Det er ikke kun i resten af verden, at Kinas genåbning efter corona vækker bekymring.

Det gør den også internt i landet.

Ikke mindst i de tyndtbefolkede landområder, hvor kampen nu er gået ind for at ruste sundhedsfaciliteterne i tide til den forestående coronabølge, som ventes at skylle ind over landet de kommende uger, skriver The Guardian.

Millioner af migrantarbejdere fra Kinas landdistrikter forventes nemlig at vende tilbage på familiebesøg under det traditionsrige kinesiske nytår, som starter 22. januar i det nye år.

Migranterne arbejder typisk på store fabrikker nær de sydlige og østlige kyster, og det kinesiske nytår er en kærkommen mulighed for at vende hjem til fødeegnen.

Rejsefeberen ventes at vare 40 dage, fra 7. januar til 15. februar, har det kinesiske transportministerium meldt ud.

Og sammen med den bratte genåbning af landet er der tale om en potentielt farlig cocktail, der kan sende det i forvejen pressede sundhedssystem til tælling.

Frygter scener som i Bergamo

Og lægger man dertil, at den kinesiske befolkning er dårligt vaccineret, er udsigterne ekstra grelle, lyder det fra professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren.

- Ikke alene bliver der pres på hospitalerne, men der bliver et decideret nedbrud i hospitalskapaciteten, så man ikke kan modtage de patienter, der har behov for det, siger han.

I værste fald frygter Jens Lundgren, at situationen visse steder i Kina kan udvikle sig som i Bergamo i Italien, der var blandt de hårdest ramte områder i starten af pandemien i 2020.

Her døde folk hurtigere, end myndighederne kunne nå at begrave ligene.

Det er en hård situation, erkender Jens Lundgren. Men verden er også blevet klogere, siden de gruopvækkende scener i Bergamo udspillede sig, og derfor kan Jens Lundgren også regne sig frem til, at epidemien vil nå sit toppunkt i Kina omkring 1. februar.

- Her bliver belastningen mest intens. Så det er nogle hårde måneder, kineserne går igennem indtil forventeligt marts eller april, hvor epidemien vil stilne af igen, siger han.

Hospitaler søger desperat om hjælp

Torsdag oplyste China Daily, at Kina især opruster på medicinsk behandlingsudstyr og sengepladser i yderområderne.

Avisen beskrev i den forbindelse et hospital i Indre Mongoliet, hvor over 100.000 beboere i landområderne omkring hospitalet søgte hjælp til at opgradere hospitalets intensivenhed.

Og på Liancheng County centralhospital i den østlige Fujian-provins søger personalet bårer til ambulancer og medicinsk udstyr, der dækker alt fra vejrtrækningsmaskiner til hjertemonitorer. Ligeledes har et hospital i Hebei-provinsen oplyst, at de mangler udstyr.

Samtidig har flere landes bekymring for udviklingen i Kina udmøntet sig i krav om coronatests for indrejsende i blandt andet USA, Indien, Italien, Japan og Taiwan.

Derimod har blandt andet Australien, Tyskland og Thailand oplyst, at der for nuværende ikke vil blive indført nye restriktioner på baggrund af den kinesiske genåbning.

I Milanos Malpensa-lufthavn i Italien er man allerede gået i gang med at teste passagerer med ankomst fra Beijing og Shanghai fra 26. december. Indtil videre er knap hver anden indrejsende testet positiv.

Kina ophæver karantænekravet for indrejsende fra 8. januar.

Hader at have ret

Sammen med andre virologer har Jens Lundgren på bagtæppet af de seneste tre års pandemi kunnet regne sig frem til situationens alvor de seneste otte måneder.

- Vi har diskuteret, hvornår den her situation ville opstå. Når man ikke formår at få sin befolkning vaccineret, hvad vil der så ske? Man hader at have ret i sådanne situationer, men beregningerne passer fuldstændig med virkeligheden. Det er frustrerende at se på, for man kunne have gjort meget for at undgå det, siger han.

Der var en "betydelig overdødelighed" i Danmark i uge 50 og 51, især knyttet til aldersgruppen 85+.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin ugentlige tendensrapport.

I rapporten fremgår det ikke, hvad overdødeligheden konkret skyldes, men det noteres, at der er en "lille stigning" i antallet af dødfald relateret til coronavirus. Eksempelvis steg antallet af coronarelaterede dødsfald til 71 i uge 51 sammenlignet 46 i uge 49.

Ifølge Lasse Vestergaard, afdelingslæge hos SSI, skyldes overdødeligheden en kombination af flere smitsomme sygdomme.

- Der er først og fremmest coronavirus. Derudover har vi i efteråret haft RS-virus, som vi stadig kæmper med, og så har vi de seneste uger set en stigning i influenzasmitte, særligt blandt de ældre. De ting tilsammen kan give overdødeligheden, siger han til TV 2.

Kan blive alvorligt

Ifølge tallene fra SSI er der registreret over 24 dødsfald per 100.000 borgere i uge 50. Det er langt over det forventede og på niveau med sommeren 2021, hvor Danmark var lukket ned på grund af omfattende coronasmitte.

Lasse Vestergaard fortæller, at der er tale om et brat hop de sidste to uger, og at tallene "overrasker" SSI. Der er dog ikke grund til at råbe vagt i gevær – endnu.

- Det er ikke som sådan alvorligt lige nu, men det er da lidt bekymrende, at vi har tre smitsomme sygdomme på en gang, så på den måde kan det blive alvorligt, siger han.

Også i sidste uges tendensrapport lød det, at der var tegn på overdødelighed i Danmark, men nu er ordlyden altså "betydelig overdødelighed".

Måske man skal aflyse sin nytårsfest eller andet for ikke at smitte de ældre og sårbare

Lasse Vestergaard, afdelingslæge hos SSI Smitten spreder sig

En af grundene til, at der dør flere ældre end forventet, er den stigende coronasmitte på plejehjem, fortæller Lasse Vestergaard.

- Vi har set overdødeligheden både uden for og inden for på plejehjem, men den er lidt højere blandt plejehjemsbeboere.

Af SSI-rapporten fremgår det, at der generelt er stigende coronasmitte over hele landet, og det er især de ældre på 70 og derover, der smittes.

I sidste uge var der registreret 678 coronasmittede plejehjemsbeboere, og antallet har været stigende de seneste uger.

- Der er set en kraftig stigning i antal smittede på plejehjem over de sidste seks uger. Denne stigning er mere udtalt end i samfundet generelt i samme periode, skriver seruminstituttet i rapporten.

Antallet af nyindlagte plejehjemsbeboere med covid-19 stiger også til 68 i sidste uge mod 53 ugen før.

Pas på hinanden

Hvordan de kommende uger vil se ud både i forhold til smitte og dødsfald, er svært at sige, lyder det fra Lasse Vestergaard.

- Normalt ser vi en gradvis stigning i vinteren, og så tager det af i marts. Det forventer vi igen, men det er svært at forudse.

Ifølge afdelingslægen er det positivt, at så stor en del af de ældre er vaccineret. Tal fra SSI viser, at 89 procent af plejehjemsbeboere har modtaget et boosterstik.

Han understreger dog, at det fortsat er vigtigt, at vi er varsomme.

- Vi skal passe på hinanden og undgå at udsætte hinanden for smitte. Måske man skal aflyse sin nytårsfest eller andet for ikke at smitte de ældre og sårbare. Det er en opfordring til alle, siger han.

I en milliardstor befolkning, der ikke tidligere har været udsat synderligt for smitte eller er særlig godt vaccineret, har de kinesiske myndigheder blødt op for landets ellers meget stramme coronarestriktioner.

Og nu raser smitten.

Der er en reel trussel for, at nye varianter fra Kina også kommer til Danmark

Hans Jørn Kolmos, professor

Det er sådan set ikke særligt overraskende, for det har eksperter over hele verden i flere måneder påpeget ville blive tilfældet.

Men får den omfattende smitte i Kina betydning for resten af verdens befolkning - på trods af, at mange er bedre beskyttet end kineserne mod de nuværende varianter gennem tidligere smitte og vaccination?

Det kan det helt bestemt, siger flere eksperter til TV 2.

Risiko for genstart af pandemien er meget lille

Gennem de sidste tre år har coronavirus ifølge professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren ændret sig radikalt tre til fire gange – måske også fem gange.

Og det kan den ifølge professoren og flere andre eksperter gøre igen.

- Specielt hvis den møder den oprindelige dyrevært - hvorfra pandemien startede, som var i Kina - og begynder at veksle gener, så man får en helt ny virus ud af det, siger Jens Lundgren.

Det er en risiko, som det internationale samfund lige nu diskuterer, og som Jens Lundgren overfor TV 2 tidligere har kaldt pandemiens helt store 'dark horse'.

Han kalder sandsynligheden for en genstart af pandemien med en helt ny virus for relativ lille. Risikoen for smitte med andre varianter end dem, der allerede eksisterer, er anderledes større.

Risiko for mutationer, der vil sprede sig til resten af verden

Ifølge Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, vil der ved millioner af smittede kinesere uden ordentlig immunitet nemlig komme nye varianter ud fra Kina.

Hvor store problemer nye varianter kan skabe afhænger helt af, hvor meget virussens spikeprotein ændrer sig, forklarer han.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er enig: Med udbruddet i Kina er der også større risiko for, at der opstår nye varianter.

- Bekymringen ligger i, at de nye varianter ofte er flugtvarianter - varianter, som i et eller andet omfang er i stand til at slippe uden om vores immunforsvar, siger han.

Også to andre eksperter oplyser, at der lige nu er risiko for, at coronavirus muterer i Kina, og at varianterne vil sprede sig til resten af verden.

Det gælder professor i virologi og immunologi på Oxford Universitet i England, Astrid Iversen, og professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.

- Der er en reel trussel for, at nye varianter fra Kina også kommer til Danmark. Kina skal man holde øje med, fordi der er mange mennesker og dyr samlet på relativt lille plads – jo flere smittekilder mellem mennesker og dyr, jo større risiko for nye varianter, forklarer Hans Jørn Kolmos.

Vi vil stadig være beskyttet mod alvorlig sygdom

I Danmark og mange andre lande er der ifølge både Eskild Petersen og Allan Randrup Thomsen lige nu en god grundlæggende immunitet på grund af tidligere smitte og vaccination. Det har givet to forskellige slags immunitet: Antistoffer og immunceller.

Forsimplet beskrevet er antistofferne rettet mod spikeproteinet på viruscellens overfalde - de små pigge på ydersiden af cellen.

Der er ikke en reel rapportering ud fra Kina

Eskild Petersen

Hvis spikeproteinet ændrer sig markant, har vi stadig beskyttende immunceller, der virker bedre mod det, som Eskild Petersen kalder ”strukturelle proteiner” inde i virus. Og de ændrer sig ikke ved nye varianter på samme måde, som spikeproteinet gør.

Kort sagt betyder det ifølge begge eksperter, at vi i en eller anden grad stadig vil være beskyttet mod alvorlig sygdom.

Vi ved det reelt ikke, men ifølge Allan Randrup Thomsen er det efter alt at dømme formentlig Omikron-varianten, der lige nu spreder sig i Kina. Eller Omikron-varianterne. For der er en hel familie af Omikron-varianter.

- Det har hidtil vist sig, at Omikron-varianterne sjældent har været mere sygdomsfremkaldende, men der kan sagtens opstå varianter, som påvirker vores immunforsvars evne til at beskytte os – i hvert fald mod at blive smittet, siger han.

Derfor er det lige nu ifølge alle de eksperter, som TV 2 har talt med, altafgørende, at Kina informerer verdenssamfundet om de fund, de gør sig.

Men kan vi stole på, at det bliver gjort?

Holder Kina øje med varianter - og får verden oplysningerne?

Ligesom det var tilfældet, da pandemien med coronavirus i disse dage for præcis tre år siden begyndte at sprede sig fra Kina, bliver landet nu igen fra flere sider kritiseret for manglende gennemsigtighed.

Ifølge både lande i regionen og Verdenssundhedsorganisationen WHO er der brug for flere og hurtigere oplysninger om smittens omfang i landet og eventuelle nye varianter.

Det er nemlig bydende nødvendigt for, at verden kan reagere i tide i tilfælde af nye varianter. Det gælder et eventuelt behov for at få tilrettet vaccinerne, så de rammer den virus, der giver smittespredningen.

- Det er primært derfor, vi gerne vil have kortlagt, hvordan virussen ser ud under det her udbrud i fald, der skulle ske nogle radikale ændringer, siger Jens Lundgren.

Men det er ifølge flere ikke tilfældet lige nu.

- Der er ikke en reel rapportering ud fra Kina, så vi ved reelt ikke, hvad der foregår, siger Eskild Petersen.

Han peger på, at det centrale spørgsmål lige nu er, om kineserne undersøger, om der dukker nye varianter op.

- Det gør de sikkert, men får vi de oplysninger?, spørger han.

Af den grund har han blandt andet foreslået, at lande begynder at teste flypassagerer om bord på fly fra Kina – og at eventuelle positive tests bliver sekventeret. Det kan du læse mere om her.

Om en måned eller to begynder danskernes immunitet at falde

Allan Randrup Thomsen påpeger udover et muligt behov for at tilpasse vaccinerne også på at holde fokus på den danske befolkning.

For lige nu er danskerne stadig godt immuniseret – senest er alle over 50 år blevet tilbudt en ekstra booster-vaccine.

- Men hvis vi går en måned eller to frem, så begynder immuniteten at falde, og så skal vi overveje, hvad vi skal gøre med hensyn til en eventuel booster, hvis det falder sammen med spredning af virus ud fra Kina.

Ifølge Jens Lundgren har eksperter regnet sig frem til, at smittebølgen i Kina vil nå sit toppunkt omkring 1. februar.

- Så det er nogle hårde måneder, kineserne skal igennem, indtil forventeligt marts eller april, hvor epidemien vil stilne af igen.

I 2022 har den buldrende inflation været et usædvanligt dyrt bekendtskab for danskerne, og regningen for de stigende priser er ikke færdig med at vokse.

Det vurderer Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom hos pensionsselskabet PFA.

- At en liter mælk bliver et par kroner dyrere, er muligvis ikke noget, man bider så meget mærke i, når man er ude at handle.

- Men at den samlede inflationsregning for det seneste år er blevet så meget større, det er virkelig noget, der springer i øjnene, og det er klart noget, der kan mærkes, siger hun.

En typisk dansk familie har måttet finde 4000 kroner ekstra i budgettet om måneden for at holde trit med højere udgifter til eksempelvis varme, el, benzin og fødevarer.

6.000 ekstra om måneden i 2023

Ifølge en beregning fra PFA skal der i 2023 skal findes yderligere 2000 kroner om måneden, hvis man fortsat skal kunne følge med priserne.

- Med den inflation, som Nationalbanken og De Økonomiske Vismænd har stillet i udsigt, er det ikke urealistisk, at en typisk dansk familie skal regne med at have omkring yderligere 2000 kroner ekstra op af lommen hver måned.

- Altså alt i alt 6000 kroner mere for dagligdags ting sammenlignet med prisniveauet i 2021, lyder det.

Beregningen fra PFA bygger på en gennemsnitlig familie på fire med benzinbil og parcelhus, der bliver opvarmet med naturgas.

Bor man i en bolig, der er tilkoblet fjernvarmenettet, så har familiens ekstraregning været lidt mindre det seneste år, skriver PFA.

Inflationen i Danmark har set over hele 2022 været på cirka otte procent. Det skriver PFA.

Hvis man skal tro en prognose fra Nationalbanken, vil vi næste år se en inflation, som ligger over fire procent.

De Økonomiske Vismænd anslår, at inflationen i 2023 vil lande på 5,1 procent.

Under mere normale omstændigheder vil man typisk se inflationen stige mellem en og to procent årligt.

Muterede minigrise kan give nyt håb for behandling af den uhelbredelige hjernesygdom alzheimer.

Forskere på Aarhus Universitet har klonet minigrise med mutation i et gen, der for nylig er identificeret som direkte årsag til Alzheimers sygdom.

I årtier har forskere verden rundt kæmpet for at forstå alzheimer.

Sygdommen medfører, at hukommelse, koncentration og evnen til at løse problemer svækkes. Personligheden ændrer sig, og patienten bliver uligevægtig.

Alzheimer i en ung alder

Men nu har et samarbejde mellem Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet resulteret i en flok minigrise, der måske kan føre forskning og behandling af alzheimer et vigtigt skridt fremad.

På grund af genmutationen får grisene tegn på alzheimer i en ung alder. Det giver forskerne mulighed for at følge de tidlige tegn på sygdommen.

- Ved at studere ændringerne hos grisene kan vi bedre forstå de tidligste forandringer, før de taber hukommelsen og ændrer adfærd, siger lektor Olav Michael Andersen, der er førsteforfatter på studiet.

Håbet er at teste nye lægemidler, der kan bruges tidligt på mennesker.

Nis Peter Nissen er som direktør i Alzheimerforeningen glad for alt, der gør os klogere på, hvad der foregår i hjernen.

- Vi ved så meget mindre om hjernens funktioner i forhold til hjertets eller andre alvorlige sygdomme generelt, siger han.

- Vi har ikke tidligere haft noget gennembrud i den medicinske behandling af alzheimer, som er lidt af en ørkenvandring.

Vil kræve mere af sundhedsvæsenet

Man han peger også på, at lykkes det at møde sygdommen meget tidligere, vil det også have konsekvenser.

- Det kræver jo, at sundhedsvæsenet er parat til at udrede patienterne, når de første tegn viser sig.

- Men vi bliver nødt til at indrette sundhedsvæsenet med plads til flere med en kognitiv sygdom i en tid, hvor vores deltagelse i samfundet jo handler meget om at have en velfungerende hjerne.

Det var historien om en dødsbrand i en boligblok i Xinjiang-provinsen, der i slutningen af november fik vreden til at boble over i flere end 30 kinesiske storbyer og sendte folk på gaden i protester over landets coronapolitik.

Men vreden stikker langt dybere, mener den kendte kinesiske aktivist og NGO-leder Han Dong Fang, der deltog i studenteroprøret i 1989 og har kæmpet for kinesiske arbejderes rettigheder i snart 30 år.

Han forudser ligefrem en revolution.

- Vi taler om noget, der aldrig er sket før. Det er ikke som i 1989, hvor nogle studerende troppede op på Den Himmelske Freds Plads. Wauv, det er større end det. Vi kommer måske til at gentage den kommunistiske revolution, siger han til TV 2.

Han Dong Fang ser protesterne som et udtryk for en større utilfredshed med systemet og måden, landet bliver topstyret på under Kinas leder, Xi Jinping, som netop er blevet ”genvalgt” til en tredje periode på fem år.

Derfor skal man ifølge ham ikke regne med, at kineserne pludselig bliver glade, selvom centralregeringen nu er begyndt at lempe restriktionerne i det store land.

Økonomien vakler for første gang i årtier

Årsagen er ganske enkelt, at kineserne for første gang i mange årtier ikke synes, at fremtiden ser lys ud.

Kinas økonomi er hårdt ramt af pandemien og de mange nedlukninger, hvilket blandt andet har resulteret i en ungdomsarbejdsløshed på næsten 20 procent.

Dertil kommer en alvorlig krise på ejendomsmarkedet, som udgør næsten en tredjedel af Kinas bruttonationalprodukt. Samtidig har strategien om nultolerance over for corona kostet lokalregeringerne milliarder, mens flere provinser er på randen af bankerot.

- Arbejderne er ikke glade, virksomhederne er ikke glade, selv de offentlige ansatte er ikke glade. Regeringen har ikke penge nok mere, og de bliver ikke betalt til tiden og ikke altid det fulde beløb. Bønderne er ikke glade. Ingen er glade i det her land, siger han.

Ifølge South China Morning Post har flere end 14 millioner kinesere mistet deres indkomst og er blevet ramt af fattigdom under pandemien, og cirka halvdelen af de op mod 300 millioner migrantarbejdere i Kina har mistet en del af deres indkomst.

Recession i Europa og USA kan ramme Kina hårdt

Selvom landet nu er på vej til genåbne, kommer det ifølge kinesiske økonomer til at tage tid at få gang i Kinas økonomi, der er verdens næststørste og dybt afhængig af udviklingen i resten af verden. En forestående recession i Europa og USA kan ikke undgå at ramme Kinas eksport og dermed de mange millioner fabriksarbejdere.

Han Dong Fangs protester i 80'erne – med kulminationen i 89 – endte med at koste ham 22 måneder i fængsel. Derefter tog han til USA, og da han vendte tilbage til Kina i 1993, blev han afvist ved grænsen og deporteret til Hongkong, hvor han har boet siden.

I 1994 grundlagde han China Labour Bulletin, som kæmper for kinesiske arbejderes rettigheder. Organisationen har i de seneste år registreret et stigende antal strejker og protester blandt kinesiske arbejdere, som har lidt ekstra meget under pandemien.

Arbejderne lever på bunden af samfundet

Derfor blev han ikke overrasket over de voldsomme protester på verdens største iPhone-fabrik i den centralkinesiske by Zhengzhou, der opstod i forbindelse med et smitteudbrud i oktober. Fabrikken har flere end 200.000 ansatte, og de klagede over dårlige arbejdsforhold, dårlig mad og manglende overtidsbetaling.

- Det er blevet to forskellige verdener. Den øverste verden kontrollerer alting, mens den nederste verden under jorden ikke bliver set af dem, der håndterer og laver reglerne. Hvis det ikke resulterer i en katastrofe, vil jeg blive overrasket, siger den erfarne aktivist.

Som et eksempel på de to meget forskellige verdener i Kina nævner Han Dong Fang billederne af et felthospital med 1000 sengepladser, som blev bygget på ti dage i Wuhan i starten af pandemien.

Billederne gik verden rundt, og mange kaldte det et mirakel. Men China Labour Bulletin har dokumenteret, at arbejdsforholdene var mildest talt urimelige, og arbejderne fik ikke deres fulde løn.

- Forestil dig, at du er med til bygge det her mirakelhospital, og det bliver livetransmitteret på nationalt tv som et kinesisk mirakel. Men de, som skaber miraklet, bliver ikke set af nogen. Ingen bekymrer sig om dem, siger han.

Frie fagforeninger kan være løsningen

Derfor er Han Dong Fang ikke i tvivl om, at uafhængige fagforeninger er en del af løsningen på mange problemer i Kina.

Xi Jinping har i flere år talt om vigtigheden af fagforeninger og om at sikre arbejdernes rettigheder under parolen ”fælles velstand”. Men kommunistpartiet tillader stadig ikke uafhængige fagforeninger.

Der er ganske vist en officiel fagforening i Kina, som er en sammenslutning af en masse lokale fagforeninger med i alt 200 millioner medlemmer. Men faktum er ifølge Han Dong Fang, at den ofte arbejder mere for de lokale myndigheder og arbejdsgiverne end for arbejderne.

Og så længe, arbejderne ikke føler sig set og hørt, vil frustrationerne udgøre en tikkende bombe under stabiliteten i Kina, mener Han Dong Fang. Revolutionen er uundgåelig, lyder konklusionen:

- Det kan ske i morgen, i næste måned, eller om ti år. Det er det, som er skræmmende, du ved det ikke. Det handler altid om overraskelser.

Når 51-årige Kenneth Jacobsen går rundt i køkkenet i hjemmet i Fredericia, har han svært ved at huske, hvor køkkenredskaberne er.

Selvom han selv har bygget køkkenet fra bunden.

Og han måtte sætte kurven fra sig og droppe indkøbet, da hans faste supermarked havde lavet om i indretningen.

Og så var der dengang, han glemte at hente sin kone fra arbejde.

Kenneth Jacobsen lider nemlig af vaskulær demens – en sygdom som 15.000 danskere over 65 år vurderes at lide af, og som blandt andet går ud over hukommelsen.

Der er dog ikke tal på, hvor mange der har vaskulær demens i Kenneths alder.

Indtil han blev syg i 2019, arbejdede Kenneth Jacobsen som leder i et stort rengøringsfirma. Sygdommen blev ifølge lægerne udløst af mange års stress på arbejdet.

I dag er Kenneth Jacobsen 51 år og har fået tilkendt førtidspension.

Jeg kan godt huske, at vi fløj til London. Men hvad der skete derovre, er helt væk

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Han bor i Fredericia med sin kæreste, Majbritt på 45 år, og deres to børn på henholdsvis 12 og 16 år.

Glemte alt om ferien

En oktoberdag i 2019 kom Kenneth Jacobsen hjem fra arbejde og var total konfus.

Han sagde til sin kæreste, at han følte, noget var galt.

Et par måneder forinden havde han været på ferie i Tyrkiet med nogle venner. Og kort efter var han på tur til London med Christianskirkens drenge- og mandskor, som hans søn synger i.

Men han huskede intet fra de to rejser, sagde han til sin kæreste.

- Det var helt vildt skræmmende. Det er det stadig. Når min søn snakker om det, så siger det mig noget, men helheden kan jeg ikke huske. Jeg kan godt huske, at vi fløj til London. Men hvad der skete derovre, er helt væk, siger Kenneth Jacobsen.

Så sagde lægerne: "Du kan godt gå på arbejde, men så sidder du på et plejehjem om fem år"

Kenneth Jacobsen, Fredericia

Både Kenneth Jacobsen og hans læge mente, at det var stress.

Det skulle også vise sig at være den bagvedliggende årsag til den vaskulære demens, men det vidste lægerne ikke på det tidspunkt.

Lægerne scannede hans hjerne og holdt scanningsbillederne op mod en tidligere hjernescanning, som blev lavet, da han tidligere havde haft stress.

Hundredvis af pletter

Nu var der pludselig flere hundrede pletter med småkarsforsnævringer rundt om i Kenneth Jacobsens hjerne.

Han blev indlagt i sammenlagt 14 dage til yderligere undersøgelser for blandt andet sclerose.

Og lægerne var ikke i tvivl: Kenneth Jacobsen havde nærmest fra den ene dag til den anden fået vaskulær demens.

- Jeg spurgte lægerne, om de ikke bare kunne give mig en pille, så jeg kunne komme tilbage på arbejde. Men så sagde lægerne: "Du kan godt gå på arbejde, men så sidder du på et plejehjem om fem år", lyder det fra Kenneth Jacobsen.

Jeg kunne ikke bestride det job, hvor end jeg gerne ville

Kenneth Jacobsen, Fredericia Ordineret ro

Kenneth Jacobsen tog lægernes dystre fremtidsscenarium alvorligt.

Han blev nødt til at tage den med ro for ikke at fremskynde sygdommen i hans hjerne.

Det vidste han godt inderst inde i maven, men nu forstod hovedet det også.

Kort sagt skulle han sørge for at finde balance i tilværelsen ud fra det gamle mundheld: "En sund sjæl i et sundt legeme".

Og inden længe blev han fyret fra sit arbejde, fordi det ville være umuligt for ham at opretholde samme kadence som tidligere.

- Før i tiden kunne jeg lave løn til alle medarbejderne, og jeg kunne huske, hvor de havde arbejdet hvornår. Jeg lavede aldrig fejl, men lige op til min sygemelding var jeg pludselig begyndt at lave fejl. Så jeg kunne ikke bestride det job, hvor end jeg gerne ville, siger Kenneth Jacobsen.

Han er til tider stadig konfus og glemsom, men ikke lige så meget som da han var indlagt. Nu er der kommet mere ro på.

Alligevel er det blevet sværere for ham at være spontan og overskue mange ting.

Han har svært ved at finde ord, bliver let svimmel, og så er hans korttidshukommelse dårlig.

Tid til familien

Men diagnosen har også ført gode ting med sig.

Det hektiske arbejdsliv er skiftet ud med en rolig hverdag, hvor han holder hjemmet i Fredericia pænt. Og så plejer han sin store passion for at bage brød.

Og vigtigst af alt holder Kenneth Jacobsen meget til i Demensfællesskabet i Fredericia. Her mødes han med andre demente, og så går han lidt til hånde i fællesskabets lokaler et par gange om ugen.

Det giver mening for ham.

- Jeg var aldrig hjemme før, og da jeg var, så var der kunder og medarbejdere, der ringede hele tiden – også i weekenderne.

Hans kæreste stemmer i.

- Nu har han tid til børnene. Før var det sådan, at når far var gået, så kom mor hjem og omvendt. Nu er far der hele tiden, siger hun.

Alzheimerforeningen: Vigtigt med viden og åbenhed

Hos Alzheimerforeningen, der repræsenterer omkring 90.000 demente og deres pårørende, håber man, at mere fokus på demens kan forebygge og lette forståelsen.

Konkret kører foreningen lige nu en kampagne, der hedder 'Hjernesund', som sætter fokus på, hvordan man kan forebygge demens med en sund livsstil.

Og så skal åbenhed hjælpe det omgivende samfund med at forstå dem, der har en usynlig demenssygdom.

- Vi taler om det demensvenlige samfund, hvor der bliver plads til dem, der har demens. Nogle har eksempelvis brug for lidt ekstra tid ved kassen i supermarkedet til at huske koden på kreditkortet eller til at pakke varer, siger Lone Rehder, der er demensfaglig rådgiver i Alzheimerforeningen.

Desuden er fællesskaber vigtige for demensramte, fremhæver Lone Rehder. Både familie og venner men også andre demensramte, som hjælper én med at holde hjernen i gang.

Der er en folkestemning om, at hvis man har demens, så er livet slut, men det er det ikke

Kenneth Jacobsen, Fredericia - Det er ikke synd for mig

Kenneth Jacobsen understreger, at man ikke skal have ondt af ham.

- Jeg oplever faktisk tit, at det er omgivelserne, der siger, at det er synd for mig. Men man bestemmer selv, hvad man fokuserer på.

Det er også vigtigt for ham at komme ud med budskabet om, at demens sagtens kan ramme i hans alder.

Og han håber at inspirere andre til at huske at få det bedste ud af livet.

- Man ser tit skrækscenarierne i fjernsynet. Der er en folkestemning om, at hvis man har demens, så er livet slut, men det er det ikke. Man kan godt have et godt liv alligevel, siger Kenneth Jacobsen.

Nu handler det for Kenneth Jacobsen og familien om at få skabt minder sammen, og derfor rejser de så tit, som økonomien tillader.

For han ved ikke, hvordan og om diagnosen udvikler sig. Alt, han kan gøre, er at leve et stabilt og sundt liv.

- Lægerne kan ikke sige noget, og det er irriterende. Måske bliver det aldrig værre, måske bliver det værre i morgen. Så jeg prøver at leve i nuet og sætte pris på det, jeg har.

Såkaldt internetpsykiatri kan reducere angst og depression betydeligt og er tilmed billigt.

Det viser evalueringer fra Region Syddanmark, skriver Jyllands-Posten.

Målinger fra 108 patienter viser, at deres angst og depression falder fra moderat til let og forbliver lette, efter at behandlingen er afsluttet.

Mere end 7 af 10 personer gennemfører et 12 ugers behandlingsforløb, hvilket er højere end den typiske drop ud-rate på traditionel psykoterapi.

I gennemsnit koster et forløb 3107 kroner.

Kan aflaste presset område

- Det er åbenlyst billigt, og der er god dokumentation for, at internetpsykiatri virker. Vi har store udfordringer på det psykiatriske område, og det er vigtigt ikke at skyde gråspurve med kanoner.

- Så hvis vi kan gøre noget ved nogle af problemerne billigt som med internetpsykiatri, er det vejen frem, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi i Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd til Jyllands-Posten.

Konkret foregår internetpsykiatri ved, at personer med psykiske lidelser logger på hjemmefra.

I gennemsnit er personerne, der benytter sig af tilbuddet i Region Syddanmark, 33 år. Størstedelen af personerne finder tilbuddet via søgninger på nettet eller gennem egen læge, skriver Jyllands-Posten.

Erfaringer fra udlandet

Internetpsykiatrien i Danmark trækker på erfaringer fra udlandet. I Canada har lignende tiltag længe været brugt på grund af de store afstande i det nordamerikanske land.

England havde allerede i 00'erne de første computerprogrammer med selvhjælp og støtte fra en psykolog.

Mens Kina for første gang i tre år åbner for indrejse uden krav om karantæne og negative coronatest, bevæger resten af verden sig den anden vej.

Onsdag har henholdsvis USA og Italien meddelt, at rejsende fra Kina nu skal kunne fremvise en negativ coronatest. Det skriver blandt andre New York Times og The Guardian.

Japan, Sydkorea, Malaysia, Taiwan og Indien har allerede annonceret strengere krav til kinesiske rejsende, men nu tilslutter de første europæiske og amerikanske lande sig altså også.

Bekymring over nye varianter

Indrejsekravene kommer i kølvandet på en bemærkelsesværdig ændring i den kinesiske coronahåndtering.

Ændringen har betydet, at landet er gået fra en nultolerancepolitik til en fuld genåbning, der lige nu sætter landets sundhedsvæsen under massivt pres med millioner af smittede.

Det massive smittetryk har fået omverdenen til at udtrykke bekymring for udviklingen. Blandt andet har verdenssundhedsorganisationen - WHO givet udtryk for, at de kinesiske myndigheder ikke deler tilstrækkeligt med information om smitteudviklingen.

Organisationen kaldte for en uge siden udviklingen for "en offentlig sundhedskrise af international betydning."

Samtidig vækker den eksplosive smittespredning også bekymring blandt eksperter, som i værste tilfælde frygter udviklingen af nye farligere eller mere smitsomme varianter.

Noget den italienske sundhedsminister også har fremhævet som et argument for de nye restriktioner.

- Foranstaltningen er afgørende for at garantere overvågning og identifikation af alle varianter af virussen for at beskytte den italienske befolkning, siger sundhedsminister Orazio Schillaci ifølge The Guardian.

Kina: I overgør problemet

Ligesom hos WHO giver de amerikanske sundhedsmyndigheder også udtryk for, at beslutningen i høj grad er en konsekvens af smittebølgens omfang og den samtidige manglende gennemsigtighed om udbruddet, skriver The New York Times.

Tidligere på ugen sagde amerikanske embedsmænd ifølge Reuters, at "manglen på gennemsigtige data" fra Kina, var et vedvarende klagepunkt fra Washington og kunne være grund til at overveje sine egne rejserestriktioner.

Ifølge The New York Times vil kravet om test gælde for flypassagerer uanset deres nationalitet og vaccinationsstatus, hvis de rejser fra enten Kina, Hong Kong eller Macau. Det vil også gælde for rejsende fra Kina, der rejser ind i USA gennem et tredjeland, og for dem, der forbinder USA til andre destinationer.

De amerikanske indrejsekrav vil gælde fra 5. januar.

Fra 8. januar ophører karantæne for rejsende, der kommer ind i Kina, og pasansøgninger for kinesiske statsborgere vil blive genoptaget, meddelte de kinesiske myndigheder 26. december.

Ifølge BBC har både Storbritannien og Tyskland meddelt at begge lande lige nu overvåger situationen nøje, men ikke overvejer nye restriktioner for kinesiske rejsende.

I Kina giver man nu udtryk for, at veslige lande og medier overdriver Kinas udfordringer i forbindelse med genåbningen og smittespredningen.

- Et lille antal vestlige medier har bevidst hypet og endda misrepræsenteret Kinas Covid-politiktilpasning, sagde talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, Wang Wenbin onsdag ifølge Politico.

Krig i Ukraine, energikrise og buldrende inflation.

Det er tre af de store historier, som mange vil huske 2022 for.

Tre historier med store menneskelige konsekvenser, som har rakt ind i vores alles hverdag.

Men her ved årets udgang er det vigtigt at huske, at ikke alt har været krig, krise og katastrofe i det forgangne år. Selvom det nogle gange kan føles sådan.

Derfor har TV 2 herunder samlet en række af de positive historier fra 2022, som du måske missede i nyhedsstrømmen.

Den grønne omstilling tog fart

Investeringerne i grøn energi eksploderede i 2022. Det er i sådan en grad, at grøn energi allerede i 2025 ventes at overhale kul som den største kilde til elektricitet globalt ifølge Det Internationale Energiagentur.

En del af forklaringen skal findes i Ruslands krig og den europæiske energikrise, som satte ekstra skub i omstillingen. Det Internationale Energiagentur har kaldt begivenhederne for "et historisk vendepunkt mod en renere fremtid".

Mod årets slutning fik vi desuden nyheden om, at amerikanske forskere var lykkedes med et banebrydende fusionsforsøg, som har bragt os nærmere en uudtømmelig kilde af vedvarende energi.

Der var fremskridt i kampen mod kræft

Forskere har udviklet nye tests, der ser ud til at kunne diagnosticere en række udbredte kræftformer ved hjælp af blod- og urinprøver. Forsøgene er fortsat i gang, men det ser lovende ud.

I et andet gennembrud har forskere fundet en måde at stoppe væksten af modermærkekræftceller, hvilket potentielt kan bruges til at udvikle medicin til at bekæmpe hudkræft i fremtiden.

Flere eksperimentelle behandlinger har også leveret gode nyheder. Efter at være blevet erklæret "uhelbredeligt" syg med leukæmi er en 13-årig britisk pige nu kræftfri takket være det første forsøg med en ny type medicin.

Borgerkrigen i Etiopien sluttede

Efter to år med en brutal borgerkrig blev regeringen i Etiopien og oprørsstyret i den nordlige region Tigray i november enige om at standse kampene.

Ifølge aftalen skal lov og orden genindføres, og det skal sikres, at mad og andre humanitære forsyninger når frem til Tigray.

Konflikten i det nordlige Etiopien har kostet hundredtusinder livet og sendt millioner på flugt fra deres hjem, og omverdenen afventer nu med stor spænding om fredsaftalen holder på den lange bane.

Ny malaria-vaccine så dagens lys

Malaria koster årligt omkring en halv million mennesker livet, men i 2022 nåede afrikanerne en historisk milepæl, da én million børn blev vaccineret mod sygdommen.

Det var muligt, efter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sidste år vendte tommelfingeren op til at bruge historiens første malaria-vaccine, der er udviklet af medicinalselskabet GlaxoSmithKline.

Derudover bød 2022 på en ny malaria-vaccine, som ifølge forskerne bag er mere effektiv og kan produceres i langt større skala. Den nye vaccine er udviklet af forskere på University of Oxford, som ifølge BBC allerede har en aftale på plads om at producere 100 millioner doser om året, og vaccinen kan måske blive udrullet allerede fra næste år.

Dødsstraf blev afskaffet i flere lande

Det har været et godt år for kampen mod dødsstraf.

Både Malaysia, Zambia, Den Centralafrikanske Republik, Papua Ny Guinea og Ækvatorial Guinea har i løbet af 2022 meddelt, at de siger farvel til muligheden for at dømme folk til døden.

Udviklingen er blevet rost af menneskerettighedsgrupper, og ifølge ngo'en Death Penalty Information Center er over 70 procent af verdens lande nu gået væk fra at benytte henrettelser som lovlig strafform.

En kur mod hiv kom tættere på

I år kunne amerikanske forskere fortælle, at de som de første tilsyneladende havde helbredt en kvinde for hiv med en ny metode til transplantation af stamceller. Det er det kun tredje tilfælde nogensinde, hvor en hiv-smittet er blevet kureret.

Herhjemme kunne forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i oktober fortælle, at de var lykkedes med at få forsøgsmedicin til at booste kroppens egen evne til at undertrykke hiv-virus, hvilket de anser som et skridt i retningen mod en kur.

Siden hiv og aids dukkede op i 1980'erne, er 40 millioner døde af aids.

Koralrev viste største bedring i årtier

En rapport viste, at to tredjedele af Australiens berømte Great Barrier Reef var dækket af den største mængde koraller i 36 år.

Koralrevet er verdens største og på Unescos verdensarvsliste. De nordlige og centrale dele af koralrevet, som oplever fremgang, er kommet sig hurtigere end ventet efter at have taget skade, hvilket ifølge forskere indikerer, at havvidunderet kan overleve, hvis det får chancen.

Alzheimers-gennembrud gav håb

Den hidtil forgæves søgen efter en kur mod den uhelbredelige hjernesygdom Alzheimers tog et stort skridt fremad i november, da det kom frem, at et nyt lægemiddel ser ud til at kunne bremse sygdommen.

Lægemidlet fra Lecanemab rammer ophobninger af et tilsyneladende skadeligt proteinstof, såkaldte beta-amyloide plakker, og mindsker den kognitive tilbagegang, som kendetegner Alzheimers.

Resultaterne er det første større gennembrud på området i 30 år og giver håb om, at der med tiden kan skabes behandlinger af sygdommen.

Homoseksuelles rettigheder blev styrket

Selvom der stadig er meget at kæmpe for, var der i 2022 fremskridt i kampen mod diskrimination af LGBTQ+-miljøet.

Slovenien blev det 31. land i verden til at tillade ægteskaber mellem to af samme køn, og ved en folkeafstemning i Cuba støttede et stort flertal også tilladelsen af homo-ægteskaber.

Med en ny lov sikrede Senatet i USA i december beskyttelse af homoseksuelles ret til ægteskab – uanset hvad konservative højesteretsdommere senere måtte mene.

Singapore meddelte, at landet vil afkriminalisere homoseksualitet, og både Grækenland, Frankrig, Canada, Israel og New Zealand forbød officielt brugen af omvendelsesterapi, hvor homo- og biseksuelle og transpersoner bliver forsøgt "omvendt" eller "kurereret".