Normalt går 53-årige Dorthe Ørn Altofte ud og køber adventsgaver til sine børn og børnebørn.

I år bliver det dog anderledes.

Hendes fire børn, tre svigerbørn, to børnebørn samt et bonusbarn og bonusbarnebarn kan se frem til hjemmelavede gaver.

- De får hjemmesyet og hjemmestrikket tøj, vores voksne børn får ting, de kan bruge til boligen samt hjemmelavede småkager og knækbrød, fortæller Dorthe Ørn Altofte, der bor med sin mand og deres fire schæferhunde i Lundby på Sydsjælland.

Det gør de for at spare penge – ligesom mange andre danskere.

Stigende priser betyder mindre gaver

Nye tal fra Yougov lavet for Nordea viser, at danskerne i år vil bruge 3490 kroner i gennemsnit på gaver til familie og venner, hvor vi i 2021 brugte 3707 kroner.

Dermed bliver der enten lagt færre eller mindre gaver målt på budget under juletræerne i de danske stuer. Det vurderer Ida Marie Moesby, der er privatøkonom i Nordea.

- Gavebeløbet vil vi sætte ned. Oveni skal det lægges, at priserne er steget. Så det er nok betydeligt mindre gaver, vi får i år, siger hun.

Selvom danskerne forventer at bruge færre penge på julegaverne, er det en anden sag med de øvrige juleindkøb.

Inflation på over 15 procent på fødevarer

Undersøgelsen fra Yougov viser, at danskerne i gennemsnit brugte 1772 kroner på julearrangementer, mad og pynt sidste år.

I år ligger det forventede forbrug på 1920 kroner, og det stemmer overens med, at forbrugerpriserne siden sidste år er steget med 10,1 procent.

Budgettet kan ikke holdes nede

Dorthe Ørn Altofte, omsorgsmedhjælper

- På fødevarer ligger inflationen på over 15 procent, og derfor skal man jo så ud og bruge mere på at få det samme, fortæller Ida Marie Moesby.

Hun har et bud på, hvorfor danskerne trodser inflationen og alligevel bruger flere penge på julemiddagen og julefrokoster.

- Traditioner er noget, danskerne prioriterer højt, siger Ida Marie Moesby.

Julemiddagen bliver dyrere

En af de danskere, der føler, at pengene skal række længere, og som derfor har sat budgettet op i år, er Dorthe Ørn Altofte.

- Vi tænker meget over, hvad vi køber, og hvor vi køber det henne. Og det betyder, at når tilbudsaviserne kommer, så sidder man jo nærmest og læser dem fra ende til anden for at være sikker på, at vi får de bedste tilbud, fortæller Dorthe Ørn Altofte.

På gården i Lundby, hvor Dorthe Ørn Altofte bor, bliver julemiddagen dyrere i år end sidste år.

- Vi kommer til at bruge lidt mere på mad. Budgettet kan ikke holdes nede. Du skal jo bare købe en liter mælk, så kommer du af med 15 kroner, fortæller Dorthe Ørn Altofte.

I år har Dorthe Ørn Altofte og hendes mand budgetteret med 350 kroner per næse for julemiddagen. Sidste år lød kuvertprisen på cirka 200 kroner.

Og det er ikke kun i julen, at det vil blive dyrere at købe ind i supermarkederne. Næste år vil det koste en dansk familie bestående af to voksne og to børn 23.000 kroner ekstra, viser tal fra Danske Bank.

- Vi er begyndt at spise grød og hjemmelavet suppe uden kød i for at spare. Heldigvis er det også sundt, fortæller Dorthe Ørn Altofte, der er begyndt og vil blive ved med at finde gode tilbud.

Der er plads til både barnevogn og klapvogn lige ved hoveddøren, og indenfor i det nybyggede rækkehus er der 118 kvadratmeter at boltre sig på.

For 33-årige Claus Jørgensen, hans kæreste og deres søn på halvandet år er det en stor kontrast til den fjerdesalslejlighed på indre Nørrebro, hvor de boede før.

En anden kontrast er stilheden her midt i den københavnske bydel Tingbjerg.

- Vi har boet her i et år nu, og det har været usandsynligt stille og roligt. Her er meget fredeligt – grænsende til det kedelige, siger iværksætter Claus Jørgensen med et smil.

Han er en lille del af en stor omvæltning, der er i gang i Tingbjerg.

I årevis har bydelen optrådt på skiftende regeringers lister over ghettoer, hårde ghettoer, parallelsamfund og omdannelsesområder. Det har betydet, at Tingbjerg er blevet omfattet af vidtgående tiltag fra den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018.

Et af de mange tiltag handler om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i 2030. Mens der rives boligblokke ned i andre udsatte boligområder som Vollsmose og Gellerup for at leve op til dette krav, har man i Tingbjerg valgt at fortætte området med nybyggeri – herunder de private rækkehuse.

Men selvom flere byggeprojekter i området kun er ved at blive påbegyndt, er der allerede tegn på forandring.

1. december har Indenrigs- og Boligministeriet offentliggjort nye lister over parallelsamfund, og her optræder Tingbjerg ikke længere. For beboernes indkomst sammenlignet med indkomsten i hele Region Hovedstaden er steget.

I flere år har Tingbjerg alene optrådt på de omdiskuterede lister på grund af beboernes etniske baggrund, deres uddannelsesniveau og indkomst, mens andelen af kriminelle og arbejdsløse flere gange har ligget under de fastsatte kriterier.

Sammenhold i rækkehusene

Claus Jørgensen er glad for at være flyttet til Tingbjerg, men han har endnu til gode at knytte bånd til beboerne i de almene lejligheder, fortæller han.

- Det er vanskeligt at lære de oprindelige beboere at kende. Der er ikke et naturligt mødested, siger han.

Til gengæld er der skabt et godt sammenhold mellem rækkehusejerne. Det viser sig, at de fleste kommer fra Nørrebro med små børn, fortæller han.

For at nå målet om at komme parallelsamfund til livs inden 2030 forsøger politikere og boligorganisationer netop at blande beboere i de udsatte boligområder.

Nye beboere er bedre til at sladre

Pernille Høholt er formand for boligforeningen SAB's afdelinger i Tingbjerg og har boet i området siden 1984.

Der er tyvekoster, der udveksles fra én bil til en anden, og der er stofsalg, ligesom der er alle andre steder. Men det er blevet meget bedre i forhold til kriminaliteten herude

Pernille Høholt, formand for SAB i Tingbjerg

Hun oplever ikke, at de nye private boliger, der begynder at dukke op i området, har ændret mærkbart ved beboersammensætningen.

Men det har til gengæld nye krav til tilflyttere i de almene boliger i området, fortæller hun.

- De nye regler om, at du skal være i arbejde og have en vis indkomst, hvis du skal flytte ind herude, har gjort noget ved udviklingen, siger hun.

Den analyse deler seniorforsker ved Aalborg Universitet Mette Mechlenborg, der er en af forskerne bag en stor følgeevaluering, der i ti år skal følge Tingbjerg og de øvrige 14 boligområder, der i 2018 var på listen over ”hårde ghettoer”.

Med den naturlige cirkulation i boligområderne ændrer nye krav helt automatisk beboersammensætningen, fortæller hun. Til gengæld mener flere forskere, at det er for tidligt at pege på effekterne af de store omdannelser i landets udsatte boligområder.

Hvad angår ejere og lejere i de nye private boliger i området, har Pernille Høholt til gengæld nogle særlige forventninger. Hun har nemlig hørt, at disse beboere ikke finder sig i så meget.

- De sladrer lidt hurtigere til politiet, og det må de gerne, siger hun.

Er der stadigvæk noget at sladre til politiet om herude?

- Selvfølgelig er der det. Der er tyvekoster, der udveksles fra én bil til en anden, og der er stofsalg, ligesom der er alle andre steder. Men det er blevet meget bedre i forhold til kriminaliteten herude. Der er ganske få indbrud og ingen overfald på gaden eller bander, fortæller hun.

Skudepisoder skaber stadigvæk utryghed

40-årige Sumira Usmen fra Pakistan har boet i Tingbjerg i otte år. Hun bryder sig ikke om området, for de seneste års nyhedsudsendelser om drab i området har gjort hende utryg, og hun synes ikke, at hun har oplevet nogen positiv udvikling.

- Jeg synes, at det er godt, at området er kommet af listen. For jeg har hørt, at det er et dårligt sted at bo, siger hun på engelsk.

Københavns Kommunes seneste tryghedsmåling viser, at der i 2021 blev anmeldt 212 tilfælde af borgervendt kriminalitet, hvilket svarer til 19 anmeldelser per 1000 indbyggere – et antal, der er lavere end gennemsnittet for hele København, som er 35.

Til gengæld er 26 procent af beboerne i området utrygge ifølge undersøgelsen. Det er langt over gennemsnittet på 9 procent for hele København. Og der peges særligt på skyderier og bandekonflikt som årsag til utrygheden.

Sumira Usmen er hjemmegående og bor med sin mand og to små børn. Hun vil gerne flytte væk fra Tingbjerg, men hun oplever, at der er lange ventelister til andre almene boligforeninger i København.

27-årige Fatima Mouib tager 9. klasse på VUC, og ellers passer hun sine børn på to og fire år. Hun har boet i Tingbjerg i fire år og fortæller, at det er et godt sted at bo.

- Jeg har ingen dårlige oplevelser, siger hun på engelsk.

Fatima Mouib har ligesom Sumira Usmen svært ved at pege på, at der skulle være sket nogen forandring i området i den tid, hun har boet der.

Skolelederens julekort i postkassen

Midt i Tingbjerg ligger den lokale folkeskole, Tingbjerg Skole og Fritid, hvor områdets kommende generation af medborgere "uddannes og dannes", som skoleleder Marco Damgaard formulerer det.

Den socialdemokratiske byrådspolitiker fra Herlev har i flere år haft visioner ikke alene på skolens, men på hele Tingbjergs vegne. Han glæder sig over, at Tingbjerg nu ikke længere er på listen over parallelsamfund.

- Det her er et bevis på, at den positive udvikling er i gang, siger han.

Marco Damgaard blev ansat på skolen for otte år siden, og han mener selv, at der har været en positiv udvikling i området – der har været en "demokratisk dannelse", siger han.

Han henviser til, at skolen uden problemer afholder Uge Sex med seksualundervisning, hænger et regnbuefarvet pride-flag op i skolegården under Copenhagen Pride, som viser støtte til blandt andre homoseksuelles rettigheder, og flere gange har de haft en jødisk overrabbiner på besøg til dialog.

- Det viser, at der er tryghed og plads til forskellighed, mener han.

Desuden er det lykkedes at hæve andelen af elever på skolen, der som minimum får karakteren 02 i dansk og matematik ved afgangseksamen, ligesom flere af skolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Skolelederen håber, at den positive udvikling i området vil blive forstærket med de nye tilflyttere.

Ved juletid sidste år skrev han derfor en stak julekort og afleverede dem i postkasserne i de nye rækkehuse, fortæller han. Siden har han holdt møde med flere af tilflytterne for at overbevise dem om, at de bør lade deres børn indskrive på den lokale skole.

- Jeg håber ikke, at de mange nye borgere, der flytter hertil, kører ud af Tingbjerg for at gå på arbejde og i skole. Jeg håber, at de vil gå i daginstitution og skole her og være en del af fællesskabet, siger han.

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), glæder sig også over, at Tingbjerg ligesom det københavnske boligområde Aldersrogade nu ikke længere er på listen over parallelsamfund.

Samtidig lover hun, at det ikke får politikerne til at vende fokus væk fra områderne fremover.

- Vi hviler ikke på laurbærrene. Udviklingen i Tingbjerg kommer til at fortsætte, og vi vil fortsat have fokus på tryghed og sikkerhed særligt i aftentimerne, siger hun.

Kommunen og boligforeningerne i Tingbjerg havde allerede sat gang i udviklingsplaner for området før 2018, og de nuværende resultater tilskriver overborgmesteren områdets beboere og medarbejdere samt politikerne i kommunen.

Kinesiske myndigheder antyder nu for første gang en opblødning i landets strenge nulsmittestrategi i bekæmpelsen af coronavirus.

Det sker efter store protester i en række af landets største byer med krav om mere frihed og et opgør med den kinesiske strategi.

I forbindelse med et møde i Kinas nationale sundhedskommission forklarede vicepremierminister Sun Chunlan, der står i spidsen for den kinesiske coronaindsats, at virussen er svækket og i mindre grad gør folk syge.

Derudover fremhævede hun, at flere kinesere bliver vaccineret, og at der er større erfaring med at inddæmme virussen. Det fremgår af et referat på den kinesiske regerings hjemmeside.

- Landet står over for en ny situation og nye opgaver i epidemiforebyggelsen og -kontrollen, sagde Sun.

Vicepremierministeren nævnte ikke konkret nulsmittestrategien, men lagde op til nu at "optimere" test-, behandlings- og karantænepolitikken og sagde, at indsatsen skal være med mennesket i fokus.

- Der skal tages små skridt uden at stoppe op, forklarede Sun.

Lempelser i flere byer

Onsdag ophævede storbyen Guangzhou, der har været centrum for voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, delvist coronanedlukningerne i syv af byens distrikter trods høje smittetal.

Også i byen Chongqing blev restriktionerne lempet. Her får nære kontakter nu mulighed for at gå i karantæne i eget hjem frem for i myndighedernes isolationsfaciliteter, som det hidtil har været påkrævet.

Nyhedsbureauet AP rapporterer desuden, at flere større byer, herunder Shijiazhuang og Chengdu, torsdag har meddelt, at de lemper testkravene og kontrollen med indbyggernes bevægelser. I nogle områder er markeder og buslinjer genåbnet.

Lempelserne og udmeldingen fra vicepremierministeren synes at signalere et markant skifte i Kinas nulsmittestrategi, der har betydet omfattende nedlukninger, konstante tests og rigide karantæner.

Måske endda begyndelsen på enden for den kinesiske strategi, vurderer analytikere fra den australske tænketank ANZ Research.

- Vi tror, at de kinesiske myndigheder går over til en "lev med covid"-tilgang, som afspejles i nye regler, skriver de i et notat ifølge nyhedsbureauet AFP.

Løbet er kørt

Ifølge danske Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er der da heller ikke længere en vej frem for den kinesiske nulsmittepolitik. Det forklarede han onsdag i et interview med TV 2.

- Det er der ikke for noget land, og det er der heller ikke for Kina. Status quo er ikke en mulighed, og at prøve at fastholde den politik i 2023 vil kun forstærke spørgsmålet: Hvad er jeres exitstrategi for nultolerancepolitikken? Er der nogen? sagde han.

Den danske professor mener, at der kun er én vej frem for kineserne: en tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner.

Historiske protester

De kinesiske myndigheders udmelding om en tilsyneladende opblødning i strategien kommer, mens Kina nærmer sig treårsdagen for de første rapporterede coronatilfælde i december 2019.

Mens store dele af verden for længst har fjernet deres coronarestriktioner, har Kina opretholdt sin strenge nulsmittepolitik trods store økonomiske og menneskelige konsekvenser.

I forbindelse med en dødsbrand i Urumqi i Xinjiang i sidste uge blev coronareglerne beskyldt for at være skyld i, at beboere blev fanget i bygningen.

Det blev katalysatoren for den vrede og de protester, som siden har spredt sig til adskillige byer, herunder Beijing, Shanghai og Guangzhou.

Protesterne er blevet kaldt det største oprør i Kina siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Foruden et opgør med coronastrategien har demonstranterne krævet større politiske reformer, og nogle har ligefrem krævet præsident Xi Jinpings afgang.

Ved onsdagens udmelding nævnte Sun Chunlan ikke protesterne med ét ord.

Til gengæld gjorde hun en dyd ud af at understrege, at de kinesiske myndigheders håndtering af coronapandemien over de seneste tre år altid har haft folks sikkerhed og sundhed for øje.

Bankerne må indstille sig på, at de kommer til at lide større tab, end det har været tilfældet de senere år.

Sådan lyder formaningen fra Nationalbanken i en analyse, der er udkommet torsdag og sætter fokus på den finansielle stabilitet herhjemme i lyset af de høje renter og den høje inflation.

Tabene vil blandt andet opstå på privatkundeområdet. Mange boligejere er presset af, at renten på deres boliglån er steget og måske vil stige yderligere.

Samtidig har de fået stigende udgifter til fødevarer og energi.

- Det gør boligejerne sårbare over for ledighed og øger risikoen for misligholdelse af lån. Flere misligholdte lån vil i kombination med faldende boligpriser føre til kredittab i bankerne, lyder vurderingen i analysen.

Både borgere og virksomehder

Nationalbankens prognose viser i den forbindelse, at én ud af 10 boligejere, der har købt bolig de seneste år, vil stå med en gæld, der overstiger boligens værdi.

Men også erhvervskunderne vil blive ramt. Nationalbanken forventer, at særligt små virksomheder kan blive udfordret af, at kunderne har færre penge til rådighed, samtidig med at omkostningerne stiger.

- Det kan især give tab i de mellemstore banker, der har store eksponeringer mod dette segment, lyder vurderingen.

Alt i alt opfordres bankerne til at agere mere forsigtigt den kommende tid og sikre, at kapitalberedskabet er tilstrækkeligt stort.

- I Nationalbankens stresstest kommer enkelte systemiske kreditinstitutter tæt på kapitalbufferkravene i en hård recession.

- De har derfor brug for deres nuværende kapitaloverdækning til at modstå stress, står der i analysen.

Det vil ikke længere få konsekvenser at dele falsk information om coronavirus på Twitter, skriver CNN Business. Endnu et tegn på, hvordan Elon Musk planlægger at transformere det sociale mediefirma, han købte for en måned siden. I 2020 udviklede Twitter et omfattende sæt regler, der forsøgte at forbyde “skadelig misinformation” om virussen og dens vacciner. […]

Det danske herrelandshold havde ambitioner om at vinde VM-guld, da de rejste til Qatar, men efter tre gruppekampe er det slut.

Onsdag aften stod det klart, at Danmark er ude af VM.

Danmark tabte 0-1 til Australien, hvilket efterlader det danske hold på en øjeblikkelig sidsteplads i Gruppe D.

Velkommen til dagens overblik.

Flybilletter er historisk billige

Står du og gerne vil bestille en rejse væk fra vinterkulden, er der gode nyheder.

Flybilletterne er nemlig lige nu historisk billige, viser tal fra prisportalen Travelmarket.

Faktisk er priserne på flybilletter for rejser i uge fire næste år lige nu så lave, at de ligger under niveauet, man så, før coronapandemien ramte.

En billet fra København til en europæisk destination i uge fire koster i gennemsnit 390 kroner.

DR dropper 'Disney Sjov'

I mere end tre årtier har børnefamilier samlet sig i sofaen foran fjernsynet fredag aften og set alt fra 'Bubbi bjørnene' og 'Peter Plys' til 'Chip & Chap' og 'Timon & Pumpa'.

Men det er nu slut. På et pressemøde onsdag meldte DR ud, at de i stedet skifter Disney Sjov ud med et nyt program.

Fremover skal der sendes 'FredagsTamTam'. Programmet får premiere fredag 6. januar 2023 og sendes hver fredag klokken 19.00.

Løbet for nultolerance er kørt for kineserne, siger ekspert

Kina er nået til dét, eksperter i pandemihåndtering kalder en brændende platform.

De vurderer, at der ikke længere er en vej frem for den nultolerancepolitik over for corona, som Kina har fastholdt i snart tre år.

En mulighed er at åbne samfundet og lade virussen løbe vildt for at opbygge immunitet. Men det tvivler Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, på, at Kinas sundhedsvæsen kan holde til.

En anden mulighed er at følge samme strategi som de fleste andre lande i verden: En tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner. Men også den model har sine udfordringer, lyder det.

Lytter du til det samme som resten af Danmark?

Hvilke sange har du lyttet til på repeat i 2022?

Du har højst sandsynligt hørt 'Stor mand' med Andreas Odbjerg og Tobias Rahim. I hvert fald er sangen den suverænt mest spillede sang i Danmark i 2022.

Årets Spotify Wrapped viser, at danskerne stadig er allermest vilde med rapmusik. Årets mest streamede kunstner er nemlig rapperen Gilli, og på topfem findes også Kesi og Artigeardit.

Det viser årets Spotify Wrapped, og du kan se resten af listen her.

Over 10.000 malerier forsvandt på 6 dage

I sidste måned blev et museum i den ukrainske by Kherson plyndret for en række kunstværker.

Samlingen indeholdt blandt andet ortodokse ikoner fra 1600-tallet og malerier af mestre som Ivan Aivazovsky, der kan sælges på auktion for flere millioner danske kroner stykket.

Ifølge de ansatte på museet var nogle af de 70 russere, som hentede malerierne, formentlig civilklædte medlemmer af den russiske sikkerhedstjeneste FSB, mens andre var soldater i uniform.

Jorden brænder under det kinesiske styre og landets leder, Xi Jinping.

Og i mere end en forstand.

Magt duer ikke her. Man kan ikke løse det med politi og militær

Jens Lundgren, professor

For mens kineserne i en hidtil uset grad er gået på gaden i protest over landets meget stramme coronapolitik med hårde restriktioner, udgangsforbud i måneder og afspærringer, er Kina nået til dét, som eksperter i pandemihåndtering kalder en brændende platform.

Eller sagt med andre ord: Der er ikke længere en vej frem for den nultolerancepolitik over for corona, som Kina har fastholdt i snart tre år.

- Det er det ikke for noget land, og det er det heller ikke for Kina. Status quo er ikke en mulighed, og at prøve at fastholde den politik i 2023 vil kun forstærke spørgsmålet: Hvad er jeres exitstrategi for nultolerancepolitikken? Er der nogen? siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, til TV 2.

Der er to veje ud – og den ene er ikke en mulighed for Kina

Jens Lundgren er en internationalt anerkendt forsker og professor i infektionsmedicin. Under pandemien har han spillet en central rolle i den danske pandemihåndtering, ligesom han som projektleder for det globale forskningssamarbejde Insight deltager i internationale møder om håndteringen på verdensplan.

Pandemihåndtering handler ikke kun om selve virussen og sundhedspolitik. Den handler om stort set alle politikker, herunder sikkerhedspolitik, indenrigspolitik, økonomisk politik, socialpolitik. Jens Lundgren har derfor sammen med kollegaer skullet forholde sig til det hele for at få pandamien under kontrol.

- Der er mange forhold, der griber ind i at håndtere en pandemi ud over selve virussen, der skaber balladen. Det hele er filtret sammen, siger han.

Og på grund af Kinas pandemihåndtering kommer den stigende utilfredshed blandt almindelige kinesere heller ikke som en overraskelse for ham.

For når en befolkning ikke mener, at der er fornuft i det, som de politiske ledere har besluttet for at beskytte selvsamme befolkning mod en virus, går det som regel kun én vej. Det gælder også i et land som Kina, der styrer befolkningen med hård hånd.

Tricket er – siger Jens Lundgren – at få befolkningen med sig, så den forstår, at dét, der bliver besluttet, er fornuftigt og hensigtsmæssigt:

- Vi ved allerede de her ting. Magt duer ikke her. Man kan ikke løse det med politi og militær.

Så hvad er vejen frem for Kina?

Ifølge Jens Lundgren er der to realistiske scenarier – og den ene er ikke en mulighed i et land med en dårligt vaccineret befolkning og et sundhedssystem, der i forvejen er overbelastet.

Blandt 1,4 milliarder er "let it rip" ikke en mulighed

En hurtig exitstrategi for Kinas nultolerancepolitik ville være strategien ”let it rip” – altså at ophæve alle restriktioner, lade virussen løbe vild og derved opbygge immunitet gennem omfattende smitte i samfundet.

Det ville tage tre til fire måneder, forklarer Jens Lundgren. Men på toppen af den bølge vil antallet af kinesere, der kræver hospitalsindlæggelse, langt overstige kapaciteten i det kinesiske sundhedssystem.

Kina har før vist, at de meget hurtigt kan opbygge kapacitet. Men i en befolkning på 1,4 milliarder, hvor størstedelen på grund af nultolerancepolitikken officielt endnu ikke har været smittet, er det meget store anlæg, der skal til.

Man må endelig ikke tro, at kineserne ikke forstår scenarierne. De forstår dem fuldstændigt

Jens Lundgren, professor

Og det tvivler Jens Lundgren på, at Kina har både personale og udstyr til at kunne håndtere.

- Derfor ligger det ikke lige til højrebenet at gøre det på den måde, siger han.

Og så er der kun én strategi tilbage i forhold til at ændre Kinas nultolerancepolitik, nemlig den samme som de fleste andre lande i verden har fulgt: En tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner.

Afviser alle tilbud om hjælp – stoler ikke på udlandet

Men før første trin overhovedet kan blive en mulighed, skal det kinesiske styre ifølge Jens Lundgren acceptere den hjælp, som det internationale samfund siden pandemiens start har tilbudt.

Det gælder blandt andet masselevering af de vacciner, som har været tilgængelige i snart to år.

- Det foregår der en relativt voldsom diskussion med kineserne om, siger Jens Lundgren med henvisning til faglige internationale møder.

Indtil videre har styret nemlig af sikkerhedspolitiske årsager afvist alle tilbud, fordi de ikke stoler på vaccinerne fra udlandet. Og derfor har de produceret deres egen og – med Jens Lundgrens ord – ikke særligt gode vaccine.

Men selvom det den seneste uge er blevet hedt om ørerne på det politiske lederskab, er protesterne også en mulighed for det kinesiske styre til at gribe momentum.

Når store dele af befolkningen har fået nok, er der måske en god mulighed til at få befolkningen med på den forandring, der ifølge pandemieksperter skal til, for at kineserne kan komme tilbage til hverdagen, som den så ud før corona.

- Det er total pandemihåndtering genfortalt. Og det her er the blue print (manualen, red.) for at få normaliseret Kina, siger Jens Lundgren.

Og det er kineserne også udmærket klar over.

Et er naturvidenskaben – noget andet er de politiske konsekvenser

Kineserne følger nemlig med. Og de har samtaler med eksperter fra hele verden. Masser af samtaler i ikke-offentlige fora, siger Jens Lundgren, der selv har siddet med på denne slags møder.

- Man må endelig ikke tro, at kineserne ikke forstår scenarierne. De forstår dem fuldstændigt.

Hvad der konkret bliver talt om på møderne, vil Jens Lundgren ikke komme ind på. Men han vil gerne fortælle overordnet, at eksperterne sammen med deres kinesiske kollegaer taler om analyser og mulige strategier.

- Du skal forstå, at vi læger jo sådan set er de eneste, der – når krig, pandemier og storpolitik kører – stadig kan tale med vores kollegaer, fordi der er en hverdag, praktik og faglighed, som stadig skal fungere. Det er den måde, vi bliver gode på – ved at snakke med hinanden og udfordre hinanden på vores synspunkter, siger Jens Lundgren.

Bliver der lagt internationalt pres på kineserne?

- Vi behøver slet ikke lægge noget pres, for vores kinesiske kollegaer forstår udmærket problemerne. Men spørgsmålet er, hvordan lægger man pres på dem, der træffer beslutningerne, siger Jens Lundgren.

For en ting er at forstå naturvidenskaben bag – noget helt andet er, hvilke politiske omkostninger nultolerancenpolitikken vil have for lederskabet i Kina. Og de er enorme, siger professoren.

For udviklingen i Kina har lige nu potentiale til at underminere den nye regering.

- Men det er den jo faktisk allerede blevet til en vis grad – uden at lederskabet har gjort noget ved nultolerancepolitikken.

Uanset, hvordan det måtte gå det danske fodboldlandshold ved det igangværende VM i fodbold, så er der i hvert fald én disciplin, hvor kun meget få lande i verden kan matche os.

Den økonomiske organisation OECD har netop offentliggjort en liste, hvor de 38 medlemslande er rangeret efter, hvor stort skattetrykket var i 2021.

Og sætter man de samlede skatter og afgifter i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt, når man op på 46,9 procent. Det sikrer os en solid førsteplads på listen.

Der har vi – med to undtagelser i 2017 og 2018 – ligget siden 2002.

Og det er ikke så underligt, hvis man spørger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos.

Det er nemlig dyrt at drive et velfærdssamfund som det danske.

- Når det gælder skat på arbejde, ligger vi nogenlunde i sammenligningen med de øvrige lande, men vores afgifter – og særligt forbrugsafgifter – er blandt de højeste.

- Der er ikke mange lande, hvor man betaler 25 procent i moms, og hvor der ikke er undtagelser som eksempelvis lavere moms på fødevarer og lignende, siger han.

Mads Lundby Hansen mener dog, at det med politisk vilje er muligt at overlade den kedelige førsteplads til andre.

Økonomisk råderum til skattelettelser

Der er økonomisk råderum til skattelettelser, og listen med gode forslag fra Cepos-økonomen er lang.

- Jeg synes, at man skal kigge på skatten på arbejde. Den kan komme endnu længere ned, ved at man letter topskatten, men man bør også kigge på beskæftigelsesfradraget, som kommer alle lønmodtagere til gode, siger han.

- Og registreringsafgiften er en af de mest væksthæmmende skatter, vi har. Her kunne jeg godt tænke mig svenske tilstande, hvor afgiften helt falder bort, siger Mads Lundby Hansen.

Også når det gælder kapitalbeskatning og selskabsskat er den højere i Danmark end i Sverige, der ligger nummer seks på OECD-listen med et skattetryk på 42,6 procent.

Nærmeste bejler til Danmark er Frankrig med 45,1 procent efterfulgt af Østrig med 43,5 procent.

I 2020 var skattetrykket i Danmark 47,1 procent, og dermed er det altså faldet 0,2 procentpoint.

Faldet kan dog tilskrives det forhold, at der i 2021 blev foretaget mindre udbetalinger af ekstraordinære feriepenge end i 2020.

Ser man bort fra dem, ville skattetrykket være steget. Og trækker man dem helt ud af regnskabet, ville Danmark stadig sidde solidt på listens førsteplads.

Lang tids ventetid er nu forbi for de patienter, der har fået amputeret et ben og har ventet på svar omkring, om de skulle søge erstatning.

Region Midtjylland har onsdag afsluttet gennemgangen af de benamputerede patienters patientforløb.

I alt er 2226 relevante journaler over de sidste 10 år blevet gennemgået.

Status er, at 194 patienter vejledes i at søge erstatning. Til og med 28. november 2022 har 160 personer søgt om erstatning.

Amputationer kunne være undgået

Sidst i april 2022 kom det frem, at flere patienter i Region Midtjylland har fået amputeret benet, selvom det kunne være undgået.

Region Midtjyllands hospitaler i Viborg og Aarhus behandlede ikke karkirurgiske patienter med helbredsproblemer som eksempelvis åreforkalkninger og udposninger på blodkarrene hurtigt nok.

Den forbyggende behandling for at undgå amputationer kom også for sent i gang, og det øgede risikoen for, at patienter kan miste for eksempel et ben.

Som reaktion på skandalen får hospitalerne i Aarhus og Viborg i 2023 flere penge til amputationsforebyggende operationer. Det oplyste Region Midtjylland sidst i oktober i en pressemeddelelse.

Begge hospitaler får hver ti millioner kroner ekstra årligt. Derudover er fem millioner kroner afsat i en pulje til bredere amputationsforebyggende indsatser.

Tegnene på, at vi har overstået de værste prisstigninger, viser sig så småt i de opgørelser af inflationen, der løbende bliver offentliggjort.

Onsdag meddeler EU-statistikbureauet Eurostat, at inflationen i de lande, der benytter euroen, udgjorde 10 procent.

Det er 0,6 procentpoint lavere end det tilsvarende tal i oktober og også lavere, end analytikerne ifølge Bloomberg forventede.

Det følger i kølvandet på et tilsvarende fald i de tyske forbrugerpriser tirsdag.

Priser på fødevarer stiger stadig

Det er blandt andet lavere oliepriser, der er en årsag til en lavere samlet inflation. Omvendt stiger priserne på fødevarer fortsat.

Uanset årsagen forventer de fleste økonomer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte med at hæve renten, så inflationen kan komme endnu længere ned.

Spørgsmålet er mere, om forhøjelsen bliver på 0,50 eller 0,75 procentpoint.

- Vi hælder til 0,75 procentpoint, men dagens tal vil trække centralbanken i retning af mere moderate 0,50 procentpoint.

- Under alle omstændigheder er det vores vurdering, at kursen er sat mod lidt mindre renteforhøjelser fra ECB, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, om dagens tal.

En rum tid endnu

Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, skyder på en forhøjelse på 0,50 procentpoint. Til gengæld vurderer han, at inflationen vil være høj en rum tid endnu.

- Der ser endnu ud til at være et efterslæb af omkostninger, som virksomhederne skal have kanaliseret videre til forbrugerne, skriver han i en kommentar

Den såkaldte kerneinflation, hvor man piller prisudviklingen på råvarer og energi ud af beregningerne, holder sig uændret på 5 procent.

Den seneste opgørelse af den danske inflation er to uger gammel og viste, at forbrugerpriserne i oktober lå 10,1 procent højere end samme måned i 2021.