Nepalesiske Sita Kumari husker tydeligt den sidste samtale, hun havde med sin mand.
Han ringede hjem og fortalte, at han ikke ville mere – han var færdig med Qatar.
Det er et VM med en virkelig grim bagside
Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver, Amnesty International Danmark
50-årige Kubir Singh var migrantarbejder i ørkenstaten, hvor han arbejdede med at køre vejtromle.
Der var masser at lave på grund af det forestående VM i fodbold, hvor de mange nybyggerier også medførte behov for udvidelse af vejnettet.
En af de veje, han arbejdede på, førte op til et af de fodboldstadioner, hvor nogle af sportens største stjerner snart skulle løbe rundt.
Men Kubir Singh beklagede sig over, at han følte sig syg. I opkaldet til sin kone forklarede Singh, at han var blevet så dårlig på jobbet, at han var faldet af vejtromlen, mens han kørte den.
Han var simpelthen bare kollapset.
- Han tog det som et tegn og sagde, at han havde købt en flybillet hjem, fortæller Sita Kumari i et interview med det svenske medie Blankspot, som TV 2 har fået lov at citere.
Men Kubir Singh nåede aldrig at indløse sin billet.
Da han ti dage senere landede i Katmandus lufthavn i hjemlandet, lå han i en kiste.
Den grimme bagside
20. november sparkes VM i fodbold 2022 i Qatar officielt i gang.
En begivenhed, der er blevet kaldt en af de største skandaler i sportshistorien.
Slutrunden er kulminationen på mere end et årti med afsløringer om omfattende korruption i fodboldens øverste organ, FIFA, og vedvarende kritik af Qatars brud på menneskerettighederne.
Særligt landets behandling af migrantarbejdere har været i fokus.
- Det er et VM med en virkelig grim bagside og en trist forhistorie. Det, som skulle være en stor glædelig begivenhed, har kostet en masse menneskeliv og ført til udnyttelse af uskyldige, siger Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver for Amnesty International Danmark, til TV 2.
Qatar er et lille land med kun omkring 300.000 statsborgere, men oliestaten er vært for op mod 2,5 millioner gæstearbejdere fra overvejende fattige lande som Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka.
Medier og menneskerettighedsgrupper har over årene dokumenteret alvorlige problemer med tvangsarbejde, overgreb, farligt arbejdsmiljø, usle leveforhold og manglende løn.
Sidste år kunne den britiske avis The Guardian afsløre, at flere end 6750 migrantarbejdere havde mistet livet i Qatar, siden landet fik tilkendt VM-værtskabet i 2010. Mindst 37 dødsfald var ifølge avisen direkte forbundet med stadionbyggerierne.
Men meget tyder på, at antallet af VM-relaterede dødsfald er langt højere.
Gik syge på arbejde
Kubir Singh rejste første gang til Qatar i begyndelsen af 00'erne. Han var netop blevet far for første gang, og han anså det som sin pligt at sørge for sin familie.
Han blev derfor en af de hundredtusindvis af nepalesere, som hvert år forlader deres hjem for at søge arbejde i udlandet. Her kan de som gæstearbejdere tjene langt mere, end de kan i hjemlandet.
Traditionelt har kursen været sat mod lande som Malaysia, Kuwait, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Men siden 2010 er hver fjerde nepalesiske migrantarbejder rejst til Qatar.
Da olielandet det år sikrede sig værtskabet for VM-slutrunden, opstod der et kæmpe behov for arbejdskraft til opførelse af stadioner, hoteller og infrastruktur samt tjenestefolk og servicemedarbejdere.
Også Kubir Singh knoklede løs.
Hvert andet år rejste han kortvarigt hjem til Nepal for at besøge sin familie, der over tid voksede med yderligere to børn, men i 19 år levede han størstedelen af sit liv i Qatar.
- Vi brugte alle pengene, han sendte hjem, på at bygge et hus og til at betale for børnenes uddannelse. Vores ønske var at give børnene en lysere fremtid, forklarer enken Sita Kumari.
For familien hjemme i Nepal var det et stort savn at undvære deres mand og far, men den teknologiske udvikling gjorde det med tiden nemmere at holde kontakt på tværs af landegrænserne.
Her kunne Sita Kumari også følge med, når Kubir Singh fortalte om, hvordan han ofte følte sig syg. Det samme gjorde mange af hans kolleger, der hver dag arbejdede mange timer i temperaturer op mod 50 grader.
Et besøg hos lægen viste, at Singh døjede med forhøjet blodtryk. Men han arbejdede ufortrødent videre.
Hvis migranterne missede én dags arbejde, mistede de to dages løn, forklarede han sin kone.
- Jeg sagde altid til ham, at han ikke skulle presse sig selv, hvis han var syg. Men han lyttede ikke. Hans ræsonnement var, at uden hans indkomst kunne vores børn ikke gå i skole, fortæller Sita Kumari.
Moderne slaveri
Da først VM-forberedelserne gik i gang, gik der ikke længe, før problemerne i Qatar kom frem i rampelyset.
The Guardian sammenlignede det med "moderne slaveri", da avisen i 2013 afslørede arbejdsbetingelserne for de migrantarbejdere, der i massevis var valfartet til Qatar.
Der skulle dog gå yderligere fire år med pres fra omverdenen, før Qatars regering gik med til at forbedre arbejdsforholdene i landet med en række reformer.
Der blev indført et loft for antallet af arbejdstimer. Der blev lavet en fond, der skulle udbetale penge til de arbejdere, som ikke havde fået løn af arbejdsgiveren. Og så blev det såkaldte Kafala-system afskaffet.
Systemet betød, at arbejdsgiveren i store træk bestemte, hvad den ansatte måtte eller ikke måtte, og at migrantarbejderne skulle have tilladelse fra arbejdsgiveren til at skifte job eller forlade landet.
FIFA er ikke hele verdens politi eller ansvarlig for alt, hvad der sker
Gianni Infantino, FIFA-præsident
Men det fik ikke problemerne til at gå væk.
- Qatar har taget skridt i den rigtige retning, men reformerne er kommet for sent, og så går det alt for langsomt med at rulle dem ud i praksis, mener Annette Stubkjær Rimmer fra Amnestys danske afdeling.
I 2019 indrømmede FIFA for første gang, at reglerne var brudt i forbindelse med VM-byggerierne. Det skete, efter den tyske filminstruktør Benjamin Best var rejst til Qatar. Med skjult kamera havde han dokumenteret den massive udnyttelse af migrantarbejdere fra Nepal.
Organisationen Human Rights Watch offentliggjorde en 78 sider lang rapport, der tilsvarende viste, at der kun var sket små fremskridt i arbejdsforholdene.
Derfor kom det ikke som den store overraskelse, da Amnesty International i november 2020 konkluderede, at reformerne i Qatar ikke var gennemført godt nok.
De opfordrede FIFA til at bruge sin indflydelse til at presse Qatar til at beskytte sine migrantarbejdere bedre og sende et klart signal om, at udnyttelse ikke bliver tolereret.
Tallet er tre – eller er det?
Ingen kan i dag med sikkerhed sige, hvor mange liv VM-slutrunden i Qatar har kostet.
Landets VM-komité hævder, at der siden 2010 kun har været 38 dødsfald blandt ansatte på VM-byggeprojekter, hvoraf de 35 er klassificeret som ikke-arbejdsrelateret.
Det efterlader et påstået VM-dødstal på tre.
Et tal, som i januar 2022 blev gentaget af FIFA-præsident Gianni Infantino på et møde i Det Europæiske Råd.
- Når jeg hører, at 6500 personer døde under opførelsen af fodboldstadioner i Qatar, er det simpelthen ikke sandt. For det virkelige tal er tre personer, som har mistet livet, sagde han.
FIFA-chefen havde dog følgende tilføjelse:
- 6000 er måske døde ved andet arbejde og så videre. Men FIFA er ikke hele verdens politi eller ansvarlig for alt, hvad der sker rundt om i verden.
Et centralt kritikpunkt er, at Qatar ofte klassificerer dødsfald som "naturlige årsager" uden at undersøge de bagvedliggende faktorer.
En undersøgelse foretaget af avisen Daily Mail har således vist, at der har været over 2800 "uforklarlige" dødsfald blandt migrantarbejdere siden 2011.
- Det er mennesker, som arbejder 12-14 timer i døgnet i høje temperaturer, hvorefter de vender hjem til en containerlignende bolig, hvor de bor tæt med ti andre i dårligt indeklima. Når det sker gennem en lang periode, står kroppen simpelthen af. Det er sunde og raske mænd, som bare ikke vågner op, forklarer Annette Stubkjær Rimmer.
På grund af Qatars manglende undersøgelser har Amnesty International heller ikke et konkret tal for VM-relaterede dødsfald.
- Men på baggrund af research i landet gennem ti år er vores indtryk, at det er flere tusinde, siger Annette Stubkjær Rimmer.
"Naturlige årsager"
Kubir Singh bliver af myndighederne i Qatar heller ikke anset som død på grund af sit arbejde i ørkenstaten.
Af hans dødsattest fremgår det, at han døde af "hjertestop".
Formuleringerne er meningsløse, hvis der ikke er nogen forklaring på hvorfor
David Bailey, patolog og medlem af WHO's arbejdsgruppe om dødsårsager
Efter telefonsamtalen med sin kone, hvor han fortalte om sine planer om at forlade Qatar, var han blevet ved med at arbejde, selvom han vidste, at han var syg. Få dage senere kollapsede han igen.
En anden arbejder fra Nepal kontaktede Sita Kumari og fortalte hende, at Kubir Singh var kommet på hospitalet.
Bekymret ringede hun til sin svoger, som også arbejdede i Qatar, og bad ham skynde sig hen til hospitalet.
- Men da han nåede frem, var min mand allerede død, siger Sita Kumari.
Myndighederne i Nepal, Indien og Bangladesh anslår, at cirka 70 procent af de dødsattester, som de modtager fra Qatar, angiver dødsårsagen som "naturlige årsager" eller "hjertestop".
Det har ført til internationale krav om obduktioner og mere nøjagtige angivelser af de underliggende årsager til migrantarbejderes død.
- Grundlæggende dør vi alle sammen af respirations- eller hjertesvigt, og formuleringerne er meningsløse, hvis der ikke er nogen forklaring på hvorfor. "Naturlige årsager" er ikke forklaring nok, forklarede WHO-lægen David Bailey sidste år i en Amnesty-rapport.
Når migrantarbejderes dødsfald tilskrives "naturlige årsager" og kategoriseres som ikke-arbejdsrelateret, betyder det ifølge Human Rights Watch, at Qatar kan undlade at udbetale erstatning til de pårørende.
Flere end 550 selvmord blandt migrantarbejdere bliver af myndighederne i Qatar heller ikke anset som arbejdsrelaterede, selvom flere pårørende har udtalt, at årsagerne var de dårlige arbejdsforhold og ringe fremtidsudsigter.
Pres på VM-værterne
Da kvalifikationen til VM-slutrunden i Qatar blev skudt i gang, lavede en lang række fodboldlandshold protester, hvor de markerede deres modstand mod forholdene i golfstaten.
Inden Danmarks kamp mod Moldova i marts 2021 bar de danske spillere en særlig trøje med budskabet 'Football supports change' (Fodbolden støtter forandringer, red.).
En måned senere sendte DBU et brev til FIFA med krav og forventning om, at det internationale fodboldforbund gjorde mere for at forbedre friheds-, arbejds- og menneskerettighederne i Qatar.
Senest har DBU præsenteret en særlig sort tredjetrøje for det danske landshold til VM-slutrunden. Trøjen skal ifølge producenten Hummel symbolisere "et omvandrende sørgebind" på grund af forholdene i Qatar.
FIFA har igen og igen afvist kritikken af, at forbundet ikke har gjort nok for at presse Qatar til at forbedre forholdene. I stedet har både FIFA og Qatars VM-komité forklaret, at forandring tager tid, og at migrantarbejderne i dag er langt bedre stillet, end hvis ikke VM-slutrunden var blevet tildelt Qatar.
Men de internationale menneskerettighedsorganisationer er ikke ubetinget enige i den forklaring.
- Ved at tildele VM til Qatar uden betingelser om at forbedre beskyttelsen af arbejdere, og derefter ikke i tilstrækkelig grad at forhindre eller mindske krænkelser, bidrog FIFA til en omfattende udnyttelse af arbejdere, der var var mulig både at forudse og forhindre, konkluderer Amnesty i en ny rapport.
Både menneskerettighedsorganisationer, sponsorer, nationale fodboldforbund og en række andre aktører har opfordret FIFA og Qatar til at lave en fond, der udbetaler kompensation til pårørende til migrantarbejdere, der er blevet udnyttet, er kommet til skade eller har mistet livet under arbejdet med VM-projekter.
- Det er bydende nødvendigt for FIFA og Qatar endelig at kompensere migrantarbejderne for de overgreb, de har lidt. Hvis ikke, vil VM 2022 blive husket for en arv bestående af uadresserede arbejds- og menneskerettighedskrænkelser, mener Michael Page fra Human Rights Watch.
Qatar har afvist at lave en kompensationsfond, og landets arbejdsminister kaldte det tidligere på måneden for "et pr-stunt".
Når VM-lysene slukker
Fodboldslutrunden i Qatar afsluttes med VM-finalen 18. december.
Spørgsmålet er, hvad der herefter vil ske.
For selvom det vil være i en anden størrelsesorden, vil landet fortsat have brug for masser af migrantarbejdere i forskellige funktioner. Og med VM-projektørerne slukket og omverdenens fokus, der rykker videre, er det uvist, hvor meget menneskerettigheder fremadrettet vil være på dagsordenen i Qatar.
De foreløbige tiltag er ifølge sociologen Ganesh Gurung langt fra nok. Han arbejder i dag i tænketanken Policy Research Academy i Nepal, men har i mange år haft forskellige roller, hvor han har hjulpet landets migrantarbejdere.
- Jeg ville gerne spørge Qatars regering, hvorfor de ikke lavede disse reformer, før de fik VM i fodbold? Det står klart, at det er noget, som de ikke ville have gjort uden VM, og som de ikke vil fortsætte med efter VM. Det er ikke langvarige, bæredygtige reformer, forklarer han til Blankspot.
Ifølge Ganesh Gurung er det næsten seks ud af ti husstande i Nepal, der i dag modtager penge fra familiemedlemmer, som arbejder i udlandet.
Det hjælper familierne ud af fattigdom, men det kommer ikke uden omkostninger, så længe migrantarbejderne udsættes for dårlige og farlige forhold i de lande, hvor de rejser til.
Og det gælder ikke kun Qatar.
Ingen ord slår til
På en bjergskråning ved foden af Himalaya-bjergene i Nepal er Kubir Singhs familie nu overladt til sig selv efter hans død i 2020.
De var nødt til at flytte fra deres tidligere hjem og bor nu i et beskedent hus med bliktag og sprækker i væggene.
- Dette hus blev beskadiget af et jordskælv, så vi kan leje det billigt. Vores plan var at bygge et hus til hele familien, men nu sidder vi fast her, fortæller Sita Kumari.
Efter Kubir Singhs død modtog familien godt 33.000 kroner fra hans arbejdsgiver i Qatar. Hertil kommer et tilskud fra myndighederne i Nepal samt en forsikringssum.
Men pengene rækker ikke langt for den enlige mor og de tre børn på 8, 11 og 19 år.
Ifølge Sita Kumari bliver børnene nu nødt til at droppe ud af skolen, fordi hun ikke længere kan betale for dem.
- Jeg er knust over, at arbejdsgiveren ikke tog sig af min mands helbred. De tvang ham til at arbejde, når han var syg. Det er hjerteskærende. Nu er vi efterladt uden indkomst, og jeg tror alle kan regne ud, hvordan det vil ende, siger hun til Blankspot.
Den nepalesiske familie sidder tilbage med en følelse af, at deres mand og far ofrede mange år af sit liv og i sidste ende døde, alene for at Qatar kunne gøre VM-slutrunden 2022 til virkelighed.
- Der er ingen ord, der kan beskrive den følelse. Ingen, fastslår Sita Kumari.
Du kan læse mere om VM i Qatar på TV 2s VM-side eller i artiklerne herunder:
Lyt også til TV 2s nyhedspodcast Dato med Abdel om homoseksuelles rettigheder i Qatar: