Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om, at den kommende vinter kan blive "livstruende" for millioner af ukrainere. Blandt andet på grund af Ruslands angreb på Ukraines elnet.

Hans Kluge - europæisk regionschef i WHO - har været på besøg i hovedstaden Kyiv.

Her sagde han til den fremmødte presse, at vinteren i Ukraine "kommer til at handle om overlevelse".

- Denne vinter kommer til at blive livstruende for millioner af Ukrainere, sagde han.

De gentagne angreb på Ukraines infrastruktur har allerede nu konsekvenser for landets sundhedssystem og for folkets helbred, fortsatte han.

WHO har registreret flere end 700 angreb på sundhedsfaciliteter, siden Rusland begyndte sin invasion af Ukraine.

Angrebene er ifølge Hans Kluge et "klart brud" på international humanitær lovgivning.

Fortsatte angreb

Fortsatte angreb på sundheds- og energiinfrastruktur betyder, at hundredvis af hospitaler og sundhedsfaciliteter ikke længere fungerer fuldt ud, fortalte Kluge.

- Vi forventer, at mellem to og tre millioner mere kommer til at forlade deres hjem i søgen efter varme og sikkerhed.

- De kommer til at møde store sundhedsudfordringer som luftvejsinfektioner og covid-19, pneumokokker, influenza og en alvorlig trussel om difteri og mæslinger i en befolkning, der er undervaccineret, siger Hans Kluge.

Krigen i Ukraine har varet i næsten otte måneder. Den begyndte i de tidlige morgentimer den 24. februar, da russiske styrker rykkede ind i flere forskellige ukrainske områder.

Siden da er store dele af den ukrainske infrastruktur - herunder el og vand - blevet hårdt ramt.

Mandag sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Rusland har ødelagt al kritisk infrastruktur i de dele af byen Kherson, Ukraine har generobret den seneste tid.

Alle steder i landet opfordres borgerne til at spare på strøm og vand. Desuden er der hyppigt såkaldte brown outs, hvor der lukkes for strømmen flere timer af gangen for at sikre, at der er strøm til alle.

Morgenstemningen er sjældent i top hos familien Skov Andersen i Vemb, når det er hverdag.

En skoledag venter forude, men 11-årige Maja Skov Andersen trives ikke i sin ganske almindelige folkeskoleklasse.

- Det er jo forfærdeligt med de morgener, hvor man skal skubbe hende ud ad døren, og hun græder, fortæller moren, Mette Skov Andersen.

Det er ikke godt nok. Det er børn under udvikling

Jakob Paludan, lægefaglig direktør, psykiatrien i Region Midtjylland

Der er mistanke om, at Maja har autisme, og måske burde hun slet ikke gå i en almindelig folkeskoleklasse.

I juni fik familien Skov Andersen besked fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Den lød, at regionen først kunne se hende til en psykiatrisk udredning i maj 2023.

- Det er lang tid at gå med en mistanke om autisme, fortæller Mette Skov Andersen.

Lægefaglig direktør anerkender problemet

Ifølge Region Midtjylland er gennemsnitsventetiden for patienter i skolealderen knap 8,5 måned efter første afklarende samtale.

Den lægefaglige direktør i Region Midtjyllands psykiatri fortæller, at ventetiderne er vokset efter coronanedlukningerne.

- Der er flere, og de, der kommer, har det på mange måder dårligere, end de havde tidligere. Det er nogle af de udfordringer, vi står med, fortæller Jakob Paludan, der er lægefaglig direktør for psykiatrien i Region Midtjylland.

Og han anerkender, at ventetiderne er et problem, og at børn i folkeskolealderen må vente måneder på en udredning.

- Det er ikke godt nok. Det er børn under udvikling. Der sker meget, og et år, hvor man ikke trives som barn, er afgjort noget, der har en betydning, fastslår Jakob Paludan.

Derfor vil den lægefaglige direktør forsøge at forbedre situationen.

- Vi er nødt til at være helt sikre på, at vi har trimmet det hele, så godt vi kan, så vi kan forsøge at reducere den her ventetid, men samtidig også være sikre på, at vi skaber et godt arbejdsmiljø for de medarbejdere, der er i psykiatrien, siger Jakob Paludan.

Ønsker specialtilbud

Til maj skal Maja Skov Andersen tale med en speciallæge, og indtil da må de være tålmodige i familien.

- Hvis hun ikke får den hjælp, vil hendes mentale helbred kun gå nedad, vurderer hendes mor, Mette Skov Andersen.

Håbet er, at Maja får nogle rammer i sin hverdag, hvor hun trives bedre.

- Jeg kunne godt tænke mig, at hun kom i et specialtilbud, og at hun kom et sted hen, hvor der var meget få børn og voksne, slutter moren.

Danske Kåre Schultz stopper ved udgangen af året som administrerende direktør for det israelske medicinalselskab Teva.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det har længe ligget i kortene, at den 61-årige dansker skulle stoppe som topchef i selskabet.

Ved flere lejligheder har han luftet sine planer om at gå på pension fra næste år, og nu har Teva altså officielt fundet hans afløser.

Schultz har været hos Teva siden 2017. Inden da var han topchef i den danske medicinalkoncern Lundbeck, og så har han været hos Novo Nordisk som viceadministrerende direktør.

- Det har været et stort privilegium at tjene Teva som administrerende direktør siden 2017 og at arbejde sammen med vores dedikerede og talentfulde team for at forbedre patienternes liv, siger han i meddelelsen.

Det israelske selskab har sin primære forretning med at sælge kopimedicin.

Startede med at fyre 14.000

Da Schultz blev hyret, stod selskabet over for problemer med høj gæld og søgsmål fra USA. Derfor fik danskeren til opgave at vende skuden, lige som han også gjorde det med Lundbeck i sin tid.

Blot en måned efter sin tiltrædelse i 2017 annoncerede han en spareplan, der i første omgang involverede 14.000 fyringer. Det svarede dengang til hver fjerde ansatte.

- Vi har positioneret Teva som førende inden for vores generiske forretning, bygget et stærkt finansielt og operationelt fundament og forbedret vores portefølje, siger han videre.

Teva har de seneste år indgået en række forlig, som har kostet selskabet et større milliardbeløb. Sideløbende er forretningen blevet stabiliseret. Det er også noget, som formanden for selskabets bestyrelse har noteret sig.

- Under Kåres ledelse har vi stabiliseret forretningen og gennemgået en væsentlig operationel transformation, siger formand Sol. J Barer.

- Man kan ikke stole på nogen i den her fucking verden. Man er altid bare alene, siger 17-årige Anna opgivende.

Og følelsen af at stå alene, og at systemet har opgivet hende, har hun gået med i årevis.

Anna er nemlig et af de anbragte børn, der har oplevet at skifte anbringelsessted flere gange i løbet af deres barndom.

Faktisk har hun hele 12 sammenbrud i anbringelser bag sig. Hver gang har hun skullet flytte på et nyt værelse, på en ny institution, i en ny by med nye ansatte.

I 'Pigerne på kanten' møder vi hende, efter hun er flygtet fra en institution, og derfor lever på gaden.

Sammen med Sofie, der også medvirker i programmet, er hun blevet ansigtet på, hvor udsatte nogle anbragte unge er.

Og de er ikke de eneste, der har en stor mistillid og vrede rettet mod kommunen og dens socialrådgivere i sådanne sager.

Havde 65 børnesager på en gang

Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, har set 'Pigerne på kanten' og forstår godt de to unge kvinders vrede mod systemet.

For det er ikke meningen, at børn og unge skal flakke rundt og opleve så mange skift.

- Det er utopisk at tro, at der aldrig kommer til at være sammenbrud i anbringelser. Men vi kan gøre rigtig meget for at nedbringe det, siger Ditte Brøndum.

Ditte Brøndum husker tydeligt, da hun i 2013 fik sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på børneområdet.

Hun fik 65 børnesager og havde ikke en chance for at sætte sig ind i alle de børns behov og udfordringer.

- Min stress over ikke at kunne gøre det ordentligt var rigtig slemt på det tidspunkt, fortæller Ditte Brøndum og tilføjer, at antallet af sager per socialrådgiver i dag er væsentligt lavere.

Men ikke lavt nok, hvis det står til Dansk Socialrådgiverforening, der anbefaler 20-30 almindelige sager per socialrådgiver.

Det mål når nogle kommuner, mens andre halter bagefter med alt for mange sager per medarbejder.

Der skal være bedre tid

Antallet af sager har afgørende indflydelse på, hvor godt socialrådgiverne kan hjælpe det enkelte barn.

- Der skal være tid til at lave det gode match mellem barn og anbringelsessted, og så skal der være tid til at følge ordentligt op, siger Ditte Brøndum og fortsætter:

- Det er vigtigt at have en god relation undervejs – både til barnet og til forældrene. De skal vide, hvem de kan ringe til, så man kan få en bedre dialog.

For at barnet og forældrene kan det, ønsker Dansk Socialrådgiverforening også, at der fremover bliver sat to socialrådgivere på de tunge børnesager.

Men det kan blive en udfordring. For der har de seneste år været en decideret socialrådgiver-flugt på udsatte-området.

Medarbejderflugt

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening har hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn og voksne i en kommune, fratrådt sin stilling mellem april 2021 og april 2022.

Og en fremskrivning foretaget af analysefirmaet Damvad for Danske Professionshøjskoler peger på, at vi kommer til at mangle et sted mellem 3.500 og 5.000 socialrådgivere frem mod 2030.

- At arbejde med udsatte børn sætter høje følelsesmæssige krav, og det skal man jo kompensere for som afdeling. Det kræver, at man har god tid til sit arbejde, til at være i dialog med familierne og ordentlig oplæring og supervision, forklarer Ditte Brøndum og fortsætter:

- Og her har vi et kæmpe problem. Mange kommuner klæder ikke sine medarbejdere på, inden de som helt nyansatte skal ud og anbringe børn. Det er temmelig alvorligt.

Det viste en rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening lavede i 2020. Her svarede kun lidt over halvdelen af de nyuddannede socialrådgivere, at de havde fået et introforløb, da de startede i deres første job, og lige under halvdelen havde fået en mentor.

Bedst at blive anbragt i starten af året

Ifølge Ditte Brøndum ser de ofte, at økonomien fylder rigtig meget på anbringelsesområdet – også for meget.

Det er i hvert fald den oplevelse, mange af deres medlemmer har.

Den oplevelse understøttes af en undersøgelse fra Københavns Universitet i juni 2022.

Her fandt forskere fra Økonomisk Institut en sammenhæng mellem kommunale budgetkrav og børneindsatser.

Konkret viser studiet, at hvis et kommunalt budget er overskredet med 10 procentpoint halvvejs gennem kalenderåret, så bliver antallet af anbragte børn 1,2 procent lavere resten af året, end det ellers ville have været tilfældet.

- Vi kan desuden se, at kommuner, der overskrider deres budgetter i løbet af budgetåret, reducerer udgifterne til udsatte børn ved at vælge billigere indsatser og ved at afslutte anbringelser af børn, når de fylder 18 år, udtalte professor Mette Gørtz, der var en af forskerne bag undersøgelsen i sommer.

Forskernes arbejde afslørede med andre ord, at et udsat barn kan få forskellig behandling i kommunen afhængig af, om barnets sag bringes op i december eller januar.

Det kan muligvis ændre sig de kommende år, når der tilføres flere penge til området.

For i maj 2021 sendte det daværende Social- og Ældreministeriet en pressemeddelelse ud om aftalen Børnene Først. En fælles aftale om at tilføre flere midler til området og dermed hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.

Aftalen skal løfte området med to milliarder kroner i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året.

KL kan ikke genkende tallene

TV 2 har forelagt Kommunernes Landsforening artiklens indhold. De udtaler følgende:

- KL kan ikke genkende, at der er en medarbejderflugt fra faget. Tallene fra Dansk Socialrådgiverforening dækker eksempelvis også over medarbejdere, som er skiftet fra et område til et andet indenfor børneområdet og fra kommune til kommune. Derudover er der en netto stigning på 77 medarbejdere og en generel tilgang til området.

Derudover oplyser KL, at man i fællesskab med Dansk Socialrådgiverforening har igangsat et projekt, der har til formål at skabe en god start ved hjælp af introduktions- og mentorordninger.

Drømmer om at gøre en forskel

I dag er Anna fyldt 19 år. Hun får efterværn, der er et tilbud til tidligere anbragte børn eller unge mellem 18-22.

Hun får også støtte af to kontaktpersoner i den kommune, hun er flyttet til. Derudover er hun i misbrugsbehandling for sit hashmisbrug, har fået sin egen lejlighed og er startet på en ungdomsuddannelse.

Drømmen er at få gode nok karakterer til at komme ind på jurastudiet.

Hun vil nemlig gerne repræsentere andre anbragte unge.

- Jeg tror, jeg vil være god til at sætte mig i deres sted, for jeg ved jo, hvor hårdt og presset de har det, siger hun.

Se alle afsnit af 'Pigerne på kanten' på TV 2 PLAY.

Det kom som en overraskelse for mange danskere, da TV 2 Nyhederne for nylig kunne fortælle, at der var fundet PFAS i dansk regnvand.

Fire ud af fem prøver indsamlet af TV 2 Vejret og analyseret af det akkrediterede laboratorium Eurofins viste spor af PFAS i regnen. Værst så det ud i Lyngby, hvor en prøve viste et indhold af 1,5 nanogram PFAS pr. liter.

Det er meget snært på grænseværdien for drikkevand, som er på 2 nanogram pr. liter.

Hvor er det vildt, at man har siddet på den viden. Det fatter jeg ikke.

Mai Villadsen, miljøordfører for Enhedslisten

Men faktisk har Miljøstyrelsen længe vidst, at regnen i Danmark indeholder de potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer, der er op til 200.000 gange giftigere end pesticidrester.

- Det er så vildt. Det her bliver vi nødt til at grave i, siger miljøordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten, der sammen med flere andre af Folketingets partier nu vil kræve en undersøgelse af PFAS i dansk regn.

Reagerede ikke på fund

For 15 år siden – tilbage i 2007 – var Miljøstyrelsen fagligt involveret i en rapport fra det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Rapporten omtaler en række regnprøver, der blev taget i oktober 2004 og efterfølgende undersøgt for de miljøfarlige PFAS-stoffer.

Resultaterne dengang var opsigtsvækkende.

Prøverne indeholdt en række PFAS-stoffer herunder PFOS og PFDA i koncentrationer op til henholdsvis 2,4 nanogram pr. liter og 23,2 nanogram pr. liter.

Men fundene fik ikke Miljøstyrelsen til at tage flere prøver eller undersøge regnen nærmere. Heller ikke selvom rapporten konkluderede, at regnen kunne ”være kilde til PFAS i områder uden direkte kilder” – altså regnen kunne forurene områder med PFAS, der ellers ikke havde nogen forureningskilder.

I Miljøstyrelsen har man trods flere henvendelser fra TV 2 den seneste uges tid ikke kommenteret sagen.

Rystet over Miljøstyrelsen

De nye oplysninger om, at Miljøstyrelsen i mindst 15 år har kendt til PFAS i regnen i Danmark uden at undersøge det yderligere, vækker opsigt på Christiansborg.

- Hvor er det vildt, at man har siddet på den viden. Det fatter jeg ikke, siger Mai Villadsen, der både er miljøordfører og politisk ordfører i Enhedslisten.

Det er da mildest talt uheldigt, at Miljøstyrelsen ikke har handlet på det.

Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre

Hun vil have sagen undersøgt.

- Det er enormt rystende, at styrelsen i al den tid, hvor vi har diskuteret PFAS, ikke har oplyst om disse tidligere fund af stofferne i regnen herhjemme, siger Mai Villadsen.

Enhedslisten vil gerne have belyst, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har fortalt om fundene, men også hvorfor styrelsen ikke har handlet på oplysningerne ved f.eks. at iværksætte undersøgelser af PFAS-indholdet i regnen.

- Det kan jo betyde, at mange danskere har været eksponeret for PFAS fra regn i årevis, og myndighederne har vidst det.

Forsinket i 18 år

I Venstre undrer man sig også over, at Miljøstyrelsen hverken har informeret om fundene eller gjort noget ved problemet.

- Det er da mildest talt uheldigt, at Miljøstyrelsen ikke har handlet på det, siger Jacob Jensen, der er miljøordfører for Venstre.

Han peger på, at mange år er blevet spildt i miljøindsatsen mod de potentielt sundhedsskadelige PFAS-stoffer, fordi styrelsen ikke reagerede på fundene fra 2004.

Det er meget mærkeligt, at der ikke er fulgt op på det.

Mona Juul, miljøordfører for Det Konservative Folkeparti

- Man har misset 17-18 års muligheder for at skaffe viden om det her. Det synes jeg da er stærkt problematisk, siger Jacob Jensen (V).

Han fremhæver, at Danmark godt kunne have været foruden 18 års regn med spor af PFAS.

- Små mængder bliver også til store mængder over tid og vi må huske på, at disse stoffer er svære at nedbryde, siger Jacob Jensen (V).

Et rigtigt stort problem

Hos Det Konservative Folkeparti er meldingen den samme.

- Det er nyt og overraskende for mig, at der er lavet prøver så tidligt. Det har jeg ikke hørt om før. Det er meget mærkeligt, at der ikke er fulgt op på det, siger miljøordfører Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

En ny miljøminister skal have dette her som en af sine første opgaver.

Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre

Hun mener, at myndighederne har været for langsomme.

- Det er da klart, at hvis man har målt noget allerede i 2004, så forventer man jo som borger i det her land, at der bliver fulgt op på det, siger Mona Juul (K).

Også i SF bliver øjenbrynene løftet.

- Myndighederne burde have sat ind tidligere. Det er der ingen tvivl om. Det er et rigtigt stort problem, vi står overfor, siger Carl Valentin, der er miljøordfører for SF.

Kræver undersøgelse

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og SF kræver nu en undersøgelse af PFAS-indholdet i regnen i Danmark.

- Det er relevant, for regnen kan skabe forureninger steder, hvor der ellers ikke er en direkte kilde. Når PFAS kan spredes via regnen er det også noget, der bør undersøges, siger Carl Valentin fra SF.

Vi har sløset med kontrollen af disse giftstoffer i så mange år.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, Syddansk Universitet

I Venstre vil man have Miljøministeren på banen.

- Det vil være oplagt, at en ny miljøminister skal have dette her som en af sine første opgaver, siger Jacob Jensen.

Og det støtter Enhedslisten.

- Det bør undersøges, om der er PFAS i regnen og i så fald i hvilke koncentrationer. Det skal der laves en officiel undersøgelse af. Det bliver en ny regering nødt til at sætte i værk som noget af det første, siger Mai Villadsen.

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet er en af de førende eksperter i PFAS – og han har længe prøvet at få myndighedernes opmærksom omkring de potentielt sundhedsskadelige stoffer.

- Det her er et langsigtet problem, og vi har virkelig store problemer, fordi vi har sløset med kontrollen af disse giftstoffer i så mange år, har professoren tidligere sagt.

Kan ikke tåle mere PFAS

I Korsør sidder en af de danskere, der har haft PFAS-problematikken helt inde på kroppen.

Mie Rasmussen og hendes familie var i fem år medlemmer af Korsør Kogræsserforening, der havde køer gående på en mark nær den lokale brandskole. På brandskolen havde man anvendt PFAS-holdigt brandskum under øvelser og ledt vandet ned i en grøft, der grænsede op til marken.

Græsset på marken viste sig efterfølgende at være forurenet med PFAS-stoffet PFOS og det kød, familien havde spist, indeholdt høje koncentrationer af stoffet.

Mie Rasmussen har i dag 510 nanogram/ml PFOS i blodet. Hun blev bekymret, da hun hørte, at prøver havde påvist PFAS i regnen.

- Jeg når nærmest ikke at tænke. Det er som om, min krop reagerer. Jeg får nærmest en belastningsreaktion, hvor jeg kan mærke, at tårerne presser sig på, siger Mie Rasmussen.

Jeg kan mærke, at tårerne presser sig på.

Mie Rasmussen

Eksperter har udtalt, at hun og de andre borgere fra Korsør, der er blevet udsat for PFAS gennem oksekødet fra kogræsserforeningen ikke bør udsættes for mere PFAS. For stofferne akkumuleres i kroppen, og de kan være svære at udskille.

- Den ene del af min hjerne tænker, at det er så små mængder i regnen. Men omvendt så tænker jeg ”Åh, nej. Så kommer der jo hele tiden mere ind i os" – og vi skulle jo gerne af med det, fordi det er så skadeligt at gå rundt med, siger Mie Rasmussen.

Hun er ikke tilfreds med, at Miljøstyrelsen siden 2007 har vidst, at der var PFAS i regnen herhjemme uden at gøre noget ved det.

- Myndighederne optræder utroværdigt. Nu må de tage sig sammen. Det er ubegribeligt, at der ikke er nogen, der er trådt til før, siger Mie Rasmussen.

Nogen stjæler luksusvarer som parfumer og kashmirsweatre. Andre fylder tasken eller frakkelommen med hverdagsvarer som smør og hakket kød.

Butikker - fra supermarkeder til tøj- og elektronikbutikker - har i år haft besøg af usædvanligt mange, der går gennem kassen uden at betale.

Fra januar til og med oktober er antallet af butikstyverier steget med 11 procent i forhold til samme periode i 2021, viser tal fra databasen Crimestat under Dansk Erhverv.

Tallene bygger på indberetninger fra 4600 butikker landet over, herunder butikker fra de store koncerner Coop, Salling Group, Matas og Bauhaus.

10.010 tyverier på 10 måneder

Tilsammen har de i årets første ti måneder indberettet 10.010 tyverier, mens det drejede sig om 9030 i samme periode i 2021.

Alene i oktober indkom 1266 indberetninger mod 980 i oktober sidste år.

- Det er en stigning, vores medlemmer ikke tidligere har oplevet, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.

De nye tal viser, at det ikke længere kun er luksusvarer, der stjæles, men også billigere og mere basale fødevarer.

Almindelige fødevarer er eftertragtede

Det mærker butikker som Meny, Rema 1000 og Spar Danmark, der hører under De Samvirkende Købmænd.

- Tidligere skete mange tyverier med henblik på gensalg. I dag er ganske almindelige fødevarer pludselig blevet eftertragtede, siger John Wagner, der er administrerende direktør i organisationen.

Han mener, at stigningen især skyldes, at flere på grund af inflation og høje energipriser ikke kan få privatøkonomien til at hænge sammen.

- Desværre er der flere, som har svært ved at klare deres forpligtelser og derfor føler sig nødsaget til at stjæle. Det er at begå kriminalitet, og vi opfordrer vores medlemmer til at melde det til politiet, siger John Wagner.

I SMVDanmark, der tæller mindre butikker, har de ingen statistik. Men der er ingen tvivl om, at der bliver stjålet mere, siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.

Kunder undlader at scanne alle varer

Både af nybegyndere og mere garvede.

- Der i dag flere, som stjæler dagligvarer som smør og mælk. Men det største problem er stadig de organiserede tyverier, hvor bander stjæler ti culottestege eller gasflasker - eller rydder den ene tøjbutik efter den anden i gågaden.

Både supermarkeder og mindre butikker forsøger at bremse tyverierne med ting som kameraer, chipmærkning og aflåsning af dyre varegrupper.

Andre vælger at lukke selvbetjeningskasserne, fordi nogle kunder undlader at scanne alle varer.

Butiksdetektiver er en anden mulighed, siger informationschef Jacob Nielsen i Salling Group, der har Netto, Føtex, Bilka og Salling under sig.

- Vi gør, hvad vi kan for at stoppe tyverierne, og til det hører flere butiksdetektiver.

For første gang nogensinde er det en 80-årig person, der bestrider præsidentposten i USA.

USA's præsident, Joe Biden, fylder nemlig 80 år søndag.

Og selv om der er tale om en rund fødselsdag, er der ikke lagt op til den store fejring i Det Hvide Hus.

Alderen til debat

Ifølge The Washington Post vil førstedamen, Jill Biden, holde en fødselsdagsbrunch for præsidentens familie.

Biden-familien er nemlig allerede samlet i Washington, da et af Bidens børnebørn, Naomi Biden, lørdag blev gift ved en ceremoni i Det Hvide Hus.

Præsidenten selv joker om sin fremskredne alder.

- Jeg kan ikke en gang sige den alder, jeg fylder. Jeg kan ikke engang få det ud af min mund, har han sagt i et interview med MSNBC ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bidens alder har været til debat igen og igen, og denne fødselsdag er ingen undtagelse.

Ifølge The Washington Post er der fra folk omkring præsidenten intet ønske om at gøre denne runde fødselsdag til en stor markering.

Især i en tid, hvor der er meget snak om, hvorvidt Biden skal stille op til endnu en periode som præsident.

Egnet til tjeneste

Hvis han gør det og vinder, vil han være 82 år, når han indsættes for en anden periode. Når den fireårige præsidentperiode er slut, vil han være 86 år.

Efter et omfattende lægetjek i november sidste år meddelte lægerne, at Biden har få ubetydelige sygdomme og konkluderede, at præsidenten er "egnet til tjeneste", skriver AFP.

Den slanke præsident hverken ryger eller drikker, han er fysisk aktiv og har ikke haft alvorlige helbredsproblemer, siden han i 1988 blev opereret for to livstruende aneurismer i hjernen.

Et studie fra University of Illinois fra 2020 udråbte Biden som en såkaldt "super ager". Begrebet dækker over folk, der af socioøkonomiske, genetiske og livsstilsrelaterede årsager lever længere end gennemsnittet.

Forskerne gav ham en teoretisk ventet levealder på 97 år.

Kan ikke skjule det

Men selv om Biden er sund og rask for sin alder, kan han ikke skjule den. Hans hår er blevet tyndere og hans gang stivere.

Også præsidentens kognitive evner er et tilbagevendende emne i den politiske debat i USA.

Det blev blandt andet fremhævet ved et arrangement i slutningen af september, hvor præsidenten fra scenen spurgte efter kongresmedlemmet Jackie Walorski.

Problemet var bare, at Jackie Walorski mere end en måned forinden havde mistet livet i en trafikulykke.

Når præsidenten glemmer noget, fremstår forvirret eller snubler over ordene, er det noget, hans politiske modstandere lægger mærke til og bruger til at gøre grin med ham.