I dag er det præcis ni måneder siden, at de russiske kampvogne trillede ind over grænsen til Ukraine.

Krigen sendte millioner af ukrainere på flugt fra landet – blandt andet til Danmark, hvor de med en særlov i ryggen har kunnet komme markant hurtigere i job end flygtninge fra andre lande.

En af dem er Yuliia Ustymenko, der siden juli har arbejdet som rengøringsassistent på Hotel Koldingfjord. Da TV 2 torsdag besøgte hende på arbejdspladsen, var der taknemmelighed at spore:

- Der er mange danskere, der hjælper, hjælper, hjælper og hjælper mig og min familie. Tusind tak, siger hun.

Ligesom Yuliia Ustymenko er hendes mand og datter også i arbejde. Og de er glade for friheden – både fra krigen og økonomisk afhængighed af andre, understreger hun:

- Det er virkelig dejligt, at jeg nu har et job. Jeg har været glad de her fire måneder, fordi jeg har uafhængighed og ikke lever under en besættelse.

Halvdelen af jobparate er i arbejde

I foråret forventede kommunerne at modtage op mod 100.000 flygtninge, men 9 måneder senere har kun cirka 28.000 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven.

Af dem er 6159 kommet i job, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvilket svarer til 54 procent af de ukrainere, der er klar til at tage et job.

- Det er faktisk ganske udmærket gået. Man skal tænke på, at for ni måneder siden var der ingen af de her mennesker, der forestillede sig, at de skulle flygte til Danmark og søge ind på det danske arbejdsmarked, vurderer Frederik Thuesen, der er arbejdsmarkedsforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

Det er ifølge forskeren vigtigt at huske, at det bestemt ikke er alle ukrainske flygtninge, der er klar til at arbejde, så snart de sætter fod i Danmark.

For eksempel kan nogle være mærket af deres oplevelser i krigen eller være stærkt påvirket af historierne om, hvad deres venner, familie og landsmænd stadig må gennemgå.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der kom en del mennesker, som både havde nogle helbredsproblemer i forvejen, og nogle, der kan være ramt af ptsd, understreger Frederik Thuesen.

Der er potentiale for mere

Frederik Thuesens klare opfattelse er, at ukrainerne er ”rigtig motiverede” og gerne vil forsørge sig selv.

Derfor ser han også et klart potentiale for, at de resterende cirka 6000 kan komme i job.

- Vi ser med andre flygtningegrupper, at der er en gradvist stigende beskæftigelse over tid, men det tager ofte otte-ti år. Men det kan måske gå hurtigere for ukrainerne, siger forskeren.

Blandt andet kan der sættes ekstra skub i processen, hvis flygtninge er motiverede, får den rigtige sprogundervisning og hjælpes ind i de danske virksomheder gennem for eksempel erhvervspraktik.

Mange af de ukrainske flygtninge er ligesom Yuliia Ustymenko blevet ansat i servicefag som rengøring og madlavning – for eksempel på hoteller, i restauranter og i turistvirksomheder, der alle repræsenteres i brancheorganisationen Horesta.

Og selvom et økonomisk tilbageslag sandsynligvis lurer på den anden side af nytår, efterspørger næsten hver femte af Horestas medlemsvirksomheder stadig arbejdskraft, fortæller politisk direktør Kristian Nørgaard.

- Det gør, at vi stadig ser muligheder for at ansætte endnu flere af de ukrainske flygtninge, som er her på en umådelig trist baggrund, siger han.

Vil måske blive i landet

På Yuliia Ustymenkos arbejdsplads har den administrerende direktør, Peder Madsen, også været glad for den ekstra ukrainske arbejdskraft.

- Det har været rigtig godt. De er gode kolleger, som falder nemt ind i det team, vi har her, og det er rigtig vigtigt, at man bliver en del af holdet, siger han til TV 2.

Når krigen en dag er slut, regner Yuliia Ustymenko og hendes familie med at rejse hjem.

Men indtil da håber de, at de alle kan blive ved med at arbejde.

- Min mand arbejder også nu, og min datter arbejder. Jeg tror, at hvis vi vil, så bliver vi her i landet, siger hun.

På Frihedspladsen i Kherson, som netop i det her tilfælde lever op til sit navn, har Natalia og hendes søn Bogdan stillet sig i kø – begge iklædt hue og dynejakker.

Det er kun halvanden uge siden, at de sidste russere tog flugten fra den sydukrainske storby, som ellers var den eneste provinshovedstad, det var lykkedes dem at erobre.

Og det var her, indbyggerne stimlede sammen for at fejre friheden de første dage efter befrielsen.

Frihedspladsen er stadig omdrejningspunkt for livet i byen uden vand, strøm eller internet, og i dag er Natalia og hendes søn mødt op for at sikre sig en plads i køen til gratis pizzaer, som bliver uddelt af en skotsk hjælpeorganisation.

- Hvordan vi klarer os igennem vinteren? Det gør vi sådan her, siger Natalia, og giver sin Bogdan et ordentligt kram.

Nej, de har hverken strøm eller varme på det værelse, hvor hun bor alene sammen med sin søn, og kulden for længst har meldt sig. Men de har hinanden, fortæller hun.

Vinteren er ikke til at spøge med på de her breddegrader.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret om, at millioner af ukrainere risikerer at dø hen over den kommende vinter.

For dem kommer de kommende måneder ”til at handle om overlevelse”, lød det fra WHO's chef i Europa, belgieren Hans Kluge, under hans besøg i Kyiv forleden.

Så nok kunne indbyggerne i Kherson de første dage juble over, at russerne nu er sat på porten efter næsten ni måneders besættelse.

Men euforien har fortaget sig i Kherson, og en ny, kold, krævende og farlig hverdag har indfundet sig.

Snigskytter og klyngebomber

Hidtil er Kherson faktisk blevet forskånet for krigens største ødelæggelser, men det kan hurtigt ændre sig, for Putins soldater lader ikke indbyggerne i fred.

Sammen med et lille hold udenlandske kolleger har TV 2 fået mulighed for et dagsbesøg i Kherson, der repræsenterer en af det Ukrainske militærs største triumfer.

Først var der den russiske panserkile, der skulle have erobret hovedstaden, men som måtte tage flugten.

Så var der den ukrainske overraskelsesoffensiv øst for Kharkiv, hvor russerne blev taget på sengen.

Og nu Kherson, hvor det lykkedes ukrainerne at presse russerne ud gennem en månedlang opslidningskrig med præcisionsangreb mod forsyningslinjer, militærforlægninger og depoter.

Et eksempel ses på vejen ind i byen, på Mikolaiv-hovedvejen:

I en sønderskudt bygning havde de såkaldte ”Kadyrovtsy” fra Tjetjenien indrettet sig. Men bygningen blev ramt af en fuldtræffer i slutningen af oktober, og mindst 40 tjetjenske krigere blev dræbt, mens mindst 60 blev hårdt såret.

Også den dag i dag melder krigen sig med jævne mellemrum i form af dumpe drøn og skarpe smæld.

- Der er snigskytter, og de skyder hver dag, så pas på, lyder det advarende fra en ældre kvinde, der holder opsyn med de offentlige toiletter på Ushakova-gaden, der fører ned mod Dnipro-floden.

Lige nu danner den næsten 500 meter brede flod frontlinje. For på den anden side befinder russerne sig, og de sender jævnligt granater og missiler med klyngebomber ind over byen, hvilket allerede har krævet døde og sårede.

Også i timerne efter at vi har forladt byen, slår russiske granater ned i nogle beboelsesejendommene, der ligger tættest på floden.

Kherson har fået sin frihed, men har betalt dyrt. Den er nu blevet frontlinjeby.

Flugten fra kulden

Indbyggerne i Kherson er frie, men lever på feltfod. Det, vi andre tager for givet, er blevet anderledes tidskrævende her på kanten af Dnipro-floden.

Vand er for eksempel ikke noget, der bare løber ud af hanerne, så inden toiletskyl, vask og madlavning skal vand først hentes i dunke ved en tankvogn eller en beholder, som hjælpeorganisationer har leveret.

- Bare gassen ikke også forsvinder, det ville være en katastrofe, lyder det fra Olena, der også må klare sig uden strøm eller vand.

Benzin, der længe har været en mangelvare, er nu så småt begyndt at ankomme. Men skal man tanke op, kræver det timelang venten.

Tilbage på Frihedspladsen møder vi Tatiana, der kommer trækkende med sin indkøbsvogn efter at have afleveret sin mobiltelefon til opladning.

Uden vand og strøm er hverdagen blevet en kamp, og derfor håber Tatiana på, at hun vil få en mulighed for at blive evakueret sammen med sin sukkersyge mand.

Som flertallet af indbyggerne i Kherson taler hun russisk, for faktisk er hun født i Sibirien og giftede sig med en ukrainer.

Men derfor hører hun ikke til dem, der bød de russiske soldater velkommen, da de besatte byen tilbage i februar, tværtimod. Også på det punkt havde russerne forregnet sig.

At være russisktalende, eller måske som i Tatianas tilfælde af russisk afstamning, er ikke det samme som at være russervenlig.

Straks efter besættelsen i februar slog de nye magthavere hårdt ned på alle, der havde noget med de ukrainske myndigheder at gøre, men samtidig forsøgte de sig også med en charmeoffensiv.

Et eksempel kan stadig ses på en af de store reklametavler i byen. ”Kherson-regionen står sammen med Rusland”, hedder sloganet på plakaten, hvor et ældre ægtepar iklædt traditionelle ukrainske dragter holder hånd ved siden af overskriften ”Et anstændigt liv for pensionister”.

Men selvom de fleste indbyggere i Kherson taler russisk ligesom Tatiana, så slog russificeringsforsøget altså fejl.

Tatiana fortæller, at hun heller ikke ønskede at anskaffe sig et russisk pas, sådan som russerne ellers lokkede med, og hun deltog heller ikke i den fupafstemning om indlemning i Rusland, der ifølge russerne viste 87 procents opbakning, ” for russerne skriver jo bare, hvad de vil”, som hun siger.

Og hvad med Ukraines fremtid?

- Vi vil blive ved med at kæmpe og skal nok klare os. Også genopbygningen, vi vil genopbygge alt, men EU er nødt til at hjælpe, for vi kan ikke klare det alene, lyder det fra Tatiana, som nok vil væk fra de barske forhold vinteren over, men skam har tænkt sig at vende tilbage.

- Jeg elsker den her by, den er dejlig grøn og smuk, tilføjer hun.

Lige som mange andre ukrainere har Tatiana ikke givet op. Hun trænger bare til en genopladning.

Spørgsmål omkring dansk kultur, historie og værdier har været omdrejningspunktet i dagens halvårlige indfødsretsprøve, som mere end 4000 udlændinge har taget.

Men dagen har også budt på en række politiske nyheder, som vi zoomer ind på i dagens overblik – velkommen til.

Mette F. satser på bred regering hen over midten

Onsdag er Danmark kommet et lille skridt nærmere en ny regering.

Efter flere uger med politiske drøftelser har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) nu skåret en del af "feltet" fra, og således er både Enhedslisten, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ude af regeringsforhandlingerne.

På trods af det rød/grønne flertal efter folketingsvalget søger Mette Frederiksen at danne en bred regering henover midten, hvilket er faldet Enhedslistens politiske ordfører for brystet. Mai Villadsen kalder statsministerens beslutning "forstemmende".

Regeringsforhandlingerne fortsætter nu med Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti, men præsentationen af en ny regering ligger ikke lige for og kan ifølge den fungerende statsminister tage flere uger.

DBU rasende på FIFA

Debatten om det famøse One Love-anførerbind har de første dage af VM i fodbold i Qatar nærmest fyldt mere end de sportslige præstationer for det danske landshold.

På et pressemøde tog DBU-toppen bladet for munden, og formand Jesper Møller erklærede sig rasende på Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, over håndteringen af sagen.

Mandag – dagen efter VM's start – gjorde FIFA det klart, at det som minimum ville koste et gult kort, hvis landsholdenes anførere benyttede armbåndet. Noget, som kom bag på DBU på baggrund af tidligere møder.

- At bringe vores spillere i en situation så kort tid før en åbningskamp er helt uacceptabelt og dybt kritisabelt, lød det fra Jesper Møller.

Landstræner Kasper Hjulmand indrømmer over for TV 2, at den heftige debat om det regnbuefarvede anførerbind har fyldt meget, men at han nu vil koncentrere sig 100 procent om det sportslige.

Ukraine ramt af omfattende strømsvigt

Krigen i Ukraine har nu varet i næsten ni måneder, og onsdag er det krigshærgede land blevet ramt af omfattende strømsvigt over hele landet.

Det skyldes en række russiske missilangreb, som er gået målrettet efter at ødelægge landets energiinfrastruktur.

Særligt Kyiv og omegnen omkring hovedstaden er blevet ramt, og ifølge Ukraine er hele Kyiv-regionen uden strøm som følge af angrebet. Indbyggerne i Kyiv skal også være afskåret fra vand.

Frem mod vinteren forudser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at situationen kan blive "livstruende" for millioner af ukrainere på grund af de russiske angreb på Ukraines kritiske infrastruktur, hvor også hospitaler og sundhedsfaciliteter er blevet bombet.

Skotland får lussing i spørgsmål om uafhængighed

Skotter med et ønske om uafhængighed fra Det Forenede Kongerige har lidt et stort nederlag i det britiske retssystem.

Storbritanniens højesteret har nemlig afvist, at Skotland kan holde folkeafstemning om selvstændighed uden regeringens tilladelse.

- Det er en kæmpe lussing til Skotland og en stor sejr for Downing Street. Det skal nok give en masse ballade i Skotland, siger TV 2s Lotte Mejlhede.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, erklærer sig "skuffet" over dagens afgørelse, men har lovet, at man vil respektere afgørelsen.

I 2014 stemte Skotland om selvstændighed og løsrivelse fra Storbritannien, hvor 55 procent af stemmerne gik til nej-siden.

Moderaterne skifter ud i folketingsgruppen

Moderaterne har skiftet ud i persongalleriet, kort efter de nye folketingsmedlemmer er begyndt på Christiansborg.

Mindre end en uge efter første arbejdsdag har Kristian Klarskov forladt Folketinget.

Det sker efter flere historier i medierne om manglen på succes i hans karriere som iværksætter.

Kristian Klarskov mener, at omtalen er urimelig og forklarer, at det er gået ud over hans helbred.

Den ledige post i Moderaternes 15 personer store folketingsgruppe bliver nu i stedet besat af suppleanten Mohammad Rona.

Det nyvalgte folketingsmedlem Kristian Klarskov (M) forlader Folketinget.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse.

Det er kun en uge siden, at han skrev under på den traditionsrige erklæring om at ville overholde Grundloven i sit virke som folketingsmedlem, men nu tager Kristian Klarskov konsekvensen af historier i medierne om hans karriere som iværksætter – eller mangel på samme.

- Kristian Klarskov finder beskrivelserne af hans person urimelige og som en hindring for hans parlamentariske arbejde. Af hensyn til familien ønsker Kristian Klarskov at nedlægge sit hverv som folketingsmedlem, skriver partiet i pressemeddelelsen.

Levet af sin kones penge

Jyllands-Posten har beskrevet, at Klarskov ikke er den succesfulde "serieiværksætter", som partiet har markedsført ham som.

Tværtimod har han ikke en eneste succesfuld virksomhed bag sig. I de seneste ti år har han ikke tjent penge på sine forretninger, men alene levet af sin kones penge, indrømmer han over for avisen.

Klarskovs tøjfirma, Wakk Ultrawear, har ikke haft nogen aktivitet siden 2018, men eksisterer kun, fordi iværksætteren og hans kone "desværre ikke har midlerne til revisorhjælp til denne handling", står der ifølge Jyllands-Posten i et af selskabets regnskaber.

I dag skriver avisen, at politikerens forrige virksomhed, 1st Media Bank International, gik så skidt, at revisionsfirmaet noterede, at der ikke var forudsætninger for fortsat drift, og at hverken regnskabet eller Klarskovs ledelsesberetning var retvisende.

Både min familie og jeg har lidt under dette

Kristian Klarskov (M), netop udtrådt af Folketinget

Derfor burde generalforsamlingen ikke godkende årsregnskabet, lød det fra revisorerne.

Iværksætteren trodsede advarslen og sendte det alligevel til godkendelse ved generalforsamlingen.

Kort efter gik firmaet konkurs.

Parti blev advaret under valgkampen

Og Politiken kan berette, at der allerede under valgkampen blev advaret internt i partiet om, at Klarskov ikke var den succes, han gav sig ud for at være.

Et nordjysk partimedlem havde mødt en mand, der undrede sig over Kristian Klarskovs kandidatur for Moderaterne.

"Han siger, at Kristian aldrig er lykkedes med noget," står der i mailen, partimedlemmet sendte til sin lokalformand, og som Politiken har set.

"Kan godt blive noget skidt, når han (Kristian Klarskov, red.) siger, at han har startet mange arbejdspladser i Nordjylland, hvis det ikke passer".

Det gik ud over hans helbred

Partiet skriver i pressemeddelelsen, at Kristian Klarskov ikke har yderligere kommentarer. Men det har han dog på Facebook.

Her skriver han også, at han mener, at medieomtalen har været "urimelig".

- Både min familie og jeg har lidt under dette, og jeg har kunnet mærke, at det gik ud over mit helbred.

Han havde glædet sig til at "kunne hjælpe andre mennesker" i Folketinget.

- Desværre skulle det ikke være sådan, konstaterer han.

Ingen kommentarer

Partiets gruppeformand, Henrik Frandsen, siger, at Kristian Klarskov efter hans vidende har trukket sit mandat, men fortsat er medlem af partiet. Derudover har han ikke nogen kommentar til historierne om partimedlemmet.

Han har jo udadtil givet indtryk af større succes, end virkeligheden afspejler. Hvordan har I haft ham som spidskandidat?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Vi står i den situation, at vi har et folketingsmedlem, som har valgt at trække sig, og det har jeg meget stor respekt for, siger han.

Har du også respekt for den måde, han har tegnet et billede af sig selv, der tilsyneladende har været meget langt fra virkeligheden?

- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Vi må bare konstatere…

Hvorfor har du egentlig ikke det – for det er vel ret centralt, hvordan jeres politikere opfører sig?

- Det har jeg heller ikke nogen kommentarer til, siger han og gentager, at han respekterer sin partifælles beslutning og takker for hans "store arbejde".

Hverdagens eksperter

Partistifter og -formand Lars Løkke Rasmussen har gjort meget ud af, at partiets kandidater ikke er garvede politikere, men at han netop er gået efter mennesker, der ved, hvad de taler om.

- Vi har været meget optagede af at diskutere politik med det, man med et lidt slidt udtryk kalder hverdagens eksperter. Altså at diskutere social udsathed med folk, der også professionelt har arbejdet med social udsathed. Diskutere iværksætteri med nogle, der faktisk er i gang med at iværksætte og lave nye virksomheder, sagde han op til partiets landsmøde i juni, hvor Kristian Klarskov blev præsenteret som "serieiværksætter".

Klarskov var spidskandidat for Moderaterne i Nordjylland. Han fik 1772 personlige stemmer.

I stedet kommer suppleanten Mohammad Rona nu i Folketinget.

Niveauet af D-vitamin spiller en rolle for, hvor alvorligt et forløb med covid-19 man får.

Det viser et studie, som forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Harvard University står bag. Det skriver SSI i en pressemeddelelse.

Således blev borgere med et lavt niveau af D-vitamin hårdere ramt af virusset end borgere, der havde et tilstrækkeligt niveau af vitaminet.

Ifølge studiet kan det betyde en hel del, om man har et tilstrækkeligt højt niveau af vitamin D i kroppen, når man bliver syg efter smitte med coronavirus.

Risikoen for et mere alvorligt forløb med covid-19 var dobbelt så stor blandt dem med D-vitaminmangel som hos de smittede, der havde højere niveauer af D-vitamin.

Ifølge Anders Hviid, der er professor på SSI og en af forskerne bag studiet, bør resultatet ikke tages som en opfordring til at begynde at tage høje doser af D-vitamin.

- Vores resultater understøtter, at vi skal sørge for at have optimale vitamin D-niveauer som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Hverken mere eller mindre, siger han i pressemeddelelsen.

Solen er den vigtigste kilde

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn over fire år og voksne tager et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin i perioden fra oktober til april.

Det skyldes, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men i vinterhalvåret dannes der ikke D-vitamin i huden på vores breddegrader.

Nogle grupper - eksempelvis gravide, små børn og personer med mørk hud - anbefales at tage tilskud af D-vitamin året rundt.

Forskellige sværhedsgrader

Studiet baserer sig på blodprøver fra Danmarks Nationale Blodbank, coronaovervågningsdata fra SSI og data fra det danske landspatientregister.

I studiet skelner forskerne mellem forskellige sværhedsgrader.

Det mildeste var, at man ikke blev indlagt, mens det mest alvorlige var død. Derimellem var, om man blev indlagt på hospitalet, og om man kom på en intensivafdeling.

Inflationen i EU fortsætter med at buldre derudaf, og i oktober nåede den det hidtil højeste niveau i 25 år.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort tirsdag morgen.

Inflationen i Danmark indgår som en del af indekset, og heller ikke her er tallet set højere siden 1997, hvor man begyndte at opgøre det.

"Forfærdelige tal" for forbrugerne

I de 27 EU-lande er inflationen steget til 11,5 procent, mens det for Danmark alene er blevet opgjort til 11,4 procent.

Danmarks Statistiks normale forbrugerprisindeks opgjorde for nylig inflationen i Danmark til at være 10,1 procent.

Forskellen skyldes ifølge Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation, at der i det normale indeks også indgår ejerboliger.

Ikke desto mindre er det forfærdelige tal for forbrugerne, skriver han i en kommentar.

- Den høje inflation suger købekraft ud af privatøkonomien, og det betyder helt bogstaveligt, at familier må skære i deres forbrug og lade varer blive på butikshylderne.

- De seneste tal viste, at lønnen på det private arbejdsmarked steg med 3,5 procent. Det betyder, at danskerne oplever en stor reallønsnedgang i øjeblikket.

Inflationen kan have toppet

Også den såkaldte kerneinflation, som er fratrukket priser på energi og fødevarer, er steget i Danmark i oktober.

Det betyder ifølge Brian Friis Helmer, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at prisstigningerne rammer danskerne bredt.

- Det er ikke alene prisstigninger på el, gas, brændsel og fødevarer, som man ser længere, lyder det.

Han forventer dog, at inflationen er ved at have toppet, selvom han også understreger, at det er svært at forudse.

- Vi har i den seneste tid set en række af faktorer, der begynder at trække inflationen ned. El- og gaspriserne er væsentligt lavere i forhold til toppen i august, mens fødevare- og råvarepriser samt fragtrater også er faldet.

- Desuden nærmer det sig gradvist, at der er gået et helt år, siden prisstigningerne begyndte at stikke af. Alt dette er med til at lægge en dæmper på den kraftige inflation, lyder det.

Humøret er stadig i kulkælderen blandt de danske forbrugere – men optimismen er så småt begyndt at spire.

Tirsdag har Danmarks Statistik offentliggjort sin forbrugertillidsindikator for november, som kort fortalt tager temperaturen på danskernes syn på både deres egen og hele Danmarks økonomi.

Siden oktober er indikatoren nemlig steget fra minus 37 til minus 30,4, men tallet er stadig lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og senest pandemien.

Der er ikke tale om en procentangivelse, men derimod om et tal baseret på et pointsystem. Man kan lidt karikeret sige, at et tal over nulpunktet viser optimisme, mens et negativt tal viser, at vi forventer mere tilbagegang.

- Humøret er fortsat i kulkælderen, da danskerne er ramt på flere fronter. For ikke nok med at flere danskere end tidligere ventet står til at skulle vinke farvel til deres job, så rækker pengene ikke så langt, siger seniorøkonom i Nykredit Svend Greniman Andersen i en skriftlig kommentar.

Ser lige så sort på den nuværende situation

Forbrugertillidsindikatoren består af i alt fem indikatorer:

Her er et udsnit af danskerne blevet bedt om at dele deres syn på en række spørgsmål:

Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden Deres families økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag Den økonomiske situation for Danmark i dag sammenlignet med for et år siden Den økonomiske situation for Danmark om et år sammenlignet med i dag Om det i øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende

For fire ud af de fem emner har danskerne i november et mere positivt syn på sagen end i oktober.

Kun når det handler om deres families nuværende økonomiske situation, er der stort set ikke sket nogen ændring.

Stigningen i den samlede forbrugertillid skyldes dog først og fremmest kraftige stigninger i forbrugernes forventninger til Danmarks og familiens fremtidige økonomiske situation samt en markant stigning i købelysten.

Lavere energipriser luner lidt

Ifølge Svend Greniman Andersen fra Nykredit skyldes stigningen i forbrugertilliden formentlig, at energipriserne er dalet.

I oktober fortsatte både el- og gaspriserne nemlig det fald, de startede efter toppen i sommeren.

- Det bør lune lidt i danskernes mildest talt udfordrede privatøkonomier. Omvendt ser vi nu formentlig ind i en periode med stigende energipriser, siger seniorøkonomen.

Det ændrer dog ikke ved, at mange stadig kan mærke, at deres penge er mindre værd, at beskæftigelsen forventes at bøje af, og at boligpriserne forventes at gøre det samme.

- Læg dertil en bølge af usikkerhed, som krisen har affødt, og så har man grundlaget for en meget lav forbrugertillid, siger Svend Greniman Andersen.

Vil ramme erhvervslivet

Når forbrugertilliden er lav, er det ifølge Svend Greniman Andersen "nærliggende", at mange vil udskyde bilkøbet, droppe restaurantbesøget eller aflyser vinterens skiferie.

Spørger man cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen, er det en betydelig trussel for mange erhvervsdrivende.

Privatforbruget udgør nemlig op mod halvdelen af dansk økonomi.

- Derfor må mange butiksejere også i øjeblikket se på forbrugertilliden med gru, skriver han i en kommentar.

Tre personer er registreret døde med corona i Kinas hovedstad, Beijing, siden lørdag.

Det er de første coronarelaterede dødsfald i landet i et halvt år.

Samtidig har man i byen med 21 millioner registreret 316 smittede med corona siden mandag.

De tal får nu vicedirektør i Beijings sundhedsstyrelse, Liu Xiaofeng, til at beskrive situationen som den mest komplekse og alvorlige, der endnu er set i byen, skriver Reuters.

Ligeledes har en talsmand for Beijings bystyre sagt, at byen står over for en barsk og kompliceret situation.

Det lønner sig at bakke op om Xi Jinpings nultolerancepolitik

Christina Boutrup, TV 2s Asien-korrespondent

Som konsekvens har myndighederne i Beijing nedlukket bydelen Haidian med tre millioner indbyggere og beordret butikker, skoler og restauranter lukket, mens borgerne i den resterende del af Beijing anbefales at holde sig inden døre.

Derudover er der indført krav om, at tilrejsende til hovedstaden skal lade sig teste på de første tre dage af deres besøg, før de kan bevæge sig frit i byen. Myndighederne opfordrer desuden borgerne til kun at foretage strengt nødvendige rejser.

Indrejsekrav lempet

De tre dødsfald er registreret blot ti dage efter, at Kina forsigtigt begyndte at lempe landets coronarestriktioner.

Blandt andet ved at reducere antallet af karantænedage ved indrejse fra ti til otte. Samtidig lempede man smitteopsporingen og droppede et krav om, at også nære kontakters nære kontakter skulle i karantæne ved et opstået smitteudbrud.

TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, forventer, at der bliver sat en stopper for den lempede coronapolitik med de nye smitte- og dødstal.

- I Beijing vil man hellere risikere at slå for hårdt ned end at lade smitten løbe løbsk. Men jeg tror ikke, at hele hovedstaden bliver lukket ned på nuværende tidspunkt. Man vil se lokalt afgrænsede tiltag.

Det er ikke kun i Beijing, at de kinesiske myndigheder kæmper med corona. Søndag blev der registreret 26.004 nye tilfælde i landet, og det er ikke set i samme omfang på nationalt plan siden april i år.

Frygter overbelastet sundhedsvæsen

Kina har siden epidemiens udbrud insisteret på sin nultolerancepolitik, der betyder, at man ved smitteudbrud lukker bydele ned.

I oktober på Kommunistpartiets kongres, hvor den politiske linje bliver lagt, gentog landets præsident, Xi Jinping, at man fører den rette politik, og at det sker af hensyn til at redde liv.

Ifølge Christina Boutrup frygter man et overbelastet sundhedsvæsen.

- Den bedste forklaring på landets hårde covidlinje er, at landets sundhedssystem i forvejen er ekstremt underdrejet, og man frygter, at en afskaffelse af politikken vil få smitten til at løbe løbsk.

40 procent af de ældre over 80 år er endnu ikke færdigvaccineret. Derfor annoncerede Kinas nationale sundhedskommission i begyndelsen af november, at man vil optrappe vaccinationerne af alle personer på 80 år og derover.

Ifølge et fagfællebedømt studie fra Shanghais Fudan Universitet fra maj i år ville en afskaffelse af nultolerancepolitikken medføre 112 millioner smittede, 19,5 millioner indlagte og 1,55 millioner døde.

Forfremmet for "verdens hårdeste" lockdown

Politisk er der også gevinster at hente ved at slå hårdt ned på coronasmitte, siger Christina Boutrup.

Hun henviser til den store lockdown i Shanghai i maj. Her blev byen med 26 millioner indbyggere lukket ned efter ønske fra styret i Beijing.

Partisekretær for lokalafdelingen i Shanghai, Li Qiang, var hovedarkitekten bag det, der senere er blevet betegnet som verdens hårdeste lockdown, og han blev belønnet på partikongressen i oktober med at blive forfremmet til styrets nummer to. Officielt ventes han at blive udnævnt til ny premierminister i Kina i marts næste år.

- Den forfremmelse er blevet udlagt som, at det lønner sig at bakke op om Xi Jinpings nultolerancepolitik. Det er selvom, at der under nedlukningen i Shanghai også var flere eksempler på folk, der døde af andre sygdomme end corona, fordi de var forhindret i at tage på apoteket og få deres medicin, siger Christina Boutrup.

Demonstration i fjerdestørste by

Der er langt mellem de offentlige protester mod nultolerancepolitikken, men antallet af mishagsytringer er steget den seneste tid.

Ganske usædvanligt gik flere hundrede borgere i sidste uge på gaden i landets fjerdestørste by, Guangzhou, i utilfredshed over restriktionerne og i protest over mangel på mad.

I sidste uge kom det også frem, at en fire måneder gammel baby døde i karantæne i byen Zhengzhou, da hun blev nægtet behandling. Også den hændelse førte til hård kritik af myndighederne på de sociale medier i Kina.

Episoderne hører dog til de absolut sjældne.

- Der er kritik af coronapolitikken på de sociale medier, men den retter sig typisk mod lokale bureaukrater og ikke selve styret og censureres ganske hurtigt væk, siger Christina Boutrup.

Ifølge Kinas officielle tal er 5229 døde med covid-19, men eksperter vurderer, at det reelle tal er langt højere. Landet har 1,4 milliarder indbyggere.