Er det fornuftigt, at Sundhedsstyrelsen har fjernet alle de specifikke retningslinjer for coronavirus?

Ja, lyder det enstemmigt fra tre eksperter, som TV 2 har talt med, efter at Sundhedsstyrelsen torsdag har meldt ud, at man ikke længere skal i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Derudover skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

- Jeg synes, at det giver god mening. Hele idéen med vaccinationsprogammet er at opbygge immunitet for at komme tilbage til noget, der er så tæt på normalen som muligt. Og med den immunitet, vi har nu i Danmark, er covid-19 ikke en farligere sygdom end influenza, lyder vurderingen fra Rune Hartmann, der er professor i molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet.

Han bakkes op af professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

- Overordnet set vil jeg sige, at udmeldingen er fornuftig: At man bliver hjemme, når man har symptomer, og så er det ligegyldigt, om det er symptomer på corona, influenza eller en anden luftvejsinfektion, siger Allan Randrup Thomsen.

Isolationskrav kunne give mening

Allan Randrup Thomsen mener dog, at der fortsat godt kunne være retningslinjer for selvisolation, hvis man tester positiv.

Men han forudser ikke de store problemer ved at droppe kravet.

- Jeg synes, at det havde været meget fornuftigt med isolationskrav, men overordnet set er det nok ikke et stort problem, da der ikke længere er lagt op til, at mange skal testes, så det er jo et fåtal. Og når de, der har symptomer, i forvejen skal blive hjemme, forudser jeg ikke voldsomt store problemer, siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener, at det er positivt, at vi arbejder os hen imod en normalisering af covid-19.

- Det er et fornuftigt udgangspunkt at behandle de her infektioner stort set ens, for vi skal hen imod en normalisering af corona, siger han.

Vigtigt fortsat at sekventere

Spørger man Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, er det også "sund fornuft", at Sundhedsstyrelsen fjerner specifikke retningslinjer for covid-19.

Men professoren understreger, at det er vigtigt, at vi fortsætter med at overvåge varianter – både i Danmark og internationalt.

- Vi skal ikke glemme, at der stadig kommer nye varianter, og at vi stadig skal indsamle prøver og sekventere, så vi ved, hvilke varianter der cirkulerer i samfundet.

Eskild Petersen mener dog ikke, at vi som sådan skal bekymre os for, om der kommer en ny og mere alvorlig variant.

- Vi skal være på vagt, men vi skal ikke være bekymrede for nye varianter. Vi har en høj vaccinationsdækning og baggrundsimmunitet. Derfor vil vi godt kunne blive smittet og syge af en ny variant, men vi vil ikke blive alvorligt syge og dø, siger han.

Tre år med restriktioner forbi

Selvom der ikke længere er specifikke retningslinjer for corona, understreger Sundhedsstyrelsen, at man skal blive hjemme, hvis man er syg.

Dermed kommer ændringen ikke til at medføre de store ændringer for den enkelte dansker, lyder det fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Line Raahauge Hvass.

- Forhåbentlig får det ikke den store betydning for danskerne, fordi man stadig skal blive hjemme, når man er syg, siger Line Raahauge Hvass.

Vi er dog på den tid på året, hvor vi kan forvente en stigning i smitte, siger Line Raahauge Hvass.

- Det, vi kigger på, er indlæggelser, alvorlighed af sygdommen, og at dem, der er i målgruppen for vaccination, bliver vaccinerede. Det er vores vigtigste tiltag denne vinter. Og så holder vi selvfølgelig øje.

Flere kommuner i Danmark ønsker at nedsætte hastigheden på motorveje i kommunen.

Vejdirektoratet oplyser til TV 2, at man har kendskab til ansøgninger fra i alt 13 kommuner i Danmark, som har søgt om tilladelse til at nedsætte hastigheden på en eller flere motorvejsstrækninger i deres kommune.

Det drejer sig om kommunerne Fredericia, Vejle, Aarhus, Aalborg, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Gentofte og Furesø – og så de fire fynske kommuner Kerteminde, Middelfart, Nyborg og Odense.

Ifølge Vejdirektoratet går den typiske forespørgsel på at få sænket hastigheden til 90 kilometer i timen på motorvejen.

En af de kommuner, som ønsker hastigheden nedsat, er Kerteminde.

- Støjen fra motorvejen er steget meget de seneste år. Vi har haft udstykningsområder nær motorvejen, som vi har været nødt til at tage væk igen, fordi der var så meget støj, at man ikke må bo der, har Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune, tidligere sagt til TV 2.

Også i Gentofte Kommune ønsker man hastigheden sat ned.

- Det er flere motorvejsstrækninger i kommunen, det drejer sig om. Vi vil gerne have sat hastigheden ned, fordi flere tusinde borgere er ramt af støjgener, som kan være skadelige for deres helbred, siger Karen Riis Kjølbye (K), formand for Klima-, miljø-, og teknikudvalget i Gentofte Kommune, til TV 2.

Vil have hastighed helt ned på 60

Det er blandt andet på Lyngby Omfartsvej, hvor hastighedsgrænsen for nylig er sat ned til 70 kilometer i timen på både Lyngy/Tårbæk og Gentoftes del af motorvejen – men i Gentofte ønsker man hastighedsgrænsen sat helt ned til 60.

Vejdirektoratet oplyser, at det ofte er på grund at støjgener, at kommunerne ønsker hastigheden sat ned på motorveje.

- I Vejdirektoratets vurdering af sådanne forespørgsler fra kommuner vurderes ønsket om en ændring af hastighedsgrænsen op imod eksempelvis, hvilken effekt en ændring af hastighedsgrænsen vil have på den kørte hastighed, samt om den eventuelle forventede støjreduktion rent faktisk er hørbar, skriver Vejdirektoratet blandt andet i en mail til TV 2.

Der indgår også økonomiske overvejelser i Vejdirektoratets vurdering.

- Der er en samfundsøkonomisk omkostning, når man sætter hastigheden på motorvejene ned. Varer og arbejdskraft bliver forsinket, har Andreas Egense, afdelingsleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikanalyse, tidligere sagt til TV 2.

Kan være andre ansøgninger

Vejdirektoratet oplyser også, at der kan være andre ansøgninger om tilladelse til at nedsætte hastigheden på motorveje end dem, direktoratet kender til.

- Der kan være forespørgsler fra andre kommuner ud over de oplistede – eksempelvis kan ønske om nedsat hastighedsgrænse indgå i dialogen i forbindelse med igangværende planlægningsprojekter, skriver Vejdirektoratet.

Motorveje er statsejede veje, og det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for dem. Lyngby Omfartsvej er dog en kommunal vej med status som motorvej, og derfor kan politiet her give tilladelse til lokale hastighedsgrænser.

Den canadiske popstjerne Céline Dion er blevet diagnosticeret med den meget sjældne sygdom stiff person syndrom.

Det fortæller hun i en følelsesladet video på Instagram og Facebook.

Sygdommen betyder, at Céline Dion aflyser otte koncerter i sommeren 2023 og udskyder sin planlagte europaturné fra foråret 2023 til foråret 2024.

- Jeg giver mig altid hundrede procent, når jeg optræder. Men det tillader min sygdom mig ikke at give jer lige nu, siger hun i videoen med gråd i stemmen.

En kamp

Stiff person syndrom er en autoimmun sygdom, der giver tiltagende stivhed og smertefulde kramper i musklerne.

Céline Dion fortæller, at hun i lang tid har døjet med kramper, som påvirker alle aspekter af hendes hverdag. Det har blandt andet givet hende udfordringer med at gå og ikke mindst at synge.

- Som I ved, har jeg altid været som en åben bog, og jeg var ikke klar til at fortælle det før nu. Men nu er jeg klar, siger hun i videoen, inden hun fortæller om sin diagnose.

Hun fortæller samtidig, at hun har et helt hold af dygtige læger til at hjælpe sig, og lover, at hun arbejder hårdt hver dag for at komme til hægterne, så hun kan optræde igen.

- Men jeg må indrømme, at det har været en kamp. Det eneste, jeg kender til, er at synge. Det er det, jeg har gjort hele mit liv, og det er det, jeg elsker allermest, siger hun.

Danske koncerter

Til september næste år spiller Céline Dion efter planen to koncerter, som allerede er blevet udskudt flere gange, i Royal Arena i København.

Først blev de udskudt på grund af coronapandemien og siden på grund af Céline Dions helbredsproblemer, som vi nu ved skyldtes stiff person syndrom.

De danske koncerter er ifølge hendes opslag på Facebook ikke påvirket af ændringerne. Det fremgår, at koncerter mellem 26. august og 4. oktober afvikles som planlagt.

Céline Dion er en af verdens mest succesfulde popstjerner.

Blandt hendes største hits er ’I drove all night’ og ’My heart will go on’ fra soundtracket til 'Titanic'. Den sang fik i 1998 en Oscar for bedste originale sang. Céline Dion har desuden vundet et hav af andre priser, herunder fem Grammy-priser.

Man skal ikke længere i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Samtidig skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse og bekræfter over for TV 2.

- Vi kan nu tage endnu nogle skridt mod mere normale tilstande i forhold til at håndtere covid-19 i både samfund og sundhedsvæsen. Der er ikke længere behov for meget specifikke retningslinjer for covid-19 i forhold til andre sygdomme, står der i meddelelsen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden kun, at man testes for corona, hvis man har symptomer, er i en risikogruppe, og testen er relevant for behandling.

Bliv hjemme ved sygdom

Selvom der ikke længere er specifikke retningslinjer for corona, understreger Sundhedsstyrelsen, at man skal skal blive hjemme, hvis man er syg.

Det gælder uagtet, om man er smittet med corona, har influenza eller noget tredje.

- Det er vigtigt, at vi husker hinanden på at forebygge smitte med alle former for luftvejsinfektioner, står der i pressemeddelelsen.

Retningslinjer i tre år

Nyheden fra SST markerer enden på næsten tre år med retningslinjer omkring selvisolation ved coronasmitte.

Den første dansker blev konstateret smittet i februar 2020.

Siden fulgte flere år med nedlukninger, mundbind, isolation og tests.

Kina ændrer nu drastisk landets coronapolitik. Gennem næsten tre år har den kinesiske håndtering af pandemien været kendetegnet ved en nultolerance over for smittespredning.

Men den nultolerance kan snart være fortid. For onsdag kunne Kinas Nationale Sundhedskommission fortælle om en række nye retningslinjer for smitte og test, som bløder op for de strengeste coronarestriktioner i verden. Det skriver en lang række medier deriblandt BBC.

Jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt det er gået

Flemming Konradsen, professor i global sundhed, Københavns Universitet

Fremover er det for eksempel ikke længere et krav at fremvise en negativ PCR-test for at komme med offentlig transport, på restaurant eller i fitnesscentret samt mange andre steder i det offentlige rum.

Samtidig kan coronasmittede med milde symptomer fremover nøjes med at isolere sig derhjemme i stedet for at blive overflyttet til et af landets mange karantænecentre. Her blev familier skilt ad, hvis bare én person var smittet, mens de meget omfattende nedlukninger nu skal være langt mindre og målrettede.

Lempelserne kommer i kølvandet på omfattende protester mod Kommunistpartiet og præsident Xi Jinpings coronapolitik.

Protesterne til trods er det ifølge Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet og direktør for global sundhed ved Novo Nordisk Fonden, gået meget stærkt.

- Jeg er meget overrasket over, hvor hurtigt det er gået. Styret ved godt, hvilken risiko man løber. Men presset fra befolkningen og presset på økonomien har været for stort, siger han til TV 2.

Befolkningen er ikke klar - op mod en million kan dø

Ovenpå nyheden om lempelsen af de kinesiske coronarestriktioner skriver Financial Times, at op mod én million kinesere kan miste livet i vintermånederne i en smittebølge "uden sidestykke", der vil overvælde det kinesiske sundhedsvæsen.

Siden pandemiens udbrud har den kinesiske fortælling været, at Kina med sin meget strikse coronahåndtering var Vesten overlegen, fordi så få mennesker mistede livet, og Kina i begyndelsen kom igennem med mindre lokale nedlukninger.

Mens resten af verden løbende har blødt op i takt med udbredelsen af vacciner, og mildere coronavarianter er begyndt at dominere, har Kina holdt fast.

Og netop den strikse coronahåndtering gør nu den kinesiske befolkning mere sårbar, end da samfund i Vesten åbnede, forklarer Flemming Konradsen. For her havde der løbende været smittespredning og dermed en naturlig opbygning af immunitet sideløbende med vaccinationsprogrammer.

- Der kommer mange tilfælde. Det er helt sikkert. Man gør alt, hvad man kan for at indhente det tabte nu. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvor langt man kommer i vaccinedækning og styrkelsen af sundhedssystemets behandlingskapacitet, siger Konradsen

Kina har ikke gjort noget for at forberede sig på det her skridt, og det ligner, at Xi gør det impulsivt

Rodney Jones, chef for Wigram Capital Advisors

Han påpeger, at mange i den kinesiske befolkning ikke har fået et boosterstik - særligt i den ældre del af befolkningen. Samtidig er de kinesiske vacciner ikke af den samme kvalitet, som de mRNA-vacciner mange vestlige lande har benyttet sig af og giver derfor ikke en ligeså grundig beskyttelse, ligesom virkningen også er kortere. Og her vil Kina ikke ændre kurs.

- Det er for stort et prestigetab at skulle sige ja til vacciner fra Vesten, siger Flemming Konradsen.

Politikken slog fejl

Oveni problemer med immunitet og vaccination er det kinesiske sundhedsvæsen ifølge Flemming Konradsen underprioriteret og ikke gearet til høje smittetal, fordi man har indstillet hele samfundet efter en nultolerancepolitik.

- De mange varianter, der kun er blevet mere smitsomme, har gjort deres politik umulig. De har indset det for sent og har holdt fast i den forkerte politik for længe, siger professoren.

Ifølge Flemming Konradsen har det kinesiske styre brugt flercifret milliard beløb i dollars hver måned alene på landets testsystem.

Samtidig har Kina løbende været nødt til løbende at nedjustere landets økonomiske mål på grund af de hyppige og omfattende nedlukninger.

Estimatet fra Financial Times om at en million risikerer at miste levet denne vinter kommer fra rådgivningsfirmaet Wigram Capital Advisors. De har gennem pandemien rådgivet regeringer og udarbejdet prognoser for smitteudvikling og de mulige konsekvenser.

Og over for Financial Times lægger rådgivningsfirmaet da heller ikke skjul på, at lempelsen mildest talt virker forhastet.

- Kina har ikke gjort noget for at forberede sig på det her skridt, og det ligner, at Xi gør det her impulsivt som en reaktion på protesterne, mere end en del af en nøje planlagt politik, lyder det fra chefen for Wigram Capital Advisors, Rodney Jones, til avisen.

Det er sæson for koldt vejr, og dermed sæson for ondt i halsen, stoppet næse og hoste.

Men når vi mennesker bliver mere forkølede om vinteren, skyldes det ikke kun, at vi er mere indendørs og rykker os tættere sammen, og dermed giver vira gode vilkår.

Det viser ny forskning fra de amerikanske universiteter Northeastern og Harvard, der er udgivet i det medicinske tidsskrift The Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Studiet peger derimod på, at den kolde luft svækker den del af immunforsvaret, der sidder i næsen. Og dermed er vi mennesker mere modtagelige overfor de vira, der altså findes året rundt, når det er koldt. Studiet er gået verden rundt og er skrevet om i internationale medier som Time og CNN.

Forskningen viser, at ved lave temperaturer "lammes" op imod 50 procent af de bakterie- og virusbekæmpende celler, der ellers bor i næsen og normalt forsøger at forhindre vira i at inficere de øverste luftveje, hvilket fører til forkølelse.

- Dette er første gang, vi har en biologisk, molekylær forklaring på, at en faktor af vores naturlige immunsystem ser ud til at blive begrænset af koldere temperaturer, siger Dr. Zara Patel, professor i halskirurgi ved Stanford University School of Medicine om studiets resultater til Time Magazine.

Ikke hele forklaringen

Næsen er normalt den primære indgang ind til vores luftveje for bakterier og virus, der vil længere ind i kroppen og inficere.

Når virus kommer ind i næseborene, enten via luften, når vi trækker vejret, eller via fingrene, bliver det lokale ”straks-immunsystem” med det samme alarmeret.

Når det sker, begynder næseslimhinden med det samme at producere en masse nye celledele kaldet vesikler med antivirus-enzymer, der skal forhindre vira og bakterier i at komme længere ind. Vesiklerne bliver udskilt i snottet.

Men når luften er kold, produceres der altså færre beskyttende celler i næsen. Og det gør os mere modtagelige overfor forkølelsesvirus, viser det nye studie.

Men ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard, der blandt andet forsker i virusimmunitet, er næsens reaktion på kulde dog ikke hele forklaringen på, hvorfor vi bliver smittede med forkølelsesvirus i vintermånederne.

- Studiet prøver på heroisk vis at finde en biologisk forklaring. Og det kan da også sagtens spille en rolle, men det er altså mere komplekst end som så, og der er en lang række andre faktorer, der spiller ind, siger Anders Fomsgaard.

Han forklarer, at der er tale om et forsøg lavet på kirurgisk udtaget næsevæv under laboratorieforhold, der ikke helt ligner virkeligheden. I forsøget udsættes næsevævet for en temperatur på fire grader – men Anders Fomsgaard påpeger, at menneskers næse i virkeligheden kun vil udsættes for fire grader udendørs, hvor der ingen virus er.

Flere forhold spiller ind

Ifølge Anders Fomsgaard er temperaturpåvirkningen af næsens immunforsvar dog ikke den bærende forklaring på, hvorfor vi mennesker bliver smittet med vira om vinteren.

Ifølge ham er der også andre afgørende faktorer, der afgør, om vi bliver smittet. Blandt andet at luften ikke kun er kold, men også tør.

Det giver både tørre slimhinder, der er mere modtagelige for vira, og giver viruspartiklerne bedre forhold til at "svæve" i luften imellem os i længere tid – i særdeleshed indendørs.

Derudover påpeger Anders Fomsgaard, at coronapandemien har lært os en række ting om smittespredning, blandt andet at smitte med alle luftvejsvirus nærmest forsvandt i et par år med restriktionerne og straks steg, når man fjernede afstandskrav, hvad end det var sommer eller vinter.

Derudover er der også flere individuelle faktorer, der afgør, om den enkelte bliver smittet med virus.

- Det spiller en stor rolle, hvilken grad af specifik immunitet, den enkelte har, som kan være afgjort af en vaccine eller tidligere eksponering, hvor man er immun et længere stykke tid efter, siger Anders Fomsgaard.

Så hvis man vil undgå at blive forkølet er det altså ikke nok at skærme næsen mod kolde temperaturer. Man skal derimod følge de almindelige smittebegrænsende råd om god rengøring og hygiejne, udluftning indendørs og at undgå nær kontakt til smittede, lyder det fra Anders Fomsgaard.

Det er blevet 6. december, og udenfor har kraftige snebyger kurs mod Danmark.

Indenfor er der julekalender for de små – og langstrakte regeringsforhandlinger for de store. Tirsdag har Socialdemokratiets formand og fungerende statsminister, Mette Frederiksen, kommenteret sidstnævnte. Og det er her, at dagens nyhedsoverblik starter.

Velkommen til.

Mette Frederiksen om bred regering: - Ingen af os vil kunne levere alt det, vi sagde før valget

Der har været stilhed i knap to uger, men nu sender den kongelige undersøger og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, en hilsen fra Marienborg og de verserende regeringsforhandlinger.

Hun fortæller, at Socialdemokratiets forhandlere bruger mest tid med Venstre, og at partierne virkelig skal bøje sig ind mod hinanden for at kunne indgå et regeringssamarbejde.

- Det betyder selvfølgelig også, at ingen af os vil kunne levere det, vi sagde før valget 1:1, skriver hun på Facebook og tilføjer, at partierne forsøger at danne en regering, der hverken er klassisk rød eller klassisk blå.

- Om vi lykkes, ved jeg ikke endnu. Men jeg er optimistisk og håbefuld, skriver hun.

Ukraines ambassade i Danmark har modtaget "blodig pakke"

Den ukrainske ambassade i Danmark, der ligger i det centrale København, har modtaget en "blodig pakke". Det siger Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ukrainske ambassader over hele Europa har de seneste dage modtaget tilsvarende blodige forsendelser. Her er der ankommet pakker med afskårne øjne fra eksempelvis grise og køer, som er gennemvædet af ildelugtende væsker. Andre har modtaget brevbomber eller falske brevbomber.

Københavns Politi oplyser til TV 2, at man ikke har modtaget en anmeldelse fra den ukrainske ambassade i Danmark.

Hver femte oplever at blive overvåget på jobbet

En 31-årig kontormedarbejder blev kaldt til samtale efter at have onlineshoppet i en formiddagspause. Vedkommende er én blandt mange, der oplever at blive overvåget på jobbet ifølge en ny undersøgelse gennemført af Tænketanken Mandag Morgen, skriver Politiken.

Over 60 procent oplever, at der bliver indsamlet data om dem, mens de arbejder. 20 procent oplever det som decideret overvågning.

Men danskerne er ikke meget for at blive overvåget af de digitale sladrehanke på arbejdspladsen. Kun hver fjerde adspurgte er helt eller delvist positivt stemt overfor, at chefen kan indsamle data om medarbejdere på jobbet.

CO₂-afgift bør indføres hurtigt, fastslår råd

Hvis Danmark skal nå den landspolitiske målsætning om at reducere udledningen af CO₂ med 70 procent inden 2030, så skal der snarest muligt indføres afgifter på landbruget.

Sådan lyder det fra Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag er udkommet med en rapport på området.

Rådet anbefaler specifikt en afgift på udledningen af metan- og lattergas, fordi det vurderes at være den nemmeste vej til at nå 2030-målet.

Far tiltalt for at sælge og tvangsgifte datter

En 44-årig far på Fyn er tiltalt for gennem fire år at have tilbageholdt sin datter og søn i Kenya og Somalia. Her blev de ifølge tiltalen udsat for grov vold, mens de skulle gå i koranskole, og datteren blev på et tidspunkt solgt, voldtaget, tvangsgift og omskåret.

Det fremgår af et anklageskrift fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Faren blev anholdt og varetægtsfængslet i januar, hvor Fyens Stiftstidende skrev, at han nægter sig skyldig.

Det danske landbrug skal hurtigst muligt pålægges en CO₂-afgift på samme måde, som industrien er blevet pålagt det. Sådan lyder det i en rapport, som Det Miljøøkonomiske Råd har præsenteret tirsdag.

Men bliver det en realitet, vil det trække tæppet væk under erhvervet.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der varetager det danske landbrugs interesser.

- Der er ingen tvivl om, at den model, som vismændene har lagt frem i dag – en afgift på 1100 kroner – vil trække tæppet væk under dansk landbrug. Det bliver simpelthen rigtig svært at få forretningen til at hænge sammen, siger Martin Kristian Brauer, som er cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer.

Landbruget skal omfattes af afgifter

I sommer indgik Folketinget en aftale om en CO₂-afgift for industrien, hvor landbruget ikke var omfattet, men ifølge vismændenes beregninger vil det ikke være nok til at nå 2030-målet om 70 procents CO₂-reduktion.

For at nå målet skal landbruget ifølge De Økonomiske Råd omfattes af afgifterne. Derudover skal de hæves fra 750 kroner til 1100 kroner per ton udledt CO₂ i 2030.

- Landmændene og landbrugsorganisationerne skal vide, at der kommer en høj afgift i 2030, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen til TV 2.

Må flytte produktion ud af landet

Det er noget, som i høj grad vil påvirke den fynske landmand Lars Iversen, som har en besætning på omkring 300 malkekøer.

- Det er voldsomme tal, og jeg kan godt være i tvivl om, om alle er klar over, hvor store tal vi snakker, siger Lars Iversen til TV 2.

- Det, der gør det rigtig svært på vores bedrift, er, at vi har mange biologiske processer, og vi har reelt set ikke en mulighed for at vælge en anden løsning. Køernes biologiske proces er, som den er, lyder det fra landmanden, som henviser til, at køer udleder CO₂, når de bøvser og prutter.

For Lars Iversens landbrug vil en afgift på 1100 kroner betyde, at en stor del af produktionen må flyttes ud af landet.

- Jeg vil synes, at det er en katastrofe, hvis man flytter sin fødevareproduktion ud af landet. Vi har en god tradition for at producere fødevarer i Danmark, og det skal vi blive ved med, siger Lars Iversen.

En revolution i landbruget

Ifølge Martin Kristian Brauer fra Landbrug & Fødevarer vil afgiften på 1100 kroner betyde, at de danske landmænd i gennemsnit vil gå fra at have et overskud i deres forretning på cirka 800.000 kroner til et underskud på 1,4 millioner kroner.

- Det er ensbetydende med, at man ikke længere kan have en bæredygtig drift og en bæredygtig forretning. Så resultatet er, at man må stoppe produktionen, lyder det.

Cheføkonomen er enig i, at landbruget skal bidrage til at nedbringe den samlede danske CO₂-udledning, men han mener ikke, der er nogen løsninger "lige nu og her".

Løsninger kræver ifølge ham, at de rette teknologier er til rådighed.

- Og der er altså nærmest en revolution i gang i landbruget. Der bliver gjort rigtig meget for at få de her teknologier fremad, siger Martin Kristian Brauer.

Priser på danske fødevarer vil stige

Han peger desuden på, at CO₂-afgiften vil medføre øgede priser på danskproducerede fødevarer – og så vil det ifølge organisationens beregninger betyde, at mellem 20.000 og 30.000 danskere, som er beskæftiget i landbrugs- og fødevarevirksomheder, vil miste deres job.

- Det kommer til at koste på den fødevareproduktion, vi har i Danmark. Så når vi går ned i butikken og skal købe et danskproduceret fødevareprodukt, vil man se en prisstigning. Og den prisstigning vil man jo ikke se på de produkter, der kommer fra udlandet, lyder det fra cheføkonomen.

Ifølge Landbrug & Fødevarers tal vil priserne på dansk oksekød stige med omkring 17 procent, mens priserne på mejeriprodukter, grøntsager og frugt fra Danmark vil stige med omkring 14 procent.