En 25-årsfødselsdag markerer for de fleste unge endnu et skridt ind i voksenlivet.

For Jesper Sørensen, der rundede det kvarte århundrede i slutningen af oktober, er det mere end det. Det er en milepæl. På grund af sygdommen progeria ældes hans krop otte gange hurtigere end normalt, og kun få bliver over 15 år.

Men hvorfor tænke på det, når man generelt føler sig frisk og rask? Og lever det liv, man gerne vil? spørger Jesper Sørensen, som lige nu er aktuel i dokumentaren 'Jesper længe leve' på TV 2 PLAY.

Den indstilling deler han med sine nærmeste, der de seneste år har set, hvordan Jesper har trodset alle odds for sin sygdom.

Derfor har vi for første gang givet dem mikrofonen.

Her fortæller hans tætte veninde Regitze og hans mor, Jette, om, hvordan de oplever den nye og uafhængige Jesper.

Jespers veninde: - Jeg ser en gladere Jesper

21-årige Regitze Johansen og 25-årige Jesper Sørensen er ofte blevet sammenlignet med et søskendepar. De behøver ikke sige højt, at de virkelig holder af hinanden: Det er deres ti år lange venskab et åbenlyst bevis for.

Fra deres allerførste møde under en campingferie i 2013 faldt de i spænd med den samme ligefremme og stædige facon. Selvom de kan diskutere meget og længe – meget lig et sæt søskende – så har de aldrig nogensinde været uvenner.

- Vi har begge to stærke holdninger, som vi gerne giver udtryk for, siger Regitze og griner, inden hun tilføjer:

- Men i sidste ende ved vi, at vi altid er der for hinanden.

De har fulgt hinanden gennem de forvirrende teenageår, den festlige ungdom, og nu er de lige så stille på vej ind i voksenlivet.

Spørger man Regitze, så er hendes tætte ven blevet gladere.

- Han er Jesper, nu bare med 500 kilometer i timen.

De seneste år har han fået et fast arbejde som piccolo i en stor dansk virksomhed, har taget kørekort, fået bil og bor i eget rækkehus.

Med andre ord: Han har fået et helt almindeligt “kedeligt” hverdagsliv. Og det er hele pointen, mener Regitze, for det har aldrig har været en selvfølge for Jesper.

- Jeg er stolt af det, han har opnået. Han nyder det virkelig, og han er det samme sted i livet som mig og sine andre venner omkring sig.

Hans sygdom påvirker hans energiniveau, og utallige gange har en forkert bevægelse fået hans hofte eller skulder til at gå af led – en smertefuld bivirkning, der er typisk for mennesker med progeria.

- Så ringer han fra hospitalet og siger: ”Jeg har fucket up... Igen”. Det ved han godt, at jeg ikke gider. Jeg vil hellere have, at han passer lidt bedre på sig selv.

Men han vil til gengæld ikke have, at Regitze bekymrer sig, eller at han skal have særbehandling af hende. Her kommer stædigheden også til udtryk.

I stedet for at være afhængig af andre vil han hellere finde løsninger.

Et eksempel kan være, da han havde problemer med at nå op på sædet i sin bil. Her fandt han på at binde en snor til en lille skammel og opbevare den på passagersædet. Han kan træde op på den, når han skal ind, og så snart han sidder på sædet, kan han “fiske” den ind og lukke døren.

- For så kan han klare sig selv, siger Regitze.

Når venneparret flere gange ugentligt taler i telefon, er det både det “trælse” og det gode, der bliver vendt. Men det bedste ved Jesper er, ifølge Regitze, hvor ærlig han er – blandt andet om de kærester, hun har haft gennem årene.

- Han været så sød at sige, at nu synes han, at jeg har fundet en god én, som jeg gerne må beholde, siger hun og griner.

Efter ti år som venner ved Regitze og Jesper ting om hinanden, som ingen andre ved. Deres venskab er tilmed foreviget på deres arme med en vennetatovering.

"He keeps me wild", står der på Regitzes arm, "She keeps me safe", står der på hans.

Regitze ser, hvor godt Jesper har det, og derfor har hun ikke lyst til at “spå om en ubehagelig fremtid”.

- For nogle år siden snakkede vi om, hvad vi gerne vil opleve i vores liv. Jeg håbede, at Jesper var der, når jeg en dag får børn, siger Regitze.

Til det svarede Jesper: “Jeg skal da være onkel!”

Han bryder sig ikke selv om at snakke om sit helbred og ”Hvad nu hvis en dag…”. Han vil hellere snakke om, hvad han er glad for nu. Hvad han er taknemmelig for.

Det respekterer hun.

Jespers mor: - Hans venner overtager, og det er helt naturligt

Da Jesper Sørensen for tre år siden annoncerede, at han var klar til at flytte fra barndomshjemmet i nordjyske Poulstrup, var det ingen overraskelse for hans mor, Jette.

Hun havde længe mærket en udlængsel i ham. Og et behov for selvstændighed. Et behov, der kun er blevet mere udtalt i forbindelse med, at han er blevet 25 år.

Udover at han har fået både job og bolig, har han også været på ferie på Færøerne, i Portugal, i Egypten, Schweiz og Tyskland med sine venner, han har sprunget i faldskærm, han tager rundt i Danmark for at se fodbold med sine venner og alt muligt andet.

- Han vil bare livet. Han er virkelig kommet ud af sin skal og blomstrer lige nu, siger hun.

Jette Sørensen, som altid har haft et tæt forhold til sin søn, mærker også, hvordan hun selv træder mere i baggrunden i hans liv.

Når hun skriver og spørger, hvad Jesper går og laver, så lader svaret ofte vente på sig.

- Det er kun naturligt, at jeg ikke bliver ved med at være hans mest fortrolige. Nu har hans venner taget over, siger hun.

For eksempel skulle hun selv hive det ud af Jesper, da han fik sin rolle i Lars von Triers kultserie 'Riget Exodus', der havde premiere i 2022. Hun hørte det helt tilfældigt fra et andet familiemedlem.

- Jeg var nødt til at ringe og udspørge Jesper: “Hvad er det for noget med Lars?”. Først dér bekræftede han, at han skulle være med, siger hun og griner.

Hun understreger, hvor stolt hun er af den unge mand, han er blevet.

Selv som barn husker hun, hvordan han helt "glemte" sin sygdom og spænede rundt på fodboldbanen med de andre børn. Han ville ikke sænke farten, selvom hans krop er mere skrøbelig.

Han kan ikke se sig fri for, at sygdommen er der og kan begrænse ham. Men han vil ikke “pakkes ind i vat”, som Jette Sørensen udtrykker det.

- Selv når hans skulder eller hofte er gået af led, så siger han: “Jeg er heldigvis oppe igen om lidt”, og han træner hårdt for at komme sig.

Selvom Jette Sørensen ved, at hendes søn skal ud og opleve livet på egen hånd, har hun selv skullet slippe tøjlerne. I mange år har hans helbred været et omdrejningspunkt i hendes liv.

- Det kan lyde selvmodsigende, men faktisk er jeg mindre bekymret for ham, end jeg har været, siger hun og tilføjer:

- Han er enormt fri, og det er jeg simpelthen så glad for på hans vegne. Navlestrengen er for alvor blevet klippet.

Nogle bekymringer kan hun dog ikke lægge fra sig. Med sine 25 år har Jesper allerede levet længere end de fleste med progeria.

- Om jeg har tænkt på den dag, han skal dø? Hver eneste dag. Om jeg har været bange? Selvfølgelig! Man kan ikke forberede sig på den slags, siger hun.

Selvom hun ikke fortæller ham om frygten, så ved hun, at han også mærker den.

Hun ved, at han selv tænker over, at hans tid ikke er for evigt. Derfor er det så vigtigt, at han tager alle de chancer, han får.

Det er noget, alle kan lære af, mener Jette Sørensen.

Og så kan han finde på at sige til hende: “Mor, du kan jo se, at jeg har det godt. Tag det roligt. Jeg bliver i hvert fald 43.”

Mød Jesper, Jette og Regitze i 'Jesper længe leve' på TV 2 PLAY.

Det kan vise sig at blive en realitet, efter en 400 millioner år gammel fiskeart har hjulpet forskere fra blandt andet Københavns Universitet med at forstå stamceller.

Den nye stamcelleforskning, der hører under betegnelsen grundforskning, kan i fremtiden være med til at lave kunstige organer – en grundforskning, der i realiteten måske kan blive en redning for mennesker, hvis egne organer svigter.

Netop den realitet er en række forskere kommet et skridt tættere på.

En af de forskere, der er kommet et skridt tættere på netop den realitet, er professor Joshua Marc Brickman fra Københavns Universitet.

Stamceller kan lave livsvigtige organer

Sammen med sine kollegaer fra flere forskellige lande er han blandt andet blevet klogere på, hvordan netværket omkring stamceller ser ud – og det er en viden, der blandt andet kan hjælpe med at lave stamceller, der kan laves kunstige organer ud af.

- Det er første skridt i stamcelleforskning at forstå netværket, der støtter op om såkaldte pluripotente stamceller. Specielt hvordan de er udviklet gennem evolution kan være med til at give viden om, hvordan man kan konstruere stamceller, siger Joshua Marc Brickman i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Universitet.

De såkaldte pluripotente stamceller er stamceller, der kan udvikle sig til alle andre celler – eksempelvis hjerteceller.

Hvis man kan forstå, hvordan de pluripotente stamceller udvikler sig til et hjerte, så vil man potentielt også selv kunne skabe denne proces i et laboratorie.

Et "levende fossil" er afgørende

Joshua Marc Brickman og hans kollegaer har nu fundet ud af, at det gen, der gør, at stamcellerne er pluripotente, også eksisterer i en fisk, der hedder coelacanth, hvis udseende og genetiske opbygning er identisk med, hvordan fisken var for 400 millioner år siden.

- At det meste af stamcelle-netværket findes i coelacanth viser, at netværket allerede eksisterede tidligt i evolution. Og ved at studere netværket i andre arter som for eksempel denne fisk, så kan vi destillere, hvad de grundlæggende koncepter, der støtter en stamceller, er, siger Joshua Marc Brickman.

Joshua Marc Brickman understreger, at denne nye forskning sandsynligvis vil være med til at forbedre teknologi.

Han afviser dog, at forskningen kan hjælpe til at lave kunstige organer inden for den nærmeste fremtid - eksempelvis inden for få år.

- At studere en gammel fisk vil føre til mange nye indsigter i de grundlæggende egenskaber, der styrer forskellige typer stamceller, siger Joshua Marc Brickman.

Ligner det første dyr, der gik fra vand til land

Ud over at fisken er en anden art end pattedyr, som man traditionelt har forbundet med den pluripotente egenskab i stamceller, så er fisken meget gammel genetisk anskuet.

Den bliver kaldt et ’levende fossil’, da den for cirka 400 millioner år siden udviklede sig til den form, den har i dag.

Den har finner, der er formet som lemmer, og man mener derfor, at den ligner det første dyr, der gik fra vand til land.

Forskerne i det nye studie så på stamcelle-netværket i 40 dyr - eksempelvis hajer, mus og kænguruer, men coalecanth-fisken er den ældste.

Du kan læse hele studiet her.

Det vil ikke blive muligt for mødrene til tre danske børn at rejse tilbage til Danmark fra den berygtede Roj-lejr.

Det har Københavns Byret slået fast 16. december. Mødrene har henholdsvis marokkansk og somalisk statsborgerskab og har tidligere haft dansk statsborgerskab, men det er blevet administrativt frataget dem, fordi de tog til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat.

Organisationen Repatriate the Children havde med advokat Knud Foldschack i spidsen forsøgt at sagsøge Udenrigsministeriet om at lade mødrene komme til Danmark, men det lykkedes ikke at overbevise retten.

Danmark har tilbudt at hjemhente børnene på betingelse af, at deres mødre giver samtykke til, at børnene tager hjem uden dem.

Det har mødrene ikke givet samtykke til, og dermed skal børnene blive i lejren efter fredagens dom. En dommer støttede Repatriate the Childrens søgsmål om at hjemtage børnene sammen med mødrene, mens to dommere var imod kravet.

Knud Foldschack siger til TV 2, at han ser dommen som en halv sejr.

- Der er en af de tre dommere, der meget klart siger, at sagen bør hjemsendes til fornyet behandling, og man bør medtage den situation, børnene er i, nemlig at de lider og risikerer at dø. Derfor siger den ene dommer: Få nu fornuften på banen og talt om det her, så børnene ikke skal dø, lyder det.

Hvordan kan du se det som en halv sejr, når to dommere mener det modsatte?

- Det afgørende er ikke at få juridisk ret, det afgørende er, at de her børn kommer hjem sammen med deres mødre, som er det, de har brug for, for at blive helbredt. Danske børn, som har rettigheder, skal selvfølgelig ikke sidde i en fangelejr.

Staten ser en trussel mod Danmark

Den danske stat mener, at der er for store sikkerhedsrisici forbundet med at hjemtage mødrene, der har været en del af terrororganisationen Islamisk Stat.

Men Knud Foldschack mener, at det er statens vurdering, der er fejlfyldt.

- FN, EU, FE, PET og læger, der har tilset dem, siger, at det er sikrest for os alle sammen, både i forhold til kvinderne og især selvfølgelig børnene, at børnene kommer hjem sammen med deres mødre, siger han.

Han peger på vurderinger, som PET blandt andet har lavet, hvor konklusionen om børnene netop er, at det vil formindske risikoen for radikalisering, hvis de tages hjem til Danmark.

Omvendt vil truslen blive forøget, jo længere de bliver i lejren, som er fyldt med dybt radikaliserede mennesker, lød det fra PET helt tilbage i 2019.

Derfor mener advokaten også, at der er tale om en politisk beslutning, når man ikke ønsker at hente børn med mødre til Danmark.

- Der er kun det, der hedder børnenes situation kontra en politisk opfattelse, og børn er uskyldige, når de er tre til seks år og danske statsborgere, siger Knud Foldschack.

Løkke ville hente børn hjem

Danmarks nye udenrigsminister hedder Lars Løkke Rasmussen (M), og han har modsat sine nyslåede socialdemokratiske partnere i regeringen ikke lyst til at se børnene forblive i lejren med deres mødre.

Det gjorde han klart under et samråd i Folketinget i 2021, da han klandrede netop statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af den tidligere S-regering for at sige, at de ikke kunne hjælpe mødre og børn.

Han sagde samtidig, at han mente, at det rigtige er at hjemhente både kvinder og børn.

- Jeg tror, det her kommer til at martre os i årevis, at vi nu har fem danske børn med dansk statsborgerskab, og som eviggyldigt i al fremtid, hvis tilfældet vil det, kan ende op med at stå i Danmark med de rettigheder, der knytter sig til det, lød det fra Løkke.

Nu er han udenrigsminister i selvsamme regering som Mette Frederiksen, og derfor er det nærliggende, at han vil ende med sagen på sit bord. Knud Foldschack siger nu, at han håber på at få børnene hjem i samarbejde med udenrigsministeriet.

- Man har jo hele tiden politisk kigget på det i forhold til mødrene. Det, der er vigtigt i den her sag, er, at man skal se på det på vegne af børnene.

Fordi Danmark har frataget kvinderne deres statsborgerskab, er det ikke længere så simpelt at hente dem til landet, men Foldschack mener, at det benspænd bør være til at få løst, siger han:

- Så kan det være, at man skal snakke familiesammenføring for eksempel. Den europæiske menneskerettighedskonvention artikel to siger, at børn har ret til et liv. De her danske børn har også ret til et liv.

Kritisk infrastruktur i flere ukrainske byer er fredag morgen ramt eller ødelagt af russiske angreb. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ukraines luftforsvarssystem er gået i gang i hele landet, oplyser ukrainske embedsmænd.

I Kharkiv, regionen Odessa og i Vinnytsja er der ifølge Reuters tale om de mest omfattende missilangreb siden oktober.

Også i hovedstaden Kyiv meldes der om eksplosioner. Byens borgmester, Vitalij Klitschko, bekræfter, at Kyiv er blevet angrebet. Her er vandforsyningen blevet ramt.

- På grund af skader på energi-infrastrukturen er der forstyrrelser i vandforsyningen i alle områder af hovedstaden, siger Vitalij Klitschko i opslag på sociale medier.

Der er også strømafbrydelser flere steder. Det gælder Kharkiv, byen Poltova og flere områder af Kyiv. Også i den nordøstlige region Sumy meddeler guvernøren, at der er strømnedbrud fredag morgen som følge af angrebene.

Dele af jernbanenettet er ligeledes sat ud af drift, og det samme er Kyivs metroservice. Sidstnævnte for at sikre, at borgere kan søge ly i tunnelerne under jorden.

Kritisk infrastruktur ramt

Rusland har udført adskillige bølger af missilangreb mod Ukraines infrastruktur - særligt har energisektoren været mål. Det har blandt andet medført flere strømafbrydelser på tværs af landet.

I den østlige by Kharkiv er der fredag hørt flere eksplosioner, skriver Reuters, der citerer unavngivne lokale embedsmænd for oplysningen. Samme kilder siger, at angrebene har ramt byens kritiske infrastruktur.

Kritisk infrastruktur er en generel beskrivelse af systemer, der er centrale for, at samfundet kan fungere.

Det drejer sig om strøm og energi til at sikre varme, lys og for eksempel hospitalers evne til at behandle patienter. Det kan også være systemer, der sikrer transport, kommunikation eller fødevareopbevaring.

Guvernøren i Mykolajiv-regionen i den sydlige del af Ukraine, Vitalij Kim, siger, at omkring 60 missiler var blevet set med kurs mod Ukraine tidligt fredag.

Det er uklart, hvor de præcist er slået ned. Men adskillige byer er altså blevet angrebet, og øjenvidner beretter om eksplosioner.

Kyrylo Tymosjenko, der er vicechef på det ukrainske præsidentkontor, oplyser, at en boligblok er blevet ramt i byen Kryvyj Rih i den centrale del af landet.

- Ignorer ikke luftalarmerne, bliv i beskyttelsesrummene, skriver Tymosjenko på beskedtjenesten Telegram.

Som traditionen foreskriver, følger der ofte en kuriøs gave med, når et ministerium skal overdrages til en ny minister. Og torsdag var ingen undtagelse. Dagen igennem modtog de spritnye ministre mere eller mindre brugbare gaver.

Udenrigsministeriet

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, starter karrieren som udenrigsminister med et kompas og et kort over Østeuropa under armen. Det var afgående udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der overrakte gaven.

Justitsministeriet

Ved overdragelsen i Justitsministeriet gav afgående minister Mattias Tesfaye (S) et brev til den nye justitsminister, Peter Hummelgaard (S).

- Det er sådan på Justitsministeriets område, at det ikke er alt, der egner sig til rullende kameraer, sagde Mattias Tesfaye, der fremover skal være børne- og undervisningsminister.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Dan Jørgensen (S) overdrog klima-, energi- og forsyningsministeriet til Lars Aagaard (M), som er blevet hevet ind udefra.

Dan Jørgensen gav Lars Aagaard to bøger fra sin egen bogreol i gave. Den ene er 'The Ministry for the Future' af Kim Stanley Robinson, og den anden er af Machiavelli.

Ældreministeriet

Astrid Krag (S) gav den nye ældreminister, Mette Kierkgaard (M), et slumretæppe, så hun kan holde varmen i ministerbilen og som et symbolsk billede på, at der skal være varme og gode rammer for de ældre.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fik æbleskiver og en flaske gløgg, fordi Krag startede en tradition med at invitere hjemløse ind i kantinen på æbleskiver og gløgg, så embedsmænd kunne tale med borgere i nød.

Forsvarsministeriet

Jakob Ellemann-Jensen (V) fik overdraget forsvarsministerposten af afgående minister Morten Bødskov (S).

- Første gang vi mødtes på mit kontor, brokkede du dig, fordi messingskiltet på døren ikke fremstod nypoleret, husker Bødskov.

Han overrakte derfor pudsegrej til Ellemann, så han selv fremadrettet kan sørge for, at skiltet altid er nypudset.

Morten Bødskov modtog til gengæld et skopudsesæt.

Miljøministeriet

Ved ministeroverdragelsen i miljøministeriet forærede afgående miljøminister Lea Wermelin (S) sin afløser Magnus Heunicke (S) en sovepose.

Uddannelses- og Forsvarsministeriet

Christina Egelund (M) overtager Uddannelses- og Forskningsministeriet fra Jesper Petersen (S).

Hun modtog en biografi om Jens Otto Kragh fra den afgående minister.

Egelund var ikke en del af Moderaternes folketingsgruppe og kommer altså til som minister udefra.

Andre overdragelser:

Den nye børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) fik en cykelkæde af Pernille Rosenkranz Theil.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) gav den nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) en termokop.

Den nye sundhedsminister Sophie Løhde (V) fik en yogamåtte af Magnus Heunicke. Hun gav ham til gengæld brætspillet Pandemic.

Sophie Løhde er også ny indenrigsminister. Ved overdragelsen fik hun et ø-pas af afgående indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen

Afgående minister Rasmus Prehn (S) gav den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) et lystfiskertegn – han fik til gengæld en lille traktor.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) gav den nye kirkeminister Louise Schack Elholm en bog med titlen, ’Du må ikke blive væk’.

Den nye boligminister Pernille Rosenkranz-Theil fik en minatureudgave af ’vores by’ af Christian Rabjerg Madsen.

Beslæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fik en nødeknækker af Peter Hummelgaard.

Den nye erhvervsminister Morten Bødskov (S) modtog en hjælpepakke, der indeholdt en pokal. Simon Kollerup (S) fik en prikket bjergtrøje.

Digitaliseringsminister og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) fik et digitalt ur af afgående ligestillingsminister Trine Bramsen (S)

Jacob Jensen (V) og hans familie har prøvet det før. De har tidligere siddet klinet til telefonen, fordi de sådan håbede, at den ville ringe.

Men det har den aldrig gjort. Et år blev Jacob Jensen endda ved en fejl udråbt som ny forsvarsminister af DR, selvom han ingen post fik.

Så da telefonen ringede onsdag klokken lidt over 23, var det helt ubeskriveligt, lød det fra familien, der var mødt op foran Amalienborg torsdag formiddag. Her skulle de se ham træde ud af den grønne port, når ministerholdet i SVM-regeringen blev præsenteret.

Hans far, Erik Jensen, fik tårer i øjnene, da han tænkte på, at hans søn er blevet minister for landbrug, fødevarer og fiskeri. For Jacob Jensen (V) er ud af en landbrugsslægt og har også overtaget barndomsgården.

- Han er fjerde generation på fødegården derhjemme, sagde Erik Jensen og rømmede sig:

- Det er helt ekstraordinært, at Jacob får en ministerpost, og at han lige får dén kan slet ikke beskrives, fik han fremstammet og forklarede, at politik altid har fyldt meget i hjemmet.

Skuffelser og særlige øjeblikke

Aftenen forinden havde været skæbnens time for de af landets folkevalgte, der havde håbet på en ministerpost. Mens en række nye navne blev glædeligt overraskede, bød det også på skuffelser for nogle. 9 socialdemokrater, der var ministre i sidste regeringsperiode, blev valgt fra, mens 11 har fået plads i regeringen.

På slotspladsen til Amalienborg var folk rykket helt tæt hen til afspærringen, og forsamlingen trippede af både spænding og kulde. For det var ikke kun politikerne, der havde meget på spil. For familiemedlemmer og venner var det også en forløsning at se drømme gå i opfyldelse efter for nogle flere års hårdt arbejde.

En af dem var forældrene til en ny minister for Moderaterne, Jakob Engel-Schmidt, der er blevet kulturminister i den nye regering. Forældrene har fulgt med i processen og håbet, at det ville lykkes. De har kunnet mærke, at der har været lidt mindre tid til søvn, og at der er blevet arbejdet mange timer, fortalte hans mor, Kirsten Hansen.

Og selvom Engel-Schmidt ikke er et helt nyt ansigt på Christiansborg, havde det været lidt mere særligt at følge med denne gang, hvor partiet var helt nystartet.

- Jeg tror, at der har været rigtig meget arbejde for at få det godt på skinner det hele. Han har haft nok om ørerne i meget lang tid, sagde hun.

Godt, at hun "tør og gøre noget"

Moderaterne var ikke til at overse på pladsen, hvor en stor gruppe ungdomspolitikere var mødt op med lilla flag i hænderne og flere gange råbte på partileder Lars Løkke Rasmussen.

I mængden stod også Peter Harbo, der har arbejdet som studentermedhjælper for Marie Bjerre (V) siden valget i 2017. Hun er blandt en af regeringsholdets yngste ministre og er blevet minister for ligestilling og digitalisering.

- Vi har jo ventet og arbejdet for, at det her skulle ske, så det er virkelig stort. Men nu, når hun rykker videre til et ministerie, kan det være, at vores samarbejde slutter, sagde han.

Også Christina Egelunds familie stod klar og kiggede efter deres datter, der var blevet ny uddannelses- og forskningsminister for netop Moderaterne.

Som tidligere folketingsmedlem og gruppeformand i Liberal Alliance er hun en af de ministre, der er blevet hentet ind af Lars Løkke Rasmusen (M) til at være en mere erfaren del af hans nye parti.

Mens bilerne med tonede ruder begyndte at rulle ind på pladsen, stod moren, Else Egelund, klar med sin iPhone i hænderne til at fotografere øjeblikket, hvor dørene gik op.

Christina Egelunds far fortalte, at de altid har diskuteret politik hjemme over middagsbordet, og at "Christina er et politisk menneske".

- Jeg tror ikke, at der vil være et øje tørt, når hun træder ud. Det er fantastisk, at vi har en datter, der kan være med til at styre det her land, sagde Karsten Egelund.

Faren var især stolt over, at have en datter, der gerne vil gøre noget for demokratiet.

- Så kan man være uenige om, hvorvidt det, man gør, er rigtigt eller forkert. Men alene det, at man tør og gør noget, synes jeg, er godt, forklarede Karsten Egelund.

Han mærkede, hvordan lettelsen – eller befrielsens øjeblik, som han siger – skyllede ind over ham, da han fik beskeden om, at datteren var kommet med på den eftertragtede liste.

Ligesom så mange andre fik de dog først beskeden sent onsdag. De måtte derfor stå op klokken 03.30 i nat og hoppe på første fly for at være fremme i tide. De havde skyndt sig afsted og slet ikke nået at planlægge, hvordan det senere skulle fejres, fortalte Else Egelund.

- Men når ens datter bliver minister, skal man selvfølgelig være her, lød det.

I 2020 steg antallet af smittetilfælde med syfilis i Danmark, og i 2021 var det endnu en gang tilfældet.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

I 2021 var der 634 tilfælde af den seksuelt overførte sygdom. Det er en stigning på 188 tilfælde i forhold til 2020.

De 446 tilfælde i 2020 var hidtil det højeste antal smittede på et år siden 2000.

Syfilis kan smitte ved ubeskyttet sex og viser sig i form af sår eller udslæt på kroppen, der ikke gør ondt og ikke vil hele.

Hvis sygdommen ikke behandles kan den give feber, hovedpine og udslæt på hele kroppen. I yderste tilfælde kan ubehandlede patienter få infektion i blandt andet hjerne og rygmarv.

Smittede uden symptomer

Sygdommen behandles effektivt med antibiotika og kan blandt andet diagnosticeres med en blodprøve.

Det er især mænd, der har sex med mænd, som udgør størstedelen af smittetilfældene.

493 af de 634 tilfælde i 2021 var mænd, der havde haft sex med mænd.

Statens Serum Institut skriver, at der formentlig findes et antal heteroseksuelle mænd, som har syfilis, men ikke bliver testet, fordi de ikke har symptomer.

52 af tilfældene i 2021 var hos kvinder, hvilket også er en stigning. I 2020 var det tal 37.

Ni af de positive tilfælde blandt kvinder var hos gravide.

Gravide smittede

Igen peger Statens Serum Institut på, at den relativt høje andel af smittetilfælde hos gravide kan skyldes, at en del kvinder, der ikke er gravide, ikke bliver testet for syfilis.

Det er ikke kun Danmark, der oplever en stigning i antallet af smittetilfælde.

I august skrev det grønlandske medie Sermitsiaq.AG, at syfilis i Grønland var i fremmarch.

Syfilis blev ellers i mange år betegnet som nærmest ikkeeksisterende i Grønland, men det er der blevet lavet om på.

I 2020 blev der fundet 140 tilfælde af syfilis i Grønland.

En 18-årig mand blev torsdag aften stukket med kniv ved Vindingevej i Roskilde.

I første omgang blev han meldt i kritisk tilstand, men nogle timer senere er der godt nyt om den unge mands helbred.

- Han er stabil og uden for livsfare, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Asger Bækstrøm.

Han fortæller, at politiet fik meldingen om knivstikkeriet klokken 18.09.

Ukendt motiv

Der er umiddelbart ingen anholdte. Politiet har undersøgt gerningsstedet og spærrede af ved Vindingevej i Roskilde og undersøgte også området med hunde.

Lidt før klokken 21 oplyser politiet, at afspærringen er ophævet. Selv om politiet endnu ikke har en gerningsmand anholdt, lyder vagtchefen håbefuld.

- Vi har nogle gode skridt at gå efter, siger Asger Bækstrøm.

Den 18-årige mand er endnu ikke blevet afhørt. Det er endnu uvist, hvorfor nogen stak ham ned.

Der var både vrede og frustration hos Venstres bagland for blot få dage siden.

Jakob Ellemann-Jensens beslutning om at give køb på en advokatundersøgelse af minksagen skabte mildest talt uro på bagsmækken hos det borgerlige parti.

Men et regeringsgrundlag ”med et tydeligt blåt aftryk” og "tunge ministerposter" har tilsyneladende lagt en dæmper på frustrationerne hos nogle af dem, der begyndte ugen med vrede – også selvom de ikke kendte "prisen på grisen".

I hvert fald fortæller Venstres kommuneforeningsformand i Esbjerg, Jan Lagoni, at han efter at have været ”voldsomt frustreret” søndag er faldet mere ned nu.

- Regeringsgrundlaget var det vigtigste for mig, og når jeg har læst de 60 sider igennem, kan jeg se, at der er rigtig meget Venstre-politik i det, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger han til TV 2.

Der blev talt rigtig meget om, hvad prisen på grisen var. Nu hvor du kender prisen, var det så det værd?

- Når man gør det op på den måde, så synes jeg, at det var det.

Han siger videre, at det havde været bedre, hvis man havde kendt det fulde billede af regeringsforhandlingerne, da løftebruddet blev en realitet. Så havde han heller ikke været lige så frustreret.

Folk har fået luftet frustrationerne, og jeg kan også mærke, at de kigger fremad nu

Søren Schou (V), kommuneforeningsformand i Fredericia Ro på baglandet

Også kommuneforeningsformanden for Venstre i Holstebro, Tom Bach Nielsen, melder om tilfredshed, efter at han nu både er kendt med regeringsgrundlaget og ministerlisten, selvom han med egne ord var ”meget, meget frustreret” søndag.

Ligeledes er baglandet faldet ned, fortæller han.

- Efter at vi har talt sammen i baglandet, og vi har fået forklaret årsagen (til løftebruddet, red.), begynder der at komme ro på baglandet, siger Tom Bach Nielsen.

Tirsdag havde kommuneforeningsformanden i Holstebro modtaget seks udmeldelser af partiet på baggrund af Ellemanns kovending, men siden er nogle blevet trukket tilbage, fortæller han.

- De folk, der var på vej ud af båden, hvis ikke de er helt inde igen, så holder de i hvert fald fast i den og siger, at de kan godt se nødvendigheden af det (at skrotte advokatvurderingen, red.), og de er med endnu, siger Tom Bach Nielsen.

Han siger dog også, at der stadig skal arbejdes på at genoprette troværdigheden til Venstre med Jakob Ellemann i spidsen efter løftebruddet.

Ser flere gode takter i regeringsgrundlaget

Fredericias kommuneforeningsformand, Søren Schou (V), er stadigvæk ærgerlig og skuffet over, at Venstre gav køb på advokatundersøgelsen. Men han og medlemmerne i kommunen er ikke længere vrede, fortæller han.

- Folk har fået luftet frustrationerne, og jeg kan også mærke, at de kigger fremad nu. Det er dejligt, for det er der behov for, siger Søren Schou.

Han er især tilfreds med, at Jakob Ellemann-Jensen er blevet forsvarsminister, og at det indgår i regeringsgrundlaget, at man vil forsøge at fremskynde løftet om at bruge 2 procent af bnp på forsvar.

Derudover er han også glad for, at Venstre sætter sig på Økonomiministeriet med Troels Lund Poulsen (V) som minister.

Esbjergs kommuneforeningsformand peger på, at noget af det, han er tilfreds med, er jobindsatsen og det skattepolitiske, hvor regeringspartierne har kigget på topskatten.

Derudover bider han mærke i, at der i regeringsgrundlaget står frie valg flere steder – både til borgerne, men også mere frihed til kommunerne, siger Jan Lagoni.

- Det er rigtig vigtige retninger, og der er meget godt i det set med blå Venstre briller, siger han.

Jeg tror ikke, at der havde været noget, der var et godt nok bytte til at gå på kompromis med de retsprincipper, vi har

Emil Pedersen, Venstres Ungdoms lokalformand i Esbjerg Tilliden er indfriet

For Thomas Kristensen, kommuneforeningsformanden i Ikast-Brande, var der også ærgrelse at spore efter Ellemanns løftebrud. Men han sagde allerede mandag, at han fortsat havde tillid til Venstres formand.

Og den tillid, mener han, er blevet indfriet med Venstres præg på regeringsgrundlaget. Han fremhæver især CO₂-udgifterne på landbrugsområdet.

- Jeg har haft ondt i maven over, at vi kunne få et rødt aftryk på CO₂-udgiften i landbruget. Men det ligner, at det er en løsning, vi kan leve med, siger han.

I regeringsgrundlaget lyder det, at indførelsen af CO₂-afgiften skal ”udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”.

Udover hos baglandet var der også kritiske røster hos Venstres Ungdom i kølvandet på Ellemanns løftebrud, men også i forhold til Venstres regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen (S).

Hos Venstres Ungdom har frustrationerne endnu ikke lagt sig helt.

- Jeg tror ikke, at der havde været noget, der var et godt nok bytte til at gå på kompromis med de retsprincipper, vi har, siger Venstres Ungdoms lokalformand i Esbjerg, Emil Pedersen, der desuden sidder i byrådet i Esbjerg.

Dog synes Emil Pedersen, at regeringsgrundlaget og ministerposterne ser positive ud.

Venstre har i alt syv ministerposter. Udover forsvar og økonomi tæller ministerierne også indenrigs- og sundhed, transport, fødevarer, landbrug og fiskeri, kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, ligestilling og digitalisering.

Det er slut med etpartiregeringen. Tre gamle politiske modstandere skal nu danne regering sammen, og de vil dermed stå i spidsen for et af de største politiske eksperimenter i nyere dansk tid.

Der er tale om en regering bestående af Mette Frederiksens socialdemokrater, Jakob Ellemann-Jensens Venstre og Lars Løkke Rasmussens moderater. Ministerlisten tæller i alt 23 personer, heriblandt flere navne, der fortsætter fra S-regeringen, men også stribevis af nye ministre.

- Partierne bag dette regeringsgrundlag har forskellige holdninger, prioriteter og historiske rødder. Sådan vil det fortsat være. Men der er også meget, der forener os, lyder det fra de tre partiledere i en fælles udmelding.

Der er 11 ministre fra Socialdemokratiet, 7 fra Venstre og 5 fra Moderaterne. 8 af de i alt 23 ministre er kvinder, og gennemsnitsalderen er knap 43 år.

Se den fulde liste over den nye regerings ministre nedenfor:

Mette Frederiksen (S)

Statsminister

45 år, bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og en masteruddannelse i Afrikastudier fra Københavns Universitet. Hun har siddet i Folketinget siden 2001, været formand for Socialdemokratiet siden 2015 og har været statsminister i Danmark siden 2019. Tidligere har hun været beskæftigelsesminister og justitsminister.

Jakob Ellemann-Jensen (V)

Vicestatsminister og forsvarsminister

49 år, en længere karriere inden for militæret, hvor han i dag er premierløjtnant af Reserven, ligesom han har en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og jura fra Copenhagen Business School. Har siddet i Folketinget siden 2011, været formand for Venstre siden 2019 og har tidligere været miljø- og fødevareminister.

Lars Løkke Rasmussen (M)

Udenrigsminister

58 år, kandidatuddannet i jura fra Københavns Universitet og en politisk karriere, der strækker sig tilbage til 1986, hvor han var formand for Venstres Ungdom. Har været folketingsmedlem siden 1994, formand for Venstre fra 2009 til 2021 og sidenhen formand og stifter af Moderaterne. Har tidligere været statsminister, finansminister og indenrigs- og sundhedsminister.

Nicolai Wammen (S)

Finansminister

51 år, kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Wammen har siddet i Folketinget siden 2011 og har tidligere været forsvarsminister og finansminister, og sidstnævnte fortsætter han med at være. Inden da var han i en årrække borgmester i Aarhus.

Troels Lund-Poulsen (V)

Økonomiminister

46 år, har arbejdet som landmand og været medlem af Folketinget siden 2007 og tidligere været beskæftigelsesminister, miljøminister, skatteminister, undervisningsminister og erhvervs- og vækstminister. Han har besiddet ministerposter under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i fire forskellige regeringskonstellationer.

Sophie Løhde (V)

Indenrigs- og sundhedsminister

39 år, uddannet i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School. Medlem af Folketinget siden 2007 og tidligere sundheds- og ældreminister og minister for offentlig innovation.

Peter Hummelgaard (S)

Justitsminister

39 år, kandidatuddannet i jura fra Københavns Universitet. Hummelgaard har siddet i Folketinget siden 2015, og inden da var han formand for DSU og chefredaktør for Netavisen Pio. Han har tidligere været beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

Jakob Engel-Schmidt (M)

Kulturminister

39 år, uddannet i erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School. Sad i Folketinget mellem 2013 og 2015 som 1. suppleant for Gitte Lillelund Bech og igen i 2016 frem til 2017 i stedet for Morten Løkkegaard. Har ikke været minister før.

Morten Bødskov (S)

Erhvervsminister

52 år, bachelor i samfundsfag fra Aalborg Universitet. Bødskov har siddet i Folketinget siden 2007 og var justitsminister fra 2011 til 2013. Gik af som justitsminister efter sagen om den såkaldte 'nødløgn'. Han var skatteminister igen under Mette Frederiksen.

Dan Jørgensen (S)

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

47 år, kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han blev valgt til Folketinget i 2015, men inden da var han minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. Var senest klima-, energi- og forsyningsminister.

Magnus Heunicke (S)

Miljøminister

47 år, uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Han har været medlem af Folketinget siden 2007 og er tidligere transportminister. Før det arbejdede Heunicke blandt andet som journalist på Danmarks Radio. Var senest sundhedsminister, hvor han fik en hovedrolle i dansk politik, da coronapandemien lukkede store dele af verden ned.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Social- og boligminister

45 år, bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet. Sad mellem 2001 og 2007 i Folketinget for Enhedslisten. Siden skiftede hun parti, og fra 2011 frem til i dag har hun været folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Hun var børne- og undervisningsminister under Mette Frederiksens første regering.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Beskæftigelsesminister

39 år, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun har siddet i Folketinget siden 2011 og var senest minister for først Uddannelse- og Forskningsministeriet og så Kultur- og Kirkeministeriet. Før sin politiske karriere har Halsboe-Jørgensen arbejdet som konsulent ved LO.

Mattias Tesfaye (S)

Børne- og undervisningsminister

41 år, uddannet murersvend ved Skanska og Århus Tekniske Skole. Tesfaye har siddet i Folketinget siden 2015 og har blandt andet været integrationsordfører for Socialdemokratiet. Startede som udlændinge- og integrationsminister, men blev i maj 2022 i stedet udnævnt til justitsminister, da Nick Hækkerup trådte tilbage.

Kaare Dybvad (S)

Udlændinge- og integrationsminister

36 år, cand.scient. i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet og bachelor i geografi/teksam fra RUC. Dybvad har siddet i Folketinget siden 2015. Var først boligminister under S-regeringen, men overtog sidenhen Integration- og Udlændingeministeriet fra Mattias Tesfaye. Han fortsætter i samme ministerstilling.

Jeppe Bruus (S)

Skatteminister

44 år, kandidatuddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Har været folketingsmedlem mellem 2013 og 2015 og blev det igen fra 2019. Han blev skatteminister 4. februar 2022 og fortsætter i samme stilling.

Jacob Jensen (V)

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

49 år, uddannet fra Copenhagen Business School og folketingsmedlem siden 2005. Han er 2. næstformand i Region Sjælland. Har ikke før været minister.

Louise Schack Elholm (V)

Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde

45 år, kandidatuddannet i økonomi fra Københavns Universitet og folketingsmedlem siden 2007. Hun har sin ministerdebut.

Thomas Danielsen (V)

Transportminister

39 år, uddannede sig først til lastvognsmekaniker og sidenhen som bankrådgiver. Han har siddet i Folketinget siden 2011 og blev i 2022 gruppeformand for Venstre. Danielsen har ikke erfaring som minister.

Christina Egelund (M)

Uddannelses- og forskningsminister

45 år, dansk erhvervskvinde og tidligere folketingsmedlem og gruppeformand i Liberal Alliance. Var i 2019 medstifter af partiet Fremad, der ikke blev valgt til Folketinget. Hun bliver hentet ind til en ministerpost af Lars Løkke Rasmussen.

Marie Bjerre (V)

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling

36 år, uddannet i jura fra Københavns Universitet og University of California, Berkeley. Har været medlem af Folketinget siden 2019. Det er første gang, at Marie Bjerre skal være minister.

Mette Kierkgaard (M)

Ældreminister

50 år, valgt ind for første gang ved valget i 2022 for Moderaterne og har ikke politisk erfaring eller ministererfaring. Hun blev valgt ind med 2935 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Lars Aagaard (M)

Klima-, energi- og forsyningsminister

55 år, kandidatuddannet i forvaltning og politologi. Har ikke erfaring fra Folketinget eller som minister, men har en lang karriere inden for klima- og energi i Dansk Energi, hvor han først var vicedirektør og sidenhen direktør mellem 2006 og 2022.