Over 450 forskellige kemiske stoffer hvirvler rundt i luften i de danske klasselokaler. Det viser resultater fra det store Masseeksperiment om indeklimaet i landets skoler.

I stort set alle undersøgte klasser var der koncentrationer af flygtige organiske forbindelser over de anbefalede niveauer.

Mange af stofferne kommer fra eleverne såsom udåndingsluft, sved, deodoranter samt madpakkespisning. Dertil komme lokalernes eget bidrag fra materialer og udstyr. 15 procent af de mest hyppigt forekommende stoffer er potentielt sundhedsskadelige.

- Vi ved, der er problemer med indeklimaet i mange af klasserne. Vi har længe vidst, at der er høje niveauer af CO2 i rummene, siger adjunkt Kasper Vita Kristensen, fra Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

- Men vi ved nu, at der også er mange forskellige kemikalier i klasselokalerne. Vi har mistanke om, at det måske er blandt disse, vi finder de store synder og noget, vi skal kigge nærmere på.

Kan påvirke trivsel

Kasper Vita Kristensen understreger, at det ikke er sundhedsskadeligt at sidde i de lokaler, der er undersøgt.

- Men mange kan stadigt være generende. Kemi i klasseluften kan være særligt vigtig, når det kommer til elevernes og lærernes trivsel og måske endda også deres evne til at præstere.

Det er første gang, der er lavet så omfattende en undersøgelse af kemien i klasselokaler. 76 klasser på skoler over hele landet har bidraget til Masseeksperimentet, der skal give eleverne viden i naturfag, som de kan bruge i praksis.

Ingen forbedring sket

Bag står det nationale naturfagscenter Astra og Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet med støtte fra den filantropiske forening Realdania og Villum Fonden.

Realdania har i årevis arbejdet med at forbedre skolernes indeklima.

- Der er desværre ingen forbedring sket af luftkvaliteten siden 2009 og det første Masseeksperiment, siger projektchef Anne Gade Iversen.

- 90 procent af danske skoler er fra før, der kom krav til ventilation i bygningsreglementet. Indeklimaet er jo usynligt, og i en travl skoledag er der mange andre dagsordener, hvor manuel udluftning ser ud til at være svært.

En coronapandemi og lukkede diskoteker var tilsyneladende ikke opskriften på et liv uden klamydia for den unge generation.

Med over 31.000 tilfælde af kønssygdommen slog de unge mellem 15 og 29 år igen rekorden fra tidligere år, viser tal fra Statens Seruminstitutet.

Og mørketallet kan endda være meget højere, lyder det fra Majbrit Berlau, der er generalsekretær i organisationen Sex & Samfund.

- Det er bekymrende, at danske unge igen slår denne kedelige rekord. Men endnu mere bekymrende er det, at mange er smittede uden at vide det, siger hun.

Mest udbredte sexsygdom

Klamydia er den mest udbredte kønssygdom her i landet. Den viser sig som en infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen.

Sidste år blev der afsat ti millioner kroner til at komme problemet til livs med forebyggende tiltag.

Et tiltag går ud på, at unge kan tage en gratis test derhjemme, som både kan vise tegn på gonorré og klamydia.

- Den gode nyhed er, at der er en vej til forebyggelse gennem god seksualoplysning og let tilgængelige test, siger Majbrit Berlau.

Organisationen Sex & Samfund efterspørger generelt regionale og kommunale indsatser, som kan bredes ud i hele landet. Det er en nødvendighed, hvis tendensen med rekorder skal brydes, lyder det.

Hjemmetest kan være nøglen

Mørketallet for antallet af unge med klamydia kan være meget højere, end det officielle tal viser. Det skyldes, at unge danskere er nogle af dem, som går mindst til lægen.

Derfor er en hjemmetest en oplagt mulighed til at få knækket kurven, mener Majbrit Berlau.

- Når vi spørger de unge, er tryghed, hastighed og fleksibilitet det, som får dem til at foretrække en hjemmetest.

- Udover at gøre en klamydiatest mere nem og tilgængelig, skal vi i endnu højere grad sprede afgørende information om sygdommen og testmetoden.

- Eksempelvis at både mænd og kvinders fertilitet kan påvirkes negativt af klamydia, og at test på mænd ikke behøver at foretages som en podning i penis, men blot gennem en simpel urinprøve, siger hun.

Tirsdag rundede verden en milepæl, da person nummer 8.000.000.000 blev født.

Personen er født ind i generation Alpha, som er navnet på den generation, der er født efter år 2010. En generation, som ifølge prognoserne vil være en stor generation på op mod to milliarder individer, når de sidste Alphaer er kommet til verden i 2025, og en ny generation indtræffer.

Men hvad kommer til at kendetegne livet for generation Alpha? Det har TV 2 spurgt Anne Lise Kjær, der er fremtidsforsker, forfatter og direktør i virksomheden Kjær Global, der laver trendprognoser og fremtidsforskning.

Hun fremhæver her fire ting, der kommer til at kendetegne livet for generation Alpha.

1: De vil genopfinde verden – for det bliver de nødt til

Ifølge Anne Lise Kjær kan generation Alphas største udfordring opsummeres i et citat fra klimaaktivisten Greta Thunberg – der dog selv tilhører generationen før, kendt som generation Z.

Det er dem, der arver klimakrisen og ældrebyrden

Anne Lise Kjær

- Vi kan ikke blive ved med at leve som om, der ikke kommer en dag i morgen. For der kommer en dag i morgen.

For ifølge Anne Lise Kjær kommer det til at være generation Alpha, der skal gøre endeligt op med det vækstparadigme, der har kendetegnet de seneste 70 år. Faktisk kalder Anne Lise Kjær generationen for rengøringsgenerationen.

- Lige meget hvad kommer det til at blive en generation, hvis største opgave er, ikke at skabe vækst, men at rydde op efter os andre. Det er dem, der arver klimakrisen, ældrebyrden og en mere kompleks verden, siger Anne Lise Kjær og tilføjer

- Men de gode nyheder er, at de har værktøjerne – både de teknologiske og følelsesmæssig intelligens til at vende modgang til muligheder – for det bliver de nødt til, siger Anne Lise Kjær.

2: De er ikke garanteret et bedre liv end deres forældre

Hvor generationerne, der er født efter anden verdenskrig – Baby Boomers (født 1946-1964), Generation X (født 1965-1980) og Millennials (1981-1996) – er blevet stillet et bedre liv end deres forældre i udsigt fra de var små, er der ingen, der har lovet det samme til de nyeste generationer, generation Z og generation Alpha.

Den generation kan se virkelig mange, virkelig store skygger i horisonten

Anne Lise Kjær

Og det kommer til at kendetegne generation Alphas vej igennem livet.

Derfor forudser Anne Lise Kjær, at generationen i højere og højere grad vil have fokus på og åbenhed om mental sundhed. Noget, som der allerede nu er lagt kimen til, påpeger Anne Lise Kjær. Som eksempel fremhæver hun de britske prinser William og Harry – begge millennials – der har haft en hidtil uhørt åbenhed om mentalt helbred.

- Denne generation kan se virkelig mange, virkelig store skygger i horisonten, og det kommer til at præge dem i deres tilgang til og omgang med verden. Jeg tror, vi vil se en generation, der er enormt optaget af empati og for hvem nøgleordet bliver fairness – i alle aspekter, siger Anne Lise Kjær.

Dermed ikke sagt, at generationen kan handle sig ud af det problem. Anne Lise Kjær forudser en angstpræget generation, hvor mental sundhed bliver en "kæmpe udfordring".

Brands og virksomheder vil blive nødt til at ville mere end at skabe profit

Anne Lise Kjær 3: De skal arbejde længe – og helt anderledes

Hvis man er født i generation Alpha kommer man med al sandsynlighed til at arbejde, til man er over 80 år. Men dog ikke med fultidsarbejde på et kontor eller en arbejdsplads, som vi kender det i dag.

For ifølge Anne Lise Kjær vil arbejde for de kommende generationer have karakter af hybridarbejde, hvoraf størstedelen udføres digitalt væk fra en fysisk arbejdsplads, og hvor en større del af tiden på arbejdet er dedikeret til læring.

Derudover forudser Anne Lise Kjær en 4-dages arbejdsuge og et arbejdsmarked, hvor den enkelte i højere og højere grad skaber eller definerer sit eget job.

- Vi vil se et langt større fokus på det, man kalder soft skills fremfor hard skills – ting som kreativitet, sociale evner og nysgerrighed. Derudover vil der være en større efterspørgsel på mening med arbejde – brands og virksomheder vil blive nødt til at ville mere end at skabe profit, siger Anne Lise Kjær.

Men hvad generation Alpha kommer til at arbejde med er det dog svært at forudsige noget om. Når de når den arbejdsdygtige alder, vil en stor del af verdens industri og økonomi nemlig dreje sig om ting, vi ikke kender til i dag.

4: Deres forbrug bliver anderledes

Generation Alpha kommer ifølge Anne Lise Kjær ikke til at være interesseret i at se film og tv, men vil i endnu højere grad end i dag orientere sig mod gaming.

De kommer ikke til at køre i en benzinbil, og det er også sandsynligt, at de aldrig kommer til at skulle lære at greje koblingspunkt og parallelparkering. Bilerne kommer nemlig til at være selvkørende – hvis de overhovedet kommer til at være der. Der kommer nemlig ikke til at være plads til biler til alle i byerne.

Derudover kommer der til at ske store teknologiske landvindinger særligt indenfor kunstig intelligens, som kommer til at påvirke den teknologi, de kommende generationer vil anvende.

Men i den anden ende af forbrugsspektret og valg af livstil kommer generationerne også til at vende sig mod spiritualitet og natur. For eksempel ved at være i alternative livsformer, tættere på naturen og i mindre samfund.

Udviklingen i coronaepidemien ventes at blive faldende til stabil over de kommende måneder.

Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) i et notat.

SSI skriver, at der er stor hybridimmunitet i befolkningen. Den er opnået gennem en kombination af vaccination og tidligere smitte.

Det giver håb for stor modstandskraft mod både smitte og alvorlig sygdom, skriver SSI i en pressemeddelelse.

Der er dog aldersgrupperne imellem forskel på, hvordan immuniteten er opnået.

Smittetrykket mellem aldersgrupperne har nemlig varieret i løbet af epidemien. Dermed er der stor forskel på, hvilke aldersgrupper der har overstået en infektion.

- Blandt de 20-59-årige udgør hybridimmunitet efter både overstået infektion og vaccination en større kilde til immunitet, end tilfældet er blandt dem, der er 60 år og opefter.

- Omvendt bidrager booster-vaccination i højere grad til immunitet i disse aldersgrupper, lyder det fra SSI.

Meget få test

SSI's modelberegninger viser, at antallet af nyindlæggelser vil holde sig på et stabilt niveau hen over vinteren. Det er dog under forudsætning af, at hybridimmuniteten er langvarig.

Seruminstituttet bemærker, at der i øjeblikket bliver testet meget lidt for coronavirus i Danmark. Det gør overvågningen mindre nøjagtig. Dermed bliver det også sværere at forudsige udviklingen.

Det gør sig især gældende for de yngre aldersgrupper, som "forventes at være en drivkraft for smitten".

- Yderligere er der stor usikkerhed relateret til varigheden af hybridimmuniteten, som udgør en væsentlig andel af immuniteten i samfundet.

- Samlet set betyder disse aspekter, at modelfremskrivningerne er ekstra usikre, understreger SSI.

Nye varianter kan ændre udvikling

Fremskrivningen er udarbejdet under forudsætning af, at der ikke kommer nye virusvarianter.

Lige nu er den dominerende coronavariant BA.5. Men skulle der opstå en ny variant med meget anderledes egenskaber end de forrige, kan det ændre den reelle udvikling i epidemien, noterer SSI.

I dag er det to uger siden, at danskerne satte deres kryds ved folketingsvalget og gav rød blok et snævert flertal.

Mette Frederiksen var gået til valg på en bred regering med både røde og blå partier, så den mulighed ville hun afsøge først. Flere politiske analytikere troede dog, at det i sidste ende ville ende med en ren rød regering alligevel.

Spørgsmålet er nu, om analytikerne stadig ser en rød regering som det mest sandsynlige udfald, eller om 14 dages regeringsforhandlinger har ændret ved det billede?

TV 2 har talt med tre politiske analytikere, der på trods af flere forbehold er enige om, at pilen i skrivende stund peger i en anden retning. Og til de flestes overraskelse – inklusive dem selv – er der tale om et regeringsscenarie, som tidligere er blevet betegnet som yderst usandsynligt.

Har Venstre blødt op?

Budskabet fra Venstre og ikke mindst formand Jakob Ellemann-Jensen var tydeligt under valgkampen: Partiet ville under ingen omstændigheder indgå i en regering med Socialdemokratiet.

Det er tydeligt, at Venstre er omdrejningspunktet

Noa Redington, politisk kommentator

Sidenhen er afvisningen gået fra at være urokkelig til at blive lidt mere vakkelvorn, og det er det, der har fået TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestregreen, politisk kommentator Noa Redington og Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl, til at ændre mening.

De mener nemlig alle tre nu, at der er en god sandsynlighed for, at Danmark kommer til at få en bred regering, og at den regering både vil bestå af Socialdemokratiet og Venstre.

- Når man ser på det, der sker, og de signaler, der er blevet sendt, er det tydeligt, at Venstre er omdrejningspunktet, og at Moderaterne og Radikale Venstre ikke længere står øverst på statsministerens valgkort, siger Noa Redington til TV 2.

Sammen med de andre analytikere giver han flere forskellige grunde til, at et samarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre ikke længere lyder lige så umuligt, som det gjorde for 14 dage siden.

Én af grundene skal findes i et spinkelt rødt flertal, mens en anden grund skal findes hos Folketingets nye formand.

En ekstra terning på spillebrættet

I weekenden kom det frem, at Venstre-profilen Søren Gade er Folketingets nye formand.

Det stod klart, efter at flere partier, herunder Socialdemokratiet, meldte deres støtte til Gade.

Ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl, valgte Socialdemokratiet og Mette Frederiksen med den beslutning ”at kaste en ekstra terning ind på spillebrættet”.

Han tror, at trækket hænger sammen med, at Socialdemokratiet kun med et hængende hår fik flertallet, hvilket har gjort en rød regering usikker at basere et flertal på.

Desuden siger han, at formandsskiftet hos Radikale Venstre og Alternativets dobbelte kovending i forhold til en advokatvurdering af minksagen har gjort Mette Frederiksen i tvivl om, hvorvidt hun kan bruge et rødt flertal til noget.

Om den fungerende statsminister, som har serveretten til at forsøge at danne en ny regering, lykkes med en bred konstellation, er dog i sidste ende op til Venstre, mener Niels Thulesen Dahl.

Og det vil ifølge ham både kræve, at Venstre er villig til at ”kravle ned fra nogle meget høje træer” samtidig med, at Socialdemokratiet skal være parat til at give sig på nogle krav, som vil gøre rigtigt ondt på partiet.

Venstres landsmøde bliver et nøglepunkt i de her forhandlinger

Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker Kampen om de politiske indrømmelser

De to partiers ideologiske uoverensstemmelser er årsagen til, at TV 2s analytiker, Jesper Vestergren, er den, der er mest forbeholden i forhold til at pege på en SV-regering som et muligt scenarie.

- De ser de samme udfordringer, men de er for det meste dybt uenige om, hvordan de skal løses, fortæller han.

Som eksempel nævner han manglen på arbejdskraft, hvor Socialdemokratiet har fokus på at opkvalificere ufaglærte og nedbringe sygefravær, mens Venstre vil gennemføre skattelettelser og skære i ydelserne til arbejdsløse indvandrere.

Jesper Vestergren gør dog opmærksom på, at forhandlingerne endnu ikke er gået ind i et stadie, hvor der forhandles politik. I stedet er de i gang med at finde ud af, om der overhovedet er grobund for at tale videre.

- Man kan sammenligne det lidt med at date. Det kan være svært at afgøre, om der er kærestepotentiale efter ét eller to stævnemøder, men når man har set hinanden otte-ti gange, ved man godt, om man vil gøre det til et mere permanent forhold, siger han.

Spørgsmålet er så, hvor lang tid der skal gå, før vi finder ud af, om Venstre og Socialdemokratiet har valgt at danne fast parforhold, eller om kærligheden brast, før den overhovedet begyndte?

Det næste store nøglepunkt

Ifølge de tre politiske analytikere skal vi over på den anden side af weekenden, før vi ved, om Mette Frederiksens tilnærmelser har båret frugt hos Venstre.

Der afholder Venstre nemlig landsmøde, og her vil de internt i partiet beslutte sig for, om de vil forsøge at forhandle med Socialdemokratiet eller ej.

- Venstres landsmøde bliver et nøglepunkt i de her forhandlinger. Beslutningen er i sidste ende Jakob Ellemanns, men hvis store dele af baglandet er imod, vil han ikke føle, at han har mandat til at indlede forhandlinger, siger Jesper Vestergren.

Indtil da må danskerne ligesom analytikerne lade sig nøje med gætterier. Gætterier, som spreder sig i lidt forskellige retninger, da TV 2 spørger ind til, hvornår analytikerne regner med, at en ny regering er faldet på plads.

Jesper Vestergren tør ikke sige mere, end at man skal forvente, at forhandlingerne trækker ud, Noa Redington tror på alt mellem to og fem uger, mens Niels Thulesen Dahl siger inden jul.

Danskeres forbrug af antibiotika, der er ordineret af praktiserende læger, er faldet markant under coronaepidemien.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Således ordinerede praktiserende læger 6,7 procent mindre antibiotika til behandling af infektioner i både 2020 og 2021 sammenlignet med 2019. Det vil sige, før coronaepidemien brød ud.

I gennemsnit blev der ordineret 279 recepter på antibiotika per 1000 indbyggere i 2021 i almen praksis.

Efter ophævelse af restriktioner er forbruget stegt igen

Resultaterne fremgår af en ny rapport, som er offentliggjort sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Rapporten udgives årligt.

Ifølge Statens Serum Institut har forbruget af antibiotika været støt faldende siden 2013. Men under coronaepidemien faldt det yderligere.

Det kan også ses i resistensen over for antibiotika.

Under corona var der ifølge SSI et fald i resistensen over for mange af de typer bakterier, som myndighederne overvåger.

Til gengæld er forbruget i slutningen af 2021 steget igen, som følge af at næsten alle coronarestriktioner blev ophævet.

Det steg fra august 2021 og frem i sådan en grad, at forbruget nærmede sig niveauet før epidemien.

Det siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge i afdelingen for bakterier, parasitter og svampe hos SSI.

Om status er det samme her et år senere, fremgår ikke.

- Antibiotikaforbruget har altid ligget relativt lavt i Danmark, og vi har været usikre på, om der ville være en gevinst ved at reducere det yderligere, oplyser hun i pressemeddelelsen.

- De nyeste tal peger altså på, at det fortsat giver mening med en aktiv antibiotikaindsats, siger Ute Wolff Sönksen.

Bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika

Når det giver mening at nedbringe forbruget, skyldes det ifølge SSI, at spredning af resistente bakterier er "et stort sundheds- og samfundsproblem". Det gælder ikke kun i Danmark, men globalt.

Problemet er ifølge Statens Serum Institut, at det påvirker behandlingen af infektioner. Men også forebyggelsen for eksempel i forbindelse med kirurgiske indgreb.

Generelt anvendes antibiotika til at behandle infektioner med bakterier i mennesker og dyr.

Når bakterier udsættes for antibiotika, kan de udvikle resistens over for det pågældende antibiotikum. Herved overlever bakterierne, og infektionen kan udvikle sig til det værre.

Jo mere antibiotika der bruges, jo mere resistens bliver der fundet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, satte fingeren på det allerømmeste sted, da han tirsdag morgen talte til de forsamlede verdensledere på G20-mødet i Indonesien.

Via videolink opfordrede han USA's Joe Biden, Kinas Xi Jinping og resten af verdens mægtigste mænd til at få afsluttet krigen i Ukraine.

- Jeg er overbevist om, at det er tid til at få afsluttet Ruslands destruktive krig. Det vil spare tusindvis af liv, sagde han.

Han omtalte demonstrativt forsamlingen som ”G19” – og regnede altså ikke Rusland med.

Måske også en hentydning til, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde valgt at blive væk, så Rusland i stedet var repræsenteret af landets udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Krigen i Ukraine hænger som en sort sky over G20-mødet i Indonesien.

- Hvis krigen ikke bliver afsluttet, vil det være svært for verden at bevæge sig fremad, sagde Indonesiens præsident, Joko Widodo, i sin tale til de andre topledere.

Kornaftaler udløber lørdag

Og det handler ikke kun om at få afsluttet krigen i Ukraine.

Faktisk står verden over for endnu et presserende problem.

På lørdag udløber den kornaftale, som Rusland og Ukraine har indgået med FN og Tyrkiet som mæglere. Aftalen sikrer, at der stadig kan sejles korn ud fra de ukrainske havne til de lande i verden, hvor befolkningen er desperat afhængige af leverancerne.

- Putin har sendt Lavrov til mødet, og han har sagt til pressen, at Rusland endnu ikke har besluttet, om man vil forlænge denne kornaftale. Det er vanvittig vigtigt for mange mennesker i verden, fortæller TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup, der følger G20-mødet på den indonesiske ø Bali.

Den globale fødevaresikkerhed er et tema på G20-mødet, og korneksporten er også af stor betydning for Ukraines økonomi.

- Jeg mener, at vores aftale om korneksport fortjener at blive forlænget uden udløbsdato, uanset hvornår selve krigen så måtte stoppe, sagde Volodymyr Zelenskyj i sin tale.

Så derfor venter alle nu på en reaktion fra Rusland, siger Christina Boutrup.

- Rusland har fået lidt at handle med. De vil gerne have Vesten til at lempe lidt på de sanktioner, der er indført over for Rusland, fortæller hun.

Rusland mener nemlig, at sanktionerne spænder ben for den russiske eksport af fødevarer og kunstgødning og dermed gør fødevaresituationen i verden endnu mere ustabil.

En splittet forsamling

Intet tyder på, at forsamlingen af verdens største lande kan blive enige om at støtte det vestlige pres på Rusland, fortæller Christina Boutrup.

Dertil er deltagerlandene for forskellige:

- Landede er splittede og opdelte. For eksempel køber Indien våben fra Rusland, men er samtidigt verdens største demokrati. Indien har ikke fordømt Ruslands krig. Kina forholder sig neutralt. Det samme gør værtslandet Indonesien, siger hun.

Fra tirsdag er det muligt at købe sig til et boosterstik mod covid-19 for et par hundrede kroner for alle dem, der er raske og under 50 år og dermed ikke er omfattet af det gratis tilbud i det offentlige.

Der kan være mange grunde til at blive vaccineret som selvbetaler, siger Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

Nogle skal ud at rejse i vinter og orker ikke at ligge i sengen på feriestedet, mens andre tidligere har oplevet, at de nemt smittes og denne vinter vil nedsætte risikoen.

- Det kan også være personer, der har et job med mere smitte, for eksempel hvis de arbejder i en børneinstitution, siger Søren Riis Paludan.

Ikke alle med sygdomme er omfattet af gratis vaccine

Det gratis tilbud gælder, udover de plus 50-årige, personer med en række sygdomme, for eksempel diabetespatienter og lunge- og hjertesyge.

Men ikke alle med sygdomme er omfattet.

- Når man laver sådan nogle kriterier, kan de blive lidt rigide, og derfor er der nu mulighed for, at den enkelte selv kan træffe sin beslutning, siger Søren Riis Paludan.

De første doser af covid-vaccinerne til egenbetaling leveres fra Statens Serum Institut til vaccinationsstederne den 15. november.

Vaccinerne er varianttilpasset mod BA.1

I første omgang er det 200.000 doser af Pfizers vaccine og 200.000 doser af Modernas vaccine. Begge er opdateret til at modstå nye varianter af coronavirusset, oplyser Sundhedsministeriet.

- Begge vacciner er godkendte variantopdaterede BA.1-vacciner, som Sundhedsstyrelsen vurderer, er effektive vacciner, lyder det i en pressemeddelelse.

Vaccinerne kan herefter købes af interesserede borgere hos de apoteker, praktiserende læger, private vaccinationssteder med videre, der har valgt at tilslutte sig ordningen.

Det gælder blandt andet for omkring 100 apoteker fordelt i hele landet, oplyser Tina Andersen, specialkonsulent og farmaceut i Apovac, der er apotekernes vaccinationsselskab.

Apoteker har lavet firmaaftaler

På nogle apoteker skal man bestille tid til vaccinationen, mens man andre steder kan komme ind fra gaden og få sit stik. Det koster 229 kroner.

Hvor stor interessen vil være, har apotekerne svært ved at vurdere på nuværende tidspunkt, siger Tina Andersen.

- Men det vil nok blandt andet afhænge af, hvordan smitten udvikler sig i den kommende tid, siger hun.

Apotekerne har desuden lavet firmaaftaler med virksomheder, som i lighed med influenzavaccinen tilbyder deres ansatte at få et stik i arbejdstiden.

- Det kan være virksomheder, hvor de ansatte rejser meget, siger Tina Andersen.

Vaccinevirkning aftager over tid

Hos Danske Lægers Vaccinations Service koster en covid-vaccine 225 kroner, mens prisen kan variere hos de praktiserende læger.

Hvis man ikke tidligere er blevet vaccineret mod covid-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat, at man får 1. og 2. stik mod sygdommen.

Boostervaccination er nødvendig, da virkningen aftager over tid, men det er altså kun personer i særlig risiko for alvorlig sygdom, der får tilbuddet gratis dette efterår.