Den amerikanske talkshowvært Jay Leno har aflyst et arrangement ved en konference, efter at han angiveligt er blevet forbrændt i ansigtet.

Det skriver de amerikanske kulturmedier People og TMZ.

TMZ skriver, at den 72-årige komiker blev forbrændt, da en af hans biler pludselig brød i brand i hans garage.

People har set en mail, som er sendt til deltagerne ved den konference i den amerikanske by Las Vegas, som Jay Leno skulle have deltaget i.

Her lyder det, at han har aflyst på grund af en "alvorlig nødsituation".

- Vi ved, at han er i live, og vi beder for ham og hans familie, lyder det.

Har brug for tid

Jay Leno siger selv i en erklæring til Variety.

- Jeg har pådraget mig nogle alvorlige forbrændinger fra en benzinbrand. Jeg er ok. Jeg har bare brug for en uge eller to for at komme på fode igen, siger han.

Ifølge TMZ blev Jay Leno forbrændt på den venstre side af ansigtet. Hans øjne og ører tog ikke alvorlig skade, erfarer mediet.

Leno blev bragt til et center for brandskader umiddelbart efter ulykken.

Jay Leno er en af USA's vel nok mest kendte talkshowværter.

Han var vært på "The Tonight Show" fra 1992 til 2009 og igen fra 2010 til 2014. Her blev han erstattet af den nuværende vært, Jimmy Fallon.

Har haft problemer med helbredet

Leno har også en stor interesse for biler, som han blandt andet har dyrket i flere sæsoner af programserien "Jay Leno's Garage".

Selv om TMZ skriver, at der mandag er tale om en forbrænding i ansigtet, vides det ikke offentligt, præcis hvad omstændighederne har været.

Jay Leno har tidligere talt åbent om sit helbred.

Han har forsøgt at skabe opmærksomhed om, at det er vigtigt at gå til lægen med jævne mellemrum og at have en sund livsstil. Det skriver People.

Han har også åbent delt detaljer om hjerteproblemer og højt kolesteroltal.

Risiko for metalsplinter i dets økologiske gær har fået producenten Skærtoft Mølle A/S til at tilbagekalde produktet.

Metalsplinterne skyldes en teknisk fejl hos en udenlandsk producent, skriver Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen.

Den tekniske fejl betyder, at der er risiko for metalsplinter på en-to millimeter i Skærtofts økologiske gær.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at returnere produktet eller kassere det.

Metalsplinterne udgør en potentiel sundhedsrisiko, og styrelsen oplyser, at i forbindelse med spørgsmål angående symptomer bør man kontakte egen læge eller vagtlægen.

En 47-årig tidligere journalist fra Ekstra Bladet er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel i en sag om seksuelle krænkelser mod mindreårige.

Anklageren havde ellers krævet forvaring, men med stemmerne seks for og seks imod undslap han altså med nød og næppe den hårde dom. Ved stemmelighed vil det mest gunstige udfald for den tiltalte gælde, og da forvaring anses som værende den hårdeste dom muligt, endte det ikke sådan.

Anklageren havde også krævet mindst seks års fængsel til manden, hvis ikke han skulle have en forvaringsdom, men heller ikke det var retten enig i.

Han forbydes dog samtidig på mange parametre at være i kontakt med børn og unge under 18 år. Han må heller ikke bo under samme tag som børn og unge under 18 år. Han skal ligeledes betale for sagens omkostninger og erstatning i forskellige størrelser til en række ofre.

Han blev anholdt i april 2021, og sagen mod ham begyndte i Roskilde i august året efter.

Mandag sad han igen i Retten i Roskilde iført en grå cardigan, med velfriseret hår og et skeptisk blik, der flakkede mellem anklageren, dommerne og den fremmødte presse.

I sagens begyndelse forsøgte han at få øjenkontakt med journalisterne her og gav et slet smil, men på retssagens sidste dag skuede han undersøgende i stedet for smilende til de nu tidligere branchefæller.

Til slut flyttede hans blik ned i håndfladerne, indtil dommen blev læst op.

Fortsat varetægtsfængslet

Anklageskriftet mod ham var 25 sider langt og talte hundredvis af tilfælde af blufærdighedskrænkelser mod mindst 40 børn og seks tilfælde af voldtægt.

De seks voldtægter omhandler anden seksuel omgang end samleje. Da de forurettede børn på tidspunkterne for overgrebene var under 12 år gamle, bliver det juridisk sidestillet med voldtægt. Han blev kendt skyldig i fire af dem.

Derudover var manden i besiddelse af 24.121 billeder og film, der viste nøgne børn eller børn, der udsættes for overgreb af forskellig karakter og grovhed.

For 20 år siden anskaffede den 47-årige mand for første gang seksuelt billede- eller videomateriale af mindreårige, og her to årtier senere skal han bøde for sine gerninger.

Forsvareren ville samtidig have manden løsladt frem til, at afsoningen skal begynde, men dommerne mente, at han skulle forblive varetægtsfængslet af hensyn til ofrene.

Der er ikke navneforbud mod manden, men TV 2 kan ikke bringe hans navn, da hans egne børn er en del af sagen og er beskyttet af en særlig paragraf, når de er mindreårige og ofre for seksuelle overgreb.

Svært seksuelt afvigende – men ikke psykopat

Manden optog et stort antal videoer i sit eget hus af sine børns venner samt af sine egne børn, hvor de var nøgne og blandt andet brugte toilettet eller hans spabad. Han optog dem også i skjul, ligesom han optog videoer, hvor han berørte deres kønsorganer.

I en mentalundersøgelse af den 47-årige mand beskrives han som afvigende personlighedsmæssigt, men også svært afvigende seksuelt. Han er dog ikke psykopat, vurderes det, men Retslægerådet mente dog, at han skal idømmes forvaring.

Manden har udtalt til lægerne, at han ikke mente, at der var nogle børn, som var traumatiseret af hans handlinger, da han ”bare havde lavet nogle videoer”, og at det er pressens skyld grundet dækningen af sagen, hvis børnene nu bliver traumatiseret.

Derudover håbede han også, at der måtte være en af tilhørerne, der protesterede på hans vegne under retssagen, fordi han ikke selv mente, at videoerne han optog var særligt grove. Han fortalte dog, at han fortrød sine handlinger, og at han godt kunne se, at det var forkert.

Derudover undskyldte han under sagen også over for sine egne børn, som han håbede på igen at kunne se en dag.

Han sagde også, at pressens dækning af sagen ifølge ham har været for unuanceret, og at han frygtede, at han ikke kunne få job som journalist igen efter hans afsoning.

Erkendte flere forhold

Den tidligere journalist erkendte selv – og gentog det flere gange under retssagen – at han var seksuelt tiltrukket af mindreårige.

Han kaldte sig netkærester med et par mindreårige piger fra udlandet, som han gennem sin rolle som ”konge” i et internationalt pædofilt netværk fik til at sende ham seksuelle videoer.

I en lydbesked, som retten spillede under et tidligere retsmøde, havde manden selv påtalt disse videoer og sagt, at den mindreårige aldrig ”kunne blive præsident”, når hun viste sig selv frem på video.

Det skete som led i et opgør mellem ham og en anden tilsyneladende pædofil mand på internettet, som udkæmpede en krig om nogle mindreårige pigers gunst, fortalte han.

Om den anden mand sagde den nu dømte journalist, at han forsøgte at få pigerne væk fra denne, da ”han var skingrende pædofil”.

Under hele sagen erkendte manden sig delvist skyldig. Han benægter dog at have krænket sine egne børn.

Levede et dobbeltliv

Under sagen var mandens ekskone forbi og vidne om deres 25 år lange ægteskab, som hun nu mener har været fyldt med løgn og bedrag.

Hun sagde blandt andet, at hendes mand har levet et dobbeltliv, og at hun og hendes børn er dybt påvirkede af sagen.

Hun lod sig skille fra manden efter hans anholdelse. Det var ligeledes hende, der fik ham arresteret i første omgang, da hun blev kontaktet af nogle amerikanske såkaldte pædofilijægere, der tippede hende om hendes mand opførsel på internettet.

Efterfølgende kontaktede hun politiet, og i samarbejde fik de planlagt en anholdelse af manden, hvor politiet samtidig ransagede huset.

Manden selv gav udtryk for under retssagen, at de såkaldte pædofilijægere i virkeligheden var en del af et rivaliserende netværk af pædofile, som ville have ham ned med nakken.

Der blev dog ikke præsenteret nogle beviser for denne påstand.

Rebecca Flensborg Andersen henvendte sig for et år siden til en okularist for at få en helt speciel øjenprotese.

I stedet for at forsøge at skjule, at hun har et glasøje, ønskede Rebecca Flensborg Andersen et blåt øje, som stod i kontrast til hendes højre brune øje.

- Jeg ville gerne have lavet en specialprotese i en anden farve. Det er min måde at skille mig ud på og aftabuisere, at jeg mangler et øje, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Men i dag, et år efter, bruger Rebecca Flensborg Andersen meget sjældent det blå øje. For mødet med øjenprotesemageren endte ifølge hende i et dybt grænseoverskridende fotoshoot i hans private hjem, selvom hun ikke havde lyst.

Jeg følte, at jeg var nødt til at sige ja til de billeder

Rebecca Flensborg Andersen, studerende

Rebecca Flensborg Andersen meldte efterfølgende sin oplevelse til politiet, som to gange har lagt sagen ned.

Siden har Rebecca Flensborg Andersen forsøgt at råbe sundhedsmyndighederne op.

I Podimo-podcasten ’Protesemageren’ fortæller Rebecca Flensborg Andersen hele historien om, hvordan hun oplevede, at en sundhedsfaglig person i hvid kittel uden konsekvenser pressede hende til at få taget fotos i frækt undertøj og nøgenbilleder i hans private hjem.

En sjælden øjensygdom

Rebecca Flensborg Andersen opdagede som 16-årig, at hun havde den sjældne øjensygdom coats, og som 18-årig mistede hun sit venstre øje til sygdommen.

Efter et par år med en brun øjenprotese opsøgte hun en ny okularist, en øjenprotesemager, som sagde ja til at lave den blå specialprotese, hun ønskede.

Allerede ved første samtale fik han ifølge Rebecca Flensborg Andersen flettet ind, at hun skulle deltage i et fotoshoot som en betingelse for at få den blå specialprotese, hun skulle have lavet. Fotografierne skulle have fokus på øjnene og hendes nye protese, blev hun forsikret, fortæller hun.

Og som en form for tak for specialprotesen sagde Rebecca Flensborg Andersen ja, da hun tænkte, at det kunne aftabuisere det at mangle et øje.

Men det udviklede sig hurtigt fra at handle om hendes øjne.

På forhånd havde hun afvist at fået taget billeder af sig selv nøgen eller i undertøj, viser sms-korrespondancer, som TV 2 har set.

Men da Rebecca Flensborg Andersen dukkede op, havde øjenprotesemageren købt frækt undertøj og en pisk, som hun skulle posere med i hans private hjem, genfortæller hun.

Undervejs var hun også nødt til at sige fra, da han bad hende om at posere nøgen, siger Rebecca Flensborg Andersen.

Afviser at have bedt om nøgenbilleder

Øjenprotesemageren ønsker ikke, at hans navn eller klinik bliver omtalt i denne artikel.

- Jeg har på intet tidspunkt taget nøgenbilleder af de nævnte personer, ligesom jeg i øvrigt ikke har taget nøgenbilleder af nogen person, der er eller har været patient hos mig eller i klinikken, lyder det i et skriftligt svar til TV 2s 'Go' aften LIVE'.

Dog bekræfter han over for TV 2, at han tog billeder af Rebecca Flensborg Andersen.

Og ifølge øjenprotesemageren havde hun på forhånd accepteret det tøj, han havde udvalgt til hende. Blandt andet en rød bh, en leopardprikket nederdel og en lyserød kjole med bar ryg.

Rebecca Flensborg Andersen fortæller, at selvom han ikke gjorde hende noget fysisk, var hun hele tiden bange for, om han kunne finde på det.

- Jeg var inde i hans private hjem, han havde låst døren, min bagage lå ude i bilen, så jeg følte på en måde, at han havde taget al kontrol over mig, forklarer hun.

Men det var ikke kun derfor, at hun ikke stak af.

Godkendte 22 billeder

Bevillingen til øjenprotesen fra kommunen havde hun givet til øjenprotesemageren, og Rebecca Flensborg Andersen frygtede, at hun ikke ville få sin protese, hvis hun ikke forsøgte at samarbejde.

Hun fastholder, at hun adskillige gange sagde nej til nøgenbilleder, og at han pressede på og afkrævede hende svar. Rebecca Flensborg Andersen optog i al hemmelighed umiddelbart efter fotograferingen deres samtale om billederne, som TV 2 har hørt dele af.

Alligevel endte hun med at sige ja til at få taget flere grænseoverskridende undertøjsbilleder, hvoraf hun godkendte 22 undertøjsbilleder.

- Jeg følte, at jeg var nødt til at sige ja til de billeder, der var mest sobre, for hurtigst muligt at komme bedst ud af det, forklarer Rebecca Flensborg Andersen.

Ingen tilsyn eller patientbeskyttelse

Efter at Rebecca Flensborg Andersen var kommet hjem, var hun overbevist om, at det hun havde oplevet var forkert.

Derfor anmeldte hun det til politiet.

Ifølge Rebecca Flensborg Andersen fik hun under en af afhøringerne dog at vide, at øjenprotesemageren ikke kunne retsforfølges som autoriseret behandler, fordi øjenprotesemagere ikke er autoriserede behandlere.

Det er selvfølgelig ikke fedt, at jeg skal sidde og tale om det

Rebecca Flensborg Andersen, studerende

Det er uvist, hvordan sagen var blevet afgjort, men den manglende autorisation har haft en afgørende betydning for sagens forløb.

Det vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, der har fået indsigt i sagen.

- Havde det været en autoriseret sundhedsperson, som havde udført behandlingen, havde vi været ovre i et helt andet regelsæt, hvor vi havde opfattet det her som en grov udnyttelse af patientrelationen, og det ville vi kunne have rejst sigtelse efter på grundlag af autorisationslovens paragraf 75, siger han til Podimo.

Yderligere ville sundhedsmyndighederne have haft mulighed for at rejse en sag om rettighedsfrakendelse og give kritik i forhold til patientbehandlingen og inddraget øjenprotesemagerens autorisation, siger Kent Kristensen til TV 2.

Men det skete ikke. I stedet blev sagen efterforsket som blufærdighedskrænkelse.

Og efter at have afhørt seks tidligere klienter hos øjenprotesemageren, blev efterforskningen standset.

I politiets afgørelse, som TV 2 har fået indsigt i, står, at ingen af de seks personer har ønsket at politianmelde øjenprotesemageren, og at ingen af de seks personer har følt deres blufærdighed krænket.

Dog har nogle af de afhørte beskrevet hans opførsel som ”upassende” og ”uprofessionel”, og TV 2 har talt med yderligere en kvinde, der kan fortælle, at hun fik et lignende tilbud om at få taget fotos, "som Gud havde skabt hende", af samme protesemager – et tilbud, hun dog afviste.

Og den manglende autorisation betyder også, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke holder opsyn med de øjenprotesemagere, der er i Danmark, og at patienter ikke har mulighed for at klage, hvis noget går galt.

Til Podimo udtaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at det er en politisk beslutning, hvilke erhverv der kræver autorisation, og at styrelsen retter sig derefter.

Udstiller naivitet

Rebecca Flensborg Andersen har i dag ikke meget tillid til sundhedsvæsenet.

Da hun blev udnyttet og presset i det, hun selv beskriver som en meget sårbar situation, var der ingen at klage til.

Og selvom det er svært at stå frem, føler hun, at det er vigtigt, at hun får fortalt sin historie og peger på et hul i lovgivningen, som hun mener bør lukkes.

- Det er selvfølgelig ikke fedt, at jeg skal sidde og tale om det og på en måde også udstille min egen naivitet, men jeg tror, at det er meget vigtigt for, at der kan ske en forandring, slutter hun.

Se hele indslaget om Rebecca Flensborg Andersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

En mand, der tidligere i år fik sit venstre ben amputeret på Slagelse Sygehus, får nu tilkendt erstatning for fejlbehandling af Patienterstatningen. Det er første gang, at der er tilkendt erstatning i en af amputationssagerne i Region Sjælland.

Vurderingen er, at benet kunne være reddet, hvis man med det samme havde konstateret, at der var en blodprop i benet.

Det skriver Sjællandske Medier, herunder netmediet sn.dk.

Opdagede ikke blodprop

Ifølge Patienterstatningen blev manden indlagt på sygehusets akutmodtagelse i meget dårlig almentilstand og med et koldt venstreben.

Men først dagen efter blev manden undersøgt for en mulig blodprop. Da måtte karkirurgiske eksperter ifølge sn.dk konstatere, at det var for sent at redde benet.

- I den her konkrete sag vurderer vi, at benet kunne have været reddet, hvis patienten havde fået den rette behandling første dag.

- Vi vurderer, at en erfaren specialist ville have opdaget blodproppen og kunne have opereret patienten samme dag, siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen, til Sjællandske Medier.

Afgørelsen er den første af foreløbig 74 sager fra Region Sjælland hos Patienterstatningen fordelt på 52 benamputerede borgere fra Region Sjælland, der muligvis kunne have undgået en amputation med den rette behandling.

Opfordrer andre til at henvende sig

Erstatningen til den benamputerede patient løber foreløbig op i 270.000 kroner.

Region Sjælland ønsker ikke at kommentere afgørelsen fra Patienterstatningen. Det sker med henvisning til, at det er en enkeltsag.

Men regionen sender i et mailsvar til sn.dk en fornyet opfordring til patienter, som mener, der er sket fejl i behandlingsforløbet omkring en benamputation, til at klage eller søge erstatning.

Indtil nu har fire borgere fra Region Midtjylland, en borger fra Region Hovedstaden og nu en borger fra Region Sjælland fået anerkendt og tilkendt erstatning.

Selvom Rusland har trukket sig fra Kherson i det sydlige Ukraine, er byen langtfra den samme som før krigen.

De titusindvis af borgere, der anslås stadig at bo der, er efter den russiske tilbagetrækning blevet efterladt uden vand, varme og elektricitet.

Det er lige efter lærebogen. Russerne har altid betjent sig af det her kneb, når de har trukket sig tilbage

Niels Bo Poulsen, militærhistoriker

Alt tyder på, at det er de russiske styrker, der med mineladninger og eksplosioner har ødelagt den vigtige infrastruktur på deres vej ud af byen.

Ifølge Khersons borgmester, Roman Holovnia, er den humanitære situation i byen nu så alvorlig, at der også er mangel på fødevarer og medicin.

- Der er en kritisk mangel på primært vand i byen. Der er i øjeblikket ikke nok medicin og ikke nok brød, fordi det ikke kan bages, da der ikke er nogen elektricitet, siger han.

Desuden er mobil- og internetdækningen i byen også røget.

Velkendt strategi

Det russiske træk med at efterlade et spor af ødelæggelser efter sig ved tilbagetrækningen er en velkendt militærstrategi.

Det siger Niels Bo Poulsen, der er chef på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet russisk militærhistorie og landets nuværende sikkerhedspolitik, til TV 2.

- Det er lige efter lærebogen. Russerne har altid betjent sig af det her kneb, når de har trukket sig tilbage, siger han og tilføjer, at det typisk er noget, man gør, når man ikke skal tilbage til området.

Ifølge Niels Bo Poulsen er russernes strategi delt i to. Den ene går ud på at ødelægge infrastruktur som broer, jernbaner og veje for at gøre det sværere for militæret at føre modangreb fra byen.

Den anden går ud på at gøre livet surt for civilbefolkningen ved at ødelægge vand-, varme og elforsyning.

- Man kører den ukrainske befolkning træt, fordi der simpelthen er meget dårlige levevilkår, siger Niels Bo Poulsen.

Ifølge militærhistorikeren er strategien sigende for den måde, russerne fører krig på, fordi de russiske styrker ikke ”bare” ødelægger trafikpunkter, men de ødelægger noget, der har betydning for civilbefolkningen bredt.

- Det siger noget om, hvor stor brutalitet Rusland fører den her krig med, siger Niels Bo Poulsen.

Velgennemført tilbagegang

De store ødelæggelser er i høj grad velplanlagte fra russernes side, mener Kristian Lindhardt, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet.

Han forklarer, at jo mere man ødelægger, jo sværere ser det ud for modstanderen, der i dette tilfælde er Ukraine.

- Russerne har gennemført en relativt velgennemført tilbagegang, siger Kristian Lindhardt, der kalder militær tilbagetrækning for noget af det sværeste, man kan gøre i militære henseender.

Det skyldes, at der er en masse farer forbundet med det, da man går tilbage gennem egne styrker og risikerer at skyde mod egne enheder.

Større angreb kan være på vej

Selvom tilbagetrækning bunder i, at Rusland stod svagt i Kherson, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at russiske styrker står svagt på slagmarken generelt.

For de forsyninger, russerne har trukket ud af Kherson, såsom mad, våben og ammunition, kan de med fordel bruge et andet sted og på den måde stå stærkere der, siger Kristian Lindhart.

Ifølge ham kan det tyde på, at russere på et tidspunkt laver et større modangreb.

- Hvornår er svært at spå om. Det kunne være til foråret, men det kunne også være, når den hårde vinter sætter ind, siger Kristian Lindhardt.

Forsyningsselskaber i Kherson er allerede i fuld gang med at genoprette den vigtige infrastruktur, der er blevet ødelagt.

Ifølge elselskabet DTEK vil de omkringliggende byer i Kherson have strøm igen fra mandag, mens strømmen i selve Kherson by først vil blive genetableret på et senere tidspunkt. Det skriver BBC.