Ledigheden er meget lav i Danmark, men meget tyder på, at den nu er på vej op. En ny indikator tyder på en stigning for første gang i fire måneder.

Fra oktober til november steg ledigheden ifølge indikatoren fra Danmarks Statistik med 1800 personer.

Stigningen er beskeden, men det er alligevel en kedelig nyhed. Sådan lyder det fra privatøkonom Brian Friis Helmer, Arbejdernes Landsbank:

- Vi forventer i tillæg, at ledigheden vil fortsætte med at pege op, i takt med at tempoet på arbejdsmarkedet vil bremse yderligere op, lyder det i en skriftlig kommentar.

Forbrugere og virksomheder er pressede af de høje priser på alt fra energi til fødevarer, men inflationen har altså ikke givet mange fyresedler. Endnu.

I oktober faldt antallet af ledige til 75.200 personer, og ledigheden landede på 2,6 procent, hvilket historisk set er et meget lavt niveau.

Problemerne står dog i kø for økonomien, og stigningen i ledigheden er ifølge Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, større end ventet:

- Det er resultatet af den senere tids rentestigninger, der reducerer forbrugernes og virksomhedernes lyst til at bruge penge og dermed skaber en opbremsning, siger han i en skriftlig kommentar.

Han forventer, at flere vil miste jobbet i den kommende tid:

- Virksomhederne får brug for færre nye medarbejdere. De fleste ledige vil fortsat komme i job igen relativt hurtigt, men det vil tage lidt længere tid, end vi har set i de seneste år.

Dagens tal kan ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, være et af de første håndgribelige tegn på en afmatning i økonomien:

- I både butikker, byggeri og industri melder virksomhederne om forventninger om mindre salg og færre ansatte, i takt med at inflationen udhuler købekraften, og renten stiger.

- Omvendt er der også stadig mange virksomheder, der har svært ved at finde de folk, de skal bruge, og mange jobopslag, lyder det i en skriftlig kommentar.

Indikatoren er en foreløbig beregning af ledigheden. Den er korrigeret for sæsonudsving og kommer cirka tre uger før de endelige tal.

Flere end 11.000 børn er blevet dræbt eller lemlæstet under borgerkrigen i Yemen, siden den eskalerede i 2014, siger FN's børneorganisation, Unicef.

- Tusindvis af børn har mistet livet, og hundredtusinder af andre risikerer at dø af sygdomme eller sult, siger Unicefs chef, Catherine Russell, efter et besøg i landet, hvor omkring 2,2 millioner børn er akut underernærede.

En fjerdedel af dem, som er under fem år, er ekstremt udsatte for kolera, mæslinger og andre sygdomme, som det er muligt at vaccinere imod.

Konflikter i Yemen blev optrappet, da iranskstøttede houthi-oprørere i 2014 tog kontrol over landets hovedstad, Sanaa. Det fik i 2015 Saudi-Arabien til at gå ind i krigen for at støtte den afsatte regering.

Al-Qaedas gren i Yemen og militante, der er loyale over for Islamisk Stat, er vokset i det kaos, krigen har skabt.

Hundredtusinder af mennesker er blevet dræbt - først og fremmest af sygdomme, sult og mangel på rent vand.

En seks måneder lang våbenhvile, som var forhandlet på plads af FN, løb ud i oktober. Parterne har ikke kunnet enes om en forlængelse af aftalen, og indtil nu er 62 børn blevet dræbt eller såret under nye kampe.

Catherine Russell siger, at det haster med at få en ny aftale om våbenhvile på plads, da det er en forudsætning for, at nødhjælpsorganisationer kan komme ind og hjælpe.

Houthi-oprørerne, som støttes af Iran, udgør den ene part i den komplekse borgerkrig. På den anden side af konflikten står Yemens regering. Den bliver støttet af koalitionen, som Saudi-Arabien står i spidsen for.

Krigen anses i høj grad som en stedfortræderkrig mellem stormagterne Iran og Saudi-Arabien, som strides om at være dominerende på Den Arabiske Halvø og i det øvrige Mellemøsten.

/ritzau/AFP

For første gang i år er inflationskurven knækket.

Mandag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik nemlig, at forbrugerpriserne – også kaldet inflationen – i november steg med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I oktober lå det tal på 10,1 procent, og dermed er inflationen nu efter 11 måneders stigning i træk bøjet af.

Danmarks Statistik kalder faldet for "markant".

Hos Sydbank får mandagens tal cheføkonom Søren Kristensen til at trække på smilebåndet, og han kalder det for "et ganske stort fald".

- Man skal dog ikke lade champagnepropperne springe endnu, for inflationen er fortsat enormt høj, siger han i en skriftlig kommentar.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre ser det nye inflationstal som "en yderst kærkommen nyhed for alle danskere", når kurven nu er knækket for første gang i næsten et år.

- Prisstigningerne har gjort det omkring 40.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Det er første gang siden december 2021, at årsstigningen er lavere end forrige måneds årsstigning, hvilket især skyldes lavere priser på gas, elektricitet, benzin og diesel i forhold til forrige måned.

Han giver faldet i energipriser æren for, at inflationskurven er knækket. Dog mener han også, at det er for tidligt at glæde sig for meget. Danskernes økonomi er stadig under pres, lyder det.

- Ser vi dog på inflationen over det seneste år, som stadig er høj trods faldet, så er det fortsat især energi og fødevarer, som lægger pres på de danske husholdningsbudgetter, udtaler Jeppe Juul Borre i en skriftlig kommentar.

Ser man kun på, hvordan forbrugerpriserne udviklede sig fra oktober til november, faldt de med 0,9 procent. Også her er det særligt hos de faldende energipriser, at man skal finde forklaringen.

Modsat trak prisændringer på blandt andet husleje, fødevarer samt spil og legetøj indekset op med 0,16 procentpoint.

Varer var i oktober i år steget med 16 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I november var varer steget med 13,3 procent sammenlignet med november sidste år.

På trods af at inflationen i november både har en lavere årsstigning sammenlignet med oktober, og at inflationen er faldet fra oktober til november i år, ser vi ifølge Søren Kristensen ikke frem mod et 2023, hvor danskerne kan ånde lettet op.

- Vi forventer, at 2023 som helhed også vil byde på en inflation, som er højere end de lønstigninger, vi får skrabet sammen. Det betyder, at inflationen også i 2023 vil give modvind til dansk økonomi, udtaler han.

Det skulle være et "ekstra lag beskyttelse" for de mest sårbare danskere.

Derfor var det vigtigt, at sundhedspersonalet blev tilbudt endnu en dosis med coronavaccinen, lød det fra Sundhedsstyrelsen i et notat i efteråret.

Men den seneste statusrapport, hvor andelen af boostervaccineret sundhedspersonalet er opgjort, viser, at det kun er cirka hver femte af sundhedspersonalet mellem 18-49 år, der har takket ja til vaccinen.

Og det kan der være flere problemer i, lyder det fra eksperter, TV 2 har talt med.

- Jeg synes, det er et lavt tal, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor flere ikke siger ja. For når sundhedspersonale er i tæt kontakt med patienter, er der en risiko for at smitte de mest sårbare, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

De tilbudte boostervacciner ligger samtidig med efterårs- og vintermånederne, hvor smittetallene som regel stiger. Og under tidligere coronabølger var danske sygehuse og plejehjem især ramt af udbrud af virussen, når smitten i samfundet steg, lyder det fra Camilla Foged.

- Nu ser vi for første i lang tid stigende smittetal, ligesom smitten på plejehjemmene stiger igen. Det burde jo være endnu et argument for at takke ja til vaccinationen, siger hun.

Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at det ikke længere er nødvendigt at gå i selvisolation, hvis man er smittet med coronavirus. Men det ændrer ikke på argumenterne for at få en booster som sundhedspersonale, lyder det fra styrelsen.

- Det er stadig vigtigt, at den her gruppe bliver vaccineret. Vaccinen til sundhedspersonalet er et ekstra sikkerhedsnet, der skal beskytte de sårbare, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe, til TV 2.

Camilla Foged sidder med i Vaccinationsrådet, som har besluttet, hvilke målgrupper der skulle være med i efterårsudrulningen af vacciner. Og hun henviser til studier blandt amerikansk sundhedspersonale, der viser, at der er en vis beskyttelse mod videresmitte i de nyeste vacciner.

Så når sundhedspersonalet skal træffe valget – eller fravalget – af vaccinen, skal de først og fremmest gøre det for de mennesker, de er i kontakt med, og ikke kun for dem selv.

- Den her gruppe kan tage smitten med på arbejde, og en del smitter jo inden de får symptomer, mens andre ingen får. Så når der er sårbare i nærheden, er det ikke et optimalt match, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi i Københavns Universitet.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, peger på en anden konsekvens af tilslutningsgraden, der giver ham anledning til "panderynken."

- Når den her gruppe i stor udstrækning ikke er vaccineret, så risikerer de at blive syge. Og det er ikke hensigtsmæssigt i et sundhedsvæsen, der i forvejen er presset, siger han.

Sundhedsstyrelsen har ikke sat en konkret ambition for, hvor mange sundhedsansatte, man gerne så takkede ja til boostervaccinen, fortæller Kirstine Moll Harboe.

I i Sundhedsstyrelsen har vurderet, at sundhedspersonalet skal inkluderes i efterårets udrulning. Så er det godt nok, at omkring hver femte har takket ja til tilbuddet?

- Det er ikke specielt godt. Vi vil jo godt have det højere op, og derfor er vi ved at undersøge sammen med regionerne og kommunerne, hvad den egentlige status er for planerne om vaccination af ansatte, og om der skal gøres mere nu, siger Kirstine Moll Harboe.

Kirstine Moll Harboe peger på en række forhold, der gør målgruppen af sundhedsansatte svær at opgøre - blandt andet, at den lige nu er baseret på tal fra databaser, der omfatter alt fra SOSU-ansatte og læger med tæt konktakt til sårbare til sekretærer, der sjældent har direkte patientkontakt.

Sent fredag udgav Sundhedsstyrelsen således en ny statusrapport, hvor andelen var udeladt, men det fremgik, at yderligere cirka 1000 sundhedsansatte havde taget imod vaccinen.

Det vigtigste mål med vaccinationsstrategien er at forhindre alvorlig sygdom og død, understreger Kirstine Moll Harboe. Sundhedsstyrelsen holder fast i, at gruppen af sundhedsansatte skal have vaccinen tilbudt, men også, at de vil nu "styrke indsatsen" for at øge tilslutningen.

- Vi har jo også bidt mærke i de 18 procent, fordi vi løbende holder øje med udrulningen. Så nu må vi se, om og hvor der skal flere tiltag til, siger Kirstine Moll Harboe.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de ikke har tal på, hvor stor en andel af sundhedspersonalet over 50 år, der er vaccineret og henviser til Statens Serum Institut. SSI oplyser, at de tal ikke findes.

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter er man bekymret over tilslutningen til vaccinen blandt det yngste personale.

- Det er en alvorlig situation, og det overrasker og ærgrer os rigtig meget, at det ikke er flere, der har sagt ja tak, siger Morten Freil, der er formand for Danske Patienter og kalder på handling "nu og her" fra myndighederne og de faglige organisationer.

En del af de sundhedsansatte arbejder på landets plejehjem og er medlemmer af fagforeningen FOA. Og de 18 procents tilslutning til vaccinen er ikke godt nok, lyder det fra Vinni Jakobsen, der er sektornæstformand i social- og sundhedssektoren hos FOA.

- Det er jo ikke særlig mange. Men jeg tror ikke, at det er et bevidst fravalg, siger hun til TV 2.

Ifølge Vinni Jakobsen ligger en del af forklaringen på den ringe tilslutning i, at det er for besværligt at få vaccinen. Derfor ønsker hun sig, at alle medarbejderne får mulighed for at få vaccinen på deres arbejdsplads og i arbejdstiden, ligesom det har været en mulighed under tidligere coronabølger.

Hun understreger, at selv om vaccinen er et frivilligt tilbud, opfordrer FOA sine medlemmer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage imod den.

Sundhedsstyrelsen ser nu nærmere på muligheden for at vaccinere på kommunale arbejdspladser.

Da de første sendinger af coronavacciner kom til Danmark i 2020, argumenterede flere sundhedsansatte for, at frontpersonalet skulle stå først i køen, og da de første stik blev uddelt til personalet på Hvidovre Hospital blev det kaldt "et lys i mørket".

Men ifølge eksperterne er det lunkne tilslutningstal et billede på, at vores syn på coronavirus har forandret sig de seneste år: Testkøer og isolationsregler ligger langt væk, og sygdommen er ikke længere samfundskritisk.

- Især yngre grupper kan føle sig udødelige. Der tror jeg faktisk ikke, at sundhedspersonalet skiller sig så meget ud fra resten af den yngre gruppe af danskere, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Mange danskere har også opbygget såkaldt hybridimmunitet gennem både flere omgange vaccinedoser og smitte med virussen. Men alligevel er der rationale i, at sundhedspersonalet får lagt et ekstra lag immunitet ovenpå, mener Allan Randrup Thomsen.

- Kombinationen af immunitet fra smitte og vaccine er faktisk den bedste, men begge dele falmer over tid. Og beskyttelsen er højest omkring der, hvor man får vaccinen, siger han.

Et meget efterspurgt fedmemiddel kan fra mandag købes i Danmark som land nummer to i verden. Det er midlet Wegovy fra Novo Nordisk, der bliver lanceret på det danske marked.

Det skriver Berlingske og MedWatch.

Medicinalselskabets danske landechef, Jeppe Thiesen, siger til MedWatch, at de er stolte og glade for at bringe produktet til markedet.

- Vi ved, at der er mange danskere med svær overvægt, som gentagne gange har forsøgt at tabe sig, men har svært ved det, siger han til mediet.

Fedmemedicinen fra den danske medicinalgigant har hidtil alene været på markedet i USA, og Danmark er således land nummer to, det kommer til.

Det kræver en recept fra lægen at få medicinen, der skal hjælpe svært overvægtige med at tabe sig. Midlet blev mødt med en overvældende efterspørgsel, da det blev rullet ud på det amerikanske marked i 2021.

Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføring af produktet for en periode.

Også problemer hos en ekstern producent skubbede yderligere til forsyningsproblemerne. Novo Nordisk forventer dog i slutningen af dette år at have helt styr på leveringerne af alle doserne af Wegovy i USA.

Midlet Wegovy er godkendt til behandling af personer med et bmi over 30 eller et bmi på 27 i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes.

Danmark giver ikke tilskud til Wegovy. Dermed skal de, der vil indtage lægemidlet, selv betale for det.

En opstartsbehandling med produktet koster ifølge medierne 47 kroner om dagen. På månedsbasis løber det op i cirka 1500 kroner ifølge Berlingske.

Selvom det er uretfærdigt, at der ikke er kommet en undersøgelse af fungerende statsminister Mette Frederiksens (S) rolle i minksagen, er det tid til at komme videre.

Det mener brancheforeningen Danske Minkavlere, der i en skriftlig udtalelse til TV 2 siger, at det er tid til at se fremad.

- I erhvervet er vi selvfølgelig selv blandt de mange, der hele tiden har ment, at fejlene i minksagen burde følges til dørs med vurdering og prøvelse hele vejen. Mette Frederiksen burde jo heller ikke være bange for at få det prøvet, hvis der ikke er noget at komme efter, siger formand Tage Pedersen.

Minkavlerne og deres familier er ”godt og grundigt” mærket af minksagen, og derfor er de nået til en konklusion om, at det er mere vigtigt at få en afklaring på deres erstatningssager, end at sagen advokatundersøgt.

De vil med andre ord gerne ”videre med livet”.

- Og der hjælper det jo ikke nogen af os, hvis man bliver ved med at bruge alle kræfterne på at kigge tilbage

Minkavlernes melding kommer i kølvandet på en lignende udtalelse fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som mener, at et fokus på en minkundersøgelse vil være spildte kræfter lige nu.

Han vil hellere sætte ”et værdigt punktum” i sagen, siger han søndag på vej ind til regeringsforhandlingerne på Marienborg.

- De (minkavlerne, red.) venter fortsat på deres erstatning, og det er vi simpelthen nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan få gjort noget ved – eventuelt acontoudbetalinger, siger han.

Derudover vil han styrke justitsministeriets evne til at holde snor i politikerne for at undgå fremtidige kriser med mulige grundlovsbrud, siger han.

Tidligere har han krævet en advokatundersøgelse af sagen, hvis Moderaterne skulle i regering med Socialdemokratiet.

Men ikke mere:

- Vi kan ikke føde en regering, som starter med at lave juridiske undersøgelser af landets statsminister.

Opfordringen fra minkavlerne til politikerne om at kigge fremad er direkte henvendt til en kommende regering, som, Tage Pedersen håber, vil sætte turbo på behandlingen af minkavlernes sager:

- Jeg håber på en ny regering med den helt nødvendige politiske handlekraft, der kan få forløbet med sagsbehandling, taksationskommissioner og nedrivninger til at gå meget hurtigere, end det gør lige nu.

Mere end 1200 minkvirksomheder har ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside ansøgt om kompensation.

Ifølge styrelsen er der i skrivende stund blevet udbetalt 6,7 milliarder kroner i kompensation til minkavlerne. Det svarer til knap seks millioner kroner per minkavler.

Men det er langt fra det fulde beløb på 19 milliarder eller knap 18 millioner per minkavler, som skal udbetales.

Derfor ønsker Danske Minkavlere, at sagerne kan nå en endelig slutning, så branchen kan komme videre.

- Ikke en eneste sag er færdiggjort endnu, og de sidste avlere i køen har udsigt til afgørelser helt ude i 2027-2028. Enhver kan se, at det er helt urimeligt, og det må en ny regering have top-of-mind fra første arbejdsdag, siger han.