I Aarhus skal forskere undersøge en helt ny type vaccine mod sæsonsygdommen influenza.

Det oplyser Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Det er medicinalfirmaet Moderna, der står bag vaccinen, som er blevet udviklet med den såkaldte mRNA-teknologi.

Den gør det muligt at lave nye vacciner langt hurtigere, end det tidligere har været muligt.

Bedre virkning

Teknologien fik sit gennembrud, da den blev brugt til at udvikle coronavacciner. Her var hastighed essentielt, og også i forbindelse med influenzavacciner vil det være et vigtigt aktiv.

Det mener Lars Østergaard, der er professor og cheflæge på Aarhus Universitetshospital.

- For samfundet vil den afgørende fordel ved mRNA-vacciner mod sæsoninfluenza være, at de er hurtigere at udvikle og derfor med større sandsynlighed vil virke over for sæsonens influenzastammer, siger han i pressemeddelelsen.

Traditionelle vacciner mod influenza indeholder antigener fra virusset, som kroppen danner antistoffer mod.

En mRNA-vaccine får kroppen til i en kort periode selv at producere antigenerne for derefter at danne antistoffer imod dem.

Test af effektivitet

Den nye influenzavaccine fra Moderna har allerede været igennem såkaldte fase 1- og fase 2-studier.

Her er det blandt andet blevet undersøgt, om vaccinen er sikker nok til at bruge på mennesker.

Nu skal det så afklares, om den er mere effektiv og sikker end en almindeligt fremstillet vaccine.

Projektet på Aarhus Universitetshospital er blot en enkelt brik i et internationalt studie, hvor i alt 23.000 mennesker skal indgå.

I Aarhus har man brug for omkring 300 deltagere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Der er snart ingen steder at gemme sig for de såkaldte evighedskemikalier.

Stofferne, der går under fællesbetegnelsen PFAS, er fundet i drikkevandet flere steder i Danmark, hvilket har medført lukningen af en række vandboringer.

Vi er alt for sent ude, og vi må gøre noget nu. Ikke nu, men NU

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Men nu viser det sig, at stofferne også har fundet vej til andre steder i vandkredsløbet.

Det er et problem, fordi stofferne kan være sundhedsskadelige, og fordi de er svære at komme af med. De hober sig ganske enkelt op i menneskekroppen.

TV 2 fik med hjælp fra TV 2 Vejret indsamlet regnprøver fem forskellige steder i Danmark. Prøverne blev derefter sendt til analyse på det akkrediterede laboratorium Eurofins.

Resultatet var nedslående. I fire ud af de fem regnprøver fandt laboratoriet spor af PFAS. I Valby og Odense blev der fundet omkring et halvt nanogram PFAS pr. liter regnvand, i København var PFAS-indholdet næsten oppe på et helt nanogram, men værst så det ud i Lyngby, hvor analysen viste et indhold på halvandet nanogram PFAS.

Det er tæt på grænseværdien for PFAS i drikkevand, som er på to nanogram pr. liter.

En betydelig kilde

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og en af verdens førende eksperter i PFAS, betegner PFAS i regn som en betydelig forureningskilde - og ikke kun, fordi man kommer i berøring med stofferne.

- Det her er simpelthen et problem, der vil strække sig ud over de kommende årtier, fordi det her regnvand skal jo lige sive ned gennem jorden og blive til grundvand, som vi kan pumpe op til drikkevand, siger Philippe Grandjean til TV 2.

Han fremhæver, at PFAS-stofferne ikke er akut giftige, men at de bør undgås, for jo mere man udsættes for dem, jo større er risikoen for negative helbredsvirkninger.

- I sig selv er det ikke noget problem, at vi står her i regnen med en lille smule PFAS, men det er den samlede påvirkning, som er problematisk, siger Philippe Grandjean.

Vi aner det ikke. For at sige det ligeud. Jeg er fuldstændig blank

Henrik Friis, direktør i Dansk Affaldsforening

Det er første gang, regnen i Danmark er blevet undersøgt for PFAS, men internationale undersøgelser har tidligere fundet PFAS i regn i flere lande verden over.

Er det noget vi bør være bekymrede over?

- Det bør vi, for det er et betydeligt bidrag til den forurening, vi har i forvejen. Og det viser, at dette er et globalt problem, siger professor Philippe Grandjean.

Han mener, at der kan være to hovedkilder til PFAS-forureningen af den danske regn. Dels produktionen af fluorstoffer i lande som Tyskland, Holland og Belgien og dels fra vores egen affaldsforbrænding.

- Når man brænder det våde affald af, er temperaturen ikke høj nok til at ødelægge fluorstofferne, og så går de op gennem skorstenen. Så ender de i regnen. De ender i miljøet, siger professoren.

Kan stamme fra forbrændinger

Hos Dansk Affaldsforening, der er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, frygter man, at medlemmerne bidrager til PFAS-forureningen af regnen.

- Vi aner det ikke. For at sige det ligeud. Jeg er fuldstændig blank, siger direktør Henrik Friis fra Dansk Affaldsforening.

Normalt brændes affald af ved omkring 850 grader, men hvis affaldet er vådt, falder forbrændingstemperaturen. Og muligvis skal man op over 1.000 grader for at kunne nedbryde PFAS.

- Vi ser meget alvorligt på det. Vi ved ikke, om det kommer fra vores skorstene, men det er vi i gang med at undersøge, siger Henrik Friis.

Der er brug for, at vi lukker for hanen med PFAS alle de steder, vi kan

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Flere medlemmer af foreningen er lige nu i færd med målinger, der vil kunne vise, om deres forbrændingsanlæg sender PFAS ud gennem skorstenene. Eneste foreløbige resultat er en måling foretaget af røggassen fra Amager Ressourcecenter (ARC) og her fandt man ikke PFAS.

- Det er ikke nok med én måling. Det kan godt være, at kilden ikke er forbrændingsanlæggene, men det er bekymrende alligevel, at det er i regnvand. Når vi går udenfor og bliver våde, så får vi også PFAS på os. Det er jo virkelig bekymrende, siger direktør Henrik Friis.

Forbud mod PFAS

Dansk Affaldsforening støtter et forslag, som Forbrugerrådet Tænk er kommet med - nemlig et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

- Jeres undersøgelse er klart med til at understrege, at der er brug for, at vi lukker for hanen med PFAS alle de steder, vi kan, siger formand Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk.

Hun peger på, at det sagtens kan lade sig gøre at producere en lang række forbrugerprodukter som for eksempel maling, tandtråd og stegepander uden fluorstoffer.

- Det er problematisk, at stofferne er overalt – også i regnvand – fordi de nedbrydes meget langsomt, og vi siden 1960’erne har vidst, at de kan have en lang række konsekvenser for vores miljø og helbred, siger Anja Philip.

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at man indtil videre har indsamlet 40.000 underskrifter fra forbrugere, der bakker op om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

200.000 gange giftigere

Evighedskemikalierne er især et problem for drikkevandet. De er nemlig op mod 200.000 gange giftigere end de pesticidrester, som i årevis har plaget vandforsyningerne.

En lang række vandboringer herhjemme er allerede lukket på grund af for høje koncentrationer af PFAS. Værst ser det ud på Fanø, hvor beboerne i sommer måtte konstatere, at der ikke længere var noget rent drikkevand på øen.

Samtidig har Danske Regioner udpeget næsten 15.000 steder i Danmark, der kan være forurenet med PFAS og dermed kan true drikkevandet i fremtiden.

Et større arbejde er lige nu i gang for at teste og beskytte det danske drikkevand mod PFAS.

Og her kan den forurenede regn vise sig at blive et alvorligt problem, mener professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.

Hvis det regner ned, hvordan skal man så kunne begrænse forureningen af drikkevandet?

- Det er rigtigt. Det er derfor, vi er alt for sent ude, og vi må gøre noget nu. Ikke nu, men NU, siger professoren.

Hvad skal vi gøre?

- Vi skal for det første standse anvendelsen af disse stoffer til alt muligt unyttigt, siger professor Philippe Grandjean.

Ingen kommentar

I Miljøstyrelsen ønsker man ikke at forholde sig til de konkrete prøveresultater.

- Miljøstyrelsen kan dog generelt oplyse, at vi er opmærksomme på, at PFAS også er fundet i regnvand og sne rundt omkring i verden, siger Jane Hansen, der er kontorchef for Hav- og Vandmiljø i Miljøstyrelsen.

Styrelsen vil ikke afvise, at der kan ske en forurening af drikkevandet med PFAS, der stammer fra regn.

- Der er ikke med den nuværende viden om forekomsten af PFAS i drikkevandet en formodning om, at PFAS i regnvand er årsag til udbredt forurening, men det kan ikke udelukkes, at der kan være et bidrag fra nedbøren, siger Jane Hansen.

Den svenske visesanger og skuespiller Sven-Bertil Taube er død, 87 år, oplyser hans manager Anders Ramstedt til TT.

Sven-Bertil Taube døde fredag i London.

Han blev født i 1934 i Stockholm og var søn af den kendte sangskriver og komponist Evert Taube og skulptøren Astri Taube. Hans karriere som artist og skuespiller strakte sig over næsten syv årtier.

I de senere år var han plaget af flere helbredsproblemer, og han mistede det meste af sit syn og sin hørelse. Til trods for dette fortsatte han med at være aktiv artist til det sidste.

Har flere roller og viser bag sig

Sven-Bertil Taube har på film blandt andet spillet prædikanten Hellgum i Bille Augusts filmatisering af Jerusalem samt Henrik Vanger i Mænd der hader kvinder.

Taube var søn af Evert Taube og har som visesanger blandt andet fortolket sin fars viser.

Han debuterede i 1949 som 15-årig i sin fars film "Sjösalavår" og sidst i 1960'erne begyndte han at optræde sammen med faren.

Da han vandt anerkendelse som visesanger fortolkede han ud over sin fars viser også sange af blandt andre Carl Michael Bellman og Mikis Theodorakis.

Taube har også bidraget inden for britisk teater - blandt andet som prins Albert i musicalen "I and Albert" og i Anton Tjekovs stykke "Tre søstre".

Han spillede med i flere tv-serier og havde hovedrollen i den engelske actionthriller "Dødens Dukker".

Skalpellen var sløv.

Tandlægen gjorde ellers, hvad han kunne, men det var virkelig svært at skære tanden fri.

I er endt i den mest forpulede brigade

Russisk officer

Han skiftede værktøj, men den anden skalpel var nøjagtigt lige så sløv som den første.

Det hjalp heller ikke, at tandlægen havde temmelig svært ved at se, hvad han lavede inde i den blodige mund.

Lyset var nemlig sparsomt i den dunkle garage, der var indrettet som midlertidigt infirmeri for sårede russiske soldater.

Den soldat, han var ved at skære i, havde helt tydeligt meget, meget ondt, men der var ikke mere smertestillende medicin tilbage, så operationen måtte udføres uden bedøvelse.

Tanden havde mistet en stor plombe, da patienten var blevet ramt af en ukrainsk granat, som på mirakuløs vis havde løftet ham op i et træ, uden at han fik andre skader end en smule døvhed, en blødning fra venstre øre og den smertefulde tandskade.

En anden verden

Få dage forinden havde den 23-årige patient forladt et helt normalt liv med en smuk hustru og et job hos den elektroniske trafikovervågning i Moskva.

Men nu sad han altså her i en garage i en lille landsby uden for den ukrainske by Svatove, hvor tandlægen ikke var i stand til at løse opgaven.

Ingen skalpeller var skarpe nok.

Og så gav han simpelthen op.

Tandlægen fyldte en sprøjte med antihistamin, så den unge mand da i det mindste fik en eller anden form for medicin, inden han blev sendt tilbage til fronten.

Jeg bad dem trække tanden ud med en tang, men det ville de ikke

Dima, rekrut

Svækket efter den mislykkede operation gik den 23-årige soldat over til den skolebygning, som Ruslands militær havde indrettet som base.

Her lagde han sig ned.

Og så mistede han bevidstheden.

Den unge mand kunne ikke vide, at det hele snart skulle blive meget værre.

Rekrutternes fortælling

Soldatens navn er Dima, og han har for nylig fortalt om sit liv ved fronten til det russiske medie Baza, hvor de ovenstående oplysninger stammer fra.

Dimas historie er ikke enestående.

På det seneste har sociale medier i Rusland været fyldt med fortællinger fra fronten, hvor utrænede og dårligt udstyrede mænd er forbløffede over, hvad det vil sige at tjene i Vladimir Putins invasionshær i Ukraine.

I løbet af oktober måned 2022 blev mange af de nyindkaldte rekrutter sat ind nær byen Svatove i det østlige Ukraine, og i denne artikel dykker vi ned i de grusomme oplevelser, rekrutterne fortæller om.

Hvorfor helvede er I her? Se så for satan at komme tilbage

Russisk bataljonschef

Beretningerne om rekrutternes lidelser stortrives på sociale medier i Ukraine, hvor de bruges som bevis på russernes militære uduelighed.

Men da ukrainerne kan have en interesse i at overdrive, bruger vi ikke ukrainske kilder her.

Helvede på jord

Soldaten Dimas historie er blevet bekræftet af hans hustru over for det russiske medie Baza, og det vides med sikkerhed, at hans enhed fra den 27. motoriserede infanteribrigade var til stede i Svatove i begyndelsen af oktober.

Den russiske journalist Anastasia Kashevarova har desuden talt med flere rekrutter fra samme lille frontafsnit, som Dima befandt sig i, og de bekræfter en stor del af tidslinjen i Dimas beretning fra området omkring den lille by.

De uafhængige russisksprogede medier Mediazona og SOTA har også talt med rekrutter, der kæmpede i Svatove, og de fortæller historier, der ligner Dimas.

I sagens natur er det vanskeligt at faktatjekke alle udsagn fra rekrutterne ved fronten, men mange forskellige russiske kilder fortæller den samme historie om en helt forfærdelig oktober måned i Svatove.

Jeg er ikke sikker på, om det var begge hans ben eller kun det ene ben, han mistede

Dima, rekrut

Turen til tandlægen, hvor ingen af de to sløve skalpeller kunne skære 23-årige Dimas tand ud, fandt sted 8. oktober – på hans femte dag ved fronten.

Da havde han allerede prøvet at være i kamp med sine egne, set et ben blive revet af og prøvet at flygte i vild panik.

Fjenden havde han endnu ikke mødt i sin meget korte karriere som mobiliseret soldat.

Den var begyndt lørdag 24. september.

Sendt i krig af mor

Egentlig havde Dima og hans kæreste Tanya glædet sig til den lørdag, for de havde fået en ny lejlighed og skulle flytte ind i den.

Men om onsdagen holdt Vladimir Putin en tale i fjernsynet.

Og så blev Dima indkaldt.

Dimas mor hjalp villigt de russiske myndigheder med at finde sønnen, så han kunne tjene sit fædreland.

Hun havde set masser af patriotiske programmer i tv, så hun fortalte, hvor sønnen var, selvom den unge mand helst ville være fri, fortæller Tanya til Baza.

Et hurtigt bryllup

Så i stedet for at flytte ind i den nye lejlighed gik parret på rådhuset og blev gift lørdag morgen, inden Dima skulle møde op til militærtjeneste.

- Vi havde planlagt et bryllup i oktober eller november. Men da han blev indkaldt, gik vi på rådhuset og skrev under. Det var for at motivere ham og for på en eller anden måde at blokere for virkeligheden, siger Tanya til Baza.

Sammen med de andre indkaldte blev Dima taget til byen Naro-Forminsk 60 kilometer sydvest for Moskva, hvor den træning, de i sin tid havde fået som værnepligtige, skulle genopfriskes.

Fire dage i træningslejren gik med ingenting.

En enkelt gang fik rekrutterne lov til at affyre et magasin med skud, ellers foretog de sig intet andet end at vente, spise og sove.

Sydpå

28. september blev de så stillet op på rækker foran en repræsentant fra forsvarsministeriet i Moskva, og dernæst var de klar til at blive sendt ned mod den ukrainske grænse.

Udstyr var der ikke nok af, så familien måtte hjælpe.

- Vi købte udstyr for 150.000 rubler (cirka 18.000 kroner, red.). Der var en skudsikker vest, en førstehjælpstaske, en rygsæk, pakkeposer, knive, en sommer- og en efterårsuniform og termoundertøj, siger Tanya til Baza.

Pengene skulle snart vise sig at være spildt.

Da jeg kom tilbage, sagde de: "Vi gav det til nogen andre"

Dima, rekrut

Klokken 03 om morgenen 29. september blev rekrutterne sat på et tog til byen Valujki små 600 kilometer væk, hvor de ankom efter at have bumlet rundt på det russiske jernbanenet i tre dage.

Da rekrutterne blev bedt om at stige ud, ønskede de sig dog snart tilbage til togvognene.

Nu skulle de bo på en mark uden telte, toiletter eller nogen anden form luksus.

Heldigvis havde de stadig deres dyrt indkøbte udstyr.

Snydt

Efter to dage på marken blev rekrutterne sat på lastbiler og kørt til en militærlejr, hvor de fik udleveret granatkastere, hjelme og rifler med besked om, at de skulle på øvelse ved den russiske by Urazovo.

Dima skrev en hurtig besked hjem.

Men rekrutterne var slet ikke på vej til Urazovo for at komme på øvelse.

Det kunne de selvfølgelig ikke vide, da tre lastbiler skrumlede ind i lejren ved 22-tiden om aftenen 3. oktober.

Rekrutterne blev beordret ombord, og Dima lagde sig til at sove på ladet, mens køretøjerne brummede afsted i den mørke russiske efterårsnat.

Da han vågnede igen, fik han sig en overraskelse.

- Der var et skilt med teksten: Luhansk-regionen, Svatovskij Distrikt, fortæller Dima.

Alene i mørket

Lastbilerne kørte ikke længere, og i stedet blev rekrutterne sat op på nogle pansrede køretøjer, der fragtede dem det sidste stykke ud til fronten.

Her var marker med brede bælter af træer imellem, og rekrutterne blev sat af i sådan et skovbælte, som nu udgjorde deres frontafsnit, selvom de ikke kunne se nogen fjender.

Vi måtte selv finde ud af, at vi var nødt til at gemme os et eller andet sted

Dima, rekrut

Men der gik kun et øjeblik, fra de havde forladt køretøjerne, før de første granater begyndte at regne ned over dem.

- Vi fik ingen ordrer, vi måtte selv finde ud af, at vi var nødt til at gemme os et eller andet sted, fortæller Dima.

I 20 minutter bragede granaterne løs omkring de skrækslagne rekrutter.

Herunder kan du se, hvordan et lignenede artilleriangreb ved fronten i Ukraine ser ud.

Da eksplosionerne hørte op, var der fem sårede, heraf en alvorligt.

- Jeg er ikke sikker på, om det var begge hans ben eller kun det ene ben, han mistede, siger Dima.

En kamp mod venner

Der var på papiret fire officerer i hans kompagni – kompagnichefen, der havde kamperfaring, og så tre andre, der netop var blevet mobiliseret ligesom de øvrige rekrutter.

Men den erfarne kompagnichef var af en eller anden grund ikke til stede ude ved fronten, og efter beskydningen besluttede de andre sig for at trække alle mand tilbage til Svatove.

Hvad laver I? Vi er på samme side. Stop med at skyde

Russisk soldat

Da de pansrede køretøjer med rekrutter ankom til Svatove, blev modtagelsen fra den øverstbefalende officer for frontafsnittet ikke helt så hjertelig, som de måske havde håbet.

- Hvorfor helvede er I her? Se så for satan at komme tilbage, sagde bataljonschefen ifølge Dima.

Og så måtte rekrutterne køre tilbage igen, lidt nervøse for, om fjenden mon havde set dem, da de flygtede.

Risikoen for at havne som hovedpersoner i en kort ukrainsk video på Youtube var næppe blevet mindre.

Rekrutterne var bange.

Pludselig begyndte en af mændene på det pansrede køretøj foran Dima at skyde mod noget længere fremme, og det fik alle rekrutterne til at åbne ild med det samme.

- Hvad laver I? Vi er på samme side. Stop med at skyde, råbte en af de mænd længere fremme, som rekrutterne havde åbnet ild mod.

Heldigvis havde de ikke været i stand til at ramme.

De umulige huller

Snart var de tilbage i skovbæltet, og officererne besluttede, at det nok var klogt at grave skyttehuller, selvom natten var faldet på.

Det var mørkt.

- Vi kunne intet se. Vi måtte ikke bruge lommelygter, fordi de kan ses fra droner i luften og afsløre vores position, siger Dima.

Rekrutternes skovle var inde i de pansrede køretøjer, og de kunne ikke finde ud af at åbne lugerne i mørket, så de endte med at grave med hjelme, bajonetter og de bare næver.

Resultatet blev derefter.

Kort efter fik rekrutterne ordrer på at rykke frem til et skovbælte længere fremme og grave sig ned der i stedet, så de fik ingen søvn den nat.

Hele næste dag gik med at holde vagt i skovkanten.

Ventetiden blev kun afbrudt af en enkelt skudepisode, hvor Dima åbnede ild mod nogen, han troede, var en ukrainer.

Det viste sig at være en russisk soldat, men han ramte heldigvis ikke.

Falsk tryghed

Igen blev det aften, og nu blev soldaterne kaldt sammen af kompagnichefen, der havde store nyheder til dem.

Vi talte med kampvognsfolkene, og de sagde, at de ikke havde nogen granater

Dima, rekrut

Det var nu, de skulle helt ud i forreste linje og modstå et muligt ukrainsk angreb ved daggry.

Kompagnichefen lovede, at fire kampvogne ville hjælpe.

- Han sagde: "De vil hjælpe jer". Ikke "hjælpe os", men "hjælpe jer", siger Dima til Baza.

Kort efter kom to kampvogne skrumlende.

- Vi talte med kampvognsfolkene, og de sagde, at de ikke havde nogen granater. Deres opgave var, at de skulle trække sig tilbage, hvis vi kom under beskydning, så ilden forhåbentlig ville koncentrere sig om dem i stedet for os, siger Dima.

Heldigvis bød natten også på en anden overraskelse.

I det skovbælte, Dima og de andre rekrutter skulle forsvare, var der gravet næsten to meter dybe skyttegrave, de kunne gemme sig i.

Dagen brød frem uden ukrainske angreb.

Det gjorde den næste også.

Lastbiler kom på besøg inde fra Svatove, og rekrutterne fik mad, brændstof og patroner.

- Tilsyneladende var det forsyningerne, som afslørede vores position, siger Dima.

En regn af granater

Næste morgen klokken 07 ramte den første granat skyttegravene.

Angrebet var først meget voldsomt og fortsatte så med et granatnedslag cirka hvert 15. sekund i over en time.

To rekrutter blev dræbt på stedet, en tredje fik skåret ansigtet op, mens en fjerde fik skåret pulsåren i låret over og forblødte langsomt, mens rekrutterne ventede på, at han kunne evakueres.

Vores smukke stillinger og skovbæltet var nu fuldstændig fladt

Dima, rekrut

Da den døende soldat blev kørt væk, opdagede ukrainerne det tilsyneladende, og igen regnede det ned med granater et stykke tid.

- Jeg kom op fra skyttegraven og fandt mig selv på en åben mark. Vores smukke stillinger og skovbæltet var nu fuldstændig fladt, siger Dima.

Han forsøgte at finde kompagnichefen, men han var tilsyneladende kørt sin vej i et af de pansrede køretøjer.

Mange af rekrutterne var blevet såret af den voldsomme beskydning, og Dima aftalte med en af de officerer, der var blevet tilbage, at det var nødvendigt at hente hjælp.

Så Dima begav sig afsted til fods mod et af de samlingspunkter i nærheden, hvor officeren mente, at der var hjælp at hente.

Ramt

Han gik alene gennem det ukrainske landskab, og da han nåede samlingspunktet, viste det sig at være forladt.

Og så skete der noget ganske uventet.

Der lød en stor eksplosion, og Dima blev kastet op i et træ.

Da han kom til sig selv, blødte det ud af hans venstre øre, hans ansigt var hævet, og en af tænderne begyndte at gøre virkelig ondt.

Han kunne stadig gå, og kort efter fandt han en gruppe russiske soldater, der fik hjulpet ham på infirmeriet, hvor tandlægen stod klar med sine sløve skalpeller.

Snydt igen

Da Dima vågnede efter den mislykkede operation, blev han kørt ind til selve Svatove, hvor endnu et hold læger så på problemet og afgjorde, at han skulle behandles på et hospital i byen Starobilsk 60 kilometer bag fronten.

- Inden jeg tog afsted til Starobilsk, bad lægerne mig efterlade min skudsikre vest, min hjelm og min personlige førstehjælpstaske. De lovede, at jeg ville få det tilbage, når jeg var retur, siger Dima.

På hospitalet i Starobilsk fik Dima endelig antibiotika og noget smertestillende medicin.

Fem hovedpinetabletter fik han, men tandlægen var ikke meget for at skære endnu mere i Dimas gumme.

- Jeg bad dem om at give mig noget smertestillende og trække tanden ud med en tang, men det ville de ikke, siger Dima.

Så om aftenen blev han sendt retur til Svatove, hvor alt hans dyrt indkøbte udstyr var væk.

- Da jeg kom tilbage, sagde de: "Vi gav det til nogen andre", siger Dima til Baza og kommer med en ironisk tilføjelse:

- Fedt nok!

Håb

Han havde dog stadig penge og købte nu en mobiltelefon og et simkort for at ringe hjem.

Det var 14. oktober og 11 dage siden, at han havde skrevet til sin hustru, at han var på vej på øvelse.

Alle dækker over hinanden, og alle spytter på soldaterne

Russisk officer

Hjemme i Moskva vidste Tanya godt, at rekrutterne havde været i kamp. Andre rekrutter havde ringet hjem, og deres hustruer og mødre gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe hinanden og de mobiliserede mænd.

Tanya kunne fortælle, at Dimas enhed var blevet trukket væk fra kampzonen.

Nu kunne han støde til sine kammerater og få lidt ro.

Men på vej tilbage tog tingene en foruroligende drejning.

Snydt igen igen

Sammen med en gruppe andre rekrutter fra infirmeriet blev Dima kørt til en skole, hvor de forkomne unge mænd blev mødt af en officer.

- Bataljonschefen sagde, at han var fuldstændig ligeglad med alle ordrer, og at vi nu tjente under ham i en kampenhed, siger Dima.

Rekrutterne fik konfiskeret deres telefoner og fik at vide, at hæren nok skulle informere deres pårørende.

- I er endt i den mest forpulede brigade. Her er fuldstændig ødelæggelse, fortalte en af Dimas nye overordnede.

- Her vasker den ene hånd den anden, alle dækker over hinanden, og alle spytter på soldaterne. De kaster jer ud foran kampvogne med maskingeværer, sagde officeren.

Dima husker, at den bramfri tale faktisk hævede moralen hos den lille gruppe.

Gåsen

Han fik udleveret en skudsikker vest uden panserplader, en gammel sovjetisk hjelm og et automatvåben, der kun kunne skyde, hvis løbet pegede en smule opad.

Sammen med de andre soldater skulle Dima nu bevogte den lille by, skolen lå i.

Der var ingen fjender i syne, og soldaterne havde tid til at slappe af.

Under en af sine rygepauser stod Dima og snakkede med nogle af de andre soldater, da en stor gås pludselig kom rundt om hushjørnet.

- Så er det tid til aftensmad, udbrød en af soldaterne og åbnede straks ild mod fuglen.

Ganske få øjeblikke efter fik Dima øje på en drone oppe i luften, og inden soldaterne kunne nå i sikkerhed, begyndte granaterne at regne ned.

Dima kastede sig ind gennem døråbningen til skolens kælder, mens trykket fra en eksplosion rev døren af sine hængsler, og granatsplinter haglede ind i muren bag ham.

Men han nåede ind i tide.

Nu var Dima i sikkerhed.

Troede han.

Han fandt en sovepose og tænkte, at han kunne hvile sig lidt, indtil beskydningen tog af, men han havde knap lagt sig, før en fuldtræffer fik skolebygningen til at falde fra hinanden.

En betonklods ramte ham ovenfra.

Og så mistede Dima bevidstheden.

Prisen for et liv

Da han vågnede igen, gjorde hovedet ondt.

Betonklodsen havde givet ham kraniebrud.

Han blev kørt væk fra fronten og indlagt på hospitalet i den russiske by Valujki, hvor lægerne fandt ud af, at han også havde gået rundt med et brækket ribben fra et af de tidligere granatnedslag.

Hvor store tab russerne led ved Svatove i oktober, ved vi i skrivende stund ikke.

Men vi ved, hvor lidt respekt den øverstbefalende general for frontafsnittet, Alexander Lapin, havde for rekrutternes liv.

Det vidner en episode fra et af de kompagnier, der lå ved siden af Dimas enhed i skovkanten, om.

Samme dag som Dima tryglede lægerne på hospitalet i Starobilsk om at trække sin tand ud med en knibtang, gik det nemlig helt galt for dem.

Ukrainske granater regnede ned over skyttegravene, og den 26-årige løjtnant Dmitrij Vodnev besluttede sig for at trække de overlevende soldater tilbage til Svatove, ligesom Dimas enhed havde gjort på den allerførste dag.

Generalens vrede

Mediet Mediazona har talt med en rekrut ved navn Nikita Pavlov, der med egne øjne så, hvad der dernæst skete.

Nu var det ikke længere muligt for rekrutterne at komme ind i Svatove, for militæret havde opsat en vejspærring, så de ikke kunne komme længere end til en benzintank i byens udkant.

Her måtte Dmitrij Vodnevs slagne og sårede soldater overnatte på fortovet uden hjælp.

Næste morgen ankom selveste general Alexander Lapin så til benzintanken.

Han trak sin pistol og satte den for panden af den unge løjtnant, som havde trukket sig tilbage.

Et øjeblik troede mændene, at han skulle dø, men generalen trykkede ikke på aftrækkeren.

- Han blev taget med og fik tæsk, siger Nikita Pavlov.

Da generalens bodyguards var færdige, trak de ham frem foran rekrutterne og ville have løjtnanten til at beordre sine mænd tilbage til fronten.

- Desværre. Det kan jeg ikke, lød det fra Dmitrij Vodnev.

Han blev taget med af generalens folk, mens soldaterne på benzintanken måtte vente i flere dage uden mad, drikke eller soveposer, inden de blev kørt væk fra frontlinjen.

General Alexander Lapin blev fyret som øverstbefalende for soldaterne ved Svatove og den østlige front i slutningen af oktober.

Ikke på grund af hans håndtering af rekrutterne, men formentlig fordi han ikke formåede at holde byen Lyman under russisk kontrol.

- Hvis jeg fik min vilje, blev Lapin degraderet til menig, frataget sine ordener og sendt til fronten med et maskingevær i hænderne, så han kan vaske skammen væk med blod, sagde Putins nære allierede, Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, kort inden fyringen.

Tilbage til Svatove

Hvis det sker, kommer generalen næppe til at møde rekrutten Dima lige foreløbig.

I slutningen af oktober var han stadig indlagt med kraniebrud og stressreaktion.

Hans hustru Tanya fortæller, at den unge mands forældre blev meget overraskede, da de fandt ud af, hvad de russiske myndigheder havde kastet deres søn ud i.

- Hans mor er slet ikke sig selv længere. Hun giver sig selv skylden for det hele, og det kan hun jo godt have ret i, siger Tanya.

Imens fortsætter Ruslands rekrutter med at dø ved Svatove.

I de første to dage af november fik ukrainsk artilleri ifølge det uafhængige russiske medie Verstka ram på en hel bataljon af dem i samme frontafsnit, som Dima var udstationeret i.

Ifølge en overlevende soldat, Aleksej Agafonov, som Verstka har talt med, blev op mod 500 ud af bataljonens cirka 570 tvangsindkaldte soldater dræbt.

Men friske russiske rekrutter har formentlig allerede erstattet de døde.

Familien til den britisk-egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah har anmodet om en præsidentiel benådning af ham.

Det sker, fordi bekymringen for hans helbred vokser, efter at han nu har sultestrejket i over syv måneder.

Fattahs søster, Mona Seif, oplyser, at anmodningen blev indsendt fredag.

- Den bekræfter, at jeg er parat til at gøre brug af alle tilgængelige juridiske metoder, der garanterer en løsning på min brors krise, skriver hun på Twitter.

Fem års fængsel for Facebook-opslag

Alaa Abdel Fattah er en af Egyptens mest kendte aktivister og fortalere for demokrati.

Han afsoner en dom på fem års fængsel. Den fik han for at dele et Facebook-opslag, der handlede om dødelig politivold i Egypten.

Den 40-årige aktivist indledte den 2. april en sultestrejke mod sin fængsling, et forbud mod at kommunikere med sin familie og umenneskelige forhold i Tora-fængslet.

Siden begyndelsen af april har han angiveligt kun indtaget 100 kalorier dagligt, inden han for nogle uger siden helt holdt op med at spise. Søndag holdt han op med at drikke vand.

Alaa Abdel Fattahs familie har ikke fået livstegn fra ham i de seneste dage og har ikke lov til at besøge ham.

Familien frygter, at han bliver tvangsfodret, så han ikke dør under klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh. Det gik i gang søndag, samme dag som Abdel Fattah besluttede at stoppe med at indtage væske.

Må ikke se sin advokat

Hans advokat er blevet nægtet adgang til ham, selv om advokaten havde indhentet en tilladelse til at se sin klient.

Sagen har fået massiv international fokus og er blevet lidt af en hovedpine for Egyptens regering, der er vært for det store klimatopmøde.

Alaa Abdel Fattah er født i den egyptiske hovedstad, Kairo, men fik sidste år britisk statsborgerskab gennem sin mor, der er født i London.

Egypten har ifølge Amnesty International givet præsidentielle benådninger til i alt 766 politiske fanger, siden en benådningspolitik blev genindført i april i år.

Men i samme periode er næsten dobbelt så mange personer blevet fængslet for deres aktivisme, viser tal fra Amnesty.

I dag deltager USA's præsident, Joe Biden, i klimatopmødet, som startede søndag i den egyptiske by Sharm el-Sheikh.

Desuden skal han mødes med Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, og diskutere menneskerettighedsspørgsmål på grund af den fængslede aktivist Alaa Abd EL-Fattah, der har fået verdens opmærksomhed.

På åbningsdagen for COP27 oplyste Amnesty International, at Alaa Abdel Fattah lå for sultedøden, da han nægtede at indtage vand i sit fangeskab, og at Egypten muligvis kun havde 72 timer til at redde demokratiforkæmperen og undgå, at hans død blev et stort samtaleemne på klimatopmødet.

Sultestrejke på 200 dage

Alaa Abd El-Fattahs helbred er forværret midt i en sultestrejke på mere end 200 dage, der er en protest mod, at britiske diplomater er nægtet adgang til at besøge ham.

Han var en fremtrædende skikkelse i 2011-oprøret i Egypten og har flere gange været fængslet.

Lige nu afsoner Alaa Abd El-Fattah en dom på fem års fængsel for at have spredt falske nyheder, fordi han delte et Facebook-opslag, der handlede om dødelig politivold i Egypten.

Opmærksomheden omkring Alaa Abd El-Fattahs skæbne fik torsdag aften præsident Abdel Fatah al-Sisi til at forsikre, at han stadig er i live på trods af, at hans familie ikke har hørt fra ham siden søndag ifølge BBC.

Kritikere har svært ved at blive hørt

Egypten møder generel kritik for at tilbageholde politiske modstandere og senest for håndteringen af klimaaktivister og demonstranter under FN's klimakonference.

Ifølge flere organisationer, herunder Red Barnet og Mellemfolkeligt Samvirke, har aktivisterne svært ved at blive hørt under konferencen.

Det er ifølge demonstranter meget begrænset, hvor man kan få lov at ytre sig på selve konferencen, og udenfor bliver demonstranter henvist til et særligt område, som ligger langt fra selve topmødet.

Den manglende mulighed for at ytre sig vækker bekymring både blandt organisationer og politisk.

Begrænsede demonstrationer

Fire danskere fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til COP27 for at forsøge at påvirke forhandlingerne. De oplever, at man kan demonstrere "under ordnede forhold", fortæller en af de fire deltagere, Halfdan Skadborg Hansen, til TV 2 fredag morgen.

Der er ifølge ham tildelt seks områder, hvor demonstranterne kan ytre sig i cirka en halv time af gangen.

- Uden for konferencecenteret har vi ingen demonstrationer set indtil videre. Og demonstrationsområdet ligger helt skørt i forhold til at blive set, siger Halfdan Skadborg Hansen.

Han frygter, at den manglende mulighed for at demonstrere kan få konsekvenser for udfaldet af COP27.

For selvom politikerne og forhandlerne kan se aktivisterne, har der ikke været store marcher i Sharm el-Sheikh, som der eksempelvis var under sidste års klimatopmøde i Glasgow.

USA skylder to milliarder dollars til klimafond

I år er klimakompensation et direkte emne på konferencen, der foregår fra 6. til 18. november i den egyptiske by Sharm el-Sheikh.

Her har verdens lande siden søndag diskuteret, hvorvidt rige lande skal kompensere fattige lande, der er mest udsatte af klimaforandringerne.

Det er et vigtigt politisk signal, at USA's præsident, Joe Biden, nu deltager i klimatopmødet, fortæller klimarådgiver i Care Danmark, John Nordbo.

- Det vil være godt, hvis Biden kommer med en udstrakt hånd og diskuterer udviklingslandenes problemer, når de bliver ramt af alvorlige klimakatastrofer. Det er naturligt, at det internationale samfund også gør noget for at hjælpe de lande, der bliver ramt hårdt, siger John Nordbo.

Men der er stadig lang vej at gå. Blandt andet skylder USA stadig over to milliarder dollars (knap 15 milliarder kroner, red.) til Den Grønne Klimafond tilbage fra Obamas tid som præsident, ifølge John Nordbo.

Vil Biden åbne pengepungen?

Præsidenterne fra andre store nationer som Rusland, Indien og Kina har valgt at blive hjemme.

- Så det betyder noget, når lederen fra verdens største økonomi og næststørste udleder af CO₂, henleder verdens opmærksomhed på, at klimaet skal diskuteres, siger TV 2 journalist Olav Christensen, som har dækket flere klimatopmøder.

Spørgsmålet er så, om Joe Biden i sin tale senere i dag vil åbne pengepungen for de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne, hvilket Olav Christensen dog tvivler på

- Mange amerikanske præsidenter vil gerne selv. Men når de kommer hjem til virkeligheden og en kongres med klimaskeptikere, så sker der ikke rigtig noget, siger han.

Men Joe Biden har mulighed for at lede ved eksempel, for hvis han åbner for pengepungen, kan det få andre lande til at gøre det samme.

Det blev kaldt en banebrydende og "æra-definerende beslutning", da Twitter i maj 2020 fortalte deres medarbejderstab, at de kunne arbejde hjemmefra.

Men den beslutning bliver nu rullet tilbage. Og det med eftertryk.

Alt det med bliv-hjemme-under-Covid har narret folk til at tro, man rent faktisk ikke skal arbejde hårdt

Elon Musk, milliardær og ejer af Twitter

Twitters nye ejer, den amerikanske milliardær og iværksætter Elon Musk, siger nu ifølge BBC, at han ikke længere vil acceptere hjemmearbejde.

- Alt det med bliv-hjemme-under-Covid har narret folk til at tro, man rent faktisk ikke skal arbejde hårdt. Der venter en brat opvågning forude!, har Elon Musk ifølge finansmediet Bloomberg skrevet rundt til de ansatte.

Så potentialet tidligt

Musk forlanger derfor nu, at de ansatte møder ind på kontoret minimum 40 timer ugentligt.

BBC har forsøgt at indhente en kommentar fra Twitter til beslutningen, men den nye ledelse på det sociale netværk er ikke vendt tilbage.

Twitter var med sine mere end 7000 ansatte ellers et af de første store firmaer til at se muligheder og potentiale i hjemmearbejde.

Efter en indledningsvis prøveperiode gav den daværende ledelse for to år siden medarbejderne friheden til selv at vælge et mere fleksibelt arbejdsliv

- De sidste par måneder har bevist, at det kan lade sig gøre, lød det fra firmaet, som har base i San Francisco i maj 2020.

Coronapandemien kickstartede udviklingen

Det var coronapandemien, der kom til at kickstarte erfaringer med at lade folk arbejde hjemme.

Også i Danmark, hvor arbejdsmarkedsforskere pludselig fik et helt nyt erfaringsgrundlag forærende på baggrund af pandemi, restriktioner og nedlukninger.

En af dem var Steen Erik Navrbjerg, der er lektor på sociologisk Institut på Københavns Universitet og arbejdsmarkedsforsker.

Han undrer sig over, at Twitter nu vil foretage et så drastisk indgreb i arbejdsrutinerne.

- Den frygt, der kunne være, for at produktivitet bliver faldende ved hjemmearbejde, viste sig at være ubegrundet, siger Steen Erik Navrbjerg til TV 2.

Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at han ikke kender til de konkrete forhold på Twitter. Men at Musks ageren ikke flugter med tidsånden.

- Coronakrisen revolutionerede på flere måder vores opfattelse af arbejde. Det skete i mange sektorer, og man kunne se, at medarbejdernes engagement og loyalitet ikke blev dårligere af at have muligheden for at arbejde hjemmefra, tværtimod, siger Sten Erik Navrbjerg.

Går imod strømmen

Også da corona-restriktioner blev lempet endegyldigt, lod Twitter folk fortsætte med at arbejde fra deres hjemlige base.

Det var i tråd med flere progressive arbejdspladser, især i den amerikanske it-sektor.

- Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Elon Musk nu tager den beslutning, for den går modsat mange tendenser og retninger på arbejdsmarkedet i dag, siger Steen Erik Navrbjerg.

Herhjemme har der været en række studier, hvor det fleksible arbejdsliv med prædikatet hybridarbejde, har været under lup.

Hybridarbejde vinder frem

Peter Holdt Christensen, lektor på Copenhagen Business School, lavede en større spørgeundersøgelse hos både ledere og ansatte under og efter corona til bogen "Hybridarbejde – balancen mellem nye og gamle måder at arbejde på".

Det skriver DJØFbladet.

En af konklusionerne er, at det handler om at finde en balance, så også den "rigtige" arbejdsplads ikke forvandles til et øde og mennesketomt storkontorlandskab.

- Tidligere undersøgelser viser, at man sagtens kan have et fællesskab, selv om de ansatte arbejder hjemme cirka halvdelen af tiden. Forudsat at man har nogle ankerdage, hvor alle ansatte altid er fysisk til stede, siger Peter Holdt Christensen.

Turbulent entré

I juni fortalte Elon Musk, som også er stifter og ejer af elbilproducenten Tesla, at hjemmearbejde ikke længere ville acceptabelt på afstand, med mindre man havde fået en specifik dispensation.

Elon Musks entré i Twitter har langt fra været gnidningsløs.

I begyndelsen af september godkendte Twitters aktionærer salget til Musk, der på det tidspunkt fortsat ikke ønskede at købe, selv om han tidligere havde budt på selskabet.

Efter et langvarigt tovtrækkeri overtog den 51-årige finansmogul 28. oktober Twitter for 44 milliarder dollars, svarende til omkring 330 milliarder kroner.

Kort efter bebudede Musk en massefyring, der kostede omkring 50 procent af alle det sociale medies medarbejdere.

Det svarer til 3700 stillinger ifølge den amerikanske avis The New York Times.

I dag har Simone Baltersen armene over hovedet, men sådan var det ikke for bare to dage siden.

I fem dage var hun indlagt på Aarhus Universitetshospital med sin fem uger gamle datter, Mille Baltersen, da datteren var blevet smittet med den alvorlige forkølelsesvirus kaldet RS-virus.

Men selvom de nu er hjemme igen i huset i Aarhus, fylder bekymringerne om datterens helbred stadig meget for den nybagte mor.

- Det vil sidde i os i rigtig lang tid. Jeg har svært ved at finde ro og lægge mig til at sove, fordi jeg er så bange for, at hun bliver kvalt, siger Simone Baltersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er det hårdeste, vi nogensinde har prøvet

Simone Baltersen, Aarhus

Når hosten er rigtig slem, kaster datteren op, og det er især frygten for ikke at være der, når hun har brug for hjælp, der fylder Simone Baltersen med uro i kroppen.

- Vi er megaglade for at være hjemme igen, men det er også med blandede følelser, for det er hårdt ikke at have professionelle mennesker omkring sig, der kender til sygdommen, siger Simone Baltersen.

I øjeblikket bliver flere børn end normalt smittet med RS-virus, og flere må indlægges på grund af alvorlige vejrtrækningsproblemer. Værst går det ud over børn under seks måneder.

I uge 31 var der cirka 50 bekræftede tilfælde med virussen. I uge 38 var det steget til omkring 250, og i uge 44 var der omtrent 900 smittetilfælde, oplyser Statens Serum Institut (SSI), som har udarbejdet en risikovurdering af sygdommen.

Vil aftage de kommende uger

Ifølge SSI er der de kommende uger høj risiko for, at RS-virus fortsat vil cirkulere blandt børn under seks måneder, hvor smitten i forvejen er mest udbredt.

- Men forventeligt på et lavere niveau end det nuværende, lyder det i risikovurderingen.

Derfor vil smitten med virussen aftage de kommende uger.

Det forventes desuden ikke, at virussen, der forårsager den nuværende epidemi, vil cirkulere igen i de kommende vintermåneder.

Tre procent bliver indlagt

Særligt de allermindste børn bliver indlagt med infektioner fra RS-virus.

Det skyldes, at RS-virus er en forkølelsesvirus og den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner hos små børn.

Cirka tre procent af alle børn i Danmark bliver indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår, og det er yderst sjældent, at børn i Danmark dør af virussen.

Derudover er der ikke tegn på, at de typer af virussen, der cirkulerer i øjeblikket, fører til mere alvorlig sygdom end normalt.

Hospitalerne er pressede

Det stigende antal smittetilfælde med RS-virus presser lige nu flere danske hospitaler – heriblandt Sygehus Lillebælt i Kolding.

- Vi er lige nu midt i RS-epidemien, og det trækker veksler på os, for vi har stort set fyldt op med RS-patienter, siger cheflæge på børne- og ungeafdelingen i Thomas Houmann Petersen til JydskeVestkysten.

Også Sygehus Sønderjylland kæmper med de mange RS-indlæggelser. Her er antallet af patienter med virussen firedoblet.

I uge 40 havde hospitalet fire patienter med RS-virus, men i sidste uge var 20 personer indlagt med sygdommen.

Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på personalet, og den behandling vi har fået

Simone Baltersen, Aarhus Rørt over behandlingen

I alt var Mille og Simone Baltersen indlagt i fem dage, hvor de var isoleret på deres egen stue, fordi RS-virussen er så utrolig smitsom.

På trods af isolation og en hård start på livet for fem uger gamle Mille Baltersen er hendes mor taknemmelig for den behandling, de har fået.

- Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på personalet. Havde det ikke været for dem, ved jeg slet ikke, hvad vi skulle have gjort, siger Simone Baltersen.

Mille Baltersen har det i dag bedre men kæmper stadig med vejrtrækningsproblemer, hoste og opkast. Den chokerende oplevelse har heller ikke forladt kroppen hos Simone Baltersen endnu.

- Det er det hårdeste, vi nogensinde har prøvet. Jeg ønsker ikke for nogen, at de kommer til at opleve det her, for det er virkelig voldsomt, når ens barn er syg – og især en lille baby der hoster så meget, siger Simone Baltersen.