Besværet vejrtrækning, slim i lungerne og en misfarvet hud er langtfra et usædvanligt syn hos børn og spædbørn på landets hospitaler i disse uger.

Spredningen af luftvejsinfektionen RS-virus blandt særligt små børn fylder således stuerne op på børneafdelinger landet over.

På børneafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød står det så slemt til, at sengeafsnittet på afdelingen er fyldt helt op.

Det fortæller Anne Louise Bischoff, der er formand for landets børnelæger og til daglig er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital, til TV 2.

- På bare et døgn denne uge havde vi 70 børn gennem børnemodtagelsen. For en måned siden havde vi 50 gennem børnemodtagelsen på et døgn. Så aktiviteten er noget øget, må man sige, siger hun.

Må afvise mindre syge børn

Børnelægen forklarer, at den ekstra travlhed på hendes akutmodtagelse som følge af de mange smittede med RS-virus har stået på de seneste to-tre uger.

Det er hendes indtryk, at der er sådan i hele landet.

- Det er som regel sådan, at det starter herovre i Region Hovedstaden, og så breder det sig ud til resten af landet, siger Anne Louise Bischoff.

På flere hospitaler er det nu så slemt, at børn, der ikke er akut syge, må vente på behandling.

- Det betyder jo, at de ikke vil kunne få den rådgivning, som de ellers normalt vil få inden for den givne sygdom, fortæller overlægen.

Malene blev ikke indlagt på grund af underdrejet hospital

En af dem, der har mærket konsekvenserne ved den øgede spredning af RS-virus er 37-årige Mette Pedersen fra Løgumkloster i Sønderjylland.

Hendes datter Malene på 15 måneder blev for et par uger siden syg med feber og krampeanfald. Under normale omstændigheder skulle Malene ifølge Mette Pedersen have været indlagt mellem tre og fem dage til en såkaldt EEG-undersøgelse.

Men fordi børneafdelingen på Aabenraa Sygehus var ”underdrejet med RS-virus”, blev Mette Pedersen i samråd med en neurolog enige om at sende Malene hjem.

- Neurologens holdning var, at hvis Malene kom ind på børneafdelingen, var risikoen for, at hun kom hjem med RS-virus alt for stor. Og det havde jeg ikke lyst til at udsætte hende for, siger hun til TV 2 og tilføjer:

- Men der er ingen tvivl om, at havde de ikke haft RS-virus på hospitalet, så var vi blevet indlagt.

Kender endnu ikke årsagen til krampe

Godt halvanden uge efter er Malene i bedring og har ikke haft anfald siden torsdag i sidste uge, fortæller Mette Pedersen. Hun ved dog stadig ikke, hvad datteren fejlede.

- Måske det var blevet opdaget, hvis vi var blevet indlagt, siger hun.

På trods af uvisheden har Mette Pedersen det fortsat ”okay” med, at datteren ikke blev indlagt.

- Men jeg er også tæt på 40 år og har prøvet at have syge børn mange gange før. Jeg kunne forestille mig, at hvis det var mit første barn, så havde jeg været mere usikker, siger Mette Pedersen, der er mor til tre.

Der er ingen tvivl om, at havde de ikke haft RS-virus på hospitalet, så var vi blevet indlagt

Mette Pedersen, mor til Malene på 15 måneder

Mette Pedersen understreger flere gange over for TV 2, at hun ikke har en finger at sætte på datterens behandling af både sygehuset i Aabenraa og egen læge.

Ifølge formanden for landets børnelæger er det ikke sådan, at landets hospitaler må afvise alvorligt syge børn.

- Hvis der opstår noget akut med børnene, kan forældrene altid henvende sig, siger Anne Louise Bischoff.

Forventer nedgang om en måneds tid

Overlægen forventer, at epidemien med RS-virus kommer til at fortsætte en måneds tid endnu.

Sidste år var der også stor stigning i antallet af smittede med RS-virus, og epidemien var værst i september og oktober.

- Jeg vil tro, at det bliver ligesom sidste år, hvor det klinger af igen efter et par måneder. Så mon ikke det klinger af i slut-december igen, siger overlægen.

Børnelægen råder forældre til at kontakte egen lægen, hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens barn er smittet med RS-virus.

Derudover skal man følge rådene, som de fleste kender fra coronatiden, med at holde børnene hjemme, når de er syge, spritte af og holde afstand til syge, siger Anne Louise Bischoff.

Det er ikke muligt at blive vaccineret mod virussen, men tidligt fødte kan få antistoffer, da det er dem, der er i størst risiko for at blive alvorligt syge.

Ét barn er på landsplan i år død i forbindelse med en alvorlig RS-infektion, viser data fra Statens Serum Institut.

Hvor slemt kan livet blive i en russisk fangelejr?

Vi vidste godt, at det kan blive så slemt, at nogle fanger er villige til at drage direkte til fronten i Ukraine som lejesoldater Wagner Gruppen.

Alle har deres egne regler

Jevgenij Prigosjin, russisk forretningsmand

Men vi vidste ikke, at der også findes fanger, som faktisk ikke kan få lov til gå i krig mod Ukraine, selv om de virkelig gerne vil.

Det drejer sig om de fanger, som jævnligt bliver voldtaget af de andre indsatte.

Ifølge Wagner Gruppens chef, forretningsmanden Jevgenij Prigosjin, har den russiske lejehær bevidst undgået at rekruttere mandlige voldtægtsofre i fængslerne, fordi han ikke ønsker, at de skal kæmpe i enheder med almindelige soldater.

Et bramfrit svar

Jevgenij Prigosjin, som også kaldes Putins kok, er en af Ruslands mest magtfulde mænd, og i løbet af de seneste måneder har han rekrutteret tusindvis af fanger til sin lejehær i Ruslands fængsler.

Onsdag blev han så kontaktet af det russiske medie 72.ru, som dækker byen Tjumen 1.700 kilometer øst for Moskva.

Jevgenij Prigosjin har offentliggjort såvel mediets spørgsmål som sit eget svar på sin firmaprofil på de sociale medier VK og Telegram.

- Nogle af de indsatte i Tjumen med lav social status, der også kaldes 'krænkede', klager over, at de ikke er med på listerne over dem, de der skal sendes til den militære specialoperation. Hvis det er sandt, hvad er så årsagen til denne diskrimination? lød mediets spørgsmål.

Svaret fra Jevgenij Prigosjin var, at de fanger, som er nederst i hierarkiet, ikke hører til i almindelige militærenheder.

Simpelthen fordi reglerne i såvel Wagner Gruppen som de uskrevne love blandt Ruslands kriminelle ikke tillader det.

Men forretningsmanden formulerede sit svar lidt anderledes:

- Alle samfund har nogle særlige regler. I Amerika er det for eksempel acceptabelt, at mænd knepper hinanden i røven. Hos nogle afrikanske stammer stikker mænd deres diller op i tørrede bælgfrugter, og i Japan er det skik og brug at bøje sig som tegn på respekt. Alle har deres egne regler, skrev forretningsmanden på VK.

"Hanerne"

Jevgenij Prigosjin har i sin tid selv set Ruslands fængselssystem indefra.

Han sad nemlig i fængsel fra 1981 til 1990 for et voldeligt overfald på en kvinde i Sankt Petersborg, inden han fik succes som restauratør i byen i 1990'erne.

Under sin tid som straffefange oplevede Jevgenij Prigosjin formentlig også det strenge hierarki, der er blandt fangerne.

Ifølge den russiske historiker Kamil Galeev kaldes de fanger, som er nederst i hierarkiet for "haner" - altså ligesom fuglen.

"Hanerne" må sove ved siden af cellens - ofte åbne og beskidte - toilet.

De andre fanger må ikke dele mad eller cigaretter med dem, vaske sig i det samme vand eller tale til dem.

De skal gå langs væggene, og det er "hanerne", der skal fjerne affald og gøre rent.

Ifølge fængslets uskrevne regler er de så beskidte, at de andre fanger ikke må røre dem.

Undtagen altså, når de voldtages af stærkere fanger.

Her er de oftest til fri afbenyttelse.

"Hanedivisionen"

I sit opslag på VK skriver Jevgenij Prigosjin også om "hanerne".

- Fængselsreglerne siger, at man ikke må hilse på eller modtage ting fra folk med lav social status. Man må ikke sove i samme gang eller køje som dem. Det er alt sammen væmmeligt, og at gøre det er uværdigt. Alle de andre fanger taler sammen og lever i et samfund, mens "hanerne" lever for sig selv, skriver han.

Ifølge Jevgenij Prigosjin vil det fungere dårligt, at have "hanerne" med i almindelige enheder ude ved fronten, da de jo ikke må røre ved de andre fanger, hvis de for eksempel skal yde førstehjælp til en fange af højere social status.

- Under kampene vil det være ekstremt svært at adskille de forskellige typer borgere og for eksempel lave "drengenes kanonbatteri", "bøndernes sabotagegruppe" og "hanernes maskingeværsgruppe", skriver han.

- For at undgå den slags ubelejligheder tager vi ikke "haner" i Wagner Gruppen. Vi anbefaler, at de kommer i deres egen "hanedivision", som utvivlsomt vil udvise høj moral, skriver forretningsmanden.

Han tilføjer, at han ikke umiddelbart har kendskab til "haner" nogen steder ved fronten i Ukraine - hvor Wagner Gruppen ellers har indsat drabsdømte, voldtægtsmænd - og endda en enkelt kannibal, ifølge græsrodsorganisationen Rusland bag tremmer.

Det russiske medie 72.ru, som henvendte sig til Jevgenij Prigosjin på vegne af de indsatte i Tjumen, har allerede trykt svaret. Det lader indtil videre til, at voldtægtsofrene må forblive i fangelejrene - i hvert fald ind til der er nok "haner" til, at de kan danne deres egen enhed.

Nepalesiske Sita Kumari husker tydeligt den sidste samtale, hun havde med sin mand.

Han ringede hjem og fortalte, at han ikke ville mere – han var færdig med Qatar.

Det er et VM med en virkelig grim bagside

Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver, Amnesty International Danmark

50-årige Kubir Singh var migrantarbejder i ørkenstaten, hvor han arbejdede med at køre vejtromle.

Der var masser at lave på grund af det forestående VM i fodbold, hvor de mange nybyggerier også medførte behov for udvidelse af vejnettet.

En af de veje, han arbejdede på, førte op til et af de fodboldstadioner, hvor nogle af sportens største stjerner snart skulle løbe rundt.

Men Kubir Singh beklagede sig over, at han følte sig syg. I opkaldet til sin kone forklarede Singh, at han var blevet så dårlig på jobbet, at han var faldet af vejtromlen, mens han kørte den.

Han var simpelthen bare kollapset.

- Han tog det som et tegn og sagde, at han havde købt en flybillet hjem, fortæller Sita Kumari i et interview med det svenske medie Blankspot, som TV 2 har fået lov at citere.

Men Kubir Singh nåede aldrig at indløse sin billet.

Da han ti dage senere landede i Katmandus lufthavn i hjemlandet, lå han i en kiste.

Den grimme bagside

20. november sparkes VM i fodbold 2022 i Qatar officielt i gang.

En begivenhed, der er blevet kaldt en af de største skandaler i sportshistorien.

Slutrunden er kulminationen på mere end et årti med afsløringer om omfattende korruption i fodboldens øverste organ, FIFA, og vedvarende kritik af Qatars brud på menneskerettighederne.

Særligt landets behandling af migrantarbejdere har været i fokus.

- Det er et VM med en virkelig grim bagside og en trist forhistorie. Det, som skulle være en stor glædelig begivenhed, har kostet en masse menneskeliv og ført til udnyttelse af uskyldige, siger Annette Stubkjær Rimmer, politisk rådgiver for Amnesty International Danmark, til TV 2.

Qatar er et lille land med kun omkring 300.000 statsborgere, men oliestaten er vært for op mod 2,5 millioner gæstearbejdere fra overvejende fattige lande som Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka.

Medier og menneskerettighedsgrupper har over årene dokumenteret alvorlige problemer med tvangsarbejde, overgreb, farligt arbejdsmiljø, usle leveforhold og manglende løn.

Sidste år kunne den britiske avis The Guardian afsløre, at flere end 6750 migrantarbejdere havde mistet livet i Qatar, siden landet fik tilkendt VM-værtskabet i 2010. Mindst 37 dødsfald var ifølge avisen direkte forbundet med stadionbyggerierne.

Men meget tyder på, at antallet af VM-relaterede dødsfald er langt højere.

Gik syge på arbejde

Kubir Singh rejste første gang til Qatar i begyndelsen af 00'erne. Han var netop blevet far for første gang, og han anså det som sin pligt at sørge for sin familie.

Han blev derfor en af de hundredtusindvis af nepalesere, som hvert år forlader deres hjem for at søge arbejde i udlandet. Her kan de som gæstearbejdere tjene langt mere, end de kan i hjemlandet.

Traditionelt har kursen været sat mod lande som Malaysia, Kuwait, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Men siden 2010 er hver fjerde nepalesiske migrantarbejder rejst til Qatar.

Da olielandet det år sikrede sig værtskabet for VM-slutrunden, opstod der et kæmpe behov for arbejdskraft til opførelse af stadioner, hoteller og infrastruktur samt tjenestefolk og servicemedarbejdere.

Også Kubir Singh knoklede løs.

Hvert andet år rejste han kortvarigt hjem til Nepal for at besøge sin familie, der over tid voksede med yderligere to børn, men i 19 år levede han størstedelen af sit liv i Qatar.

- Vi brugte alle pengene, han sendte hjem, på at bygge et hus og til at betale for børnenes uddannelse. Vores ønske var at give børnene en lysere fremtid, forklarer enken Sita Kumari.

For familien hjemme i Nepal var det et stort savn at undvære deres mand og far, men den teknologiske udvikling gjorde det med tiden nemmere at holde kontakt på tværs af landegrænserne.

Her kunne Sita Kumari også følge med, når Kubir Singh fortalte om, hvordan han ofte følte sig syg. Det samme gjorde mange af hans kolleger, der hver dag arbejdede mange timer i temperaturer op mod 50 grader.

Et besøg hos lægen viste, at Singh døjede med forhøjet blodtryk. Men han arbejdede ufortrødent videre.

Hvis migranterne missede én dags arbejde, mistede de to dages løn, forklarede han sin kone.

- Jeg sagde altid til ham, at han ikke skulle presse sig selv, hvis han var syg. Men han lyttede ikke. Hans ræsonnement var, at uden hans indkomst kunne vores børn ikke gå i skole, fortæller Sita Kumari.

Moderne slaveri

Da først VM-forberedelserne gik i gang, gik der ikke længe, før problemerne i Qatar kom frem i rampelyset.

The Guardian sammenlignede det med "moderne slaveri", da avisen i 2013 afslørede arbejdsbetingelserne for de migrantarbejdere, der i massevis var valfartet til Qatar.

Der skulle dog gå yderligere fire år med pres fra omverdenen, før Qatars regering gik med til at forbedre arbejdsforholdene i landet med en række reformer.

Der blev indført et loft for antallet af arbejdstimer. Der blev lavet en fond, der skulle udbetale penge til de arbejdere, som ikke havde fået løn af arbejdsgiveren. Og så blev det såkaldte Kafala-system afskaffet.

Systemet betød, at arbejdsgiveren i store træk bestemte, hvad den ansatte måtte eller ikke måtte, og at migrantarbejderne skulle have tilladelse fra arbejdsgiveren til at skifte job eller forlade landet.

FIFA er ikke hele verdens politi eller ansvarlig for alt, hvad der sker

Gianni Infantino, FIFA-præsident

Men det fik ikke problemerne til at gå væk.

- Qatar har taget skridt i den rigtige retning, men reformerne er kommet for sent, og så går det alt for langsomt med at rulle dem ud i praksis, mener Annette Stubkjær Rimmer fra Amnestys danske afdeling.

I 2019 indrømmede FIFA for første gang, at reglerne var brudt i forbindelse med VM-byggerierne. Det skete, efter den tyske filminstruktør Benjamin Best var rejst til Qatar. Med skjult kamera havde han dokumenteret den massive udnyttelse af migrantarbejdere fra Nepal.

Organisationen Human Rights Watch offentliggjorde en 78 sider lang rapport, der tilsvarende viste, at der kun var sket små fremskridt i arbejdsforholdene.

Derfor kom det ikke som den store overraskelse, da Amnesty International i november 2020 konkluderede, at reformerne i Qatar ikke var gennemført godt nok.

De opfordrede FIFA til at bruge sin indflydelse til at presse Qatar til at beskytte sine migrantarbejdere bedre og sende et klart signal om, at udnyttelse ikke bliver tolereret.

Tallet er tre – eller er det?

Ingen kan i dag med sikkerhed sige, hvor mange liv VM-slutrunden i Qatar har kostet.

Landets VM-komité hævder, at der siden 2010 kun har været 38 dødsfald blandt ansatte på VM-byggeprojekter, hvoraf de 35 er klassificeret som ikke-arbejdsrelateret.

Det efterlader et påstået VM-dødstal på tre.

Et tal, som i januar 2022 blev gentaget af FIFA-præsident Gianni Infantino på et møde i Det Europæiske Råd.

- Når jeg hører, at 6500 personer døde under opførelsen af fodboldstadioner i Qatar, er det simpelthen ikke sandt. For det virkelige tal er tre personer, som har mistet livet, sagde han.

FIFA-chefen havde dog følgende tilføjelse:

- 6000 er måske døde ved andet arbejde og så videre. Men FIFA er ikke hele verdens politi eller ansvarlig for alt, hvad der sker rundt om i verden.

Et centralt kritikpunkt er, at Qatar ofte klassificerer dødsfald som "naturlige årsager" uden at undersøge de bagvedliggende faktorer.

En undersøgelse foretaget af avisen Daily Mail har således vist, at der har været over 2800 "uforklarlige" dødsfald blandt migrantarbejdere siden 2011.

- Det er mennesker, som arbejder 12-14 timer i døgnet i høje temperaturer, hvorefter de vender hjem til en containerlignende bolig, hvor de bor tæt med ti andre i dårligt indeklima. Når det sker gennem en lang periode, står kroppen simpelthen af. Det er sunde og raske mænd, som bare ikke vågner op, forklarer Annette Stubkjær Rimmer.

På grund af Qatars manglende undersøgelser har Amnesty International heller ikke et konkret tal for VM-relaterede dødsfald.

- Men på baggrund af research i landet gennem ti år er vores indtryk, at det er flere tusinde, siger Annette Stubkjær Rimmer.

"Naturlige årsager"

Kubir Singh bliver af myndighederne i Qatar heller ikke anset som død på grund af sit arbejde i ørkenstaten.

Af hans dødsattest fremgår det, at han døde af "hjertestop".

Formuleringerne er meningsløse, hvis der ikke er nogen forklaring på hvorfor

David Bailey, patolog og medlem af WHO's arbejdsgruppe om dødsårsager

Efter telefonsamtalen med sin kone, hvor han fortalte om sine planer om at forlade Qatar, var han blevet ved med at arbejde, selvom han vidste, at han var syg. Få dage senere kollapsede han igen.

En anden arbejder fra Nepal kontaktede Sita Kumari og fortalte hende, at Kubir Singh var kommet på hospitalet.

Bekymret ringede hun til sin svoger, som også arbejdede i Qatar, og bad ham skynde sig hen til hospitalet.

- Men da han nåede frem, var min mand allerede død, siger Sita Kumari.

Myndighederne i Nepal, Indien og Bangladesh anslår, at cirka 70 procent af de dødsattester, som de modtager fra Qatar, angiver dødsårsagen som "naturlige årsager" eller "hjertestop".

Det har ført til internationale krav om obduktioner og mere nøjagtige angivelser af de underliggende årsager til migrantarbejderes død.

- Grundlæggende dør vi alle sammen af respirations- eller hjertesvigt, og formuleringerne er meningsløse, hvis der ikke er nogen forklaring på hvorfor. "Naturlige årsager" er ikke forklaring nok, forklarede WHO-lægen David Bailey sidste år i en Amnesty-rapport.

Når migrantarbejderes dødsfald tilskrives "naturlige årsager" og kategoriseres som ikke-arbejdsrelateret, betyder det ifølge Human Rights Watch, at Qatar kan undlade at udbetale erstatning til de pårørende.

Flere end 550 selvmord blandt migrantarbejdere bliver af myndighederne i Qatar heller ikke anset som arbejdsrelaterede, selvom flere pårørende har udtalt, at årsagerne var de dårlige arbejdsforhold og ringe fremtidsudsigter.

Pres på VM-værterne

Da kvalifikationen til VM-slutrunden i Qatar blev skudt i gang, lavede en lang række fodboldlandshold protester, hvor de markerede deres modstand mod forholdene i golfstaten.

Inden Danmarks kamp mod Moldova i marts 2021 bar de danske spillere en særlig trøje med budskabet 'Football supports change' (Fodbolden støtter forandringer, red.).

En måned senere sendte DBU et brev til FIFA med krav og forventning om, at det internationale fodboldforbund gjorde mere for at forbedre friheds-, arbejds- og menneskerettighederne i Qatar.

Senest har DBU præsenteret en særlig sort tredjetrøje for det danske landshold til VM-slutrunden. Trøjen skal ifølge producenten Hummel symbolisere "et omvandrende sørgebind" på grund af forholdene i Qatar.

FIFA har igen og igen afvist kritikken af, at forbundet ikke har gjort nok for at presse Qatar til at forbedre forholdene. I stedet har både FIFA og Qatars VM-komité forklaret, at forandring tager tid, og at migrantarbejderne i dag er langt bedre stillet, end hvis ikke VM-slutrunden var blevet tildelt Qatar.

Men de internationale menneskerettighedsorganisationer er ikke ubetinget enige i den forklaring.

- Ved at tildele VM til Qatar uden betingelser om at forbedre beskyttelsen af arbejdere, og derefter ikke i tilstrækkelig grad at forhindre eller mindske krænkelser, bidrog FIFA til en omfattende udnyttelse af arbejdere, der var var mulig både at forudse og forhindre, konkluderer Amnesty i en ny rapport.

Både menneskerettighedsorganisationer, sponsorer, nationale fodboldforbund og en række andre aktører har opfordret FIFA og Qatar til at lave en fond, der udbetaler kompensation til pårørende til migrantarbejdere, der er blevet udnyttet, er kommet til skade eller har mistet livet under arbejdet med VM-projekter.

- Det er bydende nødvendigt for FIFA og Qatar endelig at kompensere migrantarbejderne for de overgreb, de har lidt. Hvis ikke, vil VM 2022 blive husket for en arv bestående af uadresserede arbejds- og menneskerettighedskrænkelser, mener Michael Page fra Human Rights Watch.

Qatar har afvist at lave en kompensationsfond, og landets arbejdsminister kaldte det tidligere på måneden for "et pr-stunt".

Når VM-lysene slukker

Fodboldslutrunden i Qatar afsluttes med VM-finalen 18. december.

Spørgsmålet er, hvad der herefter vil ske.

For selvom det vil være i en anden størrelsesorden, vil landet fortsat have brug for masser af migrantarbejdere i forskellige funktioner. Og med VM-projektørerne slukket og omverdenens fokus, der rykker videre, er det uvist, hvor meget menneskerettigheder fremadrettet vil være på dagsordenen i Qatar.

De foreløbige tiltag er ifølge sociologen Ganesh Gurung langt fra nok. Han arbejder i dag i tænketanken Policy Research Academy i Nepal, men har i mange år haft forskellige roller, hvor han har hjulpet landets migrantarbejdere.

- Jeg ville gerne spørge Qatars regering, hvorfor de ikke lavede disse reformer, før de fik VM i fodbold? Det står klart, at det er noget, som de ikke ville have gjort uden VM, og som de ikke vil fortsætte med efter VM. Det er ikke langvarige, bæredygtige reformer, forklarer han til Blankspot.

Ifølge Ganesh Gurung er det næsten seks ud af ti husstande i Nepal, der i dag modtager penge fra familiemedlemmer, som arbejder i udlandet.

Det hjælper familierne ud af fattigdom, men det kommer ikke uden omkostninger, så længe migrantarbejderne udsættes for dårlige og farlige forhold i de lande, hvor de rejser til.

Og det gælder ikke kun Qatar.

Ingen ord slår til

På en bjergskråning ved foden af Himalaya-bjergene i Nepal er Kubir Singhs familie nu overladt til sig selv efter hans død i 2020.

De var nødt til at flytte fra deres tidligere hjem og bor nu i et beskedent hus med bliktag og sprækker i væggene.

- Dette hus blev beskadiget af et jordskælv, så vi kan leje det billigt. Vores plan var at bygge et hus til hele familien, men nu sidder vi fast her, fortæller Sita Kumari.

Efter Kubir Singhs død modtog familien godt 33.000 kroner fra hans arbejdsgiver i Qatar. Hertil kommer et tilskud fra myndighederne i Nepal samt en forsikringssum.

Men pengene rækker ikke langt for den enlige mor og de tre børn på 8, 11 og 19 år.

Ifølge Sita Kumari bliver børnene nu nødt til at droppe ud af skolen, fordi hun ikke længere kan betale for dem.

- Jeg er knust over, at arbejdsgiveren ikke tog sig af min mands helbred. De tvang ham til at arbejde, når han var syg. Det er hjerteskærende. Nu er vi efterladt uden indkomst, og jeg tror alle kan regne ud, hvordan det vil ende, siger hun til Blankspot.

Den nepalesiske familie sidder tilbage med en følelse af, at deres mand og far ofrede mange år af sit liv og i sidste ende døde, alene for at Qatar kunne gøre VM-slutrunden 2022 til virkelighed.

- Der er ingen ord, der kan beskrive den følelse. Ingen, fastslår Sita Kumari.

Du kan læse mere om VM i Qatar på TV 2s VM-side eller i artiklerne herunder:

Lyt også til TV 2s nyhedspodcast Dato med Abdel om homoseksuelles rettigheder i Qatar:

Renterne på de korte flekslån er i løbet af 2022 nærmest katapulteret i vejret.

Fra årets start lå renten på et F3- og F5-lån omkring 0 procent, men renten forventes at ramme op mod 3,5 procent ved indgangen til 2023, når flekslånene skal refinansieres.

Det er en stigning, som ikke er set før i nyere tid, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

- Det er et historisk år med disse kæmpemæssige rentestigninger, lyder det.

Timingen kunne næsten ikke komme på et mere uheldigt tidspunkt for de danske boligejere med flekslån, der snart skal foretage en rentetilpasning.

For det sker, samtidig med at energipriserne og priserne på fødevarer er på himmelflugt – i kombination med en inflation, der ikke er set højere de seneste 40 år.

- Det er en virkeligt giftig cocktail, som kan mærkes af rigtigt mange husejere, forklarer Ole Krohn.

Boligmarkedet i København bliver særligt ramt

Realkreditinstituttet Totalkredit har regnet på de økonomiske konsekvenser af de stigende renter for flekslånene.

For en typisk familie – med et F5-lån og et boliglån på 2,5 millioner kroner – vil det betyde en ekstra renteudgift på 44.000 kroner om året efter skat.

Det er ikke nogen tvivl om, at det her er noget, som virkelig kommer til at ramme mange familier

Louise Aggerstrøm, chefanalytiker, Danske Bank

Når det bliver dyrere for danskerne at refinansiere deres lån, vil det også ramme boligmarkedet og medføre lavere boligpriser, forklarer økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Han vurderer, at det generelt vil presse boligpriserne ned over hele landet, men påpeger, at der skal tages højde for den udvikling, som fandt sted herhjemme under de seneste år under coronapandemien.

Boligpriserne steg nemlig væsentligt mere i visse dele af landet end andre. Det betyder, at boligprisernes niveau aktuelt ligger højere i de store byer, og i særdeleshed København, end hvad økonomer ville forvente ud fra de gældende konjunkturer.

- Derfor er det forventningen, at man vil se lidt større gennemslag på priserne (prisfald, red.) i København end i resten af landet, siger Carl-Johan Dalgaard til TV 2.

Den økonomiske overvismand maner samtidig til besindighed og påpeger, at danskerne over en bred kam ikke skal ligge søvnløse over det forventede fald i boligpriserne.

For har man planer om at blive boende i sin bolig de næste mange år, er udsvingene i boligpriserne ikke alarmerende.

- Men hvis man for nylig har købt en meget dyr bolig og pludselig skal flytte og have en ny bolig, så vil det kunne mærkes økonomisk, pointerer Carl-Johan Dalgaard.

Går ikke fra hus og hjem

Privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm er enig i, at rentestigningerne vil få stor økonomisk betydning for de boligejere, der har valgt at optage et flekslån, som ved årsskiftet skal rentetilpasses.

For den enkelte familie kan der nemlig hver måned være tale om en merudgift på adskillige tusind kroner for det samme boliglån.

- Det er ikke nogen tvivl om, at det her er noget, som virkelig kommer til at ramme mange familier, siger hun til TV 2.

Det er dog de færreste husejere, som forventes at måtte gå fra hus og hjem på grund af de stigende renter.

Bankernes kreditvurderinger er efter finanskrisen blevet strengere, hvilket har betydet, at man skal kunne betale et fastforrentet lån på 4 procent for at blive godkendt til et flekslån.

Derfor bør danskere med flekslån ifølge Danske Banks chefanalytiker have luft i økonomien, så de kan klare de stigende renter.

- Men folk har efter mange år med ekstremt lave renter indrettet deres forbrug efter dette, og så kan det være svært at skrue ned igen for privatforbruget, pointerer Louise Aggerstrøm.

Risikovillige flekslånere

Ifølge Ole Krohn er det de danskere, som har valgt helt korte flekslån, der får det særligt økonomisk svært den kommende tid.

Men før man får alt for ondt af disse flekslånere, er det vigtigt at påpege, at de dels selv har valgt at være risikovillige – samt har haft glæde af en rente på omkring 0 procent de seneste fire år.

- Det er en enestående situation at stå i. Man må så håbe for disse mennesker, at pengene ikke kun er blevet brugt til forbrug, men til at betale af på anden gæld eller polstre sig økonomisk, siger Ole Krohn.

Laboratoriedyrket kød har fået en sikkerhedsgodkendelse af U.S. Food and Drug Administration for første gang, skriver CNET. FDA, som er USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, anser laboratoriedyrket kylling dyrket af Upside Foods for sikker at spise, selvom den endnu ikke er godkendt til salg. Upside Foods bruger levende stamceller fra kyllinger og dyrker disse celler i et kontrolleret […]

Corona er langt fra lige så allestedsnærværende, som det var for bare et år siden.

Meldingen kommer fra Dansk Industri, som ikke længere får henvendelser fra virksomheder med problemer vedrørende corona.

- Vi oplever, at coronakrisen stort set er drevet over, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri.

Folk har større fleksibilitet til at indrette deres liv og arbejder derfor mere hjemme

Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark

Da pandemien brød ud, oprettede Dansk Industri en hotline, som hjalp virksomheder med spørgsmål til hjemsendelse på grund af smitte eller til kompensation.

- Nu er der ikke længere så mange kald på hotlinen, fordi corona ikke er den trussel mod vores samfund og erhvervsliv, som det var for bare et år siden, siger Emil Fannikke Kiær.

Tendensen ses også hos en række virksomheder, som TV 2 har talt med.

Corona "lurer stadig", men der er mindre smitte

Hos ISS, der leverer forskellige serviceydelser inden for blandt andet rengøring og kantinedrift, oplever de, at opmærksomheden på corona nærmest er forsvundet, når de kommer rundt til danske virksomheder.

Ifølge kommunikationschef Kenni Leth oplever ISS’ kunder stadig at have syge medarbejdere, men de gør ikke længere det store ud af det.

- Virksomhederne har stille og roligt fået medarbejderne tilbage på arbejdspladserne, uden at det har betydet ret meget i forhold til corona. Så vi forventer ikke større udfordringer – i hvert fald ikke lige nu, siger Kenni Leth.

Det samme oplever de hos Google Danmark, som fra starten af corona "gik meget med livrem og seler".

- Vi oplever ikke nævneværdig sygdom, selvom corona selvfølgelig stadig lurer derude, fortæller Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef i Google Danmark.

Hjemmearbejde er blevet hverdag

Hos Google har de dog oplevet, at corona har ført én ting med sig, der nu kan være med til, at smitten ikke breder sig på kontoret:

- Vi har brugt coronaårene på at lære noget. En af de ting er værdien af en hybrid arbejdsplads, hvor folk har større fleksibilitet til at indrette deres liv og derfor arbejder mere hjemme. På den måde er det nok nemmere at blive hjemme og tage sygdommen i opløbet, hvis man for eksempel skranter eller er i tvivl, siger Jesper Vangkilde.

Hjemmearbejde er også noget af det, Dansk Industri ser som den største ændring på de danske arbejdspladser som følge af corona.

De ser, at det er langt mere normalt, at danske virksomheders medarbejdere nu arbejder hjemme, end det var tilfældet før corona.

Onsdag var der 662 nye tilfælde af smitte med corona, mens der for præcist et år siden var 3899.

16. november 2020 var antallet af nye smittetilfælde 1195.

Det danske kvindelandshold i håndbold er ramt af coronavirus, og det har for en stund igen sat fokus på den smitsomme sygdom.

Virusen har ellers levet en stille tilværelse herhjemme de seneste mange måneder, men på tærsklen til den kommende vinter kan det muligvis – igen – blive et stort tema.

TV 2 har lavet en rundspørge blandt en række af landets førende eksperter, som hver især giver deres syn på den nuværende og fremtidige coronasituation. De er:

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på Oxford University. Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet. Thomas Benfield, professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø samt Institut for Matematik og Fysik på Roskilde Universitet.

Smittetallene og antallet af indlagte på hospitalerne med covid-19 er for tiden lave, men betyder det, at vi endegyldigt kan lægge coronatiltag i graven, eller er der stadig grund til at passe på?

TV 2 har udvalgt to af eksperternes svar per spørgsmål og opsummeret resten af deres svar.

Samfundskritisk sygdom

Vurderer du, at corona på nuværende tidspunkt er en mere samfundskritisk sygdom end influenza?

Allan Randrup Thomsen:

- Nej. Corona er her i samfundet, men den er ikke samfundskritisk. Vi forventer en moderat stigning i smitten i løbet af de næste par måneder. Men vaccinerne til de plus 50-årige ser ud til at virke rigtig godt. Der er styr på situationen, men hvis der sker en ændring i varianter, så kan det ændre sig.

Astrid Iversen:

- Overordnet ja. Vi har coronasæson både forår, sommer, efterår og vinter. Influenza rammer få måneder om året. Influenza er noget, som man i folkemunde kalder en række forskellige ting – blandt andet også forkølelse. Men med en rigtig influenza tager man ikke på arbejde, fordi man er for syg. Med corona er der risiko for senfølger, og smitte kan have stor effekt på alle organsystemer.

Resten af panelet:

De øvrige tre eksperter hælder mod, at coronavirus ikke er samfundskritisk, men flere peger på, at nye varianter kan ændre på spillereglerne. Men som det ser ud nu, er sygdomsbilledet et andet end det her tidspunkt sidste år, og sundhedsvæsenet er ikke lige så presset.

Vinter og jul

Vurderer du, at corona vil påvirke samfundet i nævneværdig grad denne vinter – og særligt omkring julen?

Hans Jørn Kolmos:

- Nej. I år vil vi holde jul, som vi plejer. Jeg forventer ikke flere syge, så vi bør kunne gå julen fortrøstningsfuldt i møde. Corona vil ikke sætte sit præg på julen.

Viggo Andreasen:

- Ja. Vi skal nok forvente, at der vil komme flere afbud fra gæster til juleaften, fordi smittetrykket forventes at blive højt.

Resten af panelet:

Resten af ekspertgruppen deler sig i to. Randrup og Benfield bakker synspunktet om, at det ikke bliver en nævneværdig påvirkning, op. Astrid Iversen er enig med Andreasen i, at corona kan påvirke julen, og hun peger på, at den hidtil dominerende variant, BA.5, ser ud til at miste sit tag og blive erstattet af nye varianter.

Tiltag på arbejdspladsen

Bør arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner stadig have ekstra tiltag for at forhindre smitte med corona?

Astrid Iversen:

- Man skal være opmærksom på at mindske mængden af virus ved at lufte ud, og hvis der er ventilationsanlæg, at man gennemgår dem og tjekker filtrene. Hvis der ikke er det, kan man overveje mobile HEPA-filtre, der renser luften. De kan købes, men det er også ret nemt at lave dem.

Thomas Benfield:

- Nej. Kernen er, at folk ikke bliver mere syge af den her variant, og derfor bør man heller ikke have vidtrækkende forholdsregler. Så længe der ikke er pres på sundhedsvæsenet, bør man ikke opfatte det som en særlig ting. Det er på mange måder kommet over i influenzaboldgaden. Mon ikke, at det bliver sådan, at man er hjemme, når man er syg, og så går man på arbejde, når man er rask, og at det for eksempel bliver droppet, at man med en positiv test uden symptomer skal isolere sig i fire dage.

Resten af panelet:

Der er enighed om, at man bør blive hjemme ved sygdom, og god udluftning påpeges også som en måde at forhindre virus i at sprede sig.

Test ved symptomer

Hvis man ellers er sund og rask og ikke i risikogruppen, bør man så egentlig testes, hvis man har symptomer?

Viggo Andreasen:

- Ja. Det bør man gøre af hensyn til sine omgivelser og for at forsøge at holde smitten nede. Ikke ved hjælp af pcr-tests, men hjemmetests, så vi ikke smitter hinanden unødigt. Det er et redskab, så vi kan tage hensyn til vores nære omgivelser.

Allan Randrup Thomsen:

- Nej. Hvis man håndterer sygdomssymptomer korrekt og bliver hjemme, til det er overstået – plus to dage – så behøver man ikke at blive testet. Hvis man insisterer på at tage på arbejde og har symptomer eller skal være sammen med nogen fra risikogruppen, så bør man teste sig selv. Corona skal normaliseres, så man kan sammenligne det med influenza – det tester man jo heller ikke for, når man bliver syg.

Resten af panelet:

Astrid Iversen påpeger, at man kan få senfølger efter smitte – selvom man måske ikke har symptomer. Uden en positiv test er det svært at blive henvist til senfølgeklinikker, hvis man har brug for det. Benfield og Kolmos mener ikke, at det er nødvendigt, hvis man holder sig hjemme, når man er syg.

Vacciner

Bør man stadig blive vaccineret mod corona?

Hans Jørn Kolmos:

- Nej, ikke generelt. Men for de plus 50-årige giver det mening. Det er et personligt valg, men man bør blive vaccineret, hvis man vil beskytte sig ekstra. Vi betragter ikke corona for en særlig alvorlig sygdom for personer under 50 år.

Astrid Iversen:

- Ja, det synes jeg helt klart. De vacciner, vi har, har vist sig at have meget få bivirkninger i forhold til den risiko, man løber ved at blive smittet. Vaccination beskytter rigtig godt mod alvorlig sygdom og død for alle aldersgrupper, og derfor er det vigtigt.

Resten af panelet:

Benfield mener, at det er op til den enkelte, om de vil lade sig vaccinere, men anbefaler det, hvis man er i en risikogruppe. Randrup mener ikke, at der er behov for det, hvis man er under 50 år, og Viggo Andreasen synes, at det er op til den enkelte. Han fortæller, at han selv vil tage en vaccine.