Uanset, hvordan det måtte gå det danske fodboldlandshold ved det igangværende VM i fodbold, så er der i hvert fald én disciplin, hvor kun meget få lande i verden kan matche os.

Den økonomiske organisation OECD har netop offentliggjort en liste, hvor de 38 medlemslande er rangeret efter, hvor stort skattetrykket var i 2021.

Og sætter man de samlede skatter og afgifter i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt, når man op på 46,9 procent. Det sikrer os en solid førsteplads på listen.

Der har vi – med to undtagelser i 2017 og 2018 – ligget siden 2002.

Og det er ikke så underligt, hvis man spørger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos.

Det er nemlig dyrt at drive et velfærdssamfund som det danske.

- Når det gælder skat på arbejde, ligger vi nogenlunde i sammenligningen med de øvrige lande, men vores afgifter – og særligt forbrugsafgifter – er blandt de højeste.

- Der er ikke mange lande, hvor man betaler 25 procent i moms, og hvor der ikke er undtagelser som eksempelvis lavere moms på fødevarer og lignende, siger han.

Mads Lundby Hansen mener dog, at det med politisk vilje er muligt at overlade den kedelige førsteplads til andre.

Økonomisk råderum til skattelettelser

Der er økonomisk råderum til skattelettelser, og listen med gode forslag fra Cepos-økonomen er lang.

- Jeg synes, at man skal kigge på skatten på arbejde. Den kan komme endnu længere ned, ved at man letter topskatten, men man bør også kigge på beskæftigelsesfradraget, som kommer alle lønmodtagere til gode, siger han.

- Og registreringsafgiften er en af de mest væksthæmmende skatter, vi har. Her kunne jeg godt tænke mig svenske tilstande, hvor afgiften helt falder bort, siger Mads Lundby Hansen.

Også når det gælder kapitalbeskatning og selskabsskat er den højere i Danmark end i Sverige, der ligger nummer seks på OECD-listen med et skattetryk på 42,6 procent.

Nærmeste bejler til Danmark er Frankrig med 45,1 procent efterfulgt af Østrig med 43,5 procent.

I 2020 var skattetrykket i Danmark 47,1 procent, og dermed er det altså faldet 0,2 procentpoint.

Faldet kan dog tilskrives det forhold, at der i 2021 blev foretaget mindre udbetalinger af ekstraordinære feriepenge end i 2020.

Ser man bort fra dem, ville skattetrykket være steget. Og trækker man dem helt ud af regnskabet, ville Danmark stadig sidde solidt på listens førsteplads.

Lang tids ventetid er nu forbi for de patienter, der har fået amputeret et ben og har ventet på svar omkring, om de skulle søge erstatning.

Region Midtjylland har onsdag afsluttet gennemgangen af de benamputerede patienters patientforløb.

I alt er 2226 relevante journaler over de sidste 10 år blevet gennemgået.

Status er, at 194 patienter vejledes i at søge erstatning. Til og med 28. november 2022 har 160 personer søgt om erstatning.

Amputationer kunne være undgået

Sidst i april 2022 kom det frem, at flere patienter i Region Midtjylland har fået amputeret benet, selvom det kunne være undgået.

Region Midtjyllands hospitaler i Viborg og Aarhus behandlede ikke karkirurgiske patienter med helbredsproblemer som eksempelvis åreforkalkninger og udposninger på blodkarrene hurtigt nok.

Den forbyggende behandling for at undgå amputationer kom også for sent i gang, og det øgede risikoen for, at patienter kan miste for eksempel et ben.

Som reaktion på skandalen får hospitalerne i Aarhus og Viborg i 2023 flere penge til amputationsforebyggende operationer. Det oplyste Region Midtjylland sidst i oktober i en pressemeddelelse.

Begge hospitaler får hver ti millioner kroner ekstra årligt. Derudover er fem millioner kroner afsat i en pulje til bredere amputationsforebyggende indsatser.

Tegnene på, at vi har overstået de værste prisstigninger, viser sig så småt i de opgørelser af inflationen, der løbende bliver offentliggjort.

Onsdag meddeler EU-statistikbureauet Eurostat, at inflationen i de lande, der benytter euroen, udgjorde 10 procent.

Det er 0,6 procentpoint lavere end det tilsvarende tal i oktober og også lavere, end analytikerne ifølge Bloomberg forventede.

Det følger i kølvandet på et tilsvarende fald i de tyske forbrugerpriser tirsdag.

Priser på fødevarer stiger stadig

Det er blandt andet lavere oliepriser, der er en årsag til en lavere samlet inflation. Omvendt stiger priserne på fødevarer fortsat.

Uanset årsagen forventer de fleste økonomer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte med at hæve renten, så inflationen kan komme endnu længere ned.

Spørgsmålet er mere, om forhøjelsen bliver på 0,50 eller 0,75 procentpoint.

- Vi hælder til 0,75 procentpoint, men dagens tal vil trække centralbanken i retning af mere moderate 0,50 procentpoint.

- Under alle omstændigheder er det vores vurdering, at kursen er sat mod lidt mindre renteforhøjelser fra ECB, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, om dagens tal.

En rum tid endnu

Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, skyder på en forhøjelse på 0,50 procentpoint. Til gengæld vurderer han, at inflationen vil være høj en rum tid endnu.

- Der ser endnu ud til at være et efterslæb af omkostninger, som virksomhederne skal have kanaliseret videre til forbrugerne, skriver han i en kommentar

Den såkaldte kerneinflation, hvor man piller prisudviklingen på råvarer og energi ud af beregningerne, holder sig uændret på 5 procent.

Den seneste opgørelse af den danske inflation er to uger gammel og viste, at forbrugerpriserne i oktober lå 10,1 procent højere end samme måned i 2021.

Nu er Mikhailo Starodinov glad:

- Jeg kan gå uden krykker! Jeg er sikker på, at jeg kommer til at spille fodbold igen en dag, siger den 18-årige ukrainske mand.

Hans høje humør er ikke så underligt, taget i betragtning af at han for fem måneder siden ikke kunne gå, og på Odense Universitetshospital (OUH) deler overlæge Martin Lindberg-Larsen glæden.

- Mikhailo er meget optimistisk, og jeg tror, at det er en af nøglerne til hans hurtige bedring, siger ortopædkirurgen om sin patient:

- Det er meget tilfredsstillende at behandle patienter som Mikhalo, der tror så meget på, at han vil få det bedre, og at vi gør vores bedste som læger.

Langtfra den eneste

Mikhailo Starodinov er en af de ukrainske patienter, der i de seneste måneder er kommet til Danmark for at blive behandlet. De bliver spredt ud på relevante afdelinger i hele landet. På OUH er der blevet behandlet cirka ti ukrainske krigsofre.

Historien om 'Misha', som er kaldenavnet for Mikhailo, er helt almindelig for et krigsland som Ukraine, men ikke helt almindelig for Danmark.

Da krigen startede, var 'Misha' studerende. 24. februar havde Misha hørt eksplosioner på vej til universitetet for at aflevere opgaver, da hans boligblok blev ramt af de russiske missiler, og fra da af var hjembyen Sjevjerodonetsk ikke længere fredelig.

Der var kontinuerlig beskydning dag og nat, og byen var omringet af fjendtlige tropper. Selvom det ukrainske militær forsøgte at holde Sjevjerodonetsk, lykkedes det russerne at indtage byen til sidst. Nu er den en del af det annekterede territorium og tilhører Rusland – ifølge Rusland selv.

Frygtløs

Næsten umiddelbart efter at krigen brød ud, begyndte 'Misha' at arbejde frivilligt. Han var 17 år og fast besluttet på at tjene sit land og folk.

- Sjevjerodonetsk er min hjemby. Jeg håbede, at jo mere vi alle hjalp, jo hurtigere ville mareridtet slutte, siger han.

'Misha' og hans venner leverede mad og vand fra store detailbutikker til almindelige menneskers hjem og til soldater ved frontlinjen via den eneste rute ud af byen.

- Folk omkring os sagde, at de aldrig havde set nogen så frygtløse som os. De var overraskede over, at vi leverede mad under beskydning, fortæller 'Misha'.

Han begrunder sin egen frygtløshed med sin alder:

- Jeg havde ingen frygt. Jeg var sikker på, at alle kunne blive ramt af en granat, men ikke mig.

Men det kunne han, selvom han efterhånden havde lært at høre, hvornår det var tid til at flygte. 5. april eksploderede skallen fra et Grad-missil syv-ti meter fra gruppen af frivillige. Hans knæskal blev revet af, og granatsplinter brækkede knoglerne i hans ben omkring knæet.

Han blev flyttet mellem flere hospitaler i Ukraine, før nogen kom på ideen om at bringe ham til Danmark for at redde hans ben. Valget af hospital og land var ikke tilfældigt, da Odense Universitetshospital er kendt for sit traumecenter og højt specialiserede center for knæudskiftning.

Selvom det er en dyr operation, og at det var næsten umuligt at komme til Danmark fra det krigshærgede Ukraine, var der mennesker omkring ham, som var fast besluttede på at hjælpe ham: Lederen af den frivillige bevægelse, han var med i, og eksilguvernøren fra Luhansk-regionen, som Sjevjerodonetsk hører under.

En af de sværeste sager

I begyndelsen af juni blev 'Misha' transporteret med bil til Polen, hvorfra der blev organiseret specialtransport med fly til Danmark.

Ifølge OUH-overlæge Martin Lindberg-Larsen kom 'Misha' ind på OUH i meget dårlig stand.

- Det er nok en af de sværeste sager, jeg har set i min klinik. Når man har en fragmentskade fra et missil, kan man ikke sammenligne med de skader, vi normalt ser, og det gjorde det endnu vanskeligere, at han først kom til Danmark over to måneder efter ulykken, fortæller han.

Knoglebrudene omkring hans knæ var helet i forkert position, knæskallen var sprængt i stykker, og så var der en stor bløddelsskade og masser af arvæv omkring knæet.

Med et helt stift og ødelagt knæ var det en nærliggende mulighed at tilbyde patienten en benamputation. Det var 'Misha' også blevet tilbudt på et ukrainsk militærhospital umiddelbart efter, at skaden opstod. Men en ukrainsk kirurg fik medlidenhed med ham og havde formået at samle de beskadigede knogler igen og sy hans ben sammen, så godt han kunne.

I Danmark krævede det hårdt arbejde at redde benet.

- Vi var nødt til at operere i to faser, fordi der var så meget arvæv og for at sikre, at der ikke var infektion. Det var meget svært bare at komme ind i selve knæleddet, forklarer Martin Lindberg-Larsen.

Under den første operation i juli blev alt arvæv og død knogle fjernet, og der blev sat en midlertidig knæprotese ind for at forberede benet til knæudskiftningen.

Den anden operation, som Martin Lindberg-Larsen udførte 29. september, var en total knæudskiftning, og han er selv tilfreds med resultatet.

- Nu kan Mikhailo bøje benet cirka 80 grader, og det er et godt resultat efter omstændighederne. Han skal genoptræne, og så håber vi, at han med tiden vil opnå endnu bedre bevægelse. Vi ser ham om nogle måneder og ser, hvordan det går, siger overlægen.

Tilbage til Ukraine

I alt skal den 18-årige ukrainer være i Danmark i omkring et halvt år. I Ukraine læste han til lastbilchauffør og automekaniker, og uddannelsen fortsætter han i Danmark. For nylig har han gennemført to ugers praktik på et værksted i Odense. Nu håber han også at finde et job som bilmekaniker.

Han synes, at det er umuligt at sammenligne forholdene på ukrainske og danske hospitaler – alt er meget bedre i Danmark.

I Danmark oplevede han, at der var flere sygeplejersker om patienterne, og han kunne få bedre smertestillende medicin, der i langt højere grad kunne tage de kraftige smerter.

Alligevel drømmer han om at vende hurtigt tilbage til Ukraine. Han savner sine forældre og sin søster, der er i Vestukraine i øjeblikket. Og han vil faktisk gerne tilbage til det frivillige arbejde igen – men vil nu forsøge at være mere forsigtig.

Og hans venner ved fronten i det besatte område har forsikret ham om, at Luhansk-regionen vil blive befriet, så hjembyen Sjevjerodonetsk igen er en ukrainsk by.

Efter flere dages historiske demonstrationer i Kina har myndighederne – for nu – genvundet kontrol med landets gader.

Samtidig forsøger landets sundhedsmyndigheder at genvinde tillid ved at kritisere lokale embedsfolk for at have udløst protesterne ved at gå for vidt i deres implementering af coronarestriktioner.

På en pressekonference tirsdag morgen dansk tid lød det, at der ikke er noget galt med selve politikken, men at den lokalt er blevet overimplementeret.

Demonstranterne ønsker "fokus på simplificeret forebyggelse og kontrol", sagde Cheng Youguan fra det nationale centerfor sygdomsforebyggelse.

Frygtindgydende politistyrke

Fra flere af Kinas største byer melder øjenvidner om, at politifolk nærmest har oversvømmet de gader, hvor der de seneste dage har været protester mod landets fortsatte coronarestriktioner, mod styret og præsident Xi Jinping.

I hovedstaden Beijing er politiet nu i gang med at jagte formodede deltagere i weekendens protester og enten hive dem med ind til forhør eller afkræve dem skriftlig forklaring på deres gøren og laden.

- Det store antal politifolk er virkelig frygtindgydende, siger Philip Qin, en 22-årig indbygger i Bejing til nyhedsbureauet Reuters.

BBC’s fotograf Ed Lawrence, der søndag blev anholdt, mens han dækkede demonstrationer i Shanghai, er nu tilbage på gaden i byen, hvor politifolk manuelt gennemgår borgernes telefoner for spor efter støtte til protesterne og slette eventuelle billeder.

- Vi er alle sammen i gang med desperat at slette vores chathistorik, siger en demonstrant til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var der mandag planer om nye demonstrationer ved Liangma-floden, men en afspærring tæt på det planlagte mødested forhindrede planerne.

Også flere andre steder var der ifølge mediet planlagt demonstrationer, som ikke blev til noget.

Porno drukner protester

På Twitter blev kinesiske brugere i en periode søndag mødt med store mængder pornografi og ubrugelige tweets, når de søgte på konkrete bynavne, skriver Washington Post.

Ifølge avisens kilder kom det fra robotter, der i måneder eller år havde ligget i dvale, men som pludselig kom til live – angiveligt i et forsøg på at drukne indhold om protester i de pågældende byer.

Største protester i 30 år

Lokale protester er ikke ualmindelige i Kina, men det er de seneste dages landsdækkende demonstrationer, fordi de forener mennesker på tværs af landet i protest over samme sag.

Det bliver set som den største udfordring af styret siden 1989, hvor pro-demokratiske demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads i Beijing endte i en massakre, hvor mellem 200 og 10.000 mennesker blev dræbt.

Weekendens demonstrationer blev udløst af en brand i den vestlige provinshovedstad Urumqi, der dræbte 10 mennesker i torsdags.

Øjenvidner siger, at redningshold blev forsinket på vej mod branden, fordi boligkomplekset var aflåst og isoleret på grund af coronasmitte i ejendommen.

Mindehøjtideligheder for de dræbte blev til protester mod de hårde coronarestriktioner.

'Vær ikke slaver'

Hen over weekenden spredte de sig til store og mindre byer over hele landet, hvor de tilsyneladende gav ilt til ellers indestængte frustrationer over de generelle demokratiske underskud i Kina.

- Jeg har villet sige noget i lang tid, men fik ikke mulighed for det, siger 29-årige James Cai fra Shanghai til nyhedsbureauet AP.

Han var mandag en af 50 kinesiske studerende, der demonstrerede i Hong Kong mandag med slagord som ”Ingen PCR tests, men frihed” og ”Konfrontér diktaturet, vær ikke slaver”.

- Hvis folk på fastlandet ikke kan tolerere det mere, så kan jeg heller ikke, siger han.

Mandag registrerede Kina ny rekord i antallet af nye coronatilfælde med 40.347, men det er i dag faldet en lille smule til 38.645.

I en kø til test i Shanghai var der forståelse for de udbredte frustrationer over landets coronapolitik og et fredeligt håb om snarlig forandring.

- Jeg tror, at for de fleste er epidemien blevet del af hverdagen nu, så det er nok bedre for os at lukke lidt op, siger Su Yinxi til Reuters.

Tænder man for VM i fodbold fra Kina, ser det noget anderledes ud end i resten af verden.

Kina censurerer nemlig de store flokke af publikum væk fra tv-billederne, så de i stedet klipper over til nærbilleder af trænere og spillere, når alle andre seere ser mennesker stå tæt på tribunerne uden mundbind.

Det viser en video delt på Twitter af Bill Birtles, som er østasienkorrespondent for australske ABC News.

- Jeg troede, det var bullshit, at Kinas regerings-tv censurerede billeder af fans ved VM på grund af coronaprotester derhjemme. Men det er sandt. (...) CCTV undgår nærbilleder af publikum, skriver Birtles på Twitter.

Et våben i det kinesiske styres forsøg på at fastholde den ekstremt restriktive coronapolitik, som i øjeblikket har sendt tusinder af kinesere på gaden i sjældent sete protester.

Ifølge TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup, er videoerne fra VM blot ét af utallige forsøg fra det kinesiske styre på at censurere omverdenen.

- Det viser, hvor langt man er villig til at gå for at styre fortællingen om, at Kina har klaret pandemien langt bedre end Europa og USA, siger hun.

Er Kina på samme planet som Qatar?

Næsten tre år efter pandemiens start fører Kina stadig en stram nultolerancepolitik med hårde restriktioner, udgangsforbud og massetests. I adskillige byer er folk blevet sat i tvungen karantæne, hvor dørene er blevet barrikaderet, og nogle borgere har haft svært ved at få adgang til medicin og mad.

Torsdag aften kulminerede utilfredsheden så, da en brand brød ud i et bygningskompleks i byen Urumqi i den vestlige Xinjiang-provins i Kina. Ti personer døde i branden, og det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om coronarestriktioner var skyld i, at brandbilerne ikke kunne komme hurtigt nok frem. Det har fået utilfredsheden til at vokse.

Og ifølge nyhedsbureauet Reuters skabte de få billeder, der er sluppet ud fra fodboldfejringer i resten af verden, da også undren hos nogle kinesiske borgere.

Min største takeaway fra at se VM: Ingen bærer en maske, og ingen er bange for pandemien!

En bruger ved navn Wang på mediet Weibo

Tirsdag blev der delt et åbent brev på beskedtjenesten Wechat, der satte spørgsmålstegn ved landets covid-politik og spurgte, om Kina var "på samme planet" som Qatar. Brevet gik viralt tirsdag, før det efter kort tid blev slettet.

- Min største takeaway fra at se VM: Ingen bærer en maske, og ingen er bange for pandemien! skrev en Weibo-bruger ved navn Wang ifølge Reuters.

- Hvor længe vil politikerne holde os i lockdown? Er vi ikke den samme art som dem fra resten af ​​verden? Lukker vi hele landet af fra verden nu? lød det også ifølge mediet.

Kinas censurapparat er på overarbejde

Kina har et af de mest omfattende censurapparater i verden. De har mennesker ansat til at granske nettet for, hvad der foregår i chatrum, dertil avancerede algoritmer og kunstig intelligens, der identificerer, når der deles noget imod styrets "regler".

Derfor er det også opsigtsvækkende, at det overhovedet har været muligt at arrangere demonstrationerne, og at så meget er sluppet ud, fortæller Christina Boutrup.

- Hele Kinas censurapparat er på overarbejde og kan ikke følge med. Det er så massivt, hvor mange der taler om det her, forklarer hun.

Bare du klikker på et enkelt kritisk opslag, kan du næsten komme i problemer

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

Modsat under det arabiske forår, hvor en stor del af protesterne blev mobiliseret over sociale medier, står kineserne i en mere udfordret situation.

- Det forsvinder lynhurtigt fra nettet, men folk når at fotografere det, og så foregår det som et kædebrev, hvor folk fra mund til mund fortæller, hvor de mødes, siger hun og peger på, at det kan være ekstremt farligt.

- Bare du klikker på et enkelt kritisk opslag, kan du næsten komme i problemer, siger Christina Boutrup.

Mest restriktive coronapolitik

Christina Boutrup har mange gange oplevet demonstrationer i Kina, men hver gang har det været lokale og mindre demonstrationer. Nu protesterer de om det samme i hele Kina, og på gaderne lyder tilråb som "ned med kommunistpartiet" og "ned med præsident Xi".

- Det ville være utænkeligt for bare få dage siden i Kina, siger hun.

Ifølge de officielle tal har der blot været lidt over 5000 coronadødsfald i Kina, og det har styret brugt til at hævde, at de har håndteret pandemien rigtigt.

Folk har ikke længere noget håb om, at Kina kan åbne igen

Christina Boutrup, TV 2s asienkorrespondent

I 2021 erklærede Kinas præsident, Xi Jinping, landets nul-coronastrategi for et bevis på styrets overlegenhed. De seneste dage har dog peget i en anden retning.

Xi Jinping har bragt sig i en svær situation ved at være personlig afsender på styrets coronapolitik, påpeger Boutrup.

- Problemet er, at hvis der sker uhensigtsmæssige ting eller fejl, så vil pilen pege tilbage på ham, og det gør den nu, siger hun.

Men Christina Boutrup peger også på, at Kina lige nu har bragt sig i en situation, der er tæt på umulig at løse. De kan ikke åbne op for landet, for deres sundhedsvæsen er i forvejen så hårdt presset, og mange af de 80+-årige er ikke vaccineret.

Asienkorrespondenten peger på, at den kompromisløse håndtering af coronaen og demonstrationerne nu får styrets fortælling til at krakelere.

- Folk har ikke længere noget håb om, at Kina kan åbne igen. Det er en af grundene til, at folk protesterer nu, for der er ingen exitplan, siger hun.

Hver fjerde dansker har følt sig stresset "hele tiden" eller "ofte" inden for de seneste to uger.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Public for Dansk Magisterforening.

Ifølge formanden for fagforeningen, Camilla Gregersen, er stress på arbejdspladsen så stort et problem, at det bør anerkendes som en erhvervssygdom.

- Der er kommet en ekstrem arbejdsintensitet de seneste år, som har ført til, at stressbelastningen bliver mere heftig. Derfor er man nødt til at anerkende stress på linje med en lang række fysiske arbejdsskader, siger hun til TV 2.

Og det er ikke kun Dansk Magisterforenings medlemmer, der føler sig stresset.

Flere andre fagforeninger, heriblandt HK og IDA, oplever også stress som et stigende problem og bakker op om, at det bør kunne kategoriseres som en erhvervssygdom.

Arbejdsgivers ansvar

Argumentet fra fagforeningerne er, at hvis stress bliver en erhvervssygdom, vil medarbejderen kunne søge erstatning, og derfor er der større incitament fra arbejdsgiveren til at forebygge stress og skabe et bedre arbejdsmiljø.

- Der er ingen tvivl om, at rigtigt meget stress er arbejdsrelateret, og det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde, siger Mads Samsing, næstformand i HK, til TV 2.

I undersøgelsen svarer 41 procent, at arbejde er den vigtigste kilde til stress, 10 procent svarer privatliv, og 41 procent svarer begge.

Samtidig mener 25 procent ikke, at deres arbejdsplads gør nok for at forhindre stress.

Ikke let at ændre

For at en sygdom kan komme på listen over erhvervssygdomme, stiller arbejdsskadeloven krav om medicinsk dokumentation på, at arbejdet er årsagen til sygdommen.

Og netop derfor er det ikke sådan lige at tilføje stress til den liste, mener Joachim Faber-Rod. Han er advokat og arbejder med arbejdsskadeerstatning.

- Hvis stress, som vi kender det i dag, skal tilføjes til listen, skal vi lave ændringer i den måde, vi overhovedet tænker erhvervssygdomme på, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Men det er da en interessant tanke, og undersøgelsen her sætter fokus på noget, som er et reelt problem.

Stress er mindre håndgribeligt end for eksempel en brækket arm

Niels Flemming Hansen, fungerende beskæftigelsesordfører (K)

På nuværende tidspunkt er der kun to psykiske lidelser på listen over erhvervssygdomme: ptsd og depression.

Om der skal tilføjes en tredje, er der blandede holdninger til blandt folketingets partier.

Fire positive partier

Hos både Alternativet, Dansk Folkeparti, Moderaterne og SF er man positivt stemt over for fagforeningernes forslag.

- Vi mener helt grundlæggende, at der skal være en bredere forståelse for, hvad en erhvervssygdom er, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF, til TV 2.

Alternativets Torsten Gejl mener dog ikke, at det er nok. Ud over at anerkende stress som erhvervssygdom bør flere arbejdspladser indføre en firedages arbejdsuge, lyder det.

Også Dansk Folkeparti og Moderaterne er åbne for at kigge på forslaget.

- Men det kræver selvfølgelig, at man laver et system, der kan dokumentere rent klinisk, at der er tale om en stressdiagnose. Og at det skyldes forholdene på arbejdspladsen, siger Jakob Engel-Schmidt (M) til TV 2.

Og netop den dokumentation gør det svært for Det Konservative Folkeparti at se forslaget for sig.

Stress er ikke håndgribeligt

Fungerende beskæftigelsesordfører for partiet Niels Flemming Hansen vil gerne diskutere løsninger på stressproblematikken med det nye beskæftigelsesudvalg.

Men han tror ikke, at fagforeningernes forslag er vejen frem.

- Jeg har svært ved at se stress som en del af arbejdsskadesystemet. Det er normalt indrettet sådan, at man som regel skal kunne spore sygdommen tilbage til den enkelte situation. Stress er mindre håndgribeligt end for eksempel en brækket arm, siger ordføreren til TV 2.

Også Nye Borgerlige har svært ved at sætte stress ind i det fungerende system. Derfor er de hverken for eller imod forslaget. Kim Edberg Andersen (NB) mener ikke, at den nye undersøgelse i tilstrækkelig grad viser, at det netop er pres på arbejdet, der giver folk stress. Han efterspørger flere undersøgelser.

- Der er forskel på, om folk har stress eller føler sig presset. Den økonomiske situation i øjeblikket gør nok også, at folk føler sig mere presset i privatlivet.

TV 2 har også forsøgt at indhente kommentarer fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten. Partierne er ikke vendt tilbage.

Den høje inflation har allerede kostet danske familier titusindvis af kroner, og næste år bliver ingen undtagelse.

Det viser beregninger, som Danske Bank har foretaget.

Beregningerne er lavet med det udgangspunkt, at inflationen til næste år vil ligge på omkring 5 procent, hvilket er vismændene og Nationalbankens forventning.

Sker det, vil det koste en dansk familie bestående af to voksne og to børn 23.000 kroner ekstra, viser tallene fra Danske Bank.

Jeg tager det, jeg skal bruge. Kød køber jeg ikke så meget af – jeg køber det, der er på tilbud

Leif Manø, pensionist

Man siger typisk, at centralbankerne sigter efter en stigning i inflationen på 2 procent om året.

Det seneste inflationstal viser, at inflationen steg med 10,1 procent i oktober sammenlignet med oktober sidste år.

- Der er ingen tvivl om, at inflationen rammer rigtigt mange danskere. Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at rigtigt mange ting er blevet dyrere inklusive fødevarer, siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Mindre kød og flere tilbud

De stigende priser har allerede ramt mange danskere, som må skære drastisk på fornøjelser i hverdagen, og Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at der ikke er nogen tvivl om, at "rigtigt mange har gjort det, de føler, de kan gøre".

Og den holdning går igen, hvis man spørger to danske forbrugere.

Kristine Madsen, som er studerende, mærker tydeligt prisstigningerne i en hverdag på SU.

- Pengene rækker ikke langt, og nu rækker de endnu kortere. Det gør bare, at man må spørge mor lidt mere om hjælp, siger hun og tilføjer, at hun laver store portioner mad for at spare penge.

Udsigten til, at priserne fortsætter med at stige resten af året og næste år, får hende til at sige "av".

- Det er ikke helt behageligt at have med at gøre. Men man må tage det, som det kommer.

Heller ikke Leif Manø, som er pensionist, har samme mulighed for at hæve sin indtægt, som de danske arbejdstagere har.

Han fylder færre varer i sin indkøbskurv, end han plejer, og det gælder specielt impulskøb.

- Jeg tager det, jeg skal bruge. Kød køber jeg ikke så meget af – jeg køber det, der er på tilbud, siger han.

Udsigt til prisstigninger, der virkelig kan mærkes

Selvom Danske Banks beregninger viser, at danske familier atter skal bruge titusinder af kroner ekstra næste år på regninger, forventer Louise Aggerstrøm Hansen imidlertid ikke, at vi rent faktisk rammer de 23.000 kroner i gennemsnit for danske familier.

Det skyldes, at mange danskere ifølge privatøkonomen har et nogenlunde fast madbudget, som de holder sig inden for, selvom priserne er steget.

Det, de gør i stedet, er at købe færre dyre ting, færre ting af høj kvalitet og færre økologiske varer.

- De 23.000 lander vi på, hvis folk bare handler, som de plejede at gøre, inden priserne begyndte at stige, siger hun.

- Og det tror jeg ikke, folk vil gøre. For det er gået op for dem, at hvis man handler, som man plejede at gøre, er det der, problemerne opstår. Så er det der, der lige pludselig ikke er nogen penge tilbage på kontoen i slutningen af måneden.

Indtil videre vurderer hun, at mange danskere har skåret ned på en sådan måde, så de ikke føler, det går for hårdt ud over deres livskvalitet.

Men med udsigt til flere prisstigninger kan man blive nødt til at skære steder, hvor man virkelig kan mærke det på sin hverdag.

Supermarkederne er i dilemma

Kigger man isoleret på, hvor meget ekstra danskerne til næste år vil bruge på dagligvarer, hvis inflationen lander på 5 procent, ender Danske Banks beregninger på 250 kroner om måneden – 3000 kroner på hele året.

Og der er da også yderligere prisstigninger på vej i supermarkederne. Det viser en rundringning, TV 2 har lavet blandt landets supermarkeder.

Det er et slagtilbud på flæskesteg, som får folk til at vælge én butik frem for en anden

Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom, Danske Bank

Her svarer Coop, Lidl, Aldi, Salling Group og Dagrofa, som blandt andet driver Meny, at de forventer flere prisstigninger de kommende tre måneder.

- Vi kigger ind i stigende inflation og stigende renter, og der vil alt andet lige være et efterslæb fra blandt andre leverandørerne, for at de kan tjene det samme, som de hele tiden har gjort, fortæller Lidls indkøbsdirektør, Rasmus Pape.

De stigende priser sætter supermarkederne i et dilemma, for der er hård konkurrence på det danske dagligvaremarked, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Derfor tror hun, at kampen om kunderne stadig vil fylde meget.

- Det er et slagtilbud på flæskesteg, som får folk til at vælge én butik frem for en anden, så det tror jeg stadig, vi kommer til at se. Spørgsmålet er selvfølgelig, om slagtilbuddene bliver lige så gode, som vi har set andre år.

Skal der en generel afmatning til?

For butikkerne er det hele tiden et spørgsmål om balance mellem, hvor meget de kan undgå at justere priserne, samtidig med at de har omkostninger, de gerne vil sende videre til kunderne.

- Det betyder, at de er presset og ser på, hvor de kan lade være med at skrue på priserne, for de vil også rigtigt gerne holde fast i kunderne, siger Danske Banks privatøkonom.

Hun påpeger, at de stigende priser på et tidspunkt betyder, at økonomien generelt får det værre.

Det skyldes, at danskerne ikke kan bruge penge på samme måde, som de plejer.

Det kan føre til, at efterspørgslen på de dyre ting begynder at falde, og at der sker en generel afmatning i økonomien.

- Den her generelle afmatning er altså også noget, der skal til, for at prisstigningerne enten dæmpes, eller at priserne decideret falder, siger Louise Aggerstrøm Hansen.