Privathospitalerne spiller en afgørende rolle i indsatsen for at nedbringe den såkaldte corona-pukkel af udskudte operationer. Men det viser sig, at patienter er blevet sendt hjem uden mulighed for hjælp til genoptræning, pleje og praktisk hjælp.

Det skriver Odense Kommune til både Region Syddanmark og Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Odense Kommune har den seneste tid erfaret, at flere borgere, der er blevet behandlet i regi af et privathospital, udskrives til hjemmet uden forudgående kontakt til kommunen. Dette på trods af, at borgeren efter udskrivelse har et behov for syge- og/eller hjemmepleje, skriver de.

Bekymringsskrivelsen er sendt til Region Syddanmarks såkaldte Følgegruppe for Behandling og Pleje, der arbejder med at sikre patientens overgang fra sygehus til eget hjem.

Jette Mark Sørensen, der er sygeplejefaglig leder i Odense Kommune, fortæller, at det handler om at beskytte de svageste borgere.

- Vi har heldigvis kun oplevet ganske få tilfælde. Men som kommune skal vi have besked om borgernes behov ved udskrivelse, ellers kan vi ikke sikre den rette hjælp. Vi reagerer nu for at sikre os, at det ikke sker igen, siger hun.

Kendt problem

Både offentlige og private hospitaler er forpligtede til at underrette patientens bopælskommune, hvis patienten har behov for pleje, sygepleje, praktisk hjælp eller genoptræning efter en indlæggelse.

Men det er ikke første gang, opgaven er glippet for privathospitalerne.

I bekymringsskrivelsen fremgår det, at Danske Regioner to gange tilbage i 2021 skrev til privathospitalerne for at minde dem om deres kontraktlige forpligtelse til at sende genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner til deres patienters hjemkommuner.

Privathospitaler på himmelflugt

Antallet af patienter, som behandles på privathospital, er steget markant.

I 2019 blev knap 132.000 borgere henvist til udredning eller behandling på et privathospital. To år senere var det tal steget til mere end 172.000 borgere. Det viser tal fra Danske Regioner.

Årsagen er blandt andet coronapandemien, som fra foråret 2020 tvang de offentlige sygehuse til at udskyde mange operationer og behandlinger.

Samtidig er det offentlige sundhedsvæsen hårdt presset af blandt andet mangel på sygeplejersker.

Og i de første otte måneder af 2022 er 22 procent flere borgere henvist til et privathospital end i samme periode i rekordåret 2021.

På Fyn har corona også givet lange ventelister, hvilket har fået Odense Universitetshospital til at opfordre patienter til at gå til privathospitalerne.

I dag skal vi forbi et astronomisk beløb, der knytter sig til sagen om Roskilde Bank.

Vi skal også forbi et – ikke helt så højt – men stadig meget højt beløb for et juletræ, inden vi tager en tur til Kina og Rusland.

Velkommen til dagens overblik.

Tidligere direktør for Roskilde Bank skal betale 231 millioner kroner i erstatning

Tidligere direktør for Roskilde Bank Niels Valentin Hansen skal betale 231.725.168 kroner til Finansiel Stabilitet for sin rolle i bankens krak for mere end ti år siden. Det har Højesteret afgjort torsdag med en 61 sider lang dom.

Dermed har landets øverste domstol vurderet, at direktøren var erstatningsansvarlig for tab på fire aktiekreditter, der blev givet uden en kreditvurdering på forhånd.

Fire tidligere bestyrelsesmedlemmer er frifundet. Da sagen var for landsretten, blev alle de sagsøgte frifundet.

3. marts 2009 blev Roskilde Bank, som var en af de største provinsbanker, erklæret konkurs. Tabene løb op i cirka ti milliarder kroner. Særligt var engagementerne med fire ejendomsudviklere dyre.

690 kroner for et juletræ – stor forskel på land og by

Der er stor forskel på, i hvor høj grad man skal punge ud for et juletræ. Køber man det mest “almindelige” træ på to meter, skal man i gennemsnit slippe en 200-lap, men det kan blive meget dyrere.

Køber man sit juletræ på Østerfælled Torv i København, skal man eksempelvis af med 690 kroner, hvis man er på udkig efter et tre meter højt juletræ. Her koster træerne nemlig 230 kroner per meter.

Det er en pris, der er knap 73 procent højere, end hvis man køber sit juletræ på landet.

Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer bliver der solgt halvanden million juletræer i Danmark om året.

Kina antyder opblødning på nulsmittestrategi efter protester

Kinesiske myndigheder antyder nu for første gang en opblødning i landets strenge nulsmittestrategi i bekæmpelsen af coronavirus.

Det sker efter store protester i en række af landets største byer med krav om mere frihed og et opgør med den kinesiske strategi.

I forbindelse med et møde i Kinas nationale sundhedskommission forklarede vicepremierminister Sun Chunlan, der står i spidsen for den kinesiske coronaindsats, at virussen er svækket og i mindre grad gør folk syge.

Derudover fremhævede hun, at flere kinesere bliver vaccineret, og at der er større erfaring med at inddæmme virussen. Det fremgår af et referat på den kinesiske regerings hjemmeside.

Rusland vedtager lovgivning mod LGBT+-personer

Rusland strammer grebet endnu mere om LGBT+-personers rettigheder.

Onsdag stemte Ruslands overhus enstemmigt for at skærpe en kontroversiel lov, der forbyder, hvad lovforslaget kalder for "LGBT+-propaganda".

Loven vil forbyde alle russere at "promovere" eller "rose" homoseksuelle forhold. Man kan også blive dømt for offentligt at sige eller antyde, at homoseksuelle forhold er normale. Det skriver CNN.

Landet forbyder også "pædofilipropaganda", som den russiske regering ofte blander sammen med homoseksualitet, og propaganda af kønsskifte i reklamer, bøger og film.

Klimaordførers arbejdsgiver undrede sig over høje taxaregninger

Den nyvalgte klimaordfører for Alternativet, Theresa Scavenius, har ved talrige lejligheder erklæret sin modstand mod biler. For de ”optager ekstremt meget plads”, som i stedet kunne have været brugt til ”grønne byrum for alle borgere”, som hun har formuleret det.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser dog, at hendes arbejdsgiver, Aalborg Universitet, har stillet spørgsmål til de “forholdsvis mange penge”, Scavenius har brugt på taxaudgifter.

På et ni dages skriveophold i Stockholm i november sidste år kørte Theresa Scavenius eksempelvis i taxa for 2134 kroner.

Aalborg Universitet spurgte efterfølgende til, hvorfor billigere offentlige transportmidler ikke var valgt i stedet. Det fremgår ikke af aktindsigten, om Scavenius har svaret på spørgsmålet.

Theresa Scavenius har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2.

Normalt går 53-årige Dorthe Ørn Altofte ud og køber adventsgaver til sine børn og børnebørn.

I år bliver det dog anderledes.

Hendes fire børn, tre svigerbørn, to børnebørn samt et bonusbarn og bonusbarnebarn kan se frem til hjemmelavede gaver.

- De får hjemmesyet og hjemmestrikket tøj, vores voksne børn får ting, de kan bruge til boligen samt hjemmelavede småkager og knækbrød, fortæller Dorthe Ørn Altofte, der bor med sin mand og deres fire schæferhunde i Lundby på Sydsjælland.

Det gør de for at spare penge – ligesom mange andre danskere.

Stigende priser betyder mindre gaver

Nye tal fra Yougov lavet for Nordea viser, at danskerne i år vil bruge 3490 kroner i gennemsnit på gaver til familie og venner, hvor vi i 2021 brugte 3707 kroner.

Dermed bliver der enten lagt færre eller mindre gaver målt på budget under juletræerne i de danske stuer. Det vurderer Ida Marie Moesby, der er privatøkonom i Nordea.

- Gavebeløbet vil vi sætte ned. Oveni skal det lægges, at priserne er steget. Så det er nok betydeligt mindre gaver, vi får i år, siger hun.

Selvom danskerne forventer at bruge færre penge på julegaverne, er det en anden sag med de øvrige juleindkøb.

Inflation på over 15 procent på fødevarer

Undersøgelsen fra Yougov viser, at danskerne i gennemsnit brugte 1772 kroner på julearrangementer, mad og pynt sidste år.

I år ligger det forventede forbrug på 1920 kroner, og det stemmer overens med, at forbrugerpriserne siden sidste år er steget med 10,1 procent.

Budgettet kan ikke holdes nede

Dorthe Ørn Altofte, omsorgsmedhjælper

- På fødevarer ligger inflationen på over 15 procent, og derfor skal man jo så ud og bruge mere på at få det samme, fortæller Ida Marie Moesby.

Hun har et bud på, hvorfor danskerne trodser inflationen og alligevel bruger flere penge på julemiddagen og julefrokoster.

- Traditioner er noget, danskerne prioriterer højt, siger Ida Marie Moesby.

Julemiddagen bliver dyrere

En af de danskere, der føler, at pengene skal række længere, og som derfor har sat budgettet op i år, er Dorthe Ørn Altofte.

- Vi tænker meget over, hvad vi køber, og hvor vi køber det henne. Og det betyder, at når tilbudsaviserne kommer, så sidder man jo nærmest og læser dem fra ende til anden for at være sikker på, at vi får de bedste tilbud, fortæller Dorthe Ørn Altofte.

På gården i Lundby, hvor Dorthe Ørn Altofte bor, bliver julemiddagen dyrere i år end sidste år.

- Vi kommer til at bruge lidt mere på mad. Budgettet kan ikke holdes nede. Du skal jo bare købe en liter mælk, så kommer du af med 15 kroner, fortæller Dorthe Ørn Altofte.

I år har Dorthe Ørn Altofte og hendes mand budgetteret med 350 kroner per næse for julemiddagen. Sidste år lød kuvertprisen på cirka 200 kroner.

Og det er ikke kun i julen, at det vil blive dyrere at købe ind i supermarkederne. Næste år vil det koste en dansk familie bestående af to voksne og to børn 23.000 kroner ekstra, viser tal fra Danske Bank.

- Vi er begyndt at spise grød og hjemmelavet suppe uden kød i for at spare. Heldigvis er det også sundt, fortæller Dorthe Ørn Altofte, der er begyndt og vil blive ved med at finde gode tilbud.

Der er plads til både barnevogn og klapvogn lige ved hoveddøren, og indenfor i det nybyggede rækkehus er der 118 kvadratmeter at boltre sig på.

For 33-årige Claus Jørgensen, hans kæreste og deres søn på halvandet år er det en stor kontrast til den fjerdesalslejlighed på indre Nørrebro, hvor de boede før.

En anden kontrast er stilheden her midt i den københavnske bydel Tingbjerg.

- Vi har boet her i et år nu, og det har været usandsynligt stille og roligt. Her er meget fredeligt – grænsende til det kedelige, siger iværksætter Claus Jørgensen med et smil.

Han er en lille del af en stor omvæltning, der er i gang i Tingbjerg.

I årevis har bydelen optrådt på skiftende regeringers lister over ghettoer, hårde ghettoer, parallelsamfund og omdannelsesområder. Det har betydet, at Tingbjerg er blevet omfattet af vidtgående tiltag fra den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018.

Et af de mange tiltag handler om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i 2030. Mens der rives boligblokke ned i andre udsatte boligområder som Vollsmose og Gellerup for at leve op til dette krav, har man i Tingbjerg valgt at fortætte området med nybyggeri – herunder de private rækkehuse.

Men selvom flere byggeprojekter i området kun er ved at blive påbegyndt, er der allerede tegn på forandring.

1. december har Indenrigs- og Boligministeriet offentliggjort nye lister over parallelsamfund, og her optræder Tingbjerg ikke længere. For beboernes indkomst sammenlignet med indkomsten i hele Region Hovedstaden er steget.

I flere år har Tingbjerg alene optrådt på de omdiskuterede lister på grund af beboernes etniske baggrund, deres uddannelsesniveau og indkomst, mens andelen af kriminelle og arbejdsløse flere gange har ligget under de fastsatte kriterier.

Sammenhold i rækkehusene

Claus Jørgensen er glad for at være flyttet til Tingbjerg, men han har endnu til gode at knytte bånd til beboerne i de almene lejligheder, fortæller han.

- Det er vanskeligt at lære de oprindelige beboere at kende. Der er ikke et naturligt mødested, siger han.

Til gengæld er der skabt et godt sammenhold mellem rækkehusejerne. Det viser sig, at de fleste kommer fra Nørrebro med små børn, fortæller han.

For at nå målet om at komme parallelsamfund til livs inden 2030 forsøger politikere og boligorganisationer netop at blande beboere i de udsatte boligområder.

Nye beboere er bedre til at sladre

Pernille Høholt er formand for boligforeningen SAB's afdelinger i Tingbjerg og har boet i området siden 1984.

Der er tyvekoster, der udveksles fra én bil til en anden, og der er stofsalg, ligesom der er alle andre steder. Men det er blevet meget bedre i forhold til kriminaliteten herude

Pernille Høholt, formand for SAB i Tingbjerg

Hun oplever ikke, at de nye private boliger, der begynder at dukke op i området, har ændret mærkbart ved beboersammensætningen.

Men det har til gengæld nye krav til tilflyttere i de almene boliger i området, fortæller hun.

- De nye regler om, at du skal være i arbejde og have en vis indkomst, hvis du skal flytte ind herude, har gjort noget ved udviklingen, siger hun.

Den analyse deler seniorforsker ved Aalborg Universitet Mette Mechlenborg, der er en af forskerne bag en stor følgeevaluering, der i ti år skal følge Tingbjerg og de øvrige 14 boligområder, der i 2018 var på listen over ”hårde ghettoer”.

Med den naturlige cirkulation i boligområderne ændrer nye krav helt automatisk beboersammensætningen, fortæller hun. Til gengæld mener flere forskere, at det er for tidligt at pege på effekterne af de store omdannelser i landets udsatte boligområder.

Hvad angår ejere og lejere i de nye private boliger i området, har Pernille Høholt til gengæld nogle særlige forventninger. Hun har nemlig hørt, at disse beboere ikke finder sig i så meget.

- De sladrer lidt hurtigere til politiet, og det må de gerne, siger hun.

Er der stadigvæk noget at sladre til politiet om herude?

- Selvfølgelig er der det. Der er tyvekoster, der udveksles fra én bil til en anden, og der er stofsalg, ligesom der er alle andre steder. Men det er blevet meget bedre i forhold til kriminaliteten herude. Der er ganske få indbrud og ingen overfald på gaden eller bander, fortæller hun.

Skudepisoder skaber stadigvæk utryghed

40-årige Sumira Usmen fra Pakistan har boet i Tingbjerg i otte år. Hun bryder sig ikke om området, for de seneste års nyhedsudsendelser om drab i området har gjort hende utryg, og hun synes ikke, at hun har oplevet nogen positiv udvikling.

- Jeg synes, at det er godt, at området er kommet af listen. For jeg har hørt, at det er et dårligt sted at bo, siger hun på engelsk.

Københavns Kommunes seneste tryghedsmåling viser, at der i 2021 blev anmeldt 212 tilfælde af borgervendt kriminalitet, hvilket svarer til 19 anmeldelser per 1000 indbyggere – et antal, der er lavere end gennemsnittet for hele København, som er 35.

Til gengæld er 26 procent af beboerne i området utrygge ifølge undersøgelsen. Det er langt over gennemsnittet på 9 procent for hele København. Og der peges særligt på skyderier og bandekonflikt som årsag til utrygheden.

Sumira Usmen er hjemmegående og bor med sin mand og to små børn. Hun vil gerne flytte væk fra Tingbjerg, men hun oplever, at der er lange ventelister til andre almene boligforeninger i København.

27-årige Fatima Mouib tager 9. klasse på VUC, og ellers passer hun sine børn på to og fire år. Hun har boet i Tingbjerg i fire år og fortæller, at det er et godt sted at bo.

- Jeg har ingen dårlige oplevelser, siger hun på engelsk.

Fatima Mouib har ligesom Sumira Usmen svært ved at pege på, at der skulle være sket nogen forandring i området i den tid, hun har boet der.

Skolelederens julekort i postkassen

Midt i Tingbjerg ligger den lokale folkeskole, Tingbjerg Skole og Fritid, hvor områdets kommende generation af medborgere "uddannes og dannes", som skoleleder Marco Damgaard formulerer det.

Den socialdemokratiske byrådspolitiker fra Herlev har i flere år haft visioner ikke alene på skolens, men på hele Tingbjergs vegne. Han glæder sig over, at Tingbjerg nu ikke længere er på listen over parallelsamfund.

- Det her er et bevis på, at den positive udvikling er i gang, siger han.

Marco Damgaard blev ansat på skolen for otte år siden, og han mener selv, at der har været en positiv udvikling i området – der har været en "demokratisk dannelse", siger han.

Han henviser til, at skolen uden problemer afholder Uge Sex med seksualundervisning, hænger et regnbuefarvet pride-flag op i skolegården under Copenhagen Pride, som viser støtte til blandt andre homoseksuelles rettigheder, og flere gange har de haft en jødisk overrabbiner på besøg til dialog.

- Det viser, at der er tryghed og plads til forskellighed, mener han.

Desuden er det lykkedes at hæve andelen af elever på skolen, der som minimum får karakteren 02 i dansk og matematik ved afgangseksamen, ligesom flere af skolens elever fortsætter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Skolelederen håber, at den positive udvikling i området vil blive forstærket med de nye tilflyttere.

Ved juletid sidste år skrev han derfor en stak julekort og afleverede dem i postkasserne i de nye rækkehuse, fortæller han. Siden har han holdt møde med flere af tilflytterne for at overbevise dem om, at de bør lade deres børn indskrive på den lokale skole.

- Jeg håber ikke, at de mange nye borgere, der flytter hertil, kører ud af Tingbjerg for at gå på arbejde og i skole. Jeg håber, at de vil gå i daginstitution og skole her og være en del af fællesskabet, siger han.

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), glæder sig også over, at Tingbjerg ligesom det københavnske boligområde Aldersrogade nu ikke længere er på listen over parallelsamfund.

Samtidig lover hun, at det ikke får politikerne til at vende fokus væk fra områderne fremover.

- Vi hviler ikke på laurbærrene. Udviklingen i Tingbjerg kommer til at fortsætte, og vi vil fortsat have fokus på tryghed og sikkerhed særligt i aftentimerne, siger hun.

Kommunen og boligforeningerne i Tingbjerg havde allerede sat gang i udviklingsplaner for området før 2018, og de nuværende resultater tilskriver overborgmesteren områdets beboere og medarbejdere samt politikerne i kommunen.

Kinesiske myndigheder antyder nu for første gang en opblødning i landets strenge nulsmittestrategi i bekæmpelsen af coronavirus.

Det sker efter store protester i en række af landets største byer med krav om mere frihed og et opgør med den kinesiske strategi.

I forbindelse med et møde i Kinas nationale sundhedskommission forklarede vicepremierminister Sun Chunlan, der står i spidsen for den kinesiske coronaindsats, at virussen er svækket og i mindre grad gør folk syge.

Derudover fremhævede hun, at flere kinesere bliver vaccineret, og at der er større erfaring med at inddæmme virussen. Det fremgår af et referat på den kinesiske regerings hjemmeside.

- Landet står over for en ny situation og nye opgaver i epidemiforebyggelsen og -kontrollen, sagde Sun.

Vicepremierministeren nævnte ikke konkret nulsmittestrategien, men lagde op til nu at "optimere" test-, behandlings- og karantænepolitikken og sagde, at indsatsen skal være med mennesket i fokus.

- Der skal tages små skridt uden at stoppe op, forklarede Sun.

Lempelser i flere byer

Onsdag ophævede storbyen Guangzhou, der har været centrum for voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, delvist coronanedlukningerne i syv af byens distrikter trods høje smittetal.

Også i byen Chongqing blev restriktionerne lempet. Her får nære kontakter nu mulighed for at gå i karantæne i eget hjem frem for i myndighedernes isolationsfaciliteter, som det hidtil har været påkrævet.

Nyhedsbureauet AP rapporterer desuden, at flere større byer, herunder Shijiazhuang og Chengdu, torsdag har meddelt, at de lemper testkravene og kontrollen med indbyggernes bevægelser. I nogle områder er markeder og buslinjer genåbnet.

Lempelserne og udmeldingen fra vicepremierministeren synes at signalere et markant skifte i Kinas nulsmittestrategi, der har betydet omfattende nedlukninger, konstante tests og rigide karantæner.

Måske endda begyndelsen på enden for den kinesiske strategi, vurderer analytikere fra den australske tænketank ANZ Research.

- Vi tror, at de kinesiske myndigheder går over til en "lev med covid"-tilgang, som afspejles i nye regler, skriver de i et notat ifølge nyhedsbureauet AFP.

Løbet er kørt

Ifølge danske Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er der da heller ikke længere en vej frem for den kinesiske nulsmittepolitik. Det forklarede han onsdag i et interview med TV 2.

- Det er der ikke for noget land, og det er der heller ikke for Kina. Status quo er ikke en mulighed, og at prøve at fastholde den politik i 2023 vil kun forstærke spørgsmålet: Hvad er jeres exitstrategi for nultolerancepolitikken? Er der nogen? sagde han.

Den danske professor mener, at der kun er én vej frem for kineserne: en tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner.

Historiske protester

De kinesiske myndigheders udmelding om en tilsyneladende opblødning i strategien kommer, mens Kina nærmer sig treårsdagen for de første rapporterede coronatilfælde i december 2019.

Mens store dele af verden for længst har fjernet deres coronarestriktioner, har Kina opretholdt sin strenge nulsmittepolitik trods store økonomiske og menneskelige konsekvenser.

I forbindelse med en dødsbrand i Urumqi i Xinjiang i sidste uge blev coronareglerne beskyldt for at være skyld i, at beboere blev fanget i bygningen.

Det blev katalysatoren for den vrede og de protester, som siden har spredt sig til adskillige byer, herunder Beijing, Shanghai og Guangzhou.

Protesterne er blevet kaldt det største oprør i Kina siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Foruden et opgør med coronastrategien har demonstranterne krævet større politiske reformer, og nogle har ligefrem krævet præsident Xi Jinpings afgang.

Ved onsdagens udmelding nævnte Sun Chunlan ikke protesterne med ét ord.

Til gengæld gjorde hun en dyd ud af at understrege, at de kinesiske myndigheders håndtering af coronapandemien over de seneste tre år altid har haft folks sikkerhed og sundhed for øje.

Bankerne må indstille sig på, at de kommer til at lide større tab, end det har været tilfældet de senere år.

Sådan lyder formaningen fra Nationalbanken i en analyse, der er udkommet torsdag og sætter fokus på den finansielle stabilitet herhjemme i lyset af de høje renter og den høje inflation.

Tabene vil blandt andet opstå på privatkundeområdet. Mange boligejere er presset af, at renten på deres boliglån er steget og måske vil stige yderligere.

Samtidig har de fået stigende udgifter til fødevarer og energi.

- Det gør boligejerne sårbare over for ledighed og øger risikoen for misligholdelse af lån. Flere misligholdte lån vil i kombination med faldende boligpriser føre til kredittab i bankerne, lyder vurderingen i analysen.

Både borgere og virksomehder

Nationalbankens prognose viser i den forbindelse, at én ud af 10 boligejere, der har købt bolig de seneste år, vil stå med en gæld, der overstiger boligens værdi.

Men også erhvervskunderne vil blive ramt. Nationalbanken forventer, at særligt små virksomheder kan blive udfordret af, at kunderne har færre penge til rådighed, samtidig med at omkostningerne stiger.

- Det kan især give tab i de mellemstore banker, der har store eksponeringer mod dette segment, lyder vurderingen.

Alt i alt opfordres bankerne til at agere mere forsigtigt den kommende tid og sikre, at kapitalberedskabet er tilstrækkeligt stort.

- I Nationalbankens stresstest kommer enkelte systemiske kreditinstitutter tæt på kapitalbufferkravene i en hård recession.

- De har derfor brug for deres nuværende kapitaloverdækning til at modstå stress, står der i analysen.

Det vil ikke længere få konsekvenser at dele falsk information om coronavirus på Twitter, skriver CNN Business. Endnu et tegn på, hvordan Elon Musk planlægger at transformere det sociale mediefirma, han købte for en måned siden. I 2020 udviklede Twitter et omfattende sæt regler, der forsøgte at forbyde “skadelig misinformation” om virussen og dens vacciner. […]

Det danske herrelandshold havde ambitioner om at vinde VM-guld, da de rejste til Qatar, men efter tre gruppekampe er det slut.

Onsdag aften stod det klart, at Danmark er ude af VM.

Danmark tabte 0-1 til Australien, hvilket efterlader det danske hold på en øjeblikkelig sidsteplads i Gruppe D.

Velkommen til dagens overblik.

Flybilletter er historisk billige

Står du og gerne vil bestille en rejse væk fra vinterkulden, er der gode nyheder.

Flybilletterne er nemlig lige nu historisk billige, viser tal fra prisportalen Travelmarket.

Faktisk er priserne på flybilletter for rejser i uge fire næste år lige nu så lave, at de ligger under niveauet, man så, før coronapandemien ramte.

En billet fra København til en europæisk destination i uge fire koster i gennemsnit 390 kroner.

DR dropper 'Disney Sjov'

I mere end tre årtier har børnefamilier samlet sig i sofaen foran fjernsynet fredag aften og set alt fra 'Bubbi bjørnene' og 'Peter Plys' til 'Chip & Chap' og 'Timon & Pumpa'.

Men det er nu slut. På et pressemøde onsdag meldte DR ud, at de i stedet skifter Disney Sjov ud med et nyt program.

Fremover skal der sendes 'FredagsTamTam'. Programmet får premiere fredag 6. januar 2023 og sendes hver fredag klokken 19.00.

Løbet for nultolerance er kørt for kineserne, siger ekspert

Kina er nået til dét, eksperter i pandemihåndtering kalder en brændende platform.

De vurderer, at der ikke længere er en vej frem for den nultolerancepolitik over for corona, som Kina har fastholdt i snart tre år.

En mulighed er at åbne samfundet og lade virussen løbe vildt for at opbygge immunitet. Men det tvivler Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, på, at Kinas sundhedsvæsen kan holde til.

En anden mulighed er at følge samme strategi som de fleste andre lande i verden: En tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner. Men også den model har sine udfordringer, lyder det.

Lytter du til det samme som resten af Danmark?

Hvilke sange har du lyttet til på repeat i 2022?

Du har højst sandsynligt hørt 'Stor mand' med Andreas Odbjerg og Tobias Rahim. I hvert fald er sangen den suverænt mest spillede sang i Danmark i 2022.

Årets Spotify Wrapped viser, at danskerne stadig er allermest vilde med rapmusik. Årets mest streamede kunstner er nemlig rapperen Gilli, og på topfem findes også Kesi og Artigeardit.

Det viser årets Spotify Wrapped, og du kan se resten af listen her.

Over 10.000 malerier forsvandt på 6 dage

I sidste måned blev et museum i den ukrainske by Kherson plyndret for en række kunstværker.

Samlingen indeholdt blandt andet ortodokse ikoner fra 1600-tallet og malerier af mestre som Ivan Aivazovsky, der kan sælges på auktion for flere millioner danske kroner stykket.

Ifølge de ansatte på museet var nogle af de 70 russere, som hentede malerierne, formentlig civilklædte medlemmer af den russiske sikkerhedstjeneste FSB, mens andre var soldater i uniform.