Midt i overfloden af mennesker og biler, der har fundet vej til årets største kamp i collegefootball, skærer Grayson Miller igennem den klassiske amerikanske selvforståelse.

Adspurgt om hvordan han egentlig synes, det går i Amerika, svarer han prompte:

- Dit spørgsmål provokerer mig.

- Men jeg er med på, hvor du vil hen, og det er jo klart som dagslys, at vi er ”temmelig fucked”. Ikke så meget ”bullshit” der.

- Økonomien … og så de der vanvittige folk, der ser valgsnyd overalt, siger Grayson Miller.

Ingen udsigt til bedring så længe vrede er et effektivt redskab i den politiske værktøjskasse

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker, TV 2 Utallige undersøgelser peger i samme retning

Han er vist nok provokeret, fordi vi er ”bedrevidende europæere”, og at han har tjent i militæret. Han er familiefar, ”noget med byggeri” og bander meget, men alt sammen med et smil, som han står der midt i den unikke amerikanske tradition: Tailgating.

Ritualet voksede sig stort med masseproduktionen af biler og transportable grillsæt og plastikkølere, der gjorde komfort til allemandseje, og går kort fortalt ud på at åbne ladet på sin truck og spise og drikke ind til kampstart.

Men selv ikke en weekend med 92.746 på stadion og en sejr til hjemmeholdet fra Georgia over naboerne fra Tennessee kan dække over det, som utallige undersøgelser sætter tal på.

Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil se forandring

Jeremy Owens, republikansk vælger

To tredjedele af amerikanerne siger, at landet er på sit dårligste sted i nyere tid, og mere end en tredjedel svarer, at de er så stressede, at de ikke kan fungere de fleste dage. Så dystre er svarene i en undersøgelse fra den amerikanske sammenslutning af psykologer fra oktober i år, som også viser dyb mistillid til det politiske system.

Det er den traditionelle amerikanske selvforståelse, der med bred opbakning i den amerikanske befolkning bliver skrevet om i de her år.

Obama har ændret tilgang

Amerika har ellers været som et af de bannere, turistguider holder op:

Følg os. Følg De Forenede Stater i Amerika. Følg os, fordi vi reddede Europa fra nazisterne og Asien fra det imperialistiske Japan. Følg os, fordi vi gav verden den selvindlysende sandhed, at alle mennesker er skabt lige.

Vi opfandt kemoterapi, lynlåsen, mobiltelefoner, internettet, dampmotoren og en vaccine mod polio. Og så reddede vi Europa igen – denne gang fra Stalins kommunisme.

Følg os, fordi vi er den skinnende by på toppen af bakken. Vi er drømmenes Hollywood og lysets Las Vegas og verdens hovedstad, der er så fantastisk, at vi navngav den to gange, New York, New York. Vi er Frihedsgudinden, Marshall-hjælpen, Disney og Super Bowl.

I sin indsættelsestale i 2009 henviste Præsident Barack Obama til "the greatness of our nation". Han beskrev en storhed, som aldrig har været givet, men som er blevet bygget. Ikke af de arbejdssky, der blot søger penge og berømmelse. Men af de risikovillige. Dem som skabte og turde – nogle af dem hyldet, men hyppigere mænd og kvinder usynlige i deres slid, som har bragt Amerika op ad den lange, ujævne sti til nutidens rigdom og frihed.

Syv et halvt år senere gentog Obama præmissen. I et indlæg for magasinet Wired opfordrede den afgående præsident folk til at ignorere kynikerne og deres "overdrevne påstande om vort lands forfald, eller at verden er ved at gå op i sømmene".

- Sandheden er, at hvis du skulle vælge en hvilken som helst tid i menneskets historie at være i live, så ville du vælge denne. Lige her i Amerika, lige nu, skrev Obama.

Den amerikanske drøm har det svært

Problemet i dag er, at sliddet dårligere kan betale sig – det er meget mere sandsynligt at udleve ’den amerikanske drøm’ i Danmark end i USA – og rigdommen bliver spist op af inflationen, som betyder, at de kyllingebryster, der bliver smidt på grillen til dagens tailgate, nu koster 17,4 procent mere end samme tid sidste år.

- Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil gerne se forandring i forhold til, hvor vi er på vej hen, lyder dommen fra Jeremy Owens, som er hoppet fra at stemme demokratisk til republikansk ved det her valg.

Det er ikke et bundsolidt datagrundlag, men efter at have snakket med ti amerikanere denne eftermiddag, er der umiddelbart kun to med positivt syn på tingenes tilstand.

- Måske fordi jeg er forelsket

Den ene siger, at det måske er fordi, han ikke går op i politik, men netop har fået en kæreste og ”er vanvittigt forelsket” og den anden, at hun ”faktisk føler håb for,” at hendes overbevisninger ”vil blive hørt med det nuværende flertal i Højesteret”. Hun er særligt begejstret for den nylige sejr for abortmodstandere.

Ordene falder også anderledes fra tidligere præsident Obama i den her valgkamp. Til et vælgermøde i Pennsylvania for få dage siden talte han i skarpe vendinger om et demokrati i fare.

- Når demokratiet går i stykker, kommer folk til skade, sagde Obama.

Hans afløser som præsident, Donald Trump, har efterhånden malet med samme mørke pensel i flere år.

- Hvis du vil stoppe ødelæggelsen af vores land og redde den amerikanske drøm, så må du på tirsdag stemme republikansk i en gigantisk rød bølge, sagde han til et vælgermøde ligeledes i Pennsylvania.

Amerikanerne frygter hinanden

Den pessimistiske udvikling har været undervejs længe og kan senest forklares med coronapandemien, 6. januar angrebet på Kongressen, en voldsomt splittet politisk debat og inflationen i en uskøn blanding med den konstante larm fra sociale medier, et polariseret mediebillede og en regulær stormflod af politiske reklamer, der for størstedelens vedkommende varsler dommedags komme, hvis krydset bliver sat ved den ene kandidat frem for den anden.

Hele 80 procent af vælgerne i USA – både demokrater og republikanere – har en følelse af, at deres respektive politiske opposition udgør en trussel, som kan risikere at ødelægge USA. Det viser en måling fra oktober foretaget af NBC News.

Det er langt fra første gang, at vrede har defineret Amerika. Vrede er en amerikansk tradition. Fra nationens fødsel hen over de store sociale bevægelser for kvinders og sortes rettigheder har uretfærdighedens vrede været en stærk drivkraft.

Men tempoet og typen af vrede har forandret sig.

Vrede fører til had

En undersøgelse fra University of California med et usædvanligt stort datagrundlag på 8620 respondenter fandt, at en ud af fem amerikanere var enige i, at vold nogle gange er nødvendigt for ”at beskytte amerikansk demokrati”, når ”de valgte ledere ikke vil”.

Af dem, som sagde, at vold nogle gange kan være forsvarligt, svarede 12 procent, at de personligt er villige til ”at true en person”, 10 procent sagde, at de ville ”skade en person” og 7 procent sagde, at de ville klar til at ”dræbe en person”.

Mandag morgen har indfundet sig på Marienborg, hvor anden dag i bestræbelserne på at danne en regering er gået i gang.

Mette Frederiksen (S), der leder forhandlingerne, har mandag sat Folketingets partier i stævne med fokus på sundhedspolitik.

- Vi tager både hul på den diskussion, der er nødvendig i forhold til vinteren, men også de helt aktuelle og akutte udfordringer med ventelister, siger den socialdemokratiske formand og kongelige undersøger til den ventende presse forud for dagens møder.

Partierne vil ét for ét ét indfinde sig på Marienborg fra klokken 9.30.

Mette Frederiksen bekræfter, at de egentlige politiske forhandlinger begynder mandag.

- Nu går vi i gang. Vi havde en rigtig god fredag, men sættemøderne er forbi, siger Mette Frederiksen og uddyber:

- Jeg er egentlig overrasket over, hvor mange partier, der bliver ved forhandlingsbordet, og som har planer om at gå konstruktivt ind i de videre drøftelser.

Kun ét parti er indtil videre helt ude af regeringsforhandlingerne – Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Under fredagens sættemøder, hvor partierne efter størrelse var til det første møde med Mette Frederiksen på Marienborg efter valget, deltog Nye Borgerlige ikke, da det tidspunkt, partiet havde fået, "ikke passede i kalenderen".

De deltager dog i mandagens møde om sundhedsvæsenet.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering hen over den politiske midte. Også Radikale Venstre og Moderaterne har samme ambition.

Dansk Folkeparti har mange forslag

Dansk Folkeparti med formand Morten Messerschmidt og næstformand René Christensen i front er som de første ankommet til Marienborg.

Inden dagens politiske forhandlinger siger Messerschmidt:

- Sundhed er et af de allervigtigste områder. Vi har rigtig mange store som små forslag med til forhandlingerne.

Professor peger på akut problem

Fra flere andre sider er der også meninger om, hvilke sundhedsmæssige emner der først skal på forhandlingsbordet.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard mener, at det mest presserende og helt akutte problem i det danske sundhedsvæsen – både på kort og lang sigt – er manglen på arbejdskraft.

Udover manglen på varme hænder og personale er der også akutte problemer med planlagte operationer på de offentlige sygehuse, lyder det.

- De er, om ikke gået helt i stå, så faldet meget i antal, siger han til TV 2.

På kort sigt kan akutpakker være en hjælp i form af lønbonusser nu og her, vurderer professoren. Men på længere sigt mener Jes Søgard, at der skal et permanent lønløft til visse grupper i den offentlige sektor.

Sygeplejerske kræver ligeløn

På Bispebjerg Hospital mener intensivsygeplejerske Catrine Thomsen, at der skal ligeløn til for at få flere kollegaer og dermed et bedre arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.

- Man kan ikke løse vores udfordringer, hvis vi ikke får ligeløn. Vi kan simpelthen ikke rekruttere nok folk ind i faget, siger hun til TV 2.

Ifølge Catrine Thomsen skal der ske et generelt løft i de kvindedominerede fag for at gøre det attraktivt at arbejde i det danske sygehusvæsen.

- Det er ikke fordi, at løn er det hele, men når vi ligger så langt bagud i forhold til andre uddannelser, så er der jo noget galt, siger sygeplejersken.

En række partier har i løbet af valgkampen fremlagt hvert deres bud på en akutpakke.

Socialdemokratiet har foreslået at afsætte en milliard kroner i første halvdel af 2023 til syv tiltag – blandt andet lønbonusser til medarbejderne Venstre har tidligere foreslået at afsætte en milliard kroner om året til bekæmpelse af ventelister. Derudover vil partiet give to milliarder kroner om året i 2023 og 2024 til en kriseplan, som handler om at forbedre arbejdsmiljøet på sygehusene Moderaterne ønsker at afsætte 1,68 milliarder kroner i 2023 til en akut redningspakke for sundhedsvæsnet. Pakken indeholder blandt andet et midlertidigt fuldtidstillæg for professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere

Mens andelen af unge, der ryger cigaretter, er faldet de senere år, er der til gengæld flere, som bruger alternative nikotinprodukter som eksempelvis e-cigaretter, tyggetobak, snus eller nikotinposer.

Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse har forbruget været støt stigende det seneste årti.

Aktuelt er det hver tredje af de 15- til 29-årige, der bruger mindst ét nikotinprodukt hver dag eller lejlighedsvist.

Halvdelen af dem - i alt 14 procent af aldersgruppen - bruger udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter - især snus og nikotinposer er udbredt.

Påvirker den umodne hjerne

Det er en bekymrende udvikling, for nikotin skader børn og unge langt mere end hidtil antaget, lyder det fra professor i lungemedicin Jørgen Vestbo.

- Vi har i mange år gået og sagt, at nikotin ikke er det store problem, og det er det nok heller ikke hos voksne.

- Men hos børn og unge er det et problem. Det påvirker den umodne hjerne langt mere, end vi har troet og frygtet, siger professoren.

Han er formand for den arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse, som står bag rapporten.

- Man får skabt en hjerne, der er bygget til at være afhængig - ikke bare af nikotin. Det kan også være af alkohol og stoffer. Man får simpelthen skabt de hjernebaner, der fremmer afhængighed senere i livet.

En anden konsekvens af unges nikotinforbrug er ifølge professoren, at nikotinforbrug hos børn og unge kan give koncentrationsbesvær og øget risiko for at udvikle angst og depression.

Ønsker neutrale pakninger på nikotinprodukter

Jørgen Vestbo mener, at der skrues på en lang række knapper for at forebygge, at børn og unge får smag for de alternative nikotinprodukter.

- Det, vi ved fra tobaksforebyggelse, er, at man skal sætte bredt ind. Der skal være strukturelle tiltag - at man hæver prisen på produkterne og gør dem mindre tilgængelige. Så skal man huske, at skoletiden ikke bare er røgfri, men også nikotinfri, og sørge for, at det også håndhæves.

Vidensråd for Forebyggelse mener også, at man - ligesom med cigaretter - bør indføre neutrale pakninger på alle nikotinprodukter og forbyde smagsvarianter, så man ikke kan købe nikotinposer med smag af eksempelvis frugt eller cola.

I brancheorganisationen Nikotinbranchen understreger direktør Inger Schroll-Fleischer, at der er en aldersgrænse på 18 år for køb af nikotinprodukter.

- Branchen bakker op om aldersgrænsen, som producenterne selv satte på produkterne, før det blev et lovkrav. Vi bakker op om initiativer, der skærmer børn og unge mod nikotin i de miljøer, de færdes, og at man hindrer deres adgang til at købe de her produkter, siger hun.

Sharon Lemming er på indkøb efter en specialsyet undertrøje med et hylster under armhulen, der kan holde en pistol.

- Skumle typer, de kan bare prøve, siger hun og forklarer, at hun allerede har købt butikkens leggings med en indbygget lomme til et våben, men gerne vil have pistolen et mere komfortabelt sted end ved hoften, når hun går tur med hunden.

Alt det i hans fortid, det er ligegyldigt. Vi tror på syndsforladelse

Sheryl Brannon, republikansk vælger

I en sort ’Pro-Life, Pro-Gun, Pro-God’ T-shirt er den ikkevaccinerede biokemiker kørt nogle kilometer fra sit hjem til Adventure Outdoors, som – på en væg fyldt med rifler – skriver, at den er verdens største våbenbutik.

Kavaleriet fra højre

18.000 våben er på lager. Det samme er to meter høje armerede sikkerhedsskabe og taktiske ’cold steel’ tomahawkøkser. Der er en fuldt udstyret bar og 17 skydebaner. Under pandemien solgte de 6000 våben om måneden. I dag ryger der omkring 100 våben over skranken. En person har købt to semiautomatiske rifler, som han bærer i hver sin hvide boks.

Ved kassen småsludrer ekspedienten om, hvordan ”vi har brug for, at Demokraterne forsvinder fra jordens overflade, og kavaleriet fra højre kommer ridende ind og redder os”.

Sharon Lemming går ud igennem skydedørene – som stadig har et skilt påklistret, der annoncerer, at "denne ejendom ikke underkaster sig lokal lovgivning om maskepåbud" – smider indkøbet i sin bil, går med sin veninde hen over parkeringspladsen og tager imod et klistermærke med ”Run, Herschel, Run” fra en gruppe republikanske frivillige.

En halv time senere sænker hun hovedet og istemmer en bøn for en ny retning for Amerika.

Bønnerne er for en sejr til Herschel Walker, republikanernes kandidat til senatet i Georgia, som i dag fører kampagne foran Adventure Outdoors.

Det måske vigtigste valg i år

Valget mellem Walker og den siddende demokratiske senator, Raphael Warnock, er et af de mest afgørende for, om republikanerne eller demokraterne sidder på flertallet i Senatet de næste to år.

Herschel Walker er en legende i Georgia for sin tid som amerikansk fodboldspiller. Vinder af Heisman-trofæet (årets bedste collegespiller, red.) og senere professionel i NFL. Han og Donald Trump går helt tilbage til 1980'erne, hvor Walker var det største navn hos New Jersey Generals, som Trump kortvarigt var ejer af. I dag er de politisk allierede.

Med sit prædikende toneleje og med kraftig rygstøtte fra Trump cruisede han sig til den republikanske nominering og ankommer i dag i en skinnende rød bus dækket med eget ansigt og til tonerne af George Thorogoods ’Womanizer'-hit fra 1982, 'Bad to the Bone'.

Et modigt sangvalg, umiddelbart, eftersom Herschel Walkers kampagne har måttet forsvare sig mod en række alvorlige beskyldninger fra kvinder i hans fortid.

Abortmodstander – men under anklage for at betale kærestes abort

Han går til valg på socialkonservative værdier med abortmodstand, modstand mod rettigheder til transkønnede og traditionelle familieværdier som bærende dele af platformen, blandet med et stærkt fokus på amerikanernes pengepung midt under en buldrende inflation.

Se på prisen på benzin. Se på de åbne grænser.

Rusty Brannon, republikansk vælger

De seneste uger er han ikke desto mindre blevet ramt af en bølge af nationale overskrifter.

Det er kommet frem, at han er far til flere hidtil ukendte børn, og en tidligere kæreste beskyldte ham for hykleri, fordi han i 2009 skulle have betalt for hendes abort med deres fælles barn.

Herschel Walker har afvist historien. Hun har fremlagt kvitteringer.

Derudover beskylder en af hans sønner – den konservative influencer Christian Walker – sin far for at have truet moren og været helt fraværende i sønnens opvækst.

Så længe demokraterne ikke får magt

Intet af det bider på Sheryl og Rusty Brannon. De er taget til deres første politiske rally nogensinde i håbet om at få et billede med en mand, de har beundret i årtier. Rusty Brannon spillede som 'wide receiver' på samme college, som Herschel Walker ti år senere var den store stjerne, og han kan stadig huske, hvordan Walker i starten af 80'erne signerede en plakat til ham.

- Helt ærligt, alt det i hans fortid. Det er ligegyldigt. Vi tror på syndsforladelse, og det vigtigste er, at Demokraterne ikke får magt, siger Sheryl Brannon, som er pensioneret sygeplejerske.

- Måske har han betalt for en abort, jeg kender ikke fakta. Men se på inflationen. Se på prisen på benzin. Se på de åbne grænser. Se på alle de skatter, de sætter op. De siger, at de ikke vil hæve skatterne, men det er et bedrag. Med den ene hånd fastfryser de indkomstskatten, men med den anden finder de nye måder at kradse penge ind på, siger Rusty Brannon og forklarer, hvordan han i sit arbejde som apoteker oplevede, at hans virksomhed blev pålagt nye afgifter og myndighederne krævede, at han betalte for dyre certificeringer, som han aldrig skulle vise igen.

I det lys betyder Herschel Walkers fortid mindre.

Hans støtter – omkring 200 er mødt op denne dag i Smyrna – siger igen og igen, at de mener, at han har sonet sin fortid. Flere sporer samtalen ind på, at Demokraterne ikke har gjort nok for at adressere kriminalitet, inflation og immigration. De nævner en overdreven accept af "alle mulige alternative, homoseksuelle livsstile" og det urimelige i, at de skal betale for, at andre kan få eftergivet studiegæld, som præsident Biden har vedtaget.

Der er familier med små børn, flere veteraner, en større gruppe koreansk-amerikanske butiksejere.

- Benzin er for dyrt, kriminaliteten ude af kontrol

Nogle afviser helt beskyldningerne om aborten. Andre siger, at det betyder mindre for dem, om anklagerne er sande og mere, hvad han står for i dag. Hvad han vil gøre for Amerika.

Hovedsageligt ved de, at foran dem står den måske bedste 'runningback' i Georgias historie, at benzin er for dyrt, og at kriminaliteten er ”ude af kontrol” – der har været en blitz af politiske reklamer for Walker i Georgia, der viser brutale overfald og skyder skylden på Biden.

- Ingen af os er perfekte, men for mig er det vigtigste, hvad han har i sit hjerte i dag, og at han kæmper for de rigtige ting mod ham den skindøde, de kalder vores præsident, siger Sharon Lemming – kvinden med den nyindkøbte, pistoltilpassede undertrøje.

En ny undersøgelse fra Harvard-Harris viser, at det måske ikke kun er blandt de mest inkarnerede republikanske vælgere – dem som finder vej til en parkeringsplads foran en våbenbutik – at der er forskel på amerikanernes prioriteter, og det som Demokraterne sælger i midtvejsvalget.

Undersøgelsen viser, at de tre emner, som amerikanerne er mest bekymrede for, det er inflationen, økonomien/jobs og immigration.

Det er præcis de tre samme emner, som folk opfatter som republikanernes hovedprioriteter.

Samtidig viser undersøgelsen, at vælgerne ser Demokraterne som optagede af kvinders rettigheder, klimaforandringer og hændelserne 6. januar – eller ”nogle timers tumult ved kongressen for næsten to år siden”, som det ofte bliver omtalt i konservative medier.

- I er ikke klar til mig i dag

Begge kandidater til senatet i Georgia er sorte. Det er første gang, at det sker.

Men Herschel Walker ser ikke ud til at få mere end 2 procent af delstatens sorte stemmer mod Raphael Warnocks 89 procent, ifølge en meningsmåling fra University of Georgia.

Georgias sorte befolkning, som historisk hælder kraftigt demokratisk, køber ikke Herschel Walkers historie eller hensigter.

En pointe, som blev skrevet ud med flammeskrift i en prædiken fra pastor Jamal Bryant fra New Birth Missionary Baptist Church, en sort megakirke omkring 30 kilometer sydøst fra downtown Atlanta.

- I er ikke klar til mig i dag, advarede pastor Bryant sin forsamling.

- Siden Herschel Walker var 16 år gammel, har hvide mænd fortalt ham, hvad han skulle gøre, hvilken skole han skulle gå i, hvad han skulle spise, hvor han skulle løbe, sidde ned, sove, betale for aborter, købe et våben, og så tror du ikke, at de vil fortælle ham, hvordan han skal stemme.

Tilbage foran våbenbutikken bærer en lille dreng en kopi af Herschel Walkers ikoniske røde trøje med nummer 32 på ryggen fra hans tid som collegespiller i Georgia. Det viser sig, at drengen selv hedder Walker.

En person går rundt med en antiabort T-shirt, men forklarer, at intentionen er at støtte Walkers position som abortmodstander, ikke at udskamme ham.

De nyeste målinger viser tæt på dødt løb mellem republikaneren Herschel Walker og demokraten Raphael Warnock i senatsvalget i Georgia. Vinderen kan ende med at sikre sit parti flertallet i Senatet. Medmindre ingen af dem får mere end 50 procent af stemmerne. I så fald skal de ud i et omvalg 6. december i år.

Andy Taylor, som i 1980'erne turnerede verden tynd med det superpopulære new wave-band Duran Duran, har fået stadie 4-kræft i prostata.

Det oplyste gruppens tydeligt berørte forsanger, Simon Le Bon, på scenen, da gruppen blev indlemmet i den berømte Rock'n'Roll Hall of Fame lørdag aften i USA.

Begivenheden skulle have været en genforening af de gamle bandmedlemmer, men Andy Taylor kunne ikke deltage på grund af sin sygdom. I stedet videregav han et åbent brev, som Simon Le Bon læste højt på scenen.

- Adskillige familier har oplevet, hvordan sygdommen langsomt bliver værre og værre, og det samme gælder naturligvis os, skriver Taylor i brevet.

- Så jeg taler som et familiemenneske, men med allerstørste ydmyghed over for bandet, den bedste fangruppe, man kunne ønske sig, og denne exceptionelle ære.

Ikke livstruende

Andy Taylor skriver, at mens sygdommen ikke umiddelbart er livstruende, er det ikke noget, som kan helbredes.

Kræften blev opdaget for lidt over fire år siden og har altså gjort, at Andy Taylor ikke var i stand til at deltage ved Rock'n'Roll Hall of Fame-indlemmelsen.

- Trods mit holds fantastiske indsats var jeg nødt til at være ærlig over for mig selv og sige, at jeg både fysisk og psykisk ville gå lige til grænsen, skriver den i dag 61-årige guitarist.

- Men det skal ikke taget noget fra, hvad det her band (med og uden mig) har præsteret og vedligeholdt i 44 år.

Skiltes i 2006

Simon Le Bon mødtes efterfølgende med journalister, hvor han kaldte nyheden "fuldstændigt ødelæggende".

- Vi elsker Andy meget højt, sagde han.

- Jeg skal ikke stå her og græde. Jeg synes ikke, det ville være passende. Men det er det, jeg har lyst til.

Andy Taylor og Duran Duran gik fra hinanden i 2006.

Der er krig i Europa, priserne på energi og fødevarer er braget op, og det er særdeles usikre udsigter for verdensøkonomien.

Det er således med et dystert bagtæppe, at årets klimatopmøde - COP27 - søndag indledes i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.

Men klimaet venter ikke. Flere rapporter har for nylig vist, at den globale opvarmning er på vej langt over målene i Parisaftalen.

- Det er et afgørende klimatopmøde. Det er alle COP'erne fra nu af, lyder det fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace.

- Det er særligt vigtigt, fordi den overordnede problematik, der skal løses i år, er, at vi får etableret en mekanisme, hvor de rige lande med historisk ansvar for klimakrisen viser sig i stand til at leve op til deres mange løfter om penge til verdens fattigste, siger hun.

100 milliarder dollar i hjælp

De rige lande har tidligere lovet 100 milliarder dollar årligt til fattigere ulande fra 2020 til 2025. Det løfte har de dog ikke holdt.

I 2020 var det på omkring 80 milliarder dollar, men tallet har medført kritik fra ngo'er, da mange penge er taget fra udviklingsbistanden.

Ifølge Jens Mattias Clausen, EU-programchef i den grønne tænketank Concito, vil der til topmødet særligt være fokus på de emner, som betyder meget for de sårbare ulande:

- Det handler blandt andet om, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringer, der sker nu, hvordan man får hjælp, og hvem der skal finansiere det.

Der er tre søjler i klimafinansieringen fra rige til fattige lande: støtte til reduktion af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringerne og dækning af tab og skader fra klimaforandringer.

Der gives normalt flest penge til det første, mens det sidste - klimaerstatning - er noget, som de rige lande er tilbageholdende med. Det ventes i fokus.

- Det vil være et af de helt store emner, siger Jens Mattias Clausen.

Normalt er der også et stort opbud af aktivister til de årlige klimatopmøder. I år holder blandt andet høje hotelpriser dem dog væk, ligesom muligheden for at protestere er helt anderledes i Egypten.

Point og no return

En af dem, der tager turen til COP27, er den danske aktivist Mette Susgaard, der er en del af Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB).

Det er i hendes optik vigtigt med unge mennesker, der minder både politikere og andre aktører om alvoren af krisen.

- Det er point of no return. Det har vi sagt i mange år, men nu kan det ses.

- Sommeren har vist for rigtig mange, at klimakrisen allerede er her, og at den også kan ses i Europa, siger hun.

COP27 slutter efter planen 18. november. Normalt går det dog over tid.

Stemmerne er talt op, fintællingen er slut: Danskerne har sammensat et splinternyt Folketing, og om et øjeblik skal mange nye sæt ben betræde Christiansborgs historiske gange.

Mens gamle kendinge som Martin Geertsen (V), Marcus Knuth (K) og René Christensen (DF) pakker flyttekasser, forbereder nye og for mange danskere ukendte ansigter sig på at rykke ind på deres kontorer.

I løbet af de næste år skal vi nok komme til at lære dem meget bedre at kende.

Men for at sætte processen i gang har TV 2 i samarbejde med vores politiske analytikere udvalgt fem nye medlemmer af Folketinget, som vi helt sikkert kommer til at se meget mere til i fremtiden.

Her kan du læse dem fortælle TV 2 om, hvor de kommer fra, hvad de brænder for, og hvorfor de er værd at lægge mærke til.

Frederik Vad Nielsen

5082 personlige stemmer i Sjællands Storkreds.

Socialdemokraten Frederik Vad Nielsen (S) har endnu ikke rundet de 30. Alligevel har han været aktiv i dansk politik i flere år, end mange kan prale af.

Han startede ifølge eget udsagn i den socialdemokratiske ungdomsorganisation (DSU), da han var ”13-14 år gammel”. I 2017 blev han formand for DSU – en formandspost, han bestred indtil maj 2022. Dermed er han den længst siddende DSU-formand siden 1960erne.

Frederik Vad Nielsen havde da også sine betænkeligheder ved at træde ud af ungdomspolitik og ind i Folketinget. Faktisk var han ”enormt tøvende”, siger han.

- Jeg synes, at der manglede nogle andre i Folketinget end min type. Nogle, der er lidt ældre og har andre livserfaringer.

Men han er ifølge ham selv drevet frem af en enorm social indignation. Den løber i hans familie, siger han.

I Folketinget ønsker han særligt at gøre en forskel for ord- og talblinde børn og voksne.

- Jeg har set mennesker, der har fået ødelagt deres skolegang og begyndelsen på deres voksenliv, fordi deres ordblindhed er blevet opdaget for sent. Jeg er drevet af, hvordan man kan skabe rammerne for, at de mennesker får myndige liv, fortæller han.

Den sociale indignation har også S-profilen Kaare Dybvad Bæk lagt mærke til. Han spår den tidligere DSU-formand en ”kæmpe fremtid” i Socialdemokratiet.

- Kombinationen af hans sociale engagement og det, at han er en dygtig analytiker og kan tænke mange træk forud, gør ham til en enormt dygtig politiker. Han lykkes med at gøre de forandringer, han vil skabe, til konkret politik, fortæller han til TV 2.

Blandt Frederik Vad Nielsens mærkesager er, udover mere værdig hjælp til ord- og talblinde, en ny chance til skoletrætte unge.

Linea Søgaard-Lidell

3719 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Da Linea Søgaard-Lidell (V) i 2017 havde svært ved at finde en politiker at spejle sig i, besluttede hun sig for selv at stille sig op på ølkassen.

Hun manglede en stemme, der var lige dele grøn og liberal, men havde aldrig før beskæftiget sig med politik. Så hun ringede til Bertel Haarder (V).

- Hun kontaktede mig, og vi fandt ud af, at vi næsten boede ved siden af hinanden. Så havde vi en lang snak i dagligstuen. Det var mig, der opfandt hende, fortæller han til TV 2.

Indtil da havde hun arbejdet som kommunikationsrådgiver hos Vækstfonden.

I 2019 stillede hun op til Europa-Parlamentet for Venstre og blev valgt ind med 24.153 stemmer. Hun mener selv, at hendes erfaring fra erhvervslivet og Europa-Parlamentet gør, at hun har lettere ved at holde sig til substans og nuancer frem for polemik, når hun skal gøre sin entré i dansk politik.

Bertel Haarder er ikke i tvivl om, hvorfor Linea Søgaard-Lidell bliver en god tilføjelse til Folketinget.

- Hun får sine omgivelser til at sænke skuldrene og lytte. Hun virker overbevisende, fordi hun ikke på nogen måde er anmassende. Hun er også selv god til at lytte, og det er en vigtig egenskab, som ikke alle politikere har, siger han.

Når Linea Søgaard-Lidell skal sætte ord på sig selv som politiker, nævner hun først og fremmest ordet "grøn".

- Det er det væsentligste. Jeg har taget en del kampe for klimaet i EU. De kampe er jeg også klar til at tage i Folketinget, fortæller hun.

Blandt hendes mærkesager er – udover klimaet – rammerne for det danske erhvervsliv, mere konkurrence i velfærden (et større "frit valg") og at få mere fokus på EU-politik i Danmark.

- Det er godt med politikere, der kender arbejdsgangene inde fra og kan sætte ind for at få indflydelse. Vigtige EU-sager går under radaren herhjemme – eksempelvis øremærket barsel, siger hun.

Henrik Frandsen

6206 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Selvom Henrik Frandsen (M) ikke har siddet i Folketinget før, er han efterhånden en garvet politiker, der både har været borgmester i Tønder Kommune og har startet lokallisten Tønderlisten.

Ved siden af sit politiske arbejde har han haft sit eget landbrug i 35 år og har været aktiv i Landbrug & Fødevarer. Og nu glæder han sig efter eget udsagn til at arbejde med områder, der passer til hans erfaring.

Han har ikke noget bud på en specifik mærkesag, han vil ind at kæmpe for i Folketinget – han kan "lidt af det hele" ifølge ham selv.

- Jeg brænder for de samme værdier som Moderaterne. Vi har et af verdens bedste samfund, og det skal vi også gerne have om 15-20 år, siger han.

Skiftet fra kommunalpolitik til landspolitik bliver ifølge Henrik Frandsen en stor opgave, selvom der ifølge ham er mange fælles mekanikker.

- Kommunalpolitik er tæt på borgerne, og man møder dem i brugsen. Landspolitik er lige to skridt længere væk, siger han.

Ved kommunalvalget stemte næsten hver femte vælger i Tønder personligt på ham. Men selvom Tønderlisten dengang blev valgets store sejrherre, pegede et flertal i byrådet på en anden borgmester end ham.

Henrik Frandsen vil fortsat være en del af Tønderlisten ved siden af sit nye virke som folketingsmedlem – Moderaterne er nemlig ikke en del af det kommunalpolitiske landskab.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, kalder Henrik Frandsen en "fremsynet realist med begge ben solidt plantet i virkeligheden".

- Han bliver en stor gevinst for Moderaterne på Christiansborg, skriver Løkke i en sms til TV 2.

Sólbjørg Jakobsen

4421 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

Første gang færøske Sólbjørg Jakobsen (LA) sagde højt, at hun ville være politiker, var på vejen hjem fra en byfest i nordjyske Vestbjerg i 2016.

- Selskabet snakkede samfund og politik, og folk forstod ikke nuancerne, og at alting ikke var sort og hvidt. Så sagde jeg: "Det går ikke det her". Dagen efter meldte jeg mig ind i Venstre. Og jeg har været bidt af det lige siden, fortæller hun.

Sólbjørg Jakobsen fandt dog hurtigt ud af, at hun var lidt for liberal til Venstre og søgte i stedet mod partiets lillebror, Liberal Alliance.

I Folketinget vil hun kæmpe for afbureaukratisering med udgangspunkt i sin egen erhvervserfaring – hun er tidligere jurist i jobcenterverdenen.

- Jeg ved godt, at det er en kæphest for rigtig mange, men jeg tror, at min erfaring kan hjælpe mig. Reglerne er lavet med de bedste intentioner, men der er alt for mange af dem, siger hun.

Derudover brænder hun for at indrette samfundet på en måde, hvor rammerne for familielivet bliver friere – blandt andet skal der kigges på regler for topskat og for pasning i eget hjem.

Hun ser frem til arbejdet i Folketinget.

- Det er ikke så svært at engagere sig politisk. Jeg tror, at mange tror, at det er svært, men det er det jo ikke. Vi er jo bare almindelige mennesker, der arbejder for forandring, siger hun.

Formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, glæder sig til samarbejdet.

- Sólbjørg har set det offentlige system indefra, og derfor har hun rigtig gode forudsætninger for at bidrage til at tilbagerulle de bureaukratiske benspænd, der indskrænker danskernes frihed, skriver han i en mail til TV 2.

Christina Olumeko

3476 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

Meget lidt politiker og rigtig meget menneske. Sådan beskriver Torsten Gejl (Å) Alternativets nye folketingsmedlem Christina Olumeko.

Han peger på hendes høje integritet og autenticitet som karaktertræk, der trækker hende væk fra den klassiske politikerprofil.

Det er da heller ikke længe, at Christina Olumeko har beskæftiget sig med politik, men siden kommunalvalget i 2021 har hun siddet i Københavns Borgerrepræsentation, selvom hun lå i bunden af Alternativets opstillingsliste. Ved siden af det politiske er hun studerende.

Ifølge hende selv har hun fået interessen for politik med sig hjemmefra, men det var klimakrisen, der fik hende til at gå ind i politik. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med bæredygtig økonomi.

- Mine mærkesager er grundlæggende at skabe et samfund, hvor mennesker og natur trives. Vi skal tænke større end den grønne omstilling og tænke i at lave et økonomisk system, hvor klima og natur er tænkt ind, siger hun.

Blandt hendes andre mærkesager er fokus på mental sundhed og antidiskrimination – både for LGBTQ+-personer og etniske minoriteter.

Hun har det efter eget udsagn "vildt over" at blive valgt ind i Folketinget.

- Men jeg er også lidt bange, tror jeg. Det er vigtigt for mig at lave politisk forandring, og der venter en stor opgave i forhold til rent faktisk at få vælgernes ønsker omsat til forandring, siger hun.

Torsten Gejl kalder hende over for TV 2 "en stjerne i svøb":

- Når folk tror på sig selv, spreder de også troværdighed. Og så er hun sgu klog.

De kinesiske myndigheder siger i erklæringer lørdag, at de ikke vil tøve med at indføre nye restriktioner for at forhindre udbredelse af covid-19.

Samtidig lyder det fra myndighederne, at en "dynamisk indsats" mod nye coronatilfælde fortsætter, så snart de opdages.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Der vil ikke være nogen tøven i covid-19 strategien, siger myndighederne for sygdomskontrol, som optrapper vaccinationer af alle personer på 80 år og derover, siger en talsperson for Kinas Nationale Sundhedskommission ved et pressemøde lørdag.

Drastiske forholdsregler

Kinas nuværende strategi er stadig at kontrollere covid-19, selvom det er vanskeligt med nye covid-varianter og smittede uden symptomer, siger sundhedsmyndighederne.

Kina har en politik, som indebærer meget drastiske forholdsregler i samme øjeblik, der er registreret smittede i et område.

Tidligere i denne uge isolerede landet omkring 600.000 personer i et industriområde i millionbyen Zhengzhou i den centrale del af landet, som blandt andet omfatter verdens største Apple-fabrik for telefoner. Det skete efter, at der var påvist 64 nye tilfælde af corona i området.

Dermed kan ingen komme ind eller ud af industrizonen for øjeblikket - medmindre de kommer med mad eller medicin.

Alle, som bor og arbejder i industrizonen, testes dagligt.iPhone-fabrikken, som drives af det taiwanesiske selskab Foxconn, har flere hundredtusinder ansatte i fabriksbyen.

De gentagne nedlukninger af de kinesiske storbyer har ifølge økonomer betydet faldende produktion i landet. Og det har været en prøvelse for millioner af borgere, der har været spærret inde i deres hjem gentagne gange.

Hundelufteren kom slentrende ind på supermarkedets dunkle parkeringsplads.

Jeg kan godt lide dyr

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Det var en mand klædt i sort, og han var ude på en sen tur med hunden mellem boligblokkene i den sydvestlige del af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Klokken havde for længst passeret midnat, og kalenderen viste 4. april 2019.

Mandens brogede gadekryds fulgte ham lige i hælene, mens han kiggede på bilerne i båsene på den næsten fyldte parkeringsplads.

Han fik øje på en ældre sort Chevrolet Evanda og gik rundt om den med hunden lige efter sig.

Supermarkedets overvågningskamera kunne ikke længere optage, hvad manden foretog sig, og hvis ikke man vidste bedre, lignede situationen en hvilken som helst anden sen aftentur med en tissetrængende hund.

Lige indtil bomben eksploderede.

Hundelufteren fik revet armen af, vragdele regnede ned over parkeringspladsen, bilalarmer begyndte at hyle, og en tyk røgsky steg op i den mørke forårsnat.

Målet

Bomben havde været en hilsen fra Vladimir Putins Rusland, men i stedet for at dræbe ejeren af den sorte Chevrolet var den detoneret, da hundelufteren forsøgte at placere sprængstoffet lige under forsædet.

Ruslands nederlag er uundgåeligt, og det vil føre til Ruslands ødelæggelse

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Bilens ejer hedder Kyrylo Budanov, og dengang i 2019 var der ikke ret mange på gaden i Kyiv, som kendte hans navn.

Men den unge efterretningsofficer var så stor en torn i øjet på styret i Kreml, at russerne sendte snigmordere ud efter ham.

I dag har det første ændret sig.

Det sidste har ikke.

Angreb uden afsender

Kyrylo Budanov er i dag chef for Ukraines militære efterretningstjeneste, og efter Ruslands invasion af Ukraine dukker hans navn op igen og igen i forbindelse med spektakulære angreb og sabotagehandlinger, som ofte sker langt inde bag fjendens linjer.

For eksempel angrebet på broen mellem Rusland og Krim-halvøen.

- Manden, der organiserede terrorangrebet på Krim-broen, er chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, påstod den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, for eksempel 12. oktober.

De svære spørgsmål

Ukraine har ikke officielt taget ansvaret for angrebet, og da den ukrainske avis Pravda interviewede Kyrylo Budanov 24. oktober og spurgte, hvad der var sket med broen, svarede han:

- Det bliver et svært spørgsmål at besvare. Lad os tale om det en anden gang.

Og sådan siger han ofte.

Spionchefen vil nemlig sjældent hverken be- eller afkræfte, hvilke aktioner han har været indblandet i.

Til gengæld lufter han gerne spektakulære teorier om Vladimir Putins helbred, spreder rygter om mordforsøg i Moskva og påstår, at den russiske præsident har flere dobbeltgængere, så man aldrig helt kan vide, hvem der er den rigtige.

Det totale nederlag

Når Kyrylo Budanov siger noget, er det værd at huske på, at han er spionchef i en krigsførende nation, hvor både løgn og sandhed kan bruges som våben.

Alligevel er det måske værd at lytte til ham, for det var Kyrylo Budanov og hans folk, der i november 2021 forudså, at Rusland ville invadere Ukraine i januar eller februar 2022.

Jeg kan godt lide ham. Han er professionel. Jeg lytter altid til professionelle

Volodomyr Zelenskyj, Ukraines præsident

Og da Ruslands første angreb mod Ukraine slog fejl, forudså Kyrylo Budanov, at russerne ville lide et totalt militært nederlag.

- Jeg kan godt lide ham. Han er professionel. Jeg lytter altid til professionelle, sagde Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskij, da han i maj blev bedt om at forholde sig til spionchefens spådom.

Dengang kunne spådommen virke en smule urealistisk – i dag er der flere, som tror på den.

Men hvem er denne spionchef, som styret i Kreml vil slå ihjel, Ukraines præsident lytter til, og som måske har sprunget Krim-broen i luften egentlig?

Og hvad har han ellers gang i?

En karriere i det skjulte

Vi ved, at den 36-årige brigadegeneral har været efterretningsofficer i Ukraine hele sin militære karriere.

Og selv om han i løbet af de seneste måneder er blevet en berømthed, er Kyrylo Budanov lige så hemmelighedsfuld omkring sit privatliv som de fleste andre militære efterretningsfolk.

Jeg synes ikke, at det giver mening at komme med hele min biografi

Kyrylo Budanov, 2020

Men lidt har han da sagt.

Da præsident Volodomyr Zelenskyj udnævnte Kyrylo Budanov til efterretningschef i august 2020, bad det ukrainske nyhedsbureau Interfax ham nemlig om at sætte nogle ord på sig selv.

- Jeg synes ikke, at det giver mening at komme med hele min biografi. Arbejdet i efterretningstjenesterne fordrer ikke overdreven åbenhed, svarede han,

Han kom dog alligevel med nogle få facts.

- Jeg er født i Kyiv og gik i gymnasiet der. Så læste jeg ved militærinstituttet i Odesa, og efter endt eksamen har næsten al min tjeneste været for Ukraines militære efterretningstjeneste, sagde Kyrylo Budanov.

Truslen fra Rusland

Han har også fortalt, at han var efterretningsofficer i en ukrainsk specialenhed umiddelbart inden overfaldet på Krim-halvøen i 2014. Dengang var han meget frustreret over, at regeringen i Kyiv fuldstændig ignorerede, at Rusland pønsede på noget.

- Vi havde fået det at vide gentagne gange og mange år i forvejen, fortalte han til Ukraines Center for Sikkerhed og Samarbejde, UCSS, i september 2021.

Men Ukraines daværende regering forbød efterretningsarbejde rettet mod Rusland, og der gik et halvt år, fra Vladimir Putin havde annekteret Krim, til Ukraine fik en ny regering med en ny strategi.

Nu blev det tilladt at spionere mod russerne.

På hemmelig mission

Kyrylo Budanov siger selv, at han nu kom til at planlægge og udføre hemmelige operationer og sabotageaktioner bag fjendens linjer.

Han blev såret flere gange – heraf en af gangene alvorligt.

Vi ved ikke, hvornår det skete.

Men vi ved, at en af operationerne var så voldsom, at Joe Biden, der dengang var vicepræsident i USA, ringede til Ukraines daværende præsident Petro Porosjenko og gav ham en skideballe.

Disse handlinger har gjort både mig og præsidenten urolig

Joe Biden, USA's vicepræsident i 2016

Mere om skideballen lidt senere – først historien om, hvad der skete.

Det var i august 2016, netop som Ruslands præsident, Vladimir Putin, planlagde at aflægge et sommervisit på det besatte Krim.

Men Vladimir Putin var ikke den eneste, der var på vej til den populære feriedestination.

Natten til 7. august 2016 sejlede en gruppe ukrainske efterretningsfolk i al hemmelighed til den nordlige del af halvøen i gummibåde i ly af mørket.

Hvad de havde planlagt, ved vi ikke, men den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, havde fået nys om, at de var på vej.

Forrådt

Den ukrainske journalist Juri Butosov havde nogle år senere held til at finde ud af, hvad der skete. Han beskrev episoden i mediet Censor.net, og det er der, oplysningerne herunder stammer fra.

Agenterne i gummibådene havde aftalt med en kontaktperson på land, at de skulle mødes nær den afsides liggende kirkegård ved den lille landsby Suvorove på det nordlige Krim.

Men russerne havde fået fat på chaufføren først, så nu ventede en gruppe russiske sikkerhedsfolk i baghold i hans Dodge Caravan.

Fire russiske FSB-agenter med automatvåben ventede inde i den tændte bil – formentlig i håb om at kunne pågribe en enkelt ukrainer eller to.

Efter lang tids venten viste der sig pludselig en mand i russisk militæruniform i lyskeglen fra bilens forlygter, og der blev råbt:

- Stop, FSB er på arbejde her.

Det russiske sikkerhedsfolk kastede sig ud af bilen, mens der pludselig blev åbnet ild mod dem fra tre sider. Russernes leder – oberstløjtnant Roman Kamenev – faldt om og var død på stedet.

En af de andre russere blev skudt i begge ben og faldt ned i en grøft, hvorfra han lige nåede at affyre en signalpistol for at slå alarm, inden han blev skudt i brystet.

Kort efter ankom der en minibus med forstærkninger, men da var ukrainerne allerede på vej væk.

Flugten

Det var teoretisk set muligt for ukrainerne at nå tilbage til deres eget område til fods, men russerne havde ikke i sinde at lade dem slippe væk.

Helikoptere blev sendt på vingerne, og en storstilet eftersøgning blev sat i gang.

Et helt døgn var ukrainerne som sunket i jorden, mens russerne bevogtede alle landfaste veje væk fra Krim.

Også mindre sandsynlige flugtruter som for eksempel den syv kilometer lange dæmning, der inddæmmer en stor saltsø mellem Ukraine og Krim.

Natten til 8. august opdagede en vagtpost, som holdt udkig fra et russisk infanterikampkøretøj ved dæmningen, pludselig de bevæbnede agenter.

Ukrainerne var så tæt på, at de blev det sidste, han så.

Efter en kort ildkamp slap ukrainerne forbi vagtposterne og de pansrede køretøjer ved den russiske ende af dæmningen. Så smed de en pansermine på dæmningen og løb tilbage til Ukraine.

Den russiske version af flugten lyder lidt anderledes.

- Forsøget på at bryde igennem blev dækket af massiv beskydning fra nabostaten og fra ukrainske panserkøretøjer. Under kampene blev en russisk soldat dræbt, skrev FSB efterfølgende i en pressemeddelelse.

Skideballen

Ukraine har aldrig bekræftet historien, men vi ved, at Joe Biden ringede til Ukraines daværende præsident, Petro Porosjenko, kort efter.

Kyrylo Budanov – eller hvad hans nuværende navn end er – fortsætter med at kæmpe

Juri Butosov, ukrainsk journalist, 2020

Optagelser af opkaldet blev af helt andre årsager lækket under valgkampen i USA i 2020, og den ukrainske avis KP bragte et referat.

På optagelserne kan man høre en oprørt Joe Biden fortælle, at USA's daværende præsident, Barack Obama, var blevet "urolig" på grund af nyhederne om episoden.

- Du er præsident, og det er fuldstændig dit ansvar. Disse handlinger har gjort både mig og præsidenten urolig. Jeg er nødt til at fortælle ham, at du har gjort alt for at undgå sådanne hændelser, sagde Joe Biden.

Ifølge Joe Biden havde Ukraines militære efterretningstjeneste i utvetydige vendinger fået besked på, at Barack Obama var kraftigt imod, at Ukraine angreb russerne på Krim.

- Jeg ved godt, at Krim er ukrainsk. Men vi mener, at prisen for besættelse bør betales gennem politiske og diplomatiske tiltag, lød det fra Joe Biden.

En frostbidt major

Hvem var det mon, som havde set stort på Barack Obamas meget direkte besked til Ukraines efterretningstjeneste?

Ifølge den ukrainske journalist Juri Butosov fra Censor.net, var det en dengang ret ukendt major.

- Kyrylo Budanov – eller hvad hans nuværende navn end er – fortsætter med at kæmpe og udføre kampmissioner med succes, skrev han i april 2020.

Russerne beskylder også Kyrylo Budanov for at stå bag.

I 2018 fangede sikkerhedstjenesten FSB en tidligere ukrainsk efterretningsagent, som ifølge russerne fortalte dem det hele under en afhøring.

Den russiske avis Vesti bragte et referat af tilståelsen. Her står der, at de øverstbefalende for aktionen på Krim var en ukrainsk oberst ved navn Maxim Shapoval og en major ved navn Kyrylo Budanov.

- Kyrylo Budanov har ry for at være den mest frostbidte af dem. Han har deltaget i mange kampe i det sydøstlige Ukraine, sagde den tilfangetagne ukrainer, Georgij Abdyllajev, under forhøret, der blev optaget på video og lagt på nettet.

Da FSB offentliggjorde historien, var Kyrylo Budanovs tidligere chef, oberst Maxim Shapoval, allerede død.

Bomben var placeret under forsædet i hans Mercedes.

Chef for Ukraines spioner

Kyrylo Budanov var, som du nok husker, ved at ende sine dage på nøjagtig samme vis i 2019, så bomberne kunne godt ligne et russisk hævntogt.

Det skræmte tilsyneladende ikke den unge efterretningsofficer.

Kyrylo Budanov byttede sin udbombede Chevrolet Evanda til en Nissan Pajero, blev forfremmet til oberst og fortsatte med at passe sit hemmelige arbejde.

I 2020 blev han udnævnt til brigadegeneral og chef for hele den militære efterretningstjeneste i et usædvanligt karrierehop.

- Dette er en officer, som har betrådt alle trin inden for militær efterretningsvirksomhed. Han kender systemet indefra og har deltaget i fjendtlighederne lige siden krigens begyndelse. Han er ikke en skrivebordsgeneral, men en kampvandt officer med stor erfaring og autoritet, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved udnævnelsen.

Den nye spionchef skaffede snart Ukraine massiv international omtale.

Redningsaktionen

Det skete med en aktion, der viste omverdenen et glimt af den ukrainske tapperhed, som senere skulle blive afgørende, da Rusland invaderede.

Vi har levet med krig i syv år, så vores forståelse af, hvad der er farligt, er nok lidt anderledes

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Aktionen fandt sted i Afghanistan efter de amerikanske styrkers kaotiske tilbagetrækning i august 2021.

Tusindvis af afghanere, som havde arbejdet for det tidligere styre, blev overladt til Taliban, da det sidste amerikanske fly lettede fra lufthavnen i Kabul.

Det kunne godt være, at amerikanerne var færdige med at redde folk ud, men ukrainerne blev ved.

Kyrylo Budanov og hans folk forhandlede med Taliban, og ukrainerne stolede nok på dem til at turde lande med fly i Kabuls lufthavn.

Og sådan blev det ene fly efter det andet fyldt med flygtninge. Mange af dem var tolke, som havde arbejdet for den internationale styrke i landet.

En journalist fra The New York Times var med på en af turene og interviewede Kyrylo Budanov.

- Efter min mening så vil de fleste vestlige lande ikke gøre noget, hvis det er farligt. Vi har levet med krig i syv år, så vores forståelse af, hvad der er farligt, er nok lidt anderledes, sagde han.

Og sådan sørgede ukrainerne for, at over 700 afghanere, som var ladt i stikken efter USA's tilbagetrækning kunne flygte til vestlige lande.

Forudsigelserne

Der gik kun få måneder fra aktionen i Afghanistan, til store russiske styrker begyndte at samle sig nær Ukraines grænser, og Kyrylo Budanov forudså, at de ville invadere.

I november fortalte han det amerikanske medie Military Times, at invasionen ville komme i januar eller februar, og han viste et kort, der meget præcist forudså, hvor de russiske styrker ville angribe.

I maj forudså han, at krigen for alvor ville nå et vendepunkt i midten af august – og da midten af august indfandt sig, begyndte russerne at trække sig tilbage.

I juni forudså han så, at russerne ville række sig tilbage fra den strategisk vigtige Slangeøen i Sortehavet – det skete også.

Øen har stor symbolsk betydning for Ukraine, blandet andet fordi det var herfra, at ukrainske soldater på invasionens første dag gav den russiske missilkrydser Moskva klar besked over radioen.

- Rend mig i røven, russiske krigsskib, lød det dengang fra ukrainerne på øen.

Katten

Skibet Moskva endte på havets bund, og da russerne forlod øen i slutningen af juni, var det op til Kyrylo Budanovs folk at generobre den.

Og da var det, at spionchefen fik kat.

Missionen er fuldført, ingen tab. Der er et nyt medlem af holdet; en killing kaldet Slange

Medlem af Ukraines specialstyrker

Et medlem af de ukrainske specialstyrker fortalte nyhedsbureauet Reuters, hvordan det gik til.

- I den første del af operationen tog vi billeder af øen med en drone, lød det fra soldaten.

Pludselig fik soldaterne øje på en lille sort kattekilling i ruinerne.

- Den øverstbefalende så den lille fyr og gjorde det til en del af missionen at bringe ham tilbage i live.

Soldaterne troede måske, at det var en svær opgave, men ifølge soldaten kom killingen hen til dem, da specialstyrkerne ankom til øen.

- Vores tilbagemelding, da vi forlod øen igen, var: "Missionen er fuldført, ingen tab. Der er et nyt medlem af holdet; en killing kaldet Slange", fortalte han Reuters.

Dyrevennen

I dag bor Slange hos Kyrylo Budanov og hans hustru, og 1. oktober fortalte spionchefen den ukrainske journalist Natalia Mosejtjuk, at den er vokset og har det godt.

Da journalisten spurgte ham, hvorfor han havde adopteret den, lød svaret:

- Jeg kan godt lide dyr.

Om spionchefen er blevet katteejer, fordi han elsker dyr, fordi historien giver god omtale eller begge dele, ved vi ikke.

Men det er nok klogt at være en smule skeptisk.

Der er tre dobbeltgængere, jeg personligt kan genkende med det samme

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Udover korrekte forudsigelser er Kyrylo Budanov nemlig også kendt for at sprede historier, som ingen andre vil bekræfte.

Dobbeltgængere og mordforsøg

De mest opsigtsvækkende er om spionchefens dødsfjende – Ruslands præsident, Vladimir Putin.

I begyndelsen af oktober fortalte Kyrylo Budanov for eksempel, at han er helt sikker på, at Vladimir Putin benytter sig af flere dobbeltgængere.

- Der er tre dobbeltgængere, jeg personligt kan genkende med det samme, sagde han til Natalia Mosejtjuk 1. oktober.

I juni fortalte han den amerikanske avis USA Today, at Vladimir Putin lider af flere alvorlige sygdomme, og at den russiske præsident formentlig kun har få år tilbage at leve i.

Det var ikke succesfuldt, men det skete

Kyrylo Budanov, chef for Ukraines militære efterretningstjeneste

Og i maj fortalte spionchefen den ukrainske avis Pravda, at Vladimir Putin angiveligt var udsat for et mordforsøg i marts.

- Det var ikke succesfuldt, men det skete. Der er ingen offentlige oplysninger om det, sagde Kyrylo Budanov dengang.

Ingen af spionchefens historier om Vladimir Putin er bekræftet af andre kilder, og historien om Vladimir Putins helbred er benægtet flere gange af styret i Kreml.

Vi ved ikke, om spionchefens historier er psykologisk krigsførelse, men hans udtalelser ender ofte som store overskrifter i de britiske formiddagsaviser uden nogen anden form for dokumentation.

De to tårne

Kyrylo Budanov fastholder også, at invasionen af Ukraine vil lede til Vladimir Putins og den nuværende russiske stats undergang.

Hvis Vladimir Putin altså overhovedet er i live.

- Er han i live nu? Lad os vente på det øjeblik, hvor magten skifter hænder i Rusland. Måske vil det være der, vi finder ud af sandheden. Hvis han er død, hvordan skete det så? Hvis han lever, hvordan vil han han så afslutte sit liv?, sagde Kyrylo Budanov i et interview med det ukrainske medie Obozrevatel 18. oktober.

Her fortalte han også, at der foregår en magtkamp i Kreml efter de russiske nederlag.

- Vi kalder det Kremls to tårne. På den ene side har vi "duerne", og på den anden side har vi "høgene". Begge tårne forstår, at det går rigtig dårligt, men de har nogle lidt forskellige holdninger til, hvordan de slipper ud af situationen, forklarede han.

- Nogle forstår, at det er nødvendigt at stoppe nu og forsøge at finde en fredelig løsning, mens andre tror, at Rusland vil ophøre med at eksistere, hvis ikke de fortsætter, sagde Kyrylo Budanov til Obozrevatel 18. oktober.

Ifølge ham taler ingen af de to grupper længere om at vinde krigen.

I stedet taler de om, hvordan de undgår at tabe den.

- Der er jeg enig med dem. Ruslands nederlag er uundgåeligt, og det vil føre til Ruslands ødelæggelse, fortalte spionchefen.

Afslutningen

Hvem, der vinder magtkampen i Kreml, vil ifølge Kyrylo Budanov få stor betydning for, hvad der kommer til at ske.

- Hvis de, der ønsker fred, vinder, og de indrømmer, at det hele var en fejl, så vil soldaterne trække sig tilbage til grænserne fra 1991, og på en eller anden måde skal russerne så forsøge at genskabe relationerne med resten af verden, sagde Kyrylo Budanov til Obozrevatel.

Hvis det andet "tårn" vinder, trækker krigen ud.

- De andre forstår godt, at de i bedste fald står til en lang fængselsstraf, så for dem er det et spørgsmål om personlig overlevelse at fortsætte krigen, forklarede spionchefen.

Alle truslerne om brug af atomvåben er han ikke så bange for, og han har flere gange sagt, at risikoen for atomkrig ikke er større, end den hele tiden har været.

- Atomvåben i et hvilket som helst land er til afskrækkelse. De er i princippet ikke våben men værktøjer. Kan de teoretisk set bruge atomvåben? Ja, teoretisk set kan de, men det vil kun øge hastigheden for Ruslands sammenbrud, og det ved de godt. De er ikke så dumme, som vi gerne vil gøre dem til, sagde han for eksempel til Obozrevatel 18. oktober.

Forudsigelser tør han også godt komme med.

Storbyen Kherson i det sydlige Ukraine bliver generobret i løbet af november 2022, efter årsskiftet vil de ukrainske soldater begynde tilbageerobringen af Krim, som falder i løbet af foråret, og når det bliver sommer, får vi fred.

- Det hele slutter til foråret. Alt bør være overstået til sommer, lyder spådommen.

Mordforsøgene fortsætter

Om spionchefens sjette sans også kan holde de russere væk, som forsøger at slå ham ihjel, må tiden vise.

Hundelufteren med bilbomben overlevede ikke sine kvæstelser, og siden har nye folk tilsyneladende taget over.

Seneste mordforsøg var i august, hvor Kyrylo Budanovs folk siger, at de havde held til at anholde en gruppe russiske agenter, der ville dræbe deres chef mod en dusør på 150.000 dollars fra Vladimir Putin.