En mand, der tidligere i år fik sit venstre ben amputeret på Slagelse Sygehus, får nu tilkendt erstatning for fejlbehandling af Patienterstatningen. Det er første gang, at der er tilkendt erstatning i en af amputationssagerne i Region Sjælland.

Vurderingen er, at benet kunne være reddet, hvis man med det samme havde konstateret, at der var en blodprop i benet.

Det skriver Sjællandske Medier, herunder netmediet sn.dk.

Ifølge Patienterstatningen blev manden indlagt på sygehusets akutmodtagelse i meget dårlig almentilstand og med et koldt venstreben.

Men først dagen efter blev manden undersøgt for en mulig blodprop. Da måtte karkirurgiske eksperter ifølge sn.dk konstatere, at det var for sent at redde benet.

- I den her konkrete sag vurderer vi, at benet kunne have været reddet, hvis patienten havde fået den rette behandling første dag.

- Vi vurderer, at en erfaren specialist ville have opdaget blodproppen og kunne have opereret patienten samme dag, siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen, til Sjællandske Medier.

Afgørelsen er den første af foreløbig 74 sager fra Region Sjælland hos Patienterstatningen fordelt på 52 benamputerede borgere fra Region Sjælland, der muligvis kunne have undgået en amputation med den rette behandling.

Erstatningen til den benamputerede patient løber foreløbig op i 270.000 kroner.

Region Sjælland ønsker ikke at kommentere afgørelsen fra Patienterstatningen. Det sker med henvisning til, at det er en enkeltsag.

Men regionen sender i et mailsvar til sn.dk en fornyet opfordring til patienter, som mener, der er sket fejl i behandlingsforløbet omkring en benamputation, til at klage eller søge erstatning.

Indtil nu har fire borgere fra Region Midtjylland, en borger fra Region Hovedstaden og nu en borger fra Region Sjælland fået anerkendt og tilkendt erstatning.

Selvom Rusland har trukket sig fra Kherson i det sydlige Ukraine, er byen langtfra den samme som før krigen.

De titusindvis af borgere, der anslås stadig at bo der, er efter den russiske tilbagetrækning blevet efterladt uden vand, varme og elektricitet.

Det er lige efter lærebogen. Russerne har altid betjent sig af det her kneb, når de har trukket sig tilbage

Alt tyder på, at det er de russiske styrker, der med mineladninger og eksplosioner har ødelagt den vigtige infrastruktur på deres vej ud af byen.

Ifølge Khersons borgmester, Roman Holovnia, er den humanitære situation i byen nu så alvorlig, at der også er mangel på fødevarer og medicin.

- Der er en kritisk mangel på primært vand i byen. Der er i øjeblikket ikke nok medicin og ikke nok brød, fordi det ikke kan bages, da der ikke er nogen elektricitet, siger han.

Desuden er mobil- og internetdækningen i byen også røget.

Det russiske træk med at efterlade et spor af ødelæggelser efter sig ved tilbagetrækningen er en velkendt militærstrategi.

Det siger Niels Bo Poulsen, der er chef på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet russisk militærhistorie og landets nuværende sikkerhedspolitik, til TV 2.

- Det er lige efter lærebogen. Russerne har altid betjent sig af det her kneb, når de har trukket sig tilbage, siger han og tilføjer, at det typisk er noget, man gør, når man ikke skal tilbage til området.

Ifølge Niels Bo Poulsen er russernes strategi delt i to. Den ene går ud på at ødelægge infrastruktur som broer, jernbaner og veje for at gøre det sværere for militæret at føre modangreb fra byen.

Den anden går ud på at gøre livet surt for civilbefolkningen ved at ødelægge vand-, varme og elforsyning.

- Man kører den ukrainske befolkning træt, fordi der simpelthen er meget dårlige levevilkår, siger Niels Bo Poulsen.

Ifølge militærhistorikeren er strategien sigende for den måde, russerne fører krig på, fordi de russiske styrker ikke ”bare” ødelægger trafikpunkter, men de ødelægger noget, der har betydning for civilbefolkningen bredt.

- Det siger noget om, hvor stor brutalitet Rusland fører den her krig med, siger Niels Bo Poulsen.

De store ødelæggelser er i høj grad velplanlagte fra russernes side, mener Kristian Lindhardt, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet.

Han forklarer, at jo mere man ødelægger, jo sværere ser det ud for modstanderen, der i dette tilfælde er Ukraine.

- Russerne har gennemført en relativt velgennemført tilbagegang, siger Kristian Lindhardt, der kalder militær tilbagetrækning for noget af det sværeste, man kan gøre i militære henseender.

Det skyldes, at der er en masse farer forbundet med det, da man går tilbage gennem egne styrker og risikerer at skyde mod egne enheder.

Selvom tilbagetrækning bunder i, at Rusland stod svagt i Kherson, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at russiske styrker står svagt på slagmarken generelt.

For de forsyninger, russerne har trukket ud af Kherson, såsom mad, våben og ammunition, kan de med fordel bruge et andet sted og på den måde stå stærkere der, siger Kristian Lindhart.

Ifølge ham kan det tyde på, at russere på et tidspunkt laver et større modangreb.

- Hvornår er svært at spå om. Det kunne være til foråret, men det kunne også være, når den hårde vinter sætter ind, siger Kristian Lindhardt.

Forsyningsselskaber i Kherson er allerede i fuld gang med at genoprette den vigtige infrastruktur, der er blevet ødelagt.

Ifølge elselskabet DTEK vil de omkringliggende byer i Kherson have strøm igen fra mandag, mens strømmen i selve Kherson by først vil blive genetableret på et senere tidspunkt. Det skriver BBC.

I Aarhus skal forskere undersøge en helt ny type vaccine mod sæsonsygdommen influenza.

Det oplyser Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Det er medicinalfirmaet Moderna, der står bag vaccinen, som er blevet udviklet med den såkaldte mRNA-teknologi.

Den gør det muligt at lave nye vacciner langt hurtigere, end det tidligere har været muligt.

Teknologien fik sit gennembrud, da den blev brugt til at udvikle coronavacciner. Her var hastighed essentielt, og også i forbindelse med influenzavacciner vil det være et vigtigt aktiv.

Det mener Lars Østergaard, der er professor og cheflæge på Aarhus Universitetshospital.

- For samfundet vil den afgørende fordel ved mRNA-vacciner mod sæsoninfluenza være, at de er hurtigere at udvikle og derfor med større sandsynlighed vil virke over for sæsonens influenzastammer, siger han i pressemeddelelsen.

Traditionelle vacciner mod influenza indeholder antigener fra virusset, som kroppen danner antistoffer mod.

En mRNA-vaccine får kroppen til i en kort periode selv at producere antigenerne for derefter at danne antistoffer imod dem.

Den nye influenzavaccine fra Moderna har allerede været igennem såkaldte fase 1- og fase 2-studier.

Her er det blandt andet blevet undersøgt, om vaccinen er sikker nok til at bruge på mennesker.

Nu skal det så afklares, om den er mere effektiv og sikker end en almindeligt fremstillet vaccine.

Projektet på Aarhus Universitetshospital er blot en enkelt brik i et internationalt studie, hvor i alt 23.000 mennesker skal indgå.

I Aarhus har man brug for omkring 300 deltagere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Der er snart ingen steder at gemme sig for de såkaldte evighedskemikalier.

Stofferne, der går under fællesbetegnelsen PFAS, er fundet i drikkevandet flere steder i Danmark, hvilket har medført lukningen af en række vandboringer.

Vi er alt for sent ude, og vi må gøre noget nu. Ikke nu, men NU

Men nu viser det sig, at stofferne også har fundet vej til andre steder i vandkredsløbet.

Det er et problem, fordi stofferne kan være sundhedsskadelige, og fordi de er svære at komme af med. De hober sig ganske enkelt op i menneskekroppen.

TV 2 fik med hjælp fra TV 2 Vejret indsamlet regnprøver fem forskellige steder i Danmark. Prøverne blev derefter sendt til analyse på det akkrediterede laboratorium Eurofins.

Resultatet var nedslående. I fire ud af de fem regnprøver fandt laboratoriet spor af PFAS. I Valby og Odense blev der fundet omkring et halvt nanogram PFAS pr. liter regnvand, i København var PFAS-indholdet næsten oppe på et helt nanogram, men værst så det ud i Lyngby, hvor analysen viste et indhold på halvandet nanogram PFAS.

Det er tæt på grænseværdien for PFAS i drikkevand, som er på to nanogram pr. liter.

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og en af verdens førende eksperter i PFAS, betegner PFAS i regn som en betydelig forureningskilde - og ikke kun, fordi man kommer i berøring med stofferne.

- Det her er simpelthen et problem, der vil strække sig ud over de kommende årtier, fordi det her regnvand skal jo lige sive ned gennem jorden og blive til grundvand, som vi kan pumpe op til drikkevand, siger Philippe Grandjean til TV 2.

Han fremhæver, at PFAS-stofferne ikke er akut giftige, men at de bør undgås, for jo mere man udsættes for dem, jo større er risikoen for negative helbredsvirkninger.

- I sig selv er det ikke noget problem, at vi står her i regnen med en lille smule PFAS, men det er den samlede påvirkning, som er problematisk, siger Philippe Grandjean.

Vi aner det ikke. For at sige det ligeud. Jeg er fuldstændig blank

Det er første gang, regnen i Danmark er blevet undersøgt for PFAS, men internationale undersøgelser har tidligere fundet PFAS i regn i flere lande verden over.

Er det noget vi bør være bekymrede over?

- Det bør vi, for det er et betydeligt bidrag til den forurening, vi har i forvejen. Og det viser, at dette er et globalt problem, siger professor Philippe Grandjean.

Han mener, at der kan være to hovedkilder til PFAS-forureningen af den danske regn. Dels produktionen af fluorstoffer i lande som Tyskland, Holland og Belgien og dels fra vores egen affaldsforbrænding.

- Når man brænder det våde affald af, er temperaturen ikke høj nok til at ødelægge fluorstofferne, og så går de op gennem skorstenen. Så ender de i regnen. De ender i miljøet, siger professoren.

Hos Dansk Affaldsforening, der er interesseorganisation for de kommunale affaldsselskaber, frygter man, at medlemmerne bidrager til PFAS-forureningen af regnen.

- Vi aner det ikke. For at sige det ligeud. Jeg er fuldstændig blank, siger direktør Henrik Friis fra Dansk Affaldsforening.

Normalt brændes affald af ved omkring 850 grader, men hvis affaldet er vådt, falder forbrændingstemperaturen. Og muligvis skal man op over 1.000 grader for at kunne nedbryde PFAS.

- Vi ser meget alvorligt på det. Vi ved ikke, om det kommer fra vores skorstene, men det er vi i gang med at undersøge, siger Henrik Friis.

Der er brug for, at vi lukker for hanen med PFAS alle de steder, vi kan

Flere medlemmer af foreningen er lige nu i færd med målinger, der vil kunne vise, om deres forbrændingsanlæg sender PFAS ud gennem skorstenene. Eneste foreløbige resultat er en måling foretaget af røggassen fra Amager Ressourcecenter (ARC) og her fandt man ikke PFAS.

- Det er ikke nok med én måling. Det kan godt være, at kilden ikke er forbrændingsanlæggene, men det er bekymrende alligevel, at det er i regnvand. Når vi går udenfor og bliver våde, så får vi også PFAS på os. Det er jo virkelig bekymrende, siger direktør Henrik Friis.

Dansk Affaldsforening støtter et forslag, som Forbrugerrådet Tænk er kommet med - nemlig et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

- Jeres undersøgelse er klart med til at understrege, at der er brug for, at vi lukker for hanen med PFAS alle de steder, vi kan, siger formand Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk.

Hun peger på, at det sagtens kan lade sig gøre at producere en lang række forbrugerprodukter som for eksempel maling, tandtråd og stegepander uden fluorstoffer.

- Det er problematisk, at stofferne er overalt – også i regnvand – fordi de nedbrydes meget langsomt, og vi siden 1960’erne har vidst, at de kan have en lang række konsekvenser for vores miljø og helbred, siger Anja Philip.

Forbrugerrådet Tænk oplyser, at man indtil videre har indsamlet 40.000 underskrifter fra forbrugere, der bakker op om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter.

Evighedskemikalierne er især et problem for drikkevandet. De er nemlig op mod 200.000 gange giftigere end de pesticidrester, som i årevis har plaget vandforsyningerne.

En lang række vandboringer herhjemme er allerede lukket på grund af for høje koncentrationer af PFAS. Værst ser det ud på Fanø, hvor beboerne i sommer måtte konstatere, at der ikke længere var noget rent drikkevand på øen.

Samtidig har Danske Regioner udpeget næsten 15.000 steder i Danmark, der kan være forurenet med PFAS og dermed kan true drikkevandet i fremtiden.

Et større arbejde er lige nu i gang for at teste og beskytte det danske drikkevand mod PFAS.

Og her kan den forurenede regn vise sig at blive et alvorligt problem, mener professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.

Hvis det regner ned, hvordan skal man så kunne begrænse forureningen af drikkevandet?

- Det er rigtigt. Det er derfor, vi er alt for sent ude, og vi må gøre noget nu. Ikke nu, men NU, siger professoren.

Hvad skal vi gøre?

- Vi skal for det første standse anvendelsen af disse stoffer til alt muligt unyttigt, siger professor Philippe Grandjean.

I Miljøstyrelsen ønsker man ikke at forholde sig til de konkrete prøveresultater.

- Miljøstyrelsen kan dog generelt oplyse, at vi er opmærksomme på, at PFAS også er fundet i regnvand og sne rundt omkring i verden, siger Jane Hansen, der er kontorchef for Hav- og Vandmiljø i Miljøstyrelsen.

Styrelsen vil ikke afvise, at der kan ske en forurening af drikkevandet med PFAS, der stammer fra regn.

- Der er ikke med den nuværende viden om forekomsten af PFAS i drikkevandet en formodning om, at PFAS i regnvand er årsag til udbredt forurening, men det kan ikke udelukkes, at der kan være et bidrag fra nedbøren, siger Jane Hansen.

Den svenske visesanger og skuespiller Sven-Bertil Taube er død, 87 år, oplyser hans manager Anders Ramstedt til TT.

Sven-Bertil Taube døde fredag i London.

Han blev født i 1934 i Stockholm og var søn af den kendte sangskriver og komponist Evert Taube og skulptøren Astri Taube. Hans karriere som artist og skuespiller strakte sig over næsten syv årtier.

I de senere år var han plaget af flere helbredsproblemer, og han mistede det meste af sit syn og sin hørelse. Til trods for dette fortsatte han med at være aktiv artist til det sidste.

Sven-Bertil Taube har på film blandt andet spillet prædikanten Hellgum i Bille Augusts filmatisering af Jerusalem samt Henrik Vanger i Mænd der hader kvinder.

Taube var søn af Evert Taube og har som visesanger blandt andet fortolket sin fars viser.

Han debuterede i 1949 som 15-årig i sin fars film "Sjösalavår" og sidst i 1960'erne begyndte han at optræde sammen med faren.

Da han vandt anerkendelse som visesanger fortolkede han ud over sin fars viser også sange af blandt andre Carl Michael Bellman og Mikis Theodorakis.

Taube har også bidraget inden for britisk teater - blandt andet som prins Albert i musicalen "I and Albert" og i Anton Tjekovs stykke "Tre søstre".

Han spillede med i flere tv-serier og havde hovedrollen i den engelske actionthriller "Dødens Dukker".