Er man en af de relativt få, der er på jagt efter et nyt hjem i øjeblikket, er der gode nyheder.

Antallet af boliger til salg vokser nemlig fortsat – særligt hvis man ser på ejerlejligheder. Det viser dugfriske tal fra Boligsiden.

Ved indgangen til november var 8569 ejerlejligheder til salg på landsplan. Siden 2010 har gennemsnittet ellers ligget mere end 1000 til salg-skilte lavere - nemlig på 7.313.

Det har dog ikke så meget at gøre med, at flere boliger bliver sat til salg i øjeblikket. I stedet handler det om, at færre boliger bliver købt og dermed fjernet fra markedet igen. Det fortæller Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann:

- Vi ser faktisk, at antallet af nye udbudte boliger er lidt lavere end normalt for årstiden. Så det, der trækker udbuddet op i øjeblikket er, at der er færre købere i markedet, siger hun til TV 2.

Inflation og renter giver køberne uro i maven

Gennem de seneste måneder har centralbanker verden over – heriblandt Nationalbanken i Danmark – sat renterne højere og højere op for at tæmme den stigende inflation.

En højere rente gør det som bekendt dyrere at låne penge til drømmeboligen. Så sent som onsdag hævede den amerikanske centralbank sin toneangivende rente med 0,75 procentpoint.

Samtidig betyder inflationen ifølge Lise Nytoft Bergmann, at danskerne generelt set har færre penge på kistebunden til at investere i ejendom og mursten.

Lige nu bruger de nemlig pengene på de stadigt dyrere fødevarer, transportudgifter og energiregninger.

- Hvis man lægger de to faktorer sammen, så får man en cocktail, der giver mange købere uro i maven. Det kan godt få nogle til at trække vent-og-se-kortet i stedet for at købe bolig lige nu, forklarer hun.

Ifølge Dansk Industris økonom Bo Sandberg er langt de fleste boligejere stadig økonomisk godt polstrede. Så har man is i maven, kan man lige nu gøre en god handel.

- I det omfang, man kan tale om ”købers marked” med stigende boligrenter og strammere kreditvurdering, så er det nu den generelle tendens på boligmarkedet, at der er blevet flere boliger at vælge mellem samtidig med at der sker betydelige nedslag i salgspriserne, skriver han i en kommentar.

Storbyerne kan blive en profeti

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det særligt i de større byer, at udbuddet er begyndt at stige.

Det plejer nærmest at blive en profeti for resten af landet.

Når unge mennesker i de større byer ikke kan komme af med deres boliger, flytter færre af dem nemlig til resten af landet.

- Hvis sælgerne ikke kommer uden for byen, er de ikke så mange købere i forstæderne. Det skaber de berømte ringe i vandet, som kan give stigende udbud på tværs af landet, siger boligøkonomen.

Kan være en chok-effekt

Ifølge Lise Nytoft Bergmann kan der lige nu godt være tale om en ”chok-effekt”.

Renterne er nemlig steget ganske kraftigt på kort tid. Samtidig har mange allerede købt bolig gennem corona-årene.

- Vi tror, vi kommer til at stå lidt i en overgangsperiode frem mod sommeren 2023, hvor der formentlig kommer mere ro på renten. Men i den her periode skal vi nok forvente, at boligmarkedet får det svært, siger hun.

Spørger man Bo Sandberg fra Dansk Industri bliver ”jokeren” hen over ikke kun inflationen og de stigende el- og varmeregninger, men også om arbejdsmarkedet kan holde skansen:

- Trenden går dog i retning af, at flere sidder hårdere i det i vores samfund. Vi står foran en ret langstrakt tilpasningsproces på boligmarkedet, der trods alt ikke tilpasser sig helt så hurtigt som for eksempel aktiemarkederne.

I den nordjyske landsby Gjøl, hvor der i 2020 var 39 minkfarme, er Socialdemokratiet efter valget endt som det største parti.

Det skriver Jyllands-Posten.

Landsbyen har været centrum for minkavl i Danmark siden 1940'erne.

Derfor var det store spørgsmål forud for valget, om byens vælgere havde mistet tiltroen til S-regeringen, der som bekendt stod i spidsen for lukningen af minkerhvervet.

Sådan gik det dog ikke. Socialdemokratiet fik her 31 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 2,2 procentpoint siden valget i 2019.

Alle mink skulle aflives

827 personer stemte på valgstedet Gjøl Kro.

Næststørste parti blev Danmarksdemokraterne med 19,6 procent af stemmerne.

Den socialdemokratiske regering meddelte på et pressemøde i november 2020, at alle mink på landets 1100 minkfarme skulle aflives. Det skete som led i Danmark coronahåndtering.

Et politisk flertal indgik i foråret 2021 en aftale om et rammebeløb på mellem 16 og 19 milliarder kroner i kompensation til minkavlere og følgeerhverv.

Fødevarestyrelsen havde i sommer udbetalt knap 6,5 milliarder kroner.

Kritik af Mette Frederiksen

Minkkommissionen har siden rettet hård kritik af en række topembedsmænd og Statsministeriet. Der var nemlig på tidspunktet for ordren ikke lovhjemmel til at aflive minkene.

I en beretning slår kommissionen fast, at en række centrale embedsmænd i både Statsministeriet, Fødevareministeriet og Justitsministeriet kan bebrejdes.

Der er også kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) for at vildlede, da hun på et pressemøde 4. november 2020 meddelte, at alle mink skulle slås ihjel.

På kort tid blev op mod 15 millioner mink aflivet landet over.

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet på grundlag af en risikovurdering fra Statens Serum Institut.

Den gik på, at der var fundet en særlig minkvariant af coronavirus – cluster 5 – som muligvis kunne nedsætte effekten af en kommende vaccine.

28 dages valgkamp er overstået, og nu venter svære regeringsforhandlinger.

Undervejs i valgkampen er der blevet kastet med mudder, peget fingre og gjort en dyd ud af at understrege, hvor partierne adskiller sig fra hinanden.

Men det har ikke kun været strid og uenigheder. For partierne har også præsenteret en række politiske forslag, som har mødt opbakning fra flere sider.

Forslag som, det ikke er utænkeligt, vil blive ført ud i livet, når en ny regering er på plads, og der er taget hul på næste valgperiode.

Med hjælp fra TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergreen har vi her samlet et overblik over det politiske indhold, som et nyt folketing kan samle sig omkring.

Flere på arbejdsmarkedet – 146 mandater

Der er bred enighed i Folketinget om, at manglen på arbejdskraft er én af de største udfordringer i samfundet – både når det gælder det offentlige og private.

Hvordan problemet skal løses, er der dog knap så stor enighed om.

Alligevel tegner der sig et billede af et nyt folketing, der uagtet deres forskelligheder har planer om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.

For eksempel har Radikale Venstre fremsat et krav til den nye regering, der lyder på, at de skal forpligte sig til at øge arbejdsudbuddet med 50.000 frem til 2030.

Et lidt lavere bud har lydt fra Mette Frederiksen (S), der til Børsen har sagt, at en ny bred regering skal få 7000 flere personer ind på arbejdsmarkedet.

Af andre partier, der vil afhjælpe den manglende arbejdskraft, kan nævnes Venstre og Liberal Alliance, hvor sidstnævntes leder, Alex Vansoplagh, i TV 2s partilederdebat mandag aften kaldte de andre partiledere ud for ikke at fortælle danskerne, hvor alvorligt problemet er.

Akutpakke til sundhedsvæsenet – 113 mandater

Lange ventelister, lave lønninger og for få varme hænder har resulteret i flere nye sundhedsudspil og politiske løfter fra partierne på Christiansborg.

Og ifølge Jesper Vestergreen er det meget sandsynligt, at der kan laves en bred akutpakke for sundhedsområdet, når regeringsforhandlingerne er overstået.

Hvad den helt konkret kommer til at indebære, står dog stadig hen i det uvisse.

Socialdemokratiet vil afsætte én milliard kroner til en akutpakke, der blandt andet skal give lønbonusser til sundhedspersonalet.

Venstre vil afsætte seks milliarder kroner i 2023 og 2024, hvor størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af medarbejdere.

Ligeledes vil Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne give et løn- og fastholdelsestillæg på 2500 kroner om måneden til sundhedspersonale, der er på fuld tid, mens SF og Enhedslisten også er klar på at give et økonomisk rygstød til sundhedsvæsenet.

Inflationshjælp – 122 mandater

Stigende energipriser og store regninger har tvunget Folketingets partier til at komme med løsninger på, hvordan man kan hjælpe de mest pressede danskere gennem inflationskrisen.

Et bredt flertal i Folketinget indgik 23. september en aftale om "vinterhjælp" til danskerne, men flere partier har udtalt, at der skal gøres mere.

Socialdemokratiet har foreslået en ny inflationspakke for to milliarder kroner i 2023, der blandt andet vil give en ekstra ældrecheck på 5000 kroner.

Derudover har både Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ytret et ønske om at sænke gasafgiften, mens mange af de blå partier vil lette skatten, hvilket leder os frem til næste politiske forslag.

Lavere skat i bunden – 83 mandater

Selvom ingen partier har fremsat ultimative krav til en kommende regering om skattelettelser, er der alligevel enighed blandt flere partier om, at de vil sænke skatten.

Hvorvidt det skal ske fra toppen eller bunden, er der til gengæld stor splittelse omkring.

Både Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet har dog alle foreslået at sænke skatten i bunden. Det vil de blandt andet gøre ved at hæve beskæftigelsesfradraget, men de er uenige om hvordan.

Hvis det skulle ske, at de tre partier bliver enige om at sænke skatten i bunden, er det dog ikke nok til at danne et flertal, da deres samlede mandattal kun giver 83.

De blå partier er dog alle enige om at indføre forskellige former for skattelettelser, så forslaget kan stadig få luft under vingerne i næste valgperiode.

En uddannelses- og SU-reform – 103 mandater

Flere partier har talt varmt for reformer under valgkampen.

De konkrete krav til reformerne har dog været overraskende fraværende, mener Jesper Vestergreen, der dog alligevel tror, at reformer bliver et omdrejningspunkt under regeringsforhandlingerne.

Én af de reformer, som er gået igen blandt en håndfuld af partierne, er et ønske om at forandre SU- og uddannelsessystemet.

Moderaterne har foreslået at omlægge en del af SU’en til et lån, og under partilederdebatten 'Sidste svar' på TV 2 fortalte formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, at også de ønsker at omlægge kandidatdelen af videregående uddannelse til et lån.

Venstre lægger op til, at de studerende fremover kun skal kunne få SU i fem år frem for de nuværende seks år, mens Socialdemokratiet vil forkorte halvdelen af landets kandidatuddannelser.

Sofie Carsten Nielsen går af som politisk leder for Radikale Venstre.

Det siger hun på et hasteindkaldt pressemøde på Christiansborg.

Hun indleder det meget korte pressemøde med at fortælle, at hun lige nu skulle have været ved dronningen for at fortælle, hvem Radikale Venstre peger på som kongelig undersøger.

Men den opgave har partiets næstformand Martin Lidegaard fået i stedet for hende. For i disse timer og minutter løber de personlige stemmetal ind, og det ser dystert ud.

- Stemmetallene viser meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt, siger hun.

- Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke fortsætte som politisk leder.

For få timer siden afviste hun at gå

Blot tre timer tidligere afviste hun ellers at gå af under en debat i Publicistklubben.

Her blev hun klokken 11.58 spurgt, "hvordan kan man blive siddende, når man er blevet savet midt over?".

- Selvfølgelig har jeg da haft overvejelsen, svarede hun.

- Det ville også være meget nemmere. På alle mulige måder. Jeg tror, at de fleste af os godt kunne trænge til lidt restituering og lidt ferie og lidt søvn. Det er der meget udsigt i, så det er det svære valg på den måde (at blive, red.). Men jeg synes, at det er mit ansvar at være nået hertil.

Dårlig timing, "men sådan bliver det"

15.15 står hun derimod på et pressemøde og sender "al styrke og kærlighed" til den radikale gruppe, der nu har et stort arbejde foran sig med at genrejse partiet fra valgnederlaget og stable en ny ledelse på benene – samtidig med regeringsforhandlingerne.

- Men sådan bliver det. Og nu går jeg, og det håber jeg, at vi I vil respektere, siger en tydeligt berørt Sofie Carsten Nielsen til pressen, inden hun vender om og forlader journalisterne uden at svare på et eneste spørgsmål.

Da partiets næstformand, Martin Lidegaard, kommer ud fra Amalienborg, har han kun få ord at sige til, at han lige har mistet sin partileder.

- Det er jeg utrolig trist over, og det kommer som et chok.

Vil du selv gå efter at blive formand?

- Det har jeg ikke yderligere kommentarer til.

- Jeg har ikke meget mere at sige. Det håber jeg, at I har forståelse for. Det er også meget nyt for mig, at Sofie har besluttet sig for at gå.

Tager ansvar for valgresultatet

Ved Folketingsvalget tirsdag blev Radikale Venstre halveret, og Sofie Carsten Nielsen tog ansvaret for resultatet i sin tale.

- Vi har tabt mandater i dag. Det er helt tydeligt. Men allermest kommer vi til at miste kollegaer, der har gjort en kæmpe indsats, sagde hun.

- Det er jeg ked af. Det er mit ansvar, at valgkampen ikke gik bedre, og det ansvar tager jeg på mig.

Det var Sofie Carsten Nielsen, som i begyndelsen af juli satte statsminister Mette Frederiksen (S) stolen for døren og truede med et mistillidsvotum, hvis ikke hun udskrev folketingsvalg senest ved Folketingets åbning.

Den radikale trussel satte sig hurtigt i meningsmålingerne.

To partifæller kæmper om et mandat

Sofie Carsten Nielsen er oppe imod partikollegaen Stinus Lindgreen i Københavns Omegns Storkreds.

Det er endnu uvist, hvem af de to der får radikales eneste mandat i kredsen. Sofie Carsten Nielsen fik 8955 personlige stemmer ved valget i 2019. Stinus Lindgren fik 1746.

Siden da har han dog haft en fremtrædende rolle som partiets sundhedsordfører og formand for epidemiudvalget under coronaepidemien.

Stemmerne i Københavns Omegns Storkreds er ikke endeligt optalt endnu. Men det ser ud til at blive tæt løb mellem de to radikale kandidater.

Skraber bunden af troværdighedsmåling

Sofie Carsten Nielsen blev politisk leder i oktober 2020, efter at den daværende formand, Morten Østergaard, trak sig fra posten som konsekvens af, at han havde krænket en partifælle og forsøgt at skjule det.

Hun blev valgt ved et kampvalg mellem hende og Martin Lidegaard.

Så sent som søndag viste en Megafon-måling, at blot få af vælgerne oplever Sofie Carsten Nielsen som en af de mest troværdige eller sympatiske partiledere.

Hun lå blandt de nederste tre partiledere i begge spørgsmål sammen med lederne fra Frie Grønne og Kristendemokraterne, der ikke formåede at komme over spærregrænsen denne gang.

Sikandar Siddique, formand for Frie Grønne, er håbefuld. Men det ser sort ud for det grønne parti.

Frie Grønne ligger et godt stykke under spærregrænsen i den foreløbige prognose med 0,8 procent af stemmerne – altså et godt stykke fra de adgangsgivende to procent.

- Det kan gå alle veje, vi er mega håbefulde og mega spændte, siger Sikandar Siddique tirsdag aften.

Meningsmålingerne har været skiftende, men ikke prangende i løbet af valgkampen. Noget skal ændre sig markant, hvis partiet skal klare skærene.

Var overbevist om at komme i Folketinget

Siddique har en fortid i Alternativet, men afviste i sensommeren, at hans udbryderparti Frie Grønne ville indgå i en alliance med Alternativet på ny.

Heller ikke Grøn Alliance, som er en sammenlægning af Veganerpartiet og De Grønne, nyder stor opbakning hos vælgerne.

Alternativet er et midterparti, sagde Siddique 30. august til Ritzau, og det er ikke foreneligt med Frie Grønne, som er venstrefløjsparti.

Dengang sagde han, at han var "fuldstændig overbevist om, at Frie Grønne kommer i Folketinget", og heller ikke på valgaftenen er han klar til at give op:

- Alt kan ske endnu. Det hele er oppe i luften. Som jeg hele tiden har sagt igen og igen: Frie Grønne er starten på en demokratisk revolution. Uanset resultatet er vi der i morgen. Vi er utrolig håbefulde, og vi har rigtig meget arbejde foran os. Frie Grønne er kommet for at blive, siger Sikandar Siddique.

Alternativet står til at komme i Folketinget med 6 mandater og 3,6 procentpoint af stemmerne.

Det viser en prognose, som Megafon har lavet for TV 2 på baggrund af de 20,8 procent af de optalte stemmer.

Det grønne parti står altså til at få ét mandat mere, end de fik ved seneste folketingsvalg i 2019. Det er nogenlunde i tråd med TV 2s exitpoll tidligere på aftenen.

Det er nok de færreste, der havde fantasi til at forestille sig det scenarie. Det fortæller TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.

- Det er en kraftpræstation, at Alternativet ser ud til at få et bedre valg end sidst. For få måneder siden var der ikke mange, der havde troet, at partiet overhovedet ville komme over spærregrænsen.

Valgets joker

Alternativet har nemlig været igennem en turbulent valgperiode, hvor partiet har ligget lige omkring spærregrænsen valgkampen igennem. Derfor har der været ekstra meget på spil for det grønne parti.

Flere eksperter har spået, at hvis partiet kommer i Folketinget, kan alternativisterne afgøre valget og sikre rød valgsejr. På den måde er Alternativet den største joker på valgaftenen.

- Det, at partiet ser ud til at komme i Folketinget igen, kan være med til at afgøre valget, fordi det kan sikre Mette Frederiksen og de røde partier et flertal, lyder det fra Jesper Vestergren.

Stemmerne bliver fortsat talt op, og det endelige resultat kan fortsat se anderledes ud, end prognosen spår.

I valgkampen har partiet blandt andet forsøgt at tilbageerobre den grønne dagsorden. Og så er den grønne fløjs superstjerne, Uffe Elbæk, tilbage i partiet, mens de kort tid inden folketingsvalget fusionerede med partiet Grøn Alliance, som er en sammenlægning af Veganerpartiet og De Grønne.

Et parti sprængt i to

Alternativet blev første gang repræsenteret i Folketinget efter valget i 2015, hvor partiet med den karismatiske stifter Uffe Elbæk i front stormede ind med ni mandater.

Siden da er det nærmest kun gået en vej for Alternativet: Nedad.

Ved det følgende valg i juni 2019 opnåede partiet 3,0 procent af stemmerne og mistede derved 4 mandater.

Kort efter valgnederlaget meddelte Uffe Elbæk sin afgang som partiformand og smuttede og stiftede partiet Frie Grønne med to andre medlemmer af Alternativet. Rasmus Nordqvist meldte sig desuden ind i SF.

Således blev partiet sprængt i to, og Torsten Gejl blev som den eneste siddende for Alternativet i Folketinget og kæmpede som en veritabel enmandshær. Han har derfor haft hele 50 ordførerskaber, hvilket er uhørt mange.

Den nuværende partileder, Franciska Rosenkilde, er den tredje leder for partiet på bare tre år.

Fire ugers hæsblæsende valgkamp lakker mod enden, og forude venter en fuldstændig uforudsigelig regeringsdannelse.

Lige så uforudsigelig har valgkampen været, og hele vejen igennem har den budt på overraskende twists and turns.

TV 2 giver dig her et overblik over valgkampens skøreste og mest markante øjeblikke.

Mette Frederiksens kanin i hatten

Det kom ikke som en overraskelse for nogen, da Mette Frederiksen (S) 5. oktober skød valgkampen i gang fra Marienborg.

Dagen før havde hun flere gange skælmsk hintet til valgudskrivelsen, og desuden var det statsministerens sidste chance – hvis ikke valget var udskrevet inden 6. oktober, ville Radikale Venstre vælte regeringen.

Til gengæld overraskede det nok de fleste, da Mette Frederiksen afslørede, at hun gik til valg på en bred regering hen over midten.

Et ønske, der med det samme blev skudt ned af både støttepartier og modstandere.

- Jeg har slet ikke fantasi til, at det kunne ske. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skulle sidde i samme regering, sagde statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) dengang.

Ønsket har Mette Frederiksen dog holdt fast ved igennem hele valgkampen, og hun gentog det senest ved mandagens partilederdebat. Her blev hun af flere borgerlige partiformænd anklaget for at bluffe.

Mink stjal dagsordenen i angreb fra blå blok

Allerede dagen efter valgudskrivelsen blev det tydeligt, at blå blok forsøgte at gøre minkskandalen til et centralt omdrejningspunkt i valgkampen.

Knap nok havde Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, færdiggjort sin tale ved Folketingets åbningsdebat, før han blev stillet det samme spørgsmål igen og igen.

- Begik I fejl i minksagen? lød det.

Først fra Jakob Ellemann-Jensen (V). Så fra Søren Pape Poulsen (K). Og siden da fra flere medlemmer af både Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Det fik til sidst Rasmus Stoklund til fortvivlet at udbryde:

- Man skulle næsten tro, at det var hr. Clement Kjærsgaard (studievært på DR, red.), der arbejdede her i salen. Spørgsmålene går i ring.

De mange spørgsmål af samme karakter blev af TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren kaldt et "koordineret angreb" fra blå blok.

Afrika på is

Ved selvsamme åbningsdebat satte Ajaa Chemnitz fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit en lidt uheldig lavine i gang for Søren Pape Poulsen (K).

Hun anklagede den konservative statsministerkandidat for at have sagt, at Grønland er "Afrika på is".

Pape indrømmede over for Ekstra Bladet, at "det godt kunne ske, at han havde formuleret det".

I den forbindelse fik han også på elegant vis begrundet sin udtalelse med, at landet jo har alvorlige problemer med seksuelt misbrug, incest og alkoholmisbrug.

Det fik Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, til at udtale, at han ikke håbede, at Pape blev statsminister.

Da undskyldningen fra Pape endelig faldt, blev det i en statsministerdebat – og brugt som afsæt til at kritisere Mette Frederiksen (S).

- Undskyld til Grønland og grønlænderne, fordi jeg sagde noget meget firkantet. Det burde jeg ikke have gjort, råbte Pape med blikket rettet direkte mod kameraet.

Herefter vendte han sig mod statsministeren.

- Mette Frederiksen, kameraet er dér. Værsgo at sige undskyld til de minkavlere, der har mistet hele deres erhverv og hele deres LIV!

Spionchef kastede bombe ind i valgkampen

Lidt over en uge inde i valgkampen smed den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, en regulær bombe ind i valgkampen.

Han udgav nemlig bogen 'Spionchefen – erindringer fra celle 18'. Her skrev han blandt andet, at det var "utænkeligt", at Statsministeriet ikke havde været inde over hans hjemsendelse, samtidig med at han anklagede forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at have hjemsendt ham af politiske årsager.

Findsen refererer i bogen til en samtale med Bramsen, hvor han advarede hende mod at hjemsende hele FE-ledelsen.

Ministeren svarede ifølge Findsen, at hun godt vidste, at der ikke var noget at bebrejde hverken FE eller Findsen selv.

- Men du har været med så mange år, at du godt ved, at jeg skal kunne tælle til 90, skal Bramsen ifølge Lars Findsen have sagt.

Trine Bramsen selv har afvist at kommentere på sagen.

Kikset pressemøde

Bogudgivelsen fik Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) til at indkalde til pressemøde om FE-sagen.

Formålet var klart og tydeligt: De borgerlige statsministerkandidater ville lægge pres på regeringen og få FE-sagen til at fylde i valgkampen.

Pressen ville det dog anderledes. Igen og igen blev Pape og Ellemann spurgt ind til, om de ønskede at inddrage Samsam-sagen i den undersøgelse af FE-sagen, som begge partiformænd ønsker.

Begge virkede overraskede over spørgsmålet. Og de ville ikke svare. "Pressemødet handler om noget andet", lød det flere gange fra statsministerkandidaterne, der var tydeligt forstyrrede af at få den skarpe efterårssol direkte i øjnene.

Efter pressemødet var der lovet individuelle interviews, men Søren Pape Poulsen (K) forlod hurtigt området.

Som en afrunding på hele seancen måtte den fremmødte presse træde til side for en rustvogn, der på symbolsk vis passerede optrinnet.

At være eller ikke at være statsministerkandidat

Et af valgkampens helt store diskussionsemner blev antallet af reelle statsministerkandidater.

Løkke (M) har under hele valgkampen nægtet at afsløre, hvem han peger på som statsminister – han peger på "noget" og ikke på "nogen", har han fået sagt et par gange.

Det, i kombination med Moderaternes fine meningsmålinger, lander ham i en position, hvor han kan afgøre, hvem der bliver landets statsminister.

Det har fået flere analytikere til at spekulere i, om Løkke selv går efter landets mest magtfulde erhverv.

Over for TV 2 afslørede han, at han ville sige ja til posten, hvis han blev tilbudt den.

- Men det kommer ikke til at ske, skyndte han sig at sige.

Hvem er mest fra landet?

Hvis nogen, der har fulgt med i valgkampen, stadig er i tvivl, så har Inger Støjbergs (Æ) bror altså en gård.

Det blev utroligt nok relevant flere gange i valgkampen, da Støjberg og Enhedslistens Mai Villadsen i flere partilederdebatter tørnede sammen, når snakken faldt på landbrug og klima.

Her fik begge politikere flere gange understreget, at de skam begge to er fra landet.

Debatten fik Inger Støjberg til at invitere Mai Villadsen ud på sin brors gård i Roslev. En invitation, som Enhedslistens politiske ordfører senere takkede ja til i et opslag på sin Facebook-profil.

Det hele kulminerede i en valgdebat om landbrugets ansvar for klimaet sendt direkte fra Støjbergs brors gård.

Socialdemokratiets skyggekandidater

Undervejs i valgkampen blev Socialdemokratiet afsløret i at gøre brug af de såkaldte skyggekandidater.

Det vil sige, at flere af de S-kandidater, du i dag kan sætte dit kryds ved, slet ikke ønsker at blive valgt.

Forud for folketingsvalget skulle partitoppen ellers have gjort opmærksom på, at det er i strid med partiets interne regler at bruge skyggekandidater.

Det var dog ikke et råd, som uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) valgte at tage til sig – han har nemlig i nuværende valgkamp en skyggekandidat i Tønderkredsen.

Skyggekandidater er ikke noget nyt fænomen, og både skatteminister Jeppe Bruus (S), bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indrømmet tidligere at have gjort brug af metoden.

'Daddy Vanopslagh'

En af valgkampens større overraskelser har været formand for Liberal Alliance Alex Vanopslaghs popularitet blandt unge mennesker.

Partilederen kan ikke lave en optræden i offentligheden uden at blive mødt af horder af unge mennesker, der vil have selfies og Tiktok-videoer med ham.

Og de har givet ham et helt særligt kælenavn. Overalt på sociale medier kalder de ham 'Daddy Vanopslagh', ligesom de råber det til ham på gaden.

Udtrykket bruges ikke om partiformanden, fordi de ser ham som en faderfigur. Tværtimod. Ordet daddy dækker for de unge over en 'lækker, ældre mand'.

Vanopslaghs popularitet blandt de unge skinner igennem i meningsmålingerne. Her står partiet til 7,5 procent af stemmerne – mere end en tredobling af valgresultatet i 2019.

Løkkes ufødte børnebørn i fokus

I valgkampens absolutte slutspurt kom Moderaternes pensionspolitik pludselig i mediernes søgelys.

For i partiets politikprogram kunne det aflæses, at Moderaterne på sigt ønskede at afskaffe folkepensionen, som vi kender den i dag – eller "erstatte den", som Lars Løkke Rasmussen kaldte det.

Forslaget blev af eksperter kaldt både ulighedsskabende og urealistisk at gennemføre.

Lars Løkke Rasmussen (M) selv var ikke tilfreds med det pludselige fokus på Moderaternes politikprogram.

Det gav han udtryk for i et langt interview med Altinget, hvor han fik nævnt sine ufødte børnebørn hele ti gange.

Til TV 2 sagde han:

- Vi kunne godt se fremtidens folkepension – og der taler vi ikke om folkepensionister nu, men mine ufødte børnebørn – få en pension, som er indbetalt af dem selv gennem livet, ellers af staten, hvis man er uden for arbejdsmarkedet.

Dennis Knudsens datter på knap to måneder er gået bort.

Det skriver frisøren og stylisten på sin Instagram-profil.

- RIP. My Little Angle Naomi 15/9/22-01/11/22, står der i opslaget sammen med et billede af datteren.

Tvillingepiger fra USA

Dennis Knudsen er solofar til fire børn, som han har fået med hjælp fra rugemødre i USA.

En proces, som han har været meget åben omkring på sine sociale medier.

I september rejste han til Los Angeles i USA for at hente tvillingepigerne, Aura og Naomi.

Han har desuden sønnerne Lucas og Noah.

Men efter kun en måneds tid som familie på fem på dansk jord, er den ene tvillingesøster gået bort.

Dennis Knudsen skriver på Instagram, at han og familien ønsker fred og ro til at være i sorgen sammen.

Syv årlige tilfælde af vuggedød

Dennis Knudsen deler ikke baggrunden for dødsfaldet udover, at opslaget indeholder #vuggedød.

Vuggedød er betegnelsen for pludselig uventet spædbarnsdød, som oftest rammer børn i 2-4 måneders alderen.

Ifølge sundhed.dk døde der i 1980'erne mere end 100 børn årligt i Danmark på grund af vuggedød. I 2010 blev der herhjemme kun registreret syv dødsfald.

I begyndelsen af 1990'erne blev der påvist en sammenhæng mellem vuggedød og at sove på maven. Det medførte, at Sundhedsstyrelsen i 1991 for første gang udsendte anbefalinger om, hvorledes vuggedød kan forebygges.

Rådene handler om, at barnet sover på ryggen, ikke bliver udsat for tobaksrøg og ikke har det for varmt, når det sover.