Familien til den britisk-egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah har anmodet om en præsidentiel benådning af ham.

Det sker, fordi bekymringen for hans helbred vokser, efter at han nu har sultestrejket i over syv måneder.

Fattahs søster, Mona Seif, oplyser, at anmodningen blev indsendt fredag.

- Den bekræfter, at jeg er parat til at gøre brug af alle tilgængelige juridiske metoder, der garanterer en løsning på min brors krise, skriver hun på Twitter.

Fem års fængsel for Facebook-opslag

Alaa Abdel Fattah er en af Egyptens mest kendte aktivister og fortalere for demokrati.

Han afsoner en dom på fem års fængsel. Den fik han for at dele et Facebook-opslag, der handlede om dødelig politivold i Egypten.

Den 40-årige aktivist indledte den 2. april en sultestrejke mod sin fængsling, et forbud mod at kommunikere med sin familie og umenneskelige forhold i Tora-fængslet.

Siden begyndelsen af april har han angiveligt kun indtaget 100 kalorier dagligt, inden han for nogle uger siden helt holdt op med at spise. Søndag holdt han op med at drikke vand.

Alaa Abdel Fattahs familie har ikke fået livstegn fra ham i de seneste dage og har ikke lov til at besøge ham.

Familien frygter, at han bliver tvangsfodret, så han ikke dør under klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh. Det gik i gang søndag, samme dag som Abdel Fattah besluttede at stoppe med at indtage væske.

Må ikke se sin advokat

Hans advokat er blevet nægtet adgang til ham, selv om advokaten havde indhentet en tilladelse til at se sin klient.

Sagen har fået massiv international fokus og er blevet lidt af en hovedpine for Egyptens regering, der er vært for det store klimatopmøde.

Alaa Abdel Fattah er født i den egyptiske hovedstad, Kairo, men fik sidste år britisk statsborgerskab gennem sin mor, der er født i London.

Egypten har ifølge Amnesty International givet præsidentielle benådninger til i alt 766 politiske fanger, siden en benådningspolitik blev genindført i april i år.

Men i samme periode er næsten dobbelt så mange personer blevet fængslet for deres aktivisme, viser tal fra Amnesty.

I dag deltager USA's præsident, Joe Biden, i klimatopmødet, som startede søndag i den egyptiske by Sharm el-Sheikh.

Desuden skal han mødes med Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, og diskutere menneskerettighedsspørgsmål på grund af den fængslede aktivist Alaa Abd EL-Fattah, der har fået verdens opmærksomhed.

På åbningsdagen for COP27 oplyste Amnesty International, at Alaa Abdel Fattah lå for sultedøden, da han nægtede at indtage vand i sit fangeskab, og at Egypten muligvis kun havde 72 timer til at redde demokratiforkæmperen og undgå, at hans død blev et stort samtaleemne på klimatopmødet.

Sultestrejke på 200 dage

Alaa Abd El-Fattahs helbred er forværret midt i en sultestrejke på mere end 200 dage, der er en protest mod, at britiske diplomater er nægtet adgang til at besøge ham.

Han var en fremtrædende skikkelse i 2011-oprøret i Egypten og har flere gange været fængslet.

Lige nu afsoner Alaa Abd El-Fattah en dom på fem års fængsel for at have spredt falske nyheder, fordi han delte et Facebook-opslag, der handlede om dødelig politivold i Egypten.

Opmærksomheden omkring Alaa Abd El-Fattahs skæbne fik torsdag aften præsident Abdel Fatah al-Sisi til at forsikre, at han stadig er i live på trods af, at hans familie ikke har hørt fra ham siden søndag ifølge BBC.

Kritikere har svært ved at blive hørt

Egypten møder generel kritik for at tilbageholde politiske modstandere og senest for håndteringen af klimaaktivister og demonstranter under FN's klimakonference.

Ifølge flere organisationer, herunder Red Barnet og Mellemfolkeligt Samvirke, har aktivisterne svært ved at blive hørt under konferencen.

Det er ifølge demonstranter meget begrænset, hvor man kan få lov at ytre sig på selve konferencen, og udenfor bliver demonstranter henvist til et særligt område, som ligger langt fra selve topmødet.

Den manglende mulighed for at ytre sig vækker bekymring både blandt organisationer og politisk.

Begrænsede demonstrationer

Fire danskere fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er taget til COP27 for at forsøge at påvirke forhandlingerne. De oplever, at man kan demonstrere "under ordnede forhold", fortæller en af de fire deltagere, Halfdan Skadborg Hansen, til TV 2 fredag morgen.

Der er ifølge ham tildelt seks områder, hvor demonstranterne kan ytre sig i cirka en halv time af gangen.

- Uden for konferencecenteret har vi ingen demonstrationer set indtil videre. Og demonstrationsområdet ligger helt skørt i forhold til at blive set, siger Halfdan Skadborg Hansen.

Han frygter, at den manglende mulighed for at demonstrere kan få konsekvenser for udfaldet af COP27.

For selvom politikerne og forhandlerne kan se aktivisterne, har der ikke været store marcher i Sharm el-Sheikh, som der eksempelvis var under sidste års klimatopmøde i Glasgow.

USA skylder to milliarder dollars til klimafond

I år er klimakompensation et direkte emne på konferencen, der foregår fra 6. til 18. november i den egyptiske by Sharm el-Sheikh.

Her har verdens lande siden søndag diskuteret, hvorvidt rige lande skal kompensere fattige lande, der er mest udsatte af klimaforandringerne.

Det er et vigtigt politisk signal, at USA's præsident, Joe Biden, nu deltager i klimatopmødet, fortæller klimarådgiver i Care Danmark, John Nordbo.

- Det vil være godt, hvis Biden kommer med en udstrakt hånd og diskuterer udviklingslandenes problemer, når de bliver ramt af alvorlige klimakatastrofer. Det er naturligt, at det internationale samfund også gør noget for at hjælpe de lande, der bliver ramt hårdt, siger John Nordbo.

Men der er stadig lang vej at gå. Blandt andet skylder USA stadig over to milliarder dollars (knap 15 milliarder kroner, red.) til Den Grønne Klimafond tilbage fra Obamas tid som præsident, ifølge John Nordbo.

Vil Biden åbne pengepungen?

Præsidenterne fra andre store nationer som Rusland, Indien og Kina har valgt at blive hjemme.

- Så det betyder noget, når lederen fra verdens største økonomi og næststørste udleder af CO₂, henleder verdens opmærksomhed på, at klimaet skal diskuteres, siger TV 2 journalist Olav Christensen, som har dækket flere klimatopmøder.

Spørgsmålet er så, om Joe Biden i sin tale senere i dag vil åbne pengepungen for de lande, som er hårdest ramt af klimaforandringerne, hvilket Olav Christensen dog tvivler på

- Mange amerikanske præsidenter vil gerne selv. Men når de kommer hjem til virkeligheden og en kongres med klimaskeptikere, så sker der ikke rigtig noget, siger han.

Men Joe Biden har mulighed for at lede ved eksempel, for hvis han åbner for pengepungen, kan det få andre lande til at gøre det samme.

Det blev kaldt en banebrydende og "æra-definerende beslutning", da Twitter i maj 2020 fortalte deres medarbejderstab, at de kunne arbejde hjemmefra.

Men den beslutning bliver nu rullet tilbage. Og det med eftertryk.

Alt det med bliv-hjemme-under-Covid har narret folk til at tro, man rent faktisk ikke skal arbejde hårdt

Elon Musk, milliardær og ejer af Twitter

Twitters nye ejer, den amerikanske milliardær og iværksætter Elon Musk, siger nu ifølge BBC, at han ikke længere vil acceptere hjemmearbejde.

- Alt det med bliv-hjemme-under-Covid har narret folk til at tro, man rent faktisk ikke skal arbejde hårdt. Der venter en brat opvågning forude!, har Elon Musk ifølge finansmediet Bloomberg skrevet rundt til de ansatte.

Så potentialet tidligt

Musk forlanger derfor nu, at de ansatte møder ind på kontoret minimum 40 timer ugentligt.

BBC har forsøgt at indhente en kommentar fra Twitter til beslutningen, men den nye ledelse på det sociale netværk er ikke vendt tilbage.

Twitter var med sine mere end 7000 ansatte ellers et af de første store firmaer til at se muligheder og potentiale i hjemmearbejde.

Efter en indledningsvis prøveperiode gav den daværende ledelse for to år siden medarbejderne friheden til selv at vælge et mere fleksibelt arbejdsliv

- De sidste par måneder har bevist, at det kan lade sig gøre, lød det fra firmaet, som har base i San Francisco i maj 2020.

Coronapandemien kickstartede udviklingen

Det var coronapandemien, der kom til at kickstarte erfaringer med at lade folk arbejde hjemme.

Også i Danmark, hvor arbejdsmarkedsforskere pludselig fik et helt nyt erfaringsgrundlag forærende på baggrund af pandemi, restriktioner og nedlukninger.

En af dem var Steen Erik Navrbjerg, der er lektor på sociologisk Institut på Københavns Universitet og arbejdsmarkedsforsker.

Han undrer sig over, at Twitter nu vil foretage et så drastisk indgreb i arbejdsrutinerne.

- Den frygt, der kunne være, for at produktivitet bliver faldende ved hjemmearbejde, viste sig at være ubegrundet, siger Steen Erik Navrbjerg til TV 2.

Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at han ikke kender til de konkrete forhold på Twitter. Men at Musks ageren ikke flugter med tidsånden.

- Coronakrisen revolutionerede på flere måder vores opfattelse af arbejde. Det skete i mange sektorer, og man kunne se, at medarbejdernes engagement og loyalitet ikke blev dårligere af at have muligheden for at arbejde hjemmefra, tværtimod, siger Sten Erik Navrbjerg.

Går imod strømmen

Også da corona-restriktioner blev lempet endegyldigt, lod Twitter folk fortsætte med at arbejde fra deres hjemlige base.

Det var i tråd med flere progressive arbejdspladser, især i den amerikanske it-sektor.

- Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Elon Musk nu tager den beslutning, for den går modsat mange tendenser og retninger på arbejdsmarkedet i dag, siger Steen Erik Navrbjerg.

Herhjemme har der været en række studier, hvor det fleksible arbejdsliv med prædikatet hybridarbejde, har været under lup.

Hybridarbejde vinder frem

Peter Holdt Christensen, lektor på Copenhagen Business School, lavede en større spørgeundersøgelse hos både ledere og ansatte under og efter corona til bogen "Hybridarbejde – balancen mellem nye og gamle måder at arbejde på".

Det skriver DJØFbladet.

En af konklusionerne er, at det handler om at finde en balance, så også den "rigtige" arbejdsplads ikke forvandles til et øde og mennesketomt storkontorlandskab.

- Tidligere undersøgelser viser, at man sagtens kan have et fællesskab, selv om de ansatte arbejder hjemme cirka halvdelen af tiden. Forudsat at man har nogle ankerdage, hvor alle ansatte altid er fysisk til stede, siger Peter Holdt Christensen.

Turbulent entré

I juni fortalte Elon Musk, som også er stifter og ejer af elbilproducenten Tesla, at hjemmearbejde ikke længere ville acceptabelt på afstand, med mindre man havde fået en specifik dispensation.

Elon Musks entré i Twitter har langt fra været gnidningsløs.

I begyndelsen af september godkendte Twitters aktionærer salget til Musk, der på det tidspunkt fortsat ikke ønskede at købe, selv om han tidligere havde budt på selskabet.

Efter et langvarigt tovtrækkeri overtog den 51-årige finansmogul 28. oktober Twitter for 44 milliarder dollars, svarende til omkring 330 milliarder kroner.

Kort efter bebudede Musk en massefyring, der kostede omkring 50 procent af alle det sociale medies medarbejdere.

Det svarer til 3700 stillinger ifølge den amerikanske avis The New York Times.

I dag har Simone Baltersen armene over hovedet, men sådan var det ikke for bare to dage siden.

I fem dage var hun indlagt på Aarhus Universitetshospital med sin fem uger gamle datter, Mille Baltersen, da datteren var blevet smittet med den alvorlige forkølelsesvirus kaldet RS-virus.

Men selvom de nu er hjemme igen i huset i Aarhus, fylder bekymringerne om datterens helbred stadig meget for den nybagte mor.

- Det vil sidde i os i rigtig lang tid. Jeg har svært ved at finde ro og lægge mig til at sove, fordi jeg er så bange for, at hun bliver kvalt, siger Simone Baltersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er det hårdeste, vi nogensinde har prøvet

Simone Baltersen, Aarhus

Når hosten er rigtig slem, kaster datteren op, og det er især frygten for ikke at være der, når hun har brug for hjælp, der fylder Simone Baltersen med uro i kroppen.

- Vi er megaglade for at være hjemme igen, men det er også med blandede følelser, for det er hårdt ikke at have professionelle mennesker omkring sig, der kender til sygdommen, siger Simone Baltersen.

I øjeblikket bliver flere børn end normalt smittet med RS-virus, og flere må indlægges på grund af alvorlige vejrtrækningsproblemer. Værst går det ud over børn under seks måneder.

I uge 31 var der cirka 50 bekræftede tilfælde med virussen. I uge 38 var det steget til omkring 250, og i uge 44 var der omtrent 900 smittetilfælde, oplyser Statens Serum Institut (SSI), som har udarbejdet en risikovurdering af sygdommen.

Vil aftage de kommende uger

Ifølge SSI er der de kommende uger høj risiko for, at RS-virus fortsat vil cirkulere blandt børn under seks måneder, hvor smitten i forvejen er mest udbredt.

- Men forventeligt på et lavere niveau end det nuværende, lyder det i risikovurderingen.

Derfor vil smitten med virussen aftage de kommende uger.

Det forventes desuden ikke, at virussen, der forårsager den nuværende epidemi, vil cirkulere igen i de kommende vintermåneder.

Tre procent bliver indlagt

Særligt de allermindste børn bliver indlagt med infektioner fra RS-virus.

Det skyldes, at RS-virus er en forkølelsesvirus og den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner hos små børn.

Cirka tre procent af alle børn i Danmark bliver indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår, og det er yderst sjældent, at børn i Danmark dør af virussen.

Derudover er der ikke tegn på, at de typer af virussen, der cirkulerer i øjeblikket, fører til mere alvorlig sygdom end normalt.

Hospitalerne er pressede

Det stigende antal smittetilfælde med RS-virus presser lige nu flere danske hospitaler – heriblandt Sygehus Lillebælt i Kolding.

- Vi er lige nu midt i RS-epidemien, og det trækker veksler på os, for vi har stort set fyldt op med RS-patienter, siger cheflæge på børne- og ungeafdelingen i Thomas Houmann Petersen til JydskeVestkysten.

Også Sygehus Sønderjylland kæmper med de mange RS-indlæggelser. Her er antallet af patienter med virussen firedoblet.

I uge 40 havde hospitalet fire patienter med RS-virus, men i sidste uge var 20 personer indlagt med sygdommen.

Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på personalet, og den behandling vi har fået

Simone Baltersen, Aarhus Rørt over behandlingen

I alt var Mille og Simone Baltersen indlagt i fem dage, hvor de var isoleret på deres egen stue, fordi RS-virussen er så utrolig smitsom.

På trods af isolation og en hård start på livet for fem uger gamle Mille Baltersen er hendes mor taknemmelig for den behandling, de har fået.

- Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på personalet. Havde det ikke været for dem, ved jeg slet ikke, hvad vi skulle have gjort, siger Simone Baltersen.

Mille Baltersen har det i dag bedre men kæmper stadig med vejrtrækningsproblemer, hoste og opkast. Den chokerende oplevelse har heller ikke forladt kroppen hos Simone Baltersen endnu.

- Det er det hårdeste, vi nogensinde har prøvet. Jeg ønsker ikke for nogen, at de kommer til at opleve det her, for det er virkelig voldsomt, når ens barn er syg – og især en lille baby der hoster så meget, siger Simone Baltersen.

Flere småbørn og babyer bliver for tiden smittet med forkølelsesvirusset RS-virus, og mange børn må indlægges til behandling.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

Instituttet har udarbejdet en risikovurdering af sygdommen, fordi den stigende smitte sker uden for den normale sæson for RS-virus i Danmark.

Børn under seks måneder

De kommende uger er der ifølge SSI en høj risiko for, at RS-virus fortsat vil cirkulere blandt børn under seks måneder, hvor smitten i forvejen er mest udbredt.

- Men forventeligt på et lavere niveau end det nuværende, lyder det i risikovurderingen.

For børn i alderen seks måneder til to år er der en moderat risiko for smittespredning. Imens er smittespredning til øvrige aldersgrupper lav ifølge SSI.

Smitte med RS-virus udgør særligt en risiko for børn op til seks måneder. Særligt disse allermindste børn bliver indlagt med infektioner fra RS-virus.

Det skyldes, at RS-virus er en forkølelsesvirus og den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner hos små børn.

Især blandt børn under seks måneder fører det til infektion af de nedre luftveje, hvilket kan gøre det svært for barnet at trække vejret. Børn, der er for tidligt født, har hjerteproblemer eller andre kroniske sygdomme.

Vil aftage de kommende uger

I Danmark bliver cirka tre procent af alle børn indlagt mindst en gang med RS-virus inden for deres første to leveår. Det er yderst sjældent, at børn i Danmark dør af virusset.

Der er ikke tegn på, at de typer af virusset, der cirkulerer i øjeblikket, fører til mere alvorlig sygdom end normalt.

Smitten med virusset vil aftage de kommende uger, vurderer SSI.

Det forventes desuden ikke, at det virus, der forårsager den nuværende epidemi, vil cirkulere igen i de kommende vintermåneder.

Lav risiko for anden bølge

Tidligere er der i Danmark dog set to adskilte bølger af RS-virus på en sæson. Men SSI angiver risikoen for en anden bølge i vintersæsonen 2022/2023 for at være lav.

Fra uge 32, der begyndte 8. august, har der været stigende smitte med RS-virus i Danmark uden for den normale sæson. Fra uge 37, der begyndte 12 september, tog smitten for alvor fart, inden pusten gik lidt ud af den i anden halvdel af oktober - uge 42 og 43.

I uge 31 var der cirka 50 bekræftede tilfælde med virusset. I uge 38 var det steget til omkring 250, og i uge 44 var der omtrent 900.

Antallet af nye indlæggelser af personer med coronavirus falder for tredje uge i træk. Det viser en ugentlig tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI).

I uge 44, der løber fra 31. oktober til 6. november, blev 323 personer med en positiv PCR-test indlagt på hospitaler i landet. Det er markant lavere end ugen forinden, hvor 462 blev indlagt.

Det er især personer på 60 år og opefter, som udgør en stor del af faldet, skriver SSI. De 70-89-årige udgør dog stadig den største gruppe af nyindlagte, og sådan har det været siden begyndelsen af året.

Dødeligheden er på normalt niveau

Personer fremgår af statistikken, alene hvis de har en positiv test for coronavirus. Det er ikke ensbetydende med, at covid-19 er årsagen til indlæggelsen.

SSI sammenligner antallet af indlagte med udgangspunkt hver mandag, og i den seneste rapport var 368 coronasmittede mandag morgen indlagt. Heraf lå 12 på intensiv. Det er lavt, skriver SSI.

Der er i uge 44 registreret 60 dødsfald blandt coronasmittede, hvilket er 4 færre end ugen forinden.

- Den overordnede dødelighed i Danmark er på et normalt niveau, konkluderer SSI.

Antal PCR-test er dalet

Også når man ser på smittetilfældene, går det fremad. For fjerde uge i træk falder antallet af nye smittede, og i uge 44 var der 71 bekræftede smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

Den højeste smitteforekomst findes blandt de 40-49-årige, hvor der er 107 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Antallet af udførte PCR-test er også dalet, men andelen af testede personer, der får at vide, at de er smittet med coronavirus, dykker ligeledes.

Også i spildevandet måles der nationalt faldende koncentrationer af coronavirus.

Der tilbydes dette efterår gratis vaccinestik mod coronavirus for alle over 50 år. Den 6. november var det to tredjedele - 67 procent - af befolkningen over 50 år, som havde fået et boosterstik.

Fødevarestyrelsen fordobler torsdag listen af fiskefrikadeller, som er blevet tilbagekaldt på grund af et udbrud med sygdommen listeria.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er kommet ni nye typer af fiskefrikadeller til på listen, som i forvejen talte ni forskellige fiskefrikadeller fra Jeka Fish A/S.

Produkterne er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta, Netto, Bilka, Lidl og Aldi og på hjemmesiderne coop.dk MAD og Nemlig.com.

Det drejer sig om fiskefrikadellerne:

Havet's Gourmet Fiskefrikadeller Havet's Middags Fiskefrikadeller Havet's Klassiske Fiskefrikadeller Havet's Fiskefrikadeller med laks Havet's små klassiske Fiskefrikadeller Havet's små Fiskefrikadeller med laks Havet's Små økologiske Laksefrikadeller Havet's småfiskefrikadeller med chili og rejer Havet's Klassiske fiskefrikadeller Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med røget torsk Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med varmrøget laks Lidl Nautica Fiskefrikadeller Strandby fisk fiskefrikadeller Cimbric Fiskefrikadeller torsk Cimbric Fiskefrikadeller torsk Cimbric Øko Laksefrikadeller Vores XXL Fiskefrikadeller Navito Fiskefrikadeller på Frost Aflever dem tilbage eller kasser dem

De er alle fiskefrikadeller, som er på køl, og som er produceret mellem 1. august og 8. november i år.

Derudover er Navito Fiskefrikadeller på frost som sagt også tilbagekaldt. De er også produceret mellem 1. august og 8. november.

Fødevarestyrelsen råder borgerne til at returnere varerne til butikken eller kassere dem.

Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

Dødsfald forbundet til listeria

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

Men onsdag meldte Statens Serum Institut ud, at en person over 70 års død kunne kobles til listeriafundene i fiskefrikadeller.

Har man et svækket immunforsvar, eller er man gravid, bør man være ekstra forsigtig for at undgå listeria-smitte.

Fødevarestyrelsen anbefaler syge og gravide at spise kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk, der er så frisk som muligt.

Derudover skal man sikre at gennemvarme mad, undgå upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste. Det er også vigtigt, at man sætter mad hurtigt i køleskabet, og at køleskabet er maksimalt fem grader varmt.

Koncerndirektion i Region Sjælland udtaler kras kritik af, at der i september i regi af regionen blev serveret en kagemand, der fremstod benamputeret.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen onsdag aften.

- Koncerndirektionen tager på det kraftigste afstand fra hændelsen, står der blandt andet.

Kagen blev serveret i Region Sjællands tværgående center - Sundhedsstrategisk Planlægning - og det var ikke uden grund, at kagemanden var lavet, så det lignede, den havde fået foretaget en benamputation.

Ville fejre handlingsplan

Det var for at anerkende medarbejdernes arbejde med en handlingsplan om karkirurgi og benamputationer.

Men det stemmer på ingen måde overens med regionens værdier om at agere professionelt, og at borgere og patienter skal kunne have tillid til regionen, står der i udtalelsen.

- Den lokale ledelse har efterfølgende undskyldt og beklaget, at der har været udvist dårlig dømmekraft, skriver koncernledelsen, der mener, at 'så dårlig dømmekraft' kan svække borgeres og samarbejdspartneres tillid.

En større sag på tværs af regioner om benamputationer har i forvejen peget på nogle processer og forretningsgange, der skal forbedres, lyder det fra regionen.

- Det er derfor også helt centralt, at alle ansatte arbejder målrettet og professionelt med at håndtere de forskellige dele af sagen, udtaler koncernledelsen.

Flere unødvendige amputationer

Handlingsplanen blev iværksat, fordi en større sag om benamputationer, der muligvis kunne være undgået, begyndte at rulle i foråret. Her landede en ekstern rapport på bordet hos Region Midtjylland.

Den pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller udskudt deres amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt i forløbet havde fået den nødvendige behandling.

Og Region Midtjylland var ikke ene om muligvis at have begået fejl. Også i eksempelvis Region Sjælland kan der være foretaget amputationer, som måske kunne være undgået med hurtigere forebyggende behandling.

Blandt andet speciallæger har derfor været ved at gennemse 150 sager om amputationer for at se, om nogle patienter kunne være berettiget til erstatning.

I sidste måned kom det frem, at fem patienter i regionen kunne have grundlag for at søge erstatning for et muligvis mangelfuldt patientforløb.

Koncernledelsen er blevet opmærksom på kagemanden om eftermiddag den 9. november, skriver den. Udtalelsen med skarp kritik er dermed kommer nogle timer senere.