I krig findes der findes militære nederlag.

Der findes også sejrrige tilbagetog.

Og ofte er det svært at skelne mellem, hvad der er hvad.

For os er den russiske soldats liv og helbred altid en prioritet

Sergej Sjojgu, Ruslands forsvarsminister

Men ved den ukrainske by Kherson er russerne i gang med det sidste. I hvert fald hvis man skal tro den russiske general Sergej Surovikin, der står i spidsen for Ruslands invasion af Ukraine.

Og det er det ikke nødvendigvis sikkert, at man skal, for siden Rusland invaderede Ukraine er landets militær kommet med den ene usandhed efter den anden.

Men uanset hvem man tror på, kunne det godt se ud som om, at noget er i gære omkring byen Kherson, som Ukraine i månedsvis har kæmpet for at tilbageerobre.

Sejrrigt tilbagetog

Onsdag aften offentliggjorde russiske medier videooptagelser af general Surovikin, der aftaler med Ruslands forsvarsminister Sergej Sjojgu, at Ruslands militær skal trække sig tilbage til den østlige bred af Dnipro-floden.

Kherson ligger på den vestlige bred, og dermed ser russerne ud til at opgive byen.

- Kammerat forsvarsminister. Jeg rapporterer hermed, at vi med succes har modstået alle offensive forsøg fra modstanderen, sagde Sergej Surovikin og tilføjede, at Rusland i løbet af de seneste tre måneder har nedkæmpet 200 ukrainske kampvogne, 500 pansrede mandskabsvogne og 9500 ukrainske soldater omkring Kherson.

- Som du ved lider den offensive side altid større tab end den defensive side. I dette tilfælde er vores tab syv til otte gange mindre end fjendens. Vi tænker først og fremmest på hver eneste russisk soldats liv, lød det fra generalen, der kaldes "General Dommedag" af de russiske medier, fordi han har et ry for at være hensynsløs.

En uholdbar situation

Ifølge Sergej Surovikin er det på trods af russernes overlegne føring af kampen mod ukrainerne alligevel blevet nødvendigt at trække soldaterne tilbage over floden.

Vores ingeniørenheder må dagligt forsøge at holde de steder, hvor Dnipro kan krydses, farbare

Sergej Surovikin, general

Generalen fortalte forsvarsministeren, at ubønhørlige ukrainske missilbombardementer gjorde det svært at få forsyninger frem.

- Mellem 80 og 90 procent af missilerne bliver skudt ned af russiske luftforsvarssystemer. Men op mod 20 procent af dem når deres mål. Vores ingeniørenheder må dagligt forsøge at holde de steder, hvor Dnipro kan krydses, farbare, sagde generalen.

Han tilføjede, at han mener, at ukrainerne har planer om at sprænge en dæmning længere oppe ad floden, så området omkring Kherson bliver oversvømmet. Derfor var det bedst at trække de russiske soldater tilbage.

Forsvarsminister Sergej Sjojgu gav sin general ret.

- Jeg er enig med dine konklusioner og forslag. For os er den russiske soldats liv og helbred altid en prioritet. Vi må også tage truslen mod civilbefolkningen i betragtning, lød det fra ministeren.

Om han mente det alvorligt, vides ikke.

Men siden invasionens begyndelse er Rusland gentagne gange blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til civilbefolkningen, og på det seneste har tvangsmobiliserede russiske soldater jævnligt kritiseret de ofte umenneskelige forhold, de tvinges til at kæmpe i uden det nødvendige udstyr og den nødvendige træning.

Støtte fra en uventet kant

Tilbagetrækningen fra Kherson og Dnipro-flodens vestlige bred ser ud til at have været undervejs i et stykke tid, og Sergej Surovikin har talt om "svære beslutninger" i Kherson, siden han fik overdraget kommandoen over invasionshæren 9. oktober.

I hvor høj grad Ruslands præsident Vladimir Putin har været involveret i beslutningen om trække de russiske soldater ud af Kherson vides i skrivende stund ikke.

Surovikins beslutning var ikke nem, men han opførte sig som en mand

Jevgenij Prigosjin, forretningsmand

Men to af præsidentens mest magtfulde støtter var hurtige til at rose tilbagetoget som et militært skaktræk.

Den ene var forretningsmanden Jevgenij Prigosjin, som er chef for Ruslands lejesoldater i Wagner Gruppen, der også kæmper i Ukraine.

- Surovikins beslutning var ikke nem, men han opførte sig som en mand, der ikke er bange for at tage ansvar. Han gjorde det på en organiseret måde, uden frygt og påtog sig den fulde beslutningsproces, siger Jevgenij Prigosjin til nyhedsbureauet RIA.

Forretningsmanden har tidligere kritiseret russiske generaler voldsomt for nederlag og tilbagetrækninger i Ukraine, og i begyndelsen af oktober skrev han endda, at generalerne skulle sendes direkte til frontlinjen på bare fødder med maskingeværer.

Men ikke denne gang.

- Selvfølgelig er dette ikke et sejrrigt skridt i krigen, men det er vigtigt ikke at blive plaget af det, ikke at kæmpe paranoidt. I stedet skal der drages konklusioner og arbejdes på vores fejltagelser, siger Jevgenij Prigosjin til RIA.

'Det er jo ikke en overgivelse'

Et andet magtfuldt medlem af Ruslands elite støtter også beslutningen om tilbagetrækning.

Det er Tjetjeniens leder Ramzan Kadyrov, som også tidligere har kritiseret Ruslands generalstab i Ukraine ganske voldsomt.

- Surovikin reddede tusind soldater, der var omringet. Efter at have overvejet fordele og ulemper, foretog general Surovikin et svært, men korrekt valg mellem meningsløse tab for at kunne prale og at redde vores soldaters uvurderlige liv, skriver Ramzan Kadyrov på Telegram.

Samtidig roser han generalen for at være "vis og fremsynet" og understreger, at russerne jo ikke har overgivet byen til ukrainerne.

- Der er ingen grund til at tale om overgivelse af Kherson. "Overgivelse" er, når det sker sammen med soldaterne. Men Surovikin beskytter soldaterne og indtager en mere strategisk fordelagtig position, som er bekvem og sikker, skriver Ramzan Kadyrov.

Skepsis i Ukraine

Hvordan er beslutningen og alle lovprisningerne af den så blevet modtaget hos ukrainerne?

De har svært ved at tro på det.

- Handlinger siger mere end ord. Ukraine ser ingen tegn på, at Rusland forlader Kherson uden kamp. En stor del af den russiske styrke er i byen og der samles yderligere reserver i regionen. Ukraine befrier territorier på baggrund af efterretninger og data, ikke iscenesatte udtalelser på tv, skriver Mykhailo Podolyak, der er rådgiver for Ukraines præsident, på Twitter.

Ukraines militære øverstbefalende i Kherson, Jaroslav Janusjevitj, skriver på Telegram, at russernes fortælling om et tilbagetog kan være en fælde.

- Lad ikke euforien indfinde sig for tidligt. Hvad russerne end siger, så stol kun på officielle informationskilder, skriver han.

Ukraines militære øverstbefalende i Mykolaiv, Vitalij Kim, er også mistænksom.

- Hvis russerne siger én ting, så gør de det modsatte, skriver han på Telegram.

Hvad sandheden er om tilbagetrækningen fra Kherson, får vi formentlig at vide i løbet af de kommende dage.

Omkring 34.000 kalkuner skal aflives, efter at der er fundet smitte med fugleinfluenza hos en kalkunavler ved Lundby på Sydsjælland.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Smitten blev fundet dagen efter, at Fødevarestyrelsen hævede sin trusselsvurdering for fugleinfluenza fra lav til middel. Det siger veterinærchef Mette Kirkeskov Sie i pressemeddelelsen.

- I slutningen af sidste måned havde vi et tilfælde af fugleinfluenza i en hobbybesætning på Als, og nu har vi så netop konstateret sygdommen hos en professionel avler. Udbruddene er desværre ikke helt uventede, siger hun.

Første udbrud i efteråret

Der blev fundet et stort antal døde kalkuner i besætningen. Det førte til, at Fødevarestyrelsen tog prøver fra dyrene tirsdag. Prøverne har vist, at besætningen er smittet med fugleinfluenza.

Udbruddet er det første hos en professionel besætning i efteråret.

Grunden til, at Fødevarestyrelsen hævede sin trusselsvurdering er blandt andet, at de store fugletræk er i gang, og fugleinfluenza spreder sig i Danmarks nabolande.

Der er siden august konstateret fugleinfluenza i tæt ved 150 europæiske besætninger ifølge Fødevarestyrelsen.

Ud over at aflive fuglene, som Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen gør torsdag, har Fødevarestyrelsen oprettet en 3-kilometers beskyttelseszone og en 10-kilometers overvågningszone.

Kommer i bølger

Indenfor zonerne er det blandt andet forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, hvis man ikke har en særlig dispensation.

Ejer man fjerkræ i 3-kilometers-zonen skal man registrere dem på landbrugsindberetning.dk.

Professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, Lars Erik Larsen, har tidligere fortalt Ritzau, at det er typisk, at der kommer bølger af udbrud af fugleinfluenza hvert efterår og vinter.

Et dødsfald hos en person over 70 år kan kobles til listeriafund i fiskefrikadeller.

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Siden august har instituttet registreret syv patienter med samme type af en fødevarebåren bakterie, hvoraf den ene er afgået ved døden.

De syv personers sygdom kan nu kobles til fiskefrikadeller fra virksomheden Jeka Fish A/S. Fiskefrikadellerne blev tirsdag tilbagekaldt efter fund af listeria.

- Ved sammenligning af bakterier fra patienter og prøver fra Jeka Fish har vi fundet, at bakterierne er helt ens, siger Luise Müller, epidemiolog i Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen.

- Sammenholdt med, at patienterne har oplyst, at de har spist fiskefrikadeller, viser dette, at smitten er kommet herfra.

Vigtigt at smide det ud

De syv patienter fordeler sig på fire kvinder og tre mænd over hele landet. Seks af dem er over 70 år, men den sidste patient er et barn.

Tirsdag blev fiskefrikadeller fra Havet's og Løgismose tilbagekaldt, da der var fundet bakterien listeria i produkterne. Det var Jeka Fish A/S, der stod bag tilbagekaldelsen.

Det er fiskefrikadeller, der er produceret mellem den 1. august og 31. oktober i år, og deres sidste anvendelsesdato var angivet til mellem 6. september og 6. december i år.

Produkterne er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta og Netto i hele landet.

Har man et af produkterne hjemme, er det vigtigt at smide det ud, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

De færreste bliver syge

Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan forårsage blandt andet hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

For nogle grupper er der dog risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har en øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere eller personer med nedsat immunforsvar.

Flere tilfælde end normalt

Der går oftest to-tre uger, fra man bliver smittet, til man får symptomer. Det kan dog variere fra 1-70 dage.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, bør man søge læge.

Generelt er der siden oktober i år registreret væsentligt flere patienter smittet med listeria end normalt, oplyser SSI videre.

Der arbejdes derfor på at finde "årsagerne til de andre sygdomstilfælde".

I 2018 gik Ron DeSantis viralt med en noget opsigtsvækkende kampagnevideo.

I videoen opmuntrede han sin datter til at bygge en mur med klodser, mens han lærte sin anden datter at sige ”Make America Great Again”.

Det var med andre ord med tydelige referencer til den siddende præsident, Donald Trump, at republikaneren Ron DeSantis i 2018 førte kampagne for at blive Floridas guvernør.

Dengang blev han valgt med et snævert flertal. Natten til onsdag blev han så genvalgt med en enorm opbakning.

Trump har flere gange taget æren for, at han har været med til at opfinde Ron DeSantis som politiker. Men pludselig vakler Trumps støtte til ham.

Fra at føre kampagne for DeSantis og åbent at erklære sin støtte til ham, så har Trump nu været ude at advare DeSantis, hvis han skulle finde på at stille op som republikanernes præsidentkandidat.

Ifølge Trump vil det skade Det Republikanske Parti, hvis DeSantis stiller op.

- Jeg ved ikke, om han stiller op. Jeg tror, at han gør. Han vil skade sig selv enormt meget. Jeg tror ikke, det vil være godt for partiet, udtalte Trump på valgaftenen ifølge Fox News.

Men hvem er DeSantis? Og hvordan er hans forhold til Trump? Det har TV 2 søgt efter svar på.

Hvem er Ron DeSantis?

Det er umuligt at nævne Ron DeSantis uden at nævne den tidligere præsident Donald Trump. Flere af de eksperter, som TV 2 har talt med, bruger således også Trump til at beskrive DeSantis med.

For eksempel kalder forfatter og lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre Poulsen DeSantis for en ”klon af Trump”.

- Han har udvist nogle af de samme autoritære tendenser som Trump. Der er nogen, der har omtalt ham som Trump 2.0 – en mere kompetent udgave af Donald Trump, siger han.

Også USA-kommentator Torsten Jansen bruger sammenligningen.

- Han er lige så konservativ og har samme holdninger som Trump. Det er bare uden den craziness, som har præget Trump, siger han.

Siden 2018 har Ron DeSantis været guvernør i Florida. På de fire år har han formået at vende en smal opbakning til en af de sikreste sejre for Det Republikanske Parti ved midtvejsvalget i USA.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen er noget af det, som DeSantis har markeret sig med sin strategi under coronapandemien. DeSantis har beskrevet sig selv som en fighter, der stod imod restriktioner og vaccinetvang.

Senest gjorde han sig yderst bemærket ved at hyre et privatfly, der skulle fragte illegale immigranter til øen Martha's Vineyard i området New England.

- Det var et reklamestunt, at nu skulle alle liberal-demokrater i New England mærke krisen med illegale immigranter, siger Niels Bjerre Poulsen, der tilføjer, at stuntet skabte en enorm vrede.

Han siger videre, at det er den type appel, der går rent ind hos Trump-segmentet. Og efter alt at dømme er det Trumps vælgere, som DeSantis stilede efter at ramme ved midtvejsvalget.

Vil DeSantis udfordre Trump?

Det er ikke utænkeligt, at Ron DeSantis vil mere i sin politiske karriere end at være guvernør i Florida. Allerede nu har flere eksperter således spekuleret i, om DeSantis har tænkt sig at melde sig som republikanernes præsidentkandidat til valget i 2024.

Det mener Niels Bjerre Poulsen bestemt også er en mulighed. Men han siger også, at DeSantis formentlig ikke har travlt med at melde sig på banen.

Det skyldes, at han formentlig ikke vil stå i vejen for, hvis Trump har tænkt sig at stille op. For så vil de kæmpe om de samme vælgere, mener lektoren.

- DeSantis går en balancegang, hvor han forsøger ikke at skubbe Trumps vælgere fra sig ved at tage en åben konfrontation med ham, siger Niels Bjerre Poulsen.

DeSantis vil højst sandsynligt først melde sig som præsidentkandidat, hvis sagerne ramler over Trump, mener lektoren.

Blandt andet efterforsker myndighederne i New York Donald Trumps familievirksomhed for svindel, mens et udvalg i USA’s Kongres har stævnet Trump i sagen om stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

- DeSantis har ikke noget incitament til at udfordre Trump, før der er andre faktorer, der fjerner Trump fra den nationale scene, siger Niels Bjerre Poulsen.

Han er lige så konservativ og har samme holdninger som Trump. Det er bare uden craziness

USA-kommentator Torsten Jansen om Ron DeSantis Har DeSantis så en chance?

Både Niels Bjerre Poulsen og Birgitte Borup, der er udlandsredaktør ved Berlingske, mener, at DeSantis har momentum efter tirsdagens midtvejsvalg.

Birgitte Borup peger på, at Trump stadig fører over DeSantis i målingerne som den siddende præsident Joe Bidens udfordrer, men at DeSantis ”bevæger sig opad”.

- Det her valg vil også give ham national omtale. Det vil give ham yderligere afsæt. Spørgsmålet er, om han tør. Hvis han tør, så får vi et historisk spændende primærvalg på den amerikanske højrefløj, siger hun.

Ifølge Niels Bjerre Poulsen er det svært at vurdere, om DeSantis har en chance mod Trump, hvis de begge skulle ende med at stille op som præsidentkandidater.

- Det kommer helt an på, hvordan sagerne falder ud for Trump. Det er stadig det ubesvarede spørgsmål, siger han.

Et for højt indhold af ochratoxin A i basmati-ris gør, at Lidl tilbagekalder produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Golden Sun Basmati Ris XXL 4,5 kilo med en bedst før-dato mellem 16. december og 21. december 2022.

Årsagen til tilbagekaldelsen er, at der er konstateret et for højt indhold af svampetoxinet ochratoxin A i produktet.

Fødevarestyrelsen skriver, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en sundhedsmæssig risiko, hvis forbrugere spiser produktet.

Forbrugerne rådes derfor til at tilbagelevere produktet til butikken eller kassere det.

Ved symptomer

Hvis forbrugere, der har spist risene, oplever symptomer, opfordres de til at kontakte egen læge.

Det er anden gang inden for kort tid, at Fødevarestyrelsen tilbagekalder et produkt.

Tirsdag blev flere typer af fiskefrikadeller tilbagekaldt, da der var fundet bakterien listeria i produkterne.

Det drejede sig om fiskefrikadeller fra Havet's og fra Løgismose. Det var virksomheden Jeka Fish A/S, der stod bag tilbagekaldelsen.

Fiskefrikadellerne var solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta og Netto i hele landet.

Ved midtvejsvalget i USA har mange blikket stift rettet mod delstaten Pennsylvania. Udfaldet i delstaten kan være tungen på vægtskålen for, hvilket parti der ender med magten i Senatet.

Onsdag morgen dansk tid er demokraternes viceguvernør, John Fetterman, af nyhedsbureauet AP blevet udråbt som vinder i Pennsylvania og har dermed slået republikanernes kandidat, Mehmet Oz.

Står sejren til troende, er det bemærkelsesværdigt, fordi Fettermans valgkamp har været martret af problemer.

Han stod ansigt til ansigt med Mehmet Oz, der i USA er bedre kendt som sin TV-lægepersona, 'Doctor Oz'. Han er et kendt ansigt blandt seere af dagsprogrammet 'The Dr. Oz Show', som i 13 sæsoner behandlede emner om sundhed.

TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, tilskriver sejren til Fetterman, at han havde en "utrolig stærk lokal identitet".

- Det havde Mehmet Oz overhovedet ikke på samme måde, siger han.

Ramt af slagtilfælde

John Fetterman var ingen kendis, men kom fra et hverv som borgmester i den lille stålindustriby Braddock uden for Pittsburg. Han gjorde sig ved midtvejsvalget i 2018 bemærket gennem sin grovkornede arbejderklassefacon og direkte sprogbrug.

I 2018 opnåede han ikke valg til Senatet, men chancerne ved dette års midtvejsvalg så for en stund bedre ud.

Lige indtil han næsten mistede livet i maj måned i år.

For i maj blev John Fetterman ramt af et voldsomt slagtilfælde. I måneder var han sat næsten helt ud af valgkampen, og fem måneder efter satte det stadig tydelige spor i demokratens helbred. Demokrater var nervøse, for det var nu langt fra en lige så skarp Fetterman, som vælgerne var vant til.

At sejren blev demokratisk, var ikke i sig selv en enorm overraskelse, da det kunne gå begge veje. Men Fettermans turbulente måneder gør sejren "opsigtsvækkende", mener Mirco Reimer-Elster:

- Det er opsigtsvækkende. Han kunne nærmest ikke stykke to sammenhængende sætninger sammen efter sit slagtilfælde. Det er jo en helt vild overskrift: "Mand med slagtilfælde" vinder Pennsylvania, siger han.

Ved en debat i oktober blev John Fetterman nødt til at gøre brug af en skærm med undertekster, så han kunne læse moderatorens og modstanderens spørgsmål. Han havde efter sit slagtilfælde vanskeligheder ved at opfange talte sætninger.

Latterliggjort

I månederne efter slagtilfældet blev der blandt flere republikanske profiler sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet passede, og at Fetterman i virkeligheden forsøgte at høste sympati.

Den forhenværende præsidents søn, Donald Trump Jr., latterliggjorde demokraterne for at have Fetterman opstillet. I en tale sagde han, at John Fetterman var "hjernedød" og havde "mos i stedet for hjerne".

- Det er dét, vi er oppe mod. Vi er oppe mod et demokratisk parti, som mener, at en senator godt kan have mos i stedet for hjerne, sagde Donald Trump Jr. 7. november.

Pennsylvania har været afgørende vigtig for både demokraterne og republikanerne. Tre gange i de seneste tre uger har præsident Joe Biden ført kampagne for John Fetterman, mens Donald Trump har holdt vælgermøder til fordel for Mehmet Oz.

- Pennsylvania er en helt central stat, det er den stat, Joe Biden har brugt allerflest kræfter på. Det er alle svingstaters moder. Den tog Fetterman, og han fik utrolig meget opbakning fra Biden, siger Torsten Jansen, der er USA-kommentator.

Delstaten er vigtig, fordi stemmerne kommer fra en gruppe af primært hvide arbejderklassevælgere, som i 2020 forlod demokraterne til fordel for republikanerne.

- Hele magien bag Trump handlede om at få arbejdervælgerne, som i generationer har stemt demokratisk, over på republikanernes side. Fetterman er en arbejdertype. Han appellerer til arbejdervælgere, som stemte på Trump i 2020, siger Torsten Jansen.

Fire nye byer og en enkelt genganger står klar til at byde velkommen til verdens største royale motionsevent, hvor kronprinsen møder danskerne i løbesko.

Det bliver byerne Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens den eneste genganger er København/Frederiksberg.

- Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI.

- Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest.

Løbet afholdes 29. maj 2023. Og distancerne er som altid One Mile (1,6 kilometer), fem og ti kilometer.

Tilmeldingen til løbet er åbnet og foregår via Royal Runs hjemmeside: Royalrun.dk.

Familien løb med

Det er femte gang, at det populære løb afholdes.

Sidste år løb hele 90.000 danskere med.

Blandt de mange deltagere var naturligvis kronprinsparret, men også deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Især 17-årige prins Christian og 11-årige prins Vincent gjorde sig bemærket, da de løb både One Mile-ruten og 10 kilometer-ruten. Prins Christian tog sågar også en fem-kilometertur med.

Og hos arrangørerne bag løbet håber man på, at næste år vil blive en ligeså stor succes som sidste:

- Royal Run ’22 var en stor succes, blandt andet fordi vi fik vist danskerne, at motion i fællesskab kan noget særligt, og så krydret med kronprinsfamiliens dedikerede deltagelse, blev det en folkefest uden sidestykke. Den fest agter vi at holde igen til næste år,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF.

Risikoen for at danske fugle får fugleinfluenza er steget, og det får nu Fødevarestyrelsen til at råbe vagt i gevær. Tirsdag har de besluttet at hæve trusselsniveauet fra lav til middel, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Den ændrede trusselsvurdering kommer efter, at der de seneste uger er set en markant stigning af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Europa.

Særligt i Tyskland, Holland og Frankrig.

Alene siden august er der fundet tilfælde af fugleinfluenza hos omkring 150 besætninger og 500 vilde fugle i Europa.

Flere høns aflivet

Myndighederne har også opdaget tilfælde hos vilde fugle herhjemme. Dertil blev en hobbybesætning på Als i Sønderjylland ramt i slutningen af oktober. Her skulle 70 høns aflives.

- Med de seneste mange fund i både naturen og i besætninger tæt på Danmark vurderer vi, at der er en stigende risiko for, at smitten kan ramme andre danske besætninger, siger Camilla Brasch Andersen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Samtidig er efterårets fugletræk over Danmark så småt i gang, hvilket bidrager yderligere til at øge risikoen, forklarer hun.

Danmark har en historik med at blive hårdt ramt af fugleinfluenza-sæsoner.

Nyt udbrud hvert år

Alene i sæsonen 2020/2021 blev cirka 190.000 høns, ænder, kalkuner med videre aflivet. I sæsonen 2021/2022 nåede tallet op på cirka 200.000.

- Den øgede risiko betyder, at det er uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger Andersen.

Udbruddene af fugleinfluenza kommer år efter år, men de seneste tre sæsoner har budt på meget høj smitte.

Vi får de her bølger af udbrud hvert efterår og hver vinter. Det hænger sammen med, at der er flere unge fugle.

Det fortæller Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet og videnskabeligt ansvarlig for det nationale overvågningsprogram for fugleinfluenza.

- Men det, vi er bange for nu, er, at det har fået fodfæste i Europa og er en sygdom, som bare er her hele tiden, sig han.

Slår fugleinfluenzaen først ned i en dansk professionel besætning lukker mange lande uden for EU for import af danske æg, fjerkræ og fjerkrækød.