Den højreradikale republikaner Doug Mastriano er med i kapløbet om at blive guvernør i delstaten Pennsylvania.

Politiske modstandere og analytikere kalder ham midtvejsvalgets måske mest ekstreme kandidat og mener sågar, at den 58-årige pensionerede militærofficer overgår forhenværende præsident Donald Trump på flere punkter.

Fra dag ét er det slut med masker og vaccine. Fra dag ét er det slut med woke

Doug Mastriano, guvernørkandidat i Pennsylvania

Ligesom sin politiske støtte, mener Mastriano, at præsidentvalget i 2020 blev ”stjålet” af Demokraternes kandidat, Joe Biden. Derfor har Mastriano truet med at afmelde alle Pennsylvanias 8,7 millioner stemmeberettigede, hvis han vinder valget. Fremover vil Doug Mastriano og hans stab afgøre, hvem der er berettigede til at stemme ved delstatens valghandlinger.

Som guvernør i den traditionelle svingstat Pennsylvania vil Doug Mastriano potentielt få magten til at afgøre, hvem der bliver præsident i USA.

For ekstrem for egne partifæller

Men selv i en valgkamp, der i høj grad er defineret af republikanere, som taler dunder mod demokratiet, er der røster i egne rækker, som mener, at Doug Mastriano er for meget af det gode.

Melissa Hart, som tidligere har siddet i Kongressen for Republikanerne, mener for eksempel, at Mastriano fremstår nærmest "kultagtig".

Og den republikanske guvernørkandidats holdninger ligger da også et godt stykke til højre for de traditionelle republikanske værdier.

Som senator i Pennsylvania har Mastriano været fortaler for, at kvinder som overskrider en foreslået seks ugers abortgrænse, skal tiltales for mord.

Derudover kommer den tidligere militærmand jævnligt med barske udfald mod transkønnede personer, og så vil han forbyde homovielser, og at par af samme køn kan adoptere.

Doug Mastriano er erklæret kristen nationalist og ved et event tidligere på året, der var arrangeret af et par selvudnævnte profeter, proklamerede senatoren, at ”Guds kraft er med os” og at ”Jesus leder og fører vores skridt”.

Ved samme lejlighed sagde Mastriano, at han havde følt sig svigtet af Gud, da Joe Biden løb med sejren ved præsidentvalget i 2020.

Som en central spiller i Donald Trumps forsøg på at omstøde præsidentvalget brugte Mastriano tusindvis af dollars på at chartre busser til Washington D.C. 6. januar 2021, da en ophidset skare af Trump-tilhængere stormede Kongressen.

Billeder på Twitter viste Doug Mastriano tæt på optøjerne, og han blev siden stævnet af den kommission, der blev nedsat for at kulegrave optøjerne.

Støtte fra rival

Intet af det ovenstående har imidlertid forhindret Doug Mastriano i – med støtte fra Donald Trump – at blive det republikanske partis bud på Pennsylvanias næste guvernør.

Paradoksalt nok har hans rival til posten, Demokraternes Josh Shapiro, også kørt omfattende støttekampagner for Doug Mastrianos kandidatur. Vurderingen her var nemlig, at den højreekstremistiske republikaner ville blive lettere at slå end nogle af de mere midtsøgende republikanske kandidater til guvernørposten.

Om det er tilfældet, mangler vi stadig at få svar på, men én ting er sikkert: Hvis nogen troede, at Doug Mastriano ville bløde op på nogle af sine radikale synspunkter, når først han var nomineret, så tog de grueligt fejl. I de seneste ugers valgkamp har han tværtimod skruet bissen yderligere på og lovet, at tingene vil blive gjort markant anderledes, hvis han slår Josh Shapiro ved tirsdagens midtvejsvalg.

- Fra dag ét vil det være slut med masker og vaccine. Fra dag ét er det slut med woke (bevidsthed om eksempelvis racisme og sexisme, red.). Det er slut, sagde Doug Mastriano ifølge The Guardian for nyligt på et vælgermøde i Butler County, Pennsylvania.

Han lovede desuden, at han vil fratage transkønnede personer alle deres rettigheder.

Modsiger målinger

Doug Mastriano har ved flere lejligheder støttet flere af de konspirationsteorier, der var en bestandig del af Donald Trumps præsidentembede. Både med hensyn til coronavacciner, valgsvindel og fake news.

I de seneste målinger forud for midtvejsvalget i Pennsylvania står Demokraternes Josh Shapiro til at slå Doug Mastriano sikkert, men sidstnævnte har ikke desto mindre en noget anden udlægning.

Ved et vælgermøde i Springdale forleden sagde Mastriano til de fremmødte tilhængere, at han lå side om side med Shapiro i en måling fra instituttet Trafalgar.

Sandheden er dog en helt anden, da målingen viser, at Shapiro fører med 52,8 procent af stemmerne mod Mastrianos 43,5 procent.

En voksende rejselyst har været med til at sikre Københavns Lufthavne et overskud på 234 millioner kroner før skat i tredje kvartal.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.

Det er første gang i to år, at Københavns Lufthavne præsterer et overskud i tredje kvartal. Ifølge administrerende direktør Thomas Woldbye er Københavns Lufthavne på vej ud af det, der omtales som selskabets værste krise i nyere tid.

- Selvom energikrise, krig, inflation og risiko for covid-19-varianter skaber fornyet usikkerhed, er det forventningen, at årets regnskab samlet ender i et plus på 125-225 millioner kroner, siger han i pressemeddelelsen.

De sorte tal på bundlinjen i tredje kvartal medfører, at selskabet lander på et overskud på 221 millioner kroner før skat for årets første ni måneder.

- Så det ser ud til at lysne for luftfarten trods mange mørke skyer i horisonten. Det går bedre – men vi er bestemt ikke i mål endnu, siger Thomas Woldbye.

Corona gav udfordringer

Omsætningen landede for tredje kvartal på 1071 millioner kroner, hvilket er 71 procent højere end i samme kvartal sidste år.

Det er dog svært at sammenligne perioderne direkte, da restriktioner som følge af coronapandemien har skabt udfordringer for selskabet.

I 2020 og 2021, hvor pandemien buldrede, opbyggede Københavns Lufthavne et underskud før skat på næsten 1,5 milliarder kroner, og der blev lånt 2,2 milliarder kroner for at holde lufthavnen i gang og foretage nødvendige investeringer, oplyser selskabet.

Og det bliver ifølge den administrerende direktør svært at balancere at betale gæld tilbage, samtidig med at der skal investeres i lufthavnen, så den kan forblive et attraktivt knudepunkt i Nordeuropa.

- Det er en meget stor udfordring, siger Thomas Woldbye.

Københavns Lufthavne forventer at have foretaget investeringer for cirka 950-1000 millioner kroner i 2022.

I foråret og sommeren i år er antallet af passagerer og flyvninger øget, og i årets første ni måneder har 16 millioner passagerer benyttet lufthavnen. Den stigende rejselyst, lufthavnen oplever, har gjort, at der er ansat 500 nye medarbejdere.

I øjeblikket arbejder omkring 2350 personer i lufthavnen, hvilket stadig er et stykke fra de næsten 2700, som arbejdede der, inden pandemien lukkede Danmark ned.

Midt i overfloden af mennesker og biler, der har fundet vej til årets største kamp i collegefootball, skærer Grayson Miller igennem den klassiske amerikanske selvforståelse.

Adspurgt om hvordan han egentlig synes, det går i Amerika, svarer han prompte:

- Dit spørgsmål provokerer mig.

- Men jeg er med på, hvor du vil hen, og det er jo klart som dagslys, at vi er ”temmelig fucked”. Ikke så meget ”bullshit” der.

- Økonomien … og så de der vanvittige folk, der ser valgsnyd overalt, siger Grayson Miller.

Ingen udsigt til bedring så længe vrede er et effektivt redskab i den politiske værktøjskasse

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker, TV 2 Utallige undersøgelser peger i samme retning

Han er vist nok provokeret, fordi vi er ”bedrevidende europæere”, og at han har tjent i militæret. Han er familiefar, ”noget med byggeri” og bander meget, men alt sammen med et smil, som han står der midt i den unikke amerikanske tradition: Tailgating.

Ritualet voksede sig stort med masseproduktionen af biler og transportable grillsæt og plastikkølere, der gjorde komfort til allemandseje, og går kort fortalt ud på at åbne ladet på sin truck og spise og drikke ind til kampstart.

Men selv ikke en weekend med 92.746 på stadion og en sejr til hjemmeholdet fra Georgia over naboerne fra Tennessee kan dække over det, som utallige undersøgelser sætter tal på.

Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil se forandring

Jeremy Owens, republikansk vælger

To tredjedele af amerikanerne siger, at landet er på sit dårligste sted i nyere tid, og mere end en tredjedel svarer, at de er så stressede, at de ikke kan fungere de fleste dage. Så dystre er svarene i en undersøgelse fra den amerikanske sammenslutning af psykologer fra oktober i år, som også viser dyb mistillid til det politiske system.

Det er den traditionelle amerikanske selvforståelse, der med bred opbakning i den amerikanske befolkning bliver skrevet om i de her år.

Obama har ændret tilgang

Amerika har ellers været som et af de bannere, turistguider holder op:

Følg os. Følg De Forenede Stater i Amerika. Følg os, fordi vi reddede Europa fra nazisterne og Asien fra det imperialistiske Japan. Følg os, fordi vi gav verden den selvindlysende sandhed, at alle mennesker er skabt lige.

Vi opfandt kemoterapi, lynlåsen, mobiltelefoner, internettet, dampmotoren og en vaccine mod polio. Og så reddede vi Europa igen – denne gang fra Stalins kommunisme.

Følg os, fordi vi er den skinnende by på toppen af bakken. Vi er drømmenes Hollywood og lysets Las Vegas og verdens hovedstad, der er så fantastisk, at vi navngav den to gange, New York, New York. Vi er Frihedsgudinden, Marshall-hjælpen, Disney og Super Bowl.

I sin indsættelsestale i 2009 henviste Præsident Barack Obama til "the greatness of our nation". Han beskrev en storhed, som aldrig har været givet, men som er blevet bygget. Ikke af de arbejdssky, der blot søger penge og berømmelse. Men af de risikovillige. Dem som skabte og turde – nogle af dem hyldet, men hyppigere mænd og kvinder usynlige i deres slid, som har bragt Amerika op ad den lange, ujævne sti til nutidens rigdom og frihed.

Syv et halvt år senere gentog Obama præmissen. I et indlæg for magasinet Wired opfordrede den afgående præsident folk til at ignorere kynikerne og deres "overdrevne påstande om vort lands forfald, eller at verden er ved at gå op i sømmene".

- Sandheden er, at hvis du skulle vælge en hvilken som helst tid i menneskets historie at være i live, så ville du vælge denne. Lige her i Amerika, lige nu, skrev Obama.

Den amerikanske drøm har det svært

Problemet i dag er, at sliddet dårligere kan betale sig – det er meget mere sandsynligt at udleve ’den amerikanske drøm’ i Danmark end i USA – og rigdommen bliver spist op af inflationen, som betyder, at de kyllingebryster, der bliver smidt på grillen til dagens tailgate, nu koster 17,4 procent mere end samme tid sidste år.

- Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil gerne se forandring i forhold til, hvor vi er på vej hen, lyder dommen fra Jeremy Owens, som er hoppet fra at stemme demokratisk til republikansk ved det her valg.

Det er ikke et bundsolidt datagrundlag, men efter at have snakket med ti amerikanere denne eftermiddag, er der umiddelbart kun to med positivt syn på tingenes tilstand.

- Måske fordi jeg er forelsket

Den ene siger, at det måske er fordi, han ikke går op i politik, men netop har fået en kæreste og ”er vanvittigt forelsket” og den anden, at hun ”faktisk føler håb for,” at hendes overbevisninger ”vil blive hørt med det nuværende flertal i Højesteret”. Hun er særligt begejstret for den nylige sejr for abortmodstandere.

Ordene falder også anderledes fra tidligere præsident Obama i den her valgkamp. Til et vælgermøde i Pennsylvania for få dage siden talte han i skarpe vendinger om et demokrati i fare.

- Når demokratiet går i stykker, kommer folk til skade, sagde Obama.

Hans afløser som præsident, Donald Trump, har efterhånden malet med samme mørke pensel i flere år.

- Hvis du vil stoppe ødelæggelsen af vores land og redde den amerikanske drøm, så må du på tirsdag stemme republikansk i en gigantisk rød bølge, sagde han til et vælgermøde ligeledes i Pennsylvania.

Amerikanerne frygter hinanden

Den pessimistiske udvikling har været undervejs længe og kan senest forklares med coronapandemien, 6. januar angrebet på Kongressen, en voldsomt splittet politisk debat og inflationen i en uskøn blanding med den konstante larm fra sociale medier, et polariseret mediebillede og en regulær stormflod af politiske reklamer, der for størstedelens vedkommende varsler dommedags komme, hvis krydset bliver sat ved den ene kandidat frem for den anden.

Hele 80 procent af vælgerne i USA – både demokrater og republikanere – har en følelse af, at deres respektive politiske opposition udgør en trussel, som kan risikere at ødelægge USA. Det viser en måling fra oktober foretaget af NBC News.

Det er langt fra første gang, at vrede har defineret Amerika. Vrede er en amerikansk tradition. Fra nationens fødsel hen over de store sociale bevægelser for kvinders og sortes rettigheder har uretfærdighedens vrede været en stærk drivkraft.

Men tempoet og typen af vrede har forandret sig.

Vrede fører til had

En undersøgelse fra University of California med et usædvanligt stort datagrundlag på 8620 respondenter fandt, at en ud af fem amerikanere var enige i, at vold nogle gange er nødvendigt for ”at beskytte amerikansk demokrati”, når ”de valgte ledere ikke vil”.

Af dem, som sagde, at vold nogle gange kan være forsvarligt, svarede 12 procent, at de personligt er villige til ”at true en person”, 10 procent sagde, at de ville ”skade en person” og 7 procent sagde, at de ville klar til at ”dræbe en person”.

Mandag morgen har indfundet sig på Marienborg, hvor anden dag i bestræbelserne på at danne en regering er gået i gang.

Mette Frederiksen (S), der leder forhandlingerne, har mandag sat Folketingets partier i stævne med fokus på sundhedspolitik.

- Vi tager både hul på den diskussion, der er nødvendig i forhold til vinteren, men også de helt aktuelle og akutte udfordringer med ventelister, siger den socialdemokratiske formand og kongelige undersøger til den ventende presse forud for dagens møder.

Partierne vil ét for ét ét indfinde sig på Marienborg fra klokken 9.30.

Mette Frederiksen bekræfter, at de egentlige politiske forhandlinger begynder mandag.

- Nu går vi i gang. Vi havde en rigtig god fredag, men sættemøderne er forbi, siger Mette Frederiksen og uddyber:

- Jeg er egentlig overrasket over, hvor mange partier, der bliver ved forhandlingsbordet, og som har planer om at gå konstruktivt ind i de videre drøftelser.

Kun ét parti er indtil videre helt ude af regeringsforhandlingerne – Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Under fredagens sættemøder, hvor partierne efter størrelse var til det første møde med Mette Frederiksen på Marienborg efter valget, deltog Nye Borgerlige ikke, da det tidspunkt, partiet havde fået, "ikke passede i kalenderen".

De deltager dog i mandagens møde om sundhedsvæsenet.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering hen over den politiske midte. Også Radikale Venstre og Moderaterne har samme ambition.

Dansk Folkeparti har mange forslag

Dansk Folkeparti med formand Morten Messerschmidt og næstformand René Christensen i front er som de første ankommet til Marienborg.

Inden dagens politiske forhandlinger siger Messerschmidt:

- Sundhed er et af de allervigtigste områder. Vi har rigtig mange store som små forslag med til forhandlingerne.

Professor peger på akut problem

Fra flere andre sider er der også meninger om, hvilke sundhedsmæssige emner der først skal på forhandlingsbordet.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard mener, at det mest presserende og helt akutte problem i det danske sundhedsvæsen – både på kort og lang sigt – er manglen på arbejdskraft.

Udover manglen på varme hænder og personale er der også akutte problemer med planlagte operationer på de offentlige sygehuse, lyder det.

- De er, om ikke gået helt i stå, så faldet meget i antal, siger han til TV 2.

På kort sigt kan akutpakker være en hjælp i form af lønbonusser nu og her, vurderer professoren. Men på længere sigt mener Jes Søgard, at der skal et permanent lønløft til visse grupper i den offentlige sektor.

Sygeplejerske kræver ligeløn

På Bispebjerg Hospital mener intensivsygeplejerske Catrine Thomsen, at der skal ligeløn til for at få flere kollegaer og dermed et bedre arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.

- Man kan ikke løse vores udfordringer, hvis vi ikke får ligeløn. Vi kan simpelthen ikke rekruttere nok folk ind i faget, siger hun til TV 2.

Ifølge Catrine Thomsen skal der ske et generelt løft i de kvindedominerede fag for at gøre det attraktivt at arbejde i det danske sygehusvæsen.

- Det er ikke fordi, at løn er det hele, men når vi ligger så langt bagud i forhold til andre uddannelser, så er der jo noget galt, siger sygeplejersken.

En række partier har i løbet af valgkampen fremlagt hvert deres bud på en akutpakke.

Socialdemokratiet har foreslået at afsætte en milliard kroner i første halvdel af 2023 til syv tiltag – blandt andet lønbonusser til medarbejderne Venstre har tidligere foreslået at afsætte en milliard kroner om året til bekæmpelse af ventelister. Derudover vil partiet give to milliarder kroner om året i 2023 og 2024 til en kriseplan, som handler om at forbedre arbejdsmiljøet på sygehusene Moderaterne ønsker at afsætte 1,68 milliarder kroner i 2023 til en akut redningspakke for sundhedsvæsnet. Pakken indeholder blandt andet et midlertidigt fuldtidstillæg for professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere

Mens andelen af unge, der ryger cigaretter, er faldet de senere år, er der til gengæld flere, som bruger alternative nikotinprodukter som eksempelvis e-cigaretter, tyggetobak, snus eller nikotinposer.

Ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse har forbruget været støt stigende det seneste årti.

Aktuelt er det hver tredje af de 15- til 29-årige, der bruger mindst ét nikotinprodukt hver dag eller lejlighedsvist.

Halvdelen af dem - i alt 14 procent af aldersgruppen - bruger udelukkende andre nikotinprodukter end cigaretter - især snus og nikotinposer er udbredt.

Påvirker den umodne hjerne

Det er en bekymrende udvikling, for nikotin skader børn og unge langt mere end hidtil antaget, lyder det fra professor i lungemedicin Jørgen Vestbo.

- Vi har i mange år gået og sagt, at nikotin ikke er det store problem, og det er det nok heller ikke hos voksne.

- Men hos børn og unge er det et problem. Det påvirker den umodne hjerne langt mere, end vi har troet og frygtet, siger professoren.

Han er formand for den arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse, som står bag rapporten.

- Man får skabt en hjerne, der er bygget til at være afhængig - ikke bare af nikotin. Det kan også være af alkohol og stoffer. Man får simpelthen skabt de hjernebaner, der fremmer afhængighed senere i livet.

En anden konsekvens af unges nikotinforbrug er ifølge professoren, at nikotinforbrug hos børn og unge kan give koncentrationsbesvær og øget risiko for at udvikle angst og depression.

Ønsker neutrale pakninger på nikotinprodukter

Jørgen Vestbo mener, at der skrues på en lang række knapper for at forebygge, at børn og unge får smag for de alternative nikotinprodukter.

- Det, vi ved fra tobaksforebyggelse, er, at man skal sætte bredt ind. Der skal være strukturelle tiltag - at man hæver prisen på produkterne og gør dem mindre tilgængelige. Så skal man huske, at skoletiden ikke bare er røgfri, men også nikotinfri, og sørge for, at det også håndhæves.

Vidensråd for Forebyggelse mener også, at man - ligesom med cigaretter - bør indføre neutrale pakninger på alle nikotinprodukter og forbyde smagsvarianter, så man ikke kan købe nikotinposer med smag af eksempelvis frugt eller cola.

I brancheorganisationen Nikotinbranchen understreger direktør Inger Schroll-Fleischer, at der er en aldersgrænse på 18 år for køb af nikotinprodukter.

- Branchen bakker op om aldersgrænsen, som producenterne selv satte på produkterne, før det blev et lovkrav. Vi bakker op om initiativer, der skærmer børn og unge mod nikotin i de miljøer, de færdes, og at man hindrer deres adgang til at købe de her produkter, siger hun.

Sharon Lemming er på indkøb efter en specialsyet undertrøje med et hylster under armhulen, der kan holde en pistol.

- Skumle typer, de kan bare prøve, siger hun og forklarer, at hun allerede har købt butikkens leggings med en indbygget lomme til et våben, men gerne vil have pistolen et mere komfortabelt sted end ved hoften, når hun går tur med hunden.

Alt det i hans fortid, det er ligegyldigt. Vi tror på syndsforladelse

Sheryl Brannon, republikansk vælger

I en sort ’Pro-Life, Pro-Gun, Pro-God’ T-shirt er den ikkevaccinerede biokemiker kørt nogle kilometer fra sit hjem til Adventure Outdoors, som – på en væg fyldt med rifler – skriver, at den er verdens største våbenbutik.

Kavaleriet fra højre

18.000 våben er på lager. Det samme er to meter høje armerede sikkerhedsskabe og taktiske ’cold steel’ tomahawkøkser. Der er en fuldt udstyret bar og 17 skydebaner. Under pandemien solgte de 6000 våben om måneden. I dag ryger der omkring 100 våben over skranken. En person har købt to semiautomatiske rifler, som han bærer i hver sin hvide boks.

Ved kassen småsludrer ekspedienten om, hvordan ”vi har brug for, at Demokraterne forsvinder fra jordens overflade, og kavaleriet fra højre kommer ridende ind og redder os”.

Sharon Lemming går ud igennem skydedørene – som stadig har et skilt påklistret, der annoncerer, at "denne ejendom ikke underkaster sig lokal lovgivning om maskepåbud" – smider indkøbet i sin bil, går med sin veninde hen over parkeringspladsen og tager imod et klistermærke med ”Run, Herschel, Run” fra en gruppe republikanske frivillige.

En halv time senere sænker hun hovedet og istemmer en bøn for en ny retning for Amerika.

Bønnerne er for en sejr til Herschel Walker, republikanernes kandidat til senatet i Georgia, som i dag fører kampagne foran Adventure Outdoors.

Det måske vigtigste valg i år

Valget mellem Walker og den siddende demokratiske senator, Raphael Warnock, er et af de mest afgørende for, om republikanerne eller demokraterne sidder på flertallet i Senatet de næste to år.

Herschel Walker er en legende i Georgia for sin tid som amerikansk fodboldspiller. Vinder af Heisman-trofæet (årets bedste collegespiller, red.) og senere professionel i NFL. Han og Donald Trump går helt tilbage til 1980'erne, hvor Walker var det største navn hos New Jersey Generals, som Trump kortvarigt var ejer af. I dag er de politisk allierede.

Med sit prædikende toneleje og med kraftig rygstøtte fra Trump cruisede han sig til den republikanske nominering og ankommer i dag i en skinnende rød bus dækket med eget ansigt og til tonerne af George Thorogoods ’Womanizer'-hit fra 1982, 'Bad to the Bone'.

Et modigt sangvalg, umiddelbart, eftersom Herschel Walkers kampagne har måttet forsvare sig mod en række alvorlige beskyldninger fra kvinder i hans fortid.

Abortmodstander – men under anklage for at betale kærestes abort

Han går til valg på socialkonservative værdier med abortmodstand, modstand mod rettigheder til transkønnede og traditionelle familieværdier som bærende dele af platformen, blandet med et stærkt fokus på amerikanernes pengepung midt under en buldrende inflation.

Se på prisen på benzin. Se på de åbne grænser.

Rusty Brannon, republikansk vælger

De seneste uger er han ikke desto mindre blevet ramt af en bølge af nationale overskrifter.

Det er kommet frem, at han er far til flere hidtil ukendte børn, og en tidligere kæreste beskyldte ham for hykleri, fordi han i 2009 skulle have betalt for hendes abort med deres fælles barn.

Herschel Walker har afvist historien. Hun har fremlagt kvitteringer.

Derudover beskylder en af hans sønner – den konservative influencer Christian Walker – sin far for at have truet moren og været helt fraværende i sønnens opvækst.

Så længe demokraterne ikke får magt

Intet af det bider på Sheryl og Rusty Brannon. De er taget til deres første politiske rally nogensinde i håbet om at få et billede med en mand, de har beundret i årtier. Rusty Brannon spillede som 'wide receiver' på samme college, som Herschel Walker ti år senere var den store stjerne, og han kan stadig huske, hvordan Walker i starten af 80'erne signerede en plakat til ham.

- Helt ærligt, alt det i hans fortid. Det er ligegyldigt. Vi tror på syndsforladelse, og det vigtigste er, at Demokraterne ikke får magt, siger Sheryl Brannon, som er pensioneret sygeplejerske.

- Måske har han betalt for en abort, jeg kender ikke fakta. Men se på inflationen. Se på prisen på benzin. Se på de åbne grænser. Se på alle de skatter, de sætter op. De siger, at de ikke vil hæve skatterne, men det er et bedrag. Med den ene hånd fastfryser de indkomstskatten, men med den anden finder de nye måder at kradse penge ind på, siger Rusty Brannon og forklarer, hvordan han i sit arbejde som apoteker oplevede, at hans virksomhed blev pålagt nye afgifter og myndighederne krævede, at han betalte for dyre certificeringer, som han aldrig skulle vise igen.

I det lys betyder Herschel Walkers fortid mindre.

Hans støtter – omkring 200 er mødt op denne dag i Smyrna – siger igen og igen, at de mener, at han har sonet sin fortid. Flere sporer samtalen ind på, at Demokraterne ikke har gjort nok for at adressere kriminalitet, inflation og immigration. De nævner en overdreven accept af "alle mulige alternative, homoseksuelle livsstile" og det urimelige i, at de skal betale for, at andre kan få eftergivet studiegæld, som præsident Biden har vedtaget.

Der er familier med små børn, flere veteraner, en større gruppe koreansk-amerikanske butiksejere.

- Benzin er for dyrt, kriminaliteten ude af kontrol

Nogle afviser helt beskyldningerne om aborten. Andre siger, at det betyder mindre for dem, om anklagerne er sande og mere, hvad han står for i dag. Hvad han vil gøre for Amerika.

Hovedsageligt ved de, at foran dem står den måske bedste 'runningback' i Georgias historie, at benzin er for dyrt, og at kriminaliteten er ”ude af kontrol” – der har været en blitz af politiske reklamer for Walker i Georgia, der viser brutale overfald og skyder skylden på Biden.

- Ingen af os er perfekte, men for mig er det vigtigste, hvad han har i sit hjerte i dag, og at han kæmper for de rigtige ting mod ham den skindøde, de kalder vores præsident, siger Sharon Lemming – kvinden med den nyindkøbte, pistoltilpassede undertrøje.

En ny undersøgelse fra Harvard-Harris viser, at det måske ikke kun er blandt de mest inkarnerede republikanske vælgere – dem som finder vej til en parkeringsplads foran en våbenbutik – at der er forskel på amerikanernes prioriteter, og det som Demokraterne sælger i midtvejsvalget.

Undersøgelsen viser, at de tre emner, som amerikanerne er mest bekymrede for, det er inflationen, økonomien/jobs og immigration.

Det er præcis de tre samme emner, som folk opfatter som republikanernes hovedprioriteter.

Samtidig viser undersøgelsen, at vælgerne ser Demokraterne som optagede af kvinders rettigheder, klimaforandringer og hændelserne 6. januar – eller ”nogle timers tumult ved kongressen for næsten to år siden”, som det ofte bliver omtalt i konservative medier.

- I er ikke klar til mig i dag

Begge kandidater til senatet i Georgia er sorte. Det er første gang, at det sker.

Men Herschel Walker ser ikke ud til at få mere end 2 procent af delstatens sorte stemmer mod Raphael Warnocks 89 procent, ifølge en meningsmåling fra University of Georgia.

Georgias sorte befolkning, som historisk hælder kraftigt demokratisk, køber ikke Herschel Walkers historie eller hensigter.

En pointe, som blev skrevet ud med flammeskrift i en prædiken fra pastor Jamal Bryant fra New Birth Missionary Baptist Church, en sort megakirke omkring 30 kilometer sydøst fra downtown Atlanta.

- I er ikke klar til mig i dag, advarede pastor Bryant sin forsamling.

- Siden Herschel Walker var 16 år gammel, har hvide mænd fortalt ham, hvad han skulle gøre, hvilken skole han skulle gå i, hvad han skulle spise, hvor han skulle løbe, sidde ned, sove, betale for aborter, købe et våben, og så tror du ikke, at de vil fortælle ham, hvordan han skal stemme.

Tilbage foran våbenbutikken bærer en lille dreng en kopi af Herschel Walkers ikoniske røde trøje med nummer 32 på ryggen fra hans tid som collegespiller i Georgia. Det viser sig, at drengen selv hedder Walker.

En person går rundt med en antiabort T-shirt, men forklarer, at intentionen er at støtte Walkers position som abortmodstander, ikke at udskamme ham.

De nyeste målinger viser tæt på dødt løb mellem republikaneren Herschel Walker og demokraten Raphael Warnock i senatsvalget i Georgia. Vinderen kan ende med at sikre sit parti flertallet i Senatet. Medmindre ingen af dem får mere end 50 procent af stemmerne. I så fald skal de ud i et omvalg 6. december i år.

Andy Taylor, som i 1980'erne turnerede verden tynd med det superpopulære new wave-band Duran Duran, har fået stadie 4-kræft i prostata.

Det oplyste gruppens tydeligt berørte forsanger, Simon Le Bon, på scenen, da gruppen blev indlemmet i den berømte Rock'n'Roll Hall of Fame lørdag aften i USA.

Begivenheden skulle have været en genforening af de gamle bandmedlemmer, men Andy Taylor kunne ikke deltage på grund af sin sygdom. I stedet videregav han et åbent brev, som Simon Le Bon læste højt på scenen.

- Adskillige familier har oplevet, hvordan sygdommen langsomt bliver værre og værre, og det samme gælder naturligvis os, skriver Taylor i brevet.

- Så jeg taler som et familiemenneske, men med allerstørste ydmyghed over for bandet, den bedste fangruppe, man kunne ønske sig, og denne exceptionelle ære.

Ikke livstruende

Andy Taylor skriver, at mens sygdommen ikke umiddelbart er livstruende, er det ikke noget, som kan helbredes.

Kræften blev opdaget for lidt over fire år siden og har altså gjort, at Andy Taylor ikke var i stand til at deltage ved Rock'n'Roll Hall of Fame-indlemmelsen.

- Trods mit holds fantastiske indsats var jeg nødt til at være ærlig over for mig selv og sige, at jeg både fysisk og psykisk ville gå lige til grænsen, skriver den i dag 61-årige guitarist.

- Men det skal ikke taget noget fra, hvad det her band (med og uden mig) har præsteret og vedligeholdt i 44 år.

Skiltes i 2006

Simon Le Bon mødtes efterfølgende med journalister, hvor han kaldte nyheden "fuldstændigt ødelæggende".

- Vi elsker Andy meget højt, sagde han.

- Jeg skal ikke stå her og græde. Jeg synes ikke, det ville være passende. Men det er det, jeg har lyst til.

Andy Taylor og Duran Duran gik fra hinanden i 2006.

Der er krig i Europa, priserne på energi og fødevarer er braget op, og det er særdeles usikre udsigter for verdensøkonomien.

Det er således med et dystert bagtæppe, at årets klimatopmøde - COP27 - søndag indledes i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.

Men klimaet venter ikke. Flere rapporter har for nylig vist, at den globale opvarmning er på vej langt over målene i Parisaftalen.

- Det er et afgørende klimatopmøde. Det er alle COP'erne fra nu af, lyder det fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace.

- Det er særligt vigtigt, fordi den overordnede problematik, der skal løses i år, er, at vi får etableret en mekanisme, hvor de rige lande med historisk ansvar for klimakrisen viser sig i stand til at leve op til deres mange løfter om penge til verdens fattigste, siger hun.

100 milliarder dollar i hjælp

De rige lande har tidligere lovet 100 milliarder dollar årligt til fattigere ulande fra 2020 til 2025. Det løfte har de dog ikke holdt.

I 2020 var det på omkring 80 milliarder dollar, men tallet har medført kritik fra ngo'er, da mange penge er taget fra udviklingsbistanden.

Ifølge Jens Mattias Clausen, EU-programchef i den grønne tænketank Concito, vil der til topmødet særligt være fokus på de emner, som betyder meget for de sårbare ulande:

- Det handler blandt andet om, hvordan man kan tilpasse sig klimaforandringer, der sker nu, hvordan man får hjælp, og hvem der skal finansiere det.

Der er tre søjler i klimafinansieringen fra rige til fattige lande: støtte til reduktion af drivhusgasser, tilpasning til klimaforandringerne og dækning af tab og skader fra klimaforandringer.

Der gives normalt flest penge til det første, mens det sidste - klimaerstatning - er noget, som de rige lande er tilbageholdende med. Det ventes i fokus.

- Det vil være et af de helt store emner, siger Jens Mattias Clausen.

Normalt er der også et stort opbud af aktivister til de årlige klimatopmøder. I år holder blandt andet høje hotelpriser dem dog væk, ligesom muligheden for at protestere er helt anderledes i Egypten.

Point og no return

En af dem, der tager turen til COP27, er den danske aktivist Mette Susgaard, der er en del af Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB).

Det er i hendes optik vigtigt med unge mennesker, der minder både politikere og andre aktører om alvoren af krisen.

- Det er point of no return. Det har vi sagt i mange år, men nu kan det ses.

- Sommeren har vist for rigtig mange, at klimakrisen allerede er her, og at den også kan ses i Europa, siger hun.

COP27 slutter efter planen 18. november. Normalt går det dog over tid.