Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Det foreslår partiet i det længe ventede udspil, som skal bidrage til at fastholde blandt andet sygeplejersker, sosu'er og pædagoger i den offentlige sektor, hvor der er hårdt brug for dem.

Det skriver Berlingske.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger til TV 2:

- Vi vælger at afsætte penge nu til at kunne løfte lønnen i den offentlige sektor, fordi der er så store udfordringer med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, at vi risikerer, at vores velfærdssamfund begynder at smuldre for øjnene af os.

2000 kroner mere i løn

Ifølge partiets beregninger vil det give en lønstigning på 2000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte, hvis man bruger 2,5 af de tre milliarder på lønstigninger.

Socialdemokratiet mener dog ikke, at det skal være politikerne, der fordeler pengene. Partiet foreslår at lade arbejdsmarkedets parter aftale udmøntningen i de offentlige overenskomstforhandlinger fra 2024 og frem.

- Vi har en stærk dansk arbejdsmarkedsmodel, og den skal vi holde fast i, fastslår Mette Frederiksen.

- Men vi har det politiske ansvar for at afsætte en økonomisk ramme, og det er nyt, at vi gør det. Og det er fordi, der er nogle store udfordringer i vores velfærdsamfund.

Flere børn og ældre – og færre til at tage sig af dem

Udspillet er Socialdemokratiets tilgang til velfærdssamfundets helt store udfordring med mangel på medarbejdere.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, viser, at næsten halvdelen af alle de opslåede stillinger som sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere ikke blev besat – eller blev besat med en, der ikke havde de evner, som blev efterspurgt.

Der er også en kæmpe mangel på for eksempel pædagoger og fængselsbetjente.

Og det bliver kun værre fremover. For siden 2019 er antallet af ansøgere til pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne faldet med 24 procent, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 2030 vil Danmark mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, viste en analyse lavet af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler i maj 2021.

Samtidig bliver vi, ifølge Finansministeriets fremskrivninger, 125.000 flere ældre over 70 år og 50.000 flere børn under syv år i 2030.

Går ud over patienterne

Derfor har regeringen indset, at "vi har behov for at få løn med ind som en helhedsløsning for vores velfærdssamfund", som statsminister Mette Frederiksen allerede har sagt flere gange i løbet af valgkampen.

Det på trods af at regeringen sidste år brød ind i sygeplejerskekonflikten, hvor sygeplejerskernes hovedkrav netop var markant mere i løn.

Det er en ekstraordinær situation, mener Mette Frederiksen.

- Man kan jo se nu på sundhedsområdet, hvad konsekvenserne er, hvis ikke vi kan fastholde og rekruttere medarbejdere. Så risikerer vi ventelister, og det går ud over patienterne, siger hun.

Syv principper

Socialdemokratiet vil i denne uge fremlægge de principper, der skal afgøre, hvor i den offentlige sektor lønkronerne skal falde.

Der vil ifølge TV 2s oplysninger blive tale om syv principper. Et af dem er, at pengene skal bruges til at løse rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Dermed peger pilen mod sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og kriminalforsorgen.

Det betyder også, at Socialdemokratiet hellere vil give en mærkbar lønstigning til de mest trængende faggrupper, mens andre ikke vil se en krone.

Risiko for rivegilde

Når I netop peger på steder, hvor det er svært at rekruttere – hvordan er det ikke at blande sig i arbejdsmarkedets parter?

- Det her er virkelig en balancegang. Men det er også en ekstraordinær situation. Så vi foreslår at afsætte pengene til et lønløft, og så vil der efterfølgende blive indkaldt til trepartsforhandlinger, hvis vi får muligheden for at danne regering, siger Mette Frederiksen.

Hun medgiver, at der er en risiko for, at det ender i et rivegilde blandt faggrupperne for at komme i betragtning til lønstigningen. Men hun håber på opbakning, for der er behov for at tage nye værktøjer i brug.

- Udfordringerne er så store og rammer så mange mennesker, at det skal et kommende folketing kunne arbejde sammen om.

Er der ikke fare for strejker, hvis man som fagforbund kommer tilbage uden at have fået en lønstigning til sine medlemmer?

- Jeg håber jo, at alle vil gå ind i det her med det for øje, at vi har et unikt velfærdssamfund i Danmark. Men alle kan jo mærke, at der er nogen rigtig store udfordringer med ventelister og ældre, som ikke får den værdige ældrepleje, som de bør have. Jeg synes, det er det, der bør være i fokus, når vi kommer i gang med forhandlingerne, siger Mette Frederiksen.

S vil også lave akutpakke

Udspillet er finansieret i Socialdemokratiets 2030-plan. Et andet af principperne fra Socialdemokratiet er, at udmøntningen skal være økonomisk ansvarlig. Den må ikke øge inflationen.

Resten af principperne vil partiet fremlægge i denne uge.

Mandag aften præsenterede Socialdemokratiet også en ny akutpakke med en milliard kroner til de mest pressede områder af sundhedsvæsenet i det første halvår af 2023. Millarden skal blandt andet gå til et lønløft i form af ekstra tillæg og "fastholdelsesbonusser".

Også de penge vil Socialdemokratiet lade andre om at fordele. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke skal de ud til regionerne og på sygehusene, som derfra skal fordele dem "der, hvor det gør mest gavn".

Slutspurten er sat ind for politikerne, der endnu en gang var på gaden for at føre valgkamp i dag. Det gælder for eksempel Alex Vanopslagh, der var omsværmet af unge vælgere i Aarhus.

Men vi begynder et andet sted. Nemlig hos Lars Løkke Rasmussen (M), der langt om længe har løftet sløret for, hvordan en kommende regering skal se ud ifølge ham.

Velkommen til 'Valgdøgnet' på TV2.DK!

Jeg ønsker jo en SMV-regering

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne

Sådan lød det i Berlingske tirsdag, da Moderaternes formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, skulle beskrive sin drømmeregering.

Og står det til ham, er det altså Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, der udgør den bedste regering for Danmark.

Ikke nødvendigvis overraskende, men ikke desto mindre en afklaring, mange nok har ventet på at få.

Vi haster videre til dagens udspil, for Løkkes tidligere parti, Venstre, vil nemlig give et fastholdelsestillæg på op mod 20.000 kroner om året til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale.

Tillægget, der er en del af partiets nye krisepakke til sundhedsvæsenet, skal gives til "dem, der er mangel på".

Det er ifølge V-formand Jakob Ellemann-Jensen for eksempel sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre.

Hvis ideen om et fastholdelsestillæg vækker minder, så er det måske, fordi krisepakken er inspireret af den såkaldte vinterpakke fra 2021, hvor der blev afsat en ekstra milliard til et særdeles coronapresset sygehusvæsen.

Mandag kunne Ekstra Bladet afsløre, at de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, sidste forår trodsede Udenrigsministeriets gældende rejseanbefalinger, da han besøgte Den Dominikanske Republik med sin nu eksmand.

En rigtig "coronabrøler" lød det i Ekstra Bladet, men også i flere andre medier, herunder TV 2, som gengav avisens historie om Papes rejseeventyr.

Hvad der ikke var taget højde for i artiklerne om Pape var, at K-formanden ifølge TV 2s oplysninger som både tidligere coronasmittet og færdigvaccineret ikke var omfattet af de anbefalinger.

Den sag har nu kostet Ekstra Bladet en undskyldning.

- Vi beklager, at vores historie indeholdt forkerte oplysninger om Søren Papes rejse. Udenrigsministeriet havde uden forbehold bekræftet over for os, at 'alle unødvendige rejser blev frarådet' til Den Dominikanske Republik. Samtidig sagde Søren Pape, at rejsen til et orange land var på kanten. Derfor bragte vi historien, lyder det fra Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix.

38,4.

Så mange procent af de opstillede kandidater ved det kommende folketingsvalg er kvinder, og det er en spritny rekord.

Rekorden hidtil er fra det seneste folketingsvalg i 2019, hvor andelen af kvindelige kandidater lød på 34,3 procent – altså mere end fire procentpoint færre end i år.

Vi slutter hos "Daddy Vanopslagh", der i dag har været ude i det ganske land og føre valgkamp.

I hvert fald var LA-formanden omgivet af unge, da han tirsdag eftermiddag besøgte Klostertorvet i Aarhus for at få en politisk snak med vælgerne.

Alex Vanopslagh er under valgkampen blevet et kendt ansigt på sociale medier, herunder især Tiktok, og han er i særlig høj grad lykkedes med at vinde frem hos de unge, der kalder ham daddy.

Og det blev da også til et par autografer fra Vanopslagh til de fremmødte undervejs.

Onsdag kan du glæde dig til at se statsminister Mette Frederiksen (S) tale om både ét emne, hun selv har valgt, og ét emne, der er blevet udvalgt til hende.

Det er i 'Partilederne LIVE' klokken 18.25 på TV 2.

I mellemtiden kan du blive klogere på dig selv i TV 2s store kandidattest i boksen herunder.

Hvis det færøske parti Miðflokkurin skulle få et eller begge færøske mandater ved det kommende folketingsvalg, så kan partiet under ingen omstændigheder pege på de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som statsminister.

Det skyldes, at Søren Pape Poulsen er homoseksuel, fortæller Miðflokkurins formand, Jenis av Rana, ifølge Færøernes nationale radio og fjernsyn, KVF.

– Nej, det kan ikke komme på tale, at jeg peger på Søren Pape Poulsen, siger Jenis av Rana, der er Færøernes landsstyreformand for udenrigsanliggender.

- Det at leve som såkaldt "homoseksuel" er i strid med den grundlov, som jeg personligt har, og som mit parti også har, og som jeg synes, at Færøerne også har, siger han i en radioudsendelse.

Mod abort og coronavacciner

Søren Pape Poulsen selv har kommenteret den færøske politikers udtalelser.

- Hold da op. Er vi ikke kommet længere, skriver den konservative partileder på Twitter.

Miðflokkurin, der også er kendt som Centerpartiet, er et kristent parti, og partiet fik to mandater ved Lagtingsvalget på Færøerne i 2019.

Det er ikke første gang, at Jenis av Rana ytrer holdninger imod homoseksuelle.

Den 69-årige læge har i mange år været modstander af registreret partnerskab for homoseksuelle. Han har også markeret sig som tilhænger af en meget stram abortlovgivning.

Sidste år gjorde Jenis av Rana sig bemærket i coronadebatten, da han meddelte, at han ikke ville lade sig vaccinere mod coronavirus.

Ligger langt fra Folketingsmandater

Intet tyder i øvrigt på, at Miðflokkurin kommer til at blive repræsenteret i Folketinget efter valget.

En meningsmåling fra det færøske medie portal.fo viser, at de to partier, som i øjeblikket har de færøske mandater i Folketinget, står til at blive det største og næststørste parti ved folketingsvalget.

Sambandsflokkurin, som er et blåt parti, står til at blive det største. Partiet Javnaðarflokkurin, som er de færøske socialdemokrater, står til at blive næststørst.

Miðflokkurin ligger ifølge meningsmålingen til at blive det femtestørste parti, men har meget langt op til de to førnævnte partier.

Først kom Moderaternes "akutpakke", siden Enhedslistens "redningspakke". Og det seneste døgn har så både Socialdemokratiet og Venstre præsenteret udspil til, hvordan de vil afhjælpe den "akutte" krise i sundhedsvæsenet.

Planer, som alle kredser om den manglende arbejdskraft.

Det her skulle være kommet allerede i foråret

Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Men den problemstilling er langt fra ny, siger Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Det har været "akut" siden 2020, og det er derfor "beklageligt", at de økonomiske håndsrækninger først kommer nu.

- Det her skulle være kommet allerede i foråret som en opfølgning på coronavinterpakken, men der skulle så åbenbart en valgkamp til at udløse dem, siger professoren til TV 2 og retter samtidig kritik af regeringens håndtering:

- De har jo vidst, at de var nødt til at komme med noget, og det kunne de godt have gjort et års tid før. Så tror jeg, vi havde fastholdt flere sygeplejersker, end situationen er.

Hvorfor midt i en valgkamp?

Venstre er det parti, der senest har præsenteret en krisepakke.

Udspillet kommer små to uger efter, at Venstre præsenterede et mere langsigtet sundhedsudspil. Her lagde de blandt andet op til at bruge en milliard kroner årligt på at nedbringe ventetiden.

Med det nye udspil ønsker de at afsætte yderligere seks milliarder kroner fordelt over 2023 og 2024, hvoraf størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af personale.

Hvorfor kommer det her midt i en valgkamp?

- Det her er et emne, som fylder kolossalt meget i valgkampen, det er noget, vi tager meget alvorligt, og derfor præsenterer vi det nu.

Men de her rekrutteringsudfordringer er jo ikke nye. Burde man ikke have sat ind med den akutte hjælp lang tid før en valgkamp?

- Jo, man burde have gjort noget langt tidligere, og det vil vi gøre med det samme, hvis vi er i regering, siger Jakob Ellemann-Jensen og tilføjer, at regeringen ikke har "håndteret krisen i sundhedsvæsenet ordentligt".

Massivt frafald det seneste år

Coronavinterpakken, som professor Jes Søgaard nævner, blev vedtaget i december 2021.

Her besluttede regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne at give en milliard kroner til regioner for at "styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren".

Men vinterpakken stoppede imidlertid ikke sygehusenes styrtblødning af personale. Tværtimod var der fra maj 2021 og et år frem 2442 sygeplejersker, som forlod deres job. Det svarer til 5,7 procent.

Frafaldet skyldes ifølge Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, særligt frustration over løn og arbejdsvilkår.

Derfor er enhver politisk ambition om økonomiske indsprøjtninger naturligvis kærkommen, siger hun. Men det løser ikke rekrutteringskrisen, at politikerne kun foreslår "her og nu"-løsninger.

- Jeg efterlyser at se, hvordan de på den lange baner forestiller sig, at vores sundhedsvæsen skal køre, siger Grete Christensen.

Ledige stillinger

Da Socialdemokratiet i 2019 gik til valg, var det med løftet om 1000 flere sygeplejersker på de offentlige sygehuse.

Det blev i 2020 til en aftale med regionerne, hvor man afsatte et trecifret millionbeløb til projektet.

I aftalen står, at målet om de ekstra 1000 sygeplejersker skulle være nået ved udgangen af 2021.

Et mål, som dog langt fra blev realiseret.

De seneste tal viser tværtimod, at der i maj 2022 var 555 færre fuldtidsansatte sygeplejersker end ved udgangen af 2019 – og at næsten halvdelen af de stillinger, der slås op, ikke bliver besat.

Principper på vej

Regeringen har ved flere lejligheder gjort det klart, at manglen på arbejdskraft hænger sammen med både løn og arbejdsvilkår.

Derfor vil Socialdemokratiet inden valgdagen præsentere en række principper, der blandt andet – med Mette Frederiksens ord – vil gå på, at man skal "kunne bruge løn på en anden måde, end vi gør i dag".

Inden da har regeringen altså nu spillet ud med et forslag til en akutpakke, hvor der sættes en milliard kroner af over det næste halve år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser overfor TV 2, at forslaget om en akutpakke et tilrettelagt efter en valgkamp.

- Nu går vi ind i en ny vinter, og vi har stadig for lange ventelister. Derfor bliver vi nødt til at komme med en konkret bud.

Hvorfor skal der en valgkamp til, før det bud kommer?

- Sidste vinter var der jo ikke valgkamp, og der satte vi også en milliard kroner af. Det er ikke korrekt at sige, at det kun kommer, fordi der er valgkamp.

Magnus Heunicke vender flere gange under interviewet tilbage til, at akutpakken udelukkende skal ses som et supplerende, kortsigtet indgreb, mens regeringen altså "meget snart" vil præsentere principper for en langsigtet løsning.

Socialdemokratiet vil ifølge TV 2s oplysninger præsentere principperne denne uge.

Jo yngre man er, jo farligere er solariet.

Faktisk øges risikoen for at udvikle hudkræft med hele 60 procent, hvis man begynder at gå i solarium, før man fylder 35 år.

Alligevel er der i de seneste to år sket en stigning i solarieforbruget blandt børn og unge mellem 15 og 25 år. Det viser en nyligt udgivet rapport fra Kræftens Bekæmpelse.

Men hvordan kan det være, at det nu igen er populært at gå i solarium, når alle ved, at det forøger kræftrisikoen?

Vi har mødt fem unge ude ved solcentrene og spurgt dem hvorfor.

- Min far er ikke helt vild med det

Signe Blankschön er 16 år. Hun går i solarium to-tre gange om måneden, men kun i vinterhalvåret.

Hvorfor gør du det?

- Jeg gør det for at blive brun. Så man ikke går rundt og ligner en blegfis.

Hvornår begyndte du på det?

- Jeg begyndte, da jeg var 14, tror jeg, omkring min konfirmation.

Tænker du over, at det kan være skadeligt?

- Det gør jeg. Min far har haft hudkræft to gange. Så jeg har det i tankerne. Men han har jo overlevet det. Så det kan jeg nok også godt, hvis jeg får det.

Ved du, at jo tidligere man begynder at tage solarium, des større er risikoen for at udvikle kræft?

- Jeg har selvfølgelig hørt om det, og min far er heller ikke helt vild med det, for som sagt har han jo haft hudkræft flere gange før, så … Men ja, jeg tager risikoen.

- Hvis jeg ikke har været ude at rejse i lang tid, så tager jeg sol

Frederikke Schreiber er 19 år. Hun går i solarium en-to gange om ugen. Primært i vinterhalvåret.

Hvorfor gør du det?

- Fordi jeg er bleg. Lige nu har jeg lidt farve, fordi jeg har været i Egypten. Og så har jeg ikke brug for det. Men hvis jeg ikke har været ude at rejse i lang tid, så tager jeg sol.

Hvornår begyndte du på det?

- Jeg startede sidste år, da jeg var 18 år. Det er det eneste år, jeg har gjort det.

Der er jo en risiko ved det, især når man starter ung. Hvad tænker du om det?

- Det kan godt være, at det lyder lidt ... Men jeg tænkte: Hellere være lækker brun, end ikke være lækker brun. Det er lidt egoistisk, ja.

Så du tænker ikke over risikoen?

- Ikke rigtigt nej. Det gør mig ikke så meget, tror jeg.

- Når man er brun, ser ens markeringer bare meget bedre ud

Kevin Petersen er 27 år. Han går i solarium én gang hver anden uge, og indimellem hver uge, hvis der er behov for det, og han har tid til det.

Hvorfor gør du det?

- For bare at være brun og lækker og frisk og ung at se på. Man gider ikke bare være bleg om vinteren og se syg ud. Og det gør man jo lidt.

Hvornår begyndte du på det?

- Jeg har gjort det, siden jeg var 17. Altså i ti år.

Kan du huske, hvorfor du begyndte?

- Nu træner jeg jo selv rigtig meget. Og når man er brun, ser ens markeringer bare meget bedre ud. Man ser stærkere ud. Det giver lige nogle andre skygger til mavemusklerne og brystet.

Tænker du over, at der er en risiko ved det?

- Ja, nu har jeg jo selv fregner og skønhedspletter ... Men der er jo en risiko ved alt, og så tror jeg bare ikke, at jeg gider at gå på kompromis med lige dén ting – så kan jeg måske gå på kompromis med nogle andre ting. For eksempel spiser jeg ikke så meget sukker – det er jo også sundhedsskadeligt. Så har jeg bare skåret det fra.

- Vi har meget kræft i min familie, så jeg har opsagt mit abonnement

Line Kaas er 25 år. Om vinteren går hun i solarium hver anden dag i 14 minutter, som abonnementet giver mulighed for. Hun har dog netop opsagt det.

Hvorfor går du i solarium?

- Jeg synes, det er pænere, at man er brun, når man for eksempel skal ud til noget. Det ser bare pænere ud at stå i en flot kjole, når man er brun og ikke helt vinterbleg. Og så tror jeg også, at det er fordi, jeg er håndværker (maler, red.). For jeg synes bare, at håndværkerkvinder skal gøre noget ekstra for at se pæne ud, fordi vi til daglig ser lidt ... Men det opvejer selvfølgelig ikke for, når man en dag får cancer. Så skulle man måske bare have ladet være.

Hvornår begyndte du på det?

- Da jeg var 14 år. Jeg startede, da min bror skulle konfirmeres, og har gjort det hvert år.

Tænker du over risikoen?

- Ja. Vi har meget kræft i min familie, så jeg har opsagt mit abonnement. Og det udløber i morgen. I min familie er der både modermærke-, hud-, bryst- og lymfekræft. Så vi har alle sammen opsagt vores solabonnementer. I dag tog jeg lige den sidste gang.

Har alle i familien taget sol?

- Ja, min mor og far og bror og farmor.

Kan du undvære farven fremover?

- Nej. Så nu har jeg købt selvbruner, og det skal jo bare sprayes på. Det bliver den nye stil.

- Jeg bliver meget vinterdeprimeret, og det hjælper på mit humør

Nikita Holtz er 30 år. Hun går i solarium om vinteren – hver anden dag i de første to uger og derefter cirka en gang om ugen.

Hvorfor gør du det?

- Jeg bliver meget vinterdeprimeret, så det er for at få noget varme og noget lys. Jeg havde aldrig gjort det før, men så var der en, der sagde: Prøv at gå ned i et solarie og se, om det ikke virker for dig – for det havde virket for hende. Og så gjorde jeg det, og det hjælper faktisk på mit humør. Jeg gør det kun i vinterhalvåret og er lige startet op igen for en uge siden.

Hvornår begyndte du på det?

- I starten af januar sidste år.

Tænker du på risikoen?

- Ja, det gør jeg. Jeg tænkte faktisk lige på det, da jeg lå derinde. "Nu ligger jeg her og rister mig selv igen". Jeg har gået i noget lysterapi førhen. Men det koster mange penge. Meget mere, end et abonnement gør hernede.

Så du mener ikke, at det er så slemt med risikoen?

- Jo, jo selvfølgelig er det det. Jeg er også ryger, så ... Jeg har den holdning, at et eller andet skal jeg dø af på et tidspunkt, men selvfølgelig har jeg ikke lyst til at få kræft. Jeg har både en farmor og en bedstefar, der er døde af kræft.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler en aldersbegrænsning på 18 år i solcentrene. Er det den rigtige løsning? Giv din mening til kende i afstemningen nedenfor.

Simon Jensen forsøger at tage nogle dybe vejrtrækninger, mens han lukker øjnene og tager sig til hovedet. Han er knap nået ind i sit hjem i Maribo på Lolland, før han sætter sig i den nærmeste lænestol og puster igen.

Overalt i stuen står der døde mennesker og stirrer på ham. Selv ude fra køkkenet kommer de væltende. De er ligblege i ansigterne og bærer hvidt tøj. Et af dem tager kvælertag.

Så begynder de at mumle. Først kan han ikke forstå, hvad de siger, men langsomt ændrer stemmerne sig til klare, konstante ordrer om, at han skal slå sin mor ihjel.

Det er det værste, han ved, for han elsker sin mor, og han kunne aldrig finde på at gøre hende fortræd. Men den seneste tid er de døde mennesker, han ser, blevet flere og flere, og de er blevet mere og mere insisterende.

Det sagde han også til personalet på den lukkede, men de mente alligevel, at han skulle udskrives i dag.

Ude i gangen går døren op. Simon Jensen rejser sig:

- Hej, mor!

Dette er historien om 29-årige Simon Jensen, som i ti år har været inde og ude af psykiatrien. Han har Aspergers syndrom og tendens til at udvikle psykoser, og for en lille måned siden oplevede han noget, som et stigende antal psykiatriske patienter oplever: Han blev udskrevet fra den lukkede psykiatriske afdeling, selvom han stadig var psykotisk og langt fra rask.

Og i lørdags – 22 dage efter sin udskrivelse – tog han sin knallert og kørte i skoven for at tage sit eget liv.

Men hvad er det, der foregår inde på de lukkede afdelinger, siden folk som Simon Jensen bliver udskrevet, før de er klar til det? Og hvilke konsekvenser har det for de psykisk syge – og ikke mindst deres familier?

TV 2 har fået lov til at komme ind bag de ellers hermetisk lukkede døre i psykiatrien. I to dage har vi været fluen på væggen på det højintensive lukkede afsnit, S1, i Vordingborg.

Simon Jensens andet hjem.

Simon Jensen har fået selskab af en anden af afdelingens patienter, Mie. Hun fortæller om de piercinger, hun ønsker sig – blandt andet en ”medusa”, som symboliserer, at man har været udsat for et seksuelt overgreb.

Simon smøger skjorteærmet op og viser hende en lille gris, han har fået tatoveret på armen.

- Det er, fordi jeg er uddannet landmand, siger han stille.

De venter begge på at skulle tale med afdelingens psykolog. Simon Jensen gruer for, at psykologen vil fortælle ham, at han snart skal udskrives.

- Du føler dig ikke klar til at komme ud? spørger Mie.

Hendes underben kører ustandseligt op og ned som en nål på en symaskine.

- Nej, jeg har ikke fået det et hak bedre, og jeg sover stadig elendigt, svarer Simon Jensen.

- Det må du italesætte over for hende. At du vitterlig ikke kan klare det, og at du ved, at du kommer igen dagen efter – hvis du overhovedet holder til dagen efter!

- Ja, det er jo så det, sukker Simon Jensen og kigger ned i gulvet.

Han har prøvet det så mange gange.

Han var 20 år, da han første gang troppede op på en psykiatrisk skadestue, og han har ikke tal på, hvor mange gange han har været indlagt siden.

De seneste to år er der gået tre til seks måneder mellem indlæggelserne, vurderer han, og de mange genindlæggelser har stor betydning for hans liv. Det går ligesom i stå, forklarer han.

Også sygeplejersken opsnapper, at Simon er nervøs, og tager ham med ind i et lægerum:

- Er du nervøs for mødet i dag? spørger hun

- Ja, lidt.

- Hvad hvis hun siger, at du skal udskrives sidst på ugen?

- Så er jeg på røven, for så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Intet håb, ingen drømme

Et andet sted i bygningen har læger, sygeplejersker, socialpædagoger og ledere netop sat sig for at drøfte patienternes tilstand.

En mand har været "ret psykotisk og ret voldsom", læser en sygeplejerske op:

- Både broren og svigerinden er rigtig bange for ham og bekymrede … Han blev jo indlagt på røde papirer, fordi han havde opsøgt dem.

En anden har kastet med radio og møbler på sin stue, fordi hun var frustreret over ikke at kunne få at vide, hvornår hun kan blive udskrevet.

Og så er der en tredje patient:

- Hun har ingen planer, intet håb, ingen drømme, ikke noget som helst at arbejde hen imod, lyder vurderingen.

Afdeling S1 er for de mest komplekse patienter. Typisk dem med flere diagnoser som for eksempel skizofreni og misbrug.

Men også for dem, der er til fare for dem selv.

Farlig selvskade

For eksempel 21-årige Caroline Sommer, som med egne ord skader sig selv på ekstreme måder. Hun blev indlagt på det lukkede afsnit for to dage siden.

Også hun er kommet ud fra sit værelse, og frustrationen oser ud af hende:

- Hvad vil de undersøge? Der er jo ikke noget at undersøge, siger hun irriteret til sygeplejersken, der netop har foreslået, at hun sammen med to af afdelingens ansatte bliver kørt til Nykøbing Falster Sygehus.

I går gjorde Caroline Sommer igen skade på sig selv. Hun kan ikke huske hvorfor. Eller om hun var ked af det, da hun gjorde det.

Men det er ikke det eneste, der fylder.

Hun sætter sig sammen med sygeplejersken Amalie Poulsen på en bænk ude i gården og trækker dynen lidt op:

- Jeg havde jo regnet med, at jeg kun skulle være her i en eller to dage, men jeg føler bare, at det hele pludselig gik lidt i knude, siger hun.

Den 21-årige kvinde fortæller, at hun har dårlig samvittighed over at være på afdelingen.

- Jeg kender en pige, der lige blev udskrevet fra psyk her i fredags, som nu er død. Hun tog sit eget liv, samme dag som hun blev udskrevet. Jeg har bare ikke lyst til at være medvirkende til, at sådan noget sker, fordi jeg er her, og der ikke er plads.

- Jeg er jo ikke selvmordstruet, men jeg ved, at min selvskade er så farlig, at jeg godt kan ende med at dø af det, og det har jeg bare ikke lyst til.

- Men lige nu er der plads, forsikrer Amalie Poulsen.

Patienter udskrives, før de er klar

Men det er langtfra altid, at der er plads på landets psykiatriske afdelinger. 56 procent af alle læger i psykiatrien svarer, at de ugentligt eller dagligt udskriver patienter, som fortsat burde være indlagt.

Amalie Poulsen har arbejdet på afdelingen i tre år. Hun kender også til problemet, fortæller hun:

- Vi prøver at undgå det, men indimellem tror jeg, at nogle bliver udskrevet, før de egentlig er klar til det, fordi vi får presset på i forhold til at skulle have en plads.

For få sengepladser er dog ikke den eneste udfordring. Da TV 2 besøger S1 er otte ud af ti patienter retspsykiatriske – selvom afdelingen slet ikke er beregnet til dem.

På landsplan er gennemsnittet én ud af ti.

Og det skyldes, at der ikke er nok retspsykiatriske pladser, og at de almene psykiatriske afdelinger dermed er forpligtede til at tage dem ind. I Vordingborg ender de typisk på S1, og dermed er der et særligt pres på lige netop de pladser, patienter som Simon Jensen har brug for.

Og det skaber uro, fortæller Amalie Poulsen:

- De har jo altid fuldt hus i Retspsykiatrien, og så ender patienterne hos os. Det er ikke alle retspsykiatriske patienter, der er udadreagerende, men jeg kan høre fra de patienter, der kommer og egentlig bare har brug for ro, at de kan blive lidt skræmt af det miljø, vi i perioder har her, siger hun.

Også i dag er de retspsykiatriske patienter et tema på personalemødet. Overlæge Morten Galskov har nemlig fået en forespørgsel fra Vestre Fængsel. De har en indsat, som de beskriver som "farlig" og "mærkelig", og de vil høre, om han kan overføres til S1 og afsone resten af sin straf dér.

- Men det er otte måneder, understreger Morten Galskov over for sine kolleger.

Forespørgslen får oversygeplejersken op fra stolen:

- I forvejen har vi hele huset fyldt af surrogater, som retspsykiatrien ikke vil tage. Det er rigtig problematisk, og det vil jeg stærkt fraråde, siger hun.

Næste punkt på mødet er at finde flere sengepladser.

De ser listerne igennem.

- Hvorfor gik Dennis ikke hjem i går? spørger Morten Galskov.

- Vi forsøgte flere gange i går ... Han havde fået at vide, at fordi vi simpelthen var udfordret på pladserne, så måtte han ud. Det var han klar over, siger en sygeplejerske.

- Hvad med Lars?

- Det er længe siden, at jeg har set ham så frisk.

- Ham sætter vi til udskrivelse i morgen!

Og til slut peger pilen på Simon Jensen.

- Jeg skal lige høre, fik I overtalt Simon til at tage hjem?

"Vi ses!"

Ni dage senere pakker Simon Jensen sine plastikposer med alle sine ting.

Han ser stadig døde mennesker, der siger, at han skal gøre folk fortræd, og selvom han til sin samtale med psykologen – den han gruede for – forklarede, at han følte sig nedtrykt og var alt andet end klar til at komme hjem, er det nu blevet hans tur.

Fire ugers indlæggelse blev det til. Og med sig hjem har han et direkte nummer til psykiatrien, hvis han skulle få det dårligere, samt tilbud om behandlingen stemmehøring én gang om måneden. Herfra tager distriktspsykiatrien over.

En ansat låser Simon Jensen ud fra den lukkede afdeling med et: "Pas godt på dig selv. Vi ses!"

Men at det skulle blive blot 22 dage senere, iført fikseringsbælte og på røde papirer, havde han nok ikke regnet med.

Hjemme igen

Hjemme i Maribo har Simon Jensen lige taget imod sin mor. Flextrafikken nåede at køre ham hjem, inden hun nåede tilbage fra bilvasken.

Hun stiller de indkøbte sodavand i køleskabet og hælder en kop kaffe op til sig selv. Hænderne ryster, og hun har blanke øjne.

Simon har været på hjemmebesøg tidligere på ugen, og allerede dér kunne hun se, at den var gal.

- Det er jo ikke rigtigt det her. Og det gør ondt indeni mig, for han er jo ikke færdigbehandlet. Han ser stadig de døde mennesker, og han hører stadig stemmer, siger hun.

Simon Jensens papegøje Lunte napper ud efter ham.

- Den bliver sur, når jeg har været længe væk, siger han.

Egentlig boede Simon Jensen på et bosted, men Heidi Nielsen kunne se, hvordan skiftende personale og aflyste aftaler gjorde hendes søn dårligere og dårligere. Derfor købte hun huset her i Maribo.

Hun tænkte, at hvis hun fandt et lille landsted til dem og købte ham nogle høns og kaniner, ville han på et tidspunkt blive rask nok til at passe dem.

Men det har han ikke været.

Heidi Nielsen fortæller, at hendes største frygt er, at Simon Jensen skal blive så syg, at han ikke kan kende forskel på, hvad der er stemmer, og hvad der er ham:

- Jeg tror ikke på, at Simon vil gøre nogen fortræd, for det er virkelig ikke hans væsen. Men jeg ved jo ikke, om sygdommen … Hvis den bliver værre … Om den så slår Simon fra. Det kunne jo godt være, siger hun.

Forud for forrige indlæggelse i februar var stemmerne tæt på at overtale Simon Jensen til noget, han ikke havde lyst til.

Kun fordi der tilfældigt holdt en politibil og tankede på den tank, han var sekunder fra at røve, blev han bremset. Stemmerne havde sagt, at han bagefter skulle tage et jagtgevær og skyde sig selv, men inden det nåede så vidt, blev han tvangsindlagt, fortæller han:

- Bagefter tænkte jeg bare: "Hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede?" Det var grænseoverskridende, at man finder sig selv i sådan en situation, men jeg var jo bare så dårlig, siger Simon Jensen.

På knallert med kurs mod skoven

Dårlig er han også nu. Og i lørdags skete det, som Heidi Nielsen har frygtet.

Sidst på eftermiddagen tog Simon Jensen en æske piller, satte sig på sin knallert og kørte ud for at finde en skov, hvor han kunne sove ind.

Han var vred og nedtrykt, da han forlod huset, og Heidi Nielsen ringede straks efter politiet.

Tre patruljer ledte efter ham i flere timer, og til sidste fandt de ham inde i Maribo. Psykotisk.

- Han fortalte politiet, at de bare skulle vide, at der stod nogle døde mennesker bag dem, og at han var på vej ud for at tage livet af sig selv. Jeg er stadig meget chokeret, siger Heidi Nielsen.

Iført spændetrøje blev Simon Nielsen kørt hjem til huset i Maribo, og herfra blev han hentet af en læge, som tvangsindlagde ham – på den lukkede psykiatriske afdeling.

Heidi Nielsen er glad for, at hendes søn endelig får hjælp, og både hun og Simon Jensen er generelt rigtig glade for det personale, der er på S1 i Vordingborg, men Heidi Nielsen er frustreret over, at der skulle et selvmordsforsøg til, før han kunne blive indlagt igen. Og at der ikke er mere hjælp, når han bliver udskrevet.

- Det påvirker mig rigtig meget, for det har jo stået på i mange år efterhånden. Jeg ville bare sådan ønske, at der var mere støtte fra systemet, også når han kommer hjem.

- Jeg vil jo bare gerne have, at han får en ordentlig behandling, så han kan få et godt liv, siger hun.

I en sms til TV 2 skriver Simon Jensen, at "det hele er udfordrende lige nu", men at han håber, at hans historie "kan gøre en forskel for en masse mennesker".

For at kunne rekruttere og fastholde personale i sundhedsvæsenet vil Venstre give et fastholdelsestillæg på op mod 20.000 kroner om året.

Det fremgår af et nyt udspil fra partiet. Konkret vil Venstre afsætte seks milliarder kroner i alt i 2023 og 2024 til en krisepakke til sundhedsvæsenet, hvoraf størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af personale.

- Vi har en akut krise i sundhedsvæsenet. Mange løber stærkt, desværre mod udgangen, og vi har brug for de dygtige medarbejdere. Derfor vil vi give tillæg, der kan fastholde medarbejderne, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.

Tillægget skal gives til "dem, der er mangel på". Som eksempel nævner Ellemann-Jensen sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre.

Partiet skriver i en pressemeddelelse, at forslaget bygger på de gode erfaringer fra den såkaldte vinterpakke fra 2021, hvor der blev afsat en ekstra milliard til det coronapressede danske sygehusvæsen - blandt andet for at sikre fastholdelse.

Hospitaler og sundhedsvæsen er det vigtigste emne for vælgerne i valgkampen, viste en Megafon-måling 6. oktober.

Venstres udspil kommer direkte i kølvandet på en akutpakke for sundhedsvæsenet fra Socialdemokratiet, som blev præsenteret mandag aften.

Flerårig plan

Venstres plan strækker sig frem til 2024, og de seks milliarder kroner skal udmøntes i regionerne i dialog med de faglige organisationer, oplyser partiet.

Planen er finansieret gennem partiets 2030-plan, og de ekstra midler hentes ind ved blandt at genindføre opholdskravet for dagpenge, deltagerbetaling ved udlændinges danskundervisning, afskaffe det særlige aktivitetstillæg samt øget konkurrenceudsættelse, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Beløbet er afsat udover den ene milliard kroner, som Venstre i øvrigt har afsat for at nedbringe ventelister.

Vil afvente lønstrukturkomté

Venstres udspil om fastholdelsestillæg til sundhedspersonale strækker sig frem til 2024.

Men hvad der derefter skal ske med lønudviklingen i det offentlige, vil Venstre basere på konklusioner fra den lønstrukturkomité, der blev nedsat i efteråret 2021.

- På den lange bane skal vi bruge anbefalingerne fra lønstrukturkomtéen til at have en mere fleksibel løndannelse i det offentlige, så vi i højere grad giver tilskud de steder vi mangler, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Lønstrukturkomitéen blev nedsat, efter Folketinget afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet ved et lovindgreb i august 2021.

Komitéen er nedsat for at se på lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenser af eventuelle ændringer.

Det var med rystende hænder og tårer i øjnene, at Heidi Nielsen for tre uger siden tog imod sin 29-årige søn, Simon Jensen, hjemme i Maribo på Lolland.

Selvom Simon Jensen fortsat var psykotisk og ikke ønskede at blive udskrevet, mente Psykiatrien Syd, at han var rask nok til at blive udskrevet fra den lukkede psykiatriske afdeling, S1, i Vordingborg.

Men Heidi Nielsen kunne med det samme se, at hendes søn ikke var rask.

- Det er jo ikke rigtigt det her. Og det gør ondt indeni mig, for han er jo ikke færdigbehandlet, sagde hun, da TV 2 mødte hende på udskrivelsesdagen.

Simon Jensen har Aspergers syndrom og tendens til at udvikle psykoser. Og han var kun lige trådt ind ad døren, da de døde mennesker, han plejer at se, når han er psykotisk, stod overalt i stuen.

Og som vanligt sagde de, at han skulle slå sin mor ihjel:

- Der er bare kaos i mit hoved lige nu. Jeg kan se flere hundrede af dem. De tager kvælertag og siger, jeg skal slå min mor ihjel. De er meget insisterende, og det er jo ikke rart, for jeg elsker min mor over alt på jorden. Det er hårdt, sagde Simon Jensen.

"Vanvittig" udskrivelse

Og det er langt fra første gang, at Simon Jensen udskrives i psykotisk tilstand.

Bagefter tænkte jeg bare; hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede?

Simon Jensen, sygemeldt

I løbet af de seneste 10 år har han været inde og ude af det psykiatriske system et utal af gange, og det er det samme hver gang, fortæller Heidi Nielsen:

- Han er aldrig færdigbehandlet. Det påvirker mig rigtig meget, for det har jo stået på i mange år efterhånden. Jeg ville bare sådan ønske, at der var mere støtte fra systemet, også når han kommer hjem.

Forløbet møder hård kritik fra landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri:

- Det er en frygtelig tragisk og helt forfærdelig historie, men et rigtig godt billede på psykiatriens tilstand. Der er helt åbenlyst behov for fortsat indlæggelse, og det må være meget, meget utrygt både for ham og hans mor, at han bliver udskrevet i den tilstand, siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, og fortsætter:

- Desværre er Simon og hans mor ikke de eneste, der står i den situation og får så mangelfuld behandling. Det ser vi hver dag.

Stemmerne har overtalt ham før

Heidi Nielsen fortæller, at hendes største frygt er, at Simon Jensen skal blive så syg, at han ikke kan kende forskel på, hvad der er stemmer, og hvad der er ham.

- Jeg tror ikke på, at Simon vil gøre nogen fortræd, for det er virkelig ikke hans væsen. Men jeg ved jo ikke, om sygdommen … Hvis den bliver værre … Om den så slår Simon fra. Det kunne jo godt være, siger hun.

Forud for forrige indlæggelse, i februar, var stemmerne tæt på at overtale Simon Jensen til noget, han ikke havde lyst til.

Kun fordi der tilfældigt holdt en politibil og tankede på den tank, han var sekunder fra at røve, blev han bremset. Stemmerne havde sagt, at han bagefter skulle tage et jagtgevær og skyde sig selv, men inden det nåede så vidt, blev han tvangsindlagt, fortæller han.

- Bagefter tænkte jeg bare: Hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede? Det var grænseoverskridende, at man finder sig selv i sådan en situation, men jeg var jo bare så dårlig, siger Simon Jensen.

Patienter udskrives for tidligt

En undersøgelse fra Lægeforeningen fra maj viser, at over halvdelen af alle læger i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, som burde være indlagt.

Simpelthen fordi der mangler sengepladser.

Jeg forstår ikke, hvorfor man skal forsøge at tage livet af sig selv, før man kan blive indlagt

Heidi Nielsen, mor til Simon Jensen

Simon Jensen er overbevist om, at han er blevet udskrevet, fordi en anden skulle have hans seng, men det afviser hospitalsledelsen.

- Det var en faglig vurdering, at Simon var klar til at blive udskrevet, og vi skulle støtte ham i, at det var den vej, det skulle gå, siger Mia Hesselberg, der er chefsygeplejerske i Psykiatrien Syd.

Simon Jensen fik blandt andet et hjemmebesøg forud for udskrivelsen, og så blev der indgået en særaftale med ham om, at hvis han fik det dårligere, så kunne han ringe og dermed få en mere direkte vej ind på afdelingen, lyder det.

Forsvundet i flere timer

Men hvad nytter det at have en direkte linje, når de ikke vil tro på, at han er for syg til at blive udskrevet, spørger Heidi Nielsen?

- Jeg får igen og igen at vide, at jeg skal være mor og ikke andet for Simon. Men det er jo mig, der skal samle ham op. Og mig, der skal pleje ham, for Simon er så syg, at han intet kan selv. Jeg kan ikke mærke nogen støtte, siger hun.

På udskrivelsesdagen fortalte Heidi Nielsen, at hendes største frygt var, at hendes søn skulle tage livet af sig selv.

Og i lørdags, 22 dage efter udskrivelsen, var det meget tæt på.

Sidst på eftermiddagen tog han en æske piller, satte sig op på sin knallert og kørte ud for at finde en skov, hvor han kunne sove ind, fortæller hun.

Politiet nåede dog at standse ham, og lørdag aften blev Simon Jensen tvangsindlagt.

- Jeg er stadig meget chokeret. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal forsøge at tage livet af sig selv, før man kan blive indlagt, siger Heidi Nielsen.

Nu skal sagen undersøges

Chefsygeplejersken i Psykiatrien Syd siger til TV 2, at det kan ske, at de udskriver på grund af for få sengepladser, men at det ”ikke er kutyme”.

- I perioder har vi ikke tilstrækkeligt med højintensive pladser, men det er ikke hverdag(…). I en sådan situation vil vi vurdere, hvad det er for en patient af de 108 patienter, vi har, som vi bedst kan udskrive. Så vi har de mest komplekse og dårligste patienter indlagt, siger Mia Hesselberg.

Hun betragter Simon Jensens udskrivelse som en utilsigtet hændelse - set i lyset af selvmordsforsøget:

Det berører mig jo dybt, så det er klart, at det vil vi tage ved lære af

Mia Hesselberg, chefsygeplejerske, Psykiatrien Syd

- Det berører mig jo dybt, så det er klart, at det vil vi tage ved lære af, og se på, om vi kunne have gjort noget anderledes for Simon i det her tilfælde.

Men er det ikke netop tegn på, at han blev for tidligt udskrevet?

- Det kan du mene. Jeg kender ikke helt præcist omstændighederne. Jeg kan bare sige, at på det tidspunkt, hvor vi udskriver Simon herfra, så er det vores faglige vurdering, at det var forsvarligt på det tidspunkt.

Lige nu frygter familien, at det hele gentager sig. Hvordan sikrer I, at det ikke sker?

- Vi vil jo gøre alt for at se på, om vi kan gøre noget andet under den her indlæggelse, og vi vil også undersøge, hvad der er gået galt, så vi kan få en god udskrivelse, og Simon ikke skal blive indlagt så kort tid efter igen.

Livstegn fra den lukkede

Heidi Nielsen er glad for, at hendes søn endelig får hjælp, men hun er frustreret over, at der skulle et selvmordsforsøg til.

- Det er virkelig hårdt at sidde i, fordi man føler sig så forladt. Man føler sig helt alene i verden, siger hun.

I en sms til TV 2 skriver Simon Jensen, at "det hele er udfordrende lige nu", men at han håber, at hans historie "kan gøre en forskel for en masse mennesker".