Det var med rystende hænder og tårer i øjnene, at Heidi Nielsen for tre uger siden tog imod sin 29-årige søn, Simon Jensen, hjemme i Maribo på Lolland.

Selvom Simon Jensen fortsat var psykotisk og ikke ønskede at blive udskrevet, mente Psykiatrien Syd, at han var rask nok til at blive udskrevet fra den lukkede psykiatriske afdeling, S1, i Vordingborg.

Men Heidi Nielsen kunne med det samme se, at hendes søn ikke var rask.

- Det er jo ikke rigtigt det her. Og det gør ondt indeni mig, for han er jo ikke færdigbehandlet, sagde hun, da TV 2 mødte hende på udskrivelsesdagen.

Simon Jensen har Aspergers syndrom og tendens til at udvikle psykoser. Og han var kun lige trådt ind ad døren, da de døde mennesker, han plejer at se, når han er psykotisk, stod overalt i stuen.

Og som vanligt sagde de, at han skulle slå sin mor ihjel:

- Der er bare kaos i mit hoved lige nu. Jeg kan se flere hundrede af dem. De tager kvælertag og siger, jeg skal slå min mor ihjel. De er meget insisterende, og det er jo ikke rart, for jeg elsker min mor over alt på jorden. Det er hårdt, sagde Simon Jensen.

"Vanvittig" udskrivelse

Og det er langt fra første gang, at Simon Jensen udskrives i psykotisk tilstand.

Bagefter tænkte jeg bare; hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede?

Simon Jensen, sygemeldt

I løbet af de seneste 10 år har han været inde og ude af det psykiatriske system et utal af gange, og det er det samme hver gang, fortæller Heidi Nielsen:

- Han er aldrig færdigbehandlet. Det påvirker mig rigtig meget, for det har jo stået på i mange år efterhånden. Jeg ville bare sådan ønske, at der var mere støtte fra systemet, også når han kommer hjem.

Forløbet møder hård kritik fra landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri:

- Det er en frygtelig tragisk og helt forfærdelig historie, men et rigtig godt billede på psykiatriens tilstand. Der er helt åbenlyst behov for fortsat indlæggelse, og det må være meget, meget utrygt både for ham og hans mor, at han bliver udskrevet i den tilstand, siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, og fortsætter:

- Desværre er Simon og hans mor ikke de eneste, der står i den situation og får så mangelfuld behandling. Det ser vi hver dag.

Stemmerne har overtalt ham før

Heidi Nielsen fortæller, at hendes største frygt er, at Simon Jensen skal blive så syg, at han ikke kan kende forskel på, hvad der er stemmer, og hvad der er ham.

- Jeg tror ikke på, at Simon vil gøre nogen fortræd, for det er virkelig ikke hans væsen. Men jeg ved jo ikke, om sygdommen … Hvis den bliver værre … Om den så slår Simon fra. Det kunne jo godt være, siger hun.

Forud for forrige indlæggelse, i februar, var stemmerne tæt på at overtale Simon Jensen til noget, han ikke havde lyst til.

Kun fordi der tilfældigt holdt en politibil og tankede på den tank, han var sekunder fra at røve, blev han bremset. Stemmerne havde sagt, at han bagefter skulle tage et jagtgevær og skyde sig selv, men inden det nåede så vidt, blev han tvangsindlagt, fortæller han.

- Bagefter tænkte jeg bare: Hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede? Det var grænseoverskridende, at man finder sig selv i sådan en situation, men jeg var jo bare så dårlig, siger Simon Jensen.

Patienter udskrives for tidligt

En undersøgelse fra Lægeforeningen fra maj viser, at over halvdelen af alle læger i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, som burde være indlagt.

Simpelthen fordi der mangler sengepladser.

Jeg forstår ikke, hvorfor man skal forsøge at tage livet af sig selv, før man kan blive indlagt

Heidi Nielsen, mor til Simon Jensen

Simon Jensen er overbevist om, at han er blevet udskrevet, fordi en anden skulle have hans seng, men det afviser hospitalsledelsen.

- Det var en faglig vurdering, at Simon var klar til at blive udskrevet, og vi skulle støtte ham i, at det var den vej, det skulle gå, siger Mia Hesselberg, der er chefsygeplejerske i Psykiatrien Syd.

Simon Jensen fik blandt andet et hjemmebesøg forud for udskrivelsen, og så blev der indgået en særaftale med ham om, at hvis han fik det dårligere, så kunne han ringe og dermed få en mere direkte vej ind på afdelingen, lyder det.

Forsvundet i flere timer

Men hvad nytter det at have en direkte linje, når de ikke vil tro på, at han er for syg til at blive udskrevet, spørger Heidi Nielsen?

- Jeg får igen og igen at vide, at jeg skal være mor og ikke andet for Simon. Men det er jo mig, der skal samle ham op. Og mig, der skal pleje ham, for Simon er så syg, at han intet kan selv. Jeg kan ikke mærke nogen støtte, siger hun.

På udskrivelsesdagen fortalte Heidi Nielsen, at hendes største frygt var, at hendes søn skulle tage livet af sig selv.

Og i lørdags, 22 dage efter udskrivelsen, var det meget tæt på.

Sidst på eftermiddagen tog han en æske piller, satte sig op på sin knallert og kørte ud for at finde en skov, hvor han kunne sove ind, fortæller hun.

Politiet nåede dog at standse ham, og lørdag aften blev Simon Jensen tvangsindlagt.

- Jeg er stadig meget chokeret. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal forsøge at tage livet af sig selv, før man kan blive indlagt, siger Heidi Nielsen.

Nu skal sagen undersøges

Chefsygeplejersken i Psykiatrien Syd siger til TV 2, at det kan ske, at de udskriver på grund af for få sengepladser, men at det ”ikke er kutyme”.

- I perioder har vi ikke tilstrækkeligt med højintensive pladser, men det er ikke hverdag(…). I en sådan situation vil vi vurdere, hvad det er for en patient af de 108 patienter, vi har, som vi bedst kan udskrive. Så vi har de mest komplekse og dårligste patienter indlagt, siger Mia Hesselberg.

Hun betragter Simon Jensens udskrivelse som en utilsigtet hændelse - set i lyset af selvmordsforsøget:

Det berører mig jo dybt, så det er klart, at det vil vi tage ved lære af

Mia Hesselberg, chefsygeplejerske, Psykiatrien Syd

- Det berører mig jo dybt, så det er klart, at det vil vi tage ved lære af, og se på, om vi kunne have gjort noget anderledes for Simon i det her tilfælde.

Men er det ikke netop tegn på, at han blev for tidligt udskrevet?

- Det kan du mene. Jeg kender ikke helt præcist omstændighederne. Jeg kan bare sige, at på det tidspunkt, hvor vi udskriver Simon herfra, så er det vores faglige vurdering, at det var forsvarligt på det tidspunkt.

Lige nu frygter familien, at det hele gentager sig. Hvordan sikrer I, at det ikke sker?

- Vi vil jo gøre alt for at se på, om vi kan gøre noget andet under den her indlæggelse, og vi vil også undersøge, hvad der er gået galt, så vi kan få en god udskrivelse, og Simon ikke skal blive indlagt så kort tid efter igen.

Livstegn fra den lukkede

Heidi Nielsen er glad for, at hendes søn endelig får hjælp, men hun er frustreret over, at der skulle et selvmordsforsøg til.

- Det er virkelig hårdt at sidde i, fordi man føler sig så forladt. Man føler sig helt alene i verden, siger hun.

I en sms til TV 2 skriver Simon Jensen, at "det hele er udfordrende lige nu", men at han håber, at hans historie "kan gøre en forskel for en masse mennesker".

Socialdemokratiet har mandag aften præsenteret en ny såkaldt akutpakke, der består af syv punkter og tiltag for en milliard kroner i løbet af den første halvdel af 2023 til de mest pressede områder af sundhedsvæsenet.

Millarden skal blandt andet gå til et lønløft i form af ekstra tillæg og "fastholdelsesbonusser".

Derudover skal andre faggrupper kunne aflaste hospitalspersonalet og udenlandske sygeplejersker hurtigere kunne få autorisation til at arbejde i Danmark, fremgår det af planen.

Regionerne skal fordele pengene

Hvem der helt konkret skal have del i pengene, er ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) "dem, vi virkelig står og mangler".

- Det kan både være på akut- og intensivafdelinger, men også på den planlagte kirurgi, hvor der er personalegrupper, som vi virkelig står og mangler. Det kan være anæstesi- og operationssygeplejersker, som vi virkelig mangler, siger han til TV 2.

Han forklarer, at pengene skal lægges ud lokalt i regionerne og på sygehusene, som derfra skal fordele dem "der, hvor det gør mest gavn."

Det er jo jer i regeringen, der har luftet tanker om, at folk i sundhedssektoren skal have højere løn. Nu overlader I det til regionerne at skuffe en masse mennesker, fordi alle muligvis ikke kan få del i det her. Er det rimeligt?

- Den akutpakke, vi præsenterer i aften, er fordi vi har en akut situation. Vi har ventelister og akut problemer med at fylde operationsstuerne. Det er her og nu. Det er ikke enten-eller. Det er både-og. På længere sigt skal vi også have løftet løn- og arbejdsvilkårene i vores offentlige sektor for de grupper, hvor vi har sværere ved at rekruttere. Og det kommer oveni, men det er mere en langsigtet strukturel øvelse, siger Magnus Heunicke, der lover at præsentere den langsigtede plan inden valget 1. november.

Tidshorisonten for milliarden på et halvt år er sat, fordi der er tale om en akut situation, hvor ventelisterne skal barberes ned, lyder det fra Magnus Heunicke. Han kalder problemstillingen for "reel".

- Når man sammenligner med andre gange, hvor vi har haft lange ventelister, er det vidt forskelligt, hvor hurtigt de er blevet barberet ned. Men vi er nødt til at sætte ekstraordinært ind her og nu, siger han.

Venter stadig på den langsigtede plan

Ifølge TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, er akutpakken ikke den løsning på sundhedsvæsenets trængsler, som regeringen tidligere har bebudet ville være på vej.

Her lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at der ville komme "principper" for, hvordan regeringen vil håndtere løn- og arbejdsvilkårene i sundhedssektoren.

- Den plan venter vi stadig på. I løbet af den her uge vil Socialdemokratiet fremlægge nogle principper for, hvordan man kan få mere i løn, hvis der er forskellige faggrupper, det er svært at rekruttere fra. Den plan, de fremlægger her, er en akutplan, handler om at få folk, der allerede er i sundhedsvæsenet, til at blive længere og frigøre ressourcer og tiltrække andre hoveder, siger Jesper Vestergren.

Lignende planer er allerede blevet luftet af andre partier på Christiansborg, fortæller Jesper Vestergren:

Både Venstre og Moderaterne har fremlagt planer, der minder meget om den socialdemokratiske, hvor man giver flere penge og vil gøre det nemmere og hurtigere for udenlandsk arbejdskraft at få lov til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

- Så jeg tror, at der vil være et meget bredt flertal på Christiansborg, der vil være med til. For analysen hos alle er, at det danske sundhedsvæsen bløder, siger han.

Behandlingsgarantien på 30 dage skal ændres, så lægerne og sygeplejerskerne i højere grad kan vurdere, hvilke patienter der er mest syge og skal til først.

Det mener Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen.

- Betyder det så, at der er nogle andre, der må vente lidt længere? Ja, det vil det på den korte bane, indtil vi får investeret, sagde Sofie Carsten Nielsen mandag aften i 'Partilederne LIVE' på TV 2.

- Differentieret behandlingsgaranti er faktisk det, de efterspørger, lægerne og sygeplejerskerne. Både i den fysiske pleje og i den psykiske, så de kan få lov at bedømme, hvem det er, der har allermest brug for hjælp. Hvem der skal til først. Det kan de ikke i dag, sagde hun.

At alle har det samme, virker ikke

Hvis du laver noget, der er differentieret og tager de alvorligste tilfælde først, så siger det sig selv, at der er nogen, der vil blive prioriteret ned. Der er jo ingen garanti til dem så?

- Der skal også være et stop på det, så det ikke bliver uendeligt. Vi kan jo se, hvordan forholdene er nu, sagde Sofie Carsten Nielsen og pegede på en graf over ventetiderne i psykiatrien, der ifølge Danmarks Radio var helt oppe på 63 uger i sommer.

Derfor vil hun investere “flere milliarder” om året i psykiatrien. Og det vurderer hun selv, at der er et bredt flertal for.

- Men før vi får investeret og fundet de mennesker, der skal til, er vi nødt til at sige, at der er nogen, der kommer til at vente lidt længere. Ikke for evigt, der skal også være en garanti, en differentieret behandlingsgaranti. Vi kan jo se, at det ikke virker, at alle har den samme, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Der ligger en kæmpe opgave og venter på politikerne efter valget: at få løftet hele det psykiatriske system, som er blevet "udsultet" og "misligholdt" i årevis.

Sådan lyder det samstemmende fra de politikere, TV 2 har foreholdt historien om den formodede gerningsmand fra skyderiet i shoppingcenteret Fields denne sommer.

- Psykiatrien er sparet i knæ. Der er unge, der må true med at tage livet af sig selv i døren til psykiatrien for overhovedet at få en eller anden form for hjælp. Det er helt uholdbart det her, siger for eksempel Jacob Mark, næstformand for SF's folketingsgruppe.

Afvist i psykiatrisk tilbud

Politikerne reagerer på TV 2s kortlægning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien i perioden op til skyderiet i Fields.

Kortlægningen viser, at den formodede gerningsmand henvendte sig på den psykiatriske skadestue på Amager et halvt år før skyderiet. Herfra blev han i alt henvist fire gange til forskellige afdelinger.

En af de afdelinger er det specialiserede tilbud Opus, målrettet unge med debuterende psykose og skizofreni.

Her blev han afvist, fordi han under en tidligere indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien havde udvist symptomer på psykose. Og i Region Hovedstaden er det et kriterie for at blive behandlet i Opus, at psykosen først er blevet opdaget inden for et år før henvisningen.

Det er næsten ikke til at leve med, at sådan noget sker

Mai Villadsen, politisk leder for Enhedslisten

En begrundelse, som kaldes "absurd" af Peter Handest, der har en lang karriere bag sig i psykiatrien som blandt andet overlæge på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital og psykiater på netop Opus.

- En afvisning som denne handler om kapacitet. Det er da ikke en regel, der er lavet for patienternes skyld, siger han.

Fortalte ærligt om drabsfantasier

Kortlægningen viser også et billede af en ung mand, der selv bad om hjælp, kom til sine aftaler i psykiatrien, tog sin medicin og åbent og ærligt fortalte sine behandlere om fantasier, der kredsede om drab og massemordere.

- Det er næsten ikke til at leve med, at sådan noget sker, siger Mai Villadsen, politisk leder i Enhedslisten.

- Det gør jo situationen endnu mere forfærdelig. Her har vi at gøre med en ung mand, som har rakt ud og så formentlig ikke fik den hjælp, der var behov for. Det understreger jo, at vores system simpelthen ikke har ressourcer nok, siger hun.

Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Susanne Eilersen, kalder det "fuldstændig ude i skoven".

- Han har forsøgt at gøre alt det rigtige ved at sige: "Jeg har brug for, at der er nogen, der griber mig, for jeg kan ikke selv håndtere det her". Man bliver ked af at høre, at et rigt samfund som Danmark er kommet derud, hvor vi ikke kan gribe nogen, der beder om hjælp.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er hændelsen et "tydeligt tegn på, at psykiatrien er presset".

- Det er ikke tilfredsstillende, at han forgæves rækker ud og vil have hjælp og så bliver kastet rundt mellem forskellige afdelinger. Vi er nødt til at lære af denne her tragiske hændelse. Den må ikke gentage sig, siger han.

Forskel på sygdom

Pilen peger også tilbage mod politikerne selv, medgiver flere af dem.

Venstres Sophie Løhde var selv sundhedsminister fra 2015 til 2016. Hun siger, at politikerne "bærer et kollektivt ansvar" for, at psykiatrien i mange år er blevet "stedmoderligt behandlet".

Derfor er det blevet "et af de allervigtigste områder i valgkampen".

Politikerne skal sikre, at psykiatrien bliver løftet, så folk kan få den hjælp, de har brug for. For det her var aldrig gået, hvis det handlede om kræftområdet, mener hun.

- Det må simpelthen ikke være sådan, at vi gør forskel på mennesker. Om det er i benet eller i sindet, man har det svært, siger hun.

Psykiatrien skal kunne sammenlignes og sammenstilles med den bedste behandling i somatikken

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Magnus Heunicke fortæller, at det kommer til at tage noget tid at "vende den negative spiral i psykiatrien". Han mener dog, at regeringen har gjort en del for at forbedre forholdene, siden de fik magten.

Blandt andet er der kommet 600 flere medarbejdere i psykiatrien, og 120 ekstra sengepladser er i gang med at blive bygget, påpeger han.

- Fra næste år har vi sat endnu midler af til et løft af både de mest alvorligt psykisk syge mennesker og børne- og ungepsykiatrien, siger ministeren.

Tiårsplan kom alt for sent

Forløbet op til skyderiet i Fields får også politikerne til at revse den tiårsplan for psykiatrien, der blev indgået ugen før valgudskrivelsen, selvom regeringen og støttepartierne allerede forpligtede hinanden på den i det såkaldte forståelsespapir efter valget i juni 2019.

- Den blev lavet alt for sent. Regeringen blev ved med at udskyde indtil klokken 10 minutter i valg, siger Jacob Mark fra SF.

- Den plan skulle have været implementeret for længe siden, lyder det også fra de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Men der er bare ikke sket noget nævneværdigt i psykiatrien. Problemerne er bare vokset og vokset. Og så har vi lavet en lille aftale med 450 millioner til 2023. Det er jammerligt, for vi trænger virkelig til at få styrket vores psykiatri, siger han.

Vil tidoble beløbet

Alle Folketingets partier, undtagen Moderaterne, er med i aftalen. Men ingen af de fem partier, TV 2 har talt med til denne artikel, mener, at den tilnærmelsesvis slår til.

Venstre og Enhedslisten vil tidoble det afsatte beløb til de 4,5 milliarder, som eksperterne anbefalede i et fagligt oplæg til psykiatriforhandlingerne.

Og Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti mener, at man bør tage det faglige oplæg, og så begynde fra en ende af med at implementere eksperternes 37 anbefalinger.

- Der skal simpelthen sendes et markant signal til hele psykiatrien om, at politikerne vil psykiatrien. At man vil uddanne de psykiatere, der skal til, oprette de sengepladser, der er behov for, og at man vil ud af den dårlige spiral med at udskrive patienter hver evig eneste morgen, for at der er sengepladser til dem, der kommer i løbet af dagen, siger han.

Magnus Heunicke understreger, at psykiatriplanen kun er "det første skridt af mange".

- Vi tager det i etaper, præcis ligesom med kræftpakkerne. Det er vores vision, at psykiatrien skal kunne sammenlignes og sammenstilles med den bedste behandling i somatikken, siger han.

Psykologhjælp og sengepladser

I den forgangne regeringsperiode er der blandt andet indført gratis psykologhjælp til unge og afsat 600 millioner kroner på finansloven til flere sengepladser i psykiatrien. Men det har "slået som en skrædder i helvede", som Mai Villadsen udtrykker det.

For både Enhedslisten og SF er bedre psykiatri et "hovedkrav" til den kommende regering, der ønsker deres opbakning.

SF har allerede foreslået at afsætte 35 milliarder over de kommende otte år til indsatser for at bekæmpe mistrivsel og at oprette et nyt ministerium for børn og unges trivsel. For ifølge SF er det en lige så alvorlig krise som den økonomiske krise, den sikkerhedspolitiske krise og klimakrisen.

Dansk Folkeparti er også klar til at genåbne aftalen og poste langt større summer i psykiatrien.

- Vi har en stor samfundsudfordring med den psykiske sundhed, som vi har overset i alt for mange år. Det koster nogen penge, og det bliver vi simpelthen nødt til at give håndslag på i Folketinget, at de penge skal vi have fundet. Ellers taber vi måske en hel generation af unge mennesker på gulvet, siger Susanne Eilersen (DF).

Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky, oplyser til TV 2, at han vil kræve en uvildig undersøgelse af Region Hovedstadens rolle i forløbet op til skyderiet i Fields.

Tre mennesker mistede livet og yderligere syv personer blev ramt af skud, da en gerningsmand skød omkring sig i shoppingcentret Fields i Ørestad 3. juli.

Af denne artikel fremgik det tidligere, at Søren Pape tilbage i 2021 havde brudt de gældende coronaanbefalinger i forbindelse med rejse. Det var dog ikke tilfældet.

De konservatives partileder, Søren Pape Poulsen, sagde tidligere i dag til TV 2, at han fortryder en rejse til Den Dominikanske Republik i 2021, mens store dele af verden var lukket for rejser på grund af corona.

Beklagelsen fra Søren Pape kom i kølvandet på en historie fra Ekstra Bladet om netop partiformandens private rejse til Caribien.

Men faktisk var der intet til hinder for, at Søren Pape rejste til Caribien tilbage i 2021. For selvom Udenrigsministeriet på daværende tidspunkt havde sat alle rejser til Caribien i den orange rejsekategori og dermed frarådede alle ikke-nødvendige rejser, var Søren Pape som både tidligere smittet og færdigvaccineret ikke omfattet af de anbefalinger.

Tilbage i juni 2021 sagde Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriet, således på et pressemøde, at man som færdigvaccineret kunne rejse hvorhen man ville, hvis landet ville lukke dig ind.

Søren Pape oplyser på den baggrund til TV 2, at han ikke længere mener, han har noget at undskylde for i den forbindelse.

En privat rejse

Søren Pape Poulsen har af flere omgange fortalt om sin og eksmanden Josue Medina Vasquez Poulsens rejse til Den Dominikanske Republik i 2021.

Her deltog han i en konference, på trods af at han gentagne gange efterfølgende har udtalt, at der var tale om en privat ferie.

- Ja ja, det var en privat rejse. Men jeg er sådan en type, der godt kan finde på at gøre noget andet, selvom jeg er på ferie, svarede Søren Pape Poulsen til spørgsmålet om, hvorvidt rejsen var arbejdsrelateret.

Partiformanden fra Det Konservative Foleparti fortæller, at han var blevet bedt om at tale til den omtalte konference i forbindelse med rejsen.

- Jeg havde det dårligt med at aflyse over for de mennesker, jeg havde lovet at komme og holde en tale til, understregede partilederen.

På månedsdagen for skyderiet i Fields – 3. august i år – nedsatte Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden en taskforce, der skulle granske den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien op til skyderiet.

Granskningens resultater blev præsenteret 11. oktober. Her kom taskforcen blandt andet med seks forslag til forbedringer.

Taskforcens formand, Tina Gram Larsen, der til daglig er lægefaglig direktør i Region Nordjyllands psykiatri, præsenterede på et pressemøde den overordnede konklusion.

- Vi kan vel nærmest skære ud i pap, at vi ikke har fundet noget, der gik galt. Det er klart, at når man ser bagud, så er der jo noget, der er gået galt, men vi kan ikke pege på noget i forløbet, der gik galt.

Den konklusion møder nu kritik fra psykiater Peter Handest, der har et langt arbejdsliv bag sig i psykiatrien, hvor han blandt andet har været overlæge på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital.

- Det, jeg lægger mærke til, er, at det er dem, der er ansvarlige for, hvordan psykiatrien er i dag, som sidder og evaluerer en patients case, der lige så godt kunne være sket i deres egen psykiatri. De skal give sig selv karakterer, lyder kritikken fra Peter Handest.

Han finder det desuden kritisabelt, at der ikke sad nogle "praktikere" eller folk med patientkontakt i taskforcen.

- De fleste af dem har ikke set patienter i årevis. Hvor er deres kompetencer til at beskæftige sig med det? spørger psykiateren.

Kritikken kommer, efter at TV 2 i samarbejde med Frihedsbrevet har afdækket den 22-årige formodede gerningsmands forløb i psykiatrien i halvåret op til skyderiet.

Det lyder fuldstændig som et eksempel på standarden i den danske psykiatri

Peter Handest, psykiater

Af det fremgår det, at den formodede gerningsmand blev henvist fire gange rundt til forskellige afdelinger på Psykiatrisk Center Amager. Og at han undervejs blev afvist i et specialiseret tilbud målrettet unge med skizofreni og psykose.

Et forløb og en afvisning, som møder kritik fra Peter Handest.

- Det lyder fuldstændig som et eksempel på standarden i den danske psykiatri, og den er ikke god, siger han.

Advokat: - Region frikender sig selv

Den 22-åriges forsvarsadvokat, Luise Høj, beskylder i forlængelse af kritikken regionen for at frikende sig selv.

- De vil jo ikke tage det ord i deres mund, at der er begået en fejl. De siger, at der skal laves justeringer. Fra systemets side har man en interesse i at skubbe ansvaret fra sig, lyder det fra Luise Høj.

Hun henviser til sammensætningen af taskforcen, der består af en direktør, en vicedirektør og en overlæge i Region Hovedstaden samt en direktør fra Region Nordjylland og en vicedirektør fra Region Sjælland.

Du har jo også en interesse i at sige, at det er regionen, der har dummet sig?

- Det er klart, at jeg har en interesse i, at hvis min klient ikke er blevet behandlet ordentligt i systemet, så vil vi gerne have det frem. Men det, tænker jeg, er i alles interesse.

Netop sammensætningen af taskforcen har psykiater Peter Handest også svært ved at forstå.

- Der er et system, og man sætter dem, der har styring med systemet, til at evaluere, om tingene er i orden. Det kan vel kun give én slags resultater, lyder kritikken.

Region Hovedstaden afviser at stille op til interview om taskforcen. I et skriftligt svar til TV 2 skriver regionen:

- Taskforcen er nedsat af Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet med repræsentanter fra andre regioner, så vi sikrede os et blik udefra. Formanden er således også hentet udefra i kraft af lægefaglig psykiatridirektør Tina Gram Larsen fra Region Nord. Taskforcen blev nedsat for se på, om der var læring at hente i blandt andet forløbet. Om der er er begået decideret fejl, er op til Styrelsen for Patientsikkerhed at vurdere, og det har Region Hovedstadens Psykiatri bedt styrelsen om. Den afdækning afventer vi stadig.

Forbrugerpriserne i de 27 EU-lande var i september 10,9 procent højere end i samme måned sidste år.

Det viser det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort mandag.

Det er den største årlige stigning, der er blevet registreret i indeksets levetid, som strækker sig tilbage til 1997.

Dansk inflation på 11,1 procent

Ifølge Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI), er det priserne på el, gas og fødevarer, som er de største syndere i forhold til den høje inflation.

- Den høje inflation hærger overalt i Europa. 18 lande i EU kæmper nu med tocifrede inflationsrater. Værst ser det ud i Baltikum, hvor inflationen er over 20 procent i alle tre lande, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

I Danmark er forbrugerpriserne - eller inflationen - opgjort til at være endnu højere end EU-gennemsnittet. Her kan ses en årlig stigning på 11,1 procent.

Det er noget højere end den opgørelse, som Danmarks Statistik kom med for to uger siden, hvor inflationen i september blev opgjort til at være ti procent højere end i samme måned sidste år.

I EU-regi bliver den danske inflation generelt målt til at være højere, end når den opgøres herhjemme. Det skyldes, at målingen laves på en anden måde.

Mareridt for den danske pengepung

Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne, kalder det "et sandt mareridt for danskernes pengepung".

- Den høje inflation suger købekraft ud af husholdningers økonomi og bider en ordentlig luns af danskernes privatøkonomi. Det er den klart største udfordring for dansk økonomi.

Sådan lyder vurderingen fra Niklas Praefke i en kommentar.

- De seneste tal viste, at lønnen på det private arbejdsmarked steg med 3,5 procent. Det betyder, at danskerne oplever en stor reallønsnedgang i øjeblikket. Vi kan simpelthen købe markant færre varer for vores løn, siger cheføkonomen.

Kerneinflationen er uændret

Danmarks Statistik noterer sig dog, at den såkaldte kerneinflation i Danmark er uændret med en årlig stigning på 6,7 procent.

Nogle økonomer ser på prisudviklingen fraregnet fødevare- og energipriser for at få en fornemmelse af, hvor bredt prisstigningerne har sat sig. Det kaldes kerneinflation.

Det kan eksempelvis være i forhold til boligudgifter, bilpriser eller varer som computere og kaffemaskiner.

Den 22-årige formodede gerningsmand til skyderiet i Fields blev afvist i et specialiseret psykiatrisk tilbud målrettet unge med skizofreni og psykose.

Det fremgår af en kortlægning af den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien i halvåret op til skyderiet, som TV 2 har lavet i samarbejde med Frihedsbrevet.

Kortlægningen baserer sig på en række kilder med kendskab til sagen, politiets fund hos den formodede gerningsmand og hans forklaring umiddelbart efter skyderiet.

Af kortlægningen fremgår det, at den formodede gerningsmand henvendte sig på den psykiatriske skadestue på Amager et halvt år før skyderiet. Herfra blev han i alt henvist fire gange rundt til forskellige afdelinger på Psykiatrisk Center Amager.

En af de afdelinger er det specialiserede tilbud målrettet unge med debuterende psykose og skizofreni, Opus.

Her blev han ifølge flere kilder afvist med henvisning til, at han under en tidligere indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien havde udvist symptomer på psykose. I Region Hovedstaden er det netop et kriterie for at blive behandlet i Opus, at psykosen først er blevet opdaget inden for et år før henvisningen.

Peter Handest har selv en fortid som psykiater i Opus. Begrundelsen for afvisningen kalder han ”fuldstændig absurd”.

- Jeg bliver ked af, at de er så pressede i de her tilbud. En afvisning som denne handler om kapacitet. Det er da ikke en regel, der er lavet for patienternes skyld. Patienter med denne her diagnose har stor gavn af Opus – også selvom deres psykose har varet længere end et år, siger Peter Handest.

Han har en lang karriere bag sig i psykiatrien, hvor han blandt andet har været overlæge på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital.

- Det sker hver uge

Afvisninger med henvisning til debuttidspunktet er hverdag i Region Hovedstadens Opus-afdelinger. Det fortæller Casper Westergaard, der er overlæge i Opus på Psykiatrisk Center Glostrup.

- Det sker hver uge. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at patienter, som tidligere er kendt med psykosesymptomer, ikke vil have gavn af vores tilbud. Vores kapacitet er strakt til det yderste med at give tilbuddet til dem, som har krav på det, fordi de lever op til alle tre kriterier, siger Casper Westergaard med henvisning til, at patienterne skal have psykose og skizofreni opdaget inden for det seneste år.

Han understreger, at han ikke forholder sig til den konkrete sag.

Fantasier om drab

Ifølge TV 2s oplysninger fortalte den formodede gerningsmand åbent sine behandlere om fantasier, der kredsede om drab og massemordere. Her kan det netop have haft en betydning, at den formodede gerningsmand er blevet henvist fire gange rundt i systemet.

- Det er ikke altid, at lægerne når at sætte sig ordentligt ind i det forløb, kollegaerne har haft med patienten. Eller endnu værre: Ofte betvivler de kollegaernes konklusioner, og så begynder udredningen eller behandlingen fra bunden igen, siger Peter Handest.

Psykiatrisk Center Amager har i løbet af det seneste år været under massivt pres blandt andet på grund af midlertidige lukninger af et afsnit forårsaget af personalemangel. Det bekræfter flere kilder på centeret over for TV 2. Ifølge kilderne har tidlige udskrivninger og afvisninger i akutmodtagelsen på grund af det midlertidigt lukkede sengeafsnit lagt ekstra pres på centerets ambulante tilbud.

Netop i et af centerets ambulante tilbud blev den 22-årige mand ifølge TV 2s oplysninger trappet voldsomt ned i antipsykotisk medicin i tiden op til skyderiet.

Peter Handest understreger, at der kan være gode grunde til at trappe ned, som for eksempel bivirkninger og patientønsker.

- Men hovedreglen er at gøre det langsomt, mens patienten følges nøje, så der bliver handlet, hvis nedtrapningen får psykosesymptomerne til at vende tilbage. Mit indtryk er, at der ikke altid er den tid i de ambulante tilbud, og heller ikke på sengeafsnit for den sags skyld, siger han.

Afviser fejl

Kort efter skyderiet nedsatte Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet en taskforce med det formål at undersøge, om skyderiet kunne have været undgået med et anderledes forløb i psykiatrien.

- Det er jo ikke sådan, at alt er perfekt, bevar mig vel, sagde taskforcens formand, Tina Gram Larsen, der til daglig er lægefaglig direktør i Region Nordjyllands psykiatri, inden hun tilføjede:

- Men vi tænker faktisk ikke, at noget er gået galt.

I dag afviser Region Hovedstaden at svare på spørgsmål om den overordnede vurdering af forløbet og taskforcens konklusioner.

Hallur Gilstón Thorsteinsson, der er centerchef på Psykiatrisk Center Amager, anerkender dog, at de på grund af stort pres må prioritere i deres patienter.

- Vi ser generelt et stort pres på psykiatrien. Det betyder, at vi har mange patienter. Hvis vi havde færre patienter eller flere ansatte, ville vi kunne se patienterne hyppigere især i den ambulante psykiatri. Men man skal ikke være bekymret som patient, siger han.

Kan du garantere, at et ungt menneske, der henvender sig her på Psykiatrisk Center Amager for at få hjælp, får den hjælp, som det har brug for?

- Ja. Det kan jeg garantere. I vil ikke opleve, at der er patienter med akutte behov, som bliver afvist i vores skadestue eller ikke bliver indlagt, siger centerchef Hallur Gilstón Thorsteinsson.

Skal det forstås sådan, at du kan garantere, at de her problemer i psykiatrien ikke går udover behandlingen?

- Vi bliver nødt til at lave nogle prioriteringer, og det gør vi hver evig eneste dag. Så de mennesker, der har den mest akutte behov for hjælp, får hjælpen. Der er ingen tvivl om, at psykiatrien mangler ressourcer.

Peter Handest ønsker ikke at pege på ét konkret punkt i forløbet, som kunne have forhindret den tragiske afslutning, men han er ikke imponeret over forløbet.

- Det lyder fuldstændig som et eksempel på standarden i den danske psykiatri, og den er ikke god, siger han.