Et for højt indhold af ochratoxin A i basmati-ris gør, at Lidl tilbagekalder produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om Golden Sun Basmati Ris XXL 4,5 kilo med en bedst før-dato mellem 16. december og 21. december 2022.

Årsagen til tilbagekaldelsen er, at der er konstateret et for højt indhold af svampetoxinet ochratoxin A i produktet.

Fødevarestyrelsen skriver, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en sundhedsmæssig risiko, hvis forbrugere spiser produktet.

Forbrugerne rådes derfor til at tilbagelevere produktet til butikken eller kassere det.

Ved symptomer

Hvis forbrugere, der har spist risene, oplever symptomer, opfordres de til at kontakte egen læge.

Det er anden gang inden for kort tid, at Fødevarestyrelsen tilbagekalder et produkt.

Tirsdag blev flere typer af fiskefrikadeller tilbagekaldt, da der var fundet bakterien listeria i produkterne.

Det drejede sig om fiskefrikadeller fra Havet's og fra Løgismose. Det var virksomheden Jeka Fish A/S, der stod bag tilbagekaldelsen.

Fiskefrikadellerne var solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta og Netto i hele landet.

Ved midtvejsvalget i USA har mange blikket stift rettet mod delstaten Pennsylvania. Udfaldet i delstaten kan være tungen på vægtskålen for, hvilket parti der ender med magten i Senatet.

Onsdag morgen dansk tid er demokraternes viceguvernør, John Fetterman, af nyhedsbureauet AP blevet udråbt som vinder i Pennsylvania og har dermed slået republikanernes kandidat, Mehmet Oz.

Står sejren til troende, er det bemærkelsesværdigt, fordi Fettermans valgkamp har været martret af problemer.

Han stod ansigt til ansigt med Mehmet Oz, der i USA er bedre kendt som sin TV-lægepersona, 'Doctor Oz'. Han er et kendt ansigt blandt seere af dagsprogrammet 'The Dr. Oz Show', som i 13 sæsoner behandlede emner om sundhed.

TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, tilskriver sejren til Fetterman, at han havde en "utrolig stærk lokal identitet".

- Det havde Mehmet Oz overhovedet ikke på samme måde, siger han.

Ramt af slagtilfælde

John Fetterman var ingen kendis, men kom fra et hverv som borgmester i den lille stålindustriby Braddock uden for Pittsburg. Han gjorde sig ved midtvejsvalget i 2018 bemærket gennem sin grovkornede arbejderklassefacon og direkte sprogbrug.

I 2018 opnåede han ikke valg til Senatet, men chancerne ved dette års midtvejsvalg så for en stund bedre ud.

Lige indtil han næsten mistede livet i maj måned i år.

For i maj blev John Fetterman ramt af et voldsomt slagtilfælde. I måneder var han sat næsten helt ud af valgkampen, og fem måneder efter satte det stadig tydelige spor i demokratens helbred. Demokrater var nervøse, for det var nu langt fra en lige så skarp Fetterman, som vælgerne var vant til.

At sejren blev demokratisk, var ikke i sig selv en enorm overraskelse, da det kunne gå begge veje. Men Fettermans turbulente måneder gør sejren "opsigtsvækkende", mener Mirco Reimer-Elster:

- Det er opsigtsvækkende. Han kunne nærmest ikke stykke to sammenhængende sætninger sammen efter sit slagtilfælde. Det er jo en helt vild overskrift: "Mand med slagtilfælde" vinder Pennsylvania, siger han.

Ved en debat i oktober blev John Fetterman nødt til at gøre brug af en skærm med undertekster, så han kunne læse moderatorens og modstanderens spørgsmål. Han havde efter sit slagtilfælde vanskeligheder ved at opfange talte sætninger.

Latterliggjort

I månederne efter slagtilfældet blev der blandt flere republikanske profiler sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet passede, og at Fetterman i virkeligheden forsøgte at høste sympati.

Den forhenværende præsidents søn, Donald Trump Jr., latterliggjorde demokraterne for at have Fetterman opstillet. I en tale sagde han, at John Fetterman var "hjernedød" og havde "mos i stedet for hjerne".

- Det er dét, vi er oppe mod. Vi er oppe mod et demokratisk parti, som mener, at en senator godt kan have mos i stedet for hjerne, sagde Donald Trump Jr. 7. november.

Pennsylvania har været afgørende vigtig for både demokraterne og republikanerne. Tre gange i de seneste tre uger har præsident Joe Biden ført kampagne for John Fetterman, mens Donald Trump har holdt vælgermøder til fordel for Mehmet Oz.

- Pennsylvania er en helt central stat, det er den stat, Joe Biden har brugt allerflest kræfter på. Det er alle svingstaters moder. Den tog Fetterman, og han fik utrolig meget opbakning fra Biden, siger Torsten Jansen, der er USA-kommentator.

Delstaten er vigtig, fordi stemmerne kommer fra en gruppe af primært hvide arbejderklassevælgere, som i 2020 forlod demokraterne til fordel for republikanerne.

- Hele magien bag Trump handlede om at få arbejdervælgerne, som i generationer har stemt demokratisk, over på republikanernes side. Fetterman er en arbejdertype. Han appellerer til arbejdervælgere, som stemte på Trump i 2020, siger Torsten Jansen.

Fire nye byer og en enkelt genganger står klar til at byde velkommen til verdens største royale motionsevent, hvor kronprinsen møder danskerne i løbesko.

Det bliver byerne Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster, mens den eneste genganger er København/Frederiksberg.

- Det er meget spændende at kunne udvide Royal Run-familien med fire helt nye byer, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI.

- Royal Run er et motionsløb, hvor alle kan være med, og med Herning, Aabenraa, Nyborg og Nykøbing Falster som nye værtsbyer, håber vi, at vi kan give endnu flere lyst til at opleve, hvad det giver at bevæge sig sammen og gøre det til en kæmpe folkefest.

Løbet afholdes 29. maj 2023. Og distancerne er som altid One Mile (1,6 kilometer), fem og ti kilometer.

Tilmeldingen til løbet er åbnet og foregår via Royal Runs hjemmeside: Royalrun.dk.

Familien løb med

Det er femte gang, at det populære løb afholdes.

Sidste år løb hele 90.000 danskere med.

Blandt de mange deltagere var naturligvis kronprinsparret, men også deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Især 17-årige prins Christian og 11-årige prins Vincent gjorde sig bemærket, da de løb både One Mile-ruten og 10 kilometer-ruten. Prins Christian tog sågar også en fem-kilometertur med.

Og hos arrangørerne bag løbet håber man på, at næste år vil blive en ligeså stor succes som sidste:

- Royal Run ’22 var en stor succes, blandt andet fordi vi fik vist danskerne, at motion i fællesskab kan noget særligt, og så krydret med kronprinsfamiliens dedikerede deltagelse, blev det en folkefest uden sidestykke. Den fest agter vi at holde igen til næste år,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF.

Risikoen for at danske fugle får fugleinfluenza er steget, og det får nu Fødevarestyrelsen til at råbe vagt i gevær. Tirsdag har de besluttet at hæve trusselsniveauet fra lav til middel, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Den ændrede trusselsvurdering kommer efter, at der de seneste uger er set en markant stigning af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Europa.

Særligt i Tyskland, Holland og Frankrig.

Alene siden august er der fundet tilfælde af fugleinfluenza hos omkring 150 besætninger og 500 vilde fugle i Europa.

Flere høns aflivet

Myndighederne har også opdaget tilfælde hos vilde fugle herhjemme. Dertil blev en hobbybesætning på Als i Sønderjylland ramt i slutningen af oktober. Her skulle 70 høns aflives.

- Med de seneste mange fund i både naturen og i besætninger tæt på Danmark vurderer vi, at der er en stigende risiko for, at smitten kan ramme andre danske besætninger, siger Camilla Brasch Andersen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Samtidig er efterårets fugletræk over Danmark så småt i gang, hvilket bidrager yderligere til at øge risikoen, forklarer hun.

Danmark har en historik med at blive hårdt ramt af fugleinfluenza-sæsoner.

Nyt udbrud hvert år

Alene i sæsonen 2020/2021 blev cirka 190.000 høns, ænder, kalkuner med videre aflivet. I sæsonen 2021/2022 nåede tallet op på cirka 200.000.

- Den øgede risiko betyder, at det er uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger Andersen.

Udbruddene af fugleinfluenza kommer år efter år, men de seneste tre sæsoner har budt på meget høj smitte.

Vi får de her bølger af udbrud hvert efterår og hver vinter. Det hænger sammen med, at der er flere unge fugle.

Det fortæller Lars Erik Larsen, der er professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet og videnskabeligt ansvarlig for det nationale overvågningsprogram for fugleinfluenza.

- Men det, vi er bange for nu, er, at det har fået fodfæste i Europa og er en sygdom, som bare er her hele tiden, sig han.

Slår fugleinfluenzaen først ned i en dansk professionel besætning lukker mange lande uden for EU for import af danske æg, fjerkræ og fjerkrækød.

Den højreradikale republikaner Doug Mastriano er med i kapløbet om at blive guvernør i delstaten Pennsylvania.

Politiske modstandere og analytikere kalder ham midtvejsvalgets måske mest ekstreme kandidat og mener sågar, at den 58-årige pensionerede militærofficer overgår forhenværende præsident Donald Trump på flere punkter.

Fra dag ét er det slut med masker og vaccine. Fra dag ét er det slut med woke

Doug Mastriano, guvernørkandidat i Pennsylvania

Ligesom sin politiske støtte, mener Mastriano, at præsidentvalget i 2020 blev ”stjålet” af Demokraternes kandidat, Joe Biden. Derfor har Mastriano truet med at afmelde alle Pennsylvanias 8,7 millioner stemmeberettigede, hvis han vinder valget. Fremover vil Doug Mastriano og hans stab afgøre, hvem der er berettigede til at stemme ved delstatens valghandlinger.

Som guvernør i den traditionelle svingstat Pennsylvania vil Doug Mastriano potentielt få magten til at afgøre, hvem der bliver præsident i USA.

For ekstrem for egne partifæller

Men selv i en valgkamp, der i høj grad er defineret af republikanere, som taler dunder mod demokratiet, er der røster i egne rækker, som mener, at Doug Mastriano er for meget af det gode.

Melissa Hart, som tidligere har siddet i Kongressen for Republikanerne, mener for eksempel, at Mastriano fremstår nærmest "kultagtig".

Og den republikanske guvernørkandidats holdninger ligger da også et godt stykke til højre for de traditionelle republikanske værdier.

Som senator i Pennsylvania har Mastriano været fortaler for, at kvinder som overskrider en foreslået seks ugers abortgrænse, skal tiltales for mord.

Derudover kommer den tidligere militærmand jævnligt med barske udfald mod transkønnede personer, og så vil han forbyde homovielser, og at par af samme køn kan adoptere.

Doug Mastriano er erklæret kristen nationalist og ved et event tidligere på året, der var arrangeret af et par selvudnævnte profeter, proklamerede senatoren, at ”Guds kraft er med os” og at ”Jesus leder og fører vores skridt”.

Ved samme lejlighed sagde Mastriano, at han havde følt sig svigtet af Gud, da Joe Biden løb med sejren ved præsidentvalget i 2020.

Som en central spiller i Donald Trumps forsøg på at omstøde præsidentvalget brugte Mastriano tusindvis af dollars på at chartre busser til Washington D.C. 6. januar 2021, da en ophidset skare af Trump-tilhængere stormede Kongressen.

Billeder på Twitter viste Doug Mastriano tæt på optøjerne, og han blev siden stævnet af den kommission, der blev nedsat for at kulegrave optøjerne.

Støtte fra rival

Intet af det ovenstående har imidlertid forhindret Doug Mastriano i – med støtte fra Donald Trump – at blive det republikanske partis bud på Pennsylvanias næste guvernør.

Paradoksalt nok har hans rival til posten, Demokraternes Josh Shapiro, også kørt omfattende støttekampagner for Doug Mastrianos kandidatur. Vurderingen her var nemlig, at den højreekstremistiske republikaner ville blive lettere at slå end nogle af de mere midtsøgende republikanske kandidater til guvernørposten.

Om det er tilfældet, mangler vi stadig at få svar på, men én ting er sikkert: Hvis nogen troede, at Doug Mastriano ville bløde op på nogle af sine radikale synspunkter, når først han var nomineret, så tog de grueligt fejl. I de seneste ugers valgkamp har han tværtimod skruet bissen yderligere på og lovet, at tingene vil blive gjort markant anderledes, hvis han slår Josh Shapiro ved tirsdagens midtvejsvalg.

- Fra dag ét vil det være slut med masker og vaccine. Fra dag ét er det slut med woke (bevidsthed om eksempelvis racisme og sexisme, red.). Det er slut, sagde Doug Mastriano ifølge The Guardian for nyligt på et vælgermøde i Butler County, Pennsylvania.

Han lovede desuden, at han vil fratage transkønnede personer alle deres rettigheder.

Modsiger målinger

Doug Mastriano har ved flere lejligheder støttet flere af de konspirationsteorier, der var en bestandig del af Donald Trumps præsidentembede. Både med hensyn til coronavacciner, valgsvindel og fake news.

I de seneste målinger forud for midtvejsvalget i Pennsylvania står Demokraternes Josh Shapiro til at slå Doug Mastriano sikkert, men sidstnævnte har ikke desto mindre en noget anden udlægning.

Ved et vælgermøde i Springdale forleden sagde Mastriano til de fremmødte tilhængere, at han lå side om side med Shapiro i en måling fra instituttet Trafalgar.

Sandheden er dog en helt anden, da målingen viser, at Shapiro fører med 52,8 procent af stemmerne mod Mastrianos 43,5 procent.

En voksende rejselyst har været med til at sikre Københavns Lufthavne et overskud på 234 millioner kroner før skat i tredje kvartal.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.

Det er første gang i to år, at Københavns Lufthavne præsterer et overskud i tredje kvartal. Ifølge administrerende direktør Thomas Woldbye er Københavns Lufthavne på vej ud af det, der omtales som selskabets værste krise i nyere tid.

- Selvom energikrise, krig, inflation og risiko for covid-19-varianter skaber fornyet usikkerhed, er det forventningen, at årets regnskab samlet ender i et plus på 125-225 millioner kroner, siger han i pressemeddelelsen.

De sorte tal på bundlinjen i tredje kvartal medfører, at selskabet lander på et overskud på 221 millioner kroner før skat for årets første ni måneder.

- Så det ser ud til at lysne for luftfarten trods mange mørke skyer i horisonten. Det går bedre – men vi er bestemt ikke i mål endnu, siger Thomas Woldbye.

Corona gav udfordringer

Omsætningen landede for tredje kvartal på 1071 millioner kroner, hvilket er 71 procent højere end i samme kvartal sidste år.

Det er dog svært at sammenligne perioderne direkte, da restriktioner som følge af coronapandemien har skabt udfordringer for selskabet.

I 2020 og 2021, hvor pandemien buldrede, opbyggede Københavns Lufthavne et underskud før skat på næsten 1,5 milliarder kroner, og der blev lånt 2,2 milliarder kroner for at holde lufthavnen i gang og foretage nødvendige investeringer, oplyser selskabet.

Og det bliver ifølge den administrerende direktør svært at balancere at betale gæld tilbage, samtidig med at der skal investeres i lufthavnen, så den kan forblive et attraktivt knudepunkt i Nordeuropa.

- Det er en meget stor udfordring, siger Thomas Woldbye.

Københavns Lufthavne forventer at have foretaget investeringer for cirka 950-1000 millioner kroner i 2022.

I foråret og sommeren i år er antallet af passagerer og flyvninger øget, og i årets første ni måneder har 16 millioner passagerer benyttet lufthavnen. Den stigende rejselyst, lufthavnen oplever, har gjort, at der er ansat 500 nye medarbejdere.

I øjeblikket arbejder omkring 2350 personer i lufthavnen, hvilket stadig er et stykke fra de næsten 2700, som arbejdede der, inden pandemien lukkede Danmark ned.

Midt i overfloden af mennesker og biler, der har fundet vej til årets største kamp i collegefootball, skærer Grayson Miller igennem den klassiske amerikanske selvforståelse.

Adspurgt om hvordan han egentlig synes, det går i Amerika, svarer han prompte:

- Dit spørgsmål provokerer mig.

- Men jeg er med på, hvor du vil hen, og det er jo klart som dagslys, at vi er ”temmelig fucked”. Ikke så meget ”bullshit” der.

- Økonomien … og så de der vanvittige folk, der ser valgsnyd overalt, siger Grayson Miller.

Ingen udsigt til bedring så længe vrede er et effektivt redskab i den politiske værktøjskasse

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker, TV 2 Utallige undersøgelser peger i samme retning

Han er vist nok provokeret, fordi vi er ”bedrevidende europæere”, og at han har tjent i militæret. Han er familiefar, ”noget med byggeri” og bander meget, men alt sammen med et smil, som han står der midt i den unikke amerikanske tradition: Tailgating.

Ritualet voksede sig stort med masseproduktionen af biler og transportable grillsæt og plastikkølere, der gjorde komfort til allemandseje, og går kort fortalt ud på at åbne ladet på sin truck og spise og drikke ind til kampstart.

Men selv ikke en weekend med 92.746 på stadion og en sejr til hjemmeholdet fra Georgia over naboerne fra Tennessee kan dække over det, som utallige undersøgelser sætter tal på.

Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil se forandring

Jeremy Owens, republikansk vælger

To tredjedele af amerikanerne siger, at landet er på sit dårligste sted i nyere tid, og mere end en tredjedel svarer, at de er så stressede, at de ikke kan fungere de fleste dage. Så dystre er svarene i en undersøgelse fra den amerikanske sammenslutning af psykologer fra oktober i år, som også viser dyb mistillid til det politiske system.

Det er den traditionelle amerikanske selvforståelse, der med bred opbakning i den amerikanske befolkning bliver skrevet om i de her år.

Obama har ændret tilgang

Amerika har ellers været som et af de bannere, turistguider holder op:

Følg os. Følg De Forenede Stater i Amerika. Følg os, fordi vi reddede Europa fra nazisterne og Asien fra det imperialistiske Japan. Følg os, fordi vi gav verden den selvindlysende sandhed, at alle mennesker er skabt lige.

Vi opfandt kemoterapi, lynlåsen, mobiltelefoner, internettet, dampmotoren og en vaccine mod polio. Og så reddede vi Europa igen – denne gang fra Stalins kommunisme.

Følg os, fordi vi er den skinnende by på toppen af bakken. Vi er drømmenes Hollywood og lysets Las Vegas og verdens hovedstad, der er så fantastisk, at vi navngav den to gange, New York, New York. Vi er Frihedsgudinden, Marshall-hjælpen, Disney og Super Bowl.

I sin indsættelsestale i 2009 henviste Præsident Barack Obama til "the greatness of our nation". Han beskrev en storhed, som aldrig har været givet, men som er blevet bygget. Ikke af de arbejdssky, der blot søger penge og berømmelse. Men af de risikovillige. Dem som skabte og turde – nogle af dem hyldet, men hyppigere mænd og kvinder usynlige i deres slid, som har bragt Amerika op ad den lange, ujævne sti til nutidens rigdom og frihed.

Syv et halvt år senere gentog Obama præmissen. I et indlæg for magasinet Wired opfordrede den afgående præsident folk til at ignorere kynikerne og deres "overdrevne påstande om vort lands forfald, eller at verden er ved at gå op i sømmene".

- Sandheden er, at hvis du skulle vælge en hvilken som helst tid i menneskets historie at være i live, så ville du vælge denne. Lige her i Amerika, lige nu, skrev Obama.

Den amerikanske drøm har det svært

Problemet i dag er, at sliddet dårligere kan betale sig – det er meget mere sandsynligt at udleve ’den amerikanske drøm’ i Danmark end i USA – og rigdommen bliver spist op af inflationen, som betyder, at de kyllingebryster, der bliver smidt på grillen til dagens tailgate, nu koster 17,4 procent mere end samme tid sidste år.

- Jeg har ondt i baglommen, og jeg vil gerne se forandring i forhold til, hvor vi er på vej hen, lyder dommen fra Jeremy Owens, som er hoppet fra at stemme demokratisk til republikansk ved det her valg.

Det er ikke et bundsolidt datagrundlag, men efter at have snakket med ti amerikanere denne eftermiddag, er der umiddelbart kun to med positivt syn på tingenes tilstand.

- Måske fordi jeg er forelsket

Den ene siger, at det måske er fordi, han ikke går op i politik, men netop har fået en kæreste og ”er vanvittigt forelsket” og den anden, at hun ”faktisk føler håb for,” at hendes overbevisninger ”vil blive hørt med det nuværende flertal i Højesteret”. Hun er særligt begejstret for den nylige sejr for abortmodstandere.

Ordene falder også anderledes fra tidligere præsident Obama i den her valgkamp. Til et vælgermøde i Pennsylvania for få dage siden talte han i skarpe vendinger om et demokrati i fare.

- Når demokratiet går i stykker, kommer folk til skade, sagde Obama.

Hans afløser som præsident, Donald Trump, har efterhånden malet med samme mørke pensel i flere år.

- Hvis du vil stoppe ødelæggelsen af vores land og redde den amerikanske drøm, så må du på tirsdag stemme republikansk i en gigantisk rød bølge, sagde han til et vælgermøde ligeledes i Pennsylvania.

Amerikanerne frygter hinanden

Den pessimistiske udvikling har været undervejs længe og kan senest forklares med coronapandemien, 6. januar angrebet på Kongressen, en voldsomt splittet politisk debat og inflationen i en uskøn blanding med den konstante larm fra sociale medier, et polariseret mediebillede og en regulær stormflod af politiske reklamer, der for størstedelens vedkommende varsler dommedags komme, hvis krydset bliver sat ved den ene kandidat frem for den anden.

Hele 80 procent af vælgerne i USA – både demokrater og republikanere – har en følelse af, at deres respektive politiske opposition udgør en trussel, som kan risikere at ødelægge USA. Det viser en måling fra oktober foretaget af NBC News.

Det er langt fra første gang, at vrede har defineret Amerika. Vrede er en amerikansk tradition. Fra nationens fødsel hen over de store sociale bevægelser for kvinders og sortes rettigheder har uretfærdighedens vrede været en stærk drivkraft.

Men tempoet og typen af vrede har forandret sig.

Vrede fører til had

En undersøgelse fra University of California med et usædvanligt stort datagrundlag på 8620 respondenter fandt, at en ud af fem amerikanere var enige i, at vold nogle gange er nødvendigt for ”at beskytte amerikansk demokrati”, når ”de valgte ledere ikke vil”.

Af dem, som sagde, at vold nogle gange kan være forsvarligt, svarede 12 procent, at de personligt er villige til ”at true en person”, 10 procent sagde, at de ville ”skade en person” og 7 procent sagde, at de ville klar til at ”dræbe en person”.

Mandag morgen har indfundet sig på Marienborg, hvor anden dag i bestræbelserne på at danne en regering er gået i gang.

Mette Frederiksen (S), der leder forhandlingerne, har mandag sat Folketingets partier i stævne med fokus på sundhedspolitik.

- Vi tager både hul på den diskussion, der er nødvendig i forhold til vinteren, men også de helt aktuelle og akutte udfordringer med ventelister, siger den socialdemokratiske formand og kongelige undersøger til den ventende presse forud for dagens møder.

Partierne vil ét for ét ét indfinde sig på Marienborg fra klokken 9.30.

Mette Frederiksen bekræfter, at de egentlige politiske forhandlinger begynder mandag.

- Nu går vi i gang. Vi havde en rigtig god fredag, men sættemøderne er forbi, siger Mette Frederiksen og uddyber:

- Jeg er egentlig overrasket over, hvor mange partier, der bliver ved forhandlingsbordet, og som har planer om at gå konstruktivt ind i de videre drøftelser.

Kun ét parti er indtil videre helt ude af regeringsforhandlingerne – Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Under fredagens sættemøder, hvor partierne efter størrelse var til det første møde med Mette Frederiksen på Marienborg efter valget, deltog Nye Borgerlige ikke, da det tidspunkt, partiet havde fået, "ikke passede i kalenderen".

De deltager dog i mandagens møde om sundhedsvæsenet.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering hen over den politiske midte. Også Radikale Venstre og Moderaterne har samme ambition.

Dansk Folkeparti har mange forslag

Dansk Folkeparti med formand Morten Messerschmidt og næstformand René Christensen i front er som de første ankommet til Marienborg.

Inden dagens politiske forhandlinger siger Messerschmidt:

- Sundhed er et af de allervigtigste områder. Vi har rigtig mange store som små forslag med til forhandlingerne.

Professor peger på akut problem

Fra flere andre sider er der også meninger om, hvilke sundhedsmæssige emner der først skal på forhandlingsbordet.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard mener, at det mest presserende og helt akutte problem i det danske sundhedsvæsen – både på kort og lang sigt – er manglen på arbejdskraft.

Udover manglen på varme hænder og personale er der også akutte problemer med planlagte operationer på de offentlige sygehuse, lyder det.

- De er, om ikke gået helt i stå, så faldet meget i antal, siger han til TV 2.

På kort sigt kan akutpakker være en hjælp i form af lønbonusser nu og her, vurderer professoren. Men på længere sigt mener Jes Søgard, at der skal et permanent lønløft til visse grupper i den offentlige sektor.

Sygeplejerske kræver ligeløn

På Bispebjerg Hospital mener intensivsygeplejerske Catrine Thomsen, at der skal ligeløn til for at få flere kollegaer og dermed et bedre arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.

- Man kan ikke løse vores udfordringer, hvis vi ikke får ligeløn. Vi kan simpelthen ikke rekruttere nok folk ind i faget, siger hun til TV 2.

Ifølge Catrine Thomsen skal der ske et generelt løft i de kvindedominerede fag for at gøre det attraktivt at arbejde i det danske sygehusvæsen.

- Det er ikke fordi, at løn er det hele, men når vi ligger så langt bagud i forhold til andre uddannelser, så er der jo noget galt, siger sygeplejersken.

En række partier har i løbet af valgkampen fremlagt hvert deres bud på en akutpakke.

Socialdemokratiet har foreslået at afsætte en milliard kroner i første halvdel af 2023 til syv tiltag – blandt andet lønbonusser til medarbejderne Venstre har tidligere foreslået at afsætte en milliard kroner om året til bekæmpelse af ventelister. Derudover vil partiet give to milliarder kroner om året i 2023 og 2024 til en kriseplan, som handler om at forbedre arbejdsmiljøet på sygehusene Moderaterne ønsker at afsætte 1,68 milliarder kroner i 2023 til en akut redningspakke for sundhedsvæsnet. Pakken indeholder blandt andet et midlertidigt fuldtidstillæg for professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere