Simon Jensen forsøger at tage nogle dybe vejrtrækninger, mens han lukker øjnene og tager sig til hovedet. Han er knap nået ind i sit hjem i Maribo på Lolland, før han sætter sig i den nærmeste lænestol og puster igen.

Overalt i stuen står der døde mennesker og stirrer på ham. Selv ude fra køkkenet kommer de væltende. De er ligblege i ansigterne og bærer hvidt tøj. Et af dem tager kvælertag.

Så begynder de at mumle. Først kan han ikke forstå, hvad de siger, men langsomt ændrer stemmerne sig til klare, konstante ordrer om, at han skal slå sin mor ihjel.

Det er det værste, han ved, for han elsker sin mor, og han kunne aldrig finde på at gøre hende fortræd. Men den seneste tid er de døde mennesker, han ser, blevet flere og flere, og de er blevet mere og mere insisterende.

Det sagde han også til personalet på den lukkede, men de mente alligevel, at han skulle udskrives i dag.

Ude i gangen går døren op. Simon Jensen rejser sig:

- Hej, mor!

Dette er historien om 29-årige Simon Jensen, som i ti år har været inde og ude af psykiatrien. Han har Aspergers syndrom og tendens til at udvikle psykoser, og for en lille måned siden oplevede han noget, som et stigende antal psykiatriske patienter oplever: Han blev udskrevet fra den lukkede psykiatriske afdeling, selvom han stadig var psykotisk og langt fra rask.

Og i lørdags – 22 dage efter sin udskrivelse – tog han sin knallert og kørte i skoven for at tage sit eget liv.

Men hvad er det, der foregår inde på de lukkede afdelinger, siden folk som Simon Jensen bliver udskrevet, før de er klar til det? Og hvilke konsekvenser har det for de psykisk syge – og ikke mindst deres familier?

TV 2 har fået lov til at komme ind bag de ellers hermetisk lukkede døre i psykiatrien. I to dage har vi været fluen på væggen på det højintensive lukkede afsnit, S1, i Vordingborg.

Simon Jensens andet hjem.

Simon Jensen har fået selskab af en anden af afdelingens patienter, Mie. Hun fortæller om de piercinger, hun ønsker sig – blandt andet en ”medusa”, som symboliserer, at man har været udsat for et seksuelt overgreb.

Simon smøger skjorteærmet op og viser hende en lille gris, han har fået tatoveret på armen.

- Det er, fordi jeg er uddannet landmand, siger han stille.

De venter begge på at skulle tale med afdelingens psykolog. Simon Jensen gruer for, at psykologen vil fortælle ham, at han snart skal udskrives.

- Du føler dig ikke klar til at komme ud? spørger Mie.

Hendes underben kører ustandseligt op og ned som en nål på en symaskine.

- Nej, jeg har ikke fået det et hak bedre, og jeg sover stadig elendigt, svarer Simon Jensen.

- Det må du italesætte over for hende. At du vitterlig ikke kan klare det, og at du ved, at du kommer igen dagen efter – hvis du overhovedet holder til dagen efter!

- Ja, det er jo så det, sukker Simon Jensen og kigger ned i gulvet.

Han har prøvet det så mange gange.

Han var 20 år, da han første gang troppede op på en psykiatrisk skadestue, og han har ikke tal på, hvor mange gange han har været indlagt siden.

De seneste to år er der gået tre til seks måneder mellem indlæggelserne, vurderer han, og de mange genindlæggelser har stor betydning for hans liv. Det går ligesom i stå, forklarer han.

Også sygeplejersken opsnapper, at Simon er nervøs, og tager ham med ind i et lægerum:

- Er du nervøs for mødet i dag? spørger hun

- Ja, lidt.

- Hvad hvis hun siger, at du skal udskrives sidst på ugen?

- Så er jeg på røven, for så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Intet håb, ingen drømme

Et andet sted i bygningen har læger, sygeplejersker, socialpædagoger og ledere netop sat sig for at drøfte patienternes tilstand.

En mand har været "ret psykotisk og ret voldsom", læser en sygeplejerske op:

- Både broren og svigerinden er rigtig bange for ham og bekymrede … Han blev jo indlagt på røde papirer, fordi han havde opsøgt dem.

En anden har kastet med radio og møbler på sin stue, fordi hun var frustreret over ikke at kunne få at vide, hvornår hun kan blive udskrevet.

Og så er der en tredje patient:

- Hun har ingen planer, intet håb, ingen drømme, ikke noget som helst at arbejde hen imod, lyder vurderingen.

Afdeling S1 er for de mest komplekse patienter. Typisk dem med flere diagnoser som for eksempel skizofreni og misbrug.

Men også for dem, der er til fare for dem selv.

Farlig selvskade

For eksempel 21-årige Caroline Sommer, som med egne ord skader sig selv på ekstreme måder. Hun blev indlagt på det lukkede afsnit for to dage siden.

Også hun er kommet ud fra sit værelse, og frustrationen oser ud af hende:

- Hvad vil de undersøge? Der er jo ikke noget at undersøge, siger hun irriteret til sygeplejersken, der netop har foreslået, at hun sammen med to af afdelingens ansatte bliver kørt til Nykøbing Falster Sygehus.

I går gjorde Caroline Sommer igen skade på sig selv. Hun kan ikke huske hvorfor. Eller om hun var ked af det, da hun gjorde det.

Men det er ikke det eneste, der fylder.

Hun sætter sig sammen med sygeplejersken Amalie Poulsen på en bænk ude i gården og trækker dynen lidt op:

- Jeg havde jo regnet med, at jeg kun skulle være her i en eller to dage, men jeg føler bare, at det hele pludselig gik lidt i knude, siger hun.

Den 21-årige kvinde fortæller, at hun har dårlig samvittighed over at være på afdelingen.

- Jeg kender en pige, der lige blev udskrevet fra psyk her i fredags, som nu er død. Hun tog sit eget liv, samme dag som hun blev udskrevet. Jeg har bare ikke lyst til at være medvirkende til, at sådan noget sker, fordi jeg er her, og der ikke er plads.

- Jeg er jo ikke selvmordstruet, men jeg ved, at min selvskade er så farlig, at jeg godt kan ende med at dø af det, og det har jeg bare ikke lyst til.

- Men lige nu er der plads, forsikrer Amalie Poulsen.

Patienter udskrives, før de er klar

Men det er langtfra altid, at der er plads på landets psykiatriske afdelinger. 56 procent af alle læger i psykiatrien svarer, at de ugentligt eller dagligt udskriver patienter, som fortsat burde være indlagt.

Amalie Poulsen har arbejdet på afdelingen i tre år. Hun kender også til problemet, fortæller hun:

- Vi prøver at undgå det, men indimellem tror jeg, at nogle bliver udskrevet, før de egentlig er klar til det, fordi vi får presset på i forhold til at skulle have en plads.

For få sengepladser er dog ikke den eneste udfordring. Da TV 2 besøger S1 er otte ud af ti patienter retspsykiatriske – selvom afdelingen slet ikke er beregnet til dem.

På landsplan er gennemsnittet én ud af ti.

Og det skyldes, at der ikke er nok retspsykiatriske pladser, og at de almene psykiatriske afdelinger dermed er forpligtede til at tage dem ind. I Vordingborg ender de typisk på S1, og dermed er der et særligt pres på lige netop de pladser, patienter som Simon Jensen har brug for.

Og det skaber uro, fortæller Amalie Poulsen:

- De har jo altid fuldt hus i Retspsykiatrien, og så ender patienterne hos os. Det er ikke alle retspsykiatriske patienter, der er udadreagerende, men jeg kan høre fra de patienter, der kommer og egentlig bare har brug for ro, at de kan blive lidt skræmt af det miljø, vi i perioder har her, siger hun.

Også i dag er de retspsykiatriske patienter et tema på personalemødet. Overlæge Morten Galskov har nemlig fået en forespørgsel fra Vestre Fængsel. De har en indsat, som de beskriver som "farlig" og "mærkelig", og de vil høre, om han kan overføres til S1 og afsone resten af sin straf dér.

- Men det er otte måneder, understreger Morten Galskov over for sine kolleger.

Forespørgslen får oversygeplejersken op fra stolen:

- I forvejen har vi hele huset fyldt af surrogater, som retspsykiatrien ikke vil tage. Det er rigtig problematisk, og det vil jeg stærkt fraråde, siger hun.

Næste punkt på mødet er at finde flere sengepladser.

De ser listerne igennem.

- Hvorfor gik Dennis ikke hjem i går? spørger Morten Galskov.

- Vi forsøgte flere gange i går ... Han havde fået at vide, at fordi vi simpelthen var udfordret på pladserne, så måtte han ud. Det var han klar over, siger en sygeplejerske.

- Hvad med Lars?

- Det er længe siden, at jeg har set ham så frisk.

- Ham sætter vi til udskrivelse i morgen!

Og til slut peger pilen på Simon Jensen.

- Jeg skal lige høre, fik I overtalt Simon til at tage hjem?

"Vi ses!"

Ni dage senere pakker Simon Jensen sine plastikposer med alle sine ting.

Han ser stadig døde mennesker, der siger, at han skal gøre folk fortræd, og selvom han til sin samtale med psykologen – den han gruede for – forklarede, at han følte sig nedtrykt og var alt andet end klar til at komme hjem, er det nu blevet hans tur.

Fire ugers indlæggelse blev det til. Og med sig hjem har han et direkte nummer til psykiatrien, hvis han skulle få det dårligere, samt tilbud om behandlingen stemmehøring én gang om måneden. Herfra tager distriktspsykiatrien over.

En ansat låser Simon Jensen ud fra den lukkede afdeling med et: "Pas godt på dig selv. Vi ses!"

Men at det skulle blive blot 22 dage senere, iført fikseringsbælte og på røde papirer, havde han nok ikke regnet med.

Hjemme igen

Hjemme i Maribo har Simon Jensen lige taget imod sin mor. Flextrafikken nåede at køre ham hjem, inden hun nåede tilbage fra bilvasken.

Hun stiller de indkøbte sodavand i køleskabet og hælder en kop kaffe op til sig selv. Hænderne ryster, og hun har blanke øjne.

Simon har været på hjemmebesøg tidligere på ugen, og allerede dér kunne hun se, at den var gal.

- Det er jo ikke rigtigt det her. Og det gør ondt indeni mig, for han er jo ikke færdigbehandlet. Han ser stadig de døde mennesker, og han hører stadig stemmer, siger hun.

Simon Jensens papegøje Lunte napper ud efter ham.

- Den bliver sur, når jeg har været længe væk, siger han.

Egentlig boede Simon Jensen på et bosted, men Heidi Nielsen kunne se, hvordan skiftende personale og aflyste aftaler gjorde hendes søn dårligere og dårligere. Derfor købte hun huset her i Maribo.

Hun tænkte, at hvis hun fandt et lille landsted til dem og købte ham nogle høns og kaniner, ville han på et tidspunkt blive rask nok til at passe dem.

Men det har han ikke været.

Heidi Nielsen fortæller, at hendes største frygt er, at Simon Jensen skal blive så syg, at han ikke kan kende forskel på, hvad der er stemmer, og hvad der er ham:

- Jeg tror ikke på, at Simon vil gøre nogen fortræd, for det er virkelig ikke hans væsen. Men jeg ved jo ikke, om sygdommen … Hvis den bliver værre … Om den så slår Simon fra. Det kunne jo godt være, siger hun.

Forud for forrige indlæggelse i februar var stemmerne tæt på at overtale Simon Jensen til noget, han ikke havde lyst til.

Kun fordi der tilfældigt holdt en politibil og tankede på den tank, han var sekunder fra at røve, blev han bremset. Stemmerne havde sagt, at han bagefter skulle tage et jagtgevær og skyde sig selv, men inden det nåede så vidt, blev han tvangsindlagt, fortæller han:

- Bagefter tænkte jeg bare: "Hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede?" Det var grænseoverskridende, at man finder sig selv i sådan en situation, men jeg var jo bare så dårlig, siger Simon Jensen.

På knallert med kurs mod skoven

Dårlig er han også nu. Og i lørdags skete det, som Heidi Nielsen har frygtet.

Sidst på eftermiddagen tog Simon Jensen en æske piller, satte sig på sin knallert og kørte ud for at finde en skov, hvor han kunne sove ind.

Han var vred og nedtrykt, da han forlod huset, og Heidi Nielsen ringede straks efter politiet.

Tre patruljer ledte efter ham i flere timer, og til sidste fandt de ham inde i Maribo. Psykotisk.

- Han fortalte politiet, at de bare skulle vide, at der stod nogle døde mennesker bag dem, og at han var på vej ud for at tage livet af sig selv. Jeg er stadig meget chokeret, siger Heidi Nielsen.

Iført spændetrøje blev Simon Nielsen kørt hjem til huset i Maribo, og herfra blev han hentet af en læge, som tvangsindlagde ham – på den lukkede psykiatriske afdeling.

Heidi Nielsen er glad for, at hendes søn endelig får hjælp, og både hun og Simon Jensen er generelt rigtig glade for det personale, der er på S1 i Vordingborg, men Heidi Nielsen er frustreret over, at der skulle et selvmordsforsøg til, før han kunne blive indlagt igen. Og at der ikke er mere hjælp, når han bliver udskrevet.

- Det påvirker mig rigtig meget, for det har jo stået på i mange år efterhånden. Jeg ville bare sådan ønske, at der var mere støtte fra systemet, også når han kommer hjem.

- Jeg vil jo bare gerne have, at han får en ordentlig behandling, så han kan få et godt liv, siger hun.

I en sms til TV 2 skriver Simon Jensen, at "det hele er udfordrende lige nu", men at han håber, at hans historie "kan gøre en forskel for en masse mennesker".

For at kunne rekruttere og fastholde personale i sundhedsvæsenet vil Venstre give et fastholdelsestillæg på op mod 20.000 kroner om året.

Det fremgår af et nyt udspil fra partiet. Konkret vil Venstre afsætte seks milliarder kroner i alt i 2023 og 2024 til en krisepakke til sundhedsvæsenet, hvoraf størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af personale.

- Vi har en akut krise i sundhedsvæsenet. Mange løber stærkt, desværre mod udgangen, og vi har brug for de dygtige medarbejdere. Derfor vil vi give tillæg, der kan fastholde medarbejderne, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.

Tillægget skal gives til "dem, der er mangel på". Som eksempel nævner Ellemann-Jensen sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre.

Partiet skriver i en pressemeddelelse, at forslaget bygger på de gode erfaringer fra den såkaldte vinterpakke fra 2021, hvor der blev afsat en ekstra milliard til det coronapressede danske sygehusvæsen - blandt andet for at sikre fastholdelse.

Hospitaler og sundhedsvæsen er det vigtigste emne for vælgerne i valgkampen, viste en Megafon-måling 6. oktober.

Venstres udspil kommer direkte i kølvandet på en akutpakke for sundhedsvæsenet fra Socialdemokratiet, som blev præsenteret mandag aften.

Flerårig plan

Venstres plan strækker sig frem til 2024, og de seks milliarder kroner skal udmøntes i regionerne i dialog med de faglige organisationer, oplyser partiet.

Planen er finansieret gennem partiets 2030-plan, og de ekstra midler hentes ind ved blandt at genindføre opholdskravet for dagpenge, deltagerbetaling ved udlændinges danskundervisning, afskaffe det særlige aktivitetstillæg samt øget konkurrenceudsættelse, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Beløbet er afsat udover den ene milliard kroner, som Venstre i øvrigt har afsat for at nedbringe ventelister.

Vil afvente lønstrukturkomté

Venstres udspil om fastholdelsestillæg til sundhedspersonale strækker sig frem til 2024.

Men hvad der derefter skal ske med lønudviklingen i det offentlige, vil Venstre basere på konklusioner fra den lønstrukturkomité, der blev nedsat i efteråret 2021.

- På den lange bane skal vi bruge anbefalingerne fra lønstrukturkomtéen til at have en mere fleksibel løndannelse i det offentlige, så vi i højere grad giver tilskud de steder vi mangler, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Lønstrukturkomitéen blev nedsat, efter Folketinget afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet ved et lovindgreb i august 2021.

Komitéen er nedsat for at se på lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenser af eventuelle ændringer.

Det var med rystende hænder og tårer i øjnene, at Heidi Nielsen for tre uger siden tog imod sin 29-årige søn, Simon Jensen, hjemme i Maribo på Lolland.

Selvom Simon Jensen fortsat var psykotisk og ikke ønskede at blive udskrevet, mente Psykiatrien Syd, at han var rask nok til at blive udskrevet fra den lukkede psykiatriske afdeling, S1, i Vordingborg.

Men Heidi Nielsen kunne med det samme se, at hendes søn ikke var rask.

- Det er jo ikke rigtigt det her. Og det gør ondt indeni mig, for han er jo ikke færdigbehandlet, sagde hun, da TV 2 mødte hende på udskrivelsesdagen.

Simon Jensen har Aspergers syndrom og tendens til at udvikle psykoser. Og han var kun lige trådt ind ad døren, da de døde mennesker, han plejer at se, når han er psykotisk, stod overalt i stuen.

Og som vanligt sagde de, at han skulle slå sin mor ihjel:

- Der er bare kaos i mit hoved lige nu. Jeg kan se flere hundrede af dem. De tager kvælertag og siger, jeg skal slå min mor ihjel. De er meget insisterende, og det er jo ikke rart, for jeg elsker min mor over alt på jorden. Det er hårdt, sagde Simon Jensen.

"Vanvittig" udskrivelse

Og det er langt fra første gang, at Simon Jensen udskrives i psykotisk tilstand.

Bagefter tænkte jeg bare; hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede?

Simon Jensen, sygemeldt

I løbet af de seneste 10 år har han været inde og ude af det psykiatriske system et utal af gange, og det er det samme hver gang, fortæller Heidi Nielsen:

- Han er aldrig færdigbehandlet. Det påvirker mig rigtig meget, for det har jo stået på i mange år efterhånden. Jeg ville bare sådan ønske, at der var mere støtte fra systemet, også når han kommer hjem.

Forløbet møder hård kritik fra landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri:

- Det er en frygtelig tragisk og helt forfærdelig historie, men et rigtig godt billede på psykiatriens tilstand. Der er helt åbenlyst behov for fortsat indlæggelse, og det må være meget, meget utrygt både for ham og hans mor, at han bliver udskrevet i den tilstand, siger Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, og fortsætter:

- Desværre er Simon og hans mor ikke de eneste, der står i den situation og får så mangelfuld behandling. Det ser vi hver dag.

Stemmerne har overtalt ham før

Heidi Nielsen fortæller, at hendes største frygt er, at Simon Jensen skal blive så syg, at han ikke kan kende forskel på, hvad der er stemmer, og hvad der er ham.

- Jeg tror ikke på, at Simon vil gøre nogen fortræd, for det er virkelig ikke hans væsen. Men jeg ved jo ikke, om sygdommen … Hvis den bliver værre … Om den så slår Simon fra. Det kunne jo godt være, siger hun.

Forud for forrige indlæggelse, i februar, var stemmerne tæt på at overtale Simon Jensen til noget, han ikke havde lyst til.

Kun fordi der tilfældigt holdt en politibil og tankede på den tank, han var sekunder fra at røve, blev han bremset. Stemmerne havde sagt, at han bagefter skulle tage et jagtgevær og skyde sig selv, men inden det nåede så vidt, blev han tvangsindlagt, fortæller han.

- Bagefter tænkte jeg bare: Hvad fanden gik der galt? Altså hvorfor kunne jeg ikke stå imod det, som jeg plejede? Det var grænseoverskridende, at man finder sig selv i sådan en situation, men jeg var jo bare så dårlig, siger Simon Jensen.

Patienter udskrives for tidligt

En undersøgelse fra Lægeforeningen fra maj viser, at over halvdelen af alle læger i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, som burde være indlagt.

Simpelthen fordi der mangler sengepladser.

Jeg forstår ikke, hvorfor man skal forsøge at tage livet af sig selv, før man kan blive indlagt

Heidi Nielsen, mor til Simon Jensen

Simon Jensen er overbevist om, at han er blevet udskrevet, fordi en anden skulle have hans seng, men det afviser hospitalsledelsen.

- Det var en faglig vurdering, at Simon var klar til at blive udskrevet, og vi skulle støtte ham i, at det var den vej, det skulle gå, siger Mia Hesselberg, der er chefsygeplejerske i Psykiatrien Syd.

Simon Jensen fik blandt andet et hjemmebesøg forud for udskrivelsen, og så blev der indgået en særaftale med ham om, at hvis han fik det dårligere, så kunne han ringe og dermed få en mere direkte vej ind på afdelingen, lyder det.

Forsvundet i flere timer

Men hvad nytter det at have en direkte linje, når de ikke vil tro på, at han er for syg til at blive udskrevet, spørger Heidi Nielsen?

- Jeg får igen og igen at vide, at jeg skal være mor og ikke andet for Simon. Men det er jo mig, der skal samle ham op. Og mig, der skal pleje ham, for Simon er så syg, at han intet kan selv. Jeg kan ikke mærke nogen støtte, siger hun.

På udskrivelsesdagen fortalte Heidi Nielsen, at hendes største frygt var, at hendes søn skulle tage livet af sig selv.

Og i lørdags, 22 dage efter udskrivelsen, var det meget tæt på.

Sidst på eftermiddagen tog han en æske piller, satte sig op på sin knallert og kørte ud for at finde en skov, hvor han kunne sove ind, fortæller hun.

Politiet nåede dog at standse ham, og lørdag aften blev Simon Jensen tvangsindlagt.

- Jeg er stadig meget chokeret. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal forsøge at tage livet af sig selv, før man kan blive indlagt, siger Heidi Nielsen.

Nu skal sagen undersøges

Chefsygeplejersken i Psykiatrien Syd siger til TV 2, at det kan ske, at de udskriver på grund af for få sengepladser, men at det ”ikke er kutyme”.

- I perioder har vi ikke tilstrækkeligt med højintensive pladser, men det er ikke hverdag(…). I en sådan situation vil vi vurdere, hvad det er for en patient af de 108 patienter, vi har, som vi bedst kan udskrive. Så vi har de mest komplekse og dårligste patienter indlagt, siger Mia Hesselberg.

Hun betragter Simon Jensens udskrivelse som en utilsigtet hændelse - set i lyset af selvmordsforsøget:

Det berører mig jo dybt, så det er klart, at det vil vi tage ved lære af

Mia Hesselberg, chefsygeplejerske, Psykiatrien Syd

- Det berører mig jo dybt, så det er klart, at det vil vi tage ved lære af, og se på, om vi kunne have gjort noget anderledes for Simon i det her tilfælde.

Men er det ikke netop tegn på, at han blev for tidligt udskrevet?

- Det kan du mene. Jeg kender ikke helt præcist omstændighederne. Jeg kan bare sige, at på det tidspunkt, hvor vi udskriver Simon herfra, så er det vores faglige vurdering, at det var forsvarligt på det tidspunkt.

Lige nu frygter familien, at det hele gentager sig. Hvordan sikrer I, at det ikke sker?

- Vi vil jo gøre alt for at se på, om vi kan gøre noget andet under den her indlæggelse, og vi vil også undersøge, hvad der er gået galt, så vi kan få en god udskrivelse, og Simon ikke skal blive indlagt så kort tid efter igen.

Livstegn fra den lukkede

Heidi Nielsen er glad for, at hendes søn endelig får hjælp, men hun er frustreret over, at der skulle et selvmordsforsøg til.

- Det er virkelig hårdt at sidde i, fordi man føler sig så forladt. Man føler sig helt alene i verden, siger hun.

I en sms til TV 2 skriver Simon Jensen, at "det hele er udfordrende lige nu", men at han håber, at hans historie "kan gøre en forskel for en masse mennesker".

Socialdemokratiet har mandag aften præsenteret en ny såkaldt akutpakke, der består af syv punkter og tiltag for en milliard kroner i løbet af den første halvdel af 2023 til de mest pressede områder af sundhedsvæsenet.

Millarden skal blandt andet gå til et lønløft i form af ekstra tillæg og "fastholdelsesbonusser".

Derudover skal andre faggrupper kunne aflaste hospitalspersonalet og udenlandske sygeplejersker hurtigere kunne få autorisation til at arbejde i Danmark, fremgår det af planen.

Regionerne skal fordele pengene

Hvem der helt konkret skal have del i pengene, er ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) "dem, vi virkelig står og mangler".

- Det kan både være på akut- og intensivafdelinger, men også på den planlagte kirurgi, hvor der er personalegrupper, som vi virkelig står og mangler. Det kan være anæstesi- og operationssygeplejersker, som vi virkelig mangler, siger han til TV 2.

Han forklarer, at pengene skal lægges ud lokalt i regionerne og på sygehusene, som derfra skal fordele dem "der, hvor det gør mest gavn."

Det er jo jer i regeringen, der har luftet tanker om, at folk i sundhedssektoren skal have højere løn. Nu overlader I det til regionerne at skuffe en masse mennesker, fordi alle muligvis ikke kan få del i det her. Er det rimeligt?

- Den akutpakke, vi præsenterer i aften, er fordi vi har en akut situation. Vi har ventelister og akut problemer med at fylde operationsstuerne. Det er her og nu. Det er ikke enten-eller. Det er både-og. På længere sigt skal vi også have løftet løn- og arbejdsvilkårene i vores offentlige sektor for de grupper, hvor vi har sværere ved at rekruttere. Og det kommer oveni, men det er mere en langsigtet strukturel øvelse, siger Magnus Heunicke, der lover at præsentere den langsigtede plan inden valget 1. november.

Tidshorisonten for milliarden på et halvt år er sat, fordi der er tale om en akut situation, hvor ventelisterne skal barberes ned, lyder det fra Magnus Heunicke. Han kalder problemstillingen for "reel".

- Når man sammenligner med andre gange, hvor vi har haft lange ventelister, er det vidt forskelligt, hvor hurtigt de er blevet barberet ned. Men vi er nødt til at sætte ekstraordinært ind her og nu, siger han.

Venter stadig på den langsigtede plan

Ifølge TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, er akutpakken ikke den løsning på sundhedsvæsenets trængsler, som regeringen tidligere har bebudet ville være på vej.

Her lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at der ville komme "principper" for, hvordan regeringen vil håndtere løn- og arbejdsvilkårene i sundhedssektoren.

- Den plan venter vi stadig på. I løbet af den her uge vil Socialdemokratiet fremlægge nogle principper for, hvordan man kan få mere i løn, hvis der er forskellige faggrupper, det er svært at rekruttere fra. Den plan, de fremlægger her, er en akutplan, handler om at få folk, der allerede er i sundhedsvæsenet, til at blive længere og frigøre ressourcer og tiltrække andre hoveder, siger Jesper Vestergren.

Lignende planer er allerede blevet luftet af andre partier på Christiansborg, fortæller Jesper Vestergren:

Både Venstre og Moderaterne har fremlagt planer, der minder meget om den socialdemokratiske, hvor man giver flere penge og vil gøre det nemmere og hurtigere for udenlandsk arbejdskraft at få lov til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

- Så jeg tror, at der vil være et meget bredt flertal på Christiansborg, der vil være med til. For analysen hos alle er, at det danske sundhedsvæsen bløder, siger han.

Behandlingsgarantien på 30 dage skal ændres, så lægerne og sygeplejerskerne i højere grad kan vurdere, hvilke patienter der er mest syge og skal til først.

Det mener Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen.

- Betyder det så, at der er nogle andre, der må vente lidt længere? Ja, det vil det på den korte bane, indtil vi får investeret, sagde Sofie Carsten Nielsen mandag aften i 'Partilederne LIVE' på TV 2.

- Differentieret behandlingsgaranti er faktisk det, de efterspørger, lægerne og sygeplejerskerne. Både i den fysiske pleje og i den psykiske, så de kan få lov at bedømme, hvem det er, der har allermest brug for hjælp. Hvem der skal til først. Det kan de ikke i dag, sagde hun.

At alle har det samme, virker ikke

Hvis du laver noget, der er differentieret og tager de alvorligste tilfælde først, så siger det sig selv, at der er nogen, der vil blive prioriteret ned. Der er jo ingen garanti til dem så?

- Der skal også være et stop på det, så det ikke bliver uendeligt. Vi kan jo se, hvordan forholdene er nu, sagde Sofie Carsten Nielsen og pegede på en graf over ventetiderne i psykiatrien, der ifølge Danmarks Radio var helt oppe på 63 uger i sommer.

Derfor vil hun investere “flere milliarder” om året i psykiatrien. Og det vurderer hun selv, at der er et bredt flertal for.

- Men før vi får investeret og fundet de mennesker, der skal til, er vi nødt til at sige, at der er nogen, der kommer til at vente lidt længere. Ikke for evigt, der skal også være en garanti, en differentieret behandlingsgaranti. Vi kan jo se, at det ikke virker, at alle har den samme, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Der ligger en kæmpe opgave og venter på politikerne efter valget: at få løftet hele det psykiatriske system, som er blevet "udsultet" og "misligholdt" i årevis.

Sådan lyder det samstemmende fra de politikere, TV 2 har foreholdt historien om den formodede gerningsmand fra skyderiet i shoppingcenteret Fields denne sommer.

- Psykiatrien er sparet i knæ. Der er unge, der må true med at tage livet af sig selv i døren til psykiatrien for overhovedet at få en eller anden form for hjælp. Det er helt uholdbart det her, siger for eksempel Jacob Mark, næstformand for SF's folketingsgruppe.

Afvist i psykiatrisk tilbud

Politikerne reagerer på TV 2s kortlægning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien i perioden op til skyderiet i Fields.

Kortlægningen viser, at den formodede gerningsmand henvendte sig på den psykiatriske skadestue på Amager et halvt år før skyderiet. Herfra blev han i alt henvist fire gange til forskellige afdelinger.

En af de afdelinger er det specialiserede tilbud Opus, målrettet unge med debuterende psykose og skizofreni.

Her blev han afvist, fordi han under en tidligere indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien havde udvist symptomer på psykose. Og i Region Hovedstaden er det et kriterie for at blive behandlet i Opus, at psykosen først er blevet opdaget inden for et år før henvisningen.

Det er næsten ikke til at leve med, at sådan noget sker

Mai Villadsen, politisk leder for Enhedslisten

En begrundelse, som kaldes "absurd" af Peter Handest, der har en lang karriere bag sig i psykiatrien som blandt andet overlæge på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital og psykiater på netop Opus.

- En afvisning som denne handler om kapacitet. Det er da ikke en regel, der er lavet for patienternes skyld, siger han.

Fortalte ærligt om drabsfantasier

Kortlægningen viser også et billede af en ung mand, der selv bad om hjælp, kom til sine aftaler i psykiatrien, tog sin medicin og åbent og ærligt fortalte sine behandlere om fantasier, der kredsede om drab og massemordere.

- Det er næsten ikke til at leve med, at sådan noget sker, siger Mai Villadsen, politisk leder i Enhedslisten.

- Det gør jo situationen endnu mere forfærdelig. Her har vi at gøre med en ung mand, som har rakt ud og så formentlig ikke fik den hjælp, der var behov for. Det understreger jo, at vores system simpelthen ikke har ressourcer nok, siger hun.

Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Susanne Eilersen, kalder det "fuldstændig ude i skoven".

- Han har forsøgt at gøre alt det rigtige ved at sige: "Jeg har brug for, at der er nogen, der griber mig, for jeg kan ikke selv håndtere det her". Man bliver ked af at høre, at et rigt samfund som Danmark er kommet derud, hvor vi ikke kan gribe nogen, der beder om hjælp.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er hændelsen et "tydeligt tegn på, at psykiatrien er presset".

- Det er ikke tilfredsstillende, at han forgæves rækker ud og vil have hjælp og så bliver kastet rundt mellem forskellige afdelinger. Vi er nødt til at lære af denne her tragiske hændelse. Den må ikke gentage sig, siger han.

Forskel på sygdom

Pilen peger også tilbage mod politikerne selv, medgiver flere af dem.

Venstres Sophie Løhde var selv sundhedsminister fra 2015 til 2016. Hun siger, at politikerne "bærer et kollektivt ansvar" for, at psykiatrien i mange år er blevet "stedmoderligt behandlet".

Derfor er det blevet "et af de allervigtigste områder i valgkampen".

Politikerne skal sikre, at psykiatrien bliver løftet, så folk kan få den hjælp, de har brug for. For det her var aldrig gået, hvis det handlede om kræftområdet, mener hun.

- Det må simpelthen ikke være sådan, at vi gør forskel på mennesker. Om det er i benet eller i sindet, man har det svært, siger hun.

Psykiatrien skal kunne sammenlignes og sammenstilles med den bedste behandling i somatikken

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Magnus Heunicke fortæller, at det kommer til at tage noget tid at "vende den negative spiral i psykiatrien". Han mener dog, at regeringen har gjort en del for at forbedre forholdene, siden de fik magten.

Blandt andet er der kommet 600 flere medarbejdere i psykiatrien, og 120 ekstra sengepladser er i gang med at blive bygget, påpeger han.

- Fra næste år har vi sat endnu midler af til et løft af både de mest alvorligt psykisk syge mennesker og børne- og ungepsykiatrien, siger ministeren.

Tiårsplan kom alt for sent

Forløbet op til skyderiet i Fields får også politikerne til at revse den tiårsplan for psykiatrien, der blev indgået ugen før valgudskrivelsen, selvom regeringen og støttepartierne allerede forpligtede hinanden på den i det såkaldte forståelsespapir efter valget i juni 2019.

- Den blev lavet alt for sent. Regeringen blev ved med at udskyde indtil klokken 10 minutter i valg, siger Jacob Mark fra SF.

- Den plan skulle have været implementeret for længe siden, lyder det også fra de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Men der er bare ikke sket noget nævneværdigt i psykiatrien. Problemerne er bare vokset og vokset. Og så har vi lavet en lille aftale med 450 millioner til 2023. Det er jammerligt, for vi trænger virkelig til at få styrket vores psykiatri, siger han.

Vil tidoble beløbet

Alle Folketingets partier, undtagen Moderaterne, er med i aftalen. Men ingen af de fem partier, TV 2 har talt med til denne artikel, mener, at den tilnærmelsesvis slår til.

Venstre og Enhedslisten vil tidoble det afsatte beløb til de 4,5 milliarder, som eksperterne anbefalede i et fagligt oplæg til psykiatriforhandlingerne.

Og Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti mener, at man bør tage det faglige oplæg, og så begynde fra en ende af med at implementere eksperternes 37 anbefalinger.

- Der skal simpelthen sendes et markant signal til hele psykiatrien om, at politikerne vil psykiatrien. At man vil uddanne de psykiatere, der skal til, oprette de sengepladser, der er behov for, og at man vil ud af den dårlige spiral med at udskrive patienter hver evig eneste morgen, for at der er sengepladser til dem, der kommer i løbet af dagen, siger han.

Magnus Heunicke understreger, at psykiatriplanen kun er "det første skridt af mange".

- Vi tager det i etaper, præcis ligesom med kræftpakkerne. Det er vores vision, at psykiatrien skal kunne sammenlignes og sammenstilles med den bedste behandling i somatikken, siger han.

Psykologhjælp og sengepladser

I den forgangne regeringsperiode er der blandt andet indført gratis psykologhjælp til unge og afsat 600 millioner kroner på finansloven til flere sengepladser i psykiatrien. Men det har "slået som en skrædder i helvede", som Mai Villadsen udtrykker det.

For både Enhedslisten og SF er bedre psykiatri et "hovedkrav" til den kommende regering, der ønsker deres opbakning.

SF har allerede foreslået at afsætte 35 milliarder over de kommende otte år til indsatser for at bekæmpe mistrivsel og at oprette et nyt ministerium for børn og unges trivsel. For ifølge SF er det en lige så alvorlig krise som den økonomiske krise, den sikkerhedspolitiske krise og klimakrisen.

Dansk Folkeparti er også klar til at genåbne aftalen og poste langt større summer i psykiatrien.

- Vi har en stor samfundsudfordring med den psykiske sundhed, som vi har overset i alt for mange år. Det koster nogen penge, og det bliver vi simpelthen nødt til at give håndslag på i Folketinget, at de penge skal vi have fundet. Ellers taber vi måske en hel generation af unge mennesker på gulvet, siger Susanne Eilersen (DF).

Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky, oplyser til TV 2, at han vil kræve en uvildig undersøgelse af Region Hovedstadens rolle i forløbet op til skyderiet i Fields.

Tre mennesker mistede livet og yderligere syv personer blev ramt af skud, da en gerningsmand skød omkring sig i shoppingcentret Fields i Ørestad 3. juli.