Presset på landets sygehuse er et varmt emne i valgkampen.

Flere politikere har forsøgt at finde løsninger på, hvordan udfordringerne med at fastholde og rekruttere sundhedspersonale skal løses.

Nu svarer godt 1000 sygeplejersker på efterløn, at de overvejer at hoppe i arbejdstøjet igen, hvis ikke lønnen modregnes i deres ydelse.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA).

- Når vi står i en mangelsituation i sundhedsvæsenet, så synes jeg, at det er fantastisk, at over 1000 sygeplejersker er villige til at trække i kitlen igen, siger Anni Pilgaard, der er formand for Din Sundhedsfaglige A-kasse.

De positivt stemte tilbagemeldinger på ordningen udgør 57 procent af DSA's efterlønnere.

Afskaffelse af efterlønnen

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af Socialdemokratiets akutpakke til sygehusene, hvor partiet blandt andet foreslår at afskaffe modregningen af efterløn i 2023.

Omkring 2000 sygeplejersker er i dag på efterløn, og ambitionen er, at flere af dem skal bidrage til at nedbringe ventelisterne.

Anni Pilgaard oplever, at sygeplejerskerne på efterløn meget gerne vil hjælpe til. Men der skal være en "rimelighed" i det, siger hun.

- Nogle af dem, jeg har snakket med, siger: "Helt ærligt, tror du, at der står idiot på ryggen af mig? Jeg går da ikke ud og arbejder og bliver modregnet for det hele", siger hun.

Kan det få folk til at søge begge dele?

Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE), tror da også, at en sådan ordning vil motivere flere sygeplejersker på efterløn til at byde sig til.

- Penge betyder noget for ens arbejdskraftudbud, og her får du flere penge, siger han.

Men han mener, at der ligger en udfordring i, at man vil fjerne modregningen for én bestemt faggruppe, men ikke for andre.

- Hvis man laver en undtagelse for en bestemt faggruppe, sygeplejerskerne, og ikke for andre, så er der mange, der vil kræve det samme, siger han og peger på, at man skal være varsom, hvis fundamentet for ordningerne ikke skal skride:

- Hvis man både kan gå på efterløn og samtidig arbejde, kan det godt drive folk i retning af, at de siger, at de lige så godt kan gå på efterløn og arbejde, siger han.

Der er ikke et "quick fix"

En lignende analyse kommer fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Umiddelbart lyder det som en meget interessant mulighed, men man skal huske, at det er meningstilkendegivelser (i undersøgelsen, red.) og ikke det samme, som at folk stiller op, siger han.

Ligesom Jakob Kjellberg er han bekymret for, at man går ind og laver særskilte løsninger for en bestemt faggruppe, men ikke for andre.

Samtidig mener Kjeld Møller Pedersen også, at man skal huske, at det ikke er sikkert, at efterlønnerne er dem, der kan arbejde flest timer:

- Det er heller ikke folk, der vil blive der i evighed, for de ældste er jo over 60. Derfor er det ikke sikkert, at den løsning holder i lang tid, siger han.

Jakob Kjellberg peger på, at vi stadig kommer til at være flere og flere ældre, og at han derfor ser dette som en midlertidig løsning.

- Der er ikke et "quick fix" på, at så kan du lige få et par 1000 ekstra ind, og så er alting løst, siger han.

I stedet handler sådan et tiltag om at finde en midlertidig løsning, der køber noget tid, indtil man finder den langsigtede løsning, mener han.

- Det kan være fint nok, hvis man siger: "Nu gør vi noget, fordi vi er i en ekstraordinær situation". Men hvis man ikke kan se det langsigtet, og det bare handler om lige nu og her, så er det ikke en løsning, siger han.

Anni Pilgaard fra DSA anerkender da også, at efterlønnerne ikke er en gruppe, man skal forvente, der arbejder fuldtid. Men hun mener alligevel, at det kan være en positiv hjælp:

- Mange af dem vil arbejde en til tre dage om ugen, så nej, det er ikke fuldtidsstillinger. Men deres arbejdskraft er der rigtig meget brug for, siger hun.

Mens medstuderende suser ned ad trappen på handelsgymnasiet i Odense, går det noget langsommere for 19-årige Marie-Louise Rasmussen.

Hun går langs væggen og støtter sig til rækværket.

Et stift skridt ad gangen.

For Marie-Louise Rasmussen har daglige smerter i hoften, og fysisk aktivitet gør det hele værre.

De senere år er det blevet så slemt, at hun har været nødt til at sige sit fritidsjob op, og hun kan hverken dyrke sport eller gå i byen med vennerne, som hun gerne ville. Nogle dage tager hun bare direkte hjem i seng.

- Alle de der ting, som føles naturligt i en alder af 19 år, kan jeg bare ikke, uden at det gør pisseondt, eller jeg ved, at jeg får voldsomme smerter senere, forklarer hun.

Et privathospital har diagnosticeret hende med hoftedysplasi, som kan behandles med en operation.

Faktisk kunne hun få en tid på hospitalet allerede om nogle uger.

Men fordi der er tale om et højt specialiseret indgreb, dækker det offentlige ikke behandlingen på et privathospital. Derfor skal Marie-Louise Rasmussen selv betale 120.000 kroner. Penge, som hun ikke har.

I stedet må hun nu vente på behandling på et offentligt sygehus, hvor hun har fået en tid til udredning i maj 2025. Herefter kan der gå yderligere et til to år, før hun kan blive opereret.

- Jeg bliver ked af det og sur og frustreret. For jeg synes ikke, at det er fair, at jeg som 19-årig skal tage smertestillende medicin fast, fordi jeg ikke kan få den operation, som jeg har brug for, siger hun.

Fik svar efter år med smerter

Forud er gået et langt forløb, hvor Marie-Louise Rasmussen gennem en årrække klagede over smerter i hofterne.

Det føltes, som om hofterne låste sig fast, de gav smerter, og der kunne til tider komme et smæld fra hofterne, hvorefter det løsnede sig en smule. Smerten forsvandt dog aldrig.

Hun blev tilset af egne læger, en speciallæge og to fysioterapeuter, før hun i sommer endelig fik en henvisning til undersøgelse på Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital med mistanke om mulig hoftedysplasi.

Hospitalet indkaldte hende til udredning 13. april 2023.

- Jeg synes, at det var lang tid at vente på bare at kunne blive undersøgt. Så jeg begyndte at undersøge, om der var andre muligheder for at blive udredt, husker Marie-Louise Rasmussen.

Sammen med sin mor fandt den 19-årige handelsskoleelev frem til Privathospitalet Mølholm ved Vejle, der har en af landets mest erfarne specialister i hoftedysplasi.

Derfor udnyttede Marie-Louise Rasmussen sin ret gennem behandlingsgarantien til at blive udredt i det private og fik det godkendt af den regionale visitation.

Jeg føler mig bare fanget i min krop

Marie-Louise Rasmussen, handelsskoleelev

7. september blev hun undersøgt på Mølholm, hvor en overlæge på baggrund af scanninger og undersøgelser konstaterede, at hun har hoftedysplasi og springhofte.

Ifølge familien var lægens vurdering, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at vente for længe med at operere, da der var risiko for at udvikle slidgigt.

- Lægen siger, at han vil kunne operere mig inden for tre-fire uger, og så blev jeg endnu gladere, for så var det overstået lige om lidt. Men det var kun, indtil han sagde, at regionen ikke dækker den her operation, fortæller Marie-Louise Rasmussen.

Bagerst i køen

Privathospitaler må for det offentlige kun lave operationer og behandlinger, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen og aftalt med Danske Regioner.

Operationen, som Marie-Louise Rasmussen skal have lavet, er ikke en af dem.

Da familien heller ikke har en sundhedsforsikring, der dækker behandlingen i det private, må hun selv til lommerne. Men hverken den 19-årige eller hendes familie har råd.

- Jeg havde med glæde betalt for hende, hvis jeg havde pengene. Jeg har også undersøgt, hvad det ville koste at låne pengene, forklarer hendes mor, Betina Rasmussen.

Ondt blev værre, da privathospitalet informerede Marie-Louise Rasmussen om, at hun også mistede sin plads i køen hos det offentlige, fordi hun havde valgt at blive udredt af det private.

Derfor måtte hun gå til egen læge og bede om en ny henvisning, og da den nye indkaldelse fra Odense Universitetshospital kom, brød handelsskoleeleven ud i en blanding af latter og gråd:

29. maj 2025 var den nye tid til udredning.

Altså selvom en specialist allerede har udredt hende og vurderet, at hun har risiko for at udvikle slidgigt.

- Jeg skal leve med en hverdag med så mange smerter, som er så begrænsende for mig. Imens ved jeg, at der er en kirurg, som vil og kan operere mig, men at det offentlige ikke går ind og støtter det, siger Marie-Louise Rasmussen.

Både hun og moren forklarer, at de ikke var klar over, at hun ville ryge ud af køen, hvis hun tog imod muligheden for at blive udredt i det private.

Cheflæge ser ikke øget samarbejde som løsning

Når privathospitaler ikke er godkendt til højt specialiserede indgreb, skyldes det, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at der skal være det nødvendige støtteapparat i huset, hvis noget går galt.

Derudover kan der efter operationen være behov for sengepladser samt sygeplejefaglige og fysioterapeutiske kompetencer, som ikke nødvendigvis er på privathospitalet.

- Så det er altså ikke bare én kirurg, der kan bære en hel operation igennem, det er hele holdet omkring patienten i forløbet både op til og efter operationen, forklarer Lonnie Froberg, cheflæge for ortopædkirurgi på Odense Universitetshospital.

Selvom der mange steder i sundhedsvæsnet lige nu er lange ventelister, og behandlingsgarantien reelt er sat ud af spil, mener lægen ikke, at man bør udvide samarbejdet med de private hospitaler i en midlertidig periode.

- Vi har jo allerede et samarbejde med privathospitalerne om at sende patienter ud til dem. Hvis man skal øge kapaciteten i det private, kommer man jo formentligt til at tage personale fra det offentlige og lave yderligere en skævvridning, mener Lonnie Froberg.

TV 2 har været i kontakt med Privathospitalet Mølholm, der ikke ønsker at stille op til interview, men bekræfter, at de ville kunne gennemføre en operation for hoftedysplasi inden for cirka en måned.

Fanget i egen krop

Marie-Louise Rasmussen ser nu ikke andre muligheder end at vente.

Hun fortæller, at hun på grund af smerterne har svært ved at passe sin handelsskole, og hun må køre eller blive kørt i bil hver dag, da hun ikke kan holde til at cykle eller gå til bussen.

Til sommer bliver hun student, og allerede nu er hun bekymret for, om hun kan deltage fuldt ud i studenterkørslen og de efterfølgende fejringer.

Derfor har Betina Rasmussen heller ikke opgivet at kæmpe videre for sin datter.

- Jeg synes ikke, at det er i orden, at en pige på 19 år, som har fået en diagnose, og som render rundt med smerter hver dag og skal tage smertestillende og faktisk ikke kan få en normal hverdag, og hendes fremtid er usikker, ikke kan få hjælp, fordi det offentlige ikke kan samarbejde med det private.

Selv er Marie-Louise Rasmussen mest af alt bare ked af det.

Hun er bekymret for at få varige mén af sin lidelse, og derfor gør det ekstra ondt at vide, at hun allerede nu kunne være i gang med sin genoptræning, hvis hun kunne være blevet opereret på privathospitalet.

- Jeg føler mig bare fanget i min krop. Der er så mange ting, jeg gerne vil, drømme for fremtiden, men det ser bare sort ud, når jeg går rundt og har ondt hele tiden.

Det er tre og et halvt år siden, at Pia Kjærsgaard (DF) på valgaftenen for europaparlamentsvalget holdt en tale.

En tale, hvor hun ville forklare Dansk Folkepartis dårlige valgresultat.

En tale, der efterfølgende blev husket - og kritiseret for - ét eneste ord.

Det dårlige valg var nemlig "klimatossernes" skyld, lød det fra den tidligere formand.

Men hvor langt har Dansk Folkeparti egentlig rykket sig, når det kommer til klimaspørgsmålet?

Det spørgsmål skulle partiets nuværende formand, Morten Messerschmidt, forholde sig til, da han gæstede ’Partilederne LIVE’ på TV 2.

- Der er ingen tvivl om, at der er klimatosser

Dansk Folkeparti led i 2019 store nederlag både ved folketingsvalget og europaparlamentsvalget.

Klima var et centralt valgtema, og målinger viste, at det var et af de emner, der stod allerhøjest på vælgernes dagsorden.

Samme år blev Morten Messerschmidt klimaordfører og formulerede partiets første klimapolitik i erkendelse af, at de tabte valget på grund af klimadagsordenen.

Var du træt af den udtalelse (fra Pia Kjærsgaard dengang red.)?

- Nej, jeg var mere træt af den måde, den blev misbrugt på. For der er der ikke nogen tvivl om, at der er klimatosser, siger Morten Messerschmidt i dag og uddyber:

- Det er, når jeg hører de røde partier tale om, at de vil have en CO2-skat, der vil gøre fødevarer som æg og mælk 15 procent dyrere. Folk sidder i forvejen med store overvejelser om, hvordan de skal betale for deres fødevarer i den her krise. Og så kommer de røde bare og siger: "tju-hej, det skal være endnu dyrere", lyder det fra partiformanden.

Han anerkender dog, at Dansk Folkeparti ”i et vist omfang” har skiftet holdning på klimaområdet siden 2019, og at der er ”masser af gode grunde til den grønne omstilling”.

Danmark kan ikke løse det alene

I interviewet lægger Morten Messerschmidt vægt på, at partikelforurening bør nedbringes ved at holde op med at bruge fossile brændstoffer, og at Danmark skal levere de teknologier, der gør, at landbruget kan producere fødevarer med et lavere klimaaftryk.

Verdens temperatur vil stige 2,6 grader inden udgangen af det her århundrede. Målsætningen fra Paris-aftalen er maks. 1,5 grader. Bekymrer det dig?

- Ja. Men det, der bekymrer mig allermest, er at – nu ved jeg ikke, om man må kalde dem klimatosser – men, at der er nogen, der i hvert fald tror, at vi i Danmark kan løse det problem alene, siger Morten Messerschmidt.

Han peger på, at ”det, der redder klimaet”, er, hvis vi i Danmark finder på den ”dippedut”, som gør det attraktivt for resten af verden at nedbringe energiforbruget.

Alle partilederne har nu været på besøg i 'Partilederne LIVE', og du kan gense alle afsnit på TV Play.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet ud, at partiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Men statsministeren har ikke villet udpege, hvilke faggrupper i sundhedsvæsenet pengene skal gå til.

Der hang godt nok billeder af sosu-assistenter under partiets pressemøde om det nye lønudspil. Og nu giver hun et nyt hint i 'Go' morgen Danmark'.

Kan du garantere, at nogle af pengene kommer til at gå til sygeplejerskerne?

- Det er meget svært at forestille sig, at det ikke kommer til at omfatte sygeplejersker, fordi det er et af de steder, hvor vi er udfordrede, lyder det.

Mette Frederiksen holder dog fortsat fast i, at lønstigninger ikke kan forhandles på Christiansborg, og derfor ønsker statsministeren ikke at blive mere konkret.

Ifølge partiets beregninger vil det give en lønstigning på 2000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte, hvis man bruger 2,5 af de tre milliarder på lønstigninger. Den fulde lønstigning vil først gælde fra 2030.

Socialdemokratiet lægger ikke skjul på, at alle offentligt ansatte ikke vil få en lige stor del af kagen.

- Tre milliarder kroner er på den ene side mange penge, fordi vi ikke plejer at afsætte penge direkte til løn, men på den anden side: Hvis det er til alle 800.000 offentligt ansatte, så vil der ikke være en særlig stor lønstigning, siger Mette Frederiksen.

En vinterindsprøjtning

I første omgang løser de tre milliarder kroner ikke den akutte krise i sundhedsvæsenet, hvor mange sygeplejersker har sagt op, og hvor mange hospitaler har svært ved at rekruttere nye medarbejdere.

Derfor ønsker statsministeren at lave en akut vinterpakke, så sygeplejersker kan få flere penge, hvis de tager ekstra vagter eller går op i tid.

Jeg ved godt, at det er meget at bede om

Mette Frederiksen, statsminister (A)

Men sygeplejerske Pernille Egede tror ikke, at det afhjælper medarbejderflugten fra hospitalerne.

- De seneste tre år har vi hver eneste vinter fået en eller anden form for akutpakke eller vinterpakke i form af alle mulige mærkelige tillæg, som vi kunne få ved at tage ekstravagter eller overarbejde – bare vi blev. Inden for det sidste år har omkring 2500 sygeplejersker forladt deres arbejde på sygehusene. Jeg tror ikke på, at flere tillæg får dem til at blive eller komme tilbage, lyder det.

Men Mette Frederiksen ser det som løsningen lige nu, slår hun fast:

- Vi bliver nødt til at gøre, hvad vi kan for at komme gennem den her vinter. Der er nogle patienter, som skal opereres, og der er nogle gamle mennesker, der skal indlægges på vores medicinske afdelinger.

Efterlønnere tilbage i arbejde

Udover en økonomisk indsprøjtning både på lang og kort sigt peger Mette Frederiksen på, at der mangler hænder for at få nedbragt de lange ventelister, som blandt andet er affødt af coronapandemien.

- Vi ved godt, at der så er nogle, der skal tage en ekstra vagt eller i en periode arbejde mere. Jeg ved godt, at det er meget at bede om, og det er derfor, vi kigger på efterlønnere og studerende for at få bragt arbejdsopgaven ud, lyder det.

Her skal den akutte vinterpakke altså sikre, at der kommer en ordentlig betaling, hvis eksempelvis efterlønnere vælger at vende tilbage til arbejdsmarkedet, tilføjer statsministeren.

Se hele interviewet med Mette Frederiksen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Partierne på Christiansborg har stort fokus på den mistrivsel, som ifølge undersøgelser eksisterer hos flere og flere unge.

Sundhed og psykiatri er samtidig et af de vigtigste emner for danskerne i valgkampen, og en række politikere erkender, at psykiatrien skriger på politisk handling.

Men når det kommer til politikerne selv, så er der ikke lige så stort et fokus på eget mentale helbred.

En række politikere har de senere år måttet trække stikket og erkende, at de selv er gået ned med stress. I 2019 var der tale om fire ud af ti politikere.

Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, og folketingskandidat Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti er to af politikerne i den statistik.

En klassisk fadøl og en hvedeøl

På en brun, gammel bodega på Østerbro i København sidder Alex Vanopslagh i en af båsene sammen med folketingskollegaen Jacob Mark.

Politisk befinder de sig milevidt fra hinanden. Alex Vanopslagh repræsenterer den liberale højrefløj, mens Jacob Mark befinder sig på den socialistiske venstrefløj.

Men det er ikke kun de politiske holdninger, der adskiller dem. På træbordet foran dem står henholdsvis en stor Tuborg Classic fadøl og en hvedeøl.

Sidstnævnte tilhører Alex Vanopslagh, der giver udtryk for, at han for tiden ikke er til øl, fordi de gør hans mave oppustet. Han vælger derfor at lytte til sin krop og går med en lidt mildere ølvariant.

Netop det at lytte til sin krop var noget, folketingspolitikeren syntes var sværere i tiden omkring sommeren 2020.

Utilstrækkelighed i lederrollen

En trykken for brystet, spændinger i nakken, lysfølsomhed og vejrtrækningsbesvær.

Alt sammen overrumplede det Alex Vanopslagh i august 2020, hvor han pludselig måtte sande, at hans krop var i alarmberedskab.

- Jeg sidder i min lejlighed og er fuldstændig fortabt og aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tænker, at nu er alt håb ude og sidder og stortuder, fortæller Alex Vanopslagh til TV 2 ECHO om den dag i 2020.

Han fortæller om det kæmpe ledelsesansvar, han pludselig stod overfor, da han overtog partiledelsen for Liberal Alliance efter et massivt dårligt valg i 2019.

- Jeg havde angst over, om vi nu var ved at dø som parti. Og når man så føler sig utilstrækkelig i sin rolle som leder, så rammer det hele bare, genkalder Alex Vanopslagh.

Kroppen sagde bare stop

På den anden side af det brune bord beretter Jacob Mark om en lignende oplevelse. Omend endnu mere alvorlig.

En morgen i november 2021 vågnede Jacob Mark og mærkede hurtigt, at der var noget helt galt. Han beskriver, hvordan synsfeltet langsomt blev sløret. Han mistede synet.

Alt er lort, jeg kommer mig aldrig over det her

Jacob Mark, SF

Folketingspolitikeren tænker i dag tilbage på en længere årrække med en hektisk politisk hverdag. En travlhed, der førte til, at han overbelastede både sig selv og sin krop.

- Der var intet tidspunkt, hvor jeg sådan rigtigt mærkede efter, hvordan jeg havde det. Jeg bare kørte, kørte og kørte, siger Jacob Mark.

Men til sidst sagde kroppen stop.

- Jeg lå i fosterstilling og var sådan, ”alt er lort, jeg kommer mig aldrig over det her". Jeg lå og rystede og havde hjertebanken, fortæller Jacob Mark om den stress, der ramte ham i slutningen af 2021.

Om mandagen måtte han rejse sig igen. For det var et nederlag, hvis han rent faktisk erkendte, at der var tale om stress. For hvad nu hvis folk syntes, han var for svag til at være i politik?

En præstations- og konkurrencekultur

Trods de politiske uenigheder taler både Jacob Mark og Alex Vanopslagh om en udpræget præstationskultur blandt politikerne på Christiansborg.

SF-politikeren beskriver følelsen af konstant at skulle nå noget og være et eller andet sted. Men samtidig også hele tiden have følelsen af at være utilstrækkelig i det, man laver. Og det gælder ifølge ham især som politiker, men også som ven, søn, bror og far.

Alex Vanopslagh beskriver, at man i høj grad som politiker bliver bedømt på ens præstationer. Det er også noget, Jacob Mark kan nikke genkendende til.

- Hver mandag kommer en ny meningsmåling, og kommentatorer sidder konstant og vurderer, hvor godt man klarer sig, siger Jacob Mark.

Alex Vanopslagh fortæller også om den udprægede konkurrencekultur, der naturligt følger med som politiker på Christiansborg.

LA-politikeren understreger dog, at hans stress ikke direkte og udelukkende skyldes det til tider hektiske politiske miljø. Jacob Mark fortæller også, at der var flere ting, der i sin tid spillede ind, da stressen langsomt indhentede ham.

- Politik alene gjorde mig ikke syg. Men det var det her med, at jeg ville være den bedste alle steder. Ingen er et supermenneske, siger Jacob Mark.

Hårde forudsætninger for nyvalgte

Alex Vanopslagh blev partileder som forholdsvis uprøvet 27-årig og fortæller, at han dengang stillede høje krav til både sin egen og partiets succes.

Dengang stod det meget skidt til for Liberal Alliance, ligesom det gjorde for SF, der lå omkring spærregrænsen, da Jacob Mark tiltrådte som 23-årig gruppeformand.

Ingen er jo skarpe klokken tre om natten

Alex Vanopslagh, LA

Der hvilede på mange måder et tungt pres på begge sæt skuldre. Jacob Mark mener, at det særligt er svært som ny politiker i Folketinget.

- Man føler sig utilstrækkelig, fordi man sammenligner sig med politikere, der har været i gamet i ti år, forklarer han.

Mark understreger derfor, at der er behov for større hjælp til de nye stemmer i Folketinget. Selv tænker han tilbage på sin tid som ung politiker, hvor han brugte meget tid på at sidde i, hvad han betegner som ”unødvendige” samråd. Det kan ifølge ham føles som en nødvendighed, når man er en ukendt folketingspolitiker og har sværere ved at bryde igennem lydmuren

Love hastes igennem

Tid er måske netop der, hvor det for nogle går galt. Ifølge begge politikere forringer tiden – eller manglen på samme – i sidste ende også særligt de politiske resultater.

- Jeg synes tempoet i dansk politik generelt går for hurtigt, siger Jacob Mark og beskriver, hvordan reformer indimellem ”bliver tordnet afsted.”

Alex Vanopslagh håber udover et grundigere reformarbejde også på, at der politisk vil blive prioriteret færre love til behandling i folketingssalen.

For ham handler det ikke i første omgang om politikernes stress, der kan være forbundet med det tidsmæssige pres. Det handler derimod om, at også lovenes kvalitet bliver ringere, når de på den måde bliver hastet igennem.

- Politiske aftaler i dag bærer præg af, at vi nogle gange forhandler til klokken tre eller fire om morgenen. Ingen er jo skarpe klokken tre om natten, siger Vanopslagh.

Tempoet skal ned i dansk politik

Jacob Mark var under sin stressperiode bekymret for, om han overhovedet ville vende tilbage til politik igen.

Det gjorde han, for han fik det godt igen. Men SF-politikeren peger på, at der er et generelt behov for, at politikerne sætter tempoet ned.

Netop det var også et af budskaberne i Bertel Haarders (V) sidste tale i forbindelse med åbningen af Folketinget 4. oktober, hvor han opfordrede sine politiske kollegaer til at "huske at få tid til at tænke".

- Jeg tror, man skal have skabt en kultur, hvor partierne anerkender, at det ikke er alle, der skal være på hele tiden. Nogle gange bliver det for meget et ræs, understreger Jacob Mark.

Samtidig understreger Alex Vanopslagh, at man på ingen måde skal have ondt af politikerne, selvom flere – ligesom ham selv – kortere eller længere varigt er gået ned med flaget.

- Politikerjobbet er et kæmpe privilegie. Men det er selvfølgelig også et ekstremt hårdt arbejde, siger LA-politikeren.

Han har også fået det godt igen, men begge politikere mærker et ekstra pres under den nuværende valgkamp. Det er en påmindelse om, hvad deres kroppe kan holde til.

Angsten lurer lige rundt om hjørnet for Alex Vanopslagh, men han kender symptomerne og tager sine forbehold. Han ved, at han ikke skal køre lige så hårdt på, som han gjorde for et par år siden, da kroppen sagde stop.

Jakob Mark har mærket kæbespændinger og ondt i maven under debatter i valgkampen. Men hvor han tidligere kørte endnu hårdere på, ved han i dag, at han kun kan klare det intense arbejdspres i en kortvarig periode, før han skal trække stikket.

Det skulle have været en hyggelig tur på det lokale bibliotek i nordvestjyske Vinderup i efterårsferien.

Men Birgitte Nyholm havde hjertet oppe i halsen, allerede inden hun nåede frem med sine to sønner på seks og ni år. For den ældste søn har autisme og skal udredes for adhd. Han er som "en hoppebold med ild i". Det kunne den anden mor på biblioteket ikke vide, da hun indledte en hyggesnak.

Men jeg føler jo, at jeg mislykkes som mor

Birgitte Nyholm, mor

- Hun stod og talte ubekymret med mig, mens jeg blev mere og mere stresset, for jeg kan ikke bare stå og tale med folk. Jeg skal hele tiden være opmærksom på min søn og vide, hvor han er henne. Jeg hader mig selv for at prøve at snakke, for det endte galt, siger Birgitte Nyholm.

Hun tror, at den rette adhd-medicin kan hjælpe både hendes højt elskede søn og resten af familien, der er i "alarmberedskab konstant". Men før sønnen kan få adhd-medicin, skal han have en diagnose.

Lærerne på sønnens specialskole anbefalede allerede før sommerferien en udredning af den niårige dreng for adhd og henvendte sig til psykiatrien, fortæller Birgitte Nyholm. Efter en forsamtale på Regionshospitalet Gødstrup 25. oktober er sønnen blevet henvist til en udredning, viser en indkaldelse fra Region Midtjylland. Næste samtale finder sted 20. september næste år.

- Det er sindssygt og useriøst, mener Birgitte Nyholm.

Politikerne har indført en udredningsret, så patienter har ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage. Det gælder også inden for psykiatrien. Men Birgitte Nyholms søn er altså først indkaldt til et møde om 11 måneder.

- Dybt ulykkeligt

Familien Nyholm er ikke ene om at måtte vente. Som TV 2 har beskrevet, er børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme så presset, at seks ud af ti børn og unge har ventet længere end 30 dage i første halvdel af 2022.

Det svarer til 3800 børn og unge, og det er en fordobling på et år, viser tal opgjort af Lægeforeningen.

I mødeindkaldelsen til Birgitte Nyholms søn skriver Region Midtjylland, at regionen desværre har "ekstraordinært lange ventetider".

Derfor kan patienter ringe til et patientkontor for at blive vejledt i alternative løsninger. Familien har nemlig mulighed for at vælge et privathospital – det, der politisk omtales som udvidet frit sygehusvalg.

- Men til forsamtalen fik vi at vide, at de private hospitaler heller ikke kan overholde tidsfristen på 30 dage, fortæller Birgitte Nyholm.

Hun overvejer nu, om hendes private sundhedsforsikring, som hun har via sit arbejde som kontoransat i en produktionsvirksomhed, kan hjælpe på situationen.

Lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Midtjylland Jakob Paludan bekræfter, at ventetiden i det private også er længere end 30 dage.

- Jeg tror, at ventelisterne i det private her i regionen nærmer sig vores, siger han.

Han mener, det er "dybt ulykkeligt", at regionen ikke kan tilbyde udredning i psykiatrien inden for 30 dage.

Jeg ved ikke, hvor politikerne skal finde penge til det. Men folk dør af de lange ventetider og den manglende hjælp

Birgitte Nyholm

Dog forventer han, at familien Nyholm får en ny indkaldelse med en tid i marts og ikke først i september, da sekretærer i øjeblikket ser på patientforløb og i flere tilfælde får mulighed for at fremrykke aftaler.

- Men marts er stadigvæk alt for langt ude i fremtiden, erkender han.

Region Midtjylland oplyser i en mail, at børn i skolealderen, som har været til første indledende samtale i oktober, i gennemsnit må vente omkring 250 dage på næste afklarende samtale. I praksis forventer regionen dog, at ventetiden forkortes, fordi der kan opstå ledige tider tidligere.

Tre store problemer

Der er tre hovedårsager til, at børn og unge må vente længe på udredning i psykiatrien, fortæller Jakob Paludan.

For det første henvises flere og flere børn og unge til psykiatrien. Dernæst er de henviste børn og unge mere syge end tidligere, hvilket betyder, at de kræver behandling i længere tid. Og for det tredje er psykiatrien udfordret i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Hvorfor har I ikke løst de problemer?

- Vi er ikke gearet til at håndtere personalemangel og øget henvisningspres i det omfang, vi har set, svarer Jakob Paludan og tilføjer:

- Det er de her vilkår, vi har. Vi forsøger hele tiden at finde løsninger, også fordi vi er pinligt bevidste om, at mennesker i den anden ende har behov for vores hjælp.

I september blev udredningsretten på 30 dage overholdt for 49 procent af patienterne i regionens børne- og ungdomspsykiatri, oplyser Region Midtjylland. Måneden før gjaldt det kun 24 procent af patienterne, mens andelen for et år siden var oppe på over 60 procent.

Dansk Psykologforening publicerede i foråret en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i psykiatrien med svar fra 851 psykologer.

Knap hver anden svarer i undersøgelsen, at der ikke er ansat et acceptabelt antal psykologer på deres arbejdsplads, og knap hver fjerde mener ikke, de kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt på grund af forholdene på deres arbejdsplads.

- Hold kæft, mand, det er ikke sjovt

Birgitte Nyholm er nu ved at finde ud af, hvornår hendes niårige søn kan blive udredt i det private.

I mellemtiden håndterer hun og hendes mand deres ældste søn efter bedste evne. En søn, som er "skøn, sød, sjov og dejlig", men som også udfordrer sine omgivelser på grund af den psykiske sygdom.

- Selvom vi har lært meget om, hvordan vi håndterer autisme og adhd, så er det stadig ressourcemæssigt krævende. Der er ikke metoder, som gør det let, siger Birgitte Nyholm.

Hun forklarer, at det hele "kan eksplodere på 15 sekunder". Lillebroren på seks år higer efter anerkendelse og opmærksomhed fra sin storebror, men storebror er uden filter, vil have tingene til at foregå præcis efter sit eget hoved og bliver hurtigt voldsomt irriteret.

Føler at mislykkes som mor

På biblioteket i efterårsferien betød det, at den niårige storebror "fik en nedsmeltning" og var ved at kaste en legetøjsbarnevogn i hovedet på sin lillebror og en jævnaldrende legekammerat, fortæller Birgitte Nyholm.

- Jeg fik bremset ham, men jeg måtte efterlade lillebror inde på biblioteket og have min søn ud derfra, inden han raserede det. Det er bare – hold kæft, mand, det er ikke sjovt, siger hun.

Udenfor fik hun afledt sin ældste søn med et spil på mobiltelefonen. Bagefter kunne kun gå ind og hente lillebror.

- Men jeg føler jo, at jeg mislykkes som mor. Jeg bliver helt ked af det bare ved at tale om det nu, tilføjer hun.

Med den rette medicin håber Birgitte Nyholm, at hendes ældste søn får lettere ved at koncentrere sig i skolen. Hun tror på, at han en dag kan gennemføre folkeskolens afgangseksamen og lære at klare sig selv. Men det kræver bedre hjælp fra psykiatrien og kommunen, lyder det.

- Jeg ved ikke, hvor politikerne skal finde penge til det. Men folk dør af de lange ventetider og den manglende hjælp. Folk bliver skilt. Folk bliver sygemeldt. Og folk mister evnen til at forsørge sig selv, siger hun.

Har de knækket en særdeles hård nød på Odense Universitetshospital (OUH)?

På hospitalets onkologiske afdeling har de i hvert fald et rigtigt godt bud på en løsning på en af de helt store udfordringer i sundhedsvæsnet.

Patientpleje er sygeplejerskers kerneopgave, men alt for ofte bliver mange sygeplejerskers hverdag fyldt med mange andre praktiske opgaver, som ikke kræver deres specialiserede uddannelse.

På OUH's onkologiske afdeling har de fundet en løsning: fleksjobbere ansat som såkaldte husassistenter.

- Vi havde nogle sygeplejersker, der løb rigtigt stærkt og var på grænsen til at blive stressramte. Så tænkte vi: "Hvad kan vi gøre for at afhjælpe det her?", fortæller Janne Hammer, der er afdelingssygeplejerske.

På afdelingen har man derfor ansat tre nye kolleger med titlen husassistenter. De er alle ansat som fleksjobbere til at varetage praktiske opgaver, der kan frigøre timer for sygeplejerskerne.

Og det fungerer, lyder det.

- Vi har fået nogle gladere sygeplejersker, der ikke føler sig stressede af, at de også skal huske at få ryddet op, servere mad og gøre rent. Nu har vi nogen, der hjælper os med det, så vi kan koncentrere os om sygeplejen, fortæller Janne Hammer.

Fra selvstændig til husassistent

En af den nye husassistenter er Ayten Güzle. Hun er også overbevist om, at det har hjulpet alle at få husassistenter til de mere praktiske opgaver.

Hun har tidligere været selvstændig, men nu finder hun stor værdi og glæde i at arbejde som husassistent på OUH.

- Jeg er rigtigt glad for at være her. Det er dejligt at komme ud hver dag og have noget at lave.

- Jeg kan godt mærke på sygeplejerskerne, at de er lettede, og at de ikke løber så meget rundt. For det fylder rigtigt meget, det her køkkenarbejde, siger Ayten Güzle.

Når hun er på arbejde, hjælper hun blandt andet med at servere aftensmaden.

- Bare det at gøre maden klar, servere og rydde op igen kan nemt tage tre timer, fortæller Ayten Güzle.

Og det er altså tre timer, som en sygeplejerske nu har ekstra til at tage sig af sine patienter.

Oprindeligt var fleksjobbet som husassistent planlagt som en etårig prøveperiode. Men allerede efter tre måneder besluttede Janne Hammer at fastansætte Ayten Güzle sammen med to andre, der tilsammen udgør en fuldtidsstilling.

- Jeg håber, at vi kan gøre en forskel. Det er det vigtigste. At vi fleksjobbere kan gøre en forskel, selvom vi har nedsat arbejdsevne. Og det kan jeg godt mærke, at det kan vi godt her, siger Ayten Güzle.

Opstod ud fra ubesatte stillinger

Tidligere har TV 2 Fyn fortalt om OUH's store udfordringer med at rekruttere nye sygeplejersker på en række afdelinger. Og faktisk opstod ideen om husassistenterne ud fra samme problemstilling.

- Vi havde nogle ubesatte sygeplejerskestillinger, som afdelingen var påvirket af. Derfor så vi på de opgaver, som i virkeligheden kan varetages af hvilken som helst faggruppe, forklarer Janne Hammer.

Derfra udsprang tanken om at få fleksjobbere ind på afdelingen til at hjælpe med netop de opgaver. Et fleksjob er et tilbud til personer, der på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Og derfor kunne opgaver som oprydning, let kontrol af udstyr og servering af mad til de indlagte patienter både være et godt og gavnligt fleksjob – og samtidig en kæmpe håndsrækning til de fortravlede sygeplejersker.

- Det er svært at finde sygeplejersker til det. Så vi tænkte, at det også kunne hjælpe andre mennesker. Så det kunne være en hjælp for både dem og os, fortæller afdelingssygeplejersken.

75 procent af de sygeplejerskestillinger, som hospitalet slog op i 2021, modtog fem eller færre ansøgere.

Min moster var næsten min mor nummer to. Der gik tre dage, fra jeg fandt ud af, at hun havde kræft, til hun døde.

Hun blev 61 år.

Selvom hun boede i Polen, var vi utroligt tætte. Hele min barndom boede vi hos hende og min onkel i seks uger i sommerferien. Og den fik én over forkælelsen.

Når vi var hos hende, fik min mor lidt ferie, og så tog min moster mig ud at spise is, på legepladsen, og vi fandt ud af, hvad vi skulle lave til aftensmaden.

Sidste gang jeg så hende var i februar 2016. Hun havde haft det op og ned i lang tid, hvor hun var træt, utilpas og havde rigtig ondt i ryggen, men lægerne vidste ikke, hvad hun fejlede. Min mor og jeg tog derfor til Polen for at besøge hende.

Jeg blev forskrækket, da jeg så hende. Hun så helt grå ud. Hun sagde, det var, fordi hun ikke havde farvet sit hår. Normalt var det orange, og nu var det lidt grumset.

Både min mor og jeg tænkte: ”Der er et eller andet”. Min moster blev også træt af bare at vaske op, sådan nogle hverdagsting.

Vi pressede på for, at min moster skulle til flere undersøgelser, men vi måtte tage hjem efter en uge, for vi skulle jo passe vores arbejde.

To måneder efter havde min moster det stadig dårligt, stadig uden at lægerne vidste hvorfor. Min mor tog igen til Polen for at være hos hende og fik hende indlagt.

Denne gang fandt lægerne ud af, at hun havde kræft i bugspytkirtlen.

Jeg arbejdede på et teater i München, så jeg kunne ikke bare tage fri. Men jeg planlagde at tage med et fly fra München to dage efter.

Mens jeg stod i lufthavnen og ventede på at boarde, ringede min mor. Hun fortalte, at det ikke gik så godt med min moster, og at vi ikke rigtig vidste, hvor lang tid vi havde.

Jeg fik sådan en klaustrofobisk følelse af, at nu skulle jeg sidde i en lukket flyver i to timer. Det var vanvittigt ubehageligt.

Jeg prøvede at lade være med at græde i flyet, men endte med at gøre det alligevel.

Da jeg landede efter to timer, tændte jeg min telefon, og en besked tikkede ind.

Min mor havde skrevet, at min moster var død.

Det kom som et chok. Jeg blev fuldstændig tom indeni og alt det, jeg holdt så meget af i min hverdag, gav pludselig ikke nogen mening.

Man skal gøre de ting, man virkelig ønsker sig i livet

Damian Czarnecki, 35 år

Den efterfølgende tid var utroligt hård. Men jeg endte alligevel med at gøre de ting, jeg skulle. Jeg optrådte på teatret i München og koreograferede en forestilling i London.

Jeg kom virkelig ud på kanten. Jeg skulle stå og putte et happy face på, selvom jeg var i stykker indeni.

Men samtidig prøvede jeg hele tiden at forklare mig selv, at jeg skulle gøre det for min moster. Hun ville have ønsket, at jeg skulle de ting.

Og selvom jeg aldrig troede det, så blev det nemmere, som månederne gik.

Men jeg savner hende, og hvis hun stadig levede, ville hun helt sikkert være fløjet hertil for at se 'Vild med dans'. For hun har altid besøgt mig i de lande, jeg har boet.

Derfor har hendes død også mindet mig om, at man skal gøre de ting, man virkelig ønsker sig i livet. Før det er for sent.

Jeg ved godt, det ikke altid er muligt, men jeg prøver i hvert fald selv at huske på det, så godt jeg kan.

Læs de øvrige historier i serien her:

Se 'Vild med dans – Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Fredag bliver en anderledes aften på gulvet i 'Vild med dans'.

I anledning af den særlige Knæk Cancer-uge på TV 2 rykker programmet på Det Kongelig Teater, og her vil to nye dansere indfinde sig på dansegulvet.

De har hver især haft kræft tæt inde på livet og skal danse med hver sin professionelle danser for at samle penge ind til lørdagens store 'Knæk Cancer Live'-show.

Derudover skal de resterende fire 'Vild med dans'-par også på gulvet i fredagens program. Der er dog ingen, der bliver sendt hjem – parrene tager i stedet deres dommerpoint med til næste uges semifinale.

Herunder kan du læse om fredagens to Knæk Cancer-dansere:

Navn: Stine Camilla Rix

Alder: 47 år

Sygdom: Brystkræft

Dansepartner: Martin Parnov Reichhardt

For fire år siden fik Stine Camilla Rix' lillesøster lungekræft.

Stine Camilla Rix fulgte sin søsters kræftforløb på nærmeste hold – også da det blev konstateret, at lillesøsterens kræft havde spredt sig til hjernen.

Men Stine skulle ikke kun være pårørende. For et år siden rykkede kræften nemlig endnu tættere på, da hun fik konstateret brystkræft.

Nu var Stine også selv patient, og i oktober sidste år var hun igennem fire store operationer.

Mens hun var indlagt, lå hun og så 'Knæk Cancer'-showet og tænkte: "Hvis jeg er i live til næste år, vil jeg hjælpe med indsamling". Og sådan blev det.

Stine er i dag raskmeldt. Imens er hendes lillesøster blevet terminal.

Det er derfor blevet en mærkesag for Stine at have fokus på de pårørende til personer med kræft. For hun kender alt til den frustration og afmagt, som pårørende har. Og efter sit eget kræftforløb forstår hun begge sider endnu bedre.

I fredagens 'Vild med dans' skal hun og partneren Martin Parnov Reichhardt danse cha-cha-cha til nummeret 'Cold Heart' af Elton John og Dua Lipa.

Navn: Casper Frydenlund Tørnblad

Alder: 30 år

Sygdom: Skjoldbruskkirtelkræft

Dansepartner: Mille Funk

Casper Frydenlund Tørnblad fik i 2018 konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Det skete, præcis en måned efter at han var blevet gift med sin mand.

Hvad der skulle have været den lykkeligste tid, blev derfor fyldt med sygdom.

Casper skulle igennem flere operationer i halsen, og det medførte, at han mistede sin stemme.

Sygdomsforløbet varede i flere år, og det var en hård kamp. Han kæmpede for at blive kræftfri og for at få stemmen tilbage ved at få indopereret et silikoneimplantat i halsen.

Undervejs var hans mand og familie en urokkelig støtte.

I dag er han rask, og stemmen er langsomt kommet tilbage. Faktisk i et omfang så Casper Frydenlund Tørnblad i dag er en del af Kræftens Bekæmpelses fortællerkorps. Her fortæller frivillige deres historier og deler erfaringer med, hvordan de har holdt fast i et liv på trods af kemo, ar og bange tanker.

Casper Frydenlund Tørnblad skal danse med partneren Mille Funk til nummeret 'That’s All I Want' af Bobby Day.

Tredje danser må udgå

Der skulle oprindeligt have været tre nye dansere på dansegulvet i 'Vild med dans – Knæk Cancer', men fordi 57-årige Donald La Verne Smith har bugspytkirtelkræft, og hans helbredsmæssige situation er forværret, er han ikke med fredag aften.

- Vi er meget kede af, at Donald ikke får mulighed for at gennemføre sin dans med Karina, for vi ved, at han ligesom os havde set meget frem til denne aften, lyder det fra TV 2s underholdningsredaktør Thomas Strøbech.

Programredaktøren sender de varmeste tanker til Donald og hans familie.

- Vi vil meget gerne sige Donald en stor tak for, at han havde mod på at tage danseudfordringen op i en vigtig sags tjeneste, siger han.

Se 'Vild med dans – Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.