Da 21-årige Niels-Christian Nygaard i september blev handelsstudent fra uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg, skete det et par måneder senere end klassekammeraterne.

For vejen til huen på hovedet havde en del flere bump og blev væsentligt hårdere, end Niels-Christian Nygaard havde regnet med, da han satte sig på skolebænken godt tre år tidligere.

- Det er en ret sløret tid for mig, forklarer han.

Det her er Niels-Christians Nygaards historie, som han husker den. For noget af især den sidste del af tiden på uddannelsen står ikke helt knivskarpt i hans erindring.

I 3. g blev han ramt af stress og angstanfald. Og han meldte sig dermed ufrivilligt ind i den stadigt større gruppe af unge, der mistrives.

For Niels-Christian Nygaard viste de første tegn sig i løbet af det tredje og sidste år på skolen.

- Det startede med søvnmangel. Jeg havde en masse tanker, som jeg ikke kunne stoppe. Jeg tænkte, at jeg aldrig blev færdig, at jeg var langt bagud og at jeg nok bare var en belastning for dem, der var tæt på mig, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Allerede dengang forstod han, at hans fysiske symptomer ikke var et godt tegn, men han forsøgte at slå det hen.

- Jeg tænkte, at det nok skulle løse sig, at det nok bare var en kort periode, husker han.

Det går den forkerte vej med trivslen blandt unge

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at det går den forkerte vej med trivslen og den mentale sundhed blandt unge i Danmark.

I denne uge udkom Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’.

Forskningen baserer sig på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en analyse blandt godt 2.000 unge i alderen 16-25 år.

Næsten halvdelen - 44 procent - af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.

Forskningen viser også, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

- De unge fortæller, at de ser og oplever et øget tempo og et øget fokus på præstation i deres liv. I skolen, i fritidslivet, på de sociale medier. Hele vejen rundt om deres liv er der et forhøjet fokus på, at alting går hurtigt, at man skal nå meget og at de skal præstere og være på bestemte måder i mange sammenhænge, siger Noemi Katznelson, der er professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Den nye undersøgelse peger i samme retning, som en lang række tidligere undersøgelser. Blandt andet 'Den nationale sundhedsprofil', som udkommer hvert fjerde år, og er den største undersøgelse af danskernes helbred og sundhed.

Den seneste udgave fra foråret viste blandt andet, at andelen af danskere, der havde en lav score på den mentale helbredsskala, var steget i alle aldersgrupper og blandt både kvinder og mænd. Værst stod det til blandt unge.

Brød fuldstændig sammen

For Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg udviklede de mange nætter med meget lidt eller slet ingen søvn sig til, at han en dag, hvor han var alene hjemme, fik et angstanfald.

- Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg var svimmel og kunne ikke bevæge mig. Vejrtrækningen var helt gal og hjertet kørte bare derudaf, fortæller han om episoden.

Med hjælp fra gode bekendte blev han kørt til psykiatrisk skadestue i Esbjerg, hvor han fik hjælp.

- Det kom som en overraskelse. Jeg har aldrig oplevet pres hjemmefra i forhold til karakterer, og jeg har aldrig haft problemer med vennegrupper. Jeg tænkte, at så svag er jeg ikke, at jeg bliver slået ud af det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han har svært ved at sætte ord på, hvad der helt præcist udløste tankemylder og angstanfald.

- Jeg lyttede måske ikke nok til mig selv. Jeg følte hele tiden, at jeg var bagud i forhold til mine venner, forklarer han.

Et stort og omfattende problem

Noemi Katznelson, der står bag den nyeste forskning, tøver ikke med at kalde problemet omkring de unges mistrivsel for 'stort' og 'omfattende'.

- Jeg tænker, at vi først er i starten af at forstå, hvad det er, vi står med her. Det handler om, at vores liv og rammerne for vores liv - unge og voksne - faktisk er skruet sammen på nogle måder, hvor vi faktisk ikke kan følge med længere, siger Noemi Katznelson og uddyber:

- Der er for højt tempo og for meget, vi skal præstere, levere og gøre hele tiden, og det kan vi faktisk ikke rigtig holde til, siger Noemi Katznelson.

Hun mener, at der skal politisk handling til nu og sammenligner udfordringerne med de unges mistrivsel med klimakrisen, det er en kompleks problemstilling og der skal drejes på mange hjul.

Men hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, vil flere unge mistrives, og de, der allerede har det svært, bliver tabt, lyder hendes advarsel.

- Min opfordring til politikerne er: Lad os stoppe med at snakke om, hvor synd det er for de unge eller hvor meget, de skulle tage sig sammen. Det, vi skal gøre, er, at vi skal kigge på rammerne omkring ungdomslivet og så skal politikerne tage det her seriøst på et andet niveau, mener hun.

- Mine venner vil mig det godt

Niels-Christian Nygaard kom igennem forløbet med støtte fra sin mor og gode kammerater, der alle bakkede ham op.

- Mine tætte kammerater blev der, og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved, hvem der er mine venner, og at de vil mig det godt, siger Niels-Christian Nygaard.

Og så havde han stor hjælp fra en studievejleder på uddannelsen. Hun hjalp ham med at få ro på og få udskudt de afsluttende eksamener.

- Jeg kan ikke sige, om jeg vil blive slået ud af det igen, men jeg tror det ikke. Nu har jeg erfaringer og værktøjer, der kan hjælpe på det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han opfordrer andre unge til at tage sig tid til at træffe de gode beslutninger for dem selv. Selv bruger han nu sin tid på et fuldtidsjob.

- Lige nu har jeg et job, jeg er taknemmelig for. Jeg sparer penge op og får lidt kompetencer, og måske vil jeg læse videre om et år eller to, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere. Følg med på TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Der er så mange børn og unge, der ikke har det godt, at det er en kæmpe udfordring for vores samfund.

Det er lidt ligesom en kæmpe elefant af mistrivsel, som vi skal spise os ind på i små bidder

Pia Olsen Dyhr (SF)

SF vil derfor sætte trivsel på den politiske dagsorden, og det skal behandles med præcis samme alvor som den økonomiske krise, den sikkerhedspolitiske krise og klimakrisen.

For det er det, det er, mener Pia Olsen Dyhr – en decideret "mistrivselskrise", en "potentiel katastrofe":

- Det her er et af SF's hovedkrav til en kommende regering efter valget, for det står jo på niveau med klimakrisen og med inflationen. Vores børn kan ikke vente, siger Pia Olsen Dyhr til TV 2.

Derfor vil SF afsætte 35 milliarder over de kommende otte år frem mod 2030 til indsatser for at bekæmpe mistrivsel.

Eksperter skal udpege løsninger – ikke politikerne

Her og nu vil SF give børn og unge bedre rammer i skoler og daginstitutioner. Derfor foreslår partiet blandt andet minimumsnormeringer i institutioner, et klasseloft på 24 elever i folkeskoleklasser og en såkaldt frihedspulje til folkeskolen.

På den lidt længere bane ønsker SF en kommission, der skal bestå af eksperter, faggrupper og organisationer, som arbejder med børn og unges trivsel. De skal udpege overfor politikerne, hvor der kan sættes ind og hvordan.

Og med det tocifrede milliardbeløb afsat, vil der være penge til at føre kommissionens forslag ud i livet i takt med, at de opstår.

SF har tidligere foreslået en minister for børn og unges mentale trivsel. Det vil ifølge udspillet være denne ministers opgave at sikre den samlede indsats på tværs af folkeskole, daginstitutioner, psykiatri, social- og sundhedsområdet og de andre ministerier.

Advarer mod bred regering

Trivsel bliver altså et af SF's helt store krav til Socialdemokratiet, hvis det er Mette Frederiksen, der kommer til at sidde for bordenden under regeringsforhandlingerne efter valget.

Det varsler Pia Olsen Dyhr allerede nu. Og hun advarer "på det kraftigste" mod en regering henover midten, som den siddende statsminister går til valg på.

- Den advarsel handler ikke mindst om børnene. Der bliver allerede talt vidt og bredt blandt partierne om skattelettelser, og jeg frygter, at børne- og ungedagsorden vil blive fuldstændig glemt. Det hverken kan eller vil vi på nogen måde acceptere, siger Pia Olsen Dyhr.

Psykiatriaftale kommer oveni

De 35 milliarder kroner, SF ønsker at afsætte til at håndtere mistrivselskrisen, skal blandt andet findes i det økonomiske råderum, ligesom de skal komme fra formuebeskatninger, oplyser partiformanden.

Hvor realistisk er det, at I kan finde så mange penge til ét område?

- Jamen, der var mange, der sagde, at det ikke var realistisk at finde 1,8 milliarder kroner til at sikre minimumsnormeringer ude i vores daginstitutioner, men det sikrede vi faktisk, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det er lidt ligesom en kæmpe elefant af mistrivsel, som vi skal spise os ind på i små bidder forskellige steder fra. Derfor siger vi også, at vi udover det her forslag vil have nedsat en kommission, der skal kigge på, om der er noget, vi ikke har været opmærksomme på.

Men der er jo trods alt et godt stykke fra 1,8 milliarder til 35 milliarder, så hvor realistisk mener du rent faktisk, at det her er?

- Det mener jeg rent faktisk er realistisk, og det er også nødvendigt, siger partiformanden, der desuden kalder de unges mistrivsel for "en bombe under fremtidens arbejdsmarked", siger partiformanden.

Antallet af børn og unge, der behandles i psykiatrien, er steget med 50 procent på 10 år, viste Sundhedsstyrelsens psykiatriplan fra januar.

Folketingets partier med undtagelse af Moderaterne indgik for tre uger siden en tiårsaftale om psykiatrien. Aftalen løfter indsatsen i psykiatrien med en halv milliard kroner om året.

De skal blandt andet sikre et bedre tilbud til det stigende antal børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel.

Sabrina Johansen skal møde på sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Aabenraa Kommune omklædt og klar klokken 14.30.

Turen til arbejde behøver ikke at tage mere end en halv time i hendes stærke, tyske BMW med hidsig dødsmetalmusik på anlægget.

Men der er en grænse.

Hun bor i Slesvig lige syd for den dansk-tyske grænse. Og det gør turen til Aabenraa til et dagligt stressmoment.

- Jeg kører altid hjemmefra en halv time for tidligt for at have noget elastik. Nogle gange tager turen en time, nogle gange halvanden. Det er meget uberegneligt, siger hun.

Forklaringen skal findes ved grænseovergangen i Kruså, hvor bilerne skal gennem den danske grænsekontrol.

En ad gangen.

Nogle bliver taget til stikprøvekontrol, men de fleste bliver bare vinket igennem.

Ingen slipper dog for at vente.

Nogle gange kun få minutter, andre gange mere end en time.

Grænsekontrol forlænges løbende

Diskussionen om den danske grænsekontrol har stået på, siden den blev indført i 2016.

Den er siden blevet forlænget med seks måneder ad gangen, mens forskellige trusler udefra har afløst hinanden.

Grænsekontrollen blev indført under indtryk af de store flygtningestrømme, der vandrede op gennem Europa – og også nåede til de danske motorveje.

Så kom kampen mod coronasmitten. Og nu handler det om at bekæmpe terror og kriminalitet.

Da grænsekontrollen senest blev forlænget i maj, begrundede regeringen det over for EU med en vurdering fra Center for Terroranalyse.

I den hedder det, at ”de større flygtningestrømme, der er udløst af krigen i Ukraine, kan blive udnyttet af personer, som udgør en trussel for Danmark”.

Centret nævnte samtidigt, at truslen fra organiserede kriminelle fra Sverige stadig var bekymrende.

Til november skal den forlænges igen.

En omvej uden kontrol

Bare fem minutter efter at Sabrina Johansen har forladt hjemmet i Flensborg og nærmer sig grænseovergangen i Kruså, skal hun vurdere trafikken og tage en rask beslutning.

- Det er så uberegneligt, så jeg er aldrig helt sikker, siger hun.

Er trafikken normal, så bliver hun på hovedvejen op til Kruså og løber risikoen for at holde i kø ved grænseovergangen.

Er det ferietid eller weekend og tæt trafik, så drejer hun vestpå og tager de små veje gennem Ellund og Frøslev Mose.

Det er en omvej, men til gengæld er der ingen grænsekontrol. Og ingen kø.

Her kan hun køre uhindret, og kun to rød-hvide plastikbomme, der står i gruset foran en staldbygning, markerer, at hendes BMW nu kører ind i Danmark.

Små blå skilte i vejkanten tilføjer brugbar information om, at hun nu befinder sig i Aabenraa Kommune og er tæt på cykelrute nummer 19.

For Sabrina Johansen er den idylliske omvej ad en smal skovvej det bedste bevis på, at grænsekontrollen ved de store veje er ”et politisk teater”:

- Der er 11 andre overkørsler, hvor der ikke er kontrol. Jeg er sikker på, at de virkelig kriminelle kender de overkørsler lige så godt, som vi lokale pendlere gør, siger hun.

For, imod eller hensyn til pendlerne

I Sønderjylland er debatten om grænsekontrol ikke kun for eller imod.

Der er også en ekstra vinkel.

Her kan man også være tilhænger af grænsekontrol – men vel at mærke en version der kan gennemføres uden at genere pendlerne, der krydser grænsen dagligt for at passe deres arbejde.

En stor undersøgelse fra 2015 siger, at der hver dag er 14.000 mennesker, der krydser grænsen for at arbejde. Langt de fleste bor i Tyskland og arbejder i Danmark.

Radikale: Fjern den helt

Den radikale folketingskandidat i Aabenraa-kredsen Lasse Skov Ovesen har selv problematikken helt inde på livet som forstander på Frøslev Efterskole, der kun ligger et par kilometer fra grænsen.

- Jeg har flere ansatte, der bor i Tyskland. Turen burde tage dem syv minutter, men nogle gange kan det tage en time, fortæller han.

Han ser kun en reel løsning på det problem – nemlig at afskaffe grænsekontrollen helt.

- Se på andre af Europas lande. For eksempel den åbne grænse mellem Tyskland og Holland. Det fungerer smertefrit. Vores grænsekontrol handler kun om, at de borgerlige partier og Socialdemokratiet kan sige, at ”så gør vi noget”, siger Lasse Skov Ovesen.

Parti nummer ét

For den lokale spidskandidat for Dansk Folkeparti, Peter Kofod, er den fortsatte grænsekontrol til gengæld en mærkesag.

- Dansk Folkeparti er stadig grænsekontrolparti nummer ét, siger han med eftertryk.

Hans store ønske er, at grænsekontrollen bliver gjort permanent, for så kan selve grænseovergangen måske indrettes mere smidigt – for eksempel med flere kørebaner.

Men han vil ikke tage særlige hensyn til de lokale pendlere:

- Det vil være en svækkelse af grænsekontrollen, og det vil jeg ikke være med til. Vi vil stadig have mulighed for at hive en pendler ud til stikprøvekontrol, siger han.

Særlige hensyn til pendlerne

En tredje lokal kandidat, Jan Køpke Christiansen fra Nye Borgerlige, er en overbevist tilhænger af en stærk grænsekontrol.

Men han er klar til at lave særlige regler for pendlerne.

Han forestiller sig teknologisk registrering af pendlernes biler, måske en særlig kørebane reserveret for registrerede og kendte pendlere.

- Hvis man bruger de teknologiske muligheder, så behøver der ikke være noget dilemma mellem en skærpet kontrol over for banditterne og en lempelse over for de pendlere, som vi kender og kan stole på, siger han.

"Et surt ansigt"

Sabrina Johansen er kommet gennem grænsekontrollen og mangler nu kun turen fra Tønder til Aabenraa.

Der har kun været få minutters køkørsel, og det er slet ikke nok til at spolere hendes humør.

- En dag hvor jeg har ventet i kø i 45 minutter, og betjenten så bare vinker mig igennem med en håndbevægelse, så kan jeg godt se meget sur ud, for det er en konstant stressfaktor, at jeg ikke må komme for sent på arbejde, siger hun.

Og så tilføjer hun, at hun godt kan få dårlig samvittighed over at vise den stakkels betjent sådan et surt ansigt:

- Tænk, hvis alle mine patienter var så sure, når jeg kom. De er bare glade for, at der overhovedet kommer nogen, siger hun.

- Når først man står klokken 4 om natten med et sygt barn, som græder og har ondt i maven og har overskidt sig selv eller kastet op over det hele, så finder man ud af, hvor seriøst det her er.

Sådan siger Michael Pearson om de oplevelser, han har haft på grund af sine børns fødevareallergier.

Han bor i Herning og er en af dem, der er ekstra opmærksomme på, hvad der er skrevet med store bogstaver, når han handler ind. Hans børn har nemlig forskellige fødevareallergier, og derfor kan det have store konsekvenser for dem, hvis de spiser noget, som de ikke kan tåle.

- Når jeg handler ind, så er det især æg og soja jeg holder øje med på fødevarerne, fortæller Michael Pearson.

Han fortæller, at allergenerne tit giver dem store udfordringer i dagligdagen, når de eksempelvis gerne vil spise ude, eller børnene skal til børnefødselsdag, men det er en nødvendighed.

- Jeg oplever, at folk tænker, at vi bare vil være besværlige, men det er det langt fra. Det er fordi, de får nogle meget ubehagelige reaktioner på deres krop, hvis de indtager de her ting. Det er ikke bare for sjov. Det kan give reaktioner, der strækker sig fra at være meget ubehagelige til at handle om liv og død.

æg eller ÆG?

Hver en vare skal vendes, fordi det kan få fatale konsekvenser for hans børn, hvis han overser nogle af de fødevarer, de ikke kan tåle. Derfor gør det en stor forskel for ham, hvor tydeligt allergenerne i fødevarerne er fremhævet.

Fredag fortalte TV MIDTVEST om Østerport Slagter i Ikast, som havde fået en bøde på 40.000 kroner, fordi de havde skrevet æg, som er et allergen, med små bogstaver i stedet for med store på deres hjemmelavede frikadeller. Til stor forundring og ærgrelse for Lene Hammer Larsen, der er slagtermester i Østerport Slagter i Ikast.

- Vi er godt klar over, at vi har fejlet, men jeg synes, at en påtale havde været nok. En bøde på 40.000 kroner er helt ude i hampen, siger hun.

Og det er ikke kun slagteren i Ikast, der har fået en bøde på 40.000 kroner. Det samme har en slagter i Frederikshavn, der må betale samme pris for ikke at skrive ’mel’ med blokbogstaver.

Fødevareministeren vil se på reglerne

På baggrund af de to episoder vil fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu kigge på reglerne, da han mener, at en bøde på 40.000 kroner er ”helt ude af proportioner”.

- At få så stort et gok i nødden, hvis det er første gang, det synes jeg ikke, virker rimeligt. Vi er nødt til at vente på, at valget er overstået, og så vil jeg gå ind og kigge på det her. Men jeg har det sådan, at jeg synes, at det virker disproportionalt med så voldsomme bøder, siger ministeren.

Hos Østerport Slagter i Ikast er de glade for fødevareministerens udmelding.

- Det var på tide, men det er utroligt, at der skal ske flere sager af sådan nogle størrelser, der er ved at slå flere slagterforretninger ihjel. Så synes jeg, at de skal gøre noget med det samme, siger Lene Hammer Larsen.

Bøde er mere effektfuld end påtale

Men som far til en allergiker mener Michael Pearson, at det er vigtigt, at fødevarereglerne bliver overholdt.

- Når vi indretter os i et samfund med nogle regler og får nogle ting op og køre for at beskytte nogle svage i samfundet, som for eksempel nogle, der ikke kan tåle noget, så skal vi også holde ved, og sørge for at der er styr på det, fortæller han.

Han mener ikke, at det er forkert at give en bøde i situationer som den hos slagteren i Ikast.

- Jeg ser det jo fra allergikerens synspunkt, og der kan jeg godt blive i tvivl om, om en påtale er ligeså effektfuld som en bøde. Der er jo kontrol til for at sikre, at vores fødevaresikkerhed er i orden, og det er vi nødt til at tage alvorlig, slår han fast.

En graf over hvor mange børn, der er døde i 2022, er de seneste uger blevet delt og omtalt voldsomt på det sociale medie Twitter.

Det gælder blandt andet den amerikanske ekspert Eric Feigl-Ding, der flittigt bliver brugt som coronaekspert i de amerikanske medier. Ifølge ham er grafen udtryk for, at coronavarianten Omikron rammer børn hårdere.

Andre på Twitter skriver, at grafen er udtryk for antallet af børn, der er døde efter at have fået coronavaccinen. En helt tredje gruppe argumenterer for det omvendte: at der er sket flere dødsfald blandt børn, fordi de ikke er blevet vaccineret nok.

Der er tale om en graf, der viser overdødelighed blandt de 0- til 14-årige i år sammenlignet med de seneste to år med coronavirus.

Og det ser grangiveligt alvorligt ud, når man kigger på grafen. For den viser en skarp stigning i overdødelighed blandt børn - altså at flere børn end normalt er døde - fra midten af maj i år. Og i en sådan grad, at stigningen langt overstiger dødeligheden i de to foregående år.

Samtidig er grafen ikke lavet af hvem som helst. Der er tale om en graf fra Euromomo, der er en europæisk database. Tallene bliver indberettet fra 28 europæiske lande og bliver styret af Statens Serum Institut (SSI) i Danmark.

En dansk ekspert har dog en helt anden forklaring end mange af dem, der bliver nævnt på Twitter.

Graf skyldes det modsatte af overdødelighed

Da TV 2 første gang kontaktede Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, om grafen, blev han også overrasket.

Men han kommer frem til, at der i virkeligheden er tale om en helt anden forklaring end overdødelighed - nemlig underdødelighed. I både 2019 og 2020 er der nemlig en markant underdødelighed blandt de 0- til 14-årige.

En af årsagerne til dét kan blandt andet forklares med de massive coronanedlukninger i mange europæiske lande i 2020. For det kan have betydet færre dødsfald i eksempelvis trafikken.

Eller som Viggo Andreasen siger:

- Vi er ret sikre på, at forklaringen er, at det forventede antal dødsfald i 2022 simpelthen er sat for lavt.

Han peger i den forbindelse på selve modellen.

Lille fejl er blevet skubbet frem måned for måned

Der er nemlig i grafen uge for uge en lille smule flere dødsfald, end man ville regne med ifølge beregningerne.

- Der er ingen pludselige udsving, så det har ikke noget med en epidemi eller en hedebølge at gøre.

Årsagen er ifølge Viggo Andreasen, at metoden for fremskrivning ikke har taget højde for den massive nedlukning af samfundet i 2020 og andre langsigtede ændringer i børnedødeligheden.

Modellen regner altså med, at udviklingen med et lavere antal dødsfald, som man kan se på grafen i blandt andet 2021, fortsætter i 2022. Og det betyder, at modellen forudsætter, at dødeligheden falder jævnt i hele perioden.

- Det vil sige, at der hver uge har været en margin på to til tre procents fejl, som er blevet skubbet frem, forklarer Viggo Andreasen.

Eller sagt på en anden måde:

- I 2020 og 2021 faldt antallet af dødsfald blandt de mindste børn. Det fald fortsatte ikke i 2022, men det tror vores modeller, at det gjorde. Så derfor forventer vi et lavere antal dødsfald, end det vi rent faktisk ser, når vi spørger modellen, forklarer Viggo Andreasen.

Altså: Modellen har sat den lavere dødelighed i 2020 og 2021 som udgangspunkt - baseline - for 2022. Uden at det passer med virkeligheden. Eller for at gentage Viggo Andreasen: Det forventede antal dødsfald for børnene i 2022 er simpelthen sat for lavt.

TV 2 har i 13 dage forgæves forsøgt at få at vide, om der er fejl i den europæiske database, der varetages af SSI. Hverken SSI eller Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI og projektleder for Euromomo, er vendt tilbage på TV 2s mange henvendelser.

Den amerikanske ekspert har før taget fejl

Det er i øvrigt ikke første gang, at den amerikanske ekspert Eric Feigl-Ding – der også har delt grafen på Twitter – har fejlfortolket tal.

I februar i år skrev den amerikanske hjertelæge, at det ikke så godt ud med de danske dødstal, efter Danmark som et af de første lande genåbnede samfundet.

Helt konkret skrev han:

- Min gud. Danske politikere har fuldstændig mistet deres forstand ved at ophæve alle covid-19 restriktioner. Dette er eksponentielle stigninger i dødsfald og ikke tilfælde. Det er, hvad der sker, når et lands ledere lyver for og manipulerer deres egne borgere.

Flere andre prominente eksperter var også på banen, og SSI fik travlt med at oplyse, at der var tale om misinformation på grund af den danske opgørelse over ”død med” og ”død af.” En metode, som SSI i øvrigt planlægger at ændre, når det gælder indlæggelser.

Nogle korrigerede efterfølgende deres tweet, men Eric Feigl-Ding holdt fast, og kaldte retorikken for farlig.

- SSI giver skødesløst ammunition til højreorienterede, der negligerer covid og benægter den, lød beskeden fra Eric Feigl-Ding til TV 2.

Overdødeligheden overstiger både 2020 og 2021

Mens der altså ifølge Viggo Andreasen ikke er overdødelighed blandt børnene, har der generelt set været en overdødelighed i 26 europæiske lande de seneste uger. Og en overdødelighed, der har været højere i 2022 end i de to foregående år, viser tal fra Euromomo også.

Årets samlede overdødelighed har ellers ligget under både 2021 og 2020, men i uge 28 krydsede den linjen for 2021 og i uge 31 for 2020. Først i uge 38 er overdødeligheden igen på niveau med 2021.

Ifølge Viggo Andreasen er årsagen sommerens voldsomme hedebølge i flere europæiske lande – herunder Frankrig, England og Italien.

I Danmark har der denne sommer også været overdødelighed blandt de ældste. Danmark har imidlertid ikke været ramt af en hedebølge, så her er forklaringen ifølge Viggo Andreasen formentlig sommerens bølge med Omikronvarianten B.5.

Statens Serum Institut meldte i august ud, at de coronarelaterede dødsfald blandt de ældre mellem 75 og 84 år lå over det forventede niveau for sommer.

- Denne sommer har vi hverken haft hedebølge eller andre større epidemier. Vi har derfor ikke andre oplagte forklaringer end covid-19, oplyste SSI til TV 2.

I flere lande har der denne sommer været stigende smitte på grund af Omikronvarianten BA.5. I modsætning til mange andre lande fik de ældre i Danmark i løbet af foråret og sommeren ikke en boostervaccine mod coronavirus.

Daniel Bentzon-Ehlers bor i et gammelt betonbyggeri på Amager i København.

Men højhuset, som den 24-årige københavner kalder for hjem, er nu varslet til at blive revet ned i det nye år.

Daniel Bentzon-Ehlers risikerer derfor at blive sendt på gaden, hvis han ikke inden da finder en løsning på sin akutte manglende boligsituation.

På søndagens valgtræf i Odense forsøgte han derfor at råbe politikerne op og spørge dem, hvordan de har tænkt sig at løse den boligmangel og midlertidige boligsituation, flere unge i hovedstaden står overfor.

En boligsituation på lånt tid

For to uger siden gled der en seddel ind under Daniel Bentzon-Ehlers’ hoveddør. ”Din lejekontrakt forlænges ikke,” stod der med bogstaver sort på hvidt foran ham.

- Det pressede mig helt vildt, fortæller Daniel Bentzon-Ehlers til TV 2 ECHO.

Han var ved indflytningen godt klar over, at han kun boede i den gamle betonbygning på lånt tid. Højhuset bærer nemlig tydeligt præg af at være nedslidt ifølge ham selv.

- Forestil dig det gamle DDR i Østberlin. Faldefærdigt og med gråt beton, der nærmest er ved at smuldre.

I forbindelse med indflytningen tidligere på året havde han dog fået at vide, at der først var udsigter til en nedrivning i 2025.

For en ung mand, der er vant til et omskifteligt og hektisk boligmarked i København, gav de tre år derfor på daværende tidspunkt en vis form for stabilitet og tryghed i tilværelsen.

Men på få måneder blev stabiliteten byttet ud med en ny og hektisk boligsituation. Den 24-årige københavner ser nu hen imod en fraflytning allerede 31. december i år.

Og inden da skal han altså helst have fundet noget nyt at bo i.

Prisstigninger presser økonomien

Til daglig læser Daniel Bentzon-Ehlers på IT-Universitetet i København. For at få økonomien til at hænge lidt bedre sammen har han derudover også et studiejob hos ingeniørfirmaet COWI.

- For at have råd til forbrug og mad bliver man jo presset. Især lige nu, hvor priserne bare stiger og stiger, siger Daniel Bentzon-Ehlers om sin økonomiske situation.

Som studerende synes han, at boligmarkedet i København kan være utrolig vanskeligt at komme ind på. Især hvis der ikke blot er tale om korte og midlertidige bolig- eller værelsesløsninger.

- Havde jeg 6000 eller 7000 kroner at bruge på noget, ville det nok ikke være svært at finde noget. Det er det her med, at priserne er så høje, der gør alting så presset.

Daniel Bentzon-Ehlers har i dag skrevet sig op på ventelister til både studieboliger og kollegieværelser i København. Her håber han på at få et tilbud, inden han om et par måneder står uden bolig – og dermed i yderste konsekvens risikerer at ende på gaden.

Couchsurfing – eller hjem til mor

Men der skal alligevel lidt til for, at han havner der.

Som midlertidig løsning fortæller Daniel Bentzon-Ehlers, at han har mulighed for at ”couchsurfe” – hvor man sover på sofaen – hos sine nærmeste venner. Alternativt vil han kunne flytte hjem til sin mor i Hornbæk i Nordsjælland og dermed placere sig selv omkring 50 kilometer fra studiet i København.

- Det er ikke ideelt for mig, fordi transporttiden er så lang. Og så er det bare slet heller ikke ideelt at skulle bo hos sin mor, fortæller den unge københavner.

Ej, det er også forkælet. Du kan flytte til Roskilde.

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Kan du sætte dig ind i, at nogle måske synes, at det er lidt forkælet, når du nu siger, at du har svært ved at finde noget at bo i i København, men samtidig stiller krav til både transporttid, og hvad du gerne vil bo i?

- Jeg ved godt, at jeg stiller krav. Men jeg synes stadig, at det – uanset mine krav – er udfordrende at finde et hvilket som helst værelse i København. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at vi som studerende har mulighed for at bo tæt på vores studie og ikke skal pendle alt for langt, fordi det sociale betyder så meget.

Nu har du jo valgt at studere i København, hvor det er relativt kendt, at boligmarkedet er svært, og huslejepriserne er højere end i resten af landet. Er det ikke præmissen, at det er sådan, det er, og at du ellers må rykke lidt længere væk fra byen i din boligsøgning?

- Jeg synes, at man bør kunne bo tæt på sit studie. Jeg ved, at København er et presset sted, men det er nu engang også der, at rigtig mange uddannelser ligger, siger Daniel Bentzon-Ehlers.

På jagt efter politikerne

Den unge københavner fortæller, at han synes, at det er ærgerligt, at nye byggerier med relativt høj husleje bliver prioriteret i hovedstaden – til fordel for billigere boligløsninger, der imødekommer de mange studerende.

Med TV 2 ECHOs mikrofon i hånden konfronterede Daniel Bentzon-Ehlers på søndagens valgtræf i Odense nogle af de fremmødte politikere med, hvad de har tænkt sig, der skal ske på området.

- Der er jo nogle problemer. Dem, der påstår andet, synes jeg, skulle prøve at tage de studerendes briller på. Det er en af grundene til, at vi har sagt, at alle uddannelser måske ikke skal ligge i København, lød svaret fra Trine Bramsen, der er transportminister og minister for ligestilling fra Socialdemokratiet.

Senere på dagen stødte han ind i Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti, der gav udtryk for, at hun som tidligere socialminister fik et indblik i, hvor svært det kan være at finde en bolig til de hjemløse, der blandt andet er i hovedstaden.

- I Københavns Kommune bygger man store familielejligheder, og det har unge studerende ikke en chance for at komme i nærheden af. Så skal man have fat i kommunen og få dem til at bygge flere andre boliger, sagde Mai Mercado (K)

- Ej, det er også forkælet

Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti gav Daniel Bentzon-Ehlers ret i, at de få og dyre ungdomsboliger i København er et problem.

- Vi stiller i dag krav til, at 25 procent af byggerierne skal være leje- eller andelsboliger. Det vil vi gerne have skruet op til 33 procent, fortalte Pia Olsen Dyhr (SF) til den unge københavner.

I flere af politikernes svar på søndagens valgtræf gik bestemte og konkrete råd til den unge studerende igen. De lidt forskellige variationer fra politikerne lød: "Søg lidt længere ud" eller "flyt til Odense".

Daniel Bentzon-Ehlers gav dog samtidig udtryk for, at han helst vil finde en bolig, der ligger maksimalt seks kilometer fra studiet.

- Ej, det er også forkælet. Du kan flytte til Roskilde. Det tager en halv time, og du kan læse i toget, lød svaret prompte fra Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Medicinalvirksomheden AstraZeneca og forskere ved University of Oxford opgiver et projekt om at udvikle en vaccine mod covid-19 i form af en næsespray.

Det skriver det svenske tidsskrift Läkemedelsvärlden ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Årsagen er, at effekten af næsespray-vaccinen er for dårlig. Således giver vaccinen ikke et pålideligt antistofsvar i slimhinderne. Den giver heller ikke et stærkt systemisk immunsvar i de kliniske studier, der er blevet gennemført.

Effekten er dermed for dårlig til at kunne forsvare at videreudvikle næsespray-vaccinen, konkluderer forskerne.

Stort potentiale

AstraZenecas eksisterende covid-19-vaccine gives ved en indsprøjtning. Den går under navnet Vaxzevria.

Forskere over hele verden har store forhåbninger til næsespray-vacciner mod coronavirus. Metoden menes potentielt at kunne forhindre smitte og ikke kun sygdom.

Modsat en indsprøjtning kan en næsespray fremkalde et immunsvar direkte i luftvejene, hvor virusset trænger ind i kroppen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Derudover er metoden mindre smertefuld og lettere at håndtere end indsprøjtninger.

Kina og Indien godkender

Både Kina og Indien har for nylig godkendt covid-19-vacciner, der gives gennem luftvejene.

I september godkendte Indiens sundhedsminister Bharat Biotechs covid-19-vaccine i næsesprayform. Samtidig godkendte kinesiske myndigheder en covid-19-vaccine i inhalator-form.

Ifølge Reuters er AstraZenecas næsespray blevet skrinlagt, fordi de indledende test på mennesker ikke har givet den ønskede beskyttelse.

- Næsesprayen fungerede ikke så godt i dette studie, som vi havde håbet, siger Sandy Douglas, der har stået i spidsen for studiet på Jenner Institute på Oxford University.

Hun tilføjer, at forskerne stadig ser covid-19-vacciner i form af næsespray som en lovende mulighed.

En fejl på en tomatsuppes ingrediensliste kostede Slagteren Suensonsvej i Frederikshavn en bøde på 40.000 kroner, da Fødevarestyrelsen kom på visit.

Slagteren havde skrevet, at suppens boller indeholdt mel. Men ordet 'mel' stod med små bogstaver, og af hensyn til allergikere skal det stå med store - altså 'MEL'.

Det virker disproportionalt med så voldsom en bødestraf

Rasmus Prehn (S), fødevareminister

Også Østerport Slagter i Ikast er blevet bedt om at hoste op med 40.000 kroner, da de ligeledes fik besøg af fødevarekontrollanterne.

Slagteren havde skrevet, at de hjemmelavede frikadeller, der lå i køledisken, indeholdt æg. Med små bogstaver. Det har TV Midt Vest beskrevet.

Bøderne på 40.000 kroner skyldes, at både mel og æg er såkaldte allergener. Ingredienser, som mange er allergiske overfor skal fremgå af en ingrediensliste på en sådan måde, at det skiller sig ud fra resten af teksten. Det kan være med store bogstaver eller fed skrift.

- Alle, der går ud og handler, har jo travlt, og det skal gå stærkt, og man skal have mulighed for meget, meget hurtigt at kunne identificere, hvad der er i fødevarerne, siger Anne Holm Hansen, der er administrerende direktør for Astma-Allergi Danmark.

S og V: Ude af kontrol og proportioner

Selvom fødevareminister Rasmus Prehn (S) er bevidst om vigtigheden i at informere korrekt om allergener, så forstår han ikke, at Fødevarestyrelsens hammer er faldet så tungt, som det er tilfældet hos de to slagtere.

- Selvfølgelig skal der være styr på fødevaresikkerheden, og selvfølgelig skal der informeres om allergener, men det skal også være sådan, at især hvis det er førstegangstilfælde, at hammeren ikke falder første gang, og man skal kunne få en venlig henstilling i stedet, siger Rasmus Prehn til TV 2.

- Det virker disproportionalt med så voldsom en bødestraf.

Og Erling Bonnesen, der er fødevareordfører for Venstre stemmer i:

- Det er jo helt grotesk og fuldstændig ude af kontrol. Det er det rene kontrolhysteri.

Fødevarestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2.

Styrelsen har dog sendt et skriftligt svar til TV 2 Nord 10. september, hvor det lyder, at reglerne for tydelig mærkning af allergener er indført, fordi det kan få fatale konsekvenser for en allergiker at spise mad, der indeholder allergener.

Kan ende i en livstruende situation

Men en skrivefejl på en ingrediensliste kan betyde liv eller død for en allergiker.

Det siger Rebecca Borberg, der er mor til en dreng med jordnøddeallergi, til TV 2 Nord i kølvandet på de to omdiskuterede sager.

Hvis eksempelvis mel- eller ægallergikere overser ingredienserne skrevet med små bogstaver på ingredienslisten, så kan det ikke bare være farligt – det kan være livsfarligt, mener Rebecca Borberg.

Hendes søn har jordnøddeallergi, og hvis det ikke fremgår klart på en ingrediensliste, at varen indeholder netop jordnødder, så kan det ende i en "livstruende" situation, fordi sønnens luftveje kan blive blokeret og hans blodtryk falde, forklarer hun.

Derfor er reglen om, at allergener skal skrives med store bogstaver, vigtig.

- Der er mange, der bare tager sådan en liste for givet. Men så er der os, der er nødt til at vende hvert et ord, for at det ikke går galt. Ingredienslister kan være lange og meget uoverskuelige. Den her regel ensretter mærkningen af et allergen, så alle nemmere kan orientere sig, siger hun.

Tager sagen i retten

Teksten på Østerport Slagters frikadeller er nu blevet rettet, så der står æg med store bogstaver. Men slagterens indehaver, Lene Hammer Larsen, har ingen planer om blot at punge ud. Hun vil tage sagen i retten sammen med landsforeningen Danske Slagtermestre.

- Det er et voldsomt beløb i forhold til, hvad det er, vi har lavet. Der er jo ikke sket nogen skade. Der er ingen syge. Vi kæmper med strømregninger og alt muligt andet i forvejen, siger hun.

Reglerne er jo sat i verden for at beskytte allergikerne. Bør man ikke slå hårdt ned på sådan en som dig, når du bryder reglerne?

- Jo, men hvis de nu sagde, at vi skulle få det rettet, og de så kom igen, og vi ikke havde gjort det, så var det jo, fordi vi ikke ville det, og så kunne de slå ned på det.

I Frederikshavn har indehaveren af Slagteren Suensonsvej, Dorte Carlsen, nu helt fjernet ingredienslisten på deres tomatsuppe med boller. Derfor skal kunderne fremover henvende sig til personalet for at få at vide, hvad varerne indeholder.