Journalist bar rundt på alt sit affald i fem dage – én vane ændrede han straks

En regnponcho, en rulle tape og en anderledes mission.

TV 2 Echos vært satte sig for at undersøge sit eget affald for at blive klogere på, hvordan affald påvirker klimaet, og hvad man kan gøre for at minimere sit affald.

Derfor besluttede han, at han ville bære sit eget affald i fem dage. Bogstaveligt talt.

Det ville han gøre ved at klistre alt sit skrald fast på sig selv med tape.

- Jeg havde læst, at danskerne er blandt de værste i Europa, når det kommer til at producere affald, så jeg blev nysgerrig på mit eget forbrug, fortæller Carl-Johan Zinckernagel.

Tænker ikke så meget på klima og forbrug

Carl-Johan Zinckernagel ser sig selv som en ganske almindelig dansk 29-årig.

Han er hverken sundhedsfreak eller klimaforkæmper.

Han har et job, spiser en del takeaway, ryger cigaretter og kan godt lide at drikke en øl med sine venner.

Han tænker ”ikke specielt meget” over sit forbrug eller klimaet.

Han sorterer sit skrald, slukker lyset efter sig, spiser ikke kød hver dag og foretrækker tog frem for fly.

Hvis det altså lige passer.

Danmark er blandt de lande i Europa, der producerer allermest skrald per indbygger. Selvom der kan være forskelle i, hvordan mængden af skrald opgøres, ændrer det ikke på tendensen.

En gennemsnitsdansker står for at smide 845 kilo husholdningsaffald ud om året. Gennemsnittet for Europa er 505 kilo per indbygger.

Tre kaffekopper på ponchoen

På dag et laver Carl-Johan Zinckernagel sin morgenkaffe i et glas og tømmer den sidste sjat fra en mælkekarton deri.

Første stykke skrald – en mælkekarton – skal på ponchoen.

Til kaffen ryger han en cigaret, og mens han putter skoddet i den tomme cigaretpakke på sin poncho, spekulerer han på, hvordan han kommer til at lugte om en uges tid.

Da han kommer ind på arbejde, går han som sædvanlig hen til kaffeautomaten. Han tager et papkrus, en pose med sukker og en rørepind.

Tre stykker skrald til regnskabet.

Allerede i løbet af den første dag bliver Carl-Johan Zinckernagel opmærksom på sit forbrug af kaffekopper.

Tre styk klistrer han på ponchoen i løbet af én arbejdsdag. Dertil kommer sukkerposerne og rørepindene hver gang.

- Jeg har faktisk aldrig tænkt over før, at alle kaffekopperne måske ikke er nødvendige, siger Carl-Johan Zinckernagel.

Til et møde på arbejde får han udleveret nogle papirer, og i Netto skal han tage imod en bon for at bippe sig ud af selvbetjeningskassen.

Klokken 23 ryger han dagens sidste cigaret. Skod nummer 15 til regnskabet.

Affald har en lang kæde bag sig

De følgende dage klistrer Carl-Johan Zinckernagel tandpastatube, konservesdåse og takeawayemballage på sig.

Han drikker tunge flaskeøl med venner og spiller tennis med skraldet daskende mod kroppen.

Det begynder at blive lidt tungt og besværligt, og Carl-Johan Zinckernagel begynder at spekulere på, hvor meget han egentlig belaster klimaet med sit skrald.

Derfor opsøger han Thomas Budde Christensen på Roskilde Universitet.

Han forsker i bæredygtighed og reduktion af affald.

Ifølge Thomas Budde Christensen er det vanskeligt at opgøre præcist, hvor stor en klimapåvirkning vores affald har. Der er flere faktorer i spil, der kan have negativ indflydelse på klimaet og på naturens ressourcer.

For at fremstille en vare – eksempelvis den plasticbøtte med karrypastasalat, som Carl-Johan Zinckernagel har dinglende på sin mave – bliver der brugt en masse ressourcer og emballage undervejs i produktionen.

- Den mængde affald, man får ud i husholdningerne, repræsenterer jo kun en meget lille del af alle de ressourcer, som dit forbrug er et udtryk for, forklarer Thomas Budde Christensen.

Vores forbrug og dermed også vores affald tærer også på naturens ressourcer.

- Hele den måde, vi forbruger og producerer på, er en udfordring, siger Thomas Budde Christensen.

Hvis udviklingen i vores forbrug, befolkningstilvæksten og den voksende middelklasse globalt set fortsætter, vil vi løbe tør for ressourcer til at producere nye varer, lyder det fra forskeren.

Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på vores forbrug. Og samtidig er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at indsamle og genanvende affald, så det kan bruges igen i nye produkter.

To vigtige roller for forbrugeren

Men kan man så overhovedet gøre en forskel som forbruger, spørger Carl-Johan Zinckernagel.

Og det kan man. Til dels i hvert fald, svarer Thomas Budde Christensen.

For en del af ansvaret hviler på producenter, detailkæde og affaldssektor.

Han peger på især to vigtige roller for den almindelige dansker.

For det første skal man være omhyggelig med at affaldssortere, så vores affald kan blive indsamlet og genanvendt i nye produkter.

For det andet kan man købe ind på en måde, der signalerer til producenterne og detailkæderne, at man ikke ønsker unødig emballage og vægter minimal klimabelastning højt.

Sammensat emballage

Thomas Budde Christensen råder også til, at man tænker over typen og mængden af emballage, når man handler.

Det er eksempelvis meget nemmere for affaldssektoren at genanvende et stykke ren, klar plastik i et nyt produkt, end det er at genanvende emballage, der består af flere forskellige slags materiale.

Carl-Johan Zinckernagel er inspireret til at ændre nogle vaner, men også lidt modløs over sin beskedne indflydelse på den store affaldsligning, da han forlader Roskilde Universitet.

Det er dag fem, og affaldet på hans poncho knitrer og dingler og er begyndt at tynge lidt.

Han beslutter at gå en tur ud i Københavns gader og tale med folk om, hvordan de forholder sig til deres skrald.

Folk sender lange og undrende blikke efter den høje affaldsbeklædte skikkelse. Nogle stiller ham spørgsmål.

- De fleste siger, at de prøver at affaldssortere. Men ellers er der også mange, der ligesom jeg synes, at det er svært at fravælge affald og emballage, siger han.

Han smutter ind til en bager, køber en sandwich og takker spontant nej til bagerposen, som ekspedienten automatisk hiver frem.

Det plejer han ellers ikke at gøre.

Næsten halvandet kilo skrald på fem dage

Det er blevet tid til at gøre regnskabet op.

Carl-Johan Zinckernagel har i alt klistret 1480 gram affald på sin poncho.

Det er blandt andet løbet op i 8 kaffekopper, 80 cigaretskodder og 3 øldåser.

Ud over at blive opmærksom på sin livsstil er Carl-Johan Zinckernagel blevet bevidst om, hvor meget emballage hans forbrug genererer på en lille uge. Han synes selv, at der kom ret meget skrald på dragten på kort tid.

På fem dage vil hver dansker i gennemsnit stå for 11,5 kilo husholdningsaffald. Carl-Johan Zinckernagels eksperiment omfatter ikke madaffald, og hans knap halvandet kilo kan derfor ikke sammenlignes direkte, men hans affaldsforbrug er ifølge Thomas Budde Christensen "umiddelbart ikke så højt".

Men bevidstheden om ens forbrug kan faktisk være en gevinst i sig selv, mener han.

- Jeg tror, at de fleste af os har oplevet at blive opmærksomme på, hvor meget skrald vi producerer, efter at vi har fået de nye skraldespande med mere sortering. Ellers er det jo ikke noget, de fleste tænker ret meget over, siger Thomas Budde Christensen.

Han lægger også mærke til de 80 cigaretskodder, som indeholder plastik, og som er et stykke affald, der meget ofte havner i naturen.

- Det er jo positivt, at han har samlet dem allesammen ind, for i skraldespanden udgør de et meget lille problem, siger Thomas Budde Christensen.

Carl-Johan Zinckernagel har allerede anskaffet sig en termokop, så hans store forbrug af engangskaffekopper kan få en ende.

Grøn partistifter får bødestraf for at gå ind på svinefarm

Da retsmødet begyndte, var det anklagerens overbevisning, at medstifter af Veganerpartiet Henrik Vindfeldt skulle idømmes en fængselsstraf for en forårsdag i 2020 at være trængt ind på en svinefarm på Nordfalster.

Men sådan endte det ikke.

I løbet af det cirka to timer lange retsmøde nåede både anklager, forsvarer og dommeren til enighed om, at der i stedet burde være tale om en bødestraf.

Det fortæller anklager Tina Nielsen, som mødte for anklagemyndigheden til sagen ved Retten i Nykøbing Falster torsdag.

Ville filme grisenes vilkår

Der var nemlig rejst tiltale for, at Henrik Vindfeldt og hans kæreste den 31. marts for to år siden uberettiget var gået ind på en svinebondes grund i Stubbekøbing.

Her ville de filme forholdene for grisene.

De kom dog aldrig ind til produktionsvirksomheden, altså ind til grisene i staldene. Det har både de tiltalte, den forurettede svinebonde og vidner fortalt i sagen.

Og da de ikke kom derind, udsatte de heller ikke dyrene for smittefare, hvilket var en skærpende omstændighed, som kunne ændre det fra en bødesag til at kunne udløse en fængselsstraf.

Derfor er anklager Tina Nielsen tilfreds med udfaldet.

- Det er jeg på baggrund af det, der er kommet frem. Anklagere skal også være objektive. Det er også min opgave, og hvis ikke de har været inde i svinestaldene, mener jeg ikke, det skal udløse en fængselsstraf.

- Så har de ikke udsat svinene for smittefare, siger hun.

Filmede de ansatte

De to tiltalte filmede desuden den pågældende svinebonde og hans ansatte. Dele af den video, som kæresteparret optog den dag i marts, har været vist i retten.

Henrik Vindfeldt og kæresten er før i byretten idømt fængsel 30 dages betinget fængsel i en sag om ulovlig indtrængen på en anden svinefarm ejet af samme bonde.

Den dom har de anket til Østre Landsret, der behandler sagen 8. november.

Veganerpartiet, der var opstillingsberettiget til Folketinget, fusionerede for nylig med et andet grønt parti og fik navnet Grøn Alliance. Siden har det parti sluttet sig til Alternativet.

Henrik Vindfeldt har før oplyst, at han ikke stiller op til folketingsvalget 1. november.

Også en tredje person er nævnt i anklageskriftet, men vedkommende er ikke dansk statsborger, og han bor også i udlandet.

Det har ikke været muligt for anklagemyndigheden at få fat i ham og forkynde ham anklageskriftet. Derfor er hans del af sagen blevet udskilt.

DET SKER I DAG I VALGKAMPEN: Moderaterne præsenterer sundhedsudspil

Godmorgen og velkommen til valgkampens tiende dag.

I dag står den på udspil fra Moderaterne, stor debat om krise i skoler og daginstitutioner og en partilederdebat.

Dette er listen over de planlagte politiske besøg og debatter, men hvis vi har lært noget af i går, hvor tidligere spionchef, Lars Findsen, ud af det blå udgav en eksplosiv ny bog, er det, at listen kun er til inspiration. Læs endelig med her på TV2.dk.

09:00 Mai Villadsen besøger Den Grønne Studenterbevægelse

Efter et kort besøg ved DR's P3 Morgen aflægger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, visit hos Den Grønne Studenterbevægelse, der er en forening af unge klimaaktivister.

Her er hun indtil 09.30.

På dette tidspunkt på den anden side af den politiske andedam gæster Nye Borgerliges Pernille Vermund DR Ultra fra Christiansborg.

09:55 Pia Olsen Dyhr til Børnenes Motionsdag

Spangsbjergskolen Cosmos i Esbjerg danner rammerne for Børnenes Motionsdag, og her vil SF's formand, Pia Olsen Dyhr, deltage. 10.30 lægger hun turen forbi Esbjerg havn og 13.00 Tønder Handels Gymnasium.

10:00 Moderaterne præsenterer sundhedsudspil

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, løfter klokken 10.00 sløret for endnu en del af partiets politik. Denne gang sundhedspolitikken, når partiet fremlægger sit sundhedsudspil.

Det sker på Christiansborg, hvor partiet præsenterer en såkaldt "redningsplan" for sundhedsvæsenet.

12:00 Debat om rekrutteringskrisen i skoler og daginstitutioner

Københavns Professionshøjskole holder i dag den første af tre valgdebatter med fokus på uddannelsesområdet og rekrutteringskrisen i skoler og daginstitutioner. I dag er det i Atriet på Campus Carlsberg, hvor Ida Auken (S), Rosa Lund (EL), Jan E. Jørgensen (V), Laura Lindahl (K) og Klaus Bondam (R) deltager.

16:00 Altinget holder partilederdebat

Det politiske medie Altinget holder partilederdebat i Altingets gård. Dagens debattører er Mai Villadsen (EL), Peter Hummelgaard (S) og Morten Messerschmidt (DF).

Efter fredag har lille dansk ø kun ét barn tilbage, og skolen lukker

Uden for den gule villa fra 1970'erne med udsigt til marker, færgehavn og hav siger Victoria Frederikke Lindhardt og datteren Isabella farvel til kæresten og faren Tim Grønbech.

Med sig har han en lille rullekuffert, en computertaske og et jakkesæt i hånden.

- Farvel skat, råber han til sin datter, der sidder i klapvognen.

Han skal til færgen, der to gange dagligt sejler mod fastlandet, og have “fyldt den sociale kvote op”, fortæller hans kæreste. Hun skubber barnevognen foran sig ned ad grusstien mod hovedvejen på den lille ø Tunø.

Datteren skal hen til den kombinerede vuggestue og børnehave, der ligger i samme bygning som øens skole. Derinde venter øens pædagog.

Motionsdag bliver sidste skoledag

Læreren Theresa Knudsen går i det tilstødende lokale og pakker ting ned. Skolen lukker nemlig efter fredag, og så er det kun pædagog-kollegaen, der har et job.

- Jeg har været her i syv år. Jeg har uddannet mig til lærer for at blive ølærer, så det her er mit ønskejob. Jeg elskede det, siger hun.

Skolens klasselokale bærer stadig tydeligt præg af de elever, der har været der. Men der er ingen børn at spore. Den eneste elev, der er tilbage, er i skole ovre på fastlandet, hvor han flytter permanent over efter ferien.

Efter fredag, der er skolernes motionsdag over hele landet, lukker skolen. Den sidste elev møder op til motionsdagen, men det bliver den sidste dag, hvor skolen er åben.

Derfor er Theresa Knudsen blevet opsagt. Hun skal hjælpe til på skolen i Hou i opsigelsesperioden på fem måneder.

Imens kan hun blive boende i tjenesteboligen, der praktisk talt ligger i Tunø skoles skolegård. Men derefter skal hun finde et andet sted at bo, og det bliver i Jylland, siger hun.

Afvikling frem for udvikling

Victoria Frederikke Lindhardts datter er efter fredag øens eneste barn.

Udover hende og kæresten er de fleste af øens beboere seniorer, siger hun. Fra efter efterårsferien kommer Isabella til at gå i institution et par gange om ugen i Hou.

Om nogle år er hendes datter skoleparat.

- Den umiddelbare plan er, at vi ikke er her til den tid. Hvordan den kommer til at folde sig ud, ved jeg ikke. Hvis der ikke er andre børn og heller ingen skole, er vores tid her overstået, siger hun.

Hende og hendes kæreste driver restauranten Mejeriet og Tunø Røgeri. De flyttede til øen i vinteren 2018.

Tim Grønbech har brugt sine somre i sin barndom på Tunø, og Victoria Frederikke Lindhardt har tidligere arbejdet der i to uger, inden hun flyttede dertil.

Parret så mulighederne i at åbne en restaurant og ville lave events såsom koncerter. Men coronapandemien og øens afhoppere har ramt hårdt.

- I dag ville jeg råde mig selv til at lade være, siger hun og tilføjer, at udviklingen på øen føles mere som afvikling.

Den der hygge forsvinder, når der ikke er nogen børn her fast

Jette Olsen, ejer af øens købmand En ”sorgens dag”

I øens købmand betjener ejer Jette Olsen øens sygeplejerske, der bor der en uge ad gangen hver anden uge.

Jette Olsen ved godt, hvad det kommer til at betyde for øen, at skolen nu lukker og slukker.

- Det er en sorgens dag her på Tunø, at skolen lukker, og det er jo livsnerven, siger hun.

Det er tydeligt, at hun bliver bevæget af emnet. Hun fortæller, at der nu er færre til at pynte juletræet, når den tid kommer.

- Den der hygge forsvinder, når der ikke er nogen børn her fast. Og vi kan allerede mærke det, fortæller Jette Olsen.

Hun har selv haft børn på øen, men hendes yngste er 17 år og holder sabbatår. Fraværet af børnefamilierne og de høje energipriser presser hendes forretning.

De øvrige øboere, der er ældre, kan “leve for minimalt”, siger hun.

Ekspert: Pludselig vender det

Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, mener, at det er for tidligt at tro, at der ikke kommer flere børnefamilier til Tunø.

En færge til storebror-øen Samsø kunne være løsningen. Så kan børn fra øen gå i en større skole der.

- Hvis man ser på samtlige andre boligområder i Danmark, går det op og ned med alderen, siger Pia Heike Johansen og tilføjer:

- Lige pludselig vender det, og så er det børnefamilierne, der flytter ind.

Hun mener ikke, at det nødvendigvis er en skole, der er afgørende for, om børnefamilier vælger at flytte til eller fra.

Det er derimod infrastrukturen, lyder det.

Og her føler købmandsejeren, at folketingspolitikerne glemmer øerne.

- Livet på småøerne er slet ikke tænkt ind, der er vi for lille en gruppe. Det ville være fint, hvis de tænkte på, at der skal være lige tilgang med transportmuligheder, om du bor på en ø eller på fastlandet, siger hun.

Der er i øvrigt heller ingen valgplakater at finde i byen.

Ugentligt lægebesøg

Victoria Frederikke Lindhardt laver en sutteflaske til sin datter en times tid efter, at hun har afleveret hende i institutionen, der ligger omtrent 100 meter fra hendes hoveddør.

Øen har besøg af en læge en gang om ugen, og datteren skal vaccineres mod hepatitis A og B. Familien skal nemlig til Thailand næste år.

- Hvis det her sted ikke skal dø, og der stadig skal komme turister, kræver det hænder, og det går hele vejen rundt fra færger til skolen og flere boliger, siger hun.

Hun er pessimistisk omkring udsigten til, at der skulle komme børnefamilier, der bosætter sig på øen permanent inden for det næste års tid.

- Men de skal være hjerteligt velkomne.

For nu har skolen sidste dag fredag.

Og når lærer Theresa Knudsen løber øen rundt til skolernes motionsdag med skolens sidste elev, flager øboerne for halv stang.

I Herning står folk i kø for madvarer til under en krone – og på landsplan lurer samme tendens

Niårige Annabell Thornvig Jensen gør lynhurtigt kål på sin nyindkøbte kakaobrik, så den krøller sig sammen om sugerøret.

Men det gør ikke så meget. For den kostede kun én krone, og i indkøbsposen foran hende venter flere lækkerier, som hendes mor netop har købt til langt under prisen i supermarkederne.

- Jeg er alenemor til tre og har altid tænkt meget over at spare. Men prisstigningerne det seneste stykke tid har da givet mig et ekstra skub, siger 40-årige Lonnie Thornvig Jensen.

Mens valgkampsklare politikere igen og igen spørges til, hvad de vil gøre for at hjælpe trængte danskere med økonomien – ja, så er indbyggere i Herning begyndt at tage sagen i egen hånd.

Står i kø op til fire timer

TV 2 møder Lonnie Thornvig Jensen og hendes datter ved butikken Mad til Herning i et afsides kvarter i den midtjyske by.

Her åbner frivillige mandag, onsdag og fredag dørene for at sælge varer tæt på sidste salgsdato, som lokale butikker ikke selv har kunnet sælge.

Her kan du høre, hvad Annabell og hendes mor har fået for 46 kroner:

Priserne lyder eksempelvis på tre kroner for en pose bagerbrød og 50 øre for æbler, og det har længe lokket især mange ukrainske flygtninge til.

Men på det seneste er også flere helt almindelige danske borgere begyndt at stille sig i køerne, som nogle dage tager form op til fire timer inden, at butikken åbner klokken 15.00.

- Mange kan jo mærke, at det er blevet dyrt for pengepungen at handle, forklarer den frivillige Susanne Madsen, mens hun sorterer store, saftige appelsiner i butikken.

Flere og flere kunder

For at undgå den værste tumult har de frivillige lavet et system, så de, der kommer tidligst, får først adgang til butikken og de mange billige varer.

Kunderne holder derfor indbyrdes styr på, hvornår de er ankommet, og får så udleveret et nummer ti minutter inden åbningstid.

De har meget frugt, jeg godt kan lide, som jeg ellers ikke må få

Niårige Annabell Thornvig Jensen

Da TV 2 er på besøg, er der i alt 38 kunder igennem biksen i de to timers åbningstid, og de seneste uger har besøgstallene været støt opadgående.

Samtidig har der den seneste måned været i alt 30,5 procent flere kunder end samme periode sidste år.

En uges mad til fire for 250 kroner

Flere kunder fortæller til TV 2, at de er begyndt at handle i butikken for at få budgettet til at hænge sammen.

- Alting er jo blevet dyrt. Forhåbentlig kan det hjælpe med at få pengene til at slå til, lyder det eksempelvis fra en midaldrende herre, der er troppet op for første gang.

Hos 32-årige Linette Hansen kan det da også tydeligt mærkes, hvis butikken af den ene eller anden grund har lukket.

For så er det ”altså lige før, at pengene ikke rækker”, siger hun og fortæller, at hun i mange uger lykkedes med at holde madbudgettet på omkring 250 kroner i sin familie på fire.

Hun er rengøringsassistent og har brugt butikken i flere måneder. Men på det seneste er økonomien blevet "mere og mere stram”.

- Jeg vil nødig brokke mig, for mange har det nok værre. Men det begynder da at gøre lidt ondt, siger hun.

Kyllingepølser er steget til 15,95

Seneste inflationstal fra Danmarks Statisk viser, at fødevarer er den varegruppe, der har taget det største prishop i det seneste år.

Hele 15,3 procent er kategorien vokset, og blandt andet derfor er politikere begyndt at foreslå, om man skulle sænke afgifter på fødevarer.

Vi har aldrig stået i en situation, hvor vi så hurtigt kommer af med vores mad

Heidi Boye, landechef i Too good to go

I køen foran butikken har mange da også helt styr på, hvilken himmelflugt diverse yndlingsvarer har været på.

- Kyllingepølser er jo for eksempel steget fra 9,95 til 15,95 kroner, siger svejseren Claus Martin Boock, der mener, at det har stor betydning for budgettet at handle i Mad til Herning:

- Nu bruger jeg 800 kroner på benzin om måneden, og det er ikke længe siden, at jeg brugte 400. Det kan man mærke.

Efterspørgsel "eksploderet" på Too good to go

Kigger man på landsplan, tyder det da også på, at danskerne generelt er blevet noget mere prisbevidste.

I hvert fald fortæller landechefen i Too good to go, Heidi Boye, at efterspørgslen på tjenesten, hvor man kan købe usolgt mad i "lykkeposer" fra diverse restauranter, bagere og supermarkeder, er ”eksploderet”.

- Det begyndte for alvor at tage fart i februar, men september har været helt vanvittig, siger hun.

Eksempelvis steg antallet af produktvisninger i appen med en million i september og ramte derfor fire millioner.

- Vores udbud i appen kan faktisk ikke følge med. Rigtig mange brugere må gå forgæves, fordi alt bliver revet væk, siger hun.

Størstedelen af poserne ligger i ”meget få minutter”, før de bliver solgt, forklarer hun.

- Det gælder i hele landet, og vi har aldrig stået i en situation, hvor vi så hurtigt kommer af med vores mad, siger Heidi Boye.

Køber frugt, der ellers ikke er råd til

Ved butikken Mad til Herning er der da heller ingen grubler forbundet med at købe madvarer, der hastigt nærmer sig sidste salgsdato, har et par brune pletter eller er en smule deforme.

- De har meget frugt, jeg godt kan lide, som jeg ellers ikke må få, siger eksempelvis den niårige Annabell Thornvig Jensen med den krøllede kakao i hånden og suppleres af sin mor:

- Hun elsker blandt andet passionsfrugt, men de koster fire kroner i Rema 1000. Det er altså for dyrt. Her kostede de 50 øre i sidste uge. Så fik hun syv, siger Lonnie Thornvig Jensen.

Hun var direktør, da sønnens psykiater prikkede hende på skulderen: – Det var smertefuldt at se mig selv i min søn

Hun kan tydeligt genkalde sig følelsen fra dengang, der tikkede beskeder ind på forældreintra. Det gav altid den samme knugende fornemmelse i maven.

Anne Kirstine Riemanns søn havde engang taget kvælertag på en klassekammerat. Han havde også sparket en lærer i maven.

Reaktionerne kom, når han blev presset og ked af det. Og beskederne fra skolen var efterhånden en ikke ubetydelig stressfaktor for familien.

Det var ikke kun, fordi hun som mor skulle håndtere situationerne, men fordi det vækkede minder om hendes egen skoletid.

- Jeg kan huske præcis den følelse i kroppen, og det er så ubehageligt, siger Anne Kirstine Riemann i TV 2-dokumentaren 'Min skjulte smerte', der sendes torsdag aften på TV 2.

Diagnoserne fik skuldrene til at sænke sig

I dag får hun ikke længere den slags beskeder fra sønnens skole. Efter fire år i en almindelig folkeskole blev han flyttet til en specialskole. En udredning i psykiatrien viste, at han havde både adhd og autisme.

I forlængelse af sønnens udredning opfordrede psykiateren også Anne Kirstine Riemann til at blive undersøgt for uopdagede lidelser.

Og det viste sig, at hun havde præcis de samme diagnoser. Noget, hun i forvejen havde en mistanke om, fordi hun kunne genkende sig selv som barn i sin søn.

- Det var faktisk ret smertefuldt, for det var hårdt at være barn, også for mig.

På det tidspunkt arbejdede hun som direktør i den familieejede virksomhed Riemann, hvor hun var leder for 50 ansatte.

- Mine skuldre faldt ligesom på plads på en helt ny måde. I så mange år har jeg følt mig mærkelig eller anderledes, men jeg var bare autist, siger Anne Kirstine Riemann.

Succesen bag facaden

Anne Kristine Riemann er uddannet jurist, har en MBA fra Columbia i New York og taler seks sprog flydende.

I 17 år drev hun den familieejede virksomhed Riemann, som hun for fem år siden solgte til den norske koncern Orkla.

Virksomheden Riemann solgte blandt andet solcreme. De var de første på det danske marked, der producerede solcreme med høj faktor.

Salget bragte hendes samlede formue op på et trecifret millionbeløb.

Drivkraften til hendes succes kommer ifølge hende selv blandt andet fra modgang og hån i skolegården.

Anne Kirstine Riemann var et anderledes barn. Hun følte sig mærkelig. Og hun var et nemt mobbeoffer, fordi hun – ligesom sin store søn – var udadreagerende og slog, når hun blev presset.

- Det har ikke været deres intention at være plageånder i det omfang, de var, det ved jeg med sikkerhed, for så onde er børn ikke. Men det var frygteligt, siger Anne Kirstine Riemann.

Derfor blev hendes mål at være "dygtigere end sine plageånder", og det blev hendes hævn.

Hun har igennem det meste af sit liv haft behov for at vise, at hun trods modstand nok skulle klare sig.

- Jeg vil gerne rejse mig op og sige: Se, det kan godt lade sig gøre at have succes. Ikke bare på trods af diagnoserne, men også på grund af de styrker, der er at finde i dem, siger Anne Kirstine Riemann.

På den måde ønsker hun at give børn som sine egne og deres klassekammerater håb og drømme, lyder det.

Hun har et ønske om, at vi taler endnu mere om styrkerne. At vi på sigt kan betragte nogle diagnoser som et anderledes tankesæt fremfor en lidelse.

- Problemet er, at de bliver klassificeret som psykiske handikaps. Jeg kan rigtig godt lide den der tanke med, at man skal kalde det et alternativt styresystem – er du en Android-telefon, eller er du en iPhone? Vi kan rigtig mange af de samme ting. Nogle af os gør det bare på en måde, siger hun.

Går igen i tre generationer

Anne Kirstine Riemann har i dag tre sønner, der alle er diagnosticeret med autisme og adhd. Den ældste har siden udredningen også fået konstateret OCD.

Ifølge Psykiatrifonden er det ikke atypisk, at man i familier ser den samme diagnose gå i arv. Det fortæller Torsten Bjørn Jacobsen, der er speciallæge i psykiatri og direktør i organisationen.

- Arvelige faktorer spiller en stor rolle i psykiske lidelser. Nogle diagnoser er mere arvelige end andre, men hvis én i familien har en psykisk lidelse, er der meget stor risiko for, at andre i familien også vil få det, siger han.

Anne Kirstine Riemanns mor valgte også at blive udredt i kølvandet på de andre.

Det viste sig i den forbindelse, at hun også havde autisme. Diagnoserne går dermed igen i tre generationer.

Børn skal have den rette hjælp i tide

Alle Anne Kirstine Riemanns børn går i dag på en specialskole for autister. De er, som mange andre børn med diagnoser, udfordret på forskellige parametre. Alligevel er de overordnet i trivsel og klarer sig godt.

Men udredningen og hjælpen til andre børn i lignende situationer halter mange steder i landet.

Antallet af børn, der har været i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien, er steget med mere end 50 procent siden 2009. Og nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun fire ud af ti børn og unge bliver undersøgt og udredt inden for den tidsgrænse, der er vedtaget ved lov.

Anne Kirstine Riemann betalte selv for et privat udredningsforløb. Både fordi det går hurtigere, men også for ikke at belaste et i forvejen belastet system.

- Jeg bliver så vred på de her menneskers vegne, for vi kæmper for vores unger. Og de kan blive fantastiske, kæmpesucceser. Tænk på alle de store virksomheder skabt af neurodivergerende individer, tænk, hvad det er for nogle talenter, vi går glip af ved ikke at løfte de her børn op. Det er dybt forkasteligt, siger Anne Kirstine Riemann.

Du kan se hele Anne Kirstine Riemanns historie i 'Min skjulte smerte' på TV 2 PLAY.

VALGDØGNET: Spionchef sender anklager mod Trine Bramsen i ny bog

Der er landet en potentiel bombe midt i valgkampen.

Sådan beskriver TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, dagens største historie i samtlige danske medier om, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen udgiver en bog.

Bogen har titlen 'Spionchefen – erindringer fra celle 18', og af den fremgår blandt andet, at Statsministeriet ifølge Findsen har været inde over sagen mod ham, ligesom han anklager tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager.

Og på den potentielle bombe kan jeg byde velkommen til torsdagens udgave af 'Valgdøgnet', hvor du kan få et overblik over dagens vigtigste historier i valgkampen.

Vi lægger ud med en scene i Lars Findsens bog, hvor Trine Bramsen ifølge den tidligere chef hjemsendte ham af politiske årsager. Ifølge Findsen sagde han til Trine Bramsen:

- Hvis du fjerner den øverste ledelse i tjenesten umiddelbart før tilsynets kritik, vil alle tro, at FE har gjort noget forkert, og at der er grundlag for kritikken. Og det vil være forkert.

Hvortil Bramsen svarede:

- Jeg er med på, at der ikke er noget at bebrejde hverken FE, din indhentningschef eller dig. Men du har været med så mange år, at du godt ved, at jeg skal kunne tælle til 90.

Bramsen selv har ikke nogen kommentarer til sagen, og hun fik i øvrigt heller ikke hentet brunsvinger ved en bager i Stige, hvor ministeren skulle have fejret brunsvigerens dag. Planerne om at fejre kagen blev droppet kort efter udgivelsen af Findsens bog.

Mens planerne i Trine Bramsens kalender tilsyneladende blev omrokeret, stod der sundhedsudspil på dagsordenen hos Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensens.

Partiet vil med udspillet tilføre en milliard kroner årligt til at nedbringe ventelisterne i det danske sundhedsvæsen. Samtidig vil partiet afsætte 1,5 milliarder kroner årligt til at løfte sundhedsvæsenet.

Også psykiatrien skal løftes, hvis det står til Venstre, og det skal blandt andet ske med hjælp fra fire milliarder kroner ekstra over de næste ti år.

Selvom det hele umiddelbart lyder positivt for det pressede sundhedsvæsen, kommer udspillet formentlig ikke til at flytte ret mange vælgere. Det vurderer politisk kommentator på Berlingske Bent Winther.

Torsdag eftermiddag afholdte TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor eleverne havde mulighed for at stille partilederne spørgsmål.

Og da emnet faldt på, hvem der har ansvaret for at sikre en forbedring af de unges mentale trivsel, delte formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, en personlig beretning.

- Jeg har selv været ramt af stress og angst og være enormt optaget af, hvordan jeg kunne fremstå som en succes, lød det fra politikeren.

Han påpegede, at "vi måske har de forkerte mål som samfund".

- Måske skal målet ikke være at realisere sig selv, få en stor karriere og være succesfuld. Måske skal målet være at leve et meningsfuldt liv, hvor man kan gøre en forskel for andre mennesker og have fokus på det, man kan påvirke.

Fra Esbjerg skal vi nu en tur til den lille ø Egholm, som ligger midt i Limfjorden. Det lyder umiddelbart hyggeligt, men hyggen er truet.

Øens beboere er sammen med tusindvis af andre nordjyder gået til kamp mod den firesporede motorvejsforbindelse, der efter planen skal anlægges på øen i 2025.

Modstanderne sætter blandt andet deres lid til den fredede og EU-beskyttede knortegås – en særlig fugl, der spiser ålegræsset på øen, hvilket kan blive påvirket under udgravningen af motorvejsforbindelsen.

Fredag gæster Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, programmet 'Partilederne LIVE', der kører 14 gange under valgkampen, hvor man hver gang kan komme tæt på en partileder.

Programmet med Siddique sendes fredag klokken 18.25 på TV 2.

Desuden afholdes den årlige kulturnat i København og på Frederiksberg, hvor nysgerrige danskere blandt andet kan besøge Christiansborg og møde partierne.

Det var alt for dagens 'Valgdøgnet'. Rigtig god aften til alle.

Demonstration vækker opsigt kort før historisk møde i Beijing

Det kinesiske sikkerhedspoliti og censurapparat er i højeste beredskab forud for en historisk vigtig partikongres, der starter på søndag i hovedstaden, Beijing.

Alle regeringskritiske røster bliver fjernet fra internettet, og der er politi overalt omkring Den Himmelske Freds Plads og Folkets Store Hal, hvor mødet foregår.

Det er i praksis næsten umuligt at protestere i dagens Kina. Ikke desto mindre lykkedes det torsdag en modig mand at placere to bannere på en bro over den tredje ringvej i den nordvestlige del af Beijing.

På det ene stod der:

- Ingen covid-test, vi vil spise. Ingen restriktioner, vi vil have frihed. Ingen løgne, vi vil have anstændighed. Ingen kulturrevolution, vi vil have reformer. Ingen ledere, vi vil stemme. Hvis vi ikke er slaver, kan vi være borgere.

På det andet banner opfordrede manden sine medborgere til at strejke fra skole og arbejde, samt at ”fjerne diktator og landsforræder Xi Jinping”.

Videoer delt på sociale medier viser, at der også steg en tyk røg op fra broen, og at manden råbte slogans i en megafon.

Strøget af censuren

Der gik ikke mange minutter, før de mange overvågningskameraer alarmerede myndighederne, som hurtigt fik stoppet protesten.

BBC’s udsendte var til stede kort efter og kunne konstatere, at alle spor var slettet, men at der stadig var politi i området.

Røgen skulle sandsynligvis sørge for at tiltrække opmærksomhed mod de to bannere, hvilket også ses på videoerne på Twitter. Men på kinesiske sociale medier kommer der intet om dagens hændelse frem, når man søger på broens navn.

På internettet var de ulovlige ord øjeblikkeligt blevet fanget i censuren, og det er sandsynligvis årsagen til, at den modige mand brugte håndtegnede bannere.

Det er et klassisk propagandaværktøj i Kina, som stadig er flittigt anvendt af kommunistpartiet.

Ukendt person

Der er ingen tilgængelige informationer om, hvem manden var, og hvad der er blevet af ham. Men den slags aktivisme ender som regel med en dom for at forstyrre den offentlige orden eller at true den nationale sikkerhed.

Kinas leder, Xi Jinping, har øget kontrollen over civilsamfundet, siden han kom til magten i 2012, og han har kørt sig selv i stilling til at tage endnu en periode på fem år i forbindelse med partikongressen.

Det er et brud på normen i kommunistpartiet, hvor lederne normalt sidder i to perioder af fem år. Således vurderes Xi Jinping til at være den mest magtfulde leder siden Mao.

Hård coronastrategi

Det er helt almindeligt, at stemningen i hovedstaden bliver anspændt forud for vigtige politiske møder. Men denne gang er der også frygten for coronavirus at tage højde for.

Det betyder, at myndighederne i den seneste uge har indkapslet Beijing og gjort det meget vanskeligt at rejse ind til hovedstaden, selv hvis man bor der.

Selv pakkepost strander ved bygrænsen.

Xi Jinping holder fast i sin strategi om nultolerance overfor corona, selvom de fleste lande i verden i dag lever med virus. Det skyldes blandt andet, at de ældste kinesere endnu ikke er færdigvaccineret, og at man ikke har fået opbygget flokimmunitet.

Resultatet er, at Kinas økonomi skranter, og millioner af mennesker i det store land er ramt af sporadiske nedlukninger og er underlagt hyppige tests og sundhedskoder for at kunne færdes i samfundet.