Det er ikke kun priserne på fødevarer, der er steget. Også antallet af butikstyverier har været i vækst.

De seneste tre måneder er der ifølge tal fra Rigspolitiet således blevet begået 25 procent flere tyverier i butikkerne sammenlignet med sidste år.

Det har fået blandt andre uddeler Jesper Hansen til at skærpe opmærksomheden i SuperBrugsen i Otterup.

Han ærgrer sig over stigningen, som er sket siden sommer.

- Vi kan se, at der er begyndt at forsvinde lidt varer.

- Det er pisseirriterende

Det er især de dyrere dagligvarer, som tyveknægtene har smag for. For eksempel oksemørbrad, men der forsvinder også varer, som har overrasket uddeleren.

- Ved et tilfælde opdagede vi, at vi manglede nogle af de store stykker ost.

Men overraskelserne stopper ikke der. Også barbergrej er åbenbart i høj kurs.

- Vi oplever, at æskerne bliver tømt, så indholdet er væk, fortæller han.

Tyverierne frustrerer Jesper Hansen så meget, at han må trække på de ucharmerende gloser.

- Det er pisseirriterende.

Han understreger, at hans medarbejdere sætter en ære i at fylde op og have varer på hylderne.

- Vi har stolthed bag det hele. Så når der kommer nogle og spolerer det, bliver vi pisseirriterede, slår Jesper Hansen fast.

Høje priser, mere tyveri

De forhøjede fødevarepriser frister nogle kunder til at begå tyveri. Det viser forskning udført af forskningsprofessor i kriminologi Lars Højgaard Andersen.

Jesper Hansen har dog valgt at gøre livet surt for tyvene. De varer, som er populære hos tyvene, fjernes ganske enkelt fra æskerne.

Desuden pakkes det dyre kød væk, når slagterpersonalet har fri.

- De tager meget af det dyre kød ind og sørger dermed for, at vi ikke får stjålet noget i de sene timer, hvor problemet typisk er.

Han ved godt, at langt de fleste kunder stadig betaler for deres dagligvarer, og han ønsker derfor heller ikke at pege fingre ad nogen.

- Vi går ikke rundt og tror, at alle folk stjæler. Klart størstedelen af vores kunder er jo ærlige mennesker, siger Jesper Hansen.

- Men vi skal være opmærksomme på den lille del, som er uærlige.

Det er ikke kun dagligvarer, der bliver stjålet mere af i øjeblikket. Også træpiller til fyret, brændstof til biler og brænde til brændeovnen er i høj kurs hos de langfingrede.

Mens priserne herhjemme fortsætter med at stige, er udviklingen samlet set vendt i USA.

Her begyndte prisstigningerne nemlig allerede at tabe fart i juli, hvor inflationen lå på 8,5 procent sammenlignet med året før.

Og nu viser dugfriske tal fra US Bureau of Labor Statistics, at den amerikanske inflation fortsatte nedad for tredje måned i træk til 8,2 procent i september.

Inflationen i USA er stadig skræmmende høj

Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank

Til gengæld er kerneinflationen, hvor man ser bort fra priserne på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steget med 0,6 procentpoint.

Ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen skyldes det, at USA langt fra er lige så hårdt ramt af høje gas- og benzinpriser, som vi er i Europa.

- I USA er det altså den underlæggende inflation i samfundet, der trækker op. Og det betyder, at det er så absolut nødvendigt at gøre noget ved det. Derfor er der mange flere renteforhøjelser på vej, især ovenpå sådan et tal som det her.

Højere renter på vej i Danmark

Som verdens største økonomi kan amerikanerne dårligt hoppe, uden at vi i Europa mærker jorden ryste. For eksempel er de danske renter tæt forbundet med den amerikanske centralbanks (FED) renter.

Og spørger man seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel, skal vi forvente stigende renter i USA.

- Inflationen i USA er stadig skræmmende høj, og det får FED til at levere flere store rentehop. Vi venter, at FED hæver renten næste gang 2. november med 0,75 procentpoint - få dage før midtvejsvalget i USA, skriver han i en skriftlig kommentar.

Hos Danske Bank er forventningen ifølge Las Olsen den samme. Derfor skal vi også stadig forvente højere renter herhjemme.

Derudover forventer Las Olsen i lyset af de amerikanske tal også, at den seneste tids uro på aktiemarkeder vil fortsætte.

- Noget af det, der virkelig kunne skabe noget stabilitet, var hvis vi fik tegn på det modsatte, altså at inflationen var ved at falde til ro i USA. Men det har vi så ikke fået, siger han.

I minutterne efter, at inflationstallene blev offentliggjort, faldt det danske C25-indeks med cirka 2 procent.

Dollaren vil blive endnu stærkere

Derudover er det også sandsynligt, at den amerikanske dollar vil fortsætte med at stige i værdi, forudser Las Olsen.

- Det kan være meget fint for danske virksomheder, der eksporterer til USA. Men det betyder også, at det bliver dyrere for os, når vi skal ud i verden, siger han.

Generelt set er der dog flere tegn på, at inflationen er ved at tabe pusten på den anden side af Atlanten, påpeger Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank:

- Men der kommer formentlig til at gå 4-6 måneder, før det for alvor slår igennem ude i butikkerne.

Venstre vil tilføre en milliard kroner årligt specifikt til at nedbringe ventelister i sundhedsvæsenet. Samtidig vil partiet afsætte 1,5 milliarder kroner årligt til at løfte sundhedsvæsenet.

Det oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på et pressemøde torsdag.

- Det er vores skyld som politikere, at vi ikke har formået at skabe et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen. Og det er vores ansvar at gøre noget ved det, siger han.

Andre elementer af sundhedsudspillet involverer at løfte psykiatrien med fire millarder kroner ekstra over de næste ti år, en investering i teknologiudvikling og etablering af en speciallægepraksis i de dele af landet, der har "langt til sygehuset".

Til stede ved pressemødet er også Venstres næstformand, Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, samt partiets politiske ordfører, Sophie Løhde.

Dagens pressemøde, tror jeg ikke, flyttede mange vælgere

Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske Lange ventelister er "ikke i orden"

De lange ventelister på landets hospitaler og sygehuse skyldes i udpræget grad den store mangel på sygeplejersker.

Særligt en udtalt mangel på anæstesi- og operationssygeplejersker på de offentlige sygehuse fremhæves igen og igen som forklaring på, at mange danskere i disse år må vente på – eller helt undvære – de operationer, de har brug for.

- Det rammer den syge, der venter, siger Stephanie Lose på pressemødet.

- Men det rammer også de pårørende. Det er ikke i orden, og det er ikke meningen at man skal vente flere år på en operation.

Netop af den årsag skal den milliard, Venstre årligt vil sætte af til at bekæmpe de lange ventelister, i begyndelsen hovedsageligt gå til at "styrke operationskapaciteten".

Det skal blandt andet ske ved at fastholde mere personale ved at belønne dem med et fastholdelsestillæg og overarbejdstillæg.

Akut samfundsproblem

På pressemødet uddyber partiet også sit ønske om at tilføre psykiatrien fire milliarder kroner ekstra årligt.

De fire milliarder kroner ekstra skal gradvist indfases over de næste ti år og skal blandt andet gå til at "sikre en bedre indsats i forhold til unges mentale trivsel", investere i børne- og ungdomspsykiatrien for at nedbringe de lange ventelister og sørge for at få uddannet markant flere psykiatere i de kommende år.

For vi har et "akut samfundsproblem", mener Sophie Løhde, i psykiatriens tilstand i Danmark.

- For dem, som det hele i sidste ende handler om, er psykiatrien i dag præget af manglende sammenhæng, patienter, der bliver udskrevet for tidligt, fordi de mangler sengepladser, mange års underprioritering af psykiatrien, for dårlig kvalitet og store problemer med at rekruttere og fastholde personale, siger hun.

De psykiatriske afdelinger i hele landet er ramt af en voldsom mangel på psykiatere. En undersøgelse fra Overlægeforeningen har vist, at flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat.

I denne uge udkom Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med en bog om mistrivsel blandt unge. Den er baseret på interviews med godt 2.000 unge fra 16 til 25 år.

Næsten halvdelen – 44 procent – af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.

Kommer ikke til at flytte mange vælgere

'Hospitaler og sundhed' er ifølge en Megafon-undersøgelse for TV 2 og Politiken det, der fylder allermest hos danskerne, når de 1. november skal sætte deres kryds.

Derfor er emnet en "gigantisk politisk kampplads", mener Bent Winther, der er politisk kommentator for Berlingske.

- Mange oplever ventelister og et sundhedssystem, der ikke fungerer. Hvis et parti kan præsentere en overbevisende sundhedsplan, hvor folk kan se sig selv, så er der en del stemmer at hente, siger han.

Venstre evnede dog ifølge den politiske kommentator ikke at præsentere et udspil, der gav mening for den almindelige dansker. Kommunikationen blev for teknisk.

- Dagens pressemøde, tror jeg ikke, flyttede mange vælgere, siger Bent Winther.

Han mener, at Venstre med pressemødet gav vælgerne en fornemmelse af, at de ville gøre noget.

- Men om Venstre kan noget, de andre partier ikke kan, det har jeg svært ved at se, siger Bent Winther.

Et ungt menneske der ikke viser interesse for de ting, som før ville gøre dem glad. Eller en ung der klager over hovedpine eller ondt i maven, og som er mere indadvendt end normalt.

Det er nogle af de ting, man skal lægge særligt mærke til som forældre, hvis man mistænker, at en ung mistrives.

Det fortæller to eksperter i unges mentale helbred til TV 2. Et emne TV 2 sætter fokus på i forbindelse med torsdagens valgtræf i Esbjerg.

Her har de unge i lokalområdet i Esbjerg været med til at bestemme, hvilke emner der skal være i fokus under TV 2s valgtræf. Og netop psykisk mistrivsel blandt unge står højt på listen.

Tallene taler også sit eget klare sprog, når det kommer til unges mistrivsel i Danmark.

'Den nationale sundhedsprofil 2021' viste, at en tredjedel af kvinderne og hver femte mand i alderen 16-24 år, som er den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, har et dårligt mentalt helbred. Lidt mere end hver anden unge kvinde føler sig stresset, og det samme gælder for hver tredje mand.

Ligeledes peger ny forskning fra Aalborg Universitet på, at rammerne for ungdomslivet i Danmark er med til, at flere og flere unge oplever mistrivsel. Blandt andet fordi danske unge i stigende grad oplever følelser af pres, stress og angst.

Men hvordan ved man som forælder eller voksen, at en ung er begyndt at mistrives? Og hvad skal man gøre, for at få den unge i tale?

Det har TV 2 spurgt rådgivningsfaglig konsulent i Børns Vilkår, Mirjam Westh, og national rådgivningschef i organisationen Headspace, Christian Lund, om. De arbejder begge til daglig med børn og unges mentale sundhed.

De påpeger, at det kan være svært at spotte, hvornår en ung mistrives. Blandt andet fordi det er helt normalt for unge at have humørsvingninger, løsrive sig fra familien og ændre sig – særligt i puberteten. Derudover har mange unge i dag den opfattelse, at de bør kunne løse alle deres problemer selv.

Der er dog visse ting, man skal være opmærksom på. Læs mere i listen herunder.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere, og der skal blandt andet diskuteres trivsel. Følg med på TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Angst, depression, søvnløshed og bekymringer for fremtiden er en del af hverdagen for et stigende antal danske unge.

Torsdag sætter TV 2 fokus på problematikken, når der afholdes valgtræf i Esbjerg.

Her har de unge i lokalområdet været med til at bestemme, hvilke emner der skal være i fokus. Og netop psykisk mistrivsel blandt unge står højt på listen.

Fra politisk hold fylder problemet også meget. Det fortæller TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.

- Det er virkelig et emne, der optager politikerne, og der er bred enighed om, at de unges trivsel skal styrkes og prioriteres. Politikerne er dog ikke helt enige om, hvor man skal sætte ind, og hvordan det skal finansieres.

TV 2 har spurgt samtlige 14 opstillingsberettigede partier, hvad deres mærkesag er, når det kommer til at afhjælpe unges mistrivsel.

Det kan du få overblikket over længere nede i artiklen.

Højeste prioritet hos SF og R

Selvom alle partier stempler ind i debatten nu, er børn og unge ikke en lige høj prioritet hos alle.

I forbindelse med udarbejdelsen af TV 2s store overblik over hvad partierne mener, har hvert parti skullet vælge hvilke tre temaer ud af 13 mulige, de prioriterer højst. Her var ”børn og unge” en mulighed.

4 partier ud de 14 har børn og unge i top 3. Det gælder Radikale Venstre og SF, der har børn og unge som prioritet nummer 1, Kristendemokraterne har det nummer 2 og Alternativet som nummer 3.

Læs her, hvad de enkelte partier vil.

Socialdemokratiet

Har ikke svaret.

Venstre

Alt for mange børn og unge mennesker mistrives, og mange har behov for egentlig psykiatrisk behandling. Forebyggelsen skal styrkes og behandlingskapaciteten øges. Får vi regeringsansvaret vil vi genindkalde til forhandlinger om en langsigtet tiårsplan for psykiatrien. Vi vil bruge fire milliarder kroner til at realisere den plan.

Det Konservative Folkeparti

Vi forslår, at der nedsættes en børne- og ungekommission, som skal belyse udviklingen og effekter af børn og unges mistrivsel. Alt for mange unge føler sig stressede og har ondt i livet. Børn og unges trivselsproblemer er mange og komplekse, og der er ingen nemme snuptagsløsninger. Det kræver mange fagligheder at få greb om årsager, forebyggelse, konsekvenser og behandling. Den faglighed ligger politikerne ikke inde med.

Radikale Venstre

Radikale Venstre vil have et nationalt kompromis for børn og unges trivsel. Mistrivslen er et af samfundets mest omfattende og komplekse problemer. Det skal kureres – ikke symptombehandles. Vi skal have en samlet og langsigtet plan, der omfatter alt fra flere lærere og pædagoger og mindre fokus på test og karakterer til massive investeringer i psykiatrien.

Socialistisk Folkeparti

En indsats mod mistrivsel blandt børn og unge er et centralt krav fra SF, hvis partiet skal støtte en Socialdemokratisk regering. SF vil afsætte i alt 39 milliarder til indsatsen. SF vil have en minister for børn og unges trivsel, der blandt andet skal have ansvar for en kommission med eksperter, organisationer, børn og unge, der får til opgave løbende at komme med forslag. SF vil sikre, at minimumsnormeringerne skal gælde i hver eneste institution, der skal være et klasseloft på maksimalt 24 elever, og folkeskolen skal have en frihedspulje. Derudover vil SF indføre en ret til hurtig hjælp for børn, der udviser tegn på mistrivsel samt forkorte ventelisterne til den gratis ret til psykologhjælp for unge markant.

Enhedslisten

Enhedslisten vil øge trivslen blandt børn og unge ved at fjerne karakterer i folkeskolen og det første år på ungdomsuddannelserne, sammen med en række andre tiltag. Vi vil indføre trivselsvejledere på alle ungdomsuddannelser. Vi vil bekæmpe ventelisterne hos psykologer ved at oprette offentlige, regionale psykologklinikker med gratis behandling til unge med angst og depression. Og vi vil gøre op med børnefattigdom. Derudover vil Enhedslisten oprette et ungeråd, hvor almindelige unge sammen med trivselseksperter kan komme med løsninger på trivselskrisen.

Liberal Alliance

Vi politikere skal virkelig passe på, hvad vi lover. Unges trivsel bliver ikke forbedret af, at de bliver mødt med færre forventninger. Det er sundt at præstere, det er sundt at blive god til noget. Men det er ikke sundt at tro, at man skal være perfekt. Ja tak til præstationskultur, nej tak til perfekthedskultur.

Dansk Folkeparti

Børn og unge har brug for at høre til og for at have et solidt fundament at vokse op i. Det skaber vi ved at stå fast på, at der er ting der er gode, sande og værd at kæmpe for. At det vigtigste i livet ikke er at ”skulle udleve sig selv” på lange rejser og i uddannelsessystemet. Men at det vigtigste er at skabe sig en familie, at få et job man er glad for, uanset titel. Derudover skal vi stoppe med at proppe de unge ind på gymnasierne, når de ville klare sig langt bedre som faglærte eller som erhvervsuddannede. Slutteligt skal vi holde fast i de små samfund, hvor man kommer hinanden ved.

Nye Borgerlige

I Nye Borgerlige gik vi til forhandlingerne om psykiatrien med tre punkter. En af dem var at genindføre cand.pæd.psych.-uddannelsen, så vi reelt kan få skolepsykologerne tilbage. Hvis skolerne havde deres egen skolepsykolog, kunne man langt hurtigere sætte ind ved mistrivsel og psykiske udfordringer.

Moderaterne

Vi skal styrke unges ressourcer, så livets krav rammer mindre hårdt. Det gør vi blandt andet ved at gøre det lettere at indgå i fællesskaber, leve sundt og gøre det sværere at blive afhængige af skærme. En anden vej er et løft af grundskolen, så alle børn mødes af en undervisning, der passer til dem, og som er fri for mobning.

Danmarksdemokraterne

Har ikke svaret.

Alternativet

Den største opgave bliver et opgør med præstationsræset i uddannelsessystemet. Det konstant pres på unge mennesker er dybt aflejret i institutionerne og er med til at lægge et meget hårdt pres på de unge mennesker. Alternativet vil blandt andet stoppe testkulturen i folkeskolen, og så skal vi gøre det nemmere at tilbyde senere mødetider på uddannelsesinstitutionerne.

Kristendemokraterne

At sikre nærværende voksne både hjemme, i skoler og på uddannelsessteder så den enkelte unge bliver værdsat, set og hørt, som dem de er i al deres forskellighed og uperfekthed. Det vil sige mere frihed til familierne til at prioritere tid med hinanden, mere frihed til at skabe en skole og uddannelse hvor der er fokus på trivsel hos både unge og medarbejdere, let tilgængelighed til at tale med en voksen før problemerne vokser sig alt for store, gode forbilleder der viser det uperfekte og giver plads til at fejle fremfor at fremme konkurrenceræset og perfekthedskulturen.

Frie Grønne

Det er særligt tempo og præstationspres, der spænder ben for unges trivsel. Derfor er en væsentlig løsning at indføre evalueringssamtaler i alle uddannelsesled i stedet for karakterer og droppe alle illusioner om hurtig fremdrift (drop fremdriftsreformen). Frie Grønne vil desuden tilføre PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) flere ressourcer til det forebyggende arbejde, så vi netop har øget fokus på mistrivsel allerede fra grundskolen.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere, og der skal blandt andet diskuteres trivsel. Følg med på TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Venstre vil tilføre psykiatrien fire milliarder kroner ekstra over de næste ti år.

Det oplyser partiets politiske ordfører, Sophie Løhde (V), til TV 2.

Samtidig kritiserer hun i heftige vendinger den psykiatri-aftale, Venstre selv skrev under på i september.

- Den lille psykiatriaftale, der blev lavet fem minutter i valgkamp, forslår som en skrædder et vist sted, siger hun og påpeger, at finansieringen i psykiatriaftalen fra september ifølge hende kun rækker til to år.

- Vi ville aldrig nogensinde have gjort det politisk, hvis det havde handlet om mennesker med kræft, og vi kan ikke være bekendt at behandle psykiatrien så dårligt, siger hun.

Et svigt af psykiatrien

De ekstra milliarder er en del af Venstres nye sundhedsudspil, som de vil præsentere på et pressemøde onsdag.

Udspillet er baseret på et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der indeholder 37 anbefalinger. Venstre ønsker i deres sundhedsudspil at følge hvert enkelt punkt.

Det samme oplæg fra Sundhedsstyrelsen udgjorde tilbage i september også det faglige grundlag for regeringens udspil til en tiårsplan for psykiatrien - dog uden at alle 37 punkter indgik i planen. Det udspil udmundede dengang i en bred psykiatriaftale, der blandt andet skulle løfte psykiatriområdet med cirka 500 millioner kroner om året de kommende 10 år.

Allerede dengang kaldte en samlet blå blok aftalen "utilstrækkelig". Og nu gentager Sophie Løhde, at der skal meget mere til for at løfte psykiatrien.

- Jeg synes, det er et kæmpe svigt af psykiatrien, at Socialdemokratiet i sidste valgkamp gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, og så to minutter i valgkamp kommer med finansiering til to år. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor mennesker med psykiske lidelser. Der er intet andet sundhedsområde, som var blevet behandlet på den måde, siger hun.

Hvorfor er I med i aftalen, hvis den er så dårlig?

- En lille aftale er bedre end ingen aftale.

I forhold til kritikken af, at psykiatriaftalen ikke er nok til for alvor at hjælpe den pressede psykiatri, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i september:

- Aftalen skal udbygges. Der står direkte i aftalen, at det her er første skridt. Så skal vi finde ud af sammen med eksperter og organisationer, hvad næste skridt skal være. Men det er et vigtigt første skridt.

Store konsekvenser

Psykiatrien er i disse år presset på ressourcer og behandlingskapacitet, hvilket medfører store konsekvenser for patienterne, der blandt andet oplever at blive afvist i døren eller udskrevet for hurtigt.

Samtidig er de psykiatriske afdelinger i hele landet ramt af en voldsom mangel på psykiatere. En undersøgelse fra Overlægeforeningen har vist, at flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat. Lokalt kan tallet være dobbelt så højt.

Venstre vil med deres sundhedsudspil "sikre en bedre indsats i forhold til unges mentale trivsel", investere i børne- og ungdomspsykiatrien for at nedbringe de lange ventelister og sørge for at få uddannet markant flere psykiatere i de kommende år.

De fire milliarder kroner ekstra til psykiatrien skal gradvist indfases over de næste ti år. Udspillet er ifølge Sophie Løhde fuldt finansieret i Venstres 2030-plan.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Netop psykiatriområdet og mistrivsel blandt unge sættes på dagsordenen, når TV 2 i dag afholder valgmøde i Esbjerg, hvor 13 partiledere og justitsminister Mattias Tesfaye vil debattere emnet. Det kan du følge med i på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 15-19:30 i dag.

Landmænd blev af Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, i en partilederdebat sidste uge kaldt for ’klimahelte.’

En 24-årig landmand, Victor Bach Boran, fortæller omvendt, at han er træt af at blive portrætteret som et ’miljøsvin’ – både i medier og blandt politikere.

Men Michael Minter, programchef hos den grønne tænketank Concito, argumenterer for, at de danske landmænd generelt set hverken er det ene eller det andet.

Den faste malkerutine

Lidt uden for Skjern står den unge landmand, Victor Bach Boran, tidligt op for at passe sit arbejde. Alarmen går hver dag af klokken halv fire, hvorefter arbejdsdagen begynder.

Først står den på malkning af de godt 290 jerseykøer, dernæst skal foderet blandes, hvorefter praktiske opgaver som udmugning i stalden klares.

I løbet af dagen er der derudover indlagt tid til både kaffepauser og en enkelt middagslur eller to.

Den 24-årige landmand er utrolig glad for sit arbejde. Mindre glad bliver han dog, når hans erhverv fremstilles som en af de helt store klimasyndere i Danmark.

- Jeg synes, der bliver langt mellem land og by. Gad vide, om folk i for eksempel København egentlig ved, hvor meget energi der bliver brugt på at producere lige nøjagtig det, de vil spise, siger Victor Bach Boran til TV 2 ECHO.

En stor CO₂-udleder

Landbruget udleder årligt omkring 13 millioner ton CO₂ i Danmark. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i 2021.

- Landbrugets samlede udledning har ligget på stort set samme niveau siden 2015. Det rykker sig ikke rigtig, og det er et problem, vi skal have gjort noget ved, vurderer Michael Minter, programchef hos Concito.

Victor Bach Boran er enig i, at det danske landbrug står for nogle vilde udledningstal. I samme sætning understreger han dog, at landbruget også er et af de største erhverv, der er i Danmark.

- Der er nogle partier, som mener, at landbruget er skyld i det hele. Jeg kan godt se, at der sker en stor udledning, men det er vores fælles ansvar i sidste ende, fortæller den unge landmand.

Klimahelte eller skurke?

Omtalen af de danske landmænd og landbruget herhjemme er dog ikke udelukkende præget af negative vendinger blandt politikere.

Udover at Pernille Vermund i sidste uge kaldte landmændene for 'klimahelte,' kom hun med følgende uddybning:

- Vi producerer fødevarer med et af verdens laveste aftryk per produceret enhed.

Venstres partileder, Jakob Ellemann-Jensen, udtalte samtidig i en statsministerkandidatdebat, at vi i Danmark producerer nogle af "de grønneste fødevarer i verden".

- Vi har en særlig forpligtelse til ikke at skubbe vores fødevareproduktion derhen, hvor det er dårligere for klimaet, dårligere for miljøet og dårligere for dyrene, lød det derudover fra Jakob Ellemann-Jensen.

Men hvordan kan de danske landmænd omtales som begge dele? På den ene side gøres de til klimaskurke. På den anden side hyldes de som foregangsmænd.

På niveau med andre lande

Ifølge Michael Minter fra Concito afhænger det af, hvilke undersøgelser man kigger på. Der findes nemlig en række tilgængelige undersøgelser af klimaaftrykket fra produktion af kød og mælk.

I en undersøgelse rangerer Danmark relativt højt, sammenlignet med andre af verdens lande. Det er dermed et positivt resultat i forhold til klimaaftrykket. I en anden undersøgelse rangerer Danmark dog for eksempel noget lavere.

- Nogle undersøgelser viser ganske vist, at Danmark ligger i den gode ende. Men det er ikke unikt eller langt bedre end andre. Der er en stor gruppe af lande, der også har en klimaeffektiv produktion af blandt andet grise- og mælkeprodukter, lyder svaret fra Michael Minter.

I den seneste opgørelse, som blandt andet Landbrug og Fødevarer henviser til, ligger Danmark nummer 3 ud af i alt 13 lande i forhold til klimaeffektiv mælkeproduktion.

Men tager man højde for usikkerheden i beregningerne ligger Danmark på niveau med blandt andet Holland, New Zealand, Tyskland og USA.

Ingen af mærkaterne passer

Når landmænd som Victor Bach Boran får mærkater som enten ’miljøsvin’ eller ’klimahelt’, er ingen af delene ifølge Michael Minter retvisende.

- Det giver ingen mening at bruge disse udtryk om danske landmænd generelt. Begge udtryk er for stærke og unuancerede, vurderer han.

Michael Minter fortæller, at det er vigtigt at få alle perspektiver med. Kalder man landmændene for ’klimahelte,’ skal det tages i betragtning, at der i virkeligheden ikke er særlig stor forskel på Danmark og andre lande som Holland og Tyskland, vi normalt sammenligner os selv med.

Betegner man omvendt de danske landmænd som klimasyndere, er det vigtigt at huske på, at mange – som Victor Bach Boran – producerer en gængs fødevare, der er stor efterspørgsel på i samfundet.

Uanset hvad handler det store spørgsmål ifølge Michael Minter om, hvordan vi sikrer de nødvendige klimareduktioner i landbruget.

Klimaneutrale i 2050

Tilbage på gården lidt udenfor Skjern er Victor Bach Boran efter en tidlig arbejdsdag, et morgenbord med frisk jerseymælk og en tiltrængt middagslur klar til at malke køerne for anden gang. Det sker typisk mellem klokken halv seks til seks om aftenen.

Drømmen for den unge landmand er en gang at stå med sit helt eget landbrug.

- Vi kan lige så godt gøre det rigtige i Danmark. Vi skal finde ud af at have den her produktion på en klimavenlig måde, fortæller han til TV 2 ECHO om fremtiden for dansk landbrug.

Målsætningen lyder lige nu på, at landbruget skal reducere udledningerne med 55 til 65 procent i 2030. Senest i 2050 skal landbruget og resten af samfundet derudover være klimaneutralt.

- Problemet er, at vi i Danmark har så stor en produktion af animalske fødevarer, der også efterspørges. Vi skal have ændret balancen i retning af meget mere plantebaseret produktion og forbrug, understreger Michael Minter.

Da 21-årige Niels-Christian Nygaard i september blev handelsstudent fra uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg, skete det et par måneder senere end klassekammeraterne.

For vejen til huen på hovedet havde en del flere bump og blev væsentligt hårdere, end Niels-Christian Nygaard havde regnet med, da han satte sig på skolebænken godt tre år tidligere.

- Det er en ret sløret tid for mig, forklarer han.

Det her er Niels-Christians Nygaards historie, som han husker den. For noget af især den sidste del af tiden på uddannelsen står ikke helt knivskarpt i hans erindring.

I 3. g blev han ramt af stress og angstanfald. Og han meldte sig dermed ufrivilligt ind i den stadigt større gruppe af unge, der mistrives.

For Niels-Christian Nygaard viste de første tegn sig i løbet af det tredje og sidste år på skolen.

- Det startede med søvnmangel. Jeg havde en masse tanker, som jeg ikke kunne stoppe. Jeg tænkte, at jeg aldrig blev færdig, at jeg var langt bagud og at jeg nok bare var en belastning for dem, der var tæt på mig, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Allerede dengang forstod han, at hans fysiske symptomer ikke var et godt tegn, men han forsøgte at slå det hen.

- Jeg tænkte, at det nok skulle løse sig, at det nok bare var en kort periode, husker han.

Det går den forkerte vej med trivslen blandt unge

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at det går den forkerte vej med trivslen og den mentale sundhed blandt unge i Danmark.

I denne uge udkom Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’.

Forskningen baserer sig på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en analyse blandt godt 2.000 unge i alderen 16-25 år.

Næsten halvdelen - 44 procent - af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.

Forskningen viser også, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

- De unge fortæller, at de ser og oplever et øget tempo og et øget fokus på præstation i deres liv. I skolen, i fritidslivet, på de sociale medier. Hele vejen rundt om deres liv er der et forhøjet fokus på, at alting går hurtigt, at man skal nå meget og at de skal præstere og være på bestemte måder i mange sammenhænge, siger Noemi Katznelson, der er professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Den nye undersøgelse peger i samme retning, som en lang række tidligere undersøgelser. Blandt andet 'Den nationale sundhedsprofil', som udkommer hvert fjerde år, og er den største undersøgelse af danskernes helbred og sundhed.

Den seneste udgave fra foråret viste blandt andet, at andelen af danskere, der havde en lav score på den mentale helbredsskala, var steget i alle aldersgrupper og blandt både kvinder og mænd. Værst stod det til blandt unge.

Brød fuldstændig sammen

For Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg udviklede de mange nætter med meget lidt eller slet ingen søvn sig til, at han en dag, hvor han var alene hjemme, fik et angstanfald.

- Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg var svimmel og kunne ikke bevæge mig. Vejrtrækningen var helt gal og hjertet kørte bare derudaf, fortæller han om episoden.

Med hjælp fra gode bekendte blev han kørt til psykiatrisk skadestue i Esbjerg, hvor han fik hjælp.

- Det kom som en overraskelse. Jeg har aldrig oplevet pres hjemmefra i forhold til karakterer, og jeg har aldrig haft problemer med vennegrupper. Jeg tænkte, at så svag er jeg ikke, at jeg bliver slået ud af det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han har svært ved at sætte ord på, hvad der helt præcist udløste tankemylder og angstanfald.

- Jeg lyttede måske ikke nok til mig selv. Jeg følte hele tiden, at jeg var bagud i forhold til mine venner, forklarer han.

Et stort og omfattende problem

Noemi Katznelson, der står bag den nyeste forskning, tøver ikke med at kalde problemet omkring de unges mistrivsel for 'stort' og 'omfattende'.

- Jeg tænker, at vi først er i starten af at forstå, hvad det er, vi står med her. Det handler om, at vores liv og rammerne for vores liv - unge og voksne - faktisk er skruet sammen på nogle måder, hvor vi faktisk ikke kan følge med længere, siger Noemi Katznelson og uddyber:

- Der er for højt tempo og for meget, vi skal præstere, levere og gøre hele tiden, og det kan vi faktisk ikke rigtig holde til, siger Noemi Katznelson.

Hun mener, at der skal politisk handling til nu og sammenligner udfordringerne med de unges mistrivsel med klimakrisen, det er en kompleks problemstilling og der skal drejes på mange hjul.

Men hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, vil flere unge mistrives, og de, der allerede har det svært, bliver tabt, lyder hendes advarsel.

- Min opfordring til politikerne er: Lad os stoppe med at snakke om, hvor synd det er for de unge eller hvor meget, de skulle tage sig sammen. Det, vi skal gøre, er, at vi skal kigge på rammerne omkring ungdomslivet og så skal politikerne tage det her seriøst på et andet niveau, mener hun.

- Mine venner vil mig det godt

Niels-Christian Nygaard kom igennem forløbet med støtte fra sin mor og gode kammerater, der alle bakkede ham op.

- Mine tætte kammerater blev der, og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved, hvem der er mine venner, og at de vil mig det godt, siger Niels-Christian Nygaard.

Og så havde han stor hjælp fra en studievejleder på uddannelsen. Hun hjalp ham med at få ro på og få udskudt de afsluttende eksamener.

- Jeg kan ikke sige, om jeg vil blive slået ud af det igen, men jeg tror det ikke. Nu har jeg erfaringer og værktøjer, der kan hjælpe på det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han opfordrer andre unge til at tage sig tid til at træffe de gode beslutninger for dem selv. Selv bruger han nu sin tid på et fuldtidsjob.

- Lige nu har jeg et job, jeg er taknemmelig for. Jeg sparer penge op og får lidt kompetencer, og måske vil jeg læse videre om et år eller to, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere. Følg med på TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Der er så mange børn og unge, der ikke har det godt, at det er en kæmpe udfordring for vores samfund.

Det er lidt ligesom en kæmpe elefant af mistrivsel, som vi skal spise os ind på i små bidder

Pia Olsen Dyhr (SF)

SF vil derfor sætte trivsel på den politiske dagsorden, og det skal behandles med præcis samme alvor som den økonomiske krise, den sikkerhedspolitiske krise og klimakrisen.

For det er det, det er, mener Pia Olsen Dyhr – en decideret "mistrivselskrise", en "potentiel katastrofe":

- Det her er et af SF's hovedkrav til en kommende regering efter valget, for det står jo på niveau med klimakrisen og med inflationen. Vores børn kan ikke vente, siger Pia Olsen Dyhr til TV 2.

Derfor vil SF afsætte 35 milliarder over de kommende otte år frem mod 2030 til indsatser for at bekæmpe mistrivsel.

Eksperter skal udpege løsninger – ikke politikerne

Her og nu vil SF give børn og unge bedre rammer i skoler og daginstitutioner. Derfor foreslår partiet blandt andet minimumsnormeringer i institutioner, et klasseloft på 24 elever i folkeskoleklasser og en såkaldt frihedspulje til folkeskolen.

På den lidt længere bane ønsker SF en kommission, der skal bestå af eksperter, faggrupper og organisationer, som arbejder med børn og unges trivsel. De skal udpege overfor politikerne, hvor der kan sættes ind og hvordan.

Og med det tocifrede milliardbeløb afsat, vil der være penge til at føre kommissionens forslag ud i livet i takt med, at de opstår.

SF har tidligere foreslået en minister for børn og unges mentale trivsel. Det vil ifølge udspillet være denne ministers opgave at sikre den samlede indsats på tværs af folkeskole, daginstitutioner, psykiatri, social- og sundhedsområdet og de andre ministerier.

Advarer mod bred regering

Trivsel bliver altså et af SF's helt store krav til Socialdemokratiet, hvis det er Mette Frederiksen, der kommer til at sidde for bordenden under regeringsforhandlingerne efter valget.

Det varsler Pia Olsen Dyhr allerede nu. Og hun advarer "på det kraftigste" mod en regering henover midten, som den siddende statsminister går til valg på.

- Den advarsel handler ikke mindst om børnene. Der bliver allerede talt vidt og bredt blandt partierne om skattelettelser, og jeg frygter, at børne- og ungedagsorden vil blive fuldstændig glemt. Det hverken kan eller vil vi på nogen måde acceptere, siger Pia Olsen Dyhr.

Psykiatriaftale kommer oveni

De 35 milliarder kroner, SF ønsker at afsætte til at håndtere mistrivselskrisen, skal blandt andet findes i det økonomiske råderum, ligesom de skal komme fra formuebeskatninger, oplyser partiformanden.

Hvor realistisk er det, at I kan finde så mange penge til ét område?

- Jamen, der var mange, der sagde, at det ikke var realistisk at finde 1,8 milliarder kroner til at sikre minimumsnormeringer ude i vores daginstitutioner, men det sikrede vi faktisk, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det er lidt ligesom en kæmpe elefant af mistrivsel, som vi skal spise os ind på i små bidder forskellige steder fra. Derfor siger vi også, at vi udover det her forslag vil have nedsat en kommission, der skal kigge på, om der er noget, vi ikke har været opmærksomme på.

Men der er jo trods alt et godt stykke fra 1,8 milliarder til 35 milliarder, så hvor realistisk mener du rent faktisk, at det her er?

- Det mener jeg rent faktisk er realistisk, og det er også nødvendigt, siger partiformanden, der desuden kalder de unges mistrivsel for "en bombe under fremtidens arbejdsmarked", siger partiformanden.

Antallet af børn og unge, der behandles i psykiatrien, er steget med 50 procent på 10 år, viste Sundhedsstyrelsens psykiatriplan fra januar.

Folketingets partier med undtagelse af Moderaterne indgik for tre uger siden en tiårsaftale om psykiatrien. Aftalen løfter indsatsen i psykiatrien med en halv milliard kroner om året.

De skal blandt andet sikre et bedre tilbud til det stigende antal børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel.

Sabrina Johansen skal møde på sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Aabenraa Kommune omklædt og klar klokken 14.30.

Turen til arbejde behøver ikke at tage mere end en halv time i hendes stærke, tyske BMW med hidsig dødsmetalmusik på anlægget.

Men der er en grænse.

Hun bor i Slesvig lige syd for den dansk-tyske grænse. Og det gør turen til Aabenraa til et dagligt stressmoment.

- Jeg kører altid hjemmefra en halv time for tidligt for at have noget elastik. Nogle gange tager turen en time, nogle gange halvanden. Det er meget uberegneligt, siger hun.

Forklaringen skal findes ved grænseovergangen i Kruså, hvor bilerne skal gennem den danske grænsekontrol.

En ad gangen.

Nogle bliver taget til stikprøvekontrol, men de fleste bliver bare vinket igennem.

Ingen slipper dog for at vente.

Nogle gange kun få minutter, andre gange mere end en time.

Grænsekontrol forlænges løbende

Diskussionen om den danske grænsekontrol har stået på, siden den blev indført i 2016.

Den er siden blevet forlænget med seks måneder ad gangen, mens forskellige trusler udefra har afløst hinanden.

Grænsekontrollen blev indført under indtryk af de store flygtningestrømme, der vandrede op gennem Europa – og også nåede til de danske motorveje.

Så kom kampen mod coronasmitten. Og nu handler det om at bekæmpe terror og kriminalitet.

Da grænsekontrollen senest blev forlænget i maj, begrundede regeringen det over for EU med en vurdering fra Center for Terroranalyse.

I den hedder det, at ”de større flygtningestrømme, der er udløst af krigen i Ukraine, kan blive udnyttet af personer, som udgør en trussel for Danmark”.

Centret nævnte samtidigt, at truslen fra organiserede kriminelle fra Sverige stadig var bekymrende.

Til november skal den forlænges igen.

En omvej uden kontrol

Bare fem minutter efter at Sabrina Johansen har forladt hjemmet i Flensborg og nærmer sig grænseovergangen i Kruså, skal hun vurdere trafikken og tage en rask beslutning.

- Det er så uberegneligt, så jeg er aldrig helt sikker, siger hun.

Er trafikken normal, så bliver hun på hovedvejen op til Kruså og løber risikoen for at holde i kø ved grænseovergangen.

Er det ferietid eller weekend og tæt trafik, så drejer hun vestpå og tager de små veje gennem Ellund og Frøslev Mose.

Det er en omvej, men til gengæld er der ingen grænsekontrol. Og ingen kø.

Her kan hun køre uhindret, og kun to rød-hvide plastikbomme, der står i gruset foran en staldbygning, markerer, at hendes BMW nu kører ind i Danmark.

Små blå skilte i vejkanten tilføjer brugbar information om, at hun nu befinder sig i Aabenraa Kommune og er tæt på cykelrute nummer 19.

For Sabrina Johansen er den idylliske omvej ad en smal skovvej det bedste bevis på, at grænsekontrollen ved de store veje er ”et politisk teater”:

- Der er 11 andre overkørsler, hvor der ikke er kontrol. Jeg er sikker på, at de virkelig kriminelle kender de overkørsler lige så godt, som vi lokale pendlere gør, siger hun.

For, imod eller hensyn til pendlerne

I Sønderjylland er debatten om grænsekontrol ikke kun for eller imod.

Der er også en ekstra vinkel.

Her kan man også være tilhænger af grænsekontrol – men vel at mærke en version der kan gennemføres uden at genere pendlerne, der krydser grænsen dagligt for at passe deres arbejde.

En stor undersøgelse fra 2015 siger, at der hver dag er 14.000 mennesker, der krydser grænsen for at arbejde. Langt de fleste bor i Tyskland og arbejder i Danmark.

Radikale: Fjern den helt

Den radikale folketingskandidat i Aabenraa-kredsen Lasse Skov Ovesen har selv problematikken helt inde på livet som forstander på Frøslev Efterskole, der kun ligger et par kilometer fra grænsen.

- Jeg har flere ansatte, der bor i Tyskland. Turen burde tage dem syv minutter, men nogle gange kan det tage en time, fortæller han.

Han ser kun en reel løsning på det problem – nemlig at afskaffe grænsekontrollen helt.

- Se på andre af Europas lande. For eksempel den åbne grænse mellem Tyskland og Holland. Det fungerer smertefrit. Vores grænsekontrol handler kun om, at de borgerlige partier og Socialdemokratiet kan sige, at ”så gør vi noget”, siger Lasse Skov Ovesen.

Parti nummer ét

For den lokale spidskandidat for Dansk Folkeparti, Peter Kofod, er den fortsatte grænsekontrol til gengæld en mærkesag.

- Dansk Folkeparti er stadig grænsekontrolparti nummer ét, siger han med eftertryk.

Hans store ønske er, at grænsekontrollen bliver gjort permanent, for så kan selve grænseovergangen måske indrettes mere smidigt – for eksempel med flere kørebaner.

Men han vil ikke tage særlige hensyn til de lokale pendlere:

- Det vil være en svækkelse af grænsekontrollen, og det vil jeg ikke være med til. Vi vil stadig have mulighed for at hive en pendler ud til stikprøvekontrol, siger han.

Særlige hensyn til pendlerne

En tredje lokal kandidat, Jan Køpke Christiansen fra Nye Borgerlige, er en overbevist tilhænger af en stærk grænsekontrol.

Men han er klar til at lave særlige regler for pendlerne.

Han forestiller sig teknologisk registrering af pendlernes biler, måske en særlig kørebane reserveret for registrerede og kendte pendlere.

- Hvis man bruger de teknologiske muligheder, så behøver der ikke være noget dilemma mellem en skærpet kontrol over for banditterne og en lempelse over for de pendlere, som vi kender og kan stole på, siger han.

"Et surt ansigt"

Sabrina Johansen er kommet gennem grænsekontrollen og mangler nu kun turen fra Tønder til Aabenraa.

Der har kun været få minutters køkørsel, og det er slet ikke nok til at spolere hendes humør.

- En dag hvor jeg har ventet i kø i 45 minutter, og betjenten så bare vinker mig igennem med en håndbevægelse, så kan jeg godt se meget sur ud, for det er en konstant stressfaktor, at jeg ikke må komme for sent på arbejde, siger hun.

Og så tilføjer hun, at hun godt kan få dårlig samvittighed over at vise den stakkels betjent sådan et surt ansigt:

- Tænk, hvis alle mine patienter var så sure, når jeg kom. De er bare glade for, at der overhovedet kommer nogen, siger hun.