Der har været mange spekulationer forud for denne uges partikongres i Beijing, hvor Kinas nye ledelse skal udpeges.

Men de færreste havde regnet med, at fire ud af syv medlemmer af Politbureauets Stående Komité er skiftet ud, når partiets generalsekretær Xi Jinping søndag præsenterer sit nye hold for den kinesiske befolkning og verdenspressen.

Men det er ikke desto mindre tilfældet, for efter et afsluttende møde lørdag, blev listen over medlemmerne af kommunistpartiets nye Centralkomité med 205 medlemmer præsenteret. Der manglede fire navne - blandt andre Li Keqiang, som er premierminister.

Det betyder, at han er færdig i toppen af kinesisk politik til trods for, at han kun er 67 år.

Aldersgrænsen er normalt 68 år, og derfor er der tale om en tidlig pension, som kan skyldes uenigheder med Xi Jinping.

Uenighed om corona-strategi

Li Keqiang har i det seneste år gentagne gange advaret om de alvorlige økonomiske konsekvenser af Kinas hårde corona-restriktioner, mens Xi Jinping igen og igen har understreget, at det er den rigtige strategi for Kina.

Xi Jinping er 69 år og har siddet på magten siden 2012. Men han fik i 2018 ændret Kinas forfatning, så han kan fortsætte endnu en periode, selvom der er tradition for at sidde højst 10 år på magten.

Xi Jinping bliver vurderet som den mest magtfulde leder siden formand Mao.

Den store udskiftning i toppen af partiet bliver læst som et tegn på, at han ønsker at sætte sit eget hold af yngre ledere, som kan hjælpe ham med at nå sine mål i den næste periode på fem år og måske endnu længere.

Xi Jinping har nemlig en ”kinesisk drøm” om at ”genrejse Kina” til tidligere tiders storhed.

Drama på første række

Kinesisk politik er indbegrebet af uigennemsigtighed, og det er meget sjældent, at offentligheden oplever de magtkampe, der foregår i Kinas kommunistiske parti.

Men på partikongressens sidste dag udspillede der sig pludselig et lille drama på første række.

Kinas tidligere leder 79-årige Hu Jintao blev pludselig eskorteret ud, netop som pressen var inviteret indenfor. Videooptagelser viser, at han strittede imod og virkede lettere forvirret, da han forsøgte at gribe fat i Xi Jinpings papirer på bordet.

Det satte for alvor gang i rygtebørsen. Var det endnu en korruptionssag og endnu et eksempel på udrensning af politiske Xi Jinpings modstandere? Eller fik Hu Jintao pludselig et ildebefindende og havde brug for hjælp til at komme ud?

Det store spørgsmål er, hvorfor det skulle ske for rullende kameraer? Det er ikke sikkert, at offentligheden nogensinde får svar på de spørgsmål.

Den officielle forklaring kom lørdag aften, og her beretter det statslige nyhedsbureau, Xinhua, at Hu Jintaus lidt aparte exit fra kongressen skyldtes helbredsproblemer.

Den aldrende statsmand blev blot eskorteret af sine ansatte til et tilstødende lokale "for at hvile", lyder det.

Kinesiske internetbrugere får dog fortsat intet ud af søge på Hu Jintaos navn på internettet, som er underlagt censur.

Ingen tronfølger kørt i stilling

Det er almindeligt, at tidligere og ofte aldrende ledere deltager i vigtige politiske begivenheder i Kina og stadig har en del indflydelse. Normalt præsenterer Kinas øverste leder sin efterfølger, men Xi Jinping har endnu ikke kørt en tronfølger i stilling.

Medlemmerne af den nye centralkomité mødes for første gang søndag i plenum, hvor de officielt skal godkende Kinas nye ledelse.

Derefter vil Xi Jinping præsentere medlemmerne af Politbureauets Stående Komité, og det vil samtidig stå klart, om han opnår en ny titel som ”formand” eller ”folkets leder”, som der også har været spekulationer om.

Det er kun Kinas øverste ledelse, som bliver udpeget og præsenteret i denne weekend, mens alle de vigtige poster inden for stats- og regeringsapparatet bliver udnævnt i forbindelse med det årlige møde i Kinas parlament til marts.

På en tætbefolket gågade i Aarhus onsdag eftermiddag rakte Alternativets indtil for nylig eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, flyers frem mod de mennesker, der passerede ham.

- Stemmer I grønt? spurgte han.

- Fuck jeres lorteparti, lød det fra en ung kvinde i forbifarten.

Men det havde Torsten Gejl god grund til at trække på skuldrene af.

Langt de fleste forbipasserende greb nemlig smilende en flyer. Flere stoppede op for at sludre. Enkelte ville have selfies med folketingsmedlemmet.

Han smilte selv lidt forlegen – nærmest overrasket over den positive opmærksomhed.

Indtil for nylig blev Alternativet nemlig ikke spået de store chancer for at komme i Folketinget, endsige overleve.

Men i september sluttede de små, ligeledes spærregrænsetruede grønne partier Grøn Alliance og Momentum sig til partiet. Med dem fulgte Alternativets stifter Uffe Elbæk, der i den forbindelse vendte ryggen til sit barn nummer to, Frie Grønne.

Og nu kravler partiet rent faktisk over spærregrænsen i flere målinger, mens andre meningsmålinger spår dem en lille fremgang.

- Man tør næsten ikke sige ordene: at det er muligt at komme ind (i Folketinget, red.). Men man kæmper for det hver dag. Da jeg så den første måling over 2,0, blev jeg meget, meget rørt. Jeg tror ikke, jeg havde forberedt mig på, at det var muligt, sagde Torsten Gejl med blanke øjne.

På hans trøje stod ordet ’HÅB’ i blokbogstaver.

Skandaler og nedture

For et halvt år siden stod Alternativet til at få 0,5 procent af stemmerne – hele halvandet procentpoint fra den berygtede spærregrænse.

Det står i skærende kontrast til partiets første valg i 2015, hvor de mod al forventning bragede ind i Folketinget med ni mandater, hvilket fik daværende formand Uffe Elbæk til at udtale de efterhånden berømte ord: ”Hvor er det crazy, det her!”.

Siden da er partiet langsomt blevet kvalt i egen succes. Hvor Alternativet tilbage i 2015 havde ejerskab over den grønne dagsorden, er det lykkes partiet at udbrede sit budskab i en sådan grad, at resten af venstrefløjens partier nu kappes om at være de grønneste.

Samtidig opstod nye konkurrenter til Alternativet – siden valget i 2019 har både Veganerpartiet (der altså sidenhen blev en del af Grøn Alliance, som nu er en del af Alternativet igen) og Frie Grønne gjort sit indtog på den politiske scene.

Men partiets nedtur skyldes måske hovedsageligt, at partiet tilbage i februar 2020 imploderede i et internt opgør, efter at det kom frem, at partiets daværende politiske leder, Josephine Fock, angiveligt havde overfuset ansatte og partifæller og sågar havde ”rusket” folk.

Det førte til en lang række offentlige skænderier og interne stridigheder mellem støtter og modstandere af Fock, og en en række ansatte og folketingsmedlemmer forlod partiet, der simpelthen nedsmeltede for øjnene af hele landet.

Forhenværende folketingsmedlem fra Alternativet Ulla Sandbæk spåede dengang partiet en ”smertefuld død”, hvis ikke Fock fik sparket.

- Når det har været svært, har folk spurgt: ”Hvordan kan han dog tro på det?”, siger en berørt Torsten Gejl.

- Men jeg har været sikker hele vejen igennem.

Grøn samling og gode aftaler

Onsdag morgen stod den mand, flere politiske analytikere har udnævnt som årsagen til Alternativets fremgang, på Dronning Louises Bro i København.

Uffe Elbæk er efter et par år hos Frie Grønne ifølge ham selv vendt tilbage, hvor han hører til.

- Det er total optur at se, at der er god energi og opmærksomhed omkring Alternativet. Det ser godt ud lige nu, sagde han, mens han viftede med et skilt med udsagnet ’DU ER SMUK’ i partiets neongrønne farver.

Omkring ham delte håbefulde alternativister økologiske gulerødder ud til cyklister på vej mod arbejde.

Ud af deres medbragte højtaler drønede firserhittet ’I’m still standing’.

Og Alternativet står rent faktisk stadig. Der er kommet styr på ledelsen, og partiets forperson hedder nu Franciska Rosenkilde. Det lader til, at der er fuld opbakning til partilinjen.

Det skyldes ifølge Uffe Elbæk blandt andet sin egen hjemkomst.

- Nogle af de gamle kræfter er vendt tilbage, inklusive mig selv, så jeg tror, at man som vælger får indtrykket af, at der nu sker en grøn samling. Og det tror jeg slet ikke, man skal undervurdere den psykologiske effekt af, forklarede han.

Fra gågaden i Aarhus havde Torsten Gejl også andre bud på, hvordan partiet har fået vendt skuden.

- Jeg tror, det skyldes, at vi har været forhandlingsdygtige hele vejen. Operationelle. Har præsteret i Folketinget og været med i en masse gode aftaler, sagde han.

Mindre craziness, mere seriøsitet

Tilbage i 2015 var Alternativet Folketingets svar på en uregerlig teenager med alt, hvad der fulgte med af vilde fester og en ekstremt seksualiseret kultur.

Siden har livet og deres egne dårlige beslutninger givet dem nogle slag med på vejen. Franciska Rosenkilde har slået fast, at fokus fremover skal være på politik og ikke på spas, løjer og sexgynger.

Der var da heller ikke meget craziness tilbage over de syv frivillige, der havde taget opstilling på Dronning Louises bro.

De stod stille og roligt og holdt skilte med politiske budskaber frem. Ingen tog rigtig fat i den vedvarende strøm af cyklister, der passerede dem. Musikken spillede ikke engang særlig højt.

Det handler om at blive set og ikke om at interagere, forklarede en af de frivillige. Han fortæller, at holdet består af ”3-13” frivillige, der tager opstilling samme sted hver morgen fra 7.30-9.

- De skal bare se, at vi stadig er her, siger han.

Måske er Alternativet så småt ved at blive voksne. Folketingsvalget 1. november vil afsløre, om de får lov til at blive det på Christiansborg.

Giorgia Meloni bliver Italiens første kvindelige premierminister efter at have takket ja til den italienske præsidents opfordring til at danne en ny regering.

Det meddeler præsidentkontoret fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, få timer efter at præsident Sergio Mattarella havde indkaldt Meloni og repræsentanter for koalitionspartierne til samtale.

45-årige Meloni er leder af partiet Italiens Brødre, der ligger på den yderste højrefløj.

Ministerpost til Salvini

Partiet blev med 26 procent af stemmerne det største ved valget i Italien 25. september, men vandt ikke stort nok til at kunne danne regering alene.

Italiens Brødre har flertal i parlamentet sammen med et andet parti på højrefløjen, Lega, og tidligere premierminister Silvio Berlusconis konservative parti, Forza Italia.

De to partier fik henholdsvis 9 og 8 procent af stemmerne ved valget for knap en måned siden.

Den nye regering, der bliver nummer 68 i Italien siden 1946, skal efter planen tages i ed lørdag.

I næste uge skal regeringen så godkendes ved tillidsafstemninger i begge parlamentets kamre.

Blandt Melonis ministre finder man den tidligere indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, der er kendt for sin meget stramme politik mod indvandring.

I den kommende regering indtager han posten som minister for infrastruktur.

For NATO og Europa

Ny udenrigsminister bliver Antonio Tajani fra Forza Italia. Tajani er tidligere formand for Europa-Parlamentet og tidligere EU-kommissær.

På posten som økonomiminister finder man en genganger fra tidligere premierminister Mario Draghis regering. Det er Giancarlo Giorgetti, som tidligere var minister for økonomisk udvikling.

Han betragtes som et af de mere moderate og proeuropæiske medlemmer af Lega.

Meloni understregede tidligere på ugen, at hendes kommende regering bliver for Nato og Europa.

- Enhver, der ikke er enig i denne hjørnesten, kan ikke være en del af regeringen, sagde hun.

Berlusconi, som nu er 86 år, har som ventet ikke fået en post i den nye regering. Den tidligere premierminister har i de seneste år haft problemer med helbredet.

Torsdag stod politiske partier i kø for at kritisere omsorgssvigt på et plejehjem i Køge efter nye optagelser fra TV 2, og en række borgerlige partier peger på, at en del af løsningen er flere private plejehjem.

To undersøgelser blandt beboere på plejehjem viser imidlertid, at tilfredsheden er nogenlunde ens på kommunale og private plejehjem. Faktisk en smule højere på de kommunale.

I en national undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i 2021 med stikprøver fra hele landet er 74 procent de på private plejehjem enten "tilfredse" eller "meget tilfredse", mens denne andel er 75,6 procent på de kommunale.

I en stor undersøgelse fra Aarhus Kommune er billedet det samme, fortæller chefkonsulent hos Sundhed og Omsorg Thomas Kaalby Povlsen, som arbejder med undersøgelserne. I Aarhus undersøger man alle plejehjem.

- Tilfredsheden ligger samlet set på samme niveau, uanset om vi kigger på vores 44 offentlige plejehjem, eller om vi kigger på vores seks alternativer (private, selvejende og friplejehjem), siger Thomas Kaalby Povlsen.

88 procent er tilfredse

I den seneste måling fra Aarhus med i alt 1218 ældre erklærer 88 procent på de kommunale plejehjem, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse.

På de seks private plejehjem er tilfredsheden 86 procent. Altså to procentpoint lavere.

Da seks borgerlige partier 6. oktober fremlagde et udspil om frit valg i ældreplejen, lød det, at alle 98 kommuner skal have et friplejehjem.

Begrundelsen fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, var:

- Det er som sagt helt uacceptabelt, at så stor en del af danskerne frygter at komme på plejehjem, når vi kan se, at der er så stor trivsel på vores friplejehjem. Ikke mindst blandt borgerne, men også blandt de ansatte.

Pape fastholder

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fastholder, at han mener, at beboerne er mere tilfredse på friplejehjem, men fremlægger ikke dokumentation.

- Den undersøgelse vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmålstegn ved for at være helt ærlig. Der er en grund til, at der er så mange, der gerne vil på et friplejehjem eller private plejehjem, siger Pape.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, henviser til, at han har set tal for lavere sygefravær blandt ansatte. Og hans oplevelse er en anden.

- Min oplevelse er, at der er et helt andet fokus på beboerne ved friplejehjemmene, end der er ved nogle kommunalt ejede plejehjem. Derfor er det så vigtigt med det frie valg, siger han.

Forskerparret, der var med til at stifte BioNTech, som samarbejdede med Pfizer om at udvikle en vaccine mod COVID-19, har forudsagt, at en kræftvaccine kan være bredt tilgængelig inden for det næste årti. Det skriver Business Insider. “Ja, vi mener, at en kur mod kræft eller en kur, der kan ændre kræftpatienters liv, er i […]

Lizette Sonne fra Ballerup har indtil nu været stemmeberettiget ved ni forskellige valghandlinger. Hver gang er hun troligt troppet op på sit lokale valgsted.

Kun en enkelt gang satte hun ikke et kryds. Det var så vidt hun husker i 2014, da danskerne skulle stemme ja eller nej til at indtræde i EU’s fælles patentdomstol. Her lagde hun i stedet en blank stemme i valgurnen.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad der er op og ned i det her valg. Så det håber jeg, at nogen andre har forstået”. Men det var vigtigt for mig at vise, at jeg ikke var ligeglad med demokratiet. Jeg var bare ubeslutsom, siger Lizette Sonne, der til daglig arbejder med salg og booking.

Men frem mod det kommende valg er noget forandret i hende.

Den 33-årige kvinde har altid været dybt fascineret af dansk politik. De seneste år har dog slået skår i tiltroen til politikkerne, og hun hælder derfor nu til at tage en drastisk konsekvens.

- Den respekt, jeg synes, der ligger i at afgive en stemme, den er jeg ikke sikker på, jeg synes, vores politikere er værd lige nu, siger Lizette Sonne, som er en af de danskere, der i valgkampen har skrevet ind til TV 2 med sin frustration.

Har mistet tilliden

- Helt ærligt, så er jeg optaget af, at jeg ikke længere stoler på det system, jeg blindt har stolet på hele mit liv, skrev hun blandt andet.

Dermed er Lizette Sonne en del af den gruppe på cirka en tredjedel af danskerne, der har mistillid til politikerne.

I en Megafonmåling, som TV 2 og Politiken fik foretaget tidligere på måneden, svarede 33 procent, at de havde "ret lille" eller "meget lille" tillid til danske politikere i almindelighed.

I 2017 var det 40 procent af danskerne, der svarede det samme. Mistilliden er altså generelt blevet mindre de seneste fem år, men findes altså stadig hos cirka en tredjedel af vælgerne – heriblandt Lizette Sonne.

Støjberg tændte op i gløderne

For Lizette Sonne begyndte misfornøjelsen ved dansk politik at sætte sig under den daværende V og VLAK-regering fra 2015-2019.

- Der begynder at være en kamp om, hvem der kan forringe mest over for flygtninge og indvandrere. Det, at vi gradvist gør det mere og mere okay at tale grimmere og grimmere om hinanden, det synes jeg ikke er okay, mener Lizette Sonne.

Hun nævner blandt andet, at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der dengang var medlem af Venstre, fejrede, at regeringen havde gennemført 50 stramninger af udlændingeloven med en ”strammerkage”.

Lizette Sonne understreger, at det ikke handler om politikken, men om faconen. Hun oplever den hårde retorik som populistisk i et bevidst og strategisk forsøg på at trække vælgere til.

Samtidig med Inger Støjbergs ”strammerkage” rullede den såkaldte instrukssag også. Den endte med at koste Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have givet en ulovlig ordre om at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ægtefælle – uden undtagelser.

- Det gør så faktisk, at jeg ved sidste valg skiftede blok og sagde, at det her ville jeg ikke lægge stemme til, lyder det fra Lizette Sonne.

Alt for utilgængelige

Men en ny regering løste ikke Lizette Sonnes problem. Den gjorde det snarere værre.

- Jeg oplever en stigende følelse af, at politikerne uden regning kan lyve og bedrage vælgerne, siger Lizette Sonne og uddyber:

- Hvis vi nu går tilbage til instrukssagen. Der blev Inger Støjberg ved med at sige, at det handlede om at beskytte barnebrude, og at det er forfærdeligt, at der kommer unge mennesker hertil, som er blevet giftet bort. Det tror jeg, vi alle sammen kan blive enige om, men det var jo ikke det, det handlede om, siger Lizette Sonne.

Hun indføjer minksagen som et eksempel på det samme problem.

Her har Socialdemokratiet ofte forklaret, at det handlede om at sikre folkesundheden, da man i november 2020 besluttede at aflive alle mink uden forinden at have sikret den nødvendige lovhjemmel. I begge sager er det dog juraen, der er i centrum, uagtet om man er for eller imod den politiske intention, mener Lizette Sonne, der opfatter det som en bevidst strategi fra politikerne.

- De vil bare gerne beholde magten, koste hvad det vil. Sådan virker det i hvert fald på mig, uddyber hun og tilføjer, at hun samtidig oplever, at politikerne skubber ansvaret fra sig.

- Man gør noget, som juridisk set er ulovligt, og så giver man nogle embedsmænd skylden fremfor selv at tage ansvaret på sig, argumenterer hun.

At politikerne bruger for meget tid på spin og taktik, er ikke en oplevelse, Lizette Sonne står alene med.

Fylder spin for meget?

Ifølge Megafonmålingen er 6 ud af 10 danskere – 59 procent – enten overvejende eller helt uenige i udsagnet: ”Danske politikere bruger mest tid på at løse Danmarks problemer og mindst tid på spin og taktik”.

De mener altså groft sagt, at spin og taktik fylder for meget af politikernes tid i forhold til at få løst de problemer, Danmark står overfor.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kalder det "interessant", at meget politisk engagerede danskere som Lizette Sonne begynder at nære mistillid til politikerne.

- Tidligere har den mest oplagte hypotese været, at dem, der har mistillid til politikerne, er zoomet ud af politik. De har en oplevelse af, at politik ikke er noget for dem, og derfor bruger de ikke tid på det, siger Michael Bang Petersen, der ikke har noget entydigt svar på, hvorfor ellers politisk interesserede vælgere begynder at vende sig mod valghandlingerne.

Han peger dog på en mulig forklaring.

- Vi kan se en tendens til, at folk bliver mindre glade for det parti, de stemmer på. Når du stemmer, så er det i mindre grad et tilvalg af et parti, end det er et fravalg af andre partier. Det kan være et tegn på mindre politisk begejstring fra dem, der rent faktisk deltager, forklarer Michael Bang Petersen, der er bekymret for, at det i yderste konsekvens kan betyde, at færre fremover vil stemme.

For Lizette Sonne handler den manglende lyst til at stemme også om, at hun oplever politikerne som mindre tilgængelige, og at det derfor er sværere at stille dem til ansvar.

Hun nævner eksempelvis coronapressemøderne, hvor der var restriktioner på, hvor mange spørgsmål hver journalist måtte stille. Samtidig oplever hun oftere, at når det kommer til dårlige sager, så har medierne svært ved at få politikerne til at stille op.

- Politikerne bruger Facebook, Instagram, Tiktok, og hvor de nu ellers er til stede, som deres eget envejstalerør, og så undlader de at stille op til interviews. Det kan godt være, at de altid har gjort det, men jeg føler, at det er blevet værre, lyder det fra Lizette Sonne.

Lizette Sonne hælder derfor stadig til ikke at stemme ved det kommende valg, men hun har ikke endegyldigt truffet beslutningen.

- Min storebror sagde engang, at hvis du ikke stemmer, så har du ikke ret til at brokke dig de næste fire år, fortæller hun om sit dilemma.

TV 2 har forelagt Lizette Sonnes kritik for både Socialdemokratiet og Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Ingen af partierne er vendt tilbage med et svar på TV 2s spørgsmål.

Mange vil huske Else Marie Larsen.

Eller bare “90-årige Else”, som landets politikere yndede at kalde hende, når de fortalte om hendes hjerteskærende historie tilbage i 2020.

Else blev uretfærdigt og nedværdigende behandlet, viste TV 2s dokumentar ‘Plejehjemmene bag facaden’ dengang. Hun havde som borger i dette land i slutningen af et langt liv brug for og krav på en værdig ældrepleje. Men fik den ikke.

Hvad der ikke kunne forsvares, kunne forhåbentlig ændres i fremtiden. 1,9 milliarder kroner blev afsat i en stor velfærdsaftale til ældreområdet, og 1000 nye medarbejdere skulle tilføres til ældresektoren.

Alzheimerforeningen: - De bliver udsat for omsorgssvigt

Men i dag udkommer endnu en dokumentar fra TV 2, ‘Opråb fra plejehjemmet’, som viser nye kritisable sager.

Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende

Ansat på Nørremarken Plejehjem om beboer

Nis Peter Nissen er direktør Alzheimerforeningen, han medvirker i dokumentaren, og han forarges over billederne, han bliver vist.

- De bliver udsat for omsorgssvigt. Og vi kan jo se, at vi får mange, mange flere henvendelser om fuldstændig tilsvarende eller værre eksempler på umenneskelig behandling på plejehjemmene, siger han til TV 2.

‘Opråb fra plejehjemmet’ afslører det, som eksperter betegner som omsorgssvigt af ældre beboere på Nørremarken Plejehjem i Køge Kommune.

En journalist fra TV 2 har været ansat på plejehjemmet og har gennem 28 vagter med skjult kamera afdækket svigt af dets beboere, der spænder fra hård tone, magtanvendelse til forsømmelse af basale arbejdsopgaver.

Ældresagen: - Det er sindsoprivende

En episode udspiller sig i dokumentaren en aften, hvor en beboer skal have skiftet sin våde ble, inden hun lægges i seng. Beboerens tøj er smurt ind i afføring, men hun vil ikke have sit tøj af eller i bad.

- Du er bare sær, siger en ansat på plejehjemmet til beboeren.

Beboerens hænder bliver holdt fast, og den ansatte skælder hende ud. Når det til sidst lykkedes at få vasket beboeren, siger den ansatte til TV 2s journalist:

- Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende.

"Et kolossalt politisk svigt"

Administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup fortæller i dokumentaren, at han er bekendt med mange klager “af alle typer”.

- Det er sindsoprivende og uværdigt, og vi bliver bekræftet i mange af de henvendelser, vi får fra pårørende. De fleste på et plejehjem har en demensdiagnose. Mange har diabetes, hjertekarsygdomme, kræft eller andre sygdomme. De er hjælpeløse, når personalet ikke er hos dem. De er fuldstændig i kommunes og personalets vold, og de har ikke en chance for at sige fra, siger han til TV 2:

- Jeg føler, at det er et kolossalt politisk svigt. Personalet, plejehjemslederen, direktøren for omsorg i kommunen, politikerne og borgmesteren – alle de mennesker skal stilles til ansvar.

I 2020 efter første dokumentar var der tilsyneladende en vilje til at få ændret på problemerne, siger Nis Peter Nissen.

I dag må han sande, at det ikke er sket.

- Vi havde et håb, og politikerne inviterede jo til, at man kom med alle mulige gode idéer og råd, men de har jo besluttet sig for at gå videre med dem, der passede ind i deres politiske dagsorden, siger han.

Problemet er blevet større

Ifølge Bjarne Hastrup er der i visse kommuner sket forbedringer, men løftet om gennemgående indgriben og politisk ansvarstagen er ikke blevet overholdt.

Nis Peter Nissen har set en udvikling, men det er den stik modsatte af, hvad man kunne have håbet.

- Vi kunne sammenligne det sidste halvandet år med det halvandet år, der gik forud for den første dokumentar. Ikke nok med, at antallet af henvendelser om umenneskelig behandling og omsorgssvigt er fordoblet – andelen af samtaler om omsorgssvigt er steget fra hver tiende til hver femte, siger han.

Ifølge Alzheimerforeningen lider mellem 75 og 85 procent af landets plejehjemsbeboere af en fremskreden demenssygdom.

- Vi har råbt politikerne op i hovedet, at nu må de gribe ind, og vi har ikke fået nogle konkrete ting på bordet. Vi har i stedet fået nogle løse ender af en foreløbig ældrelovgivning, som vi ikke kan bruge til noget, siger Bjarne Hastrup.

Andre lande lykkedes

Ældre Sagens Bjarne Hastrup mener, at det er på tide at insistere på, at pengene i kommunerne skal øremærkes til fordel for plejehjemsbeboerne.

- Man giver pengene til kommunerne, som har frit valg, om de vil bruge det på ældreområdet eller andre områder. Der er kommuner, der skærer ned på trods af, at de har fået flere penge. Systemet fungerer ikke, siger han.

Og Nis Peter Nissen undrer sig over, at det står så grelt til i Danmark. For problemet er ikke umuligt at løse: Det findes der beviser på.

Sverige, fortæller han, har haft "enorme effekter" med at gå systematisk til værks ved at indsamle data for plejehjemsbeboeres adfærd for at blive klogere på, hvordan personalet bedst sikrer sig, at beboerne er glade, samarbejdsvillige og trygge.

Det har været forsøgt i Danmark, fortæller Nis Peter Nissen, og også her var det en enorm succes.

- Beboere, pårørende, medarbejdere og ledere er glade, og nu er der lavet en pjece, som ligger og samler støv på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi vil foreslå, at man gør det obligatorisk for alle plejehjem at benytte sig af den her metode. Og at man afsætter en halv milliard kroner til at gennemføre det. Det ville have effekt med det samme på plejehjemmene, siger han.

Bjarne Andersen, der er konstitueret velfærdsdirektør i Køge Kommune, som har ansvaret for Nørremarken, siger i dokumentaren, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, men at han "beklager", hvis noget ikke er, som det skal være.

- Helt generelt kan jeg sige, at det er min klare forventning, at støder man på sager, der handler om omsorgssvigt, handler man, siger han.