Sabrina Johansen skal møde på sit arbejde som hjemmesygeplejerske i Aabenraa Kommune omklædt og klar klokken 14.30.
Turen til arbejde behøver ikke at tage mere end en halv time i hendes stærke, tyske BMW med hidsig dødsmetalmusik på anlægget.
Men der er en grænse.
Hun bor i Slesvig lige syd for den dansk-tyske grænse. Og det gør turen til Aabenraa til et dagligt stressmoment.
- Jeg kører altid hjemmefra en halv time for tidligt for at have noget elastik. Nogle gange tager turen en time, nogle gange halvanden. Det er meget uberegneligt, siger hun.
Forklaringen skal findes ved grænseovergangen i Kruså, hvor bilerne skal gennem den danske grænsekontrol.
En ad gangen.
Nogle bliver taget til stikprøvekontrol, men de fleste bliver bare vinket igennem.
Ingen slipper dog for at vente.
Nogle gange kun få minutter, andre gange mere end en time.
Grænsekontrol forlænges løbende
Diskussionen om den danske grænsekontrol har stået på, siden den blev indført i 2016.
Den er siden blevet forlænget med seks måneder ad gangen, mens forskellige trusler udefra har afløst hinanden.
Grænsekontrollen blev indført under indtryk af de store flygtningestrømme, der vandrede op gennem Europa – og også nåede til de danske motorveje.
Så kom kampen mod coronasmitten. Og nu handler det om at bekæmpe terror og kriminalitet.
Da grænsekontrollen senest blev forlænget i maj, begrundede regeringen det over for EU med en vurdering fra Center for Terroranalyse.
I den hedder det, at ”de større flygtningestrømme, der er udløst af krigen i Ukraine, kan blive udnyttet af personer, som udgør en trussel for Danmark”.
Centret nævnte samtidigt, at truslen fra organiserede kriminelle fra Sverige stadig var bekymrende.
Til november skal den forlænges igen.
En omvej uden kontrol
Bare fem minutter efter at Sabrina Johansen har forladt hjemmet i Flensborg og nærmer sig grænseovergangen i Kruså, skal hun vurdere trafikken og tage en rask beslutning.
- Det er så uberegneligt, så jeg er aldrig helt sikker, siger hun.
Er trafikken normal, så bliver hun på hovedvejen op til Kruså og løber risikoen for at holde i kø ved grænseovergangen.
Er det ferietid eller weekend og tæt trafik, så drejer hun vestpå og tager de små veje gennem Ellund og Frøslev Mose.
Det er en omvej, men til gengæld er der ingen grænsekontrol. Og ingen kø.
Her kan hun køre uhindret, og kun to rød-hvide plastikbomme, der står i gruset foran en staldbygning, markerer, at hendes BMW nu kører ind i Danmark.
Små blå skilte i vejkanten tilføjer brugbar information om, at hun nu befinder sig i Aabenraa Kommune og er tæt på cykelrute nummer 19.
For Sabrina Johansen er den idylliske omvej ad en smal skovvej det bedste bevis på, at grænsekontrollen ved de store veje er ”et politisk teater”:
- Der er 11 andre overkørsler, hvor der ikke er kontrol. Jeg er sikker på, at de virkelig kriminelle kender de overkørsler lige så godt, som vi lokale pendlere gør, siger hun.
For, imod eller hensyn til pendlerne
I Sønderjylland er debatten om grænsekontrol ikke kun for eller imod.
Der er også en ekstra vinkel.
Her kan man også være tilhænger af grænsekontrol – men vel at mærke en version der kan gennemføres uden at genere pendlerne, der krydser grænsen dagligt for at passe deres arbejde.
En stor undersøgelse fra 2015 siger, at der hver dag er 14.000 mennesker, der krydser grænsen for at arbejde. Langt de fleste bor i Tyskland og arbejder i Danmark.
Radikale: Fjern den helt
Den radikale folketingskandidat i Aabenraa-kredsen Lasse Skov Ovesen har selv problematikken helt inde på livet som forstander på Frøslev Efterskole, der kun ligger et par kilometer fra grænsen.
- Jeg har flere ansatte, der bor i Tyskland. Turen burde tage dem syv minutter, men nogle gange kan det tage en time, fortæller han.
Han ser kun en reel løsning på det problem – nemlig at afskaffe grænsekontrollen helt.
- Se på andre af Europas lande. For eksempel den åbne grænse mellem Tyskland og Holland. Det fungerer smertefrit. Vores grænsekontrol handler kun om, at de borgerlige partier og Socialdemokratiet kan sige, at ”så gør vi noget”, siger Lasse Skov Ovesen.
Parti nummer ét
For den lokale spidskandidat for Dansk Folkeparti, Peter Kofod, er den fortsatte grænsekontrol til gengæld en mærkesag.
- Dansk Folkeparti er stadig grænsekontrolparti nummer ét, siger han med eftertryk.
Hans store ønske er, at grænsekontrollen bliver gjort permanent, for så kan selve grænseovergangen måske indrettes mere smidigt – for eksempel med flere kørebaner.
Men han vil ikke tage særlige hensyn til de lokale pendlere:
- Det vil være en svækkelse af grænsekontrollen, og det vil jeg ikke være med til. Vi vil stadig have mulighed for at hive en pendler ud til stikprøvekontrol, siger han.
Særlige hensyn til pendlerne
En tredje lokal kandidat, Jan Køpke Christiansen fra Nye Borgerlige, er en overbevist tilhænger af en stærk grænsekontrol.
Men han er klar til at lave særlige regler for pendlerne.
Han forestiller sig teknologisk registrering af pendlernes biler, måske en særlig kørebane reserveret for registrerede og kendte pendlere.
- Hvis man bruger de teknologiske muligheder, så behøver der ikke være noget dilemma mellem en skærpet kontrol over for banditterne og en lempelse over for de pendlere, som vi kender og kan stole på, siger han.
"Et surt ansigt"
Sabrina Johansen er kommet gennem grænsekontrollen og mangler nu kun turen fra Tønder til Aabenraa.
Der har kun været få minutters køkørsel, og det er slet ikke nok til at spolere hendes humør.
- En dag hvor jeg har ventet i kø i 45 minutter, og betjenten så bare vinker mig igennem med en håndbevægelse, så kan jeg godt se meget sur ud, for det er en konstant stressfaktor, at jeg ikke må komme for sent på arbejde, siger hun.
Og så tilføjer hun, at hun godt kan få dårlig samvittighed over at vise den stakkels betjent sådan et surt ansigt:
- Tænk, hvis alle mine patienter var så sure, når jeg kom. De er bare glade for, at der overhovedet kommer nogen, siger hun.