Der var fart på, da Danmark i samarbejde med EU begyndte at hamstre coronavacciner hos diverse udbydere i forbindelse med pandemien.

Det har resulteret i, at de danske vaccinelagre er fyldt med vacciner, som ikke længere kan bruges, fordi de ikke er opdateret til at kunne modstå nye coronavarianter.

På lageret hos Statens Serum Institut (SSI) ligger der i øjeblikket 2,2 millioner coronavacciner, som ikke længere er en del af den danske vaccinationsplan.

Det oplyser seruminstituttet til Ritzau.

Op mod 800 millioner kroner

Yderligere 3,6 millioner coronavacciner fra Pfizer/BioNTech, som kun kan bruges til primærvaccination - altså de to første doser, man får sprøjtet i armen - ligger også og samler støv på SSI's vaccinelager.

Ifølge TV 2 viser EU's kontrakter, hvorigennem Danmark har købt vaccinerne, at de er indkøbt til priser mellem 20 og 135 kroner per dosis. Det kom frem i maj i år.

Dermed ligger prisen på de 5,8 millioner doser på mellem 116 og 783 millioner kroner.

Der er ifølge SSI behov for at have de 3,6 millioner vacciner fra Pfizer/BioNTech liggende, fordi man skal være klar til at vaccinere udenlandske borgere, der kommer til landet, eller borgere, som ikke tidligere er blevet primærvaccineret.

Donerer millioner af doser

Seruminstituttet oplyser, at det ligger inde med mange vacciner, fordi "EU-landene tidligt i epidemien forpligtede sig til at købe dem".

Siden har Danmark forsøgt at donere vaccinerne, som man ikke selv har brug for, til andre lande. I alt er ti millioner doser blevet doneret.

- Danmark arbejder løbende på at finde modtagerlande til de overskydende vacciner, man har kasseret - og vil også fremover komme til at kassere - et stort antal vacciner, efterhånden som holdbarheden udløber, lyder det i et skriftligt svar.

Den danske stat kasserede knap 1,1 million coronavacciner i maj, fordi udløbsdatoen var overskredet. I den forbindelse oplyste SSI, at yderligere fem millioner coronavacciner var i risiko for at blive kasseret hen over sommeren.

Dette skete ikke, da der er mulighed for at flytte vaccinernes udløbsdato, i takt med at man får mere viden om holdbarheden.

Behandlingsgarantien skal sættes ud af kraft. Flere og flere fagfolk stemmer i. Denne gang er det kirurgerne, der siger, at de lange ventelister gør, at nogle patienter er for syge til at operere, når det bliver deres tur.

Behandlingsgarantien suger penge ud af de offentlige hospitaler, da den giver personer, der skal vente en vis rum tid på behandling, ret til at blive behandlet på et privathospital.

Jes Søgaard, der er professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har fulgt danske sygehuse i 42 år som forsker, og han kan ikke huske, at han har set noget lignende.

- Som en af overlægerne sagde på et møde i aftes: "Der er tale om et offentligt sygehusvæsen i frit fald". Og det er der i bogstaveligste forstand, siger han.

Velkommen til valgdøgnet.

Der er gået seks dage, siden tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen udgav sin bog om sagen og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Den har mildest talt taget dagsordenen.

En samlet blå blok holdt onsdag pressemøde foran Kastellet i København om FE-sagen anført af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og konservatives formand, Søren Pape Poulsen. De stillede op og sagde, at de blå partier ville kigge på to spor i forbindelse med sagen:

Det ene handler om konkrete spørgsmål, de borgerlige partier mener, at regeringen skylder svar på. Andet spor er den undersøgelse, som partierne mener skal sættes i gang.

Men pressemødet tog en drejning, da Søren Pape blev spurgt til, om Jakob Ellemann og han selv også vil undersøge Samsam-sagen. Det ønskede de ikke at svare på.

Ahmed Samsam er dansk statsborger og afsoner lige nu en dom i Spanien for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien. Men ifølge flere mediers oplysninger arbejdede han for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Og det var altså Søren Pape, der var justitsminister, da Samsam-sagen udspillede sig.

Der er nu flertal i Folketinget for at få undersøgt Samsam-sagen sammen med resten af FE-sagen.

I Alternativets første udspil under valgkampen vil partiet vende op og ned på Danmarks landbrug. Selv kalder partiet deres landbrug- og fødevareudspil "Et helt andet landbrug" for en "landbrugsrevolution".

Udspillet indeholder tre overordnede målsætninger:

For det første ønsker Alternativet, at vi kun producerer det kød, vi selv kan spise. Ifølge partiet svarer det til en reduktion på 86 procent af vores dyreproduktion, som vil sikre 8,2 millioner tons CO₂-reduktioner.

Alternativet ønsker desuden et 100 procent regenerativt landbrug, hvor naturen ikke bliver udpint. Landbruget skal blandt andet gøres giftfrit.

Udspillet peger også på en udfasning af den konventionelle husdyrproduktion.

Ifølge den politiske leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, er "landbruget en markant medspiller i den grønne omstilling", og derfor kommer de nu med en "ambitiøs" plan for, hvordan man omstiller det konventionelle landbrug til et bæredygtigt landbrug.

2.442.

Så mange sygeplejersker er forsvundet fra landets hospitaler på ét år. Det viser en opgørelse, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har foretaget for DR. Helt præcist var der i maj i år næsten 2500 færre sygeplejersker ansat ved regionerne, end der var et år tidligere.

- Jeg er antiøkolog. Hvis jeg skal tvinges til at blive økolog, så bliver gården sat til salg.

Sådan siger landmanden Rene Rasmussen, der driver et 100 procent konventionelt kvæglandbrug, til TV 2 Østjylland. Men en omlægning til økologi ville for ham betyde, at han må lukke. Han mener desuden heller ikke, at økologisk omlægning ”redder hele verden”, men i stedet risikerer man fødevaremangel.

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, er i Aalborg hele dagen, hvor hun flere steder i byen deler invitationer ud til vejfest om aftenen hos Babelon Forening.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, møder restaurantgæster på Bdr. Price i Herning, hvor der skal diskuteres valg og politisk ståsted under overskriften ”Mad, mennesker og meninger med Lars Løkke Rasmussen”.

Enhedslistens Mai Villadsen står for skud ovre på DR, hvor hun er med i ’Mød partierne’.

Der er stor efterspørgsel efter at blive vaccineret med boosterstikket mod covid-19 og mod influenza.

Det konstaterer Sundhedsstyrelsen, efter at starten på årets vaccinationsindsats begyndte for en måned siden.

- Vi kan se, at på nuværende tidspunkt er over 600.000 borgere over 65 år vaccineret mod både covid-19 og influenza. Det er mere end halvdelen af målgruppen.

- Det er baggrunden for, at vi siger, at det går over al forventning, siger vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen.

Starten på vaccinationsudrulningen gik 15. september på landets plejehjem.

Her har 89 procent af plejehjemsbeboerne taget imod boosterstikket mod covid-19.

Giver travlhed på apoteker

1. oktober blev der åbnet for influenzavaccination af personer på 65 og derover samt for boostervaccination af personer på 50 år og derover.

Også de lidt yngre er kommet godt i gang, når det gælder det ekstra stik mod cororonavirus.

På bare 18 dage har 43 procent af de 50 til 84-årige takket ja til at få boosterstikket, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det giver travlhed på de regionale vaccinationscentre, hos praktiserende læger og apoteker landet over.

- Systemet har jo været sat lidt under pres med den store efterspørgsel. Derfor er der nogle dage, hvor der manglede vacciner hos praktiserende læger blandt andre, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Høje ambitioner

Målet er ifølge vicedirektøren, at 90 til 95 procent i målgrupperne bliver vaccineret mod både covid-19 og influenza i efteråret.

- Vi tillader os at have høje ambitioner, fordi det er gået godt de sidste par år. Nu må vi se, om vi kommer derop, men indtil videre er vi kommet godt i gang, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Det evige spørgsmål er ifølge vicedirektøren, om man rammer rigtigt, når det gælder tidspunktet for vaccination.

Bliver man vaccineret for tidligt, dækker vaccinen måske ikke så godt, hvis epidemien først kommer sidst på vinteren.

Det var for eksempel tilfældet med influenzavirus i år.

- Vurderingen har været, at det er relevant at vaccinere i oktober-november, så det er det, vi gør, med en forventning om, at epidemien kommer i januar.

- Men det ved vi først til den tid, om det også er sådan, det går, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Intelligent kameraovervågning på de danske hospitalet vil kunne aflaste personalet i sundhedsektoren. Eksempelvis vil kameraerne kunne alarmere personalet om patienter, der er faldet, lyder det fra Thomas Jensen, topchef hos Brøndby-virksomheden Milestone Systems.

Tanja Rosengreen tjekker sine notater.

- Minimælk til 5,95. Den koster mindst 13 kroner derhjemme, konstaterer hun og putter en liter mælk i indkøbsvognen.

Hun bevæger sig rundt i et hjørne af den enorme Fakta-butik syv kilometer syd for grænsen og skriver priser ned.

Et omhyggeligt system i notesbogen gør det let for hende at sammenligne priser, ikke bare med prisen i Danmark, men også med priserne i de andre grænsebutikker.

Hjørnet med dagligvarer

Den store grænsebutik bugner af slik, sodavand og alle de andre varer, der kan få danskere til at køre syd for grænsen og overfylde indkøbsvognen.

Men hjørnet, hvor Tanja Rosengreen og familien triller rundt, er fyldt med helt almindelige dagligvarer som mælk, smør og leverpostej.

- Her kan man få en agurk til 5,50. Og 1 kilo løg til 7,99, det ville koste 10 kroner hjemme i Danmark, gennemgår hun.

Hun er kok af profession og mere end almindeligt prisbevidst, når det gælder fødevarer.

I øjeblikket er hun med familien i sommerhus i Aabenraa, og så giver det god mening at køre over grænsen og købe sine dagligvarer her.

Hun konsulterer sine notater og fravælger Nutella. En af de andre grænsebutikker har tilbud på tre glas for 89 kroner og kan dermed tilbyde en anelse lavere kilopris end Fakta.

Så det indkøb får lov at vente.

- Det er lidt en sport. Jeg kan godt lide at spare penge, forklarer hun.

Køber mad syd for grænsen

Den sport er hun ikke ene om.

De store grænsebutikker som Fakta på Industrieweg i Harritslee har oplevet et øget salg af helt almindelige madvarer.

- I den senere tid har vi set en stigning inden for fødevarer. Vi sælger også mange køletasker og køleelementer, og det tager jeg som et udtryk for, at vi også sælger fødevarer til danskere, der ikke kommer lige fra grænseområdet, fortæller Per Boesen, der er salgschef i Fakta i Tyskland.

Det sker samtidigt med, at priserne stiger i Danmark.

Men Per Boesen understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at prisforskellen mellem Danmark og Tyskland er steget.

- Priserne er steget i Danmark, men det er de også i Tyskland. Forskellen er stadigvæk den, der ligger i momsen, siger han.

Forskellig moms

I Tyskland er den generelle moms på 19 procent, men Tyskland har en særlig lav moms på fødevarer på 7 procent.

Til sammenligning har Danmark som det eneste EU-land den samme momssats på alle varer og tjenesteydelser.

Momsen er på 25 procent, og dermed bliver der lagt 18 procentpoint mere moms på de almindelige fødevarer i Danmark end lige syd for grænsen.

Det forklarer hovedparten af den prisforskel, som Tanja Rosengreen kan notere på løg, kartofler og mælk i sin lille notesblok.

Momsen skal ned

Behovet for at gøre noget for de økonomisk trængte danskere har nu gjort den høje danske moms på fødevarer til en del af valgkampen.

Dansk Folkeparti argumenterer for, at en halvering af momsen på fødevarer vil være en god håndsrækning til de mest udsatte danskere:

- Det er et håndtag, som vi kan dreje på i denne spændte situation. Vi vil gerne halvere momsen på fødevarer og i øvrigt også se på momsen på elektricitet og afgiften på benzin. Det vil komme alle til gode, siger Dansk Folkepartis spidskandidat i Sydjylland, Susanne Eilersen.

- Vi køber jo alle ind. Kan man spare lidt på maden, kan man gøre rigtig mange mennesker glade, siger hun.

Målrettet hjælp

Også Kristendemokraterne ønsker at halvere momsen på fødevarer, så den kommer til at ligge på 12-13 procent:

- Det vil være en måde at målrette hjælpen til dem, der har det mest pressede budget. Vi skal alle købe mad, men det fylder mest i budgettet for de udsatte grupper, der har mindst at gøre godt med, siger Marianne Karlsmose, der er partiets landsformand og spidskandidat i Sydjylland.

Hos Socialdemokratiet er fødevareordfører Anders Kronborg, der er opstillet i Esbjerg, mere tøvende:

- Udfordringen er, at vi skal hjælpe dem, der har det hårdest – uden at puste til inflationen. Jeg vil ikke sige, at vi udelukker ideen, men indtil videre er det ikke aktuelt, siger han.

Ikke en løsning for alle

Imens fortsætter Tanja Rosengreen sin egen kamp mod den dyre danske moms.

Men hun erkender, at det ikke er en løsning for alle.

I hendes tilfælde afhænger det for eksempel af, om hun er i sommerhuset i Aabenraa eller hjemme i Hobro.

- Så billigt er det heller ikke. Hvis jeg boede fast i Aabenraa, ville jeg spare noget. Men hvis jeg skal køre oppe fra Hobro – med to timers kørsel i en dieselbil – ville jeg ikke spare penge ved at køre herned, siger hun.

En tallerken med en halvspist tartelet og en endnu urørt står på bordet.

Kniv og gaffel er i "spiseposition", og en glasflaske med Pepsi står foran tallerkenen. Den er ikke drukket færdig. Der sidder ikke nogen på stolen ved bordet.

På et tidspunkt sad der en sygeplejerske, men vedkommende havde ikke tid til at spise færdig.

Billedet har Nadja Lindberg Bonne delt på sin Facebook-profil.

Hun er læge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Hun er kollega til føromtalte sygeplejerske, og i opslaget fortæller hun om de forhold, som hun ser hos sine kolleger.

Der er ikke tid til at spise op. Der er ikke tid til at gå på toilet. Det er den virkelighed, som Nadja Lindberg Bonne oplever på de travle vagter – og det er rygende alvorligt, pointerer hun.

Skrækscenariet er, at sundhedsvæsenet bryder sammen

Nadja Lindberg Bonne, børnelæge, AUH

Opslaget på Facebook er blevet delt mere end 15.000 gange og har fået masser af reaktioner og kommentarer, siden det blev delt fredag.

Dermed er det nået markant længere ud, end Nadja Lindberg Bonne havde troet, da hun satte sig til at skrive det i en pause på sin vagt.

- Jeg skrev opslaget, fordi jeg hyppigere end tidligere oplever sygeplejersker være presset ud over kanten. De har ofte dobbeltvagter, påtvungne vagter og har ikke tid til at spise, forklarer hun.

Frygter at det går galt

Nadja Lindberg Bonne har været læge i ti år. Hun oplever, at problemerne bliver større og større, og hun frygter, det kommer til at gå helt galt.

- Jeg er bekymret for, om det kan fortsætte med at være foreneligt med den patientsikkerhed, som der skal være, hver gang man er patient på et sygehus. Skrækscenariet er, at sundhedsvæsenet bryder sammen, siger hun.

Konkret ser hun allerede nu, at manglen på sygeplejersker på afdelingen går ud over patienter. De når nogle gange ikke at få deres medicin til tiden, og sygeplejesker går grædende hjem fra vagt i frustration over ikke at nå de ting, som de skulle, selvom de har pisket rundt.

- Vi arbejder med syge mennesker, og travlhed er et vilkår i perioder. Vi kan aldrig få et arbejdsmiljø uden travlhed, men det er heller ikke det, vi ønsker eller beder om, siger lægen.

- Vi trives fint med at have travlt og løbe stærkt. Personligt kan jeg sågar få et kick ud af at have travlt og løse det, men når det foregår uproportionelt meget og mere er reglen end undtagelsen, så føler vi os forpligtet til at råbe om hjælp.

Hun mener dog, at patienter stadig kan være helt trygge ved at være på sygehusene, fordi de ansatte er, som de er.

- Selvom vi burde, siger vi ikke fra, fordi vi ved, at det går ud over patienterne. Det er dem, vi er der for, og det er dem, vi holder af at hjælpe.

Skal være mere attraktivt

Opslaget på Facebook er ikke en kritik af hverken sygehuset eller børneafdelingen på AUH, understreger Nadja Lindberg Bonne. Det handler om de rammer, som der er at arbejde under.

- Jeg synes, at problemet er på et politisk niveau og ikke på ledelsesniveau. Altså, man kan jo ikke forvente at få serveret trerettersmenu, hvis man kun har penge til dåsetun og et halvtørt franskbrød, siger hun.

Logisk tænkende mennesker vælger ikke et job med opslidende arbejdsforhold til en løn, de ikke er tilfredse med

Nadja Lindberg Bonne, læge, AUH

Nadja Lindberg Bonne har ikke et svar på, hvordan man forbedrer situationen, men hun er sikker på, at det skal være mere attraktivt at være sygeplejerske.

- Logisk tænkende mennesker vælger ikke et job med opslidende arbejdsforhold til en løn, de ikke er tilfredse med. Det er egentlig ret simpelt, når man ser på det med de briller, siger hun.

Lige nu er situationen dog så grel, mener hun, at der må en storstilet plan og nødløsning til, hvis tingene ikke skal blive værre.

- Det hele skal rystes, hvis du spørger mig. Der skal ske noget. Og det løses ikke isoleret ved at kigge på sygeplejerskerne, konstaterer hun.

I de lande, der har euro som møntfod, lå forbrugerpriserne i september 9,9 procent højere end for et år siden.

Det viser tal fra statistikkontoret Eurostat.

I august var priserne 9,1 procent højere end året før. Det viser, at prisstigningerne, også kaldet inflationen, tager til.

Højeste inflation i 40 år

For hele EU ligger de årlige prisstigninger på 10,9 procent, og det er altså med til at svække forbrugernes købekraft, påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri (DI).

- Europa er ramt af den højeste inflation i mere end 40 år. Inflationen svækker europæernes købekraft og er ved at tage livet af opsvinget i europæisk økonomi.

- De fleste prognoser indeholder meget magre vækstudsigter for det kommende år, siger han i en skriftlig kommentar.

Inflationen ser værst ud i Baltikum, hvor den ligger over 20 procent i både Letland, Estland og Litauen.

- Den høje inflation hærger overalt i Europa. 18 lande i EU kæmper nu med to-cifrede inflationsrater, konstaterer Allan Sørensen.

Det svarer til to tredjedele af de 27 EU-medlemslande.

Rammer en økonomisk motor

Det er fortsat de stigende energipriser og fødevarepriser, som driver inflationen. Det fremgår af Eurostats opgørelse.

Energipriserne og fødevarepriserne er i eurolandene steget henholdsvis 41 og 11,8 procent over det seneste år.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom ved Arbejdernes Landsbank, er der dog lys forude. Priserne på blandt andet fødevarer og energi er således faldet siden de værste pristoppe, og derfor tror han at inflationen kan have toppet eller være tæt på toppen:

- Der er flere forskellige ting, der tyder på, at vi godt kan begynde at se ind i en vending. Men det ændrer ikke på, at vi ser enormt store inflationstal i øjeblikket, og hvis du havde spurgt mig for et halvt eller et helt år siden havde jeg ikke forestillet mig en inflation på 10 procent, siger Jeppe Juul Borre til TV 2.

Alligevel forventer cheføkonomen ikke, at konsekvenserne af den høje inflation forsvinder med det samme. De høje priser rammer nemlig europærerne på pengepungen, og det betyder at privatforbruget bliver kørt ned.

- Vi får færre penge at bruge, så det påvirker privatforbruget, og privatforbruget fylder en enormt stor del af den europæiske økonomi og dermed er det også definerende for væksten.

For at få inflationen under kontrol, bliver Den Europæisk Centralbank (ECB) i Frankfurt derfor også nødt til at hæve sine renter yderligere, vurderer Jeppe Juul Borre. Samme pointe har Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv:

- Vi venter, at ECB vil hæve renten med yderligere 0,75 procentpoint ved det næste pengepolitiske møde i oktober.