Tanja Rosengreen tjekker sine notater.
- Minimælk til 5,95. Den koster mindst 13 kroner derhjemme, konstaterer hun og putter en liter mælk i indkøbsvognen.
Hun bevæger sig rundt i et hjørne af den enorme Fakta-butik syv kilometer syd for grænsen og skriver priser ned.
Et omhyggeligt system i notesbogen gør det let for hende at sammenligne priser, ikke bare med prisen i Danmark, men også med priserne i de andre grænsebutikker.
Hjørnet med dagligvarer
Den store grænsebutik bugner af slik, sodavand og alle de andre varer, der kan få danskere til at køre syd for grænsen og overfylde indkøbsvognen.
Men hjørnet, hvor Tanja Rosengreen og familien triller rundt, er fyldt med helt almindelige dagligvarer som mælk, smør og leverpostej.
- Her kan man få en agurk til 5,50. Og 1 kilo løg til 7,99, det ville koste 10 kroner hjemme i Danmark, gennemgår hun.
Hun er kok af profession og mere end almindeligt prisbevidst, når det gælder fødevarer.
I øjeblikket er hun med familien i sommerhus i Aabenraa, og så giver det god mening at køre over grænsen og købe sine dagligvarer her.
Hun konsulterer sine notater og fravælger Nutella. En af de andre grænsebutikker har tilbud på tre glas for 89 kroner og kan dermed tilbyde en anelse lavere kilopris end Fakta.
Så det indkøb får lov at vente.
- Det er lidt en sport. Jeg kan godt lide at spare penge, forklarer hun.
Køber mad syd for grænsen
Den sport er hun ikke ene om.
De store grænsebutikker som Fakta på Industrieweg i Harritslee har oplevet et øget salg af helt almindelige madvarer.
- I den senere tid har vi set en stigning inden for fødevarer. Vi sælger også mange køletasker og køleelementer, og det tager jeg som et udtryk for, at vi også sælger fødevarer til danskere, der ikke kommer lige fra grænseområdet, fortæller Per Boesen, der er salgschef i Fakta i Tyskland.
Det sker samtidigt med, at priserne stiger i Danmark.
Men Per Boesen understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at prisforskellen mellem Danmark og Tyskland er steget.
- Priserne er steget i Danmark, men det er de også i Tyskland. Forskellen er stadigvæk den, der ligger i momsen, siger han.
Forskellig moms
I Tyskland er den generelle moms på 19 procent, men Tyskland har en særlig lav moms på fødevarer på 7 procent.
Til sammenligning har Danmark som det eneste EU-land den samme momssats på alle varer og tjenesteydelser.
Momsen er på 25 procent, og dermed bliver der lagt 18 procentpoint mere moms på de almindelige fødevarer i Danmark end lige syd for grænsen.
Det forklarer hovedparten af den prisforskel, som Tanja Rosengreen kan notere på løg, kartofler og mælk i sin lille notesblok.
Momsen skal ned
Behovet for at gøre noget for de økonomisk trængte danskere har nu gjort den høje danske moms på fødevarer til en del af valgkampen.
Dansk Folkeparti argumenterer for, at en halvering af momsen på fødevarer vil være en god håndsrækning til de mest udsatte danskere:
- Det er et håndtag, som vi kan dreje på i denne spændte situation. Vi vil gerne halvere momsen på fødevarer og i øvrigt også se på momsen på elektricitet og afgiften på benzin. Det vil komme alle til gode, siger Dansk Folkepartis spidskandidat i Sydjylland, Susanne Eilersen.
- Vi køber jo alle ind. Kan man spare lidt på maden, kan man gøre rigtig mange mennesker glade, siger hun.
Målrettet hjælp
Også Kristendemokraterne ønsker at halvere momsen på fødevarer, så den kommer til at ligge på 12-13 procent:
- Det vil være en måde at målrette hjælpen til dem, der har det mest pressede budget. Vi skal alle købe mad, men det fylder mest i budgettet for de udsatte grupper, der har mindst at gøre godt med, siger Marianne Karlsmose, der er partiets landsformand og spidskandidat i Sydjylland.
Hos Socialdemokratiet er fødevareordfører Anders Kronborg, der er opstillet i Esbjerg, mere tøvende:
- Udfordringen er, at vi skal hjælpe dem, der har det hårdest – uden at puste til inflationen. Jeg vil ikke sige, at vi udelukker ideen, men indtil videre er det ikke aktuelt, siger han.
Ikke en løsning for alle
Imens fortsætter Tanja Rosengreen sin egen kamp mod den dyre danske moms.
Men hun erkender, at det ikke er en løsning for alle.
I hendes tilfælde afhænger det for eksempel af, om hun er i sommerhuset i Aabenraa eller hjemme i Hobro.
- Så billigt er det heller ikke. Hvis jeg boede fast i Aabenraa, ville jeg spare noget. Men hvis jeg skal køre oppe fra Hobro – med to timers kørsel i en dieselbil – ville jeg ikke spare penge ved at køre herned, siger hun.