- Når først man står klokken 4 om natten med et sygt barn, som græder og har ondt i maven og har overskidt sig selv eller kastet op over det hele, så finder man ud af, hvor seriøst det her er.

Sådan siger Michael Pearson om de oplevelser, han har haft på grund af sine børns fødevareallergier.

Han bor i Herning og er en af dem, der er ekstra opmærksomme på, hvad der er skrevet med store bogstaver, når han handler ind. Hans børn har nemlig forskellige fødevareallergier, og derfor kan det have store konsekvenser for dem, hvis de spiser noget, som de ikke kan tåle.

- Når jeg handler ind, så er det især æg og soja jeg holder øje med på fødevarerne, fortæller Michael Pearson.

Han fortæller, at allergenerne tit giver dem store udfordringer i dagligdagen, når de eksempelvis gerne vil spise ude, eller børnene skal til børnefødselsdag, men det er en nødvendighed.

- Jeg oplever, at folk tænker, at vi bare vil være besværlige, men det er det langt fra. Det er fordi, de får nogle meget ubehagelige reaktioner på deres krop, hvis de indtager de her ting. Det er ikke bare for sjov. Det kan give reaktioner, der strækker sig fra at være meget ubehagelige til at handle om liv og død.

æg eller ÆG?

Hver en vare skal vendes, fordi det kan få fatale konsekvenser for hans børn, hvis han overser nogle af de fødevarer, de ikke kan tåle. Derfor gør det en stor forskel for ham, hvor tydeligt allergenerne i fødevarerne er fremhævet.

Fredag fortalte TV MIDTVEST om Østerport Slagter i Ikast, som havde fået en bøde på 40.000 kroner, fordi de havde skrevet æg, som er et allergen, med små bogstaver i stedet for med store på deres hjemmelavede frikadeller. Til stor forundring og ærgrelse for Lene Hammer Larsen, der er slagtermester i Østerport Slagter i Ikast.

- Vi er godt klar over, at vi har fejlet, men jeg synes, at en påtale havde været nok. En bøde på 40.000 kroner er helt ude i hampen, siger hun.

Og det er ikke kun slagteren i Ikast, der har fået en bøde på 40.000 kroner. Det samme har en slagter i Frederikshavn, der må betale samme pris for ikke at skrive ’mel’ med blokbogstaver.

Fødevareministeren vil se på reglerne

På baggrund af de to episoder vil fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu kigge på reglerne, da han mener, at en bøde på 40.000 kroner er ”helt ude af proportioner”.

- At få så stort et gok i nødden, hvis det er første gang, det synes jeg ikke, virker rimeligt. Vi er nødt til at vente på, at valget er overstået, og så vil jeg gå ind og kigge på det her. Men jeg har det sådan, at jeg synes, at det virker disproportionalt med så voldsomme bøder, siger ministeren.

Hos Østerport Slagter i Ikast er de glade for fødevareministerens udmelding.

- Det var på tide, men det er utroligt, at der skal ske flere sager af sådan nogle størrelser, der er ved at slå flere slagterforretninger ihjel. Så synes jeg, at de skal gøre noget med det samme, siger Lene Hammer Larsen.

Bøde er mere effektfuld end påtale

Men som far til en allergiker mener Michael Pearson, at det er vigtigt, at fødevarereglerne bliver overholdt.

- Når vi indretter os i et samfund med nogle regler og får nogle ting op og køre for at beskytte nogle svage i samfundet, som for eksempel nogle, der ikke kan tåle noget, så skal vi også holde ved, og sørge for at der er styr på det, fortæller han.

Han mener ikke, at det er forkert at give en bøde i situationer som den hos slagteren i Ikast.

- Jeg ser det jo fra allergikerens synspunkt, og der kan jeg godt blive i tvivl om, om en påtale er ligeså effektfuld som en bøde. Der er jo kontrol til for at sikre, at vores fødevaresikkerhed er i orden, og det er vi nødt til at tage alvorlig, slår han fast.

En graf over hvor mange børn, der er døde i 2022, er de seneste uger blevet delt og omtalt voldsomt på det sociale medie Twitter.

Det gælder blandt andet den amerikanske ekspert Eric Feigl-Ding, der flittigt bliver brugt som coronaekspert i de amerikanske medier. Ifølge ham er grafen udtryk for, at coronavarianten Omikron rammer børn hårdere.

Andre på Twitter skriver, at grafen er udtryk for antallet af børn, der er døde efter at have fået coronavaccinen. En helt tredje gruppe argumenterer for det omvendte: at der er sket flere dødsfald blandt børn, fordi de ikke er blevet vaccineret nok.

Der er tale om en graf, der viser overdødelighed blandt de 0- til 14-årige i år sammenlignet med de seneste to år med coronavirus.

Og det ser grangiveligt alvorligt ud, når man kigger på grafen. For den viser en skarp stigning i overdødelighed blandt børn - altså at flere børn end normalt er døde - fra midten af maj i år. Og i en sådan grad, at stigningen langt overstiger dødeligheden i de to foregående år.

Samtidig er grafen ikke lavet af hvem som helst. Der er tale om en graf fra Euromomo, der er en europæisk database. Tallene bliver indberettet fra 28 europæiske lande og bliver styret af Statens Serum Institut (SSI) i Danmark.

En dansk ekspert har dog en helt anden forklaring end mange af dem, der bliver nævnt på Twitter.

Graf skyldes det modsatte af overdødelighed

Da TV 2 første gang kontaktede Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, om grafen, blev han også overrasket.

Men han kommer frem til, at der i virkeligheden er tale om en helt anden forklaring end overdødelighed - nemlig underdødelighed. I både 2019 og 2020 er der nemlig en markant underdødelighed blandt de 0- til 14-årige.

En af årsagerne til dét kan blandt andet forklares med de massive coronanedlukninger i mange europæiske lande i 2020. For det kan have betydet færre dødsfald i eksempelvis trafikken.

Eller som Viggo Andreasen siger:

- Vi er ret sikre på, at forklaringen er, at det forventede antal dødsfald i 2022 simpelthen er sat for lavt.

Han peger i den forbindelse på selve modellen.

Lille fejl er blevet skubbet frem måned for måned

Der er nemlig i grafen uge for uge en lille smule flere dødsfald, end man ville regne med ifølge beregningerne.

- Der er ingen pludselige udsving, så det har ikke noget med en epidemi eller en hedebølge at gøre.

Årsagen er ifølge Viggo Andreasen, at metoden for fremskrivning ikke har taget højde for den massive nedlukning af samfundet i 2020 og andre langsigtede ændringer i børnedødeligheden.

Modellen regner altså med, at udviklingen med et lavere antal dødsfald, som man kan se på grafen i blandt andet 2021, fortsætter i 2022. Og det betyder, at modellen forudsætter, at dødeligheden falder jævnt i hele perioden.

- Det vil sige, at der hver uge har været en margin på to til tre procents fejl, som er blevet skubbet frem, forklarer Viggo Andreasen.

Eller sagt på en anden måde:

- I 2020 og 2021 faldt antallet af dødsfald blandt de mindste børn. Det fald fortsatte ikke i 2022, men det tror vores modeller, at det gjorde. Så derfor forventer vi et lavere antal dødsfald, end det vi rent faktisk ser, når vi spørger modellen, forklarer Viggo Andreasen.

Altså: Modellen har sat den lavere dødelighed i 2020 og 2021 som udgangspunkt - baseline - for 2022. Uden at det passer med virkeligheden. Eller for at gentage Viggo Andreasen: Det forventede antal dødsfald for børnene i 2022 er simpelthen sat for lavt.

TV 2 har i 13 dage forgæves forsøgt at få at vide, om der er fejl i den europæiske database, der varetages af SSI. Hverken SSI eller Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI og projektleder for Euromomo, er vendt tilbage på TV 2s mange henvendelser.

Den amerikanske ekspert har før taget fejl

Det er i øvrigt ikke første gang, at den amerikanske ekspert Eric Feigl-Ding – der også har delt grafen på Twitter – har fejlfortolket tal.

I februar i år skrev den amerikanske hjertelæge, at det ikke så godt ud med de danske dødstal, efter Danmark som et af de første lande genåbnede samfundet.

Helt konkret skrev han:

- Min gud. Danske politikere har fuldstændig mistet deres forstand ved at ophæve alle covid-19 restriktioner. Dette er eksponentielle stigninger i dødsfald og ikke tilfælde. Det er, hvad der sker, når et lands ledere lyver for og manipulerer deres egne borgere.

Flere andre prominente eksperter var også på banen, og SSI fik travlt med at oplyse, at der var tale om misinformation på grund af den danske opgørelse over ”død med” og ”død af.” En metode, som SSI i øvrigt planlægger at ændre, når det gælder indlæggelser.

Nogle korrigerede efterfølgende deres tweet, men Eric Feigl-Ding holdt fast, og kaldte retorikken for farlig.

- SSI giver skødesløst ammunition til højreorienterede, der negligerer covid og benægter den, lød beskeden fra Eric Feigl-Ding til TV 2.

Overdødeligheden overstiger både 2020 og 2021

Mens der altså ifølge Viggo Andreasen ikke er overdødelighed blandt børnene, har der generelt set været en overdødelighed i 26 europæiske lande de seneste uger. Og en overdødelighed, der har været højere i 2022 end i de to foregående år, viser tal fra Euromomo også.

Årets samlede overdødelighed har ellers ligget under både 2021 og 2020, men i uge 28 krydsede den linjen for 2021 og i uge 31 for 2020. Først i uge 38 er overdødeligheden igen på niveau med 2021.

Ifølge Viggo Andreasen er årsagen sommerens voldsomme hedebølge i flere europæiske lande – herunder Frankrig, England og Italien.

I Danmark har der denne sommer også været overdødelighed blandt de ældste. Danmark har imidlertid ikke været ramt af en hedebølge, så her er forklaringen ifølge Viggo Andreasen formentlig sommerens bølge med Omikronvarianten B.5.

Statens Serum Institut meldte i august ud, at de coronarelaterede dødsfald blandt de ældre mellem 75 og 84 år lå over det forventede niveau for sommer.

- Denne sommer har vi hverken haft hedebølge eller andre større epidemier. Vi har derfor ikke andre oplagte forklaringer end covid-19, oplyste SSI til TV 2.

I flere lande har der denne sommer været stigende smitte på grund af Omikronvarianten BA.5. I modsætning til mange andre lande fik de ældre i Danmark i løbet af foråret og sommeren ikke en boostervaccine mod coronavirus.

Daniel Bentzon-Ehlers bor i et gammelt betonbyggeri på Amager i København.

Men højhuset, som den 24-årige københavner kalder for hjem, er nu varslet til at blive revet ned i det nye år.

Daniel Bentzon-Ehlers risikerer derfor at blive sendt på gaden, hvis han ikke inden da finder en løsning på sin akutte manglende boligsituation.

På søndagens valgtræf i Odense forsøgte han derfor at råbe politikerne op og spørge dem, hvordan de har tænkt sig at løse den boligmangel og midlertidige boligsituation, flere unge i hovedstaden står overfor.

En boligsituation på lånt tid

For to uger siden gled der en seddel ind under Daniel Bentzon-Ehlers’ hoveddør. ”Din lejekontrakt forlænges ikke,” stod der med bogstaver sort på hvidt foran ham.

- Det pressede mig helt vildt, fortæller Daniel Bentzon-Ehlers til TV 2 ECHO.

Han var ved indflytningen godt klar over, at han kun boede i den gamle betonbygning på lånt tid. Højhuset bærer nemlig tydeligt præg af at være nedslidt ifølge ham selv.

- Forestil dig det gamle DDR i Østberlin. Faldefærdigt og med gråt beton, der nærmest er ved at smuldre.

I forbindelse med indflytningen tidligere på året havde han dog fået at vide, at der først var udsigter til en nedrivning i 2025.

For en ung mand, der er vant til et omskifteligt og hektisk boligmarked i København, gav de tre år derfor på daværende tidspunkt en vis form for stabilitet og tryghed i tilværelsen.

Men på få måneder blev stabiliteten byttet ud med en ny og hektisk boligsituation. Den 24-årige københavner ser nu hen imod en fraflytning allerede 31. december i år.

Og inden da skal han altså helst have fundet noget nyt at bo i.

Prisstigninger presser økonomien

Til daglig læser Daniel Bentzon-Ehlers på IT-Universitetet i København. For at få økonomien til at hænge lidt bedre sammen har han derudover også et studiejob hos ingeniørfirmaet COWI.

- For at have råd til forbrug og mad bliver man jo presset. Især lige nu, hvor priserne bare stiger og stiger, siger Daniel Bentzon-Ehlers om sin økonomiske situation.

Som studerende synes han, at boligmarkedet i København kan være utrolig vanskeligt at komme ind på. Især hvis der ikke blot er tale om korte og midlertidige bolig- eller værelsesløsninger.

- Havde jeg 6000 eller 7000 kroner at bruge på noget, ville det nok ikke være svært at finde noget. Det er det her med, at priserne er så høje, der gør alting så presset.

Daniel Bentzon-Ehlers har i dag skrevet sig op på ventelister til både studieboliger og kollegieværelser i København. Her håber han på at få et tilbud, inden han om et par måneder står uden bolig – og dermed i yderste konsekvens risikerer at ende på gaden.

Couchsurfing – eller hjem til mor

Men der skal alligevel lidt til for, at han havner der.

Som midlertidig løsning fortæller Daniel Bentzon-Ehlers, at han har mulighed for at ”couchsurfe” – hvor man sover på sofaen – hos sine nærmeste venner. Alternativt vil han kunne flytte hjem til sin mor i Hornbæk i Nordsjælland og dermed placere sig selv omkring 50 kilometer fra studiet i København.

- Det er ikke ideelt for mig, fordi transporttiden er så lang. Og så er det bare slet heller ikke ideelt at skulle bo hos sin mor, fortæller den unge københavner.

Ej, det er også forkælet. Du kan flytte til Roskilde.

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

Kan du sætte dig ind i, at nogle måske synes, at det er lidt forkælet, når du nu siger, at du har svært ved at finde noget at bo i i København, men samtidig stiller krav til både transporttid, og hvad du gerne vil bo i?

- Jeg ved godt, at jeg stiller krav. Men jeg synes stadig, at det – uanset mine krav – er udfordrende at finde et hvilket som helst værelse i København. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at vi som studerende har mulighed for at bo tæt på vores studie og ikke skal pendle alt for langt, fordi det sociale betyder så meget.

Nu har du jo valgt at studere i København, hvor det er relativt kendt, at boligmarkedet er svært, og huslejepriserne er højere end i resten af landet. Er det ikke præmissen, at det er sådan, det er, og at du ellers må rykke lidt længere væk fra byen i din boligsøgning?

- Jeg synes, at man bør kunne bo tæt på sit studie. Jeg ved, at København er et presset sted, men det er nu engang også der, at rigtig mange uddannelser ligger, siger Daniel Bentzon-Ehlers.

På jagt efter politikerne

Den unge københavner fortæller, at han synes, at det er ærgerligt, at nye byggerier med relativt høj husleje bliver prioriteret i hovedstaden – til fordel for billigere boligløsninger, der imødekommer de mange studerende.

Med TV 2 ECHOs mikrofon i hånden konfronterede Daniel Bentzon-Ehlers på søndagens valgtræf i Odense nogle af de fremmødte politikere med, hvad de har tænkt sig, der skal ske på området.

- Der er jo nogle problemer. Dem, der påstår andet, synes jeg, skulle prøve at tage de studerendes briller på. Det er en af grundene til, at vi har sagt, at alle uddannelser måske ikke skal ligge i København, lød svaret fra Trine Bramsen, der er transportminister og minister for ligestilling fra Socialdemokratiet.

Senere på dagen stødte han ind i Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti, der gav udtryk for, at hun som tidligere socialminister fik et indblik i, hvor svært det kan være at finde en bolig til de hjemløse, der blandt andet er i hovedstaden.

- I Københavns Kommune bygger man store familielejligheder, og det har unge studerende ikke en chance for at komme i nærheden af. Så skal man have fat i kommunen og få dem til at bygge flere andre boliger, sagde Mai Mercado (K)

- Ej, det er også forkælet

Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti gav Daniel Bentzon-Ehlers ret i, at de få og dyre ungdomsboliger i København er et problem.

- Vi stiller i dag krav til, at 25 procent af byggerierne skal være leje- eller andelsboliger. Det vil vi gerne have skruet op til 33 procent, fortalte Pia Olsen Dyhr (SF) til den unge københavner.

I flere af politikernes svar på søndagens valgtræf gik bestemte og konkrete råd til den unge studerende igen. De lidt forskellige variationer fra politikerne lød: "Søg lidt længere ud" eller "flyt til Odense".

Daniel Bentzon-Ehlers gav dog samtidig udtryk for, at han helst vil finde en bolig, der ligger maksimalt seks kilometer fra studiet.

- Ej, det er også forkælet. Du kan flytte til Roskilde. Det tager en halv time, og du kan læse i toget, lød svaret prompte fra Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Medicinalvirksomheden AstraZeneca og forskere ved University of Oxford opgiver et projekt om at udvikle en vaccine mod covid-19 i form af en næsespray.

Det skriver det svenske tidsskrift Läkemedelsvärlden ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Årsagen er, at effekten af næsespray-vaccinen er for dårlig. Således giver vaccinen ikke et pålideligt antistofsvar i slimhinderne. Den giver heller ikke et stærkt systemisk immunsvar i de kliniske studier, der er blevet gennemført.

Effekten er dermed for dårlig til at kunne forsvare at videreudvikle næsespray-vaccinen, konkluderer forskerne.

Stort potentiale

AstraZenecas eksisterende covid-19-vaccine gives ved en indsprøjtning. Den går under navnet Vaxzevria.

Forskere over hele verden har store forhåbninger til næsespray-vacciner mod coronavirus. Metoden menes potentielt at kunne forhindre smitte og ikke kun sygdom.

Modsat en indsprøjtning kan en næsespray fremkalde et immunsvar direkte i luftvejene, hvor virusset trænger ind i kroppen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Derudover er metoden mindre smertefuld og lettere at håndtere end indsprøjtninger.

Kina og Indien godkender

Både Kina og Indien har for nylig godkendt covid-19-vacciner, der gives gennem luftvejene.

I september godkendte Indiens sundhedsminister Bharat Biotechs covid-19-vaccine i næsesprayform. Samtidig godkendte kinesiske myndigheder en covid-19-vaccine i inhalator-form.

Ifølge Reuters er AstraZenecas næsespray blevet skrinlagt, fordi de indledende test på mennesker ikke har givet den ønskede beskyttelse.

- Næsesprayen fungerede ikke så godt i dette studie, som vi havde håbet, siger Sandy Douglas, der har stået i spidsen for studiet på Jenner Institute på Oxford University.

Hun tilføjer, at forskerne stadig ser covid-19-vacciner i form af næsespray som en lovende mulighed.

En fejl på en tomatsuppes ingrediensliste kostede Slagteren Suensonsvej i Frederikshavn en bøde på 40.000 kroner, da Fødevarestyrelsen kom på visit.

Slagteren havde skrevet, at suppens boller indeholdt mel. Men ordet 'mel' stod med små bogstaver, og af hensyn til allergikere skal det stå med store - altså 'MEL'.

Det virker disproportionalt med så voldsom en bødestraf

Rasmus Prehn (S), fødevareminister

Også Østerport Slagter i Ikast er blevet bedt om at hoste op med 40.000 kroner, da de ligeledes fik besøg af fødevarekontrollanterne.

Slagteren havde skrevet, at de hjemmelavede frikadeller, der lå i køledisken, indeholdt æg. Med små bogstaver. Det har TV Midt Vest beskrevet.

Bøderne på 40.000 kroner skyldes, at både mel og æg er såkaldte allergener. Ingredienser, som mange er allergiske overfor skal fremgå af en ingrediensliste på en sådan måde, at det skiller sig ud fra resten af teksten. Det kan være med store bogstaver eller fed skrift.

- Alle, der går ud og handler, har jo travlt, og det skal gå stærkt, og man skal have mulighed for meget, meget hurtigt at kunne identificere, hvad der er i fødevarerne, siger Anne Holm Hansen, der er administrerende direktør for Astma-Allergi Danmark.

S og V: Ude af kontrol og proportioner

Selvom fødevareminister Rasmus Prehn (S) er bevidst om vigtigheden i at informere korrekt om allergener, så forstår han ikke, at Fødevarestyrelsens hammer er faldet så tungt, som det er tilfældet hos de to slagtere.

- Selvfølgelig skal der være styr på fødevaresikkerheden, og selvfølgelig skal der informeres om allergener, men det skal også være sådan, at især hvis det er førstegangstilfælde, at hammeren ikke falder første gang, og man skal kunne få en venlig henstilling i stedet, siger Rasmus Prehn til TV 2.

- Det virker disproportionalt med så voldsom en bødestraf.

Og Erling Bonnesen, der er fødevareordfører for Venstre stemmer i:

- Det er jo helt grotesk og fuldstændig ude af kontrol. Det er det rene kontrolhysteri.

Fødevarestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2.

Styrelsen har dog sendt et skriftligt svar til TV 2 Nord 10. september, hvor det lyder, at reglerne for tydelig mærkning af allergener er indført, fordi det kan få fatale konsekvenser for en allergiker at spise mad, der indeholder allergener.

Kan ende i en livstruende situation

Men en skrivefejl på en ingrediensliste kan betyde liv eller død for en allergiker.

Det siger Rebecca Borberg, der er mor til en dreng med jordnøddeallergi, til TV 2 Nord i kølvandet på de to omdiskuterede sager.

Hvis eksempelvis mel- eller ægallergikere overser ingredienserne skrevet med små bogstaver på ingredienslisten, så kan det ikke bare være farligt – det kan være livsfarligt, mener Rebecca Borberg.

Hendes søn har jordnøddeallergi, og hvis det ikke fremgår klart på en ingrediensliste, at varen indeholder netop jordnødder, så kan det ende i en "livstruende" situation, fordi sønnens luftveje kan blive blokeret og hans blodtryk falde, forklarer hun.

Derfor er reglen om, at allergener skal skrives med store bogstaver, vigtig.

- Der er mange, der bare tager sådan en liste for givet. Men så er der os, der er nødt til at vende hvert et ord, for at det ikke går galt. Ingredienslister kan være lange og meget uoverskuelige. Den her regel ensretter mærkningen af et allergen, så alle nemmere kan orientere sig, siger hun.

Tager sagen i retten

Teksten på Østerport Slagters frikadeller er nu blevet rettet, så der står æg med store bogstaver. Men slagterens indehaver, Lene Hammer Larsen, har ingen planer om blot at punge ud. Hun vil tage sagen i retten sammen med landsforeningen Danske Slagtermestre.

- Det er et voldsomt beløb i forhold til, hvad det er, vi har lavet. Der er jo ikke sket nogen skade. Der er ingen syge. Vi kæmper med strømregninger og alt muligt andet i forvejen, siger hun.

Reglerne er jo sat i verden for at beskytte allergikerne. Bør man ikke slå hårdt ned på sådan en som dig, når du bryder reglerne?

- Jo, men hvis de nu sagde, at vi skulle få det rettet, og de så kom igen, og vi ikke havde gjort det, så var det jo, fordi vi ikke ville det, og så kunne de slå ned på det.

I Frederikshavn har indehaveren af Slagteren Suensonsvej, Dorte Carlsen, nu helt fjernet ingredienslisten på deres tomatsuppe med boller. Derfor skal kunderne fremover henvende sig til personalet for at få at vide, hvad varerne indeholder.

Niårige Kim Phuc og hendes familie gemte sig fra soldaterne i templet i landsbyen, da bomberne faldt.

Hun løb ud af templet og så sin landsby i brand.

Flyenes brøl overdøvede hende, og fra flyene faldt fire sorte napalmbomber.

Som reaktion på kaosset begyndte Kim Phuc at løbe ned ad vejen. Med ild nedad venstre arm, imens tøjet brændte af hendes krop.

Det var Sydvietnam der stod bag angrebet med hjælp fra USA, da de havde en idé om, at den fjendtlige krigspart opholdte sig i landsbyen.

Og da hun flygtede blev hun genstand for et af det 20. århundredes mest ikoniske billeder – et foto, der skulle vise sig at ændre Vietnamkrigens gang og som både har været en forbandelse og en velsignelse, fortæller Kim Phuc i ‘Go’ aften Live’.

En skæbnesvanger dag

Fotoet af niårige Kim startede protester verden over, og senere blev hun en postergirl, der skulle vise kommunisternes behandling af sydvietnameserne.

I dag, 50 år senere, er Kim Phuc i Danmark i forbindelse med en ny dansk podcast ‘Pigen på billedet', som hun medvirker i.

Tidligere, når jeg så på billedet, følte jeg mig skrækslagen

Kim Phuc, FN Goodwill-ambassadør

Knud Brix, der er chefredaktør for Ekstra Bladet, står bag podcasten. Han mødte Kim Phuc første gang i Bangkok i 2004 ved et tilfælde, da han var i praktik, men Knud Brix har altid været fascineret af fotoet af niårige Kim Phuc, fortæller han:

- Det, der er så dragende ved det her billede, er, at det er skæbner, der bliver flettet sammen, og har den lykkelige udgang, at Kim lykkedes med at flygte fra Vietnam.

I forbindelse med podcasten har han også talt med fotografen, Nick Ut, der tog fotoet.

Jeg har fundet fred

Kim Phuc, FN Goodwill-ambassadør

Efter at han tog fotoet af Kim Phuc, smed Nick Ut sit kamera, fortæller Knud Brix.

- Det var den sidste film, han overhovedet har, og det er så forfærdeligt, at han sagde: "Nu er jeg ikke fotograf længere," fortæller Knud Brix.

Det var den amerikanske krigsfotograf, der sørgede for at hælde vand ud over den forbrændte niårige pige og fik kørt hende til et nærliggende hospital i Saigon og overbeviste lægerne om, at hun skulle behandles.

Dermed blev Nick Ut grunden til, at Kim Phuc lever i dag, lyder det.

Hun vil ændre verden

I dag er Kim Phuc gift på 20. år og har to børn, Stephen og Thomas.

Selve billedet har dog haft stor betydning for Kim Phucs liv.

Hun har ofte tænkt over, om alle mon forstod den smerte, hun følte, både dengang og årene efter. Minderne bag billedet var så slemme, at hun som 19-årig overvejede at tage livet af sig selv, men det har ændret sig.

Kim Phuc har ændret sit syn på fotoet af sit niårige jeg, fortæller hun.

- Tidligere, når jeg så på billedet, følte jeg mig skrækslagen, men nu ser jeg det som en magtfuld gave at se tilbage på det, siger hun i 'Go' aften Live'.

Kim Phuc har siden den tragiske hændelse 8. juni 1972 skrevet flere bøger, medvirket i film om bombardementet og vundet priser.

- Siden jeg har fundet fred i Canada og har startet min egen familie, har jeg besluttet at bryde fri fra kæderne fra min fortid og ændre verden, så mine børn ikke skal lide, som jeg gjorde, slutter hun.

Se hele indslaget om billedet, der ændrede verden på TV 2 PLAY.

Kødsovsen simrer på komfuret, og emhætten brummer. Der er lys i både stue og køkken, og Susanne Vestergaard Bertins mindste børn kigger tryllebundet ind i en iPad.

Bekymringerne er for en kort stund lagt til side hos den 39-årige mor, der som enlig forsørger bor i den sydjyske by Vonge med sine fem børn på 2, 3,13,14 og 17 år.

- I dag er elpriserne ok, siger hun, men kigger dog spørgende over på sin 14-årige datter Emmelie Vestergaard Bertin.

- Ja, men i morgen bliver det slemt. Godt, at jeg ikke er hjemme, svarer datteren med et smil efter et blik på en oversigt over priserne for kilowatt.

Spørger om lov til at vaske tøj

Mandag landede en dyster udmelding fra Danmarks Statistik, der viste, at inflationen har nået 10 procent og dermed sit højeste niveau siden november i 1982.

Når elpriserne har været helt vilde, sidder jeg bare i mørket og kukkelurer

Susanne Vestergaard Bertin, under uddannelse til sosuassistent

Tallene har fået eksperter og politikere til at korse sig, men hjemme hos Susanne Vestergaard Bertin, der er under uddannelse til social- og sundhedsassistent, var tallene nok mest af alt ventet.

I hvert fald er familien det seneste halve år blevet øvede i at spare på udgifterne. Eksempelvis er det blevet fast rutine for den 14-årige datter at holde øje med elpriserne på en app på mobilen.

Er de for høje, sørger hun for ikke at oplade telefonen eller tænde for fjernsynet for tit.

- Heldigvis er min computer god til at holde strøm, siger hun til TV 2, der er blevet inviteret med indenfor.

Oftest kan Emmelie Vestergaard Bertin også vurdere, hvornår hun skal lade de beskidte strømper vente, men ellers spørger hun sin mor, om hun må sætte en vask over.

Eftermiddagsmøder om elpriser

Også lamperne, opvaskemaskinen, emhætten og andre apparater står stille i de dyre perioder.

- Når elpriserne har været helt vilde, sidder jeg bare i mørket og kukkelurer, siger Susanne Vestergaard Bertin, der også forgæves har forsøgt at lave lektier ved hjælp af stearinlys.

- Men det fungerer jo ikke. Man kan til nøds læse en bog, siger hun.

Har I nogle aftaler om, hvornår der må tændes for de forskellige ting?

- Det snakker vi ofte om, når alle er kommet hjem om eftermiddagen. Der tager vi også lige en fælles runde og kigger elpriser, siger hun.

Er klassefotos nødvendige?

En ny undersøgelse fra Tænketanken Kraka viser, at hver fjerde husstand nu har større udgifter end indtægter.

Når de faste udgifter er betalt, har Susanne Vestergaard Bertin omkring 4000 kroner til sig selv og sine fem børn til mad, tøj, tandlæge, frisør, skoleture, legetøj, og hvad der ellers skal til for at få et familie- og børneliv til at fungere.

Jeg ved jo, at du har det stramt, mor

14-årige Emmelie Vestergaard Bertin

Det betyder blandt andet, at familien er blevet habile tilbudsjægere, ligesom de også leder efter gratis glæder i nærtliggende natur.

Men hun kommer ikke udenom dagligt at måtte prioritere, hvad der er vigtigst. Er klassefotos eksempelvis nødvendige? Er chips om fredagen? Er benzin til den ældstes scooter?

Oftest er svaret, at moren gør, hvad hun kan, for at børnene mærker mindst muligt til pengeproblemerne.

- De skal jo have lov til at være børn og unge og til at hygge sig. Så det må jo især blive herovre, vi sparer, siger hun og peger på sig selv.

Det betyder eksempelvis, at hun ændret sine madvaner.

- Det bliver bare til mindre portioner.

Tilbudsvitaminer frem for grøntsager

Susanne Vestergaard Bertins toårige søn kommer flere gange hen til sin mor, mens hun snakker med TV 2.

Kysser hende i ansigtet, beder om et glas mælk eller ryster med et vitaminpilleglas.

Vitaminerne er nogle, Susanne Vestergaard Bertin har købt på apoteket, fordi de var mærket til snart at udløbe og derfor sat ned.

- Ellers havde jeg ikke købt dem. Men når man sparer på frugt og grønt, er man jo nødt til at prøve at finde alternativer, siger hun og laver et lille regnestykke:

- Det anbefales at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Det er 21 kilo til børnene om ugen. Det har jeg ikke råd til.

Regeringen og en lang række partier har for nylig indgået aftale om, at børnechecken forhøjes med 660 kroner per barn. Gør det en forskel?

- Det hjælper jo ikke meget, hvis inflationen bliver ved med at stige med denne her hastighed, lyder svaret.

Legetøj fra dødsbo

Sønnen får at vide, at han må få en vitaminpille til aftensmad, og han fortsætter derefter hen i stuens legehjørne og taster på en legetøjstelefon i plastik.

Den er fra et dødsbo, familien fik lov til at komme forbi. Plyshunden ved siden af er arvet, og Kajs bedre halvdel, Andrea, er fra genbrug.

- Der kan man heldigvis finde mange gode ting, siger Susanne Vestergaard Bertin.

Hendes 14-årige datter er enig. Hun har heller ikke haft så meget lyst til at købe tøj på det sidste, siger hun, selvom hun arbejder og selv tjener penge.

- Det føles ikke så vigtigt, lyder det fra Emmelie Vestergaard Bertin.

Føler du, at du må give afkald på nogle ting, du gerne ville?

- Nej. Jeg er bare opmærksom på nogle ting. For eksempel at oplade telefonen på bestemte tidspunkter, siger hun og kigger først på TV 2s udsendte for derefter at vende blikket mod Susanne Vestergaard Bertin.

- Og jeg ved jo, at du har det stramt, mor, siger hun med en lidt lavere stemme.

Skyderiet i Fields, hvor en ung gerningsmand skød flere personer 3. juli i år, er blevet gransket af en taskforce.

Den formodede 22-årige gerningsmand havde haft kontakt til psykiatrien i regionen inden hændelsen. Men undersøgelsen af det tragiske forløb viser, at man ikke kan pege på en enkelt årsag til skyderiet.

Der er ikke noget i vores afdækning, der har tydet på, at vi har kunnet finde en kerneårsag

Tina Gram Larsen, formand i taskforcen og lægefaglig direktør.

Det fortæller taskforcens formand, Tina Gram Larsen, der er lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Nordjylland, på et pressemøde tirsdag.

- Der er ikke noget i vores afdækning, der har tydet på, at vi har kunnet finde en kerneårsag, siger hun.

Nærmere detaljer ikke offentliggjort

De nærmere detaljer om mandens kontakt til psykiatrien bliver ikke offentliggjort, fordi det indeholder oplysninger, som man ville kunne identificere manden ud fra.

Som en konsekvens af arbejdet med at granske forløbet i Fields, har den nedsatte taskforce fremsat seks anbefalinger, der skal sørge for kontinuitet i behandlingen af patienter.

Lægefaglig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Ida Hageman, der er med i ekspertgruppen, peger på vigtigheden af en psykiatriplan, som for nylig blev vedtaget.

Anbefaler mere kontinuitet i behandling

Planen står et bredt flertal af Folketingets partier bag, og den kommer til at tilføre psykiatrien flere penge.

- Det her koster penge, og de her penge har ikke været der, siger Ida Hageman.

Centralt i de seks anbefalinger fra den nedsatte taskforce står mere behandlerkontinuitet i forløbet for udvalgte patientgrupper.

Samtidig anbefales mere præcise diagnoser og fokus på effekt og bivirkninger af medicin.

Pågrebet på stedet

Skudangrebet i Fields kostede tre mennesker livet.

Den 22-årige varetægtsfængslede mand blev anholdt på gerningsstedet og efterfølgende oplyste Københavns Politi, at han havde en forhistorie i psykiatrien.

Grundlovsforhøret efter angrebet fandt sted bag lukkede døre i Københavns Byret, og det eventuelle motiv for skyderiet er ikke kommet frem.

Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet nedsatte umiddelbart efter skyderiet en taskforce, der skulle afdække de konkrete omstændigheder i forløbet.

Den sigtedes forsvarsadvokat, Luise Høj, oplyser til TV 2, at hendes klient har samtykket til, at hans personoplysninger og historik i det psykiatriske system kan indgå i redegørelsen.

På sikret afdeling

Manden er varetægtsfængslet på en sikret psykiatrisk afdeling, og under grundlovsforhøret 4. juli kom det frem, at han indvilligede i at få lavet en mentalerklæring..

Ifølge TV 2s oplysninger er Københavns Politi fortsat i gang med efterforskningen af sagen.

Når efterforskningen er afsluttet, vil sagen blive overgivet til anklagemyndigheden, der tager stilling til hvorvidt og hvordan der skal rejses tiltale - herunder hvad Retslægerådet på baggrund af mentalerklæringen anbefaler i forhold til en eventuel straf.

Den 22-åriges forsvarsadvokat, Luise Høj, siger til TV 2, at hun er utilfreds med ikke at have fået mulighed for at gennemlæse resultatet af den faglige afdækning.