Hans nervesystem er ikke faldet til ro endnu.

Der går lige to til tre dage, fra Morten Carl ankommer, til han føler sig til rette. Det gør han i morgen – tror han.

Sådan er det med posttraumatisk stress. Skift tager tid, når man skal vænne kroppen til, at der ikke er fare på færde.

For det er der ikke her på veterancenteret Surfgården mellem Limfjorden og Vesterhavet godt ti kilometer sydvest for Thisted. Det er her, at han bliver nødt til at opholde sig.

Danskerne kender ham måske bedst fra den aktuelle sæson af 'Korpset'.

Her er han en af tre instruktører, der med sin erfaring som elitesoldat skal presse årets deltagere til deres yderste. En erfaring, der for nogle år siden fik Nordjyske til at kalde ham “landets sejeste elitesoldat”.

Men i dag føler Morten Carl sig knap så sej.

På Surfgården, der er et rehabiliteringstilbud til ptsd-ramte, bor han sammen med 17 andre veteraner og tidligere politibetjente og fængselsbetjente.

De er her for at få det bedre. For at få dæmpet et nervesystem, der igennem halve og hele liv er blevet overbelastet i forreste skudlinje.

For Morten Carls vedkommende var det, da han stod i første række, at han følte sig hjemme. Han er Danmarks eneste soldat med en fortid i både elite- og specialstyrkerne Frømandskorpset, Jægerkorpset og politiets Aktionsstyrke, og det cv vidner om en mand, der blev ved med at søge mod grænsen og mod nye mål uden at se sig tilbage.

Det var helt normalt, troede han.

Men det var det slet ikke, har han erkendt alt for sent.

På Surfgården har Morten Carl lige deltaget i ugens onsdagsmøde, og inden da var der gruppeterapi.

Nu er der ikke noget på programmet, så et par stykker vil til stranden. Han har snakket med nogle af de andre om at tage ud at surfe i aften. Ud i vandet med brættet, igennem brændingen, vente på bølgen, fange den og så op at stå. Lykkes det ikke, kan det også noget bare at sidde ude på havet.

For enden ad en lang, mørk gang på Surfgården bor han på et værelse, der er på størrelse med en fængselscelle.

Her er en seng, et skab, et toilet og et bad. I begyndelsen var det mærkeligt for en voksen mand med hus at flytte ind på så lidt plads. Men nu sætter han pris på det. Der er, hvad man skal bruge, tænker han.

Udenfor i solen tager Morten Carl en dyb indånding og siger, at her er stille.

Det eneste, der kommer igennem luften her, er den evige vestenvind og tusindvis af hvirvlende hvide mælkebøttefrø. Og det eneste, man kan høre, er den høstende mejetærsker på marken og bilernes svage summen derude på hovedvej 11.

Drømmen gik i opfyldelse

Men der er endnu mere stille en uge tidligere.

Morten Carl er hjemme på sit landsted et stykke nordvest for Helsinge. Langt væk fra den larm og de mennesker i København, han dengang for tre år siden ikke vidste, hvorfor han måtte flygte fra.

Han bor sammen med sin kone, sine tre børn på et, fire og syv år, og så har hans svigerforældre nabohuset på samme adresse. Her er han én uge, så to uger på Surfgården, hjemme én uge og to uger på Surfgården.

Sådan er hans liv lige nu.

En ulykkelig konsekvens af den karriere, som begyndte en efterårsdag i 2006, da den dengang 23-årige Morten Carl fik sin drøm opfyldt. Efter otte uoverskuelige og udmarvende måneder på elevskolen blev han optaget i det for mange uopnåelige Frømandskorpset.

Selvom Morten Carl under den hårde elevskole kun kunne tænke en uge frem, nogle gange kun en dag eller en time, vidste han, hvad der ventede ham:

En udsendelse. En krig til et sted, hvor fjenden ikke var skuespillere med løs krudt.

Danmark deltog dengang i den amerikanskledede indsats i Afghanistan, og her bidrog også Frømandskorpset. Som alle andre soldater skulle Morten Carl skrive afskedsbreve, testamente og planlægge sin begravelse, inden han tog afsted. I brevene til sin familie gjorde han det klart, hvor meget han holdt af dem, at han tog afsted “med åbne øjne”, og at han ikke ville fortryde noget.

- De skulle vide, at jeg i mødet med døden ville acceptere min skæbne, siger han.

Særligt inden han tog afsted, tænkte han en del på risikoen for at komme til skade eller blive slået ihjel i Afghanistan. Det var alvorlige emner for en ung mand midt i 20’erne.

Men da Morten Carl i 2008 for første gang landede i nærheden af Kabul, besluttede hans krop sig for, at her skulle og kunne man ikke være bange.

Frømandskorpsets missioner er nærmest per definition hemmelighedsstemplet.

Morten Carl siger, at han desværre ikke kan fortælle om sine udsendelser, men under den første i Afghanistan var han både på opgave i kampzonen og hjalp til på et felthospital.

- Jeg kørte ud i krigen den ene dag og så konsekvenserne af krigen den næste. Råt for usødet, siger han.

Ude i krigen var det med en krop i højt alarmberedskab, tunnelsyn og fingeren på aftrækkeren. I nærkampene boblede ren aggression frem i Morten Carl. Han betragter sig selv som en blød og tænkende mand, så det var voldsomt at opleve sig selv på den måde.

- Jeg lærte at skelne mellem aggression og ondskab. Det har været svært at håndtere. Ondskab sniger sig ind i krig fra alle sider og bliver normalt. Aggression er et overlevelsesinstinkt, siger han.

På felthospitalet kom der en dag en engelsk soldat ind. Han havde fået benet sprængt af og havde ulideligt ondt. En anden dag var det en lille afghansk pige, der var blevet slemt forbrændt i en eksplosion. Og en tredje dag var det en gammel mand, der havde stået på det forkerte sted og tilfældigvis var blevet skudt.

Morten Carl registrerede dem kun. Men lige så snart han kom tilbage til Danmark, begyndte den engelske soldat, den afghanske pige og den gamle mand at hjemsøge ham i mareridt. Når han endelig faldt i søvn, drømte han om folk, der kom til skade, om lemlæstelser og rigtig meget blod.

Da han var i Frømandskorpset, var der ikke tradition for at tale om den slags, og hvad det gør ved soldaten og det menneske, der er soldaten. Så Morten Carl troede, at svedture, mareridt og problemer med at falde i søvn var en del af jobbet.

En almindelig arbejdsskade, som når andre får ondt i ryggen efter en lang dag i kontorstolen.

Der var heller ikke tid til at tænke for meget over det.

I Frømandskorpset handlede det for ham om at blive udsendt. Det blev også måden at holde mareridtene på afstand.

Når han var ude, havde han det godt. Derfor var han hurtigt tilbage i Afghanistan, og han var også med på missioner til Adenbugten i Somalia for at bekæmpe pirater.

Efter fire år i Frømandskorpset stoppede Morten Carl for at tage en lederuddannelse i Hæren. Her hørte Jægerkorpset til, men han kunne ikke skifte tilbage til Søværnet, hvor frømændene havde hjemme. Morten Carl blev derfor låst i Hæren.

Han ved godt, at det lyder nonchalant, når han siger det, men “lidt i trods tog jeg til jægersoldatoptagelsesprøven”.

For kunne det ikke være anderledes, ville han ind i Danmarks anden elitestyrke. En for mange lige så uopnåelig drøm som at komme ind i Frømandskorpset. Men Morten Carl gik hele vejen og var nu også jægersoldat.

Han skulle ud til en ny grænse.

Der var dog noget inde i ham, der ikke sad rigtigt, kunne han mærke.

- Det var, som om noget begyndte at snige sig ind på mig. Jeg blev ængstelig. Bare under træningen kunne jeg blive meget ængstelig. Det var mærkeligt, tænkte jeg. Men jeg gik ikke ind i det. Jeg satte mig bare nye mål. Så længe der var et mål, som krævede noget kapacitet af mig, kunne jeg retfærdiggøre, at mit alarmberedskab var højt, siger han.

Han var to år i Jægerkorpset, inden han fik job i kontraspionageafdelingen i PET og videre til lederstillinger i Trustpilot og Danske Bank. Men når han fandt sig til rette i jobbene, fulgte hans nervesystem og hans alarmberedskab ikke med.

Det buldrede stadig derud af. Når det var allerværst, isolerede han sig i to uger for at få styr på sig selv.

I Morten Carls hoved var der kun én ting at gøre. Han måtte tilbage i forreste linje, og aktionsstyrken i PET var det næste naturlige valg for ham at søge hen.

Det var hele tiden videre.

Sammenbruddet

En dag i 2020 sad Morten Carl i sin bil på vej hjem fra PET’s hovedkvarter i Søborg.

På motorvejen fik han det pludselig dårligt og faldt om. Han lå hen over gearstangen og over passagersædet, mens han stadig holdt fast i rattet, og foden trykkede på speederen. Han var ved bevidsthed, men var lammet.

Mens bilen fortsatte i høj fart, fik han trukket sig så højt op, at han akkurat kunne se ud af forruden, hvor han fik øje på en afkørsel.

"Jeg dør nu", tænkte han, da han liggende drejede af motorvejen, holdt ind og ringede 112. Så kollapsede han. Ambulancen kom, og han blev tjekket for det hele. Men alt var fint. Det var nok et angstanfald, mente lægerne.

Det troede Morten Carl også.

Han vidste ikke hvad, men noget var helt galt.

Det var sikkert kommet af, at han havde for meget fart på, var hans teori. Han havde også brokket sig over, at han følte sig stresset. Og når han kom hjem fra en opgave, kunne han ikke falde ned eller i søvn. I mange år – lige siden 2008 – havde han været i stand til at kontrollere det, når han fik følelsen. Men ikke længere.

- Nu kom det for fuld smadder, siger Morten Carl.

Det er med ryggen mod Surfgårdens indkørsel, at han har fundet en plads i solen. Som nævnt er hans nervesystem ikke faldet på plads endnu, men han er alligevel så meget i balance, at han ved, at de biler og de skridt, han hører bag sig, ikke er farlige.

I morgen bliver han måske nødt til at sidde op ad en væg, så han kan følge med i, hvad der foregår. Det er ikke til at forudse, og når man har med ptsd at gøre, er forbedringerne ikke lineære.

Det er i det hele taget en vanskelig og kompliceret lidelse, som en ud af ti tidligere soldater har ifølge Veterancenteret. Mange oplever, at reaktionen kommer flere år efter en udsendelse, mens en norsk undersøgelse fra 2019 viste, at de soldater, der har været vidne til andres lidelser, har stor risiko for at få psykiske problemer.

Det er lige præcis det, Morten Carl har set, der stadig hjemsøger ham.

Da han sagde op i PET, og det blev forår i 2022, blev hans tilstand kun værre.

Han havde ingen frontlinje at flygte til. Psykologsamtaler, som kun var noget, man jokede om i Forsvaret, hjalp ikke. Det gjorde alverdens medicin heller ikke. Det var derfor, at han i begyndelsen af sommeren endte på Surfgården.

I terapien er han nødt til at tale om de missioner, han var på, og om de personer, han så komme til skade og forsøgt lappet sammen på felthospitalet. Selv hvis han måtte fortælle om de hemmelige udsendelser til denne artikel, havde han ikke lyst. Der er så mange følelser inde i ham, at det kan være svært at sætte ord på.

- Min karriere har haft en høj pris. Jeg fortryder det ikke, men måske havde jeg haft nemmere ved at tale om det, hvis jeg ikke var i et ptsd-forløb. Jeg er skuffet over mig selv, og jeg skal tilgive mig selv for ikke at have sagt fra for længe siden, siger Morten Carl.

Og for længe siden var allerede i 2008, er han kommet frem til. Efter den første udsendelse skulle han havde stoppet i Forsvaret eller søgt hjælp.

Men det var ikke en mulighed. I hvert fald ikke i Morten Carls eget hoved.

Kunne aldrig give op

Havde Forsvaret i løbet af årene sendt ham til psykolog, ville han have modsat sig det. Det havde han ikke brug for, mente han. Det var følelsen af at være mentalt usårlig.

Sidder han og tænker på, at han har været forbi de tre specialstyrker, ryster han på hovedet.

- Det er ikke til at forstå, siger han.

Sådan tænker han ikke, fordi det ser godt ud på cv’et. Men fordi han bliver mindet om, hvor han har presset sig selv hen, mens han igennem mange år har haft det elendigt.

- Jeg kunne ikke give op. Det lå så stærkt i mig, at jeg ikke kunne sig fra. Jeg måtte rulle med toget. Det var det, jeg havde valgt, og det var det, jeg skulle. Men jeg har indset, at der jo ikke er noget, man skal. Jeg valgte det jo frivilligt. Men det var aldrig en mulighed for mig at give op, Det kunne mit ego ikke holde til.

Den nye drøm

Det var først på Surfgården, at han erkendte og accepterede, at han lider af ptsd. Indtil da var det utænkeligt. Det var hans kone, der skubbede ham helt herover, hvor der forhåbentlig er hjælp at hente, men hvor hun eller deres tre børn ikke er.

- Det sværeste af det hele er, at jeg skal acceptere, at jeg ikke kan være far, som jeg gerne vil. Jeg kan ikke fungere i hjemmet, som det er lige nu. Jeg kan godt være der, men jeg er en skygge af mig selv, siger Morten Carl.

De to ældste på fire og syv år ved, at deres far har fået ondt i hovedet efter at have været soldat. Han er på Surfgården for at få det bedre, og så kommer han hjem til dem igen, har de fået at vide. De ved også, at man kan surfe herovre, og at det er sjovt.

Men ellers er der ikke noget, som er sjovt. Når Morten Carl har en god dag, er han klar til at pakke sine ting og tage hjem for at være sammen med dem. Han ved dog, at så nemt går det ikke. Der er langt endnu, før hans nervesystem er helt på plads. Og før han kan komme hjem for at være en velfungerende far.

Det er Morten Carls drøm nu.

Se 'Korpset' hver mandag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu.

Den britiske soldat Aiden Aslin blev tæsket, stukket med kniv og tvunget til at lytte til russiske sange i en lille celle, hvor han opholdt sig 24 timer i døgnet.

Det fortæller han selv til avisen The Sun i sit første interview, efter at han tidligere på ugen blev løsladt fra russisk fangenskab som led i en stor fangeudveksling.

- Jeg troede aldrig, at jeg ville slippe derfra i live, siger han.

Aiden Aslin har kæmpet side om side med de ukrainske styrker i krigen mod Rusland, men hans bataljon måtte i april overgive sig i den belejrede by Mariupol, da de løb tør for mad og ammunition.

Han husker, at de russiske tropper hurtigt indså, at han ikke var ukrainer.

- Soldaten spurgte på russisk, hvor jeg var fra. Jeg svarede ham, at jeg var fra Storbritannien, og så slog han mig i ansigtet, forklarer Aiden Aslin.

Briten blev adskilt fra de andre krigsfanger og kørt til den selverklærede folkerepublik Donetsk, hvor han med en hætte over hovedet blev ført ind i et fængsel. Her blev han afhørt, mens russerne tæskede ham gentagne gange med en knippel. De truede også med at skære hans øre af, fortæller han.

Jeg er din død

Russisk officer til Aiden Aslin under afhøring

Da Aiden Aslin kollapsede på gulvet, blev han ifølge soldatens udlægning slået igen af den russiske officer, der afhørte ham.

- Han røg en cigaret og satte sig ned på knæ foran mig og spurgte: "Ved du, hvem jeg er?". Jeg svarede: "Nej", og han svarede på russisk: "Jeg er din død", husker Aslin.

Den britiske soldat fortæller til The Sun, at det derefter gik op for ham, at russeren allerede havde stukket ham med en kniv.

- Så spurgte han mig; "Vil du have en hurtig død eller en smuk død?". Jeg svarede på russisk: "En hurtig død". Men han smilede og sagde: "Nej, du kommer til en få en smuk død... og jeg kommer til at sikre, at det er en smuk død".

Dømt til døden

Resultatet af den brutale afhøring kunne tydeligt ses, da Rusland den efterfølgende dag bekendtgjorde, at briten var blevet taget til fange og offentliggjorde billeder af en forslået Aiden Aslin i håndjern.

Over de næste fem måneder blev han holdt som fange.

Han fortæller, at han 24 timer i døgnet blev holdt i en meget lille celle uden meget dagslys, som var fyldt med kakerlakker og lus. De eneste tidspunkter, han blev lukket ud, var, når han skulle filmes til russiske propagandavideoer eller tale i telefon med de britiske myndigheder, som arbejdede på at få ham løsladt.

De russiske soldater afspillede den russiske nationalmelodi hver morgen og beordrede ham til at stå op og synge med – ellers ville han få flere tæsk, forklarer han.

I juni blev Aiden Aslin sammen med landsmanden Shaun Pinner og marokkaneren Brahim Saaudun dømt til døden af en domstol i den selverklærede folkerepublik Donetsk. De ville blive dræbt med skud.

Dommen udløste international fordømmelse.

- Da jeg hørte, at jeg havde fået dødsstraf, ville jeg græde, men jeg kunne bare ikke, siger Aslin.

Meldte sig selv til krig

Krig var ikke fremmed for Aiden Aslin.

Fra 2015 til 2016 rejste han frivilligt til Syrien og kæmpede med den kurdiske YPG-milits mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Da han vendte hjem til Storbritannien, blev han anholdt og anklaget for terror, men sigtelserne blev senere droppet efter offentlig modstand.

I 2018 rejste han så til Mykolajiv i Ukraine, hvor han mødte sin kæreste og besluttede sig for frivilligt at meldte sig til den ukrainske hær.

Han deltog de efterfølgende år i kampene i det østlige Ukraine, mens han gav interviews til internationale medier og jævnligt opdaterede fra frontlinjen på sine sociale medier.

TV 2 var selv kortvarigt i kontakt med Aslin i februar med henblik på et interview, men kort efter gik han under jorden på sine sociale medier, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine.

To måneder senere blev han taget til fange.

På fri fod

Trods dødsdommen slap Aiden Aslin mod sin egen forventning ud i live.

Beskeden, som han havde ventet på, kom i denne uge, da han fik en hætte over sit hoved og blev ført ud af sin celle og kørt væk til en russisk lufthavn.

Han var en del af en stor fangeudveksling, hvor 215 ukrainere og 10 udlændinge blev løsladt af Rusland. Fire af hans landsmænd blev også sat fri.

Til gengæld modtog Rusland 55 statsborgere, som havde været taget til fange af ukrainske styrker i forbindelse med krigen.

- Mindre end 48 timer tidligere, sad jeg i isolationsfængsel og blev behandlet dårligere end en hund, og nu sad jeg på et fly med folk, som ikke ønskede at skade mig, siger Aiden Aslin til The Sun.

Den britiske soldat sender en særlig tak til den russiske oligark Roman Abramovitj, som spillede en stor rolle i at få løsladt briterne, og som også var med på flyveturen væk fra Rusland.

Aiden Aslin er nu hjemme i Storbritannien hos sin mor i byen Newark. Her er han blevet genforenet med sin ukrainske kæreste. Aslins mor har til The Sun fortalt, at hun løbende under sønnens fangenskab fik tilsendt videoer af den tortur, som han blev udsat for.

Efter fangeudvekslingen har Ukraine offentliggjort billeder af en af de frigivne ukrainske soldater, som er blevet udsultet og havde brækket en arm.

Det var et foruroligende syn, der mødte det spanske politifolk.

Luksusvillaen for enden af den stejle stentrappe tårnede sig op over dem, og betjentene var ikke nået helt op til den lysebrune stenbygning med det røde tegltag endnu, da de fik øje på ham.

Jeg ved ikke, hvad der skete den aften, men min far gjorde dem ikke noget

Fedor Protosenja, søn

Det var en mand i mørkt tøj, og han hang for enden af et reb, som var gjort fast til gelænderet på førstesalens overdækkede terrasse.

Manden havde rebet om halsen, og han havde tydeligvis været død i lang tid, inden betjentene ankom.

Så gik betjentene ind i huset.

Det var sidst på eftermiddagen tirsdag 19. april 2022 i bakkerne lidt nord for feriebyen Lloret de Mar ved den spanske middelhavskyst.

Omkring klokken 16.00 var der blevet ringet til alarmcentralen, fordi alt tydeligvis ikke var, som det skulle være i huset på Carrer Aiguablava nummer 28.

En tragedie med tre lig

En 55-årig russisk mand, hans hustru og deres datter havde tilbragt påsken i huset, mens familiens førstefødte, sønnen Fedor, havde været forhindret.

Mandag eftermiddag havde sønnen ringet til forældrene og talt med dem, men tirsdag morgen tog ingen af dem telefonen.

Sønnen blev bekymret og ringede derfor til en af farens venner, som befandt sig i Lloret de Mar.

Han bad farens ven om at tjekke, at alle havde det godt.

Da vennen besøgte huset, kunne han se, at der hang en livløs mand fra gelænderet på den øverste veranda.

Han ringede til alarmcentralen.

Det spanske politifolk fandt mandens hustru og datter inde i huset.

Begge kvinder lå livløse i deres senge med lagner over sig.

Kvinderne var dræbt med knivstik og øksehug.

Han kunne aldrig gøre dem noget ondt

Fedor Protosenja, søn

Allerede klokken 19.40 – altså knap fire timer efter opkaldet til alarmcentralen – meddelte spansk politi til de lokale medier, at der nok var tale om en familietragedie.

Faren havde ifølge politiets teori dræbt sin hustru og sin datter med økse og kniv, mens de sov, hvorefter han selv var sprunget ud fra førstesalens veranda med et reb om halsen.

Var det sådan, det gik for sig?

Måske.

Tvivlen

I skrivende stund har spansk politi ikke luftet andre teorier offentligt, selvom manden for enden af rebet ikke var en helt almindelig familiefar.

Han hed Sergej Protosenja, var tidligere vicebestyrelsesformand og medejer af det store russiske gasselskab Novatek.

Sergej Protosenja havde en formue på omkring 3,2 milliarder danske kroner.

Hvis du ikke har hørt om sagen her tidligere, er det nok, fordi de fleste medier ikke omtaler selvmord og familietragedier, medmindre der er gode argumenter for, at offentligheden bør vide noget om dem.

Det er der her.

For familietragedien i Lloret de Mar er langt fra eneste gang i år, at en russisk rigmand er død under mystiske omstændigheder.

Samtidig siger det eneste overlevende medlem af familien Protosenja, sønnen Fedor, at han ikke tror på, at hans far pludselig gik amok med en økse i den spanske villa.

- Han elskede min mor og især min søster Maria. Hun var hans prinsesse. Han kunne aldrig gøre dem noget ondt. Jeg ved ikke, hvad der skete den aften, men min far gjorde dem ikke noget, sagde Fedor Protosenja kort efter til avisen Daily Mail, der var et af de få store medier, som forfulgte sagen.

Mysteriet blev ikke mindre, da den afdøde rigmands tidligere arbejdsplads, gasselskabet Novatek, udsendte en pressemeddelelse, hvor han blev beskrevet som "et rigtigt familiemenneske", og hvor spansk politi blev opfordret til at undersøge sagen til bunds.

De mystiske dødsfald

Da ligene i Lloret de Mar blev fundet 19. april 2022, var Sergej Protosenja den sjette russiske rigmand, som var død af unaturlige årsager siden 1. januar 2022.

Tallet er nu oppe på mindst 15.

Og i artiklen her gennemgår vi hvert eneste af de dødsfald, der kan virke mistænkelige.

Jeg så en mand i en galge og et stykke papir, der lå på garagegulvet

Russisk politibetjent

Lige fra den sejlsportsinteresserede shippingmagnat, der lå død i sin swimmingpool, til oliechefen, som fik hjertestop i kælderen hos en shaman i Moskva.

Og hvorfor er det relevant?

Et muligt motiv

Styret i Rusland med den tidligere KGB-agent Vladimir Putin i spidsen er flere gange tidligere blevet afsløret i at ville slå kritiske røster og politiske modstandere ihjel.

For eksempel da politikeren Aleksej Navalnyj blev forgiftet i 2020.

Eller da den afhoppede spion Sergej Skripal blev forgiftet med nervegas i Storbritannien 2018.

Eller da den tidligere agent Alexander Litvinenko blev dræbt med radioaktivt polonium i sin te i 2006.

Styret i Moskva beskyldes for at have haft en finger med i spillet i alle tre sager, men der er også andre kræfter, der kan mistænkes for at være indblandet i de dødsfald, som har ramt magtfulde russere i 2022.

Landets rigeste mænd har bekriget hinanden med våben før i tiden – for eksempel under den såkaldte aluminiumskrig i 1990'erne, der blev vundet af oligarkerne Oleg Deripaska og Roman Abramovich, tidligere ejer af fodboldklubben Chelsea.

Om forklaringen på de 15 dødsfald i 2022 skal findes hos styret i Moskva, i magtkampe mellem oligarkerne, eller om russiske rigmænd generelt bare er mere ulykkelige og uheldige end andre, ved vi ikke.

Men der er flere bemærkelsesværdige sammenfald i de mange sager fra 2022.

Den anden familietragedie

Dagen før familietragedien i Lloret de Mar var der for eksempel en lignende familietragedie i Moskva.

Her ankom en handicaphjælper til en luksuslejlighed i et højhus på den bredde allé Universitetskij Prospekt for at se til en 13-årig hjerneskadet pige.

Lejligheden tilhørte den 51-årige bankmand Vladislav Avajev, der blandt andet havde været vicedirektør ved gasselskabet Gazproms bank, Gazprombank, og ansat ved de russiske myndigheder.

Bankmandens datter led af cerebral parese og havde brug for støtte fra en handicaphjælper, men da handicaphjælperen ville ind, var der ingen, som svarede inde fra lejligheden.

Derfor ringede handicaphjælperen til bankmandens ældste datter, der boede et stykke derfra, så hun kunne lukke op.

Inde bag døren fandt de Vladislav Avajev livløs med en pistol i hånden.

På værelserne lå bankmandens 47-årige hustru og 13-årige datter livløse i deres senge, gennemhullet af skud, skrev avisen Kommersant dagen efter.

Der var ikke efterladt noget selvmordsbrev, men allerede samme dag som ligene blev fundet, meddelte russisk politi, at der formentlig var tale om en familietragedie.

Politiet oplyste til Kommersant, at Vladislav Avaeva havde samlet på våben, og at der var 13 af dem i lejligheden.

Han havde tilsyneladende brugt et af dem til at dræbe sin hustru og datter, fordi han var vred over, at hustruen havde en affære med hans privatchauffør.

Et af hovedbeviserne på en familietragedie var ifølge politiet, at døren ind til lejligheden var låst fra indersiden.

Den tredje familietragedie

Tragedien i luksuslejligheden på Universitetskij Prospekt 18. april lignede til forveksling en sag, som fandt sted i byen Nisjnij Novgorod 23. marts 2022.

Her ankom en barnepige til en lejlighed i den pænere del af byen for at passe to drenge på fire og ti år.

Det virkede, som om de havde sovet

Russisk betjent

Drengenes far hed Vasilij Melnikov, og han ejede medicinalfirmaet MedStom.

Inde i lejligheden var der blodstænk på flisegulvet mellem rigmandens plysmøbler, og inde på børneværelserne lå de to børn livløse i deres senge.

Det samme gjorde Vasilij Melnikovs hustru.

- Det virkede, som om de havde sovet, sagde en kilde hos russisk politi til avisen Kommersant.

Rigmanden selv blev fundet i badekarret med pulsårerne skåret over, og politiet offentliggjorde efterfølgende billeder af en sort dolk, der angiveligt var mordvåbenet.

Ifølge politiet var der også her tale om en familietragedie, for der var ingen spor af udefrakommende i lejligheden.

En nabo sagde dog efterfølgende til Kommersant, at hun ikke troede på, at faren havde dræbt sin familie.

- Det er 100 procent udelukket. Der var masser af kærlighed. Det var en god familie. De skændtes aldrig, sagde hun til avisen.

Aftenen forinden havde gardinerne til lejligheden været rullet ned, hvilket de ikke plejede at være – ellers havde naboerne ikke observeret noget usædvanligt.

Det gjorde naboerne til en lejlighed i Moskva-forstaden Odintsovo heller ikke mandag 27. juni 2022.

Den fjerde familietragedie

Lejligheden tilhørte it-millionæren Jevgenij Palant, der var ejer af teleselskabet A-Mobile.

Rigmanden tilbragte weekenden i lejligheden med sin hustru Olga, men da parrets datter kom forbi mandag aften, kunne hun ikke komme ind.

Hun blev bekymret og ringede til politiet.

Da betjentene ankom, fandt de ligene af begge forældre inde i lejligheden.

Ifølge avisen Komsomolskaja Pravda lå Jevgenij Palant i et af værelserne med talrige knivstik i kroppen og halsen.

Hustruen Olga lå på badeværelset med knivstik i halsen, brystet og armene.

På væggen var der ifølge mediet MSK1 tegnet to hjerter med blod.

Efterforskerne konkluderede, at Olga Palant havde dræbt sin mand i et husspektakel og dernæst taget sit eget liv.

Døden i Gazprom-byen

De fire familietragedier i årets første seks måneder var den foreløbige kulmination på en bølge af tilsyneladende selvmord, der ramte russiske rigmænd.

Første dødsfald skete 30. januar 2022.

Her fandt myndighederne hele to selvmordsbreve, og i første omgang vakte det ikke den store opmærksomhed.

Den omkomne var chef for transportafdelingen hos selskabet Gazprom Invest, der er en del af det store nationale gasselskab Gazprom.

Han hed Leonid Shulman og blev ifølge det russiske medie 47News fundet i en sø af sit eget blod på gulvet i sit badeværelse med pulsårerne på begge håndled skåret over.

Vær muntre, og lev lykkeligt

Afskedsbrev

Ved siden af ham lå de to afskedsbreve,

Leonid Shulman boede alene i en luksusvilla i Gazprom-chefernes lukkede kvarter Leninskoye uden for Sankt Petersborg, hvor han i januar 2022 forsøgte at komme på ret køl efter et brud på det ene ben.

Han havde monteret et såkaldt Ilizarov-apparat på benet for at holde det udstrakt, og i det ene brev, som var efterladt ved liget af den 60-årige mand, stod der, at han havde store smerter og ikke ønskede at leve som invalid.

I det andet brev bad han sin familie om at "være muntre og leve lykkeligt".

Mere død i Gazprom-byen

Isoleret set virkede dødsfaldet måske ikke så mistænkeligt.

Men en måned senere døde en af Leonid Shulmans chefkolleger i Gazprom i det samme afspærrede kvarter af luksusvillaer i Sankt Petersborg.

Han hed Alexander Tjulakov og var vicegeneraldirektør i Gazproms økonomiafdeling.

Liget af den 61-årige Alexander Tjulakov blev fundet i garagen til hans luksusvilla.

Det var hans samlever, der tilkaldte politiet.

En af betjentene fortalte efterfølgende til avisen Novaja Gazeta, hvad han havde set:

- Jeg så en mand i en galge og et stykke papir, der lå på garagegulvet.

Ifølge betjenten fik politiet ikke lov til at gøre dets arbejde færdigt, fordi der ankom en firehjulstrækker med sikkerhedsfolk fra Gazprom, som afspærrede huset og bad politiet om at forlade stedet.

Sankt Petersborg-avisen Fontanke skrev kort efter dødsfaldet, at vidner havde set Alexander Tjulakov aftenen inden hans død, og de bemærkede, at det så ud, som om han var kommet til skade.

Både de russiske myndigheder og Gazproms sikkerhedsfolk henlagde officielt sagen som et selvmord, og de ønskede ikke at kommentere på de to dødsfald til avisen Novaja Gazeta.

På det tidspunkt havde aviserne også andet at skrive om, for russiske soldater var netop trængt ind i Ukraine.

Den hængte mangemillionær

Tre dage efter Alexander Tjulakovs død blev endnu en mand fundet hængt i en garage i en luksusvilla.

Denne gang blev liget fundet af en gartner, der arbejdede for en russisk mangemillionær i Surrey syd for London i Storbritannien.

Mangemillionæren Mikhail Watford på 66 år var far til tre.

Han havde tjent sin formue i den russiske olieindustri og boede i en villa til en værdi af over 150 millioner kroner sammen med sin mor og sin hustru.

Efter dødsfaldet fortalte en nabo til avisen The Sun, at Mikhail Watford havde sagt, at han frygtede, at han var på Vladimir Putins dødsliste, fordi han havde været venner med oligarken Boris Berezovskij, der blev fundet hængt i sit badeværelse i 2013.

Begge rigmænd var kritiske over for den russiske præsident, men britisk politi kunne ikke umiddelbart finde tegn på, at der var sket en kriminel handling i forbindelse med nogen af dødsfaldene.

Døden i swimmingpoolen

Samme konklusion nåede politiet i Sankt Petersborg frem til, da det 4. juli blev kaldt ud til en luksusvilla på De Lyserøde Solnedganges Gade i et afspærret kvarter ved kysten et stykke uden for byen.

Her boede 61-årige Juri Voronov, som blandt andet var grundlægger af shippingselskabet Astra-Shipping, der er underentreprenør for gasselskabet Gazprom.

Juri Voronovs store interesse var dyre sejlskibe, og han elskede angiveligt det våde element.

Han blev fundet død i luksusvillaens swimmingpool med en Grand Power-pistol på kanten af bassinet, mens der lå flere afskudte patronhylstre på bunden, skriver mediet 47News.

På et tidspunkt efter midnat 4. juli 2022 var Juri Voronov blevet skudt i hovedet på klos hold.

Overvågningsbilleder fra ejendommens indgang viste ikke tegn på, at nogen var trængt ind, og Juri Voronov havde angiveligt både tabt penge på sine forretninger og havde et alkoholproblem, så ordensmagten konkluderede, at der var tale om et selvmord.

Gas i lungerne

Selvmord og familietragedier er imidlertid ikke de eneste ting, der har været i spil som årsag til russiske rigmænds død i løbet af 2022.

Flere er også døde af pludseligt opståede sygdomme.

I juli omkom den 45-årige Dmitrij Konoplev, der var vicegeneraldirektør for våbenproducenten Vysokotochne Kompleksy, for eksempel af et hjertestop, mens han indåndede xenon-gas som terapi mod hovedpine og angst på en klinik i Moskva.

Chefredaktørens slagtilfælde

Og i september døde chefredaktøren af den Putin-venlige avis Komsomolskaja Pravda midt under en forretningsrejse.

Ifølge vidner viste Vladimir Sungorkin pludselig tegn på, at han var ved at blive kvalt, hvorefter hans hjerte gik i stå.

Det lykkedes ikke at genoplive den 68-årige mand.

Shamanen Magua

Der er også alle ulykkerne.

Den vel nok mest opsigtsvækkende fandt sted i begyndelsen af maj, hvor den 43-årige milliardær Alexander Subbotin mistede livet under et okkult ritual i en kælder i Moskva-forstaden Mytishchi.

Ruslands statslige nyhedsbureau TASS beskrev sagen nogle dage efter.

Alexander Subbotin søgte angiveligt en kur mod tømmermænd, og han havde derfor lavet en aftale med en shaman, som er ekspert i jamaicansk voodoo.

Shamanen hedder Alexej Pindjurin, vil helst kaldes Magua, og er sammen med sin partner Tina Cordoba aktiv på Instagram.

Magua er en af den slags shamaner, der benytter haneblod og gift fra skruptudser til at hjælpe sine klienter.

Men under ritualet i shamanens kælder var tryllerierne åbenbart ikke helt til klientens fordel, da Alexander Subbotin angiveligt fik et pludseligt hjertetilfælde og døde.

De russiske retsmedicinere fandt intet mistænkeligt under obduktionen. Dødsårsagen var hjertestop, og sagen blev henlagt som et hændeligt uheld.

Hospitalsvinduet

Alexander Subbotin sad i bestyrelsen for det store og private russiske olieselskab Lukoi, der i begyndelsen af marts udsendte en pressemeddelelse med hård kritik af Ruslands invasion af Ukraine.

Og der gik kun fire måneder fra Alexander Subbotins død i shamanens kælder, til liget af Lukoils bestyrelsesformand blev fundet på jorden foran Centralhospitalet i Moskva.

Bestyrelsesformanden, den 67-årige Ravil Maganov, var til et rutinetjek for en hjertesygdom på hospitalets femte sal, da han på en eller anden måde kom ud gennem vinduet og landede på jorden foran hospitalet.

Ifølge de russiske myndigheder faldt Ravil Maganov enten ud af vinduet, fordi han ville ryge, eller også tog han sit eget liv, fordi han led af en depression – flere teorier har været i spil.

Lukoils bestyrelsesformand, Ravil Maganov, døde 1. september – samme dag som Lukoils generaldirektør, Vagit Alekperov, fejrede sin 72-årsfødselsdag, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte centralhospitalet for at sige farvel til Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov.

Tre fald og et hjertestop

Uheldige fald har i alt kostet fire russiske rigmænd livet i 2022.

2. maj faldt den 37-årige Andrej Krukovskij ned fra en klippe nær byen Sotji.

Han var direktør for Gazproms skiresort i området og ivrig skiløber og bjergbestiger.

10. september faldt den 39-årige Ivan Pechorin, der var chef for det statslige russiske selskab, som bedriver regional udvikling i den østlige del af landet, ud over rælingen fra en båd nær Vladivostok.

Ivan Pechorin druknede og nåede dermed kun at få syv måneder på posten.

Hans forgænger, den 43-årige Igor Nosov, døde af, hvad lægerne betegnede som et slagtilfælde i februar.

14. september mistede endnu en russisk rigmand livet ved et fald.

Denne gang skete det i bygningerne hos Moskvas Luftfartsinstitut, der er en forskningsinstitution, som udvikler teknologi til russiske fly.

Instituttets tidligere rektor, den 73-årige professor Anatolij Gerashchenko, der nu arbejdede som rådgiver, faldt ned ad trappen.

Ifølge avisen Izvestia faldt professoren fra en stor højde, inden han landede på gulvet og omkom.

Professorens død er det seneste pludselige dødsfald blandt rige og betydningsfulde russere.

Skyldtes de alle selvmord, ulykker og sygdom?

Familietragedier hænder, folk får hjertestop, og mennesker tager af og til deres eget liv.

Men når så mange medlemmer af en specifik demografisk gruppe dør af unaturlige årsager, vækker det opsigt.

For eksempel har OCCRP, der bekæmper organiseret kriminalitet i verden, bemærket sagen og holder nu regnskab med, hvor mange der mister livet.

Det samme gør medier som CNN og Newsweek.

Og 2022 er ikke slut endnu.

Om dødstallet når højere op, har vi endnu til gode at se.

Der er blevet fundet en ny undervariant af covid-19 i danske prøver.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Undervarianten BJ1 er indtil videre fundet i to tilfælde i Danmark.

Den blev første gang registreret i Indien i begyndelsen af juli, og siden har den spredt sig til en række lande. Det er uvist, om de smittede personer har fået sygdommen i Danmark eller i udlandet.

SSI er ikke bekymret

Hvorvidt BJ1 kan påvirke folkesundheden herhjemme, er tvivlsomt.

Men Statens Serum Institut (SSI) er på nuværende tidspunkt ikke urolig over fundet, lyder det fra faglig direktør Tyra Grove Krause.

- Det er helt forventeligt, at der også vil optræde tilfælde i Danmark, så det giver ikke anledning til bekymring på nuværende tidspunkt, men SSI følger situationen tæt, udtaler hun til TV 2.

Magnus Heunicke skriver i sit opslag om undervarianten, at BJ1 har flere mutationer i spikeproteinet end undervarianterne til den nuværende og dominerende BA5-variant. Spikeproteinet er de små pigge, der sidder uden på virussen, og som er karakteristiske på illustrationerne af corona.

Betydningen af disse mutationer kendes dog endnu ikke med sikkerhed.

En grim kombination

Undervarianten har den seneste tid tiltrukket sig en del opmærksomhed blandt forskere, og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har tidligere på måneden kaldt BJ1 for "new kid on the block" - (en ny dreng i klassen, red.).

Professoren har over for TV 2 sagt, at variantens mutationer kan tyde på, at der er tale om flugtvariant.

Den østrigske mutationsforsker Ulrich Elling har karakteriseret undervarianten BJ1 som en ”virkelig grim kombination på kritiske steder”.

BJ1 kan indtil videre primært lokaliseres til Indien, men coronaundervarianten er også set i lande som eksempelvis USA og Østrig.

Lille stigning i nyindlæggelser

Den seneste tendensrapport fra SSI viser, at der i sidste uge blev registreret et stabilt smittetryk herhjemme med en incidens på 89 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Efter længere tids fald i antallet af nye hospitalsindlæggelser er der de seneste to uger sket en lille stigning i antallet af nye indlæggelser med covid-19.

Antallet udgjorde 337 personer den seneste uge.

- Det gik rigtig fint. Som det plejer. Vi har rigeligt at lave undervejs, så vi glemmer tiden, siger Anders Beich, der er praktiserende læge i Nysted på det sydlige Lolland.

Han fortæller fra den minibus, som hver dag er starten og slutningen på hans nye arbejdsdag.

I Nysted ligger et lægehus, som ligner et helt almindeligt lægehus – og det er det også, bortset fra at lægerne her kommer trillende i bus for at udføre deres arbejde.

Anders Beich kommer med bus fra hovedstaden – men hjælper i Nysted med at afhjælpe den massive lægemangel. Han er ny i denne praksis og er kommet ombord på bussen for godt en måned siden, og han oplever store forskelle ved at arbejde på Lolland og arbejde i København.

Han kommer nemlig fra en praksis på Nørrebro, men har valgt at springe på bussen.

- Jeg ser mange flere syge patienter hernede, vil jeg sige. Jeg tror, at der er en anden tærskel for at søge læge, når man bor på Lolland, end når man bor på Nørrebro, siger han.

Større udfordringer

Hvor udfordringen i København er at få folk til at gå lidt mindre til lægen, er den omvendt på Lolland.

- Jeg opildner patienterne til måske næste gang at komme lidt før. Men før, på Nørrebro, har jeg brugt en del tid på at overbevise folk om, at de kan blive raske af sig selv, og at de måske godt nogle gange kan varetage deres egen sundhed, siger han.

Samtidig er det også lidt mere svært at se, hvad der skal ske med patienterne.

- Jeg ser hver dag patienter, hvor jeg virkelig skal bruge min lægefaglighed og mit lægefaglige skøn for at være omhyggelig med at finde ud af, hvem jeg skal have en andens vurdering til, og hvem der måske skal en tur på hospitalet. Det er noget, man gør i langt større omfang, når man sidder et sted som her, siger han.

Tidligere havde alle danskere en familielæge, men især i yderområderne kniber det med lægedækningen. I Region Sjælland står 45.500 borgere uden en fast læge. De er i stedet tilknyttet en regions- eller udbudsklinik. Det svarer til 5,4 procent af regionens indbyggere.

På landsplan er tallet 1,5 procent.

- Der er noget længere imellem patienterne hernede, som henvises til speciallæge, end i København. Det betyder, at der er længere ventetid, og fordi der samtidig er længere til hospitalet her, betyder det, at man skal være rimelig skrap på, hvornår man beslutter sig for, at en patient er nødt til at komme på hospitalet, siger han.

Glæde på Lolland

Anders Beich var på forhånd nervøs for udsigten til knap to timers transport hver vej hver dag.

- Jeg tænkte, at det godt nok er langt, men at jeg ville prøve det. Og jeg prøvede at køre herned i min egen bil og var ved at falde i søvn undervejs. Men forskellen er jo, at vi arbejder undervejs her, så vi sidder jo i en bus og kan tage telefoner og ordne papirarbejde. Så på den måde forekommer tiden overhovedet ikke lang, siger han og fremhæver, at tiden på Lolland derefter kan bruges med patienter.

Læge Christina Svanholm startede sin praksis i Nysted i 2017. Hun har kaldt tiden for turbulent.

- Det har været rigtig spændende, men også hårdt. Det har især været hårdt at tiltrække læger. Vi har mange rigtig syge mennesker med mange forskellige sygdomme, så der er altid mange patienter her. Så det er selvfølgelig rigtig dejligt, at der kommer noget hjælp, siger hun.

Hun er derfor glad for, at Anders Beich er kommet til.

- Han er jo en garvet læge, så det er rigtig dejligt at have en at sparre med fagligt. Også fordi jeg ellers primært har haft mange unge læger ansat, siger hun.

Også patienterne er glade for ordningen med de tilkørende læger.

- Der er jo mangel på læger og sygeplejersker. Og der er ikke mange, der vil ud i de små steder. Så hvad skal de ellers gøre? siger Benny Hansen fra Nysted.

56.526 kroner for et netværksarrangement om "fremtidens landbrug" hos minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) med 20 deltagere var for dyrt.

Det siger departementschef Morten Niels Jakobsen fra Fødevareministeriet til mediet Frihedsbrevet, der har fået aktindsigt i arrangementets bilag.

Alene middagen til arrangementet, der blev afholdt 4. maj på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, havde en kuvertpris på 1265 kroner, har Frihedsbrevet afdækket tidligere.

Ministeriet tillader normalt en grænse på 600 kroner per kuvert, men havde i dette tilfælde givet mundtlig dispensation til en højere kuvertpris.

Siden har ministeriet fundet yderligere bilag fra arrangementet til eksempelvis leje af lokaler, der har fået den samlede regning til at stige yderligere til en samlet pris på 56.526 kroner.

Påtager sig skylden

Regningen får nu ministeriets departementschef, Morten Niels Jakobsen, til at stå frem og påtage sig skylden.

- Vi tager det fulde ansvar som ledelse, siger Morten Niels Jakobsen til Frihedsbrevet.

- Vi har intet at skjule, og vi forsøger at give fuld transparens, selvom det ikke nødvendigvis er noget, der sætter os i et særligt godt lys. Når vi lægger det hele sammen, er 56.526 kroner for højt for sådan et arrangement, siger Morten Niels Jakobsen.

Departementschefen afviser, at Rasmus Prehn har været involveret i planlægningen af arrangementet, og at han skulle være bekendt med prisen.

Roger Buch, forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder prisen for arrangementet for "usædvanligt højt".

- Det er en virkelig, virkelig høj regning for et meget eksklusivt arrangement med meget få deltagere. Denne her pris er jo højere, end hvis man tager ud på et konferencecenter med forplejning, overnatning og lokaler, siger Roger Buch til Frihedsbrevet.

Poul Nyrup var med

Til netværksarrangementet for fremtidens landbrug var blandt andre 3F-formand Henning Overgaard og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på deltagerlisten.

Til gengæld var der ingen repræsentanter fra landbrugsorganisationer som Landbrug & Fødevarer, har Frihedsbrevet afdækket.

Sagen kommer i kølvandet på en række bilagssager hos Rasmus Prehn.

En række bommerter med brugen af et ministerkreditkort fra Rasmus Prehn har fået den konsekvens, at Rigsrevisionen skal undersøge ministres og ministeriers brug af kreditkort fra 2015 til i år.

- Det er jeg træt af. Jeg ville helst have været denne sag foruden. Jeg har beklaget og begrædt flere gange. Men når det så er sagt, så er det, at der kommer rene linjer, kun positivt, sagde Rasmus Prehn tirsdag om, at han er skyld i, at undersøgelsen sættes i gang.

Ombudsmand ind i sagen

For nylig gik Folketingets Ombudsmand, som blandt andet beskytter borgernes rettigheder, ind i sagen om Prehns brug af statens kreditkort på restauranter. Det skete på baggrund af en række historier i Ekstra Bladet.

I et tilfælde havde Prehn afleveret et bilag for en middag, hvor det fremgik, at han havde spist middag med en navngiven journalist. Men de to havde ikke spist middag sammen, afslørede Ekstra Bladet, hvilket Prehn siden har erkendt og undskyldt.

Prehn vil dog ikke fortælle, hvem han så spiste middag med i juni 2020, da han var udviklingsminister under Udenrigsministeriet.

Frygten for læger, undersøgelser og hospitaler var altoverskyggende, da Maya Wilm som treårig skulle afsted for at kæmpe mod den hjernetumor, hun lige havde fået konstateret.

De næste tre år bød på utallige undersøgelser og operationer.

Ofte måtte familien vente i receptionen, mens hendes forældre prøvede at berolige hende.

- Det var lidt uhyggeligt at være der, fortæller Maya Wilm, der er ni år i dag, i 'Go' morgen Danmark'.

- Hun var meget bange, hver gang der skulle laves undersøgelser. Når vi havde pauser ind imellem, forsøgte vi at være nærværende med Maya, men det var svært, supplerer hendes mor, Caroline Wilm.

Familien manglede et sted at gå hen, når de ikke fik tildelt deres egen stue.

Men noget ændrede sig, da et nyt rum på Rigshospitalet så dagens lys i 2020.

Det har gjort alting nemmere

Caroline Wilm, hjemmegående

Det kreative værksted Smilet gjorde, at Maya gik fra at være angst for hospitalet, til at hun ville blive på hospitalet i det nye rum indtil lukketid.

Og torsdag åbnede endnu en udgave af Smilet for børn som netop Maya på Aarhus Universitetshospital.

Øger familiernes livskvalitet

Det er Smilfonden, der står bag værkstedet på Rigshospitalet, som nu er kommet til Aarhus.

Et af formålene er at imødekomme de familier, der er igennem krævende forløb på hospital, hvad end de er korte eller lange, og ændre oplevelsen af at "komme på hospitalet".

Allerede efter første gang i værkstedet glædede Maya sig til at komme derind igen

Caroline Wilm, hjemmegående

Samtidig er det blevet meget nemmere at behandle børn, når de inden behandlingen har været forbi Smilet, fortæller assisterende afdelingssygeplejerske Natasja Kristine Kramer:

- Vi oplever, at Smilet er det rum, hvor man kan gå ned som familie og få den pause og den gode oplevelse, som lige giver den ekstra energi, det kræver at få lavet en undersøgelse eller behandling.

Ifølge en undersøgelse fra Boston Consulting Group virker værkstedet efter hensigten.

Her svarede 98 procent af de adspurgte forældre, at Smilet giver en pause fra sygdommen, mens 99 procent ser en positiv indvirkning på barnets mentale helbred.

Langt de fleste oplevelser er dermed, at værkstedet øger familiens livskvalitet, viser undersøgelsen, som er lavet for Smilfonden.

Har gjort alting nemmere

For Maya Wilm og hendes familie var værkstedet i begyndelsen et sted, hvor de kunne være og samtidig være kreative.

Det søde personale betød, at Maya havde lyst til at komme igen og igen, og at hun fik en del bekendtskaber, fortæller Caroline Wilm:

- Allerede efter første gang i værkstedet glædede Maya sig til at komme derind igen. Tina og Rikke, som er derinde, er fuldstændig fantastiske mennesker, og de tog meget kærligt imod os. Det har gjort alting nemmere.

Og Maya Wilm fik en masse venner, mens hun blev behandlet for kræften, lyder det.

Kigger misundeligt

I dag er hun ni år og kræftfri, men familien skal forbi hospitalet hvert år, så Maya Wilm kan blive scannet, og i mange år var der mange løbende undersøgelser og kontroller, der skulle passes, for at holde øje med, at kræften ikke var vendt tilbage.

Men udsigten til at kunne besøge Smilet betyder stadig den dag i dag, at en tur til hospitalet mødes med et “juhu”.

Det sætter nemlig gang i fantasien, og hun begynder med det samme at tænke på, hvad hun vil kreere. Sådan var det bestemt ikke før, uddyber hendes mor.

Og Maya Wilm kigger stadig misundeligt ind på dem, der kan være i værkstedet hver dag.

- Nu er det, sagt meget karikeret, lige før, at vi som familie kunne ønske os et tilbagefald, bare fordi det er så dejligt at komme der. Men selvfølgelig har vi det sådan, at vi er glade for at komme på hospitalet så lidt som muligt, siger Caroline Wilm.

Se hele indslaget med Maya i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Mange kinesere viser i disse dage deres frustrationer på det sociale medie Weibo over landets ekstreme coronarestriktioner. Og vreden har fået ny næring, efter at en busulykke søndag kostede 27 mennesker livet og sårede 20.

Særligt ét opslag er blevet delt af flere hundrede mennesker, inden det blev strøget af den kinesiske censur:

- Er det ikke bare den bedste metafor for den absurde æra, vi lever i? En chauffør med sløret syn og uklar retning kører den bus, som vi underdanigt går ombord på, selvom vi alle tvivler på det, lød det, inden det pludselig forsvandt.

Men historien vil ikke forsvinde. Kinesere bliver ved med at dele billedet af en buschauffør i fuld beskyttelsesdragt og duggede briller, som blev taget kort før den voldsomme ulykke.

"Vi er alle ombord på den bus"

Midt om natten var de 47 mennesker på vej til et karantænecenter cirka 200 kilometer væk fra deres hjem i den centralkinesiske Guizhou-provins, fordi de mere end 20.000 karantænepladser i deres hjemby var fyldt op. Det er uklart, om de var smittet eller blot havde været i kontakt med smittede.

Under alle omstændigheder endte turen brat, da bussen væltede om på siden, og den øverste del blev kvast.

Billederne af den smadrede bus begyndte hurtigt at cirkulere på sociale medier sammen med vrede og frustrerede kommentarer som ”Vi er alle ombord på den bus”.

Censur og kontrol

Som sædvanlig gik der ikke lang tid, før censurrobotterne slog til og begyndte at filtrere de vrede kommentarer, og flere profiler er blevet slettet. Men ulykken har sammen med andre skandaler fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved strategien om nultolerance og de mange hårde nedlukninger og karantæneregler.

Der er flere eksempler på folk, som er blevet nægtet adgang til hospitaler og er døde på grund af manglende behandling. Der er eksempler på brande, hvor redningsfolk ikke kunne komme ind i nedlukkede boligområder, og senest et jordskælv i Sichuan-provinsen, hvor folk blev nægtet retten til at blive evakueret.

Der er registreret få tusinde smittede i det aktuelle udbrud i Guizhou-provinsen, som har 38 millioner indbyggere, og der er registreret to dødsfald siden pandemiens start. Alligevel lever folk med frygten for at blive sendt til et karantænecenter sammen med tusindvis af andre mennesker, hvor lyset er tændt 24 timer i døgnet.

Xi Jinping holder fast

Indtil videre holder Kinas leder, Xi Jinping, fast i Kinas strategi, som han gentagne gange gennem pandemien har kaldt overlegen, fordi der er registreret godt 15.000 døde i Kina sammenlignet med mere end en million i USA. Til gengæld lider Kinas økonomi under de hyppige nedlukninger.

Det halter stadig med at få vaccineret den ældste del af befolkningen, og kinesiske eksperter fra Fudan Universitet har regnet sig frem til, at det ville koste omkring 1,6 millioner menneskeliv at slippe coronavirus fri i Kina. Den pris er Xi Jinping ikke villig til at betale.

Der bliver slået ekstra hårdt ned på kritiske stemmer i denne tid, fordi der er under en måned til partikongressen i midten af oktober, hvor Xi Jinping har kørt sig selv i stilling til at tage endnu en periode på fem år. Det har krævet en forfatningsændring og gør ham til den første leder, som har siddet på magten i mere end ti år, siden formand Mao.

Håb om åbning efter partikongres

Således blev sågar en privat besked til en vennegruppe fra en kendt kinesisk journalist slettet, da det blev delt offentligt på det sociale medie Wechat.

Beskeden handlede om busulykken, som fik journalisten til at skrive "Vi må vågne op, vi må tilbage til normalen" med en opfordring til Kinas regering om at droppe nultolerancen og lære at leve med covid-19 ligesom andre lande.

Der er mange i Kina, som håber, at Xi Jinping måske vil ændre kurs efter partikongressen. Han har netop selv været på sin første udlandsrejse i mere end to et halvt år, da han deltog i et topmøde i Usbekistan i sidste uge.

Det blev af nogle tolket som et tegn på lempelse, men Xi Jinping deltog ikke i middagen, og hans deltagelse vidner nok snarere om, at Centralasien er strategisk vigtig for Kina.