Siden 1990 har man i Danmark kun benyttet sig af ét dødskriterie i de tilfælde, hvor organdonation kan komme på tale.

Kriteriet er kendt som hjernedødskriteriet og defineres ved, at en patient ikke længere har nogen form for hjerneaktivitet, men at organerne stadig holdes i gang af en respirator og derfor kan bevares.

Men nu har Sundhedsstyrelsen sendt en række nye anbefalinger for organdonation i høring. Det skriver Kristeligt Dagblad.

De handler blandt andet om at indføre et nyt dødskriterie, såkaldt cirkulatorisk død eller hjertedød. Det vil øge mængden af mulige donationer.

- Ved cirkulatorisk død er det sådan, at hjernen ikke er helt død, og der stadig er noget aktivitet, siger formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen til Kristeligt Dagblad.

- Når man så frakobler respiratoren, vil åndedrættet ophøre inden for ganske få minutter, og hjertet vil holde op med at slå.

- Det er prisværdigt at ønske flere organdonationer i Danmark. Men problemet er, at jo længere tid der går, jo større risiko er der for, at organerne tager skade. Men for kort tid betyder også en mulighed for, at personen selv kunne komme til at trække vejret igen.

Glæder foreningsformand

Nyheden, om at der måske kommer nye dødskriterier, der gør organdonation lettere, glæder formand for foreningen 7Liv Karin Riis-Jørgensen.

Da hendes søn var 18 år, blev han nyresyg, og hun donerede sin nyre til ham. Det fik hende til at indse, hvor vigtig organdonation er. Derfor oprettede hun foreningen 7Liv, der arbejder for at indføre aktivt fravalg og skabe større politisk fokus på området.

- Jeg synes, det er meget rigtigt at indføre hjertedød. Det vil øge mængden af organer, som kan komme rigtig mange mennesker til gode og i sidste ende redde liv. Men det har taget for lang tid at få det her igennem. Det er utilgiveligt for de mennesker, der venter, siger hun.

I Danmark er man ikke automatisk registreret som organdonor.

Fra nytår må der igen avles mink.

Regeringen vil nemlig lade det midlertidige forbud mod minkavl udløbe. Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er begrænset risiko for folkesundheden ved at genoptage minkerhvervet.

Men selvom det bliver lovligt igen, er der formentlig ikke mange, der vil genoptage erhvervet.

Velkommen til dagens overblik.

Partierne fremlagde inflationshjælp

I dag blev der indgået en længe ventet aftale om inflationshjælp til danskerne. Aftalen indbefatter blandt andet en sænkelse af elafgiften, forhøjelse af børnechecken og bedre forsyning af træpiller.

Bag aftalen, der af Finansministeriet omtales som vinterhjælp, står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp, som har mødt blandet modtagelse. Allerede onsdag advarede Nationalbanken mod at sænke elafgiften.

Familie med pillefyr frygter vinteren

Familien Cristiansen fra Lolland er blandt dem, der frygter vinteren, for lige nu har de kun træpiller nok til de næste tre uger. Hvad de skal gøre, når pillerne er brugt op, ved de ikke.

Jens Cristiansen, der er selvstændig vvs'er, har tidligere kunnet fyre for 10.000 kroner om året, men hvis det havde været til at skaffe træpiller lige nu, ville sæsonen snarere koste ham 35.000 kroner, siger han til TV 2.

For at løse problemet med de manglende træpiller har regeringen anmodet en lang række danske ambassader i og uden for Europa om at lede efter eksportører af træpiller. Men den plan er Jens Cristiansen skeptisk over for.

Inflationen får virksomheder til at give mere i løn

Flere virksomheder giver ekstra i lønningsposen til deres ansatte, så de bedre kan hamle op med de stigende priser.

Det gælder blandt andet Lego, der fra 1. oktober giver et lønløft på 3,5 procent til alle ansatte 3F’ere i produktionen, skriver Fagbladet 3F.

Lønstigningen gælder alle medarbejdergrupper, herunder også designere, maskiningeniører og elever. Lønstigningen er besluttet af Legos ledelse og kører separat i forhold til de lokalaftaler, der skal forhandles på plads til foråret.

Lønstigninger som svar på inflation kan give problemer, advarer ekspert

Det er dog langtfra alle, der mener, at en lønstigning eller inflationstillæg til de ansatte er en god idé.

Hvis virksomhederne giver mere i løn, kan det nemlig føre til øgede produktionsomkostninger og højere priser – og på den måde skabe yderligere inflation.

Det forklarer Birthe Larsen, der er ph.d. i økonomi og lektor på Økonomisk Institut ved CBS. Hun peger på, at det ud over at puste priserne i vejret også vil betyde, at mange virksomheder "føler sig nødsaget" til at hæve lønniveauet for at tiltrække arbejdskraft.

Zelenskyj i tale til russerne: - For mænd i Rusland er dette et valg mellem død og liv

Russerne bør deltage i protester mod deres regering, hvis de ikke ønsker at miste flere soldater i krigen med Ukraine.

Sådan lød budskabet fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale torsdag aften med den russiske befolkning som den primære målgruppe.

Udmeldingen kommer, efter at den russiske præsident Vladimir Putin har bebudet en delvis mobilisering af 300.000 friske og nyuddannede tropper, som skal til fronten for at deltage i krigen mod nabolandet. Zelenskyj adresserede i sin tale særligt de kvinder i Rusland, som har børn, sønner og ægtemænd at bekymre sig om.

Selvom der nærmest har været perfekte vejrforhold for frugtavl i år, har avlerne svært ved at komme af med deres æbler og pærer.

Det gælder blandt andet hos DanFrugt i Skælskør, som i øjeblikket har 30 tons pærer i overskud.

- Vi oplever i år, at der bare er meget mindre afsætning, så vi har for eksempel valgt ikke at høste alle vores Lucas-pærer, og allerede nu er vi nødt til kun at høste 75 procent af, hvad vi havde forventet, vi ville høste af vores æbler, forklarer Mai Fruervang, der er driftsleder hos DanFrugt i Skælskør.

Det er jo bare katastrofalt for os, at vi ikke kan komme af med vores frugt

MAI FRUERVANG, DRIFTSLEDER, DANFRUGT

Ifølge frugtplantagernes brancheorganisation er det et problem, der går igen blandt avlerne.

- I bund og grund tror jeg lidt, det har noget at gøre med, at forbrugerne måske går helt bevist efter det, der er billigt, og så ser de ikke på den danske kvalitet, og så vælger de simpelthen kun ud fra pris, siger Jan Jager, der er formand for Æble/Pære-klubben, og tilføjer:

- Det er jo et problem, når vi har kvalitetsprodukt, som koster mere end den importerede billige vare.

Prisen er afgørende

TV2 ØST har kontaktet flere dagligvarekæder for at høre, om de har skruet ned for indkøb af danske frugter, men det har de ikke ønsket at oplyse grundet blandt andet konkurrencehensyn.

Men når vi handler fødevarer, er prisen den vigtigste faktor, fortæller Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk.

- Og det er nok kun yderligere forstærket af, at priserne så er steget. Vi ser i hvert fald også, at der er flere, der søger efter de billige varianter inden for produktkategorier eller går efter de butikker, hvor tilbuddene er.

- Så hvis tilfældet er, at den udenlandske frugt er billigere, så kan det helt sikkert godt være med til at flytte nogle af forbrugerne.

Mai Fruervang synes, at forbrugerne skal vælge den frugt, de har råd til. Men hun påpeger samtidig, at det er hårdt for avlerne.

- Det er jo bare katastrofalt for os, at vi ikke kan komme af med vores frugt lige nu, og det er jo trist at se, at man så kan gå op i en butik lige rundt om hjørnet, og de vælger at have frugt fra andre lande, hvor der er brugt meget mere CO2, udtaler driftslederen.

Danfrugt vil forsøge at sælge deres overskydende pærer direkte fra plantagen til en billigere pris. Man skal dog selv komme og plukke frugten 2. oktober.

Lavere temperaturer i badevandet, kolde saunaer og mulige lukninger af svømmehaller.

Det er nogle af de forslag, som politikerne lige nu kigger på ude i kommunerne i store dele af landet. For med stigende energipriser er det blevet dyrt at varme både saunaer, haller og vand op.

Tidligere på ugen valgte Rødovre Kommune at slukke for saunaerne i både dame- og herreomklædningen i Vestbadet, da man vurderede, at de stod for omkring 25 procent af svømmehallens strømforbrug.

Ligeledes har man i Taastrup Svømmehal valgt at sænke temperaturen i alle bassiner med én grad og slukke den ene af to saunaer og i stedet skabe en fælles sauna for mænd og kvinder. Derudover er man i gang med at gennemgå hallens belysningen med henblik på at finde besparelser.

Også i fire andre kommuner i hovedstadsområdet - Rudersdal, Roskilde, Furesø og Frederikssund - har man netop haft nye sparetiltag for svømmehaller oppe til møder i økonomiudvalgene.

Og i alle kommunerne er der enighed om, at der skal skrues ned for energiforbruget, men der er ikke enighed om hvordan.

Rudersdal: Saunaer slukkes

I Rudersdal Kommune har der været lagt op til mulige midlertidige lukninger af kommunens tre svømmeanlæg - Trørød Svømmehal, Rundforbi Idrætsanlæg i Nærum og Birkerød Idrætscenter.

Det handler også om svømmeundervisning, for børn skal lære at svømme

Ann Sofie Orth (K), Rudersdal borgmester

Det blev dog affejet til onsdagens møde i Økonomiudvalget.

Sammen med svømmeklubberne vil kommunen nu se på, hvordan man sikrer adgang til svømmehallerne - samtidig med der spares på energien.

- Vi har sat os det mål, at vi vil halvere den udgift, og se på, hvor mange kilowatttimer, vi kan spare. Det ene mål handler om økonomien og det andet om forsyningssikkerheden, men det handler også om svømmeundervisning, for børn skal lære at svømme, siger Rudersdal borgmester, Ann Sofie Orth (K), til TV 2 Lorry.

De fremtidige åbningstider for Rudersdal Kommunes svømmehaller er derfor endnu ikke besluttet. Det blev dog besluttet at slukke for alle saunaer i de tre svømmehaller.

- For de mennesker, der sætter pris på at gå i sauna, er det rigtigt irriterende. Men det er en nødvendighed, siger Ann Sofie Orth (K).

Derudover er der allerede blevet skruet ned for vandtemperaturen til 26 grader.

Rudersdal Kommune forventer en ekstraregning på 20 millioner kroner i år og 35 millioner næste år.

Roskilde: Folkesundhed eller besparelser

Roskilde Kommune råder over fem svømmehaller. Her holdes temperaturen oppe som vanligt, og der er ikke reduceret i åbningstiderne, oplyser borgmester Tomas Breddam (S).

- På nuværende tidspunkt vurderer vi, at vi godt kan holde svømmehallerne åbent, men vi må virkelig gå vores energiforbrug igennem og spare mest muligt, hvor vi kan, siger han til TV 2 Lorry.

Det blev onsdag vedtaget, at der skal spares ved at slukke saunaerne i udvalgte perioder og ved først at åbne vandrutsjebaner og lignende aktiviteter om eftermiddagen, hvor besøgstallet er højest.

Derudover vil man i Roskilde se på, om det giver mening at sænke lysniveauet i svømmehallerne.

Vi skal også sikre, at vi ikke sætter livet i stå

Tomas Breddam (S), Roskilde borgmester

Roskildes borgmester er glad for, at borgerne og foreningslivet fortsat kan bruge svømmehallen, som de plejer - også selvom de måske møder en slukket sauna i ny og næ.

- Vi skal sende klare signaler om, at vi befinder os i en krise, men vi skal også sikre, at vi ikke sætter livet i stå, for der er nogle folkesundhedsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke kommer i svømmehallerne. Så det er de elementer, vi har vægtet på mødet, siger Tomas Breddam (S).

Han understreger, at de nye tiltag er foreløbige, og at der kan skrues endnu mere op, hvis det bliver nødvendigt.

Ikke klar til beslutningen endnu

I Frederikssund Kommune var der lagt op til, at politikerne skulle diskutere lukning af svømmehaller eller reduktion af åbningstider.

Men efter mødet i Økonomiudvalget er det endnu ikke lykkedes at beslutte, hvor sparekniven skal svinges.

- Vi havde en god drøftelse, men har brug for, at administrationen kigger nærmere på, hvor meget de forskellige tiltag nytter. Så vi skal have et ekstraordinært møde om 14 dage. Det er vigtigt for Økonomiudvalget at lave de besparelser, der har størst effekt. Så vi skal have undersøgt, hvilken effekt det har at slukke julelys kontra at have varmt vand i svømmehallens bruser, forklarer borgmester Tina Tving Stauning (S) til TV 2 Lorry.

Derudover havde Furesø Kommune også svømmehaller oppe til møde i Økonomiudvalget onsdag. Af mødereferatet fremgår det, at Økonomiudvalget har godkendt en lukning af ét soppebassin i Farum Svømmehal.

Derudover han man godkendt en reduktion i brugen af saunaer. Det betyder konkret, "at der maksimalt er én sauna tændt i hvert omklædningsafsnit i de af kommunes svømmehaller, hvor der er offentligt åbent samt på Furesøbad. Alle øvrige saunaer lukkes.".

Der bor en 63-årig mand i den lille russiske by Krasnoslobodsk nær Volgograd.

Dette er vores hær

Mand på videooptagelse af døddrukne russiske rekrutter

Han hedder Alexander Ermolaev og har en læges ord for, at han lider af diabetes og lavt iltindhold i blodet.

Alexander Ermolaev er pensioneret oberstløjtnant af reserven, og han regnede med, at han skulle forblive pensionist.

Men nu er han blevet godkendt til militærtjeneste af de læger, som kontrollerer de nye soldater til Ruslands invasionshær i Ukraine.

Alexander Ermolaev har netop delt sine personlige papirer, en lægeerklæring og hans indkaldelse til militæret med det russiske medie Baza for at vise konsekvenserne af Vladimir Putins beslutning om at tvangsindkalde mænd til krigen.

I træningslejr straks

Ifølge Baza er den 63-årige mand formentlig den ældste tvangsindkaldte soldat i Volgograd-regionen.

Han fortæller, at han blev kontaktet 22. september klokken 06 af de folk fra de lokale myndigheder, som står for at mobilisere mænd til krigen.

Derefter blev han taget til en militærenhed, hvor læger vurderede hans sundhedstilstand.

Her siger Alexander Ermolaev, at han blev fundet egnet til militærtjeneste og sendt til en lejr i landsbyen Novij Rogachik, hvor han skal påbegynde to ugers militærtræning.

Den 63-årige pensionists historie er blot en blandt mange, der i løbet af de seneste døgn er begyndt at dukke op fra Rusland, efter at ordren til mobilisering blev givet.

Druk og slagsmål

Og selvom de statskontrollerede medier fortæller om lange køer af patriotiske unge mænd, der er klar til at dø for fædrelandet, ser virkeligheden på de sociale medier anderledes ud.

I Juzhno-Kurilsk, der ligger lidt nord for Japan, ser det ud til, at tvangsindkaldte unge mænd drak sig fulde og kom i slagsmål.

- Der er allerede meldinger om slåskampe mellem mobiliserede soldater. De virker også døddrukne. Moralen er meget høj, brødre, skriver britiske Kyle Glen, der arbejder med at verificere indhold fra sociale medier, på Twitter.

Nyhedsmediet Nexta, der er kendt for at være kritisk over for styret i Moskva, bringer en anden video, hvor hvad der ligner døddrukne soldater, slingrer hen mod et fly.

- "De tapre forsvarere af Rusland" besluttede sig for at drikke sig fulde, inden de tog afsted. På videoen siger fotografen: "Dette er vores hær". Den russiske patriark Kirill velsignede det, skriver Nexta.

Den hviderussiske journalist Tadeusz Giczan viser en video af berusede rekrutter, der tilsyneladende ikke kan se formålet.

- Hvorfor skal vi afsted? Hvor skal vi hen? Hvem fanden ved det, råber en af mændene på videoen.

Dmitri Masinski fra Estland, der driver hjemmesiden Wartranslated.com, og som følger situationen i Rusland tæt, deler en video fra et af de steder, de indkaldte mænd samles.

På videoen kan man høre, hvordan russiske militærfolk siger til de indkaldte mænd, at de skal holde mund.

- Jeg siger, at I alle er militærfolk nu. Spillet er ude, I er alle militærfolk. I får tre dage her, så en flyvetur, så to uger til træning, siger den russiske militærmand.

Han fortæller desuden, at de indkaldte skal tjene ind til afslutningen på militæroperationen i Ukraine, og at ingen mister deres civile job, selvom de nu er soldater.

Vievand og lange køer

Andre steder i Rusland ser mobiliseringen ud til at forløbe mere planmæssigt.

På billedet herunder sidder indkaldte mænd i kø foran et fly i Khabarovsk nær grænsen til Kina.

Her er det i Dagestan ved Det Kaspiske Hav.

Her er det i Jakutsk i Sibirien.

Og her kaster en præst vievand på rekrutterne i byen Lipetsk 350 kilometer syd for Moskva.

Den russiske patriark Kirill, der er overhoved for Ruslands ortodokse kirke, har også velsignet soldaterne.

Fra nytår er det igen tilladt at avle mink, hvis man ønsker det. Men efter alt at dømme får nyheden betydning for meget få.

Det siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til TV 2.

- De avlere, der har sagt ja til at få erstatning, er ude af ligningen. Det er altså et meget reduceret antal minkfarme, vi vil se starte op igen, hvis overhovedet nogen.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at 99 procent af danske minkavlere har søgt om nedlukningskompensation.

Kun 1 procent, hvilket svarer til 14 farme, har søgt om såkaldt dvalekompensation - og har altså mulighed for at avle mink igen.

Jo længere, du trækker den, jo mere håbløst bliver det

Knud Vest, tidligere minkavler - Vi har ingenting

Med forbuddet væk er det selvfølgelig også muligt at starte op som helt ny minkavler.

Det tror Knud Vest, som selv var minkavler i perioden 1964-2020, dog ikke på, at mange vil.

- Den fremtidige mulighed for at have et godt erhvervsliv er håbløst, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Man skar hovedet af hesten, da man slog alle mink ihjel, siger han til TV 2.

Han uddyber, at der sagtens kan være nogle enkelte unge minkavlere, som er parate igen, men i så fald bliver de "nybyggere".

- Vi havde tre millioner avlstæver i Danmark og var førende på alle punkter. Nu har vi ingenting, siger han.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 4. november 2020 beordrede alle mink aflivet, understregede hun, at det også gjaldt de såkaldte avlsdyr.

På daværende tidspunkt håbede minkavlerne ellers, at de kunne få lov at beholde nogle af avlsdyrene, så der var noget at avle videre på, når erhvervet ville blive genåbnet.

Har købt 600 mink

Det er dog ikke alle, der ser på situationen som Knud Vest.

En af de 14 minkavlere, der har søgt om dvalekompensation, er Martin Steen Korsbæk fra Nordjylland. Han glæder sig til at komme i gang med at holde mink igen.

- Det er glædeligt. Det er det, jeg har ventet på i to år, så det er en stor dag. Nu vil jeg bare gerne i gang, siger han til TV 2 Nord.

Martin Korsbæk har allerede indkøbt 600 mink hos finske minkavlere til at starte sin virksomhed op igen 1. januar.

Burde være sket for længe siden

Knud Vest overvejer på ingen måde at gøre som Martin Korsbæk. Han giver heller ikke meget for, at regeringen nu åbner for minkerhvervet igen. Det burde nemlig være sket for længe siden, mener han.

- Mette Frederiksen sagde, det bare var en pause, ikke en nedlukning, så jeg kan slet ikke forstå, at der ikke er givet tilladelse for længe siden. Jo længere, du trækker den, jo mere håbløst bliver det at starte op igen, siger han til TV 2.

Det samme har flere blå partier givet udtryk for tidligere.

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at de ikke mener, der er belæg for at holde erhvervet lukket længere.

- Jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, sagde konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til TV 2 i maj.

Enhedslisten derimod har ønsket sig et permanent forbud.

Regeringen har holdt fast på at afvente en klar melding fra sundhedsmyndighederne, og den er så kommet nu.

Regeringen vil lade det midlertidige forbud mod minkavl udløbe til nytår.

Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det er et meget reduceret antal, vi vil se starte op, hvis overhovedet nogen

Rasmus Prehn, fødevareminister

Beslutningen er truffet på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI). Instituttet vurderer, at der er begrænset risiko for folkesundheden ved at genoptage minkerhvervet.

- For regeringen har det ene og alene handlet om folkesundheden, når det kommer til spørgsmålet om minkavl i Danmark. Derfor har det også været den afgørende faktor, at sundhedsmyndighederne har fundet det forsvarligt, at minkproduktion genoptages i Danmark, skriver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S).

Minkavl har været forbudt siden november 2020, hvor beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned blev truffet. Det skete efter fund af coronavirus i mink.

Få vil avle igen

Selvom minkavl nu bliver lovligt igen, er det formentlig ikke mange, som vil genoptage erhvervet.

Det fortæller Rasmus Prehn (S) til TV 2.

- Det er et meget reduceret antal, vi vil se starte op, hvis overhovedet nogen.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at kun 1 procent af danske minkavlere, hvilket svarer til 14 farme, har søgt om såkaldt dvalekompensation - altså mulighed for at avle mink igen.

Resten har søgt om nedlukningskompensation.

Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere, sagde i august, at han forventer, at meget få minkavlere vil fortsætte.

- En-to-tre-fire-fem stykker, flere tror jeg ikke, at det bliver.

Ønskede permanent forbud

Fra blå blok har der længe været pres på for at få minkavl lovliggjort igen.

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at de ikke mener, der er belæg for at holde erhvervet lukket længere.

- Jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, sagde konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til TV 2 i maj.

Enhedslisten derimod har ønsket sig et permanent forbud.

Regeringen har holdt fast på at afvente en klar melding fra sundhedsmyndighederne, og den er så kommet nu.

En politisk skandale

Beslutningen om at aflive alle mink og forbyde minkerhvervet midlertidigt i Danmark blev truffet 3. november og meddelt på et pressemøde 4. november.

Det er en af de mest omtalte beslutninger i dansk politik i nyere tid, fordi det viste sig, at lovgrundlaget ikke var på plads.

Siden blev der nedsat en kommission, som skulle undersøge forløbet.

I juni 2022 konkluderede Minkkommissionen, at Statsministeriet har handlet ”meget kritisabelt”, og at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet 4. november, hvor hun beordrede alle mink aflivet, var "groft vildledende og klart ulovlige".

Mette Frederiksen har fået en næse for sin rolle i sagen, flere embedsmænd har fået advarsler, og nogle er helt blevet fritaget fra tjeneste.

Hvis man har sine børn og mænd kært, er det bare med at tale Vladimir Putin og styret i Kreml imod.

Sådan lyder budskabet fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale torsdag aften med den russiske befolkning som den primære målgruppe ifølge mediet Ukrainska Pravda.

For kvinder i Rusland står valget mellem at miste deres mænd, sønner og børnebørn for altid

Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine

Volodymyr Zelenskyj opfordrer derfor alle russere til at deltage i protester mod deres regering, hvis de ikke ønsker at miste flere soldater i krigen med Ukraine.

- For kvinder i Rusland står valget mellem at miste deres mænd, sønner og børnebørn for altid og forsøge at beskytte dem mod døden, fra krig, fra den ene person, lød det fra Zelenskyj, der holdt talen på russisk.

Valg mellem liv og død

Timingen for Zelenskyjs tale var næppe tilfældig.

De seneste dage har der været en gryende bevidsthed om krigen i Ukraine. Ikke mindst fordi Vladimir Putin har bebudet en "delvis mobilisering" af 300.000 friske og nyuddannede tropper, som skal til fronten for at deltage i krigen mod nabolandet.

- Nu er det tid for dig at vælge. For mænd i Rusland er dette et valg mellem død og liv, mellem at blive en krøbling eller at bevare et godt helbred, siger Zelenskyj.

Ifølge den ukrainske præsident er Rusland i gang med at iværksætte en offensiv for at vende krigens udvikling. Og antallet af soldater, som skal indrulleres i den russiske hær, kan vise sig at ligge langt over det bebudede antal.

- Vi ved, at værnepligtsbrevene til 300.000 mennesker var trykt og underskrevet på forhånd, allerede før beslutningen om mobilisering blev offentliggjort. Men den russiske ledelse forbereder sig ifølge vores efterretninger på at tage op mod en million mand ind i hæren, siger Volodymyr Zelenskyj.

Begraver ikke egne børn

Rusland indledte invasionen i slutningen af februar i det, der fra officielt hold blev kaldt en "militær specialoperation".

Krigen har dog trukket ud, ikke mindst fordi Ukraine har ydet langt mere modstand end formodet. Og de russiske tab har været omfattende, selvom de officielle tabstal på personelsiden ikke er fuldt bekræftede.

Zelenskyj, der i sin tale anslår, at 55.000 russiske soldater til dato har mistet livet siden dens begyndelse, adresserede i sin tale de kvinder i Rusland, som har børn, sønner og ægtemænd at bekymre sig om.

- Vær ikke i tvivl om, at børnene af de øverste embedsmænd i dit land ikke vil blive sendt for at kæmpe i krigen mod Ukraine. De, der træffer beslutninger i dit land, tager sig af deres egne. I mellemtiden begraver de ikke engang dine børn, lød det fra Zelenskyj.

Afstemning om tilhørsforhold

Fra fredag skal indbyggerne i fire russiskbesatte regioner i Ukraine stemme om, hvorvidt de skal være en del af Den Russiske Føderation.

Det drejer sig om borgerne i regionerne Kherson, Luhansk, Donetsk og Zaporizjzja, der skal i stemmeboksen

Afstemningen kommer til at foregå indtil tirsdag i næste uge, og ifølge nyhedsbureauet Reuters hersker der ikke meget tvivl om, at valget vil falde ud til Ruslands fordel.

Vesten giver ikke meget for de prorussiske separatisters afstemninger.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har blandt andet kaldt dem "klokkeklart ulovlige" og "folkeretsstridige".

De varslede folkeafstemninger ventes ikke at have nogen reel betydning for Vestens opfattelse af de russiskbesatte territorier.

Det er fra vestlig side stadig et ufravigeligt krav om, at de russiske styrker trækker sig helt ud af samtlige ukrainske områder.