Personalet på et hospital i den norske by Trondheim advarer nu om konsekvenserne ved at indføre den norske version af Sundhedsplatformen, Helseplattformen.

Riget fattes sygeplejersker. De berygtede varme hænder mangler. Lige omkring 5000 sygeplejersker ifølge Dansk Sygeplejeråd.

Derfor trænger spørgsmålet sig på i valgkampen:

Jeg frygter, at det kan lede til flere sygemeldinger og endda opsigelser

Louise Pettersen, sygeplejerske på deltid, Aalborg Universitetshospital

Hvordan vil politikerne sikre flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet?

TV 2 har på mave- og tarmkirurgisk afsnit på Aalborg Universitetshospital sat to deltidsansatte sygeplejersker i stævne til en snak om løn og arbejdsforhold, efter at Moderaterne med formand Lars Løkke Rasmussen i spidsen fredag kom med et løsningsforslag.

Partiet vil give et løn- og fastholdelsestillæg på 2500 kroner om måneden til professionsuddannet sundhedspersonale, der er på fuld tid – og til dem, der går fra deltid til fuld tid i 2023 – som en "akut redningshjælp til sundhedsvæsenet".

Forslaget modtog ros fra sundhedsprofessor Jes Søgaard, der kaldte det for det mest konkrete og pragmatiske i valgkampen.

Ifølge Moderaterne vil det frigive 1000 fuldtidsstillinger mere i sundhedsvæsenet, hvis bare en tredjedel af de deltidsansatte tager imod tilbuddet.

Men er de to sygeplejersker, TV 2 møder, fristet af Moderaternes tilbud?

Fuld tid eller familieliv?

Louise Pettersen og Trine Højland har arbejdet på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital i henholdsvis 3,5 år og 5 år.

De gik begge på deltid, da de blev mødre.

Kunne hospitalet ikke give Trine Højland den mulighed, var hun klar til at vinke farvel til jobbet:

- Jeg sagde 32 timer, eller også kommer jeg ikke tilbage.

Et ekstra beløb vil derfor ikke lokke hende til at tage en tørn ekstra.

- For mig handler det om at få tingene til at hænge sammen i privatlivet, og gik jeg fuld tid, ville det være på bekostning af min familie, siger hun.

Skal man tro en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd fra denne måned, vil 45 procent af sygeplejerskerne i regionerne og kommunerne ellers gerne arbejde flere timer om ugen i deres nuværende stilling, hvis de får "en større økonomisk gevinst".

Louise Pettersen anerkender, at nogle kolleger vil kunne være fristet af 2500 kroner ekstra om måneden.

Selv lader hun sig dog heller ikke lokke. Grundet arbejdstiderne og kærestens arbejdsrejser får hun ofte sin mor til at aflevere barnet i dagplejen i Frederikshavn, hvor hun bor.

Hverdagens familieliv er med andre ord i forvejen presset.

I stedet handler det for Louise Pettersen om en højere grundløn, som sygeplejerskerne strejkede for. Desuden frygter hun, at Moderaternes forslag kan give bagslag:

- Der er med garanti nogle, der vil tage imod tilbuddet, men jeg frygter, at det kan lede til flere sygemeldinger og endda opsigelser, fordi folk simpelthen vil knække nakken på det.

Nu kommer der et forslag om flere penge til sygeplejerskerne. Kan I forstå, at folk er forvirrede, når I ikke vil tage imod det?

- Ja, det kan jeg fuldt ud. Problemet er, at de opgaver og det ansvar, vi har, ikke stemmer overens, uanset om vi arbejder 32 eller 37 timer, siger Louise Pettersen.

Brandslukningsprincippet

Allerede nu arbejder mave- og tarmkirurgisk afdeling efter det, de to sygeplejersker kalder for "brandslukningsprincippet".

Det betyder, at der prioriteres benhårdt mellem patienterne, om de har mavekræft, betændelse i bugspytkirtlen eller galdesten.

- De, der er indlagt, er alle alvorligt syge og har alle smerter. Det handler om at sikre, at de har mad og får dækket deres smerter, siger Louise Pettersen.

Ifølge Trine Højland giver det en følelse af utilstrækkelighed, og at man ikke slår til som sygeplejerske, når der ikke er tilstrækkelig med tid på afdelingen:

- Til patienterne siger vi altid, at vi har styr på det, men det handler også om at have tid. Vi har døende patienter, og det er ikke særlig rart ikke at kunne være omkring dem, fordi du har seks andre, der har brug for din hjælp.

De vejer deres ord på en guldvægt, når de skal beskrive stemningen på stuen, og hvordan det er at være ansat i. De er bevidste om, at emnet er politisk følsomt.

- Jeg må nøjes med at sige, at det er som at arbejde for to, siger Louise Pettersen.

Afventer lønstrukturkomitéen

Da Moderaterne præsenterede deres forslag, regnede de med, at det kun var en mindre del på tre ud af ti, der ville tage imod tilbuddet om at gå op i en fuldtidsstilling.

De to sygeplejersker, TV 2 møder, er dermed ikke repræsentative for, om forslaget kan blive en succes, hvis det vedtages efter et valg.

Til gengæld udtrykker sygeplejerskernes holdning fint de reaktioner, der hersker på diverse sygeplejerskefora efter Moderaternes forslag.

På Facebook-gruppen 'Sygeplejersker er mere værd' med knap 23.000 medlemmer er der en særlig utilfredshed med, at forslaget ikke behandler spørgsmålet om en højere grundløn.

Det er, selvom Lars Løkke Rasmussen (M) understregede, at forslaget skulle ses som et akut redningstiltag til at stoppe et "sygt sundhedsvæsen, hvor blødningerne skal stoppes".

Spørgsmålet om højere grundløn har Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre tidligere sparket til hjørne med begrundelsen om, at de vil afvente lønstrukturkomitéens anbefalinger, inden de tager stilling til, hvorvidt Christiansborg skal tilføre ekstra penge til sygeplejerskerne.

SF og Enhedslisten presser på for, at der hurtigst muligt kommer penge på bordet til at løfte lønningerne, også selvom dette normalt forhandles decentralt, altså uden indblanding fra Christiansborg.

Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der frem mod 2025 vil mangle 6000 sygeplejersker.

Dårlig løn, ringe arbejdsvilkår og mangel på kolleger.

Problemerne står i kø, men fire erfarne sygeplejersker har fået nok af den meget negative omtale af deres fag.

De elsker livet som sygeplejersker, og derfor har de indledt en mission om at tale faget op, forklarer Birgit Larsen, der selv arbejder som narkosesygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup.

- Der er alt for mange dårlige historier, og vi har selv været med til det. Men vi er nødt til at prøve at få det vendt og også huske at fortælle den gode historie. Ellers skræmmer vi bare de unge væk, og så bliver det jo aldrig bedre, siger hun.

Birgit Larsen begyndte selv på sygeplejestudiet for 30 år siden. Her mødte hun Hanne Bechmann, Trine Sønderby og Susanne Sørensen, og her tre årtier senere er de fortsat både veninder og ansat som sygeplejersker på offentlige sygehuse.

De har alle fire oplevet udviklingen, hvor der er kommet en mere travl hverdag, og har set kolleger forlade faget.

Men efter år med debat om løn og arbejdsvilkår, hvor det ikke er lykkedes at vende udviklingen, forsøger de fire sygeplejersker nu med en anden tilgang.

Deres bud på at få flere til vælge faget er at fortælle den gode historie om livet som sygeplejerske.

- Vi er kede af det på vores fag vegne, fordi tingene sejler. Men vi er virkelig glade for vores arbejde, og vi vil som fagpersoner gerne være med til at belyse, hvorfor vi stadig er i faget, og derigennem motivere unge til at søge ind på uddannelsen, forklarer Birgit Larsen.

Glæden ved at gøre en forskel

De fire sygeplejersker fra regionshospitalerne i Gødstrup og Viborg har henvendt sig til TV 2 for at få deres budskab ud.

Sammen har de også medvirket i to programmer hos TV Midtvest, hvor de fortæller om glæden og stoltheden ved at være sygeplejersker.

- Jeg har et arbejde, hvor jeg næsten hver dag går glad på arbejde. Det gør jeg, fordi jeg er med til at gøre en forskel for de patienter, jeg har i hænderne, og det sætter jeg en kæmpestor ære i, forklarer Birgit Larsen i udsendelsen.

- Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker. Jeg kan godt lide at møde andre mennesker. Så det gør mig glad, og jeg elsker at gå på arbejde, lyder det fra kollegaen Hanne Bechmann.

Af positive elementer i arbejdet fremhæver de deres faglighed, de mange muligheder i jobbet, det kollegiale fællesskab og den glæde, de mærker ved at hjælpe andre.

- Når man møder en patient og de pårørende, hvor en sygdomssituation har sendt dem på usikker grund, der synes jeg, at det er et privilegie at have mulighed for at byde ind med sin faglige viden og de kompetencer, man har, for at hjælpe. Det kan måske lyde underligt at sige, at det er spændende, men jeg synes, det er meget givende, siger Trine Sønderby.

Vigtigheden af den gode historie

Sygeplejerskerne anderkender, at det kan være svært at skulle arbejde i weekender eller under højtider, når andre holder fri. Men til gengæld har de fri på andre tidspunkter, hvor de kan prioritere tiden sammen med familien.

- Der tror jeg, at man med årene finder nogle værdier i at være på arbejde, når det er påske, pinse og jul. Det er noget helt specielt at være på arbejde juleaften og være der for dem, som trods alt er der i en anden situation, end jeg er. Det giver også mig noget som person at være der for nogle andre mennesker på et sådant tidspunkt, siger Trine Sønderby.

For de fire sygeplejersker er lønnen ikke altafgørende for deres arbejdsglæde, men de ønsker på ingen måde at negligere eller modarbejde deres kollegers og fagforenings kamp for bedre arbejdsvilkår.

- Mange oplever måske bare, at sygeplejerskerne altid er på barrikaderne og råber op om dårlige vilkår. Derfor forsøger vi at fremhæve det positive i faget. Fordi det er så meningsfuldt et arbejde, siger Birgit Larsen.

Den rutinerede sygeplejerske tror, at hun på grund af sin erfaring i dag har fundet en større ro i kun at kunne være ét sted ad gangen, selvom der er travlt, men at det er anderledes, når man er ny i faget.

Derfor vil de erfarne sygeplejersker også gerne give deres erfaring videre, så de unge sygeplejersker ikke mister modet og bliver skræmt væk fra faget.

- Da vi selv var unge, var det mere anerkendt, og man var et godt menneske, når man læste til sygeplejerske. Men i dag har det ikke samme prestige, når ikke man læser på universitetet. Netop derfor er det vigtigt, at den gode historie også kommer frem, mener Birgit Larsen.

Mangler kolleger

Behovet for at tiltrække og fastholde sygeplejerskerne er ifølge flere eksperter et af de helt afgørende problemer for at løse udfordringerne i det offentlige sundhedsvæsen.

Ved seneste folketingsvalg gik Socialdemokratiet til valg på at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker, og i januar 2020 indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Det mål blev faktisk nået, men siden er udviklingen gået den forkerte vej, og ifølge de seneste tal er der nu færre fuldtidsansatte sygeplejersker i regionerne end ved udgangspunktet for aftalen.

Der er nu omkring 5000 ledige stillinger som sygeplejerske, og i år blev der optaget 18 procent færre ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen end i 2019.

Derfor kaster Hanne Bechmann, Trine Sønderby, Susanne Sørensen og Birgit Larsen nu sig selv ind i kampen for at hjælpe deres fag. For de vil gerne have flere kolleger.

- For os handler det om at nuancere debatten. Hvordan vil man igen få en positiv vinkel på sundhedsvæsnet og motivere flere til at blive sygeplejerske? spørger Birgit Larsen.

Godmorgen – og velkommen til valgkampens 14. dag.

Der er præcis to uger til, at vi skal til stemmeurnerne, og vi er dermed halvvejs i valgkampen.

Her er et overblik over, hvad udvalgte partiledere skal lave denne tirsdag.

08.45 Konservative vil gøre op med utrygt natteliv

Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti, er til stede i Indre By i København, hvor han vil præsentere et udspil, der skal øge trygheden i især nattelivet.

09.30 Løkke turnerer Sydjylland

Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, besøger Sydjylland, hvor han blandt andet ligger vejen forbi Dandy Business Park i Vejle, EUC SYD i Esbjerg og gågaden i Fredericia.

10.00 Ellemann besøger radarvirksomhed

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, besøger den danske radarvirksomhed Weibel Scientific.

10.20 Mette Frederiksen besøger ældreboliger

Mette Frederiksen (S) besøger Seniorbo i Fredericia. Her vil hun holde et kort oplæg og hilse på beboerne. Efter besøget svarer hun på spørgsmål fra fremmødte journalister.

14.00 Tesfaye vil tale højere straffe

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) besøger Kvickly i Brøndby for at diskutere højere straffe for kunder, der truer eller overfalder butikspersonale.

15.00 Vermund deltager i masterchefdyst

Ti af de opstillede kandidater i Sydjyllands Storkreds skal dyste i en madkonkurrence, som Landbrug & Fødevarer Syddanmark står bag. Nye Borgerliges Pernille Vermund deltager som den eneste partileder.

15.30 SF-formand besøger PFAS-skandales arnested

Pia Olsen Dyhr (SF) mødes med det lokale byrådsmedlem Jørgen Grüner. De besøger arnestedet for den første PFAS forurening og går en tur i kolonihaven og ser engen, hvor man nu er ved at begrænse forureningen i at brede sig til Korsør Nord.

18.00 Pape og Støjberg mødes i debat

Der er vælgermøde i Holstebro, hvor Danmarksdemokraternes Inger Støjberg og Det Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen skal debattere.

18.25 Ellemann deltager i 'Partilederne LIVE'

Jakob Ellemann-Jensen er dagens gæst i 'Partilederne LIVE' på TV 2. Programmet kan også følges på TV2.DK og TV 2 PLAY.

20.00 Messerschmidt og Carsten Nielsen debatterer

Det Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt deltager i en debat på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Over 300 sygeplejersker var mødt op på Torvet i Silkeborg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var på besøg i byen, og for sygeplejerskerne var det en oplagt mulighed for at komme i kontakt med landets øverste politiker.

Det var 14. august 2021, og sygeplejerskestrejken var på sit højeste.

Forrest blandt de fremmødte stod Bente Alkærsig Rasmussen, næstformand i Dansk Sygeplejeråds kreds i Midtjylland, iklædt en rød T-shirt med budskabet "Vi er mere værd".

Da statsministeren bevægede sig hen over torvet, greb sygeplejersken chancen:

- Hej Mette! Vi er jo en masse sygeplejersker her i dag, fordi vi gerne vil have dig i tale, prøvede Bente Alkærsig Rasmussen.

- Ja, men I ved jo, hvordan det er med den danske model, svarede Mette Frederiksen ifølge TV Midtvest kortfattet og gik videre.

Bente Alkærsig Rasmussen fik aldrig svar på de spørgsmål, hun gerne ville have stillet statsministeren. Og her mere end et år senere savner hun stadig svar.

Så nu prøver hun igen.

På arbejde med skyklapper

Bente Alkærsig Rasmussen fortæller til TV 2, at hun er bekymret for det danske sundhedsvæsen.

Der er stor mangel på personale, hvilket presser de sygeplejersker, der allerede arbejder på hospitalerne, da de skal løbe hurtigere og tage flere vagter.

Lige nu mangler der omkring 5000 sygeplejersker, og hver anden opslåede stilling bliver ikke besat.

Det får også konsekvenser for patienterne, der bliver mødt af voksende ventelister, og i sidste ende går det ud over patientsikkerheden, advarer Bente Alkærsig Rasmussen.

- Hvordan har politikerne tænkt sig at sikre, at sundhedsvæsnet kommer til at hænge sammen? I dag hænger mængden af opgaver og ressourcer ikke sammen. Sygeplejerskerne kan ikke udføre et ordentligt stykke arbejde og må nærmest gå med skyklapper på for at komme igennem dagen, siger hun.

Manglen på sygeplejersker på sygehusene fik i 2020 regeringen og Danske Regioner til at lave en aftale om at ansætte 1000 ekstra sygeplejersker inden udgangen af 2021.

Det mål blev faktisk nået i andet kvartal 2021, men siden er udviklingen gået den forkerte vej, og ifølge de seneste tal er der nu færre fuldtidsansatte sygeplejersker i regionerne end ved udgangspunktet for aftalen.

Efterlyser svar på problemer

Ifølge Dansk Sygeplejeråd skyldtes en del af fremgangen, at man medregnede efterlønnere, som hjalp til under coronakrisen, men som efterfølgende har forladt faget igen.

Derudover har sidste års konflikt, hvor sygeplejerskerne krævede mere i løn, efter alt at dømme også haft betydning.

Efter at have afvist at gribe ind i konflikten, valgte regeringen i august 2021 alligevel at lave et lovindgreb sammen med et flertal af Folketingets partier. Regeringsindgrebet blev kritiseret i kraftige vendinger af sygeplejerskerne og førte siden til flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Bente Alkærsig Rasmussen mener, at lønspørgsmålet hænger direkte sammen med de store problemer med at rekruttere og fastholde sygeplejersker.

- Løndelen har stor betydning. Sygeplejerske ser også på, hvad de får i løn, og kan man få 5000 kroner mere i det private eller ved at tage job i Norge, så gør man det. Så hvordan vil man med de lave lønninger gøre det attraktivt og sikre, at man fremover kan rekruttere folk? spørger hun.

Statsministeren åbnede for at se på lønnen

Sundhedsområdet og det pressede sundhedsvæsen er et centralt emne i valgkampen frem mod folketingsvalget 1. november.

Allerede da de tre statsministerkandidater, Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V), i begyndelsen af september mødtes i en tv-debat, blev spørgsmålet taget op.

Her erklærede Mette Frederiksen sig nu åben for at kigge på, om lønnen er en del af løsningen. Noget, som hun har gentaget under valgkampen.

S-formanden har dog endnu ikke konkretiseret, hvem der kan sætte næsen op efter en lønstigning. Det vil blive uddybet inden folketingsvalget, har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyst.

Altså må man forvente en udmelding fra partiet inden for de næste to uger.

I dag er medianlønnen for sygeplejersker ansat i enten kommune eller region omkring 40.000 kroner om måneden. Du kan blive klogere på lønningerne her.

Mandskabsmangel kan udløse fyringer

For Bente Alkærsig Rasmussen kan det ikke gå hurtigt nok med at få nogle løsninger på bordet.

Hun fremhæver situationen på det nye supersygehus i Gødstrup, der ifølge TV Midtvest har udsigt til et underskud på 50 millioner kroner – blandt andet som følge af stor personalemangel, der har ført til et højt forbrug af dyre vikarer.

Hospitalsledelsen har derfor advaret om, at fyringer kan komme på tale, fordi lønudgifter er det eneste sted, man kan spare.

Det vil selvsagt kun forværre problemerne, påpeger sygeplejerskerne.

- Og det bliver kun værre fremover, når man ser på demografien, hvor vi bliver flere ældre. Så jeg mangler grundlæggende svar på, hvordan man vil sikre, at der er sygeplejersker i fremtidens offentlige sundhedsvæsen, siger Bente Alkærsig Rasmussen.

TV 2 har gennem Socialdemokratiets pressetjeneste forsøgt at få et svar fra Mette Frederiksen, men partiet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

En 24-årig kvinde er mandag blevet sigtet i en sag om et drab på en 12-årig pige. Sagen har rystet Paris.

Kvinden er sigtet for at have voldtaget og dræbt den 12-årige pige, hvis lig fredag blev fundet i en kuffert i den franske hovedstad.

Det fortæller en kilde tæt på sagen.

Den 24-årige kvinde, der er hovedmistænkt i sagen og har flere psykiske lidelser, er blevet varetægtsfængslet.

Anklagerne i sagen udtaler i en pressemeddelelse mandag, at kvinden under afhøringen kom med "varierende udtalelser, skiftende fra at tilstå til at benægte sagens faktuelle oplysninger".

Gemte lig i en kuffert

Til sidst indrømmede kvinden, at hun havde taget pigen op i sin søsters lejlighed, hvor hun havde tvunget hende til at tage et bad.

Lejligheden er i den samme bygning, hvor den 12-årige piges far arbejder som portner.

Kvinden fortæller ifølge anklagerne, at hun efterfølgende havde påført pigen "skader af seksuel karakter". Hun havde også udført "andre voldelige handlinger mod pigen, der forårsagede hendes død, og efterfølgende gemt liget i en kuffert", lyder det fra anklagerne.

En 43-årig mand blev også afhørt mandag. Han indrømmede, at han havde lukket kvinden med kufferten ind i sit hjem.

En obduktion af den 12-årige pige, der blot identificeres med navnet Lola, har vist, at hun døde af hjertestop med tegn på kvælning og sammentrykning af halshvirvlerne.

Drabet har rystet mange borgere i Paris. Beboere i området har lagt blomster ved familiens bolig over weekenden.

Borgmester har besøgt pigens skole

Ansatte og elever på den skole, hvor den 12-årige gik, vil også blive tilbudt psykologhjælp.

En mor til et barn på Lolas skole siger, at hendes datter kendte Lola perifert, og at hun ikke havde det godt og mandag ikke havde lyst til at tage i skole.

Francois Dagnaud, der er borgmester i det 19. arrondissement, som er der, hvor drabet fandt sted, besøgte Lolas skole mandag. Her sagde han, at det nu er tid til at sørge og efterforske.

- Det vigtigste er, at den nuværende hovedmistænkte er blevet anholdt. Der er ikke en psykopat på fri fod i dette nabolag.

- Selvfølgelig er det faktum, at en 12-årig kan dø under sådanne omstændigheder, overvældende for alle, sagde han og tilføjede, at psykologhjælp vil blive tilbudt beboere i området.

Det skabte meget opmærksomhed, da sangeren Tobias Rahim i september blev hjemme fra prisoverrækkelsen P3 Guld.

I stedet bad han sin producer læse et brev højt for tilskuerne og tv-seerne, hvor han fortalte, at han fik et angstanfald på vej hjem fra prøverne og derfor var nødt til at blive hjemme.

Siden har der været tavshed fra 33-årige Rahim, der blandt andet er kendt for hittene 'Stor mand' og 'Muckibar'. Men nu taler han igen åbent om hans helbred i nogle stories på det sociale medie Instagram.

- Som nogle sikkert ved, har jeg lige måttet trække stikket i noget tid, da jeg blev ramt af noget heftig angst og emotionelt kaos, lyder det fra Rahim.

Repræsenterer et andet maskulinitetsideal

På Instagram skriver Tobias Rahim også, at han var blevet spurgt af Sony, om han ville udskyde sin albumudgivelse, indtil han havde fået det bedre.

Men han vil bare gerne have det "album ud at leve", fortæller han.

- Jeg er ved at komme ovenpå igen. Det har været sygt at tænde telefonen igen efter sådan en tur og se, at den er fyldt med så meget kærlighed. Tak for beskederne. Det er dejligt. Også selvom jeg ikke har så meget overskud til at tale eller svare for tiden, skriver han.

Efter at Tobias Rahim åbnede op omkring sin angst, er han blevet hyldet af blandt andet SF-politikeren Jacob Mark for sin åbenhed.

Og netop når et teenageidol som Tobias Rahim taler åbent om en sårbar periode, kan det være med til at bryde et tabu om psykiske lidelser, vurderer Kenneth Reinicke, der forsker ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet.

Han peger på, at der historisk har været en opfattelse af, at mænd skulle være "stærke", og at det ikke har harmoneret med psykisk sårbarhed.

- Sindslidelser har været lidt tabuiseret. Man har tænkt, at mænd ikke bliver syge, men kommer til skade, og man har haft naive forestillinger om, at mænds smerter kan løbes og drikkes væk, siger Kenneth Reinicke.

En kunstner til tiden

Ifølge Tobias Rahim har han altid haft brug for at bevise sin egen mandighed over for sig selv. Det satte han ord på i et stort interview med Information tilbage i oktober 2020:

- Den hårde mellemøstlige mand er blevet udnyttet. Han er blevet præsenteret af medierne – og han har promoveret sig selv – som hård. Det har skabt et vrangbillede. Jeg vil gerne claime den bløde etniske mand, lød det fra Tobias Rahim i interviewet.

Tobias Rahim har gjort sig til talsmand for en ny maskulinitet

Kristian Karl, journalist hos Soundvenue

Og netop Tobias Rahims fokus på at tage nogle politiske eller sårbare emner op gør ham til den perfekte "kunstner til tiden". Det mener musikjournalist på Soundvenue Kristian Karl.

- Han er i løbet af de sidste år blevet Danmarks største popstjerne, men det specielle er, at han har gjort det med sange, der har mere på hjerte end den gennemsnitlige popsang, siger han og peger på, at han har taget alt fra kapitalismekritik og racisme til følelser og kønsroller op.

Synger om gråd

Kristian Karl fremhæver sangen 'Når mænd græder' som et eksempel på, at Rahim vil rykke ved, at det stadig kan være svært for mænd at vise følelser.

"Maskuline tårer har vi lært at gemme væk lige siden skolegården, de kalder bare på endnu flere tæsk," lyder det i sangen.

- Tobias Rahim har gjort sig til talsmand for en ny maskulinitet og en ny maskulin følsomhed, hvor det skal være okay at græde og vise følelser. Man skal ikke dyrke det her strong and silent mandeideal længere, siger han.

Ifølge musikjournalisten er Rahim en del af en større omvæltning, hvor flere popsangere synger om følelser og angst.

Han peger blandt andet på den danske sanger Hans Phillip, der også har sagt om sit nye album, at han vil "tage den maskuline rustning af" og fjerne idéen om, at man som mand aldrig skal vise følelser.

- Men Rahim iscenesætter også sig selv som et sexsymbol og er meget attitudefuld. Han er et eksempel på, at man kan kombinere en form for selvsikker maskulinitet med en sårbarhed, mener Kristian Karl.

Kan måske ændre noget

Ifølge Kenneth Reinicke er det stadig ikke altid acceptabelt for mænd at græde.

Han oplever dog, at der ses et opgør med de gamle idealer for, hvad det vil sige at være en rigtig mand, og det gælder særligt for den unge generation. Og netop forbilleder som Tobias Rahim kan være med til at ændre synet på kønsnormerne for nogle.

- Det kan være med til at formindske tendensen til at reproducere traditionelle kønsstereotyper, når han går ud og synger offentligt om, at han havde angst og ikke kunne klare det, siger han og fortsætter:

- Specielt fordi det faktisk var på et tidspunkt, hvor han havde succes. Det kan gøre, at nogle vil tænke over, hvordan det kan lade sig gøre, at det ikke er en taber, men en, der skal op og hente en pris.

Sort sol med gigantiske stæreflokke, løvfald i flotte farver og milde dage i oktober.

Velkommen til dagens overblik på første dag i skolernes efterårsferie.

Kyiv ramt af droneangreb mod civile mål

Ukraines hovedstad, Kyiv, blev mandag morgen rystet af en serie angreb fra såkaldte kamikazedroner.

Dronerne er fjernstyrede bomber, der styrer sig selv og deres sprængladning direkte ind i mål efter forprogrammerede koordinater.

Ifølge flere internationale medier blev Sjevtjenkivskyj-kvarteret i byen ramt og mindst tre civile meldes foreløbigt dræbt.

Forsvarsakademiets militæranalytiker Anders Puck Nielsen siger til TV 2, at den russiske strategi med civile mål er "i mangel af bedre" og med sigte som terrorvåben, fordi Ukraine har momentum på selve slagmarken.

Politikerne vil have flere sygeplejersker på fuld tid – det ønsker mange af dem bare ikke

Et af de store temaer i valgkampen er det danske sundhedsvæsen og manglen på arbejdskraft.

Lige nu mangler der omkring 5000 sygeplejersker på de danske sygehuse. Blandt andet fordi mange er på nedsat tid efter eget valg.

Siden 2020 har sygeplejerskerne haft ret til at kunne gå på fuld tid. Men arbejdsmiljø og trivsel er en del af forklaringen på, at mange vælger fuld tid fra.

Danske Regioner fremlagde i september en plan med 12 indsatser, der skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne.

Truss kæmper for sit politiske liv

Selvom Liz Truss har haft bare seks uger på posten som Storbritanniens premierminister, har hendes første tid været både turbulent og kaotisk.

Nu er en udskældt plan med store skattelettelser årsagen til, at Liz Truss befinder sig i en decideret kamp for at redde sit politiske liv.

Mandag har den nyudnævnte finansminister, Jeremy Hunt, skrinlagt skatteplanen, fordi der ikke er grundlag for en finansiering.

Flere betydende britiske medier skriver mandag, at opbakningen fra egne rækker blandt de konservative parlamentsmedlemmer til Liz Truss er nærmest forduftet.

Gaspriserne falder – men du skal stadig spare

Priserne på gas rasler i øjeblikket nedad, og mandag er prisen faldet med over 60 procent, siden det toppede i slutningen af august.

At prisen på gas falder, skyldes, at det er lykkedes at få fyldt de europæiske gaslagre op, og at forbrugerne er begyndt at spare. Det medvirker til at skabe en bedre balance i udbud og efterspørgsel.

Analytikere siger dog til TV 2, at gassituationen i den kommende vinter stadig godt kan blive kritisk, hvis kulden for alvor begynder at bide over længere tid.

Kanye West køber socialt medie

Kanye West har indgået en aftale om at købe det sociale medie Parler.

Mediet, som for alvor blev kendt i en bredere kreds, da ekspræsident Donald Trump i kølvandet på stormløbet på Kongressen blev forment adgang til Twitter og Facebook.

Parlers fravær af moderering har dog også ført til, at techgiganter som Apple, Google og Amazon har nægtet samarbejde.

Handlen mellem Parlement Technologies og Kanye West – eller Ye, som han nu hedder – forventes at blive lukket i fjerde kvartal.

***

Man behøver ikke være leder af et af landets største partier for at komme i spil som statsministerkandidat.

Det må Moderaternes Lars Løkke Rasmussen sande, efter at den tidligere statsminister dels blev udpeget som et emne af Venstres Jakob Ellemann-Jensen i en tv-debat søndag aften, dels er den politiker, næstfleste danskere ifølge en ny måling nu foretrækker som landets leder.

Han har været statsminister ad to omgange, men Lars Løkke Rasmussen anser det ikke for realistisk at skulle beklæde landets øverste embede en tredje gang.

Det siger den 58-årige stifter af Moderaterne til TV 2.

- Jeg betragter mig selv som værende kompetent til den opgave. Men det har bare ikke noget på sig. Der er jo ikke nogen andre partier, der vil pege på Moderaterne, siger han til TV 2.

Velkommen til 'Valgdøgnet' på TV2.DK.

Efter tidligere at have afvist alle spørgsmål på den seneste uges suverænt mest omtalte bogudgivelse har Trine Bramsen (S) nu kommenteret på den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen bog 'Spionchefen – erindringer fra celle 18'.

Trine Bramsen, der er tidligere forsvarsminister, afviser politisk forfølgelse af Lars Findsen, som det er blevet beskrevet i den opsigtsvækkende bog.

- Jeg kan fuldstændigt afvise, at Lars Findsen på nogen måde har været udsat for politisk forfølgelse, skriver hun på Facebook.

Ifølge Findsen er det "utænkeligt", at Statsministeriet ikke har været inde over hans sag.

Bogen har fået først de borgerlige og siden også de røde partier til at forlange en kommission, der kan kulegrave sagen.

Hidtil mente regeringen, at en kommissionsundersøgelse måtte vente til efter, at der var sat punktum for straffesagen mod den tidligere FE-chef.

Efter at både Radikale Venstre og Enhedslisten mandag formiddag ændrede holdning til spørgsmålet, er også Socialdemokratiet gået med til, at undersøgelsen kan iværksættes hurtigst muligt

30.

Det er det timeantal, danskerne fremover skal arbejde på fuld tid, hvis det står til Alternativet.

I den anledning skrev Alternativet en dødsannonce for mandag på partiets Twitter-side.

- Kære mandag, hvil i fred, skriver partiet i annoncen, der skal gøre opmærksom på partiets ønske om en 30-timers arbejdsuge.

- Det ville jo svare til, at jeg begyndte at fri til en mand, der ikke vil have mig.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg om, hvorfor hun ikke kommer til at lægge stemmer til, at Lars Løkke Rasmussen (M) kan blive statsminister.

- I og med at han også ønsker at holde os uden for indflydelse, så giver det lidt sig selv. Han ønsker ikke, at vi er del af noget som helst, siger Inger Støjberg (Æ) ifølge Ritzau.

Frem til 28. oktober holder Venstre fem valgtræf rundt om i landet.

Her vil formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og en række lokalt opstillede folketingskandidater være til stede.

Ved hvert træf er blandt andre alle partimedlemmer og VU-medlemmer fra alle kredse inviteret.

Tirsdag deltager Nye Borgerliges Pernille Vermund i 'Masterchef' hos Landbrug & Fødevarer Syddanmark i Kolding.

Zenia Stampe (R), Morten Dahlin (V), Anna Valentina Berthelsen (SF), René Christensen (DF) og Annette Juhler Kjær (K) giver deres svar på kulturens udfordringer og potentiale i Danmark under ledelse af moderator Lasse Marker (tidligere P1 og DR2) klokken 17-19 på museet Ragnarock i Roskilde.

Det var alt for dagens 'Valgdøgnet'. Rigtig god aften til alle.

Få overblikket over, hvad TV 2 sender om valget.