Efter 12 år som fuldtidssygeplejerske valgte Anita Jensen at skifte arbejde.

Til jobsamtalen havde hun ét særligt kriterium.

- Jeg var nødt til at have en stilling på nedsat tid, forklarer hun.

Beslutningen om at gå ned i tid traf hun for at sætte sit eget helbred i første række.

- Før var jeg træt hele tiden. Jeg var irritabel, og jeg kunne også mærke, at jeg blev alt for let syg. Man kunne mærke et arbejdspres, der bare steg og steg, uden at der blev tilført ressourcer, siger Anita Jensen.

Anita Jensen arbejder på Aarhus Universitetshospital, men hun er langt fra den eneste sygeplejerske, der ikke ønsker at arbejde på fuld tid.

Lige nu mangler der omkring 5000 sygeplejersker på de danske sygehuse, og en del af udfordringen er, at næsten hver anden sygeplejerske i dag arbejder på deltid.

Det på trods af, at de siden 2020 faktisk har haft ret til at gå på fuld tid.

Fuldtidsret har haft lille effekt

Tiltaget om retten til fuld tid for alt plejepersonale på de regionale arbejdspladser var en del af en større politisk indsats for at få flere regionale medarbejdere på fuld tid.

Men retten er én ting – lysten skal også være der.

Og det er den ikke i den nuværende situation, påpeger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU).

- Jeg tror, at for rigtig mange af dem, der er på deltid, har det været et meget, meget bevidst valg. Et bevidst valg dikteret af arbejdsvilkår, et bevidst valg af forhold i familien og så videre, forklarer han.

Siden retten blev gældende i alle fem regioner i 2020, er antallet af sygeplejersker der arbejder på fuldtid steget fra 50 til 53,1 procent.

Så selvom tallet har rykket sig i den rigtige retning, går det meget langsomt. Ifølge Kjeld Møller Pedersen er det derfor heller ikke et tegn på, at retten til fuld tid virker.

- Nej, det er alene udtryk for, at der har været et pres og en italesættelse af, at det kunne være godt, hvis dem, der var på deltid, ville flytte sig over på heltid, mener han.

Ønsker ikke fuld tid i dag

For Anita Jensen på Aarhus Universitetshospital skal der mere til, før lysten til at arbejde fuld tid kommer tilbage.

- Jeg ville i hvert fald skulle se, at ressourcerne i afdelingerne bliver bedre. At der er de sygeplejersker til stede, der skal være. Og det betyder ikke bare, at alle stillinger er besatte. Det betyder, at der bliver justeret på de normeringer, der er, så man ikke skal lave halvanden mands arbejde, hver dag man er på arbejde.

- Hvis jeg kunne se, at der var det – så kunne det godt være aktuelt, siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd mærker de, hvordan hospitalerne knokler for at få vagtplanerne til at gå op.

Spørgsmålet er, hvordan problemet med de ubesatte stillinger skal løses, for efter flere års fremgang falder optaget på sygeplejerskeuddannelsen igen, og i dag bliver hver anden opslåede stilling som sygeplejerske ikke besat.

- Så situationen er katastrofal derude i øjeblikket, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Regioner anerkender udfordringer

Hos arbejdsgiveren Danske Regioner anerkender formand Stephanie Lose fra Venstre, at arbejdsmiljø og trivsel er en del af forklaringen på, at mange sygeplejersker i dag ikke kan eller vil arbejde fuld tid.

Hun henviser til, at regionerne i september fremlagde en plan med 12 indsatser, der skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne.

Men fuldtidsindsatsen er en af de ting, som man er nødt til at blive ved med at arbejde med, mener regionsformanden.

Stephanie Lose peger konkret på arbejdet med vagtplanlægningen som et område, man skal have fokus på.

- Hvis det første, man får at vide, når man melder sig klar til at arbejde fuld tid, er, at så kan man ikke nøjes med at arbejde hver tredje weekend, men nu skal arbejde hver anden weekend, så lykkes vi ikke. Derfor kræver det her en kæmpe indsats hele vejen i vores system, hvor der også bliver taget et rigtig stort ledelsesmæssigt ansvar, og hvor der er en god dialog med også de faglige organisationer og tillidsrepræsentanterne, siger hun.

Venstre foreslog i august, at også deltidsansatte inden for de store velfærdsområder i landets kommuner – såsom pædagoger, sosu-assistenter og sygeplejersker – skal kunne gå op på fuldtid, hvis de ønsker det.

Hospitaler og sundhed er ved folketingsvalget i år det vigtigste politiske emne for danskerne, ifølge en Megafon-måling.

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER LÆNGERE NEDE I TEKSTEN.

Det er den ubesværede bevægelse, hun gør, da hun sætter håret op, som afslører det.

Afslører de knugede ar på hendes kæbe, hals og skuldre.

Men endnu vigtigere afslører bevægelsens selvsikkerhed også, at hun har sluttet fred med dem. Arrene, der dækker halvdelen af hendes krop.

Og det er netop selvsikkerheden, der får mig til forsigtigt at spørge:

Hvis nu du kunne rejse tilbage i tiden? ... ville du så forhindre ulykken?

Hun tøver og trækker på det "nej", der umiddelbart kommer som svar:

- Eller det er jeg faktisk i tvivl om. For jeg ved jo godt, at jeg er den, jeg er, på grund af det, jeg har været igennem, siger hun.

- Jeg accepterer det lidt mere for hver dag, der går. Her hvor jeg er nu, er jeg jo egentlig ret glad for, hvordan jeg ser ud.

Jeg har ikke lyst til, at folk hele tiden holder det her spejl op foran mig og siger: "Du ser mærkelig ud".

Mathilde Gram Jeg forstod ikke, at det var mig

Det var en ulykke i 2010, da Mathilde Gram var 13 år gammel, der har efterladt arrene på hendes krop.

For at markere afslutningen på sjette klasse og den forestående sommerferie var der båldag på skolen. Til den begivenhed havde hendes veninde medbragt et trangiasæt og fyldt godt på med sprit, som der pludselig går ild i.

I et forsøg på at afværge stikflammen fra trangiasættet, smider hun det fra sig og rammer Mathilde.

Artiklen fortsætter under billedet

Derfra husker hun ikke ret meget. Ikke før hun vågner på Rigshospitalet en måned senere efter den kunstige koma, lægerne lagde hende i efter ulykken.

Og det er i særdeleshed ét minde, der står klart for Mathilde fra den første tid.

Nemlig der, hvor hun for første gang ser sig selv efter ulykken.

- Til at starte med forstod jeg ikke, at det var mig, jeg så i spejlet. Jeg var helt skaldet, min hals var smeltet sammen, og jeg havde hverken øjenbryn eller øjenvipper, fortæller hun.

- Det værste var at acceptere, at det bare var sådan, jeg så ud nu. Det tog mig mange år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Du ser mærkelig ud

Mathilde Gram har i dag lært at acceptere, hvordan hun ser ud, mens omverdenen langt fra har gjort det samme.

Hun oplever ofte, hvordan folk på gaden hvisker, griner og peger. Og sågar kommer hen til hende i bussen med kommentarer som: "Ad, hvor er det ulækkert, at du sidder der. Du skulle tænke på os andre."

- Jeg har ikke lyst til, at folk hele tiden holder det her spejl op foran mig og siger: "Du ser mærkelig ud".

Hendes stemme knækker.

- Og slet ikke som 13-årig.

Jeg lægger mærke til, hvordan den sindsro, Mathilde indtil nu har udstrålet, erstattes af en form for skrøbelighed, når hun taler om sit 13-årige jeg.

- Selvfølgelig udspringer det nok af nysgerrighed, men jeg synes jo egentlig, at det er synd for de mennesker.

Roen er tilbage i hendes stemme. Alligevel forbløffer overskuddet i hendes udsagn mig en smule.

- De kan måske ikke engang tillade sig selv at tænke, at det er okay at være anderledes. Men en dag er der jo ingen af os, der længere ser ud, som vi gjorde, da vi var 19 år gamle.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hele verden kiggede, men ingen forstod

Men hvad skulle der egentlig til for, at livet havde været lidt nemmere for 13-årige Mathilde?

Det er tydeligvis noget, hun har reflekteret en del over.

- Jeg ville ønske, jeg havde haft nogen at spejle mig i. Jeg kæmpede meget med at være så alene, forklarer hun i et tonefald, der afslører en snert af indignation.

- Jeg følte, at hele verden kiggede på mig, men at ingen forstod mig.

Vi kan se, at der er et stort behov blandt patienterne for at møde hinanden og finde nogen at spejle sig i.

Jennifer Berg Drejøe, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

Mathilde forklarer, at de programmer, der i sin tid eksisterede for brandsårsofre, var forbeholdt en yngre målgruppe, som hun som 13-årig var for gammel til at være en del af.

Og at hun derfor følte sig overladt til sig selv.

- Det er, som om at der har været meget fokus på overlevelse. Og det er jo fedt, at vi kan overleve med selv store brandskader. Men der har ikke været så meget fokus på, at du også skal have et liv, der er værd at leve efterfølgende. Men det er Rigshospitalet blevet bedre til nu her, understreger hun.

Et af de initiativer, der skal være med til at forbedre livskvaliteten og skabe et fællesskab for brandsårsofre, er den nationale brandsårsdag.

Den blev afholdt for første gang 27. august i år på Rigshospitalet og er initieret af den nystartede Dansk Brandsårsforening.

- Vi kan se, at der er et stort behov blandt patienterne for at møde hinanden og finde nogen at spejle sig i. Og for at se, hvordan andre tackler de her ar, som de har resten af deres liv, siger Jennifer Berg Drejøe, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling til TV 2 Lorry.

Hun har været med til at starte Dansk Brandsårsforening, der fremover vil planlægge en række arrangementer, der forhåbentligt kan være med til at skabe et fællesskab for hovedstadens brandsårsofre.

Vi har alle sammen brug for empati for alt det, vi har været igennem

Mathilde Gram

Og som forhåbentligt kan gøre det lidt nemmere for folk, der står i samme situation, som Mathilde gjorde. Og gør.

Som forstår, hvordan det er at skille sig ud på den måde:

- Man skal støtte folk mere i, at det er okay at være anderledes. Og have respekt for andres livshistorie uanset om man kan se det på deres krop eller ej, siger Mathilde.

- Vi har alle sammen brug for empati for alt det, vi har været igennem.

En ny trend er i omløb blandt danskerne efter energipriser er røget på himmelflugt.

'Lerpottemetode' går ud på, at man placerer et tændt stearinlys mellem to mursten, hvorefter man lægger en urtepotte på. Efter sigende kan varmen fra urtepotten sprede sig og varme et helt lokale op.

Det giver anledning til flere partikler og altså øget forurening i rummet

Torben Sigsgaard, forsker i indeklima på Aarhus Universitet

46-årige Jakob Vejlø Johannsen kan nikke bekræftende til den påstand. Han er en ivrig bruger af den populære metode:

- Min kæreste og jeg har en fælles ven, som var på besøg og nævnte den. Den skulle gerne have samme effekt som en masseovn, siger svendborgenseren til TV 2.

Har skræddersyet metoden

Jakob Vejlø Johannsen begyndte at gøre brug af lerpottemetoden i stuen for to uger siden.

Det har ifølge den 46-årige førtidspensionist ført til, at rumtemperaturen er steget til op mod 22 grader.

- Metoden virker, for vi har ikke tændt for andet. Jo længere vi trækker den uden at tænde radiatoren, jo billigere, siger Jakob Vejlø Johannsen, som understreger, at han ikke følger lerpottemetoden helt efter bogen.

Han har nemlig skræddersyet den ved blandt andet at benytte en ekstra urtepotte, da det ifølge fynboen giver en bedre effekt.

Kan forværre lungesygdomme

Selvom den nye trend kan være interessant for økonomisk pressede danskere, så er den ikke uden sundhedsmæssige omkostninger.

Sådan lyder det fra professor Torben Sigsgaard, som forsker i indeklima på Aarhus Universitet. Han går så langt som at advare mod metoden.

- Det giver anledning til flere partikler og altså øget forurening i rummet. Især de særligt sårbare vil blive generet – det vil sige ældre med KOL og hjertekarsygdomme samt børn og voksne med astma, fortæller Torben Sigsgaard til TV 2.

Han påpeger, at metoden ikke kan fremkalde nye sygdomme, men blot vil forværre eksisterende lungeproblemer. Det gælder også, selvom man måske ikke kan mærke det til at starte med.

Desuden fraråder professoren i det hele taget brugen af stearinlys omkring sårbare personer.

- Hvis man absolut vil bruge stearinlys alligevel, så skal man huske at lufte ud mindst fire gange om dagen fem minutter ad gangen med gennemtrak. Det giver meget luft, men koster ikke meget varme, da det meste af varmen er ophobet i væggene, siger han.

Vil begynde at lufte mere ud

En af dem, som ifølge Torben Sigsgaard særligt skal holde sig fra lerpottemetoden og stearinlys generelt, er faktisk Jakob Vejlø Johannsen.

Han har nemlig luftvejssygdommen astmatisk bronkitis.

- Det er først nu, at jeg tænker over det (sundhedsmæssige konsekvenser, red.), så jeg vil selvfølgelig begynde at lufte mere ud i stuen, siger han til TV 2.

Den 46-årige understreger, at han kan ikke har mærket en forskel i sit helbred, siden han begyndte at opvarme sin stue ved hjælp af metoden.

Det bør ikke være regionerne selv, men en statslig styrelse, der undersøger, om borgere kan have været udsat for unødige amputationer.

Sådan lyder det fra direktør i Danske Patienter Morten Freil.

- Det er helt afgørende for os at sikre en uvildig og ensartet gennemgang af de her sager på tværs af regionerne, siger Morten Freil.

Han støtter et krav fra Diabetesforeningen, der vil lade Styrelsen for Patientklager gennemgå patientjournaler for amputerede borgere.

Forskellige tilgange

Både Region Midtjylland og Region Sjælland har iværksat undersøgelser af patienters amputationsforløb.

Men de har brugt to forskellige metoder.

Region Midtjylland har tjekket 1800 patientjournaler fra 2012 til 2022 og har skrevet til cirka 150 amputerede, der ifølge regionens vurdering muligvis kunne have undgået amputation.

I Region Sjælland har man undersøgt 150 patientforløb for årene 2019 til 2022.

På den baggrund har regionen fundet, at fem patienter kan have grundlag for at søge erstatning.

Ikke mistanke om at sagerne er gennemgået forkert

Det er ifølge Morten Freil med til at skabe tvivl og usikkerhed hos patienterne, når de to regioner har hver deres tilgang til, hvordan undersøgelserne foretages.

Derfor er der ifølge direktøren brug for en mere ensartet tilgang, hvor man undersøger efter samme metode i alle regioner.

- Vi har ikke en konkret mistanke om, at man har gennemgået sagerne forkert. Men vi kan bare konstatere en stor forskel på, hvor mange sager man i de to regioner har vurderet som værende berettiget til erstatning.

- Så opstår der tvivl blandt patienterne, og der må ikke være den tvivl og den usikkerhed, siger Morten Freil.

Brug for systematisk tilgang

To af regeringens støttepartier - Enhedslisten og SF - bakker ifølge Jyllands-Posten op om kravet om et statsligt organ, der undersøger patientjournalerne.

- Det skal ikke afhænge af ens adresse, hvordan de her sager bliver behandlet, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) til Ritzau.

Peter Skaarup, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, er enig.

- Med det rod, der har været, synes jeg, at Diabetesforeningen har en god pointe. Der er brug for en mere systematisk og overordnet tilgang, siger han til Ritzau.

47 patienter kunne have undgået eller udskudt amputation

Sagen om de unødige amputationer begyndte at rulle i Region Midtjylland i foråret.

En rapport pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller fået udskudt amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt havde fået den nødvendige behandling.

Siden kom det frem, at Region Sjælland er den region, som har haft flest amputationer per 100.000 indbyggere. Det viste en sammenligning på tværs af regionerne, der udkom i sommer.

Patienterstatningen har for nylig tilkendt erstatning i de første tre sager, hvor borgere kunne have undgået amputation.

Kinas leder Xi Jinping nævnte ordet sikkerhed mere end 40 gange, da han søndag holdt åbningstalen på en historisk partikongres i Beijing, hvor han har kørt sig selv i stilling til at tage endnu en periode på fem år.

Tidligere var kommunistpartiets vigtigste legitimitet evnen til skabe økonomisk vækst og øget velstand i det store land. Så længe kineserne kunne se, at de fik et bedre liv, protesterede de ikke. Men Xi Jinping er i fuld gang med at ændre ”kontrakten” med befolkningen. Nu er det sikkerhed og fælles velstand, der kommer i første række.

Det er første gang siden Formand Mao, at en leder bliver siddende længere end 10 år, som er normen. Xi Jinping er langt fra normal. Han har udryddet alle sine politiske modstandere, øget kontrollen med civilsamfundet og konsolideret magten omkring sig selv som en beskyttende faderskikkelse.

Sikkerhed er naturligvis vigtigt i en usikker verden, men det handler også om at forsvare den kinesiske strategi om nultolerance overfor corona, som har lammet verdens næststørste økonomi og presset de internationale forsyningskæder.

Omfordeling af goderne

Fælles velstand er Xi Jinpings opskrift på at bekæmpe den voksende ulighed i det kinesiske samfund, som kommunistpartiet frygter, kan føre til oprør. Midlet har blandt andet været at slå hårdt ned på private tech-virksomheders muligheder for at tjene penge og styrke de statsejede virksomheders plads i samfundet.

Xi Jinping har for længst erklæret Kinas sejr over coronavirus, og han gjorde det klart i sin tale, at der ikke kommer til at ske ændringer foreløbigt, fordi Kina sætter ”mennesker og deres liv først”.

Det er dårligt nyt for den kinesiske befolkning, der i snart tre år har levet med hårde restriktioner og lukkede grænser. Men det er også skidt for de mange udenlandske virksomheder, som er afhængige af varer og komponenter fra Kina.

Risikabelt at slippe virus fri

Det er ikke let for Xi Jinping pludselig at ændre strategi, for Kinas sundhedssystem er i forvejen presset, og en stor gruppe ældre er stadig ikke færdigvaccineret. Desuden har den kinesiske regering peget fingre ad for eksempel USA, hvor pandemien har kostet mere end en million menneskeliv, mens der kun er registreret lidt over 5.000 dødsfald i Kina.

Kinesiske eksperter anslår, at det ville koste op mod to millioner dødsfald, hvis man slap virus løs i det kinesiske samfund. Det har Xi Jinping ikke råd til at risikere, når han har lovet at beskytte menneskeliv. Udfordringen er naturligvis, at der ikke er opbygget flokimmunitet i Kina, og derfor er det svært at se lyset forude.

Satsningen på at skabe ”fælles velstand” betyder ifølge Xi Jinpings tale, at dem, der arbejder hårdt og tjener mindst, skal tjene mere. Desuden skal sundhedssystemet og det sociale sikkerhedsnet udbygges.

De rige får det sværere

Der blev også sendt et klart signal om, at Kinas rigeste vil få det sværere i fremtiden, når ”akkumulering af rigdom skal reguleres”. Således er Kinas kommunistparti ved at blive kommunistisk, hvilket det i mange år mere har været af navn end af gavn.

Kina har gennem flere årtier udviklet sig til at være et ultrakapitalistisk samfund, og det har givet kommunistpartiet et forklaringsproblem. Derfor er der brug for mere balance. Men det er en farlig rød kurs, Xi Jinping har valgt for verdens næststørste økonomi.

Udenlandske investorer trækker følehornene til sig, og virksomheder investerer i stigende grad i andre asiatiske lande for at sprede deres risiko. Ungdomsarbejdsløsheden ligger på knap 20 procent, hvilket er historisk høj, og en alvorlig krise på ejendomsmarkedet truer økonomien.

Xi Jinping sagde ikke et ord om de økonomiske problemer i Kina i sin tale, og det bør give anledning til stor bekymring.

Socialdemokratiet vil sætte turbo på den grønne omstilling.

Derfor vil partiet nu pålægge en CO₂-afgift på landbruget, forklarer klimaminister Dan Jørgensen (S) søndag til TV 2.

Vi lover at støtte økonomisk ved at føre pengene tilbage

Dan Jørgensen (S), klimaminister

Afgiften er en del af et nyt klimaudspil, som Socialdemokratiet lancerer søndag, og ifølge ministeren skal den sikre, at Danmark kommer til at reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 procent inden 2025 samt 70 procent inden 2030 – og dermed nå klimamålene.

- Hvis ikke vi gør noget for også at nedbringe udledningerne, så vil landbruget stå for næsten 50 procent af Danmarks CO₂-udledninger i 2030, og det går ikke, mener Dan Jørgensen.

Tager bekymringerne alvorligt

Socialdemokratiet har endnu ikke fastslået, hvor høj CO₂-afgiften skal være, men "den skal være ambitiøs og høj nok til, at vi kan nå Danmarks klimamål".

Desuden har partiet nedsat en ekspertgruppe, som skal sætte en plan for, hvordan udspillet konkret skal se ud og føres ud i livet.

- De penge, vi får ind på den afgift, dem vil vi føre tilbage til landbruget i form af støtte til den grønne omstilling, siger Dan Jørgensen, som kalder metoden for "den mest omkostningseffektive".

Han har derudover fuld forståelse for, at nogle landmænd kan være bekymrede, da de "står over for en stor omstilling" – og dem vil Socialdemokratiet imødekomme.

- Vi tager bekymringerne alvorligt, og det er derfor, at vi siger, at vi lover at støtte økonomisk ved at føre pengene tilbage, forklarer Dan Jørgensen.

Kan forårsage højere fødevarepriser

Men en CO₂-afgift kan være skadeligt for ikke kun landbruget, men også fødevareindustrien. Det vurderer Niels Peter Nørring, som er klimadirektør i brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Hvis Socialdemokratiets forslag bliver en realitet, vil omkostningerne ifølge klimadirektøren stige massivt for landmændene.

- De vil ikke have mulighed for at omstille sig på den korte bane, og det vil sige, at omkostningerne skal dækkes – og det bliver af landmanden, siger Niels Peter Nørring.

For at landmændene skal have råd til at imødekomme de høje priser, skal de have flere penge i lommerne, og derfor vil de sætte priserne på deres produkter op, lyder det fra branchedirektøren.

- De varer, som du finder ude i butikkerne, vil derfor blive betydeligt dyrere, siger han.

Men Dan Jørgensen er uenig i Landbrug og Fødevarers udlægning af, hvilken effekt S-forslaget kan have.

Hvis landbruget bliver presset ud af landet, så vil det påvirke landsbydistrikterne

Inger Støjberg, stifter og partiformand hos Danmarksdemokraterne

- Priserne vil ikke stige, hvis man omstiller. Det er en afgift, som bliver lagt på forureningen, så hvis man bringer forureningen ned, vil man ikke betale den høje afgift. Det, man betaler, vil man få tilbage, og det skal drive den grønne omstilling og holde priserne på et ordentligt niveau, forklarer Dan Jørgensen.

Støttepartierne kan ikke få armene ned

Hos SF ser man positivt på Socialdemokratiets udspil, som ifølge partiformand Pia Olsen Dyhr er "et stort og vigtigt skridt", som vil "få landbruget til at bidrage til klimakampen".

Derfor er regeringens støtteparti klar til at indgå i et samarbejde med Socialdemokratiet for at føre forslaget ud i livet.

- De borgerlige partier vil frede landbruget, mens en rød regering tager tyren ved hornene. Vi når ikke klimamålet, hvis ikke vi stiller krav til landbruget, og det er godt nyt, at S nu er enige med SF om behovet for en klimaafgift på landbruget, skriver Pia Olsen Dyhr i en mail til TV 2.

Også hos Enhedslisten har man armene i vejret over forslaget fra regeringspartiet.

- Positivt, at Socialdemokratiet kommer ind i kampen for en CO₂-afgift for landbruget, der bringer os i mål på 2025- og 2030-målene. Presset virker, skriver Enhedslistens ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund på Twitter.

Oppositionen frygter flugt til udlandet

På den modsatte politiske fløj ser man anderledes kritisk på at pålægge landbruget en CO₂-afgift.

Det gælder blandt andet hos Venstre, hvor formand og statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen kalder udspillet for "uambitiøst". Han savner nemlig flere konkrete løsninger i det.

- Det er fint med en CO₂-afgift på landbruget, hvis man indretter det på en måde, hvor pengene går tilbage, så erhvervet kan investere i den grønne omstilling, og hvis man sikrer, at man ikke sender arbejdspladser til udlandet, siger han til TV 2.

Danmarksdemokraternes stifter og formand, Inger Støjberg, frygter også, at udspillet kan koste arbejdspladser, fordi landbrugsproduktionen vil flytte til udlandet.

- Hvis landbruget bliver presset ud af landet, så vil det påvirke landsbydistrikterne. Hvis landbruget lukker, så lukker smeden, så købmanden og så skolerne, siger Inger Støjberg med frygt for, at det kan føre til affolkede landkommuner.

Partiformanden understreger, at landbruget også skal være med til at reducere CO₂-udledningen i Danmark, men Socialdemokratiets tilgang er ifølge hende ikke den korrekte.

Hun foreslår i stedet, at man kigger på udtagning af lavbundsjorde eller foretager ændringer i foderet til landbrugsdyrene.

Men ifølge socialdemokraterne kan frygten for, at dansk landbrug vil flytte til udlandet, fordi produktionen vil være billigere, ikke være stopklods for grønne initiativer.

- I den globale konkurrencesituation kan Danmark ikke konkurrere på at producere så meget som muligt så billigt som muligt. Vi skal konkurrere på andre parametre, og her er klima og bæredygtighed et af dem, siger Dan Jørgensen.

- Hvis man vil noget illegalt i Danmark – om det er terror, tyveri eller indsmugling af stoffer – er man nok ikke så dum at køre over ved de bevogtede grænseovergange, vel?

Et retorisk spørgsmål fra Inna Wendt, som efterhånden er godt træt af kontrollen ved grænsen.

Det kan betyde, at jeg må svare patienten, at jeg ikke kan komme, og at vi i stedet må ringe efter en ambulance

Michael Wendt, læge, Hjerteklinikken i Flensborg

Sammen med sin mand Michael Wendt driver hun Hjerteklinikken i Flensborg, og med bopæl i Rønshoved i Danmark er parret en del af de pendlere, der hver dag krydser den dansk-tyske grænse.

Ifølge Vejdirektoratet passerer omkring 18 millioner køretøjer hvert år grænsen.

Siden 4. januar 2016 er vejen til Danmark gået forbi en grænsekontrol. Tre steder med permanent kontrol. 10 steder med stikprøvekontrol i perioder.

Mens turen til Tyskland går glat og uden ventetider, må man jævnligt væbne sig med tålmodighed, når man skal ind i Danmark, fordi grænsekontrollen skaber kilometerlange køer.

20 minutter eller halvanden time

Det kan have store konsekvenser, når man som Inna Michael Wendts hjertepatienter har brug for hjælp. Netop det har Michael Wendt oplevet en weekend, hvor han akut måtte rykke ud til en patient.

Det tog ham 20 minutter at hente et nødvendigt apparat i klinikken i Flensborg, mens turen tilbage til patienten i Danmark tog halvanden time.

- Det er for lang tid. Det kan betyde, at jeg må svare patienten, at jeg ikke kan komme, og at vi i stedet må ringe efter en ambulance, siger han.

Også privat oplever parret, at grænsekontrollen udfordrer. Særligt når Inna Wendt skal hente deres børn i daginstitution. Hvis der er kø ved grænsen, kan hun ikke nå frem inden lukketid.

- Så går det ud over andre end mig, og det har jeg det dårligt med, siger hun.

Mere bøvlet at være kriminel

Selvom pendlere som Inna og Michael Wendt har råbt op før og fortalt, hvordan kontrollen udfordrer hverdagen, har de svært ved at trænge igennem til politikerne, der holder fast i, at den midlertidige grænsekontrol fortsat skal være der.

- I denne situation, hvor Europas ydre grænser er hullede, og EU ikke har talent og potentiale til at kontrollere, kan vi ikke lade vores egne grænser stå åbne, siger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Med i alt 1.064 beslaglagte våben i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022 og 32.207 afvisninger ved grænsen, kalder han grænsekontrollen en succes.

- Heldigvis gør grænsekontrollen livet surt for mennesker, der har skumle tanker med Danmark. Jeg synes, at den har været en kæmpe succes, og derfor fortsætter vi. For mig er det ikke til diskussion at have kontrol ved landegrænserne, understreger han.

Tabellen herunder viser udviklingen i antallet af personer, som Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afvist ved grænsen i perioden fra 1. januar 2019 til og med 31. juli 2022.

På Inna Wendts spørgsmål om, hvorvidt kontrollen overhovedet nytter, når man som kriminel bare kan vælge en af de ubevogtede overgange, svarer Peter Kofod:

- Kontrollen nytter, da du som kriminel skal gøre et større arbejde for at få succes med dit forehavende. Det bliver altså mere bøvlet at begå kriminalitet. Jeg ved ikke, om jeg ville vælge de ubevogtede overgange, da der her kan være baglandspatruljer, stikprøvekontrol og scanning af nummerplader, så du kan aldrig være sikker.

Folk misforstår tallene

I Radikale Venstre mener de, at grænsekontrollen bør afskaffes. For partiets Lotte Rod er det vigtigt, at Sønderjylland ikke bliver lukket inde bag grænsen, men at landsdelen skal være porten til Europa.

- Den gør også noget ved os oppe i hovedet. Den bygger en grænse, som vi har været generationer om at bryde ned, siger hun.

Grænsekontrollen sørger blandt andet for, at der hvert år bliver beslaglagt omkring 300 våben ved grænsen i Sønderjylland – hovedsageligt knive.

Tabellen herunder viser fordelingen af våben, som Syd- og Sønderjyllands Politi har beslaglagt ved den dansk-tyske grænse i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022.

Lotte Rod mistænker, at mange bliver snydt af tallene for, hvad der bliver beslaglagt.

- Meget er helt almindelige mennesker, som har glemt passet eller tilfældigvis har en lille kniv liggende i bilen. De store ting finder politiet, når de er blevet tippet af kollegaer i Tyskland og Holland, og det kunne de lige så godt have gjort ved at stoppe de pågældende biler på den næste rasteplads før grænsekontrollen, siger hun.

Vælgerne betaler en høj pris til de betjente, der bruger deres tid på at vinke til alle os almindelige mennesker, der krydser grænsen

Lotte Rod, Radikale Venstre

I 2019 viste en Megafonundersøgelse, at 54 procent af de syd- og sønderjyske vælgere ønskede at beholde grænsekontrollen, mens 33 procent ville droppe den.

Tallene får dog ikke Lotte Rod til at føle sig ude af trit med sine vælgere, når hun anbefaler at afskaffe kontrollen.

- For mig giver det ikke nogen mening, at så mange politikere på Christiansborg gerne vil bestemme, hvordan politiet skal gøre deres arbejde. Jeg vil hellere lade dem selv bestemme, hvordan de bruger kræfterne bedst, siger hun og tilføjer:

- Vælgerne betaler en høj pris til de betjente, der bruger deres tid på at vinke til alle os almindelige mennesker, der krydser grænsen, i stedet for at der var flere til at hjælpe, når vi oplever kriminalitet i vores hverdag.

Ugandas præsident, Yoweri Museveni, indførte lørdag nedlukninger i to distrikter, der beskrives som epicentret for et udbrud af ebolavirus.

Nedlukningen gør det forbudt at foretage rejser, mens der også indføres et natligt udgangsforbud, og offentlige steder lukkes.

Sundhedsministeriet i landet siger, at der har været 19 dødsfald og 58 bekræftede tilfælde af ebolavirus, siden udbruddet blev opdaget 20. september.

Lukket i tre uger

Myndighederne oplyser, at udbruddet er koncentreret om de to distrikter Mubende og Kassanda.

Virusudbruddet har ikke nået landets hovedstad, Kampala, endnu, selv om et ægtepar er blevet konstateret smittet der.

I en tale, der blev vist i fjernsynet, siger præsidenten, at Mubende og Kassanda øjeblikkeligt skulle lukkes ned.

Der er nu udgangsforbud fra aften til morgen, det er forbudt at rejse, og barer, markeder og kirker er lukket de næste 21 dage.

- Jeg dikterer nu følgende: Det er nu forbudt at bevæge sig ind og ud af Mubende og Kassanda, siger Museveni, en tidligere guerillaleder, der har været præsident i landet siden 1986.

- Hvis du er i Mubende eller Kassanda, skal du blive der i 21 dage.

Der bor omkring 580.000 i Mubende og omkring 320.00 i Kassanda, viser tal fra Ugandas statistikbureau.

Lastbiler har lov til at køre ind og ud af de to områder, men al anden transport er indstillet.

Politiet anholder ikke-isolerede

Præsidenten har allerede bedt traditionelle naturlæger om at stoppe med at behandle syge personer i et forsøg på at stoppe spredningen af virusset.

Politiet i landet er desuden blevet beordret til at anholde alle, der mistænkes for at være smittet, og som nægter at gå i isolation.

Ebola spredes igennem kropsvæsker. De mest normale symptomer er feber, opkast, blødning og diarré.

Det er svært at holde ebolaudbrud i skak - særligt i byområder.

Inden det nuværende udbrud er det seneste registrerede dødsfald med ebola i Uganda tilbage i 2019.

Den variant af ebola, der i øjeblikket er i udbrud i Uganda er den sudanske variant. Der er ingen vaccine mod varianten.

De præster, der har delt intime og fortrolige oplysninger om borgere i en Facebook-gruppe, skal selv vurdere, om deres ord er i strid med loven.

Derefter skal de i så fald anmelde sig selv til Datatilsynet og sige undskyld til de implicerede.

Det har Kirkeministeriet påbudt præsterne i et brev, der er udsendt i kølvandet på TV 2s historie om præster, der diskuterer borgeres helbred, ulykker og familieforhold i Facebook-gruppen 'Præster i den danske folkekirke'.

Det er Datatilsynet, der har bedt præsternes arbejdsgiver, Kirkeministeriet, undersøge, om der er sket brud på lovgivningen i den pågældende Facebook-gruppe.

Men Kirkeministeriets påbud til præsterne er påfaldende, fordi det beror på, at præsterne selv melder sig, og fordi ingen reelt fører tilsyn med, om de gør det, fastslår eksperter.

Ukendte familiemedlemmer og diagnoser

Facebook-gruppen har eksisteret i 14 år og har 1300 medlemmer. Til sammenligning er cirka 2000 præster ansat i den danske folkekirke. Man skal anmode om medlemskab af gruppen, men TV 2 havde ingen problemer med at få adgang.

Det bider sig selv i halen det her

Steen Schaumburg-Müller, juraprofessor

I gruppen kan man finde opslag, som præsterne har skrevet, der indeholder borgeres fortrolige oplysninger. Der er opslag om incest i en familie, ukendte familiemedlemmer og diagnoser hos børn.

Præsterne debatterer med eget navn, og det er let at finde frem til, hvilket sogn og hvilken kirke de omtalte sager kommer fra. Ofte er det også let at finde datoerne for, hvornår de omtalte personer har været i den pågældende kirke og i hvilken anledning.

Omfanget af brud på præsternes tavshedspligt og på persondataloven i Facebook-gruppen er så alvorligt, at Datatilsynet 20. september gik ind i sagen.

Biskop: - Vi lytter jo heller ikke med nede i Brugsen

TV 2 har fået aktindsigt i indholdet af en samtale, som Kirkeministeriets databeskyttelsesrådgiver havde med Datatilsynet 20. september. Her oplyste rådgiveren, at kirkeministeriet ikke har adgang til den pågældende Facebook-gruppe og som offentlig myndighed ikke "har mulighed for at snyde sig adgang".

Vi kan jo ikke være alle steder. Jeg har selv været inde i gruppen som præst, men da jeg blev biskop, blev jeg lukket ude

Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop, Aalborg Stift

Dermed kan præsternes arbejdsgiver ikke selv holde øje med, hvem der har skrevet opslag, der bryder reglerne, om opslagene bliver slettet, og om de pågældende præster melder sig selv til Datatilsynet.

Det er i stedet landets biskopper og provster, der skal sikre, at det sker. Det står i de breve, som ministeriet har sendt til landets præster, biskopper, provster – samt ikke mindst til Datatilsynet – og som TV 2 har set.

TV 2 har spurgt biskopperne i henholdsvis Aalborg og Aarhus Stift, hvordan de vil løse den opgave.

I Aalborg Stift siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, at biskopperne hele tiden har holdt øje med, om præster bryder deres tavshedspligt eller deler personoplysninger. Adspurgt, hvordan det så kunne ske alligevel i det omfang, TV 2 har afdækket, lyder svaret, at der er "enkelte, der ikke kan finde ud af det".

- Og det skal selvfølgelig påtales. Men vi kan jo ikke være alle steder. Jeg har selv været inde i gruppen som præst, men da jeg blev biskop, blev jeg lukket ude af den. Så jeg har ingen adgang til den gruppe, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Biskoppen i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser i en mail, at TV 2 må citere ham for følgende:

- Det er en opgave, vi har fået af Kirkeministeriet, og den løser vi.

Bider sig selv i halen

Det er præsterne selv, der er dataansvarlige. Det siger lovgivningen, og derfor er det helt efter bogen, at præsterne skal melde sig selv, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller til TV 2.

Men han finder alligevel sagen påfaldende, fordi arbejdsgiveren – Kirkeministeriet – ikke ved, hvem der har forbrudt sig mod loven, fordi de ikke har adgang til den pågældende Facebook-gruppe, og ligesom biskoppen i Aalborg Stift ikke kan føre tilsyn.

Dermed kan ingen føre tilsyn med, at præsterne faktisk lever op til Kirkeministeriets påbud og sletter deres opslag, anmelder sig selv og siger undskyld til de berørte.

De gør klogt i at krybe til korset. De præster skal ikke være nogle tøsedrenge

Kristine Garde, retsteolog

- Det bider sig selv i halen det her. Man må regne med, at præsterne udfører de pligter, de er blevet pålagt, men når ingen kan føre tilsyn, må det bero på tillid, siger Steen Schaumburg-Müller.

- Det virker knudret. Loven om personoplysninger er mest blevet brugt i forhold til sjuskeri, og den er knapt så meget tiltænkt sager, hvor man åbent gør det, men ikke har tænkt over, at det var i strid med reglerne. Jeg kan stadig ikke helt forstå, at de troede, at det var lovligt.

Ekspert: Datatilsynet bør stoppe det

Retsteolog Kristine Gaarde anerkender, at det formentlig ikke har nogen konsekvenser, hvis præsterne ikke gør som påbudt af ministeriet.

- De har fået en tjenstlig ordre fra Kirkeministeriet. Den skal de udføre, og der skal de tale sandt. Men der sker formentlig ikke noget, hvis de ikke gør det, for det er svært for Kirkeministeriet at kontrollere. De gør klogt i at krybe til korset. De præster skal ikke være nogle tøsedrenge, mener Kristine Garde.

Står det til Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og ekspert i dataforståelse og etisk ansvarlig brug af persondata, skal Datatilsynet fuldstændig forbyde, at præsterne overhovedet bruger Facebook til andet end markedsføring.

- Datatilsynet bør stoppe det helt, siger Pernille Tranberg til TV 2 og tilføjer:

- Det, præsterne er med til her, er at fodre en maskine, der høster data og profilerer den enkelte ned i detaljer. Det er altså offentligt ansatte, der fodrer Facebooks profileringsmaskine. Det er et problem. De pågældende præster har simpelthen ikke forståelse for, hvad en offentlig platform er.

TV 2 har kontaktet Datatilsynet for at få en kommentar til det svar, som Kirkeministeriet har sendt til tilsynet. Datatilsynet ønsker ikke at kommentere sagen, fordi den ikke er afsluttet, hvilket kan tage flere måneder, oplyser det til TV 2.