- Det er et spørgsmål om tid, før vi løber tør for brænde og olie på fyret, og så må vi undvære varme og varmt vand.

Så kontant er meldingen fra Mette Willumsen, der bor i Orehoved på Falster med sine to børn.

Hun er kronisk syg og på ressourceforløbsydelse - en ydelse, der svarer til kontakthjælpssatsen. De penge, hun normalt har til at fylde fyringsolie på fyret, er blevet spist op af stigende udgifter til mad, el og benzin.

- Jeg kan mærke, at det begynder at påvirke mig psykisk. Jeg er nervøs, jeg bliver ked af det, og jeg sover ikke særligt godt, siger Mette Willumsen.

Sparer på mad og bad

Hun har forsøgt at skære alle udgifter helt ind til benet. Kød er blevet en sjældenhed til aftensmaden, hun går kun i bad én gang om ugen, og for at spare på varmeudgifterne vil hun lukke af til husets førstesal og i stedet sove på sofaen i stuen.

- Jeg har prøvet at sove på den før, og det er ikke noget, der gør godt for mit i forvejen svækkede helbred. Men det er en konsekvens. Jeg har ikke råd til det.

Trods diverse sparetiltag er der ikke penge nok til at varme huset op den kommende vinter.

- Jeg synes, det er hårdt, og jeg synes, det er urimeligt. Altså, der må være en eller anden bundlinje for, hvad der er rimeligt, siger Mette Willumsen.

Der er nogle familier, der virkelig er hårdt ramt

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen Akut hjælp til fattige familier

I Danmark er der 241.700 personer, der bliver betegnet som relativt fattige, hvoraf 56.500 er børn.

Og der er store kommunale forskelle. I Lolland Kommune er det op mod hvert tiende barn, der lever i en familie under fattigdomsgrænsen. I Allerød Kommune i Nordsjælland er det kun cirka ét ud af 50 børn.

I takt med den stigende inflation, får de fattigste børnefamilier svært ved at få pengene til at række til selv de mest basale ting som mad og varme. Derfor er der ifølge Mødrehjælpen akut brug for hjælp.

- Vi mener, det er på tide, at der kommer nogle hjælpepakker til de allerfattigste børnefamilier. Der er nogle familier her, der virkelig er hårdt ramt, og hvor vi går et efterår og en vinter i møde, hvor jeg simpelthen er bange for, at der er nogen, der vil gå fra hus og hjem, siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomasen.

Opråb til politikerne

I et forsøg på at råbe politikerne på Christiansborg op har Mødrehjælpen sendt et åbent brev til Finansudvalget i Folketinget. Her foreslår de at give et engangsbeløb målrettet de fattigste børnefamilier og samtidig regulere kontanthjælpen, så den i højere grad følger lønudviklingen og de stigende priser.

Der er jo allerede blevet lavet en række hjælpepakker såsom varmecheck. Vi kan vel heller ikke blive ved med at dele penge ud?

- Nej, det synes jeg ikke. Mit bud er, at ligesom Mette Frederiksen var meget tydelig under coronakrisen, at der skulle de stærkeste skuldre hjælpe dem, der var de allersvageste i vores samfund, der synes jeg også, det er vigtigt, at når vi står i den her inflationskrise, så må vi hjælpe dem, som har allerfærrest penge, og det er blandt andet de her børnefamilier, siger Ninna Thomsen.

Politikere klar til at hjælpe

På Christiansborg er Enhedslisten positivt stemte for at finde en løsning. Partiet foreslår at forhøje den grønne check, der er et nedslag i skatten for dem med relativt lave indkomster.

- Det er på ingen måde nok at få en henstand på regningerne, de fattigste børnefamilier har brug for akuthjælp, der er mærkbar, siger partiers finansordfører Victoria Velàsquez.

Det Konservative Folkepart mener også, der er brug for hjælp, men de mener i stedet, at det skal ske gennem skattelettelser og afgiftsnedsættelser:

- Det er jo ganske forfærdeligt, så pressede der vitterligt er nogle familier, der er. Derfor ønsker vi at sænke skatter og afgifter, så danskerne får flere penge til sig selv og dermed også flere penge til at betale regninger og dagligvarer, siger socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Helt konkret vil partiet blandt andet sænke elafgiften til EU's minimumssats og sænke afgiften på dagligvarer såsom kaffe og is.

Beder om hurtig hjælp

I Orehoved håber Mette Willumsen at få et engangsbeløb, så hun kan fylde olie på fyret.

- Det vil kunne hjælpe mig ufatteligt langt, det vil give mig tryghed i min hverdag, og det vil give mig en forudsigelighed og en struktur, jeg har brug for i min situation.

Derfor opfordrer hun politikerne til at handle hurtigt.

- Der er ikke tid at løbe på, jeg har ikke tid til at vente, mine børn har ikke tid til at vente, de fryser, og det gør de allerede nu.

Dronning Margrethe blev tirsdag aften testet positiv for covid-19 for anden gang.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside onsdag.

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot.

Det fremgår ikke af den korte meddelelse på hjemmesiden, om dronningen har nogle symptomer.

Aflyser aktiviteter

Dronningen deltager ikke i nogle aktiviteter i denne uge, oplyser kongehuset.

Fredag skulle dronningen have været vært for et aftenselskab på Christiansborg for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer.

Selskabet finder sted, men kronprinsparret bliver værter i stedet.

Dronning Margrethe begyndte ugen med at deltage ved den britiske dronning Elizabeths begravelse i London.

Her deltog hun sammen med kronprins Frederik og en lang række andre kongelige gæster i den storstilede statsbegravelse.

Dronning Margrethe blev første gang testet positiv for covid-19 i februar i år.

Dengang blev det oplyst, at hun havde fået tre stik med en coronavaccine.

I Iran fortsætter de folkelige protester mod landets berygtede moralpoliti.

Demonstrationerne har spredt sig, efter at en 22-årig kvinde i sidste uge døde i politiets varetægt.

Kvinden, Mahsa Amini, var tilbageholdt for at have overtrådt landets skrappe regler om at bære den religiøse klædedragt hijab.

Mandag skød og dræbte sikkerhedsstyrker fire demonstranter, mens mindst 85 protesterende blev såret og mere end 200 mennesker blev anholdt, fortæller menneskerettighedsgruppen Kurdistan Human Rights Group til The New York Times.

Andre kilder sætter over for nyhedsbureauet Reuters dødstallet til fem.

"Død over diktatoren"

I løbet af weekenden fik den spontane vrede over Mahsa Aminis død og moralpolitiets påståede brutalitet et bredere sigte.

Demonstranter råbte: "Død over diktatoren" – et slagord vendt mod Irans øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, skriver BBC.

Nogle kvindelige demonstranter hev deres påtvungne tørklæder af og brændte dem, mens andre klippede deres hår kort i protest mod de religiøse regler, der tvinger dem til at skjule håret.

Demonstrationerne var centreret i Irans kurdiske område, hvor Mahsa Amini var fra, og omkring universitetet i hovedstaden Teheran.

Demonstranter smed med sten, mens sikkerhedsstyrker brugte vandkanoner, tævede demonstranterne med knebler og skød med både gummikugler og skarp ammunition.

Bror hørte skrig fra forhørscenter

Den unge kvinde Mahsa Amini blev tirsdag i sidste uge anholdt på gaden i Teheran, hvor hun var på besøg med sin familie.

Moralpolitiet anklagede hende for ikke at være tilstrækkeligt tildækket og anbragte hende i et forhørscenter.

Ifølge familien er der ikke tvivl om, at kvinden blev mishandlet, før hun kollapsede og mistede bevidstheden.

Hendes bror, der ventede uden for forhørscenteret, fortæller ifølge lokale medier, at han hørte skrig inde fra bygningen og at et vidne, der kom ud fra bygningen, fortalte ham, at "en ung kvinde var blevet dræbt" derinde.

Kort efter blev Mahsa Amini kørt væk i en ambulance i bevidstløs tilstand. Senere samme dag gik hun i koma på hospitalet, og hun døde fredag uden at være kommet til bevidsthed.

Menneskerettighedsorganisationer og familien siger, at hun havde sår på kroppen og indre blødninger, og at der var tegn på, at hun havde fået et slag i hovedet.

"Uheldig hændelse"

Myndighedernes udlægning er helt anderledes.

Teherans politichef, Hossein Rahimi, kalder hendes død "en uheldig hændelse" og kalder alle anklager om politibrutalitet for "kujonagtige beskyldninger".

Politiets forklaring er, at Mahsa Amini fik "et pludseligt hjertestop", mens hun ventede på at blive undervist i den korrekte brug af en hijab.

- Alle beviser peger på, at der ikke var nogen form for svigt eller upassende opførsel fra politiets side, siger politimesteren ifølge BBC.

Indenrigsminister Ahmad Vahidi går et skridt videre og forklarer dødsfaldet med, at Mahsa Amini var syg i forvejen og blev blandt andet opereret i hovedet som femårig.

- Hun havde tilsyneladende en række helbredsproblemer. Hun havde mentale problemer. Dødsårsagen er ikke afklaret endnu, så vi kan ikke kommentere på sagen, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Begravet midt om natten

Familien afviser myndighedernes forklaring fuldstændigt.

De siger, at hun var fuldstændigt sund og rask, og at familien ikke har fået lov til at se obduktionsrapporten.

De fortæller også, at myndighederne lagde pres på familien for at begrave Mahsa Amini midt om natten og i øvrigt tie stille om hendes død.

Men sådan gik det ikke.

Protesterne bredte sig hurtigt i Iran, og Mahsa Amini endte på forsiden af de fleste af landets aviser.

De første demonstranter samlede sig uden for hospitalet, hvor Mahsa Amini døde, umiddelbart efter at nyheden blev kendt. Hospitalet blev omringet af sikkerhedsfolk, der spredte menneskemængden med stave og varselsskud.

Og protesterne kom også fra kredse, som normalt ikke ytrer kritik, skriver The New York Times:

Storayatollah Asadollah Bayat-Zanjani, der er en af Irans mest betydningsfulde religiøse ledere, har betegnet det religiøse politis opførsel som "imod loven, imod religionen og imod al logik".

Tidligere vicepræsident Mohammad Ali Abtahi skrev på sociale medier, at "det var nok til at få generationer af iranere til at hade religionen og dets lære".

Og landets vigtigste oppositionsparti, Hezb-i Etemad-i Melli, opfordrer nu til, at loven om kvinders religiøse påklædning helt skal fjernes.

Strammede regler

Lovgivningen er ellers lige blevet strammet.

Præsident Ebrahim Raisi har i august underskrevet en ordre om, at reglerne for "anstændig påklædning" fremover skal håndhæves mere ihærdigt.

Reglerne har været i kraft siden den islamiske revolution i 1979, men er i perioder ikke blevet fulgt 100 procent.

Hen over sommeren har myndighederne imidlertid strammet grebet, skriver The Guardian.

Ifølge menneskerettighedsgruppen Hrana blev mindst fire kvinder anholdt i juli for brud på hijabreglerne og efterfølgende tvunget til at "tilstå" og "undskylde" på nationalt tv.

En af dem var kunstneren Sepideh Rashno, der træt og bleg sagde undskyld på tv.

Hrana opregner samtidig, at kampagnen også betød, at 3 kvinder blev anholdt for at danse et offentligt sted, 33 frisørsaloner blev lukket, og mindst 1300 personer blev noteret for overtrædelser af reglerne om hijab.

- Statens sikkerhed er blevet strammet temmelig meget over en bred kam. Kvindebevægelsen bliver fremstillet som en trussel mod den nationale sikkerhed, fordi den repræsenterer et brud på de sociale normer og et tegn på, at vestlig indflydelse gennemsyrer samfundet, siger professor Ali Ansari, der er ekspert i mellemøstlig politik på Sankt Andrews Universitetet, til The Guardian.

Mens dagene bliver kortere, bliver bekymringerne flere og større.

Stigende priser på nærmest alting har gjort danskerne fattigere det seneste år, og samtidig står vi midt i en energikrise, Danmark ikke har oplevet i et halvt århundrede.

Men hvor slemt bliver det egentlig? Og hvor længe går der, før energi- og inflationskrisen er slut?

Det har TV 2 bedt ni af landets førende økonomer komme med deres bedste bud på.

Hvem de ni er, kan du se i bunden af artiklen, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er de langt fra enige om alting.

Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

De økonomiske usikkerheder er nemlig usædvanligt store i øjeblikket, for både vind, vejr og krigen i Ukraine kan komme til at have en direkte betydning for, hvordan tingene udvikler sig.

Det første, økonomerne er blevet spurgt ind til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation, og i øjeblikket sker de i et langt højere tempo, end vi har været vant i til de seneste mange år.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en årlig inflation på cirka 2 procent, men fra august 2021 til august 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de ni økonomer, har vi dog ikke set det værste til prisstigningerne endnu. De forudser nemlig alle sammen, at inflationen først vil toppe mellem 9 og 11 procent.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 10-11 procent): - Vi forventer, at inflationen skal længere op, da de høje gas- og elpriser ikke til fulde er afspejlet i inflationen.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 10-11 procent): - Det er vores forventning, at inflationen først vil toppe hen mod slutningen af året i et niveau omkring godt 10 procent for herefter at aftage langsomt gennem 2023.

Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank (har svaret 9-10 procent): - Lige nu ligner det, at september markerer toppen af energiinflationen. Men risikoen for, at det bliver værre hen over vinteren, er dog betydelig. Et nyt ryk højere i el- og gaspriserne kan hurtigt trække inflationen over 10 procent til vinter.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret oktober 2022): - Det er altid farligt at sætte et bestemt tidspunkt på, men jeg forventer, at inflationen vil toppe inden jul. Det er dog under forudsætning af, at energipriserne ikke tager endnu et stort hop.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret september 2022): - Dele af stigningerne i energipriserne fra sidste efterår begynder at falde ud af inflationstallene (fordi inflation beregnes som pris sammenlignet med samme tidspunkt året før, red.). Vi tror derfor, at toppen nås i september, men forbliver på næsten samme niveau året ud.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret december 2022): - Timingen er usikker, men vi forventer fortsat, at inflationen topper i 2022. Det kan også være lidt tidligere end i december.

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer. Det betyder kort fortalt, at værdien af vores løn, opsparing – ja, faktisk bare penge – udhules.

Som grafen fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, er inflationen i det seneste halve år løbet betydeligt fra stigningerne i vores løn. Det betyder, at danskerne over en bred kam er blevet fattigere og har fået råd til at købe mindre.

Alle de ni økonomer, som TV 2 har spurgt, er enige om, at vi nok skal vænne os til, at det bliver på samme måde de kommende år.

De forudser nemlig alle sammen, at der går mindst to år, før vi igen har råd til det samme, som vi havde for bare et år siden.

Faktisk svarer otte af de ni økonomerne, at det tidligst bliver i 2026, at vores købekraft er tilbage på samme niveau som i efteråret 2021.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 3,5 år): - Prisstigningerne har spist flere års lønstigninger op. For 2023 som helhed forventer vi, at lønningerne vil holde trit med inflationen, og derefter vil noget af den tabte købekraft begynde at blive indhentet. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er tilbage. Det kan trække ud i noget, der ligner et halvt årti eller mere.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv (har svaret 4 år): - Den ekstremt høje inflation har banket danskernes købekraft tilbage på 2018-niveau. Der er udsigt til en lille fremgang i reallønnen næste år, hvis inflationen vel og mærke aftager som ventet.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret 5 år): - Købekraften er bombet flere år tilbage, og selvom vi forventer, at den stiger lidt allerede næste år, kan det hurtigt tage mere end to år, før vi er tilbage på samme niveau som sidste efterår.

Et af de steder, mange nok har kunnet få øje på de store prisstigninger, er, når de har skullet købe mælk, smør, oksekød eller andre dagligvarer.

Selvom nogle kategorier af fødevarer er steget mere end andre, er priserne generelt set steget med over 15 procent det seneste år.

Det vil altså sige, at hvis du skulle købe fødevarer for 100 kroner for at lave en ret til aftensmad for et år siden, så vil det i gennemsnit koste over 115 kroner at handle ind til samme ret i dag.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret andet kvartal 2023): - Hvis energipriserne kommer bare tæt på et mere normalt niveau igen, må vi forvente en svagere udvikling i fødevarepriserne end normalt. Måske endda prisfald. Men det er for tidligt for alvor at tro på det på den korte bane.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret tredje kvartal 2023): - Utrolig mange butikker i dagligvarehandlen varsler stadig prisstigninger, så priserne kan godt komme yderligere op herfra. Der er dog også nogle ting, der trækker ned – blandt andet, at man igen sejler korn ud af Ukraine. Det er ikke usandsynligt, at vi på et tidspunkt kan komme til at opleve fald i fødevarepriserne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 0-5 procent lavere end i dag): - Der er stor usikkerhed, men historisk har der generelt set været en tendens til, at priserne falder lidt igen efter en periode med høje stigningstakter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret samme niveau som i dag): - Jeg forventer kun svagt stigende priser fra nu af. Konkurrencen vil også forhindre overnormale avancer på sigt.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 5-10 procent lavere end i dag): - 5 til 10 procent lavere, hvilket dog stadig er knap 10 procent over priserne fra starten af 2022.

Strømmen i det danske elnet har aldrig kostet mere, end den gjorde i august.

Årsagerne er mange, og faktorerne er så forskellige som Ruslands invasion af Ukraine, manglende regn og vind, rekordhøje temperaturer og et elmarked, der nu er kommet til debat.

Uanset årsagen er de høje elpriser noget, der har haft en direkte påvirkning på manges privatøkonomi. Hvem havde eksempelvis for bare et år siden forestillet sig, at apps, hvor man kan holde øje med ens strømforbrug, ville være blandt de mest downloadede overhovedet?

Fordi udregningen af ens elregning både er kompliceret og forskellig fra husstand til husstand, har både TV 2 og økonomerne nedenfor taget udgangspunkt i den såkaldte spotpris på elmarkedet. Spotprisen er ikke relevant for alle, men det er alligevel den, der sætter kursen for hele elmarkedet.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret anden halvdel af 2023 eller i løbet af 2024): - Det er et svært spørgsmål, for det afhænger af vind, vejr og gasleverancer. Prisfaldet kan komme hurtigt, men med vinterens komme og de geopolitiske risici er det svært at forudsige.

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank (har svaret i løbet af 2024): - Usikkerheden omkring el- og gaspriserne er meget stor. Det afhænger også af sanktionerne (mod Rusland, red.). Den politiske ambition om at afkoble elprisen fra gasprisen kan betyde, at elpriserne falder langt hurtigere, end vi umiddelbart venter.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 2-2,5 og 2,5-3): - Det er lige så usikkert som alt andet, der har med energipriserne at gøre. Det afhænger dybest set af, om det bliver en kold eller mild vinter, og energiforsyningerne.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 4,5-5): - I Tyskland bliver strøm til februar i øjeblikket handlet til over 5000 kroner per megawatttime. Vi venter lidt lavere priser i Danmark, men det er mildest talt ikke gode udsigter.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank (har svaret 2-2,5): - Vores bedste bud er, at prisen skal lidt op i forhold til i dag, men det er vanvittigt svært at spå om. Det bliver også påvirket af vinterens vejr, både hvad angår mængden af vind og nedbør, men også hvor kold en vinter vi går i møde.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret tredje kvartal 2024): - Overgangen til mere vedvarende energi vil gøre udsvingene i priserne permanent større, end vi har været vant til tidligere.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret andet kvartal 2024): - Elprisen er meget volatil (har store udsving, red.), fordi den er bundet op på gasprisen. Så længe det er gasprisen, der styrer elprisen, vil den svinge.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank (har svaret 0,5-1): - Mit bud bygger på mit eget gæt, ikke en prognose.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret 0-0,5): - Mit bud er baseret på prisen på vindmøllestrøm, der ikke modtager nogen subsidier (økonomisk tilskud, red.).

Inden krigen i Ukraine leverede Rusland omkring 40 procent af al gas i Europa. Som følge af krigen er der dog blevet skruet kraftigt ned for gashanerne, og det er kommet til udtryk i prisen, der er steget til historiske niveauer.

Ikke mindst i slutningen af august tog gasprisen et gevaldigt hop, da gaslagre over hele Europa blev fyldt op, samtidig med usikkerhed om, hvor meget gas der kunne leveres fra Rusland henover vinteren, plagede.

Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (har svaret tredje kvartal 2024): - Jeg forventer først, at gasprisen vil udvikle sig mere normalt, når Tyrafeltet (gasfelt i den danske del af Nordsøen, red.) er taget i brug igen, og fyringssæsonen er ovre.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret senere end 2024): - Over tid vil vi formentlig erstatte russisk gas med importeret LNG (flydende form for naturgas, der bliver sejlet rundt, red.). Da det er mere omkostningstungt end import via rørledning, er det svært at se priserne komme helt ned på de historiske niveauer.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret 181-210 euro): - Vores bedste bud er, at priserne på gas forbliver på de meget høje niveauer, vi ser i dag, hele vinteren igennem.

Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea (har svaret 121-150 euro): - Det er usikkert at gisne om, men priserne bliver højere end tidligere og afhænger af den geopolitiske situation.

Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk i Dansk Industri (har svaret aldrig): - Gasprisen kommer næppe under 30 euro igen. Den vil være varigt højere, da vi har erstattet russisk gas, der kommer gennem rør, med LNG, som er dyrere.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit (har svaret i løbet af 2027): - Vi skal i øjeblikket helt frem til 2026, før gas handles til under 60 euro per megawatttime (på markedet for kommende gaskontrakter). Så vi skal formentlig mange år frem i tiden, før vi ser så lave priser igen.

De ni økonomer er:

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank Morten Granzau Nielsen, underdirektør og økonomisk politisk chef i Dansk Industri Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Når en TikTok-bruger søger på den sociale medie-app efter information om nyhedsrelaterede emner, lige fra COVID-19-vacciner til skoleskyderier, indeholder næsten 20 procent af de videoer, der præsenteres som søgeresultater, misinformation. Det fremgår af en forskningsrapport offentliggjort i sidste uge ifølge CNN Business. Forskere hos NewsGuard, et journalistik- og teknologiværktøj, der sporer onlineinformation, søgte i denne […]

Mandag rejste statsminister Mette Frederiksen (S) til New York, hvor hun frem til onsdag skal deltage ved åbningen af FN's generalforsamling.

Sidst de alle var samlet ansigt til ansigt var i september 2019. Dengang var generalforsamlingens hovedtema klima og bæredygtig udvikling.

Tre år og nogle virtuelle generalforsamlinger senere er det et noget andet verdensbillede, de fremmødte statsoverhoveder skal drøfte.

Siden 2019 har coronapandemien hærget verden, Rusland har invaderet Ukraine, og spændingerne mellem Kina og Vesten på grund af Taiwan har nået nye højder.

Derfor bliver det også en "meget speciel" generalforsamling ifølge Mette Frederiksen.

- Det er den første rigtige generalforsamling efter pandemien og i en tid, hvor vi alle oplever konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det er på den baggrund, at vi mødes i dag, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Hverken Putin eller Xi Jinping deltager

Det er altså FN's første generalforsamling siden Ruslands invasion af Ukraine. Og det er netop det altoverskyggende emne på ugens møde, hvor en global fødevarekrise forsaget af krigen også vil fylde i programmet.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har selv meldt afbud til årets generalforsamling og sender i stedet sin udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det oplyste Kreml i starten af august. Også Kinas præsident Xi Jinping sender sin udenrigsminister Wang Yi.

Både Rusland og Kina hører ellers blandt FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer, som alle har vetoret, når det kommer til rådets beslutninger. Sikkerhedsrådet er et af de vigtigste organer inden for FN og har én primær opgave – at sikre international fred og sikkerhed.

Afbuddene har dog ikke stoppet Putin og Xi Jinping i at mødes med hinanden. I sidste uge mødtes de to statsoverhoveder i forlængelse af et møde i organisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO).

Mødet blev skarpt overvåget af Vesten, som frygter, at samarbejdet skal udvikle sig til en direkte trussel for NATO. Det fortalte TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup.

- Det er ikke, hvad man i USA og EU vil kalde det gode selskab, vurderede Christina Boutrup.

De internationale spilleregler skal følges

Netop visse landes vetoret i FN's sikkerhedsråd er en af FN's "største begrænsninger", fortæller Mette Frederiksen og nævner selv Rusland som eksempel.

- FN vil altid have en begrænsning, fordi det indeholder lande, med hvem vi ikke deler værdier, og i øvrigt med hvem vi ikke deler sikkerhedspolitiske interesserer, siger hun.

Hun tilføjer, at NATO derfor er Danmarks vigtigste alliance, når det kommer til sikkerhedspolitik.

FN har dog andre fordele, understreger statsministeren. Nemlig, at det er her, at hele verden mødes, hvilket indebærer, at Norden "bliver mindet om dets forpligtelser" i forhold til de udfordringer, der er i resten af verden.

FN står jo for konfliktnedtrapning og fredsbevarelse. Nu har et af dets medlemmer valgt at gå i krig. Er det ikke et problem for FN?

- Jo, det er det. Men man kan jo sige det sådan, at FN aldrig er stærkere end summen af verdens lande. Og vi er i en tid nu med autokratiske tendenser, hvor nogle få, men store og vigtige lande ønsker at definere egne spilleregler. Verdenssamfundet kan kun fungere, hvis der er en respekt for fælles spilleregler, og dem forbryder Rusland sig mod hver eneste dag lige nu.

Håber på en plads i sikkerhedsrådet

Ved åbningen af FN's generalforsamling lancerer Danmark samtidig sit kandidatur til en plads i Sikkerhedsrådet i perioden 2025-2026. Det har siden 2021 officielt været Danmarks mål at få en plads.

Ifølge Mette Frederiksen har krigen i Ukraine kun gjort det endnu mere tydeligt, at Danmark bør være medlem af rådet.

- Verden er blevet mere urolig, og vi har krig på det europæiske kontinent. Derfor er det nødvendigt, at vi engagerer os for at skabe mere tryghed og sikkerhed både hjemme og ude i verden.

Hun fortæller, at Danmark "trods vores begrænsede geografiske størrelse" spiller en stor rolle internationalt, især på klimaområdet og i forhold til varetagelsen af menneskers grundlæggende rettigheder.

Derudover nævner Mette Frederiksen, at Danmarks traditioner for at kunne samarbejde bredt og involvere hele samfundet i beslutningerne giver gode evner til at hjælpe med både at forebygge konflikter og løse nogle nuværende.

Der er jo andre, større lande med mere indflydelse. Hvorfor skal vi bruge tid og penge på at engagere os i sikkerhedsrådet?

- Når jeg synes, at vi skal engagere os i FN, er det, fordi verden er blevet så lille i dag, at ingen kan vende den ryggen. Når noget går galt et sted, så har det direkte konsekvenser for danskerne. Der er krig i Ukraine, men hvor mange havde egentlig regnet med, at det ville sætte sig i smørprisen?

Det kan FN vel ikke løse?

- FN kan ikke løse noget alene, men jo mere vi insisterer på at have stærke globale spilleregler, jo sværere bliver det for de få, der ønsker at ødelægge tingene.

Alle ministre fra 2015 og frem til nu skal have undersøgt deres brug af ministerkreditkort af Rigsrevisionen. Det har statsrevisorerne mandag besluttet.

Det kommer efter flere sager om, at minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) har måttet overføre penge fra sin private konto, efter at have brugt ministerkortet på flere kritiserede middage.

Sager, der har ført til, at ministeren har afleveret sit ministerkreditkort.

Tirsdag stillede Rasmus Prehn op til et interview med TV 2 om sagen.

Ministeren er ærgerlig

Rasmus Prehn, vi hører fra flere af statsrevisorerne, at det er nogle af dine sager, der er årsag til, at de nu beder rigsrevisionen om at gå alle kreditkort igennem fra ministre tilbage fra 2015. Hvordan har du det med at være årsagen til det?

- Lige præcis det forhold, at det er mig, der er årsag til det, er jeg ærgerlig over. Og som jeg også har sagt igen og igen, er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig og flov over de sager, der har været. Der er blevet ryddet op. Jeg har betalt pengene tilbage.

Der har været mange ministre siden 2015, og der er mange kontoudtog de skal igennem. Hvordan har du det med at være årsag til, at der nu skal bruges en hel del tid på det?

- Nu har jeg set forespørgslen, og det er jo et mere generelt billede, hvor man vil tage nogle enkelte cases ud. Så det bliver omfattende, men måske ikke helt så omfattende som det, du lægger op til her.

Er ikke bekendt med flere sager

En af de sager, der har fået Rasmus Prehn på glatis, handler om, at ministeren skrev en forkert journalists navn på en restaurantregning, som blev betalt med ministerkortet. Prehn har efterfølgende nægtet at fortælle, hvem den rigtige journalist var, og han forklarer, at han efterfølgende har tilbagebetalt pengene fra sin egen konto.

Er der mere at komme efter på dig?

- Altså for så vidt angår det kreditkort, jeg har haft, men som jeg jo ikke har længere, så skulle alt være gennemgået igen og igen. Skulle der være det mindste, så er vi selvfølgelig fuldstændig åbne og meget samarbejdsvillige. For vi har kun det ønske, at de her ting bliver klarlagt.

Så du har ikke betalt nogen penge tilbage, offentligheden endnu ikke har hørt om?

- Nu har der været en del historier, og jeg mener, at alt skulle være beskrevet. Så det kan sagtens være, der er nogen, der har en opfattelse af, at der ligger noget, der ikke har været fremme før. Men det er jeg simpelthen ikke bekendt med. Det er jo relativt få sager, hvor jeg har betalt tilbage, og jeg mener, det hele har været fremme i pressen.

Ekstra Bladet afslørede i maj, at Rasmus Prehn tre gange på et år har måttet tilbagebetale penge fra sin egen konto efter at have betalt for besøg på restauranter og værthuse.

Langede ud efter Løkkes bilagssager

I 00’erne var du ude efter Lars Løkke Rasmussen og hans bilagssager og sagde, at staten ikke skulle kunne være kassekredit for hans udlæg. Kan du forstå, hvis der er nogen, der tænker, at det et enormt hykleri, du har været ude i?

- Det er i hvert fald ikke noget, der gør sagen mere køn. Jeg synes, det var et andet omfang der var tale om dengang, men det behøver vi ikke at diskutere. Det er jo ikke sådan, at staten har ageret kassekredit i mit tilfælde. Der er sket nogle beklagelige fejl.

Har du overvejet at trække dig som minister på grund af den her sag?

- Man har alle mulige overvejelser, især når man er i sådan en mediestorm som den her. Det er jo ikke behageligt. Alle kan sige sig selv, at det er det mest trælse, man kan blive udsat for. Men jeg oplever, at jeg fungerer godt i forhold til Folketingets partier, og nu stiller jeg op til det her samråd, og så må vi tage den derfra.

En dyr middag i ministeriet

Den seneste sag, der er kommet frem i forhold til Rasmus Prehn, er et arrangement i hans ministerium, som Frihedsbrevet har beskrevet.

Her holdt man en middag med en kuvertpris på 1300 kroner. Men ifølge TV 2s oplysninger har ministeriet en regel om, at prisen ikke må overstige 600 kroner per kuvert.

Hvordan kan det lade sig gøre?

- Ja, det er jo altså et arrangement, som ministeriet har planlagt og arrangeret, og det er dem, der sådan set står på mål for de udgifter, vi har haft. Her er der tale om et fagligt arrangement, der varer fra om eftermiddagen og ud på aftenen. Som en del af den middag var der også et fagligt oplæg fra den pågældende kok, og det er også noget af det, vi betaler for.

Rasmus Prehn fortæller yderligere, at hvis gæstelisten er af en særlig karakter, så kan man afvige reglerne på de 600 kroner.

- Man kan gøre det i helt særlige tilfælde. Og det (arrangementet i ministeriet, red.) var et særligt tilfælde.

Efter de forskellige sager om Rasmus Prehns brug af sit ministerkreditkort bliver han nu indkaldt til ikke bare ét, men to samråd, skriver Ekstra Bladet tirsdag. Her skal ministeren først - i et lukket samråd - svare på, hvem den hemmelige journalist, han spiste middag med, var.

Herefter vil Prehn blive indkaldt til et åbent samråd, hvor han skal svare på spørgsmål om arrangementet med kuvertprisen på 1300 kroner.

Velkommen til dagens overblik.

Regeringen kommer med grønt udspil til flyrejser

Regeringen vil indføre en passagerafgift på 13 kroner på alle flybilletter til fly, der letter fra danske lufthavne. Skatteminister Jeppe Bruus (S) fortalte, at den skal finansiere udgifterne til grønt brændstof.

Det var en del af udspillet 'Grøn luftfart for alle', som blev præsenteret i Københavns Lufthavn i dag.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde, at Danmark i 2025 – altså om tre år – skal have en helt grøn flyrute indenrigs. I 2030 skal al indenrigs flytrafik være på bæredygtigt brændstof.

Min kollega har øverst i følgende blog skrevet om fire ting, som vi lærte på pressemødet.

Rigsrevisionen skal undersøge varmecheck...

Der er udbetalt varmechecks for 2,4 milliarder kroner, og der har været talrige historier om fejlagtige udbetalinger.

Det skal Rigsrevisionen nu kigge nærmere på.

Varmechecken er udbetalt på baggrund af tal fra BBR-registret. Ifølge Dan Jørgensen var det den bedste løsning for at få pengene hurtigt ud til danskerne, der er økonomisk pressede af de stigende priser.

Undersøgelsen forventes at tage et halvt år at lave.

… og ministres brug af kreditkort

Rigsrevisionen får hænderne fulde, fordi ud over varmechecken skal også ministres brug af betalingskort kulegraves. Undersøgelsen omfatter alle ministre fra i dag og tilbage til 2015.

Statsrevisorerne skal finde ud af, hvor udbredt det er, at ministre får et betalingskort, og om de bliver brugt på en måde, der stemmer overens med reglerne.

Rasmus Prehn (S), minister for landbrug, fiskeri og fødevarer, har tidligere været i Ekstra Bladets søgelys for at bruge sit ministerkort til at betale for blandt andet besøg på restauranter og værtshus.

Volvo stopper salg af sorte biler

Der har også været fokus på grøn transport til lands i dag.

Selskabet Volvo Car Denmark stopper salget af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det oplyste selskabet i en pressemeddelelse.

Volvo har nemlig forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2040. Derfor satser selskabet på at sælge el- og hybridbiler fremover.

Volvo i Norge har gjort det samme.

Jess Thorup er fortid i FCK

Utilfredsstillende resultater er årsagen til, at fodboldklubben FC Københavns bestyrelse har smidt træner Jess Thorup på porten. Det fortalte bestyrelsesformand Allan L. Agerholm.

Han bliver skiftet ud med Jacob Neestrup, der var Thorups assistenttræner. Som 34-årig bliver Neestrup klubbens yngste cheftræner nogensinde.

Fodboldklubbens fans gav udtryk for deres utilfredshed, efter at københavnerklubben tabte 1-2 til FC Midtjylland, hvorefter de råbte :"Thorup raus (ud, red.), Thorup raus, Thorup raus".

***

I Europa har flere lande denne sommer kæmpet med varme og tørke og deraf følgende naturbrande. Floder og søer er tørret ud, og desperate regeringer har indført forbud mod bilvask og havevanding og sågar gjort det ulovligt at fylde svømmepølen op.

I Spanien har flere hundrede landsbyer måttet lukke for vandet om natten for at spare på de dyrebare dråber.

Der er faldet 25 procent mindre regn end normalt, og de spanske vandreservoirer er kun omkring 30 procent fyldt. Sammen med en sommer, der ser ud til at blive den varmeste målt nogensinde i Spanien, giver det gigantiske problemer for landbruget og mange andre erhverv.

Vaskeri og frisør må lukke

I landsbyen Ribadavia, der ligger i det nordvestlige Spanien, har kommunen indført daglige restriktioner på vandet. Og Ramón Miguélez lukkede sit vaskeri, fordi der ikke var vand nok til at holde det kørende:

- Uden vand kan vi ingenting gøre, siger Miguélez til den spanske tv-station RTVE

Og situationen påvirker også andre erhvervsdrivende i byen.

Frisøren må vaske hår på klienterne med vand opbevaret i flasker. Og den lokale restaurant har måttet opgive at servere aftensmad, fordi vandet bliver stoppet klokken 22, og så kan der ikke blive ryddet op og vasket af.

Færre og mindre afgrøder

Formanden for landmændene i Zamora-provinsen i det nordlige Spanien, José Roales, er alarmeret over situationen. Manglende vand har givet en markant mindre kornproduktion.

- I 2022 har vi høstet omkring 70 procent mindre end et normalt år, vurderer José Roales.

Han frygter for konsekvenserne:

- Da der er en mindre produktion, vil der være mindre mad, og det vil være dyrere. Og der kan komme en dag, hvor mange mennesker ikke vil kunne købe basale fødevarer, lyder det fra José Roales i et interview med RTVE

Han peger på, at det ikke kun er kornproduktionen, der har problemer. Kvægavlerne kan ikke sende deres kreaturer på marken og græsse, fordi afgrøderne er udtørrede. Også det vil betyde stigende fødevarepriser. For slet ikke at nævne, hvad de stigende energipriser gør ved omkostningerne.

- Det er den perfekte storm, konstaterer Roales.

Minimeret vinproduktion

Og i Rioja, hvor det er tid til at høste vindruerne til både rød- og hvidvin, melder de også om en minimeret produktion. Den første varmebølge ramte Spanien allerede i foråret, hvor vinmarkerne blomstrede, og siden har et usædvanligt varmt og tørt år påvirket negativt.

- En del af bladene blev udtørret, og der kom færre frugter, hvilket igen betyder, at høsten bliver mindre, forklarer Abel Tores, der er direktør for Fincas Azabache.

Han vurderer, at de i år høster mellem 10 og 15 procent mindre end normalt.

Og længere sydpå i Spanien kæmper olivenproducenterne også med manglen på vand og ekstreme varmegrader. I Spanien produceres normalt halvdelen af verdens olivenolie, men eksperter frygter, at man i år vil høste over 35 procent færre oliven, når høsten begynder i næste måned.

- Vi er meget bekymrede, fortæller Manuel Heredia Halcón fra virksomheden Green Gold Olive Oil til CNN

Her i det sydlige Andalusien er varmegrader på 40 helt normalt, men ikke allerede i maj måned, som det skete i år, hvor oliventræerne var i gang med at blomstre. Og som konsekvens af det mistede virksomheden 15-20 procent af årets høst.

Siden kom den manglende nedbør, og nu frygter Manuel Heredia Halcón, at årets høst vil blive den værste i ti år. Og det vil kunne mærkes hos forbrugerne. Prisen på olivenolie er allerede steget med 14 procentpoint på verdensplan, og tørken vil blot få priserne til at stige yderligere.

Tomme vandreservoirer

Den lille landsby Vila Nova de Sau er pludselig kommet på verdenskortet, fordi det nærliggende vandreservoir nærmest er tørret helt ud. Og en landsbykirke, der siden 1964 har været dækket af vand, står nu fuldstændigt frit tilgængelig.

- Det er forfærdeligt. Turisterne strømmer til for at se kirken. Men i virkeligheden er det jo tegn på, at noget er helt galt. Det har ikke regnet, som det plejer, siden foråret 2021. Før troede man, at det kun var noget, de oplevede i Afrika, men nu sker det altså her hos os i Europa. Det er skræmmende, siger byens viceborgmester, Mila Martínez Adán, til TV 2.

Voldsomt efterår i vente

Efter et år med hedebølger og en lang tørkeperiode frygter mange spanske eksperter, at efteråret vil blive ramt af ekstremt vejr.

TV 2s egen meteorolog og vejrvært Peter Tanev er helt enig med sine spanske kollegaer.

- Efter sådan en periode her er Middelhavet meget varmt. Og når der så kommer kulde ned fra atmosfæren og møder det varme vand, er der skabt de perfekte betingelser for uvejr, forklarer Peter Tanev.

Han peger på, at vi allerede så det i sidste uge i Italien, hvor voldsomme regnskyl forårsagede oversvømmelser, og flere mennesker mistede livet.

- Faktisk er der en risiko for, at et tilsvarende ekstremt kraftigt uvejr rammer ferieøen Mallorca og Barcelona i weekenden, siger Peter Tanev.

TV 2s vejrvært forklarer også, at selvom der i den grad er brug for regn, er det faktisk et problem, når nedbøren kommer med uvejr og som skybrud.

Dels fordi det er svært at udnytte regn, der falder i store mængder på kort tid, dels fordi jorden efter tørken er blevet stenhård, og vandet ikke kan absorberes. I stedet er der stor risiko for oversvømmelser.

Klimaforandringer er årsagen

I Spanien diskuteres sammenhængen mellem dette års tørke og klimaforandringer. Spanske eksperter vurderer, at tørken og stadig flere varmebølger er et tydeligt tegn på, at klimaet forandrer sig.

Og Peter Tanev er meget enig.

- Der er en ret stor sandsynlighed for, at når vi ser ekstremt vejr i Europa i disse år, så har det noget med klimaforandringer at gøre. Det er præcis det, som vejrmodellerne siger. Nemlig at vores tørkeperioder og hedebølger kan blive længere, og at de også kan komme oftere, lyder det fra TV 2s meteorolog, som videre siger:

- Og så kan det godt være, at når vi står måske om 20 år og kigger tilbage og har haft 15 hedebølger og 15 tørkeperioder, at den ene af dem måske var kommet alligevel naturligt. Men det gør jo ikke problemet mindre.

Rigsrevisionen skal kulegrave ministres brug af betalingskort. Det blev besluttet på et møde hos Statsrevisorerne mandag.

Undersøgelsen omfatter alle ministre fra 2022 og tilbage til 2015.

Rigsrevisionen skal altså konkret have indsigt i kontoudtog fra både nuværende og tidligere ministres tjeneste-betalingskort.

Statsrevisorerne har blandt andet bedt om svar på, hvor udbredt det er, at ministre får et betalingskort – og om de bliver brugt i overensstemmelse med reglerne?

Prehn tog regningen

Undersøgelsen er sat i værk efter megen omtale af minister for landbrug, fiskeri og fødevarer Rasmus Prehns (S) brug af sit ministerkort.

Ekstra Bladet har beskrevet, at fødevareministeren har brugt sit ministerkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg. Han har tre gange tilbagebetalt beløbene fra sin private konto.

Mediet Frihedsbrevet har også beskrevet, at Prehn i sin tid som fungerende kulturminister i 2019 brugte sit tjenestekort til at betale 59 kroner for en tube superlim til at reparere sit knækkede brillestel.

Dem har ministeren også betalt tilbage.

Men det er altså i strid med reglerne, har Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, fastslået over for avisen.

- Der er ikke en mulighed for, at man giver en omgang øl på et værtshus og så betaler selv efterfølgende. Det er ikke meningen, at det offentlige skal agere bank eller kassekredit for offentligt ansatte, lød det fra professoren.

Erkender hjerneprut

Det er også kommet frem, at Rasmus Prehn har skrevet forkert navn på et bilag efter et restaurantbesøg i 2020.

På bilaget står journalist fra Nordjyske Stiftstidende Søren Wormslevs navn, men han har aldrig spist middag med ministeren, har han fastslået overfor Ekstra Bladet.

Rasmus Prehn har beklaget fejlen og kaldt den "en hjerneprut". Men han har ikke ønsket at svare på, hvem det så var, han spiste middag med.

Uklart hvilke regler omfatter ministre

Ifølge Ekstra Bladet har kun fire ministre i den nuværende regering fået udleveret et tjenestekort.

Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvor udbredt det er, at ministre udstyres med et betalingskort, hvorfor de får det, og hvor ofte det er blevet brugt til "ikke godkendte formål"?

De gældende regler på området omfatter ifølge Statsrevisorernes anmodning om en undersøgelse kun chefer og medarbejdere i staten. Det skal således også undersøges, hvilke regler der gælder for ministre.

Der står dog også, at "betalingskort kan udstedes til medarbejdere, der har behov herfor." Og at det er "den enkelte institution, der afgør, til hvilke medarbejdere der skal udstedes betalingskort".

Cirkulæret, der fastsætter reglerne, omfatter debet- og kreditkort og ikke benzinkort og den slags.

Statsrevisorer kan udtale kritik

Statsrevisorerne er seks politikere, der er udpeget af Folketingets partier, til at overvåge statens udgifter.

I øjeblikket er Klaus Frandsen (R), Frank Aaen (Ø), Henrik Thorup (DF), Mette Abildgaard (K), Leif Lahn Jensen (S) og Troels Lund Poulsen (V) statsrevisorer.

Det er dem, der på et møde mandag indstillede til Rigsrevisionen, at der skal foretages en undersøgelse.

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, der undersøger, om statens midler bruges effektivt, og som Folketinget har besluttet.

Undersøgelsen bliver sendt til Statsrevisorerne, som derefter skal vurdere, om den giver anledning til at udtale kritik.

Sådan en undersøgelse tager ofte mindst et halvt år at lave. Det er derfor ikke sandsynligt, at der vil komme et resultat før det forestående folketingsvalg.

Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.