De første leveringer af en tabletbehandling mod coronavirus med lægemidlet Paxlovid ventes at ankomme til Danmark i næste uge.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at man fra nu kan kontakte sin læge for at få vurderet, om man kan få den nye tabletbehandling. Det skriver sundhed.dk fredag.

Pillen er målrettet voksne, der er konstateret smittet med corona og er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

- Paxlovid er en ny tabletbehandling mod covid-19, som Sundhedsstyrelsen forventer kan reducere risikoen for et alvorligt forløb, indlæggelse og død hos personer i øget risiko, skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

En "game changer"

Leveringerne af coronapillen kommer til Danmark, efter at der er indgået en aftale med medicinalvirksomheden Pzifer.

Aftalen omhandler 40.000 tabletbehandlinger, som Danmark har købt.

Folketinget har tidligere besluttet at indkøbe pillen til behandling af corona.

Forventningen var dog først, at behandlingen skulle købes gennem en fælleseuropæisk aftale. Men nu er Danmark gået egne veje.

Epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet (RUC) har tidligere over for Ritzau betegnet midlet som "en game changer", som kan forebygge alvorlig sygdom som følge af covid-19.

Et ekstra skjold

Sundhedsministeriet har desuden tidligere oplyst i en pressemeddelelse, at Paxlovid har "vist meget lovende resultater i de kliniske studier".

- Sammen med vaccination og test på plejehjem bliver Paxlovid et vigtigt ekstra skjold mod alvorlig covid-19-sygdom i efteråret og vinteren, skrev ministeriet i juni.

Behandlingen skal tages i fem dage og gives, mens man stadig har milde symptomer.

Det er mest optimalt, hvis behandlingen gives inden for fem dage, efter at man er testet positiv for coronavirus. Så får pillen den bedste effekt.

Præparatet har dog bivirkninger. Derfor skal det gives på recept, oplyste Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, i juni til Ritzau.

Det er op til Sundhedsstyrelsen at udarbejde sundhedsfaglige retningslinjer for brugen af coronapillen.

Ventetiden på at blive udredt for demens er i mange tilfælde alt for lang.

Det skal en ny aftale mellem Danske Regioner og Sundhed Danmark bidrage til at rette op på.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Sundhed Danmark er brancheforening for virksomheder på sundhedsområdet, og med den ny aftale kan medlemmer af Sundhed Danmark søge om og blive godkendt til at udrede borgere for demens.

Aftalen vil ”forhåbentlig” nedbringe ventetiden på at blive udredt for demens, lyder det i pressemeddelelsen.

Garanti bliver ikke overholdt

I dag er udredningsgarantien for demens 30 dage.

Det betyder ikke, at patienten skal være færdigbehandlet, men der skal være en plan, og patienten skal være blevet undersøgt inden fire uger.

Men udredningsgarantien bliver ikke overholdt. Langt fra.

Tal fra Alzheimerforeningen viser, at der hvert år bliver udredt godt 9000 danske patienter for demenssygdom.

Omkring 85 procent af dem venter længere end udredningsgarantien på fire uger, og 42 procent må vente over et halvt år. 15 procent – godt 1300 patienter – må vente mere end et år.

Hver uge tæller

Alzheimerforeningen ser positivt på aftalen og kalder den ”et skridt på vejen” til at udvide kapaciteten til at udrede borgere.

Men det er langt fra nok til at kunne afhjælpe de ”fundamentale problemer med alt for lidt kapacitet” på området.

- Jeg kan ikke forestille mig, at det kan nedbringe ventetiderne, så vi kommer ned på de fire uger, der er den lovbestemte ventetid, siger direktør Nis Peter Nissen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor mange udredninger der vil kunne foretages under den nye aftale, men Nis Peter Nissen forventer, at der selv med en kraftigt øget kapacitet vil være langt til målet.

Men hvert skridt i den rigtige retning tæller for patienterne.

- Hvis de patienter, der venter på en udredning, kan få forkortet deres ventetid med bare fire, fem, seks eller måske helt op til 12 uger, vil det jo være helt fantastisk. Hver uge tæller, siger han.

Karin Friis Bach, der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, kan ikke svare konkret på, hvor stor effekt aftalen vil få på de lange ventetider på udredning, men hun mener, at det vil være ”mærkbart” for patienterne, siger hun til TV 2.

Hun er dog enig i, at aftalen ikke løser de fundamentale problemer med mangel på personale og kapacitet.

- Der skal ske noget andet omkring hele strukturen samtidig, og det arbejder vi også på, siger hun.

Fokus på kvalitet

Nis Peter Nissen hæfter sig især ved, at Danske Regioner i aftalen på et højere niveau end tidligere forpligter sig på at følge op på kvaliteten af udredningerne foretaget af de private leverandører.

- Det er helt afgørende, at man fastholder en høj kvalitet, siger Nis Peter Nissen.

Danske Regioner valgte i efteråret 2021 at opsige en aftale med den private leverandør af Demensudredning Danmark, fordi kvaliteten af udredningerne ikke levede op til Sundhedsstyrelsen retningslinjer.

- Det kan skabe en bekymring for, at der er patienter, som ikke har fået den korrekte diagnose og dermed heller ikke den korrekte behandling, lød det dengang fra Danske Regioner.

Lang ventetid har store konsekvenser

TV 2 fortalte for nylig om 83-årige Edel Svendsen, der måtte vente otte måneder på en alzheimerdiagnose.

Og da hun endelig fik diagnosen og kom i medicinsk behandling, var sygdommen så fremskreden, at medicinens effekt ville være begrænset, var beskeden fra lægerne, fortalte Edel Svendsens datter, Susanne Christensen, til TV 2.

Susanne Christensen opdagede i foråret 2021 de første tegn på, at noget var galt med hendes mor.

Efter et par forundersøgelser blev Edel Svendsen indstillet til et videre forløb. Men hun fik først en tid et halvt år efter, og selvom Susanne Christensen forsøgte at høre andre regioner end Region Sjælland, som hendes mor er tilknyttet, var beskeden den samme: Der var ikke tider før.

- Det er hårdt at bære på skuldrene som datter og som familie. Og det er blevet forstærket af, at vi har været i venteposition, fortalte Susanne Christensen.

Da Edel Svendsen havde været til første undersøgelse, fulgte en masse "tests, snakke og prøver". Den endelige diagnose kom 26. juni 2022, otte måneder efter den første lægetid.

Mangel på personale

Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen, peger på en altoverskyggende årsag til ventetiden på demensområdet.

- Der mangler speciallæger i neurologi. Og der er ingen tvivl om, at personalemanglen udfordrer os i forhold til behandlingsgarantien. Vi kan slet ikke leve op til den, siger hun.

Hvis problemet skal løses, mener hun, at der skal uddannes flere neurologer, samtidig med at det skal gøres mere attraktivt at være det.

Danske Regioner har allerede modtaget og godkendt et sundhedsfagligt team fra et af Sundhed Danmarks medlemmer. Forventningen er, at de første patienter ”snart” kan vælge at blive viderevisiteret, hvis ventetiden overskrider 30 dage.

Sundhedsvæsenet er "ved at sande til". Og problemerne kan ikke bare løses med et snuptag, men kræver en større og mere grundlæggende reform.

Den mener Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

Men det kan vi ikke vente på, når det står så slemt til, som det gør nu i sundhedsvæsenet. Derfor er der brug for akut hjælp, understreger han.

- Det er, ligesom når man får en patient ind på traumeafdelingen. Man er nødt til at stoppe blødningerne, før man begynder at operere. Sundhedsvæsenet er sygt. Nu handler det om at stoppe blødningerne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hans parti foreslår "akut redningshjælp til sundhedsvæsenet" i form af fem konkrete initiativer, der skal forbedre situationen allerede i 2023.

Og idéerne får stor ros fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet (SDU). Han mener, at de faktisk vil virke.

- Det her er det mest konkrete og pragmatiske forslag, jeg har set lagt frem i den her valgkamp. Det viser faktisk, at Lars Løkke Rasmussen formentlig er den politiker i Danmark, der ved mest om sundhedsvæsenet.

Forslag vil give flere ansatte

Moderaterne vil stadig gerne på længere sigt afskaffe regionerne og lave en "grundlæggende omstilling" af sundhedsvæsenet, så det samles i ét system.

Men først er der brug for akut behandling af det syge sundhedsvæsen. Og de fem konkrete forslag, som partiet nu har fremlagt, kan faktisk virke, mener sundhedsøkonomen Jes Søgaard.

Særligt forslaget om at suspendere behandlingsgarantien, der er Løkkes eget hjertebarn, får ros.

- Det viser, at han er villig til at betale noget politisk for det her, og det er det, sundhedsvæsenet har brug for lige nu.

Alle fem forslag vil afhjælpe den akutte situation, mener Jes Søgaard. Han vurderer, at særligt det første – forslaget om et tillæg for at gå op på fuld tid – vil skaffe mere arbejdskraft.

Mere tid til patienterne

Jes Søgaard bifalder også idéen om et tastekorps.

- Det er en rigtigt god idé, siger han.

For særligt i Region Sjælland og Hovedstaden er det et problem, at man er gået over til et it-system, Sundhedsplatformen, som kræver rigtigt meget tastearbejde af læger og sygeplejersker.

- Der er det en rigtigt god idé at få nogle af de lægesekretærer, man fyrede dengang (ved overgangen til det nye it-system, red.), tilbage, for de er rigtigt dygtige til det. Og så får lægerne og sygeplejerskerne mere tid til patienterne, forklarer Jes Søgaard.

Moderaterne har medvind i øjeblikket. Partiet står til 6,5 procent – svarende til 12 mandater i Folketinget – i den seneste Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

Lars Løkke Rasmussens parti står dermed fortsat med de afgørende mandater.

Besættelsen af den sydlige ukrainske by Kherson var en af Ruslands første store sejre efter invasionen 24. februar.

Nu smuldrer sejren stykke for stykke.

På kort tid har ukrainske styrker gjort store fremskridt i deres modoffensiv i Kherson-regionen.

Siden starten af oktober har ukrainerne slået de russiske styrker omtrent 20 kilometer tilbage nord for Kherson – en afstand, som russerne var måneder om at indtage.

En enormt vigtig by

Ukrainernes fremskridt er tydelige, også i Rusland, som er begyndt at opfordre civile i Kherson til at lade sig evakuere.

Ifølge den russiskindsatte administrationschef i Kherson, Vladimir Saldo, bør beboere i Kherson forlade området af hensyn til deres egen sikkerhed.

- Vi foreslår, at alle indbyggere i Kherson-regionen, hvis de ønsker det, tager til andre regioner for at beskytte sig mod konsekvenserne af missilangreb, sagde han torsdag ifølge The Guardian.

Kherson er en af fire delvist besatte ukrainske provinser, som Rusland mener at have annekteret i de seneste uger, og den er af enorm strategisk, økonomisk og symbolsk betydning for Moskva.

Foruden sin rolle som producent af massevis af fødevarer er Kherson-regionen indgangen til den russiskbesatte Krim-halvø og Ukraines vigtige havne i Sortehavet.

Ukrainske sejre

Kort efter Vladimir Saldos bøn om evakueringer udgav Khersons prorussiske og russiskudpegede viceoverhoved, Kirill Stremousov, en video, hvori han gik i rette med opfordringen.

Der var ikke tale om en bøn om at evakuere, mente han, men blot at Rusland vil sikre alle muligheder for at forlade "risikable områder".

Ifølge det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass vil de første civile, der er flygtet fra Kherson-regionen, ankomme til Ruslands Rostov-region fredag.

Ukraines sydlige operationskommando oplyste torsdag, at fem yderligere byer i Kherson-regionen er befriet fra russisk besættelse.

Og vestlige militærembedsmænd udtaler ifølge Financial Times, at det formentlig ikke stopper her.

Ukraine kan, vurderes det, befri yderligere områder i Kherson op til byen Dnipro, der ligger cirka 120 kilometer nord for Kherson by.

Russiske fremstød blegner

Ukraines væbnede styrker hævder at have befriet mere end 600 bosættelser fra den russiske besættelse i den seneste måned. 75 af dem er i Kherson-regionen, ifølge ukrainske myndigheder.

Omkring 502 bosættelser er blevet befriet i den nordøstlige Kharkiv-region, hvor ukrainske styrker i sidste måned rykkede dybt ind i russiske linjer, meddelte Ukraine torsdag. Det har TV 2 ikke kunnet uafhængigt bekræfte.

Det britiske forsvars efterretningstjeneste skriver i sin seneste rapport fredag, at russerne også har gjort taktiske fremskridt i Ukraine.

Rusland har gjort fremskridt i byen Bakhmut, og den paramilitære indsatsstyrke Wagner-gruppen har lykkedes med at vinde få områder i byen.

Den britiske efterretningstjeneste vurderer dog, at de russiske fremskridt blegner i lyset af de udfordringer, som landets styrker oplever. Heriblandt Ukraines modtryk i både nord og syd samt Ruslands "alvorlige" mangel på materiel og mandskab.

En regnponcho, en rulle tape og en anderledes mission.

TV 2 Echos vært satte sig for at undersøge sit eget affald for at blive klogere på, hvordan affald påvirker klimaet, og hvad man kan gøre for at minimere sit affald.

Derfor besluttede han, at han ville bære sit eget affald i fem dage. Bogstaveligt talt.

Det ville han gøre ved at klistre alt sit skrald fast på sig selv med tape.

- Jeg havde læst, at danskerne er blandt de værste i Europa, når det kommer til at producere affald, så jeg blev nysgerrig på mit eget forbrug, fortæller Carl-Johan Zinckernagel.

Tænker ikke så meget på klima og forbrug

Carl-Johan Zinckernagel ser sig selv som en ganske almindelig dansk 29-årig.

Han er hverken sundhedsfreak eller klimaforkæmper.

Han har et job, spiser en del takeaway, ryger cigaretter og kan godt lide at drikke en øl med sine venner.

Han tænker ”ikke specielt meget” over sit forbrug eller klimaet.

Han sorterer sit skrald, slukker lyset efter sig, spiser ikke kød hver dag og foretrækker tog frem for fly.

Hvis det altså lige passer.

Danmark er blandt de lande i Europa, der producerer allermest skrald per indbygger. Selvom der kan være forskelle i, hvordan mængden af skrald opgøres, ændrer det ikke på tendensen.

En gennemsnitsdansker står for at smide 845 kilo husholdningsaffald ud om året. Gennemsnittet for Europa er 505 kilo per indbygger.

Tre kaffekopper på ponchoen

På dag et laver Carl-Johan Zinckernagel sin morgenkaffe i et glas og tømmer den sidste sjat fra en mælkekarton deri.

Første stykke skrald – en mælkekarton – skal på ponchoen.

Til kaffen ryger han en cigaret, og mens han putter skoddet i den tomme cigaretpakke på sin poncho, spekulerer han på, hvordan han kommer til at lugte om en uges tid.

Da han kommer ind på arbejde, går han som sædvanlig hen til kaffeautomaten. Han tager et papkrus, en pose med sukker og en rørepind.

Tre stykker skrald til regnskabet.

Allerede i løbet af den første dag bliver Carl-Johan Zinckernagel opmærksom på sit forbrug af kaffekopper.

Tre styk klistrer han på ponchoen i løbet af én arbejdsdag. Dertil kommer sukkerposerne og rørepindene hver gang.

- Jeg har faktisk aldrig tænkt over før, at alle kaffekopperne måske ikke er nødvendige, siger Carl-Johan Zinckernagel.

Til et møde på arbejde får han udleveret nogle papirer, og i Netto skal han tage imod en bon for at bippe sig ud af selvbetjeningskassen.

Klokken 23 ryger han dagens sidste cigaret. Skod nummer 15 til regnskabet.

Affald har en lang kæde bag sig

De følgende dage klistrer Carl-Johan Zinckernagel tandpastatube, konservesdåse og takeawayemballage på sig.

Han drikker tunge flaskeøl med venner og spiller tennis med skraldet daskende mod kroppen.

Det begynder at blive lidt tungt og besværligt, og Carl-Johan Zinckernagel begynder at spekulere på, hvor meget han egentlig belaster klimaet med sit skrald.

Derfor opsøger han Thomas Budde Christensen på Roskilde Universitet.

Han forsker i bæredygtighed og reduktion af affald.

Ifølge Thomas Budde Christensen er det vanskeligt at opgøre præcist, hvor stor en klimapåvirkning vores affald har. Der er flere faktorer i spil, der kan have negativ indflydelse på klimaet og på naturens ressourcer.

For at fremstille en vare – eksempelvis den plasticbøtte med karrypastasalat, som Carl-Johan Zinckernagel har dinglende på sin mave – bliver der brugt en masse ressourcer og emballage undervejs i produktionen.

- Den mængde affald, man får ud i husholdningerne, repræsenterer jo kun en meget lille del af alle de ressourcer, som dit forbrug er et udtryk for, forklarer Thomas Budde Christensen.

Vores forbrug og dermed også vores affald tærer også på naturens ressourcer.

- Hele den måde, vi forbruger og producerer på, er en udfordring, siger Thomas Budde Christensen.

Hvis udviklingen i vores forbrug, befolkningstilvæksten og den voksende middelklasse globalt set fortsætter, vil vi løbe tør for ressourcer til at producere nye varer, lyder det fra forskeren.

Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på vores forbrug. Og samtidig er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at indsamle og genanvende affald, så det kan bruges igen i nye produkter.

To vigtige roller for forbrugeren

Men kan man så overhovedet gøre en forskel som forbruger, spørger Carl-Johan Zinckernagel.

Og det kan man. Til dels i hvert fald, svarer Thomas Budde Christensen.

For en del af ansvaret hviler på producenter, detailkæde og affaldssektor.

Han peger på især to vigtige roller for den almindelige dansker.

For det første skal man være omhyggelig med at affaldssortere, så vores affald kan blive indsamlet og genanvendt i nye produkter.

For det andet kan man købe ind på en måde, der signalerer til producenterne og detailkæderne, at man ikke ønsker unødig emballage og vægter minimal klimabelastning højt.

Sammensat emballage

Thomas Budde Christensen råder også til, at man tænker over typen og mængden af emballage, når man handler.

Det er eksempelvis meget nemmere for affaldssektoren at genanvende et stykke ren, klar plastik i et nyt produkt, end det er at genanvende emballage, der består af flere forskellige slags materiale.

Carl-Johan Zinckernagel er inspireret til at ændre nogle vaner, men også lidt modløs over sin beskedne indflydelse på den store affaldsligning, da han forlader Roskilde Universitet.

Det er dag fem, og affaldet på hans poncho knitrer og dingler og er begyndt at tynge lidt.

Han beslutter at gå en tur ud i Københavns gader og tale med folk om, hvordan de forholder sig til deres skrald.

Folk sender lange og undrende blikke efter den høje affaldsbeklædte skikkelse. Nogle stiller ham spørgsmål.

- De fleste siger, at de prøver at affaldssortere. Men ellers er der også mange, der ligesom jeg synes, at det er svært at fravælge affald og emballage, siger han.

Han smutter ind til en bager, køber en sandwich og takker spontant nej til bagerposen, som ekspedienten automatisk hiver frem.

Det plejer han ellers ikke at gøre.

Næsten halvandet kilo skrald på fem dage

Det er blevet tid til at gøre regnskabet op.

Carl-Johan Zinckernagel har i alt klistret 1480 gram affald på sin poncho.

Det er blandt andet løbet op i 8 kaffekopper, 80 cigaretskodder og 3 øldåser.

Ud over at blive opmærksom på sin livsstil er Carl-Johan Zinckernagel blevet bevidst om, hvor meget emballage hans forbrug genererer på en lille uge. Han synes selv, at der kom ret meget skrald på dragten på kort tid.

På fem dage vil hver dansker i gennemsnit stå for 11,5 kilo husholdningsaffald. Carl-Johan Zinckernagels eksperiment omfatter ikke madaffald, og hans knap halvandet kilo kan derfor ikke sammenlignes direkte, men hans affaldsforbrug er ifølge Thomas Budde Christensen "umiddelbart ikke så højt".

Men bevidstheden om ens forbrug kan faktisk være en gevinst i sig selv, mener han.

- Jeg tror, at de fleste af os har oplevet at blive opmærksomme på, hvor meget skrald vi producerer, efter at vi har fået de nye skraldespande med mere sortering. Ellers er det jo ikke noget, de fleste tænker ret meget over, siger Thomas Budde Christensen.

Han lægger også mærke til de 80 cigaretskodder, som indeholder plastik, og som er et stykke affald, der meget ofte havner i naturen.

- Det er jo positivt, at han har samlet dem allesammen ind, for i skraldespanden udgør de et meget lille problem, siger Thomas Budde Christensen.

Carl-Johan Zinckernagel har allerede anskaffet sig en termokop, så hans store forbrug af engangskaffekopper kan få en ende.

Da retsmødet begyndte, var det anklagerens overbevisning, at medstifter af Veganerpartiet Henrik Vindfeldt skulle idømmes en fængselsstraf for en forårsdag i 2020 at være trængt ind på en svinefarm på Nordfalster.

Men sådan endte det ikke.

I løbet af det cirka to timer lange retsmøde nåede både anklager, forsvarer og dommeren til enighed om, at der i stedet burde være tale om en bødestraf.

Det fortæller anklager Tina Nielsen, som mødte for anklagemyndigheden til sagen ved Retten i Nykøbing Falster torsdag.

Ville filme grisenes vilkår

Der var nemlig rejst tiltale for, at Henrik Vindfeldt og hans kæreste den 31. marts for to år siden uberettiget var gået ind på en svinebondes grund i Stubbekøbing.

Her ville de filme forholdene for grisene.

De kom dog aldrig ind til produktionsvirksomheden, altså ind til grisene i staldene. Det har både de tiltalte, den forurettede svinebonde og vidner fortalt i sagen.

Og da de ikke kom derind, udsatte de heller ikke dyrene for smittefare, hvilket var en skærpende omstændighed, som kunne ændre det fra en bødesag til at kunne udløse en fængselsstraf.

Derfor er anklager Tina Nielsen tilfreds med udfaldet.

- Det er jeg på baggrund af det, der er kommet frem. Anklagere skal også være objektive. Det er også min opgave, og hvis ikke de har været inde i svinestaldene, mener jeg ikke, det skal udløse en fængselsstraf.

- Så har de ikke udsat svinene for smittefare, siger hun.

Filmede de ansatte

De to tiltalte filmede desuden den pågældende svinebonde og hans ansatte. Dele af den video, som kæresteparret optog den dag i marts, har været vist i retten.

Henrik Vindfeldt og kæresten er før i byretten idømt fængsel 30 dages betinget fængsel i en sag om ulovlig indtrængen på en anden svinefarm ejet af samme bonde.

Den dom har de anket til Østre Landsret, der behandler sagen 8. november.

Veganerpartiet, der var opstillingsberettiget til Folketinget, fusionerede for nylig med et andet grønt parti og fik navnet Grøn Alliance. Siden har det parti sluttet sig til Alternativet.

Henrik Vindfeldt har før oplyst, at han ikke stiller op til folketingsvalget 1. november.

Også en tredje person er nævnt i anklageskriftet, men vedkommende er ikke dansk statsborger, og han bor også i udlandet.

Det har ikke været muligt for anklagemyndigheden at få fat i ham og forkynde ham anklageskriftet. Derfor er hans del af sagen blevet udskilt.

Godmorgen og velkommen til valgkampens tiende dag.

I dag står den på udspil fra Moderaterne, stor debat om krise i skoler og daginstitutioner og en partilederdebat.

Dette er listen over de planlagte politiske besøg og debatter, men hvis vi har lært noget af i går, hvor tidligere spionchef, Lars Findsen, ud af det blå udgav en eksplosiv ny bog, er det, at listen kun er til inspiration. Læs endelig med her på TV2.dk.

09:00 Mai Villadsen besøger Den Grønne Studenterbevægelse

Efter et kort besøg ved DR's P3 Morgen aflægger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, visit hos Den Grønne Studenterbevægelse, der er en forening af unge klimaaktivister.

Her er hun indtil 09.30.

På dette tidspunkt på den anden side af den politiske andedam gæster Nye Borgerliges Pernille Vermund DR Ultra fra Christiansborg.

09:55 Pia Olsen Dyhr til Børnenes Motionsdag

Spangsbjergskolen Cosmos i Esbjerg danner rammerne for Børnenes Motionsdag, og her vil SF's formand, Pia Olsen Dyhr, deltage. 10.30 lægger hun turen forbi Esbjerg havn og 13.00 Tønder Handels Gymnasium.

10:00 Moderaterne præsenterer sundhedsudspil

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, løfter klokken 10.00 sløret for endnu en del af partiets politik. Denne gang sundhedspolitikken, når partiet fremlægger sit sundhedsudspil.

Det sker på Christiansborg, hvor partiet præsenterer en såkaldt "redningsplan" for sundhedsvæsenet.

12:00 Debat om rekrutteringskrisen i skoler og daginstitutioner

Københavns Professionshøjskole holder i dag den første af tre valgdebatter med fokus på uddannelsesområdet og rekrutteringskrisen i skoler og daginstitutioner. I dag er det i Atriet på Campus Carlsberg, hvor Ida Auken (S), Rosa Lund (EL), Jan E. Jørgensen (V), Laura Lindahl (K) og Klaus Bondam (R) deltager.

16:00 Altinget holder partilederdebat

Det politiske medie Altinget holder partilederdebat i Altingets gård. Dagens debattører er Mai Villadsen (EL), Peter Hummelgaard (S) og Morten Messerschmidt (DF).

Uden for den gule villa fra 1970'erne med udsigt til marker, færgehavn og hav siger Victoria Frederikke Lindhardt og datteren Isabella farvel til kæresten og faren Tim Grønbech.

Med sig har han en lille rullekuffert, en computertaske og et jakkesæt i hånden.

- Farvel skat, råber han til sin datter, der sidder i klapvognen.

Han skal til færgen, der to gange dagligt sejler mod fastlandet, og have “fyldt den sociale kvote op”, fortæller hans kæreste. Hun skubber barnevognen foran sig ned ad grusstien mod hovedvejen på den lille ø Tunø.

Datteren skal hen til den kombinerede vuggestue og børnehave, der ligger i samme bygning som øens skole. Derinde venter øens pædagog.

Motionsdag bliver sidste skoledag

Læreren Theresa Knudsen går i det tilstødende lokale og pakker ting ned. Skolen lukker nemlig efter fredag, og så er det kun pædagog-kollegaen, der har et job.

- Jeg har været her i syv år. Jeg har uddannet mig til lærer for at blive ølærer, så det her er mit ønskejob. Jeg elskede det, siger hun.

Skolens klasselokale bærer stadig tydeligt præg af de elever, der har været der. Men der er ingen børn at spore. Den eneste elev, der er tilbage, er i skole ovre på fastlandet, hvor han flytter permanent over efter ferien.

Efter fredag, der er skolernes motionsdag over hele landet, lukker skolen. Den sidste elev møder op til motionsdagen, men det bliver den sidste dag, hvor skolen er åben.

Derfor er Theresa Knudsen blevet opsagt. Hun skal hjælpe til på skolen i Hou i opsigelsesperioden på fem måneder.

Imens kan hun blive boende i tjenesteboligen, der praktisk talt ligger i Tunø skoles skolegård. Men derefter skal hun finde et andet sted at bo, og det bliver i Jylland, siger hun.

Afvikling frem for udvikling

Victoria Frederikke Lindhardts datter er efter fredag øens eneste barn.

Udover hende og kæresten er de fleste af øens beboere seniorer, siger hun. Fra efter efterårsferien kommer Isabella til at gå i institution et par gange om ugen i Hou.

Om nogle år er hendes datter skoleparat.

- Den umiddelbare plan er, at vi ikke er her til den tid. Hvordan den kommer til at folde sig ud, ved jeg ikke. Hvis der ikke er andre børn og heller ingen skole, er vores tid her overstået, siger hun.

Hende og hendes kæreste driver restauranten Mejeriet og Tunø Røgeri. De flyttede til øen i vinteren 2018.

Tim Grønbech har brugt sine somre i sin barndom på Tunø, og Victoria Frederikke Lindhardt har tidligere arbejdet der i to uger, inden hun flyttede dertil.

Parret så mulighederne i at åbne en restaurant og ville lave events såsom koncerter. Men coronapandemien og øens afhoppere har ramt hårdt.

- I dag ville jeg råde mig selv til at lade være, siger hun og tilføjer, at udviklingen på øen føles mere som afvikling.

Den der hygge forsvinder, når der ikke er nogen børn her fast

Jette Olsen, ejer af øens købmand En ”sorgens dag”

I øens købmand betjener ejer Jette Olsen øens sygeplejerske, der bor der en uge ad gangen hver anden uge.

Jette Olsen ved godt, hvad det kommer til at betyde for øen, at skolen nu lukker og slukker.

- Det er en sorgens dag her på Tunø, at skolen lukker, og det er jo livsnerven, siger hun.

Det er tydeligt, at hun bliver bevæget af emnet. Hun fortæller, at der nu er færre til at pynte juletræet, når den tid kommer.

- Den der hygge forsvinder, når der ikke er nogen børn her fast. Og vi kan allerede mærke det, fortæller Jette Olsen.

Hun har selv haft børn på øen, men hendes yngste er 17 år og holder sabbatår. Fraværet af børnefamilierne og de høje energipriser presser hendes forretning.

De øvrige øboere, der er ældre, kan “leve for minimalt”, siger hun.

Ekspert: Pludselig vender det

Pia Heike Johansen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, mener, at det er for tidligt at tro, at der ikke kommer flere børnefamilier til Tunø.

En færge til storebror-øen Samsø kunne være løsningen. Så kan børn fra øen gå i en større skole der.

- Hvis man ser på samtlige andre boligområder i Danmark, går det op og ned med alderen, siger Pia Heike Johansen og tilføjer:

- Lige pludselig vender det, og så er det børnefamilierne, der flytter ind.

Hun mener ikke, at det nødvendigvis er en skole, der er afgørende for, om børnefamilier vælger at flytte til eller fra.

Det er derimod infrastrukturen, lyder det.

Og her føler købmandsejeren, at folketingspolitikerne glemmer øerne.

- Livet på småøerne er slet ikke tænkt ind, der er vi for lille en gruppe. Det ville være fint, hvis de tænkte på, at der skal være lige tilgang med transportmuligheder, om du bor på en ø eller på fastlandet, siger hun.

Der er i øvrigt heller ingen valgplakater at finde i byen.

Ugentligt lægebesøg

Victoria Frederikke Lindhardt laver en sutteflaske til sin datter en times tid efter, at hun har afleveret hende i institutionen, der ligger omtrent 100 meter fra hendes hoveddør.

Øen har besøg af en læge en gang om ugen, og datteren skal vaccineres mod hepatitis A og B. Familien skal nemlig til Thailand næste år.

- Hvis det her sted ikke skal dø, og der stadig skal komme turister, kræver det hænder, og det går hele vejen rundt fra færger til skolen og flere boliger, siger hun.

Hun er pessimistisk omkring udsigten til, at der skulle komme børnefamilier, der bosætter sig på øen permanent inden for det næste års tid.

- Men de skal være hjerteligt velkomne.

For nu har skolen sidste dag fredag.

Og når lærer Theresa Knudsen løber øen rundt til skolernes motionsdag med skolens sidste elev, flager øboerne for halv stang.

Niårige Annabell Thornvig Jensen gør lynhurtigt kål på sin nyindkøbte kakaobrik, så den krøller sig sammen om sugerøret.

Men det gør ikke så meget. For den kostede kun én krone, og i indkøbsposen foran hende venter flere lækkerier, som hendes mor netop har købt til langt under prisen i supermarkederne.

- Jeg er alenemor til tre og har altid tænkt meget over at spare. Men prisstigningerne det seneste stykke tid har da givet mig et ekstra skub, siger 40-årige Lonnie Thornvig Jensen.

Mens valgkampsklare politikere igen og igen spørges til, hvad de vil gøre for at hjælpe trængte danskere med økonomien – ja, så er indbyggere i Herning begyndt at tage sagen i egen hånd.

Står i kø op til fire timer

TV 2 møder Lonnie Thornvig Jensen og hendes datter ved butikken Mad til Herning i et afsides kvarter i den midtjyske by.

Her åbner frivillige mandag, onsdag og fredag dørene for at sælge varer tæt på sidste salgsdato, som lokale butikker ikke selv har kunnet sælge.

Her kan du høre, hvad Annabell og hendes mor har fået for 46 kroner:

Priserne lyder eksempelvis på tre kroner for en pose bagerbrød og 50 øre for æbler, og det har længe lokket især mange ukrainske flygtninge til.

Men på det seneste er også flere helt almindelige danske borgere begyndt at stille sig i køerne, som nogle dage tager form op til fire timer inden, at butikken åbner klokken 15.00.

- Mange kan jo mærke, at det er blevet dyrt for pengepungen at handle, forklarer den frivillige Susanne Madsen, mens hun sorterer store, saftige appelsiner i butikken.

Flere og flere kunder

For at undgå den værste tumult har de frivillige lavet et system, så de, der kommer tidligst, får først adgang til butikken og de mange billige varer.

Kunderne holder derfor indbyrdes styr på, hvornår de er ankommet, og får så udleveret et nummer ti minutter inden åbningstid.

De har meget frugt, jeg godt kan lide, som jeg ellers ikke må få

Niårige Annabell Thornvig Jensen

Da TV 2 er på besøg, er der i alt 38 kunder igennem biksen i de to timers åbningstid, og de seneste uger har besøgstallene været støt opadgående.

Samtidig har der den seneste måned været i alt 30,5 procent flere kunder end samme periode sidste år.

En uges mad til fire for 250 kroner

Flere kunder fortæller til TV 2, at de er begyndt at handle i butikken for at få budgettet til at hænge sammen.

- Alting er jo blevet dyrt. Forhåbentlig kan det hjælpe med at få pengene til at slå til, lyder det eksempelvis fra en midaldrende herre, der er troppet op for første gang.

Hos 32-årige Linette Hansen kan det da også tydeligt mærkes, hvis butikken af den ene eller anden grund har lukket.

For så er det ”altså lige før, at pengene ikke rækker”, siger hun og fortæller, at hun i mange uger lykkedes med at holde madbudgettet på omkring 250 kroner i sin familie på fire.

Hun er rengøringsassistent og har brugt butikken i flere måneder. Men på det seneste er økonomien blevet "mere og mere stram”.

- Jeg vil nødig brokke mig, for mange har det nok værre. Men det begynder da at gøre lidt ondt, siger hun.

Kyllingepølser er steget til 15,95

Seneste inflationstal fra Danmarks Statisk viser, at fødevarer er den varegruppe, der har taget det største prishop i det seneste år.

Hele 15,3 procent er kategorien vokset, og blandt andet derfor er politikere begyndt at foreslå, om man skulle sænke afgifter på fødevarer.

Vi har aldrig stået i en situation, hvor vi så hurtigt kommer af med vores mad

Heidi Boye, landechef i Too good to go

I køen foran butikken har mange da også helt styr på, hvilken himmelflugt diverse yndlingsvarer har været på.

- Kyllingepølser er jo for eksempel steget fra 9,95 til 15,95 kroner, siger svejseren Claus Martin Boock, der mener, at det har stor betydning for budgettet at handle i Mad til Herning:

- Nu bruger jeg 800 kroner på benzin om måneden, og det er ikke længe siden, at jeg brugte 400. Det kan man mærke.

Efterspørgsel "eksploderet" på Too good to go

Kigger man på landsplan, tyder det da også på, at danskerne generelt er blevet noget mere prisbevidste.

I hvert fald fortæller landechefen i Too good to go, Heidi Boye, at efterspørgslen på tjenesten, hvor man kan købe usolgt mad i "lykkeposer" fra diverse restauranter, bagere og supermarkeder, er ”eksploderet”.

- Det begyndte for alvor at tage fart i februar, men september har været helt vanvittig, siger hun.

Eksempelvis steg antallet af produktvisninger i appen med en million i september og ramte derfor fire millioner.

- Vores udbud i appen kan faktisk ikke følge med. Rigtig mange brugere må gå forgæves, fordi alt bliver revet væk, siger hun.

Størstedelen af poserne ligger i ”meget få minutter”, før de bliver solgt, forklarer hun.

- Det gælder i hele landet, og vi har aldrig stået i en situation, hvor vi så hurtigt kommer af med vores mad, siger Heidi Boye.

Køber frugt, der ellers ikke er råd til

Ved butikken Mad til Herning er der da heller ingen grubler forbundet med at købe madvarer, der hastigt nærmer sig sidste salgsdato, har et par brune pletter eller er en smule deforme.

- De har meget frugt, jeg godt kan lide, som jeg ellers ikke må få, siger eksempelvis den niårige Annabell Thornvig Jensen med den krøllede kakao i hånden og suppleres af sin mor:

- Hun elsker blandt andet passionsfrugt, men de koster fire kroner i Rema 1000. Det er altså for dyrt. Her kostede de 50 øre i sidste uge. Så fik hun syv, siger Lonnie Thornvig Jensen.