Hun kan tydeligt genkalde sig følelsen fra dengang, der tikkede beskeder ind på forældreintra. Det gav altid den samme knugende fornemmelse i maven.

Anne Kirstine Riemanns søn havde engang taget kvælertag på en klassekammerat. Han havde også sparket en lærer i maven.

Reaktionerne kom, når han blev presset og ked af det. Og beskederne fra skolen var efterhånden en ikke ubetydelig stressfaktor for familien.

Det var ikke kun, fordi hun som mor skulle håndtere situationerne, men fordi det vækkede minder om hendes egen skoletid.

- Jeg kan huske præcis den følelse i kroppen, og det er så ubehageligt, siger Anne Kirstine Riemann i TV 2-dokumentaren 'Min skjulte smerte', der sendes torsdag aften på TV 2.

Diagnoserne fik skuldrene til at sænke sig

I dag får hun ikke længere den slags beskeder fra sønnens skole. Efter fire år i en almindelig folkeskole blev han flyttet til en specialskole. En udredning i psykiatrien viste, at han havde både adhd og autisme.

I forlængelse af sønnens udredning opfordrede psykiateren også Anne Kirstine Riemann til at blive undersøgt for uopdagede lidelser.

Og det viste sig, at hun havde præcis de samme diagnoser. Noget, hun i forvejen havde en mistanke om, fordi hun kunne genkende sig selv som barn i sin søn.

- Det var faktisk ret smertefuldt, for det var hårdt at være barn, også for mig.

På det tidspunkt arbejdede hun som direktør i den familieejede virksomhed Riemann, hvor hun var leder for 50 ansatte.

- Mine skuldre faldt ligesom på plads på en helt ny måde. I så mange år har jeg følt mig mærkelig eller anderledes, men jeg var bare autist, siger Anne Kirstine Riemann.

Succesen bag facaden

Anne Kristine Riemann er uddannet jurist, har en MBA fra Columbia i New York og taler seks sprog flydende.

I 17 år drev hun den familieejede virksomhed Riemann, som hun for fem år siden solgte til den norske koncern Orkla.

Virksomheden Riemann solgte blandt andet solcreme. De var de første på det danske marked, der producerede solcreme med høj faktor.

Salget bragte hendes samlede formue op på et trecifret millionbeløb.

Drivkraften til hendes succes kommer ifølge hende selv blandt andet fra modgang og hån i skolegården.

Anne Kirstine Riemann var et anderledes barn. Hun følte sig mærkelig. Og hun var et nemt mobbeoffer, fordi hun – ligesom sin store søn – var udadreagerende og slog, når hun blev presset.

- Det har ikke været deres intention at være plageånder i det omfang, de var, det ved jeg med sikkerhed, for så onde er børn ikke. Men det var frygteligt, siger Anne Kirstine Riemann.

Derfor blev hendes mål at være "dygtigere end sine plageånder", og det blev hendes hævn.

Hun har igennem det meste af sit liv haft behov for at vise, at hun trods modstand nok skulle klare sig.

- Jeg vil gerne rejse mig op og sige: Se, det kan godt lade sig gøre at have succes. Ikke bare på trods af diagnoserne, men også på grund af de styrker, der er at finde i dem, siger Anne Kirstine Riemann.

På den måde ønsker hun at give børn som sine egne og deres klassekammerater håb og drømme, lyder det.

Hun har et ønske om, at vi taler endnu mere om styrkerne. At vi på sigt kan betragte nogle diagnoser som et anderledes tankesæt fremfor en lidelse.

- Problemet er, at de bliver klassificeret som psykiske handikaps. Jeg kan rigtig godt lide den der tanke med, at man skal kalde det et alternativt styresystem – er du en Android-telefon, eller er du en iPhone? Vi kan rigtig mange af de samme ting. Nogle af os gør det bare på en måde, siger hun.

Går igen i tre generationer

Anne Kirstine Riemann har i dag tre sønner, der alle er diagnosticeret med autisme og adhd. Den ældste har siden udredningen også fået konstateret OCD.

Ifølge Psykiatrifonden er det ikke atypisk, at man i familier ser den samme diagnose gå i arv. Det fortæller Torsten Bjørn Jacobsen, der er speciallæge i psykiatri og direktør i organisationen.

- Arvelige faktorer spiller en stor rolle i psykiske lidelser. Nogle diagnoser er mere arvelige end andre, men hvis én i familien har en psykisk lidelse, er der meget stor risiko for, at andre i familien også vil få det, siger han.

Anne Kirstine Riemanns mor valgte også at blive udredt i kølvandet på de andre.

Det viste sig i den forbindelse, at hun også havde autisme. Diagnoserne går dermed igen i tre generationer.

Børn skal have den rette hjælp i tide

Alle Anne Kirstine Riemanns børn går i dag på en specialskole for autister. De er, som mange andre børn med diagnoser, udfordret på forskellige parametre. Alligevel er de overordnet i trivsel og klarer sig godt.

Men udredningen og hjælpen til andre børn i lignende situationer halter mange steder i landet.

Antallet af børn, der har været i berøring med børne- og ungdomspsykiatrien, er steget med mere end 50 procent siden 2009. Og nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun fire ud af ti børn og unge bliver undersøgt og udredt inden for den tidsgrænse, der er vedtaget ved lov.

Anne Kirstine Riemann betalte selv for et privat udredningsforløb. Både fordi det går hurtigere, men også for ikke at belaste et i forvejen belastet system.

- Jeg bliver så vred på de her menneskers vegne, for vi kæmper for vores unger. Og de kan blive fantastiske, kæmpesucceser. Tænk på alle de store virksomheder skabt af neurodivergerende individer, tænk, hvad det er for nogle talenter, vi går glip af ved ikke at løfte de her børn op. Det er dybt forkasteligt, siger Anne Kirstine Riemann.

Du kan se hele Anne Kirstine Riemanns historie i 'Min skjulte smerte' på TV 2 PLAY.

Der er landet en potentiel bombe midt i valgkampen.

Sådan beskriver TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, dagens største historie i samtlige danske medier om, at den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen udgiver en bog.

Bogen har titlen 'Spionchefen – erindringer fra celle 18', og af den fremgår blandt andet, at Statsministeriet ifølge Findsen har været inde over sagen mod ham, ligesom han anklager tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) for at hjemsende ham af politiske årsager.

Og på den potentielle bombe kan jeg byde velkommen til torsdagens udgave af 'Valgdøgnet', hvor du kan få et overblik over dagens vigtigste historier i valgkampen.

Vi lægger ud med en scene i Lars Findsens bog, hvor Trine Bramsen ifølge den tidligere chef hjemsendte ham af politiske årsager. Ifølge Findsen sagde han til Trine Bramsen:

- Hvis du fjerner den øverste ledelse i tjenesten umiddelbart før tilsynets kritik, vil alle tro, at FE har gjort noget forkert, og at der er grundlag for kritikken. Og det vil være forkert.

Hvortil Bramsen svarede:

- Jeg er med på, at der ikke er noget at bebrejde hverken FE, din indhentningschef eller dig. Men du har været med så mange år, at du godt ved, at jeg skal kunne tælle til 90.

Bramsen selv har ikke nogen kommentarer til sagen, og hun fik i øvrigt heller ikke hentet brunsvinger ved en bager i Stige, hvor ministeren skulle have fejret brunsvigerens dag. Planerne om at fejre kagen blev droppet kort efter udgivelsen af Findsens bog.

Mens planerne i Trine Bramsens kalender tilsyneladende blev omrokeret, stod der sundhedsudspil på dagsordenen hos Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensens.

Partiet vil med udspillet tilføre en milliard kroner årligt til at nedbringe ventelisterne i det danske sundhedsvæsen. Samtidig vil partiet afsætte 1,5 milliarder kroner årligt til at løfte sundhedsvæsenet.

Også psykiatrien skal løftes, hvis det står til Venstre, og det skal blandt andet ske med hjælp fra fire milliarder kroner ekstra over de næste ti år.

Selvom det hele umiddelbart lyder positivt for det pressede sundhedsvæsen, kommer udspillet formentlig ikke til at flytte ret mange vælgere. Det vurderer politisk kommentator på Berlingske Bent Winther.

Torsdag eftermiddag afholdte TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor eleverne havde mulighed for at stille partilederne spørgsmål.

Og da emnet faldt på, hvem der har ansvaret for at sikre en forbedring af de unges mentale trivsel, delte formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, en personlig beretning.

- Jeg har selv været ramt af stress og angst og være enormt optaget af, hvordan jeg kunne fremstå som en succes, lød det fra politikeren.

Han påpegede, at "vi måske har de forkerte mål som samfund".

- Måske skal målet ikke være at realisere sig selv, få en stor karriere og være succesfuld. Måske skal målet være at leve et meningsfuldt liv, hvor man kan gøre en forskel for andre mennesker og have fokus på det, man kan påvirke.

Fra Esbjerg skal vi nu en tur til den lille ø Egholm, som ligger midt i Limfjorden. Det lyder umiddelbart hyggeligt, men hyggen er truet.

Øens beboere er sammen med tusindvis af andre nordjyder gået til kamp mod den firesporede motorvejsforbindelse, der efter planen skal anlægges på øen i 2025.

Modstanderne sætter blandt andet deres lid til den fredede og EU-beskyttede knortegås – en særlig fugl, der spiser ålegræsset på øen, hvilket kan blive påvirket under udgravningen af motorvejsforbindelsen.

Fredag gæster Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, programmet 'Partilederne LIVE', der kører 14 gange under valgkampen, hvor man hver gang kan komme tæt på en partileder.

Programmet med Siddique sendes fredag klokken 18.25 på TV 2.

Desuden afholdes den årlige kulturnat i København og på Frederiksberg, hvor nysgerrige danskere blandt andet kan besøge Christiansborg og møde partierne.

Det var alt for dagens 'Valgdøgnet'. Rigtig god aften til alle.

Det kinesiske sikkerhedspoliti og censurapparat er i højeste beredskab forud for en historisk vigtig partikongres, der starter på søndag i hovedstaden, Beijing.

Alle regeringskritiske røster bliver fjernet fra internettet, og der er politi overalt omkring Den Himmelske Freds Plads og Folkets Store Hal, hvor mødet foregår.

Det er i praksis næsten umuligt at protestere i dagens Kina. Ikke desto mindre lykkedes det torsdag en modig mand at placere to bannere på en bro over den tredje ringvej i den nordvestlige del af Beijing.

På det ene stod der:

- Ingen covid-test, vi vil spise. Ingen restriktioner, vi vil have frihed. Ingen løgne, vi vil have anstændighed. Ingen kulturrevolution, vi vil have reformer. Ingen ledere, vi vil stemme. Hvis vi ikke er slaver, kan vi være borgere.

På det andet banner opfordrede manden sine medborgere til at strejke fra skole og arbejde, samt at ”fjerne diktator og landsforræder Xi Jinping”.

Videoer delt på sociale medier viser, at der også steg en tyk røg op fra broen, og at manden råbte slogans i en megafon.

Strøget af censuren

Der gik ikke mange minutter, før de mange overvågningskameraer alarmerede myndighederne, som hurtigt fik stoppet protesten.

BBC’s udsendte var til stede kort efter og kunne konstatere, at alle spor var slettet, men at der stadig var politi i området.

Røgen skulle sandsynligvis sørge for at tiltrække opmærksomhed mod de to bannere, hvilket også ses på videoerne på Twitter. Men på kinesiske sociale medier kommer der intet om dagens hændelse frem, når man søger på broens navn.

På internettet var de ulovlige ord øjeblikkeligt blevet fanget i censuren, og det er sandsynligvis årsagen til, at den modige mand brugte håndtegnede bannere.

Det er et klassisk propagandaværktøj i Kina, som stadig er flittigt anvendt af kommunistpartiet.

Ukendt person

Der er ingen tilgængelige informationer om, hvem manden var, og hvad der er blevet af ham. Men den slags aktivisme ender som regel med en dom for at forstyrre den offentlige orden eller at true den nationale sikkerhed.

Kinas leder, Xi Jinping, har øget kontrollen over civilsamfundet, siden han kom til magten i 2012, og han har kørt sig selv i stilling til at tage endnu en periode på fem år i forbindelse med partikongressen.

Det er et brud på normen i kommunistpartiet, hvor lederne normalt sidder i to perioder af fem år. Således vurderes Xi Jinping til at være den mest magtfulde leder siden Mao.

Hård coronastrategi

Det er helt almindeligt, at stemningen i hovedstaden bliver anspændt forud for vigtige politiske møder. Men denne gang er der også frygten for coronavirus at tage højde for.

Det betyder, at myndighederne i den seneste uge har indkapslet Beijing og gjort det meget vanskeligt at rejse ind til hovedstaden, selv hvis man bor der.

Selv pakkepost strander ved bygrænsen.

Xi Jinping holder fast i sin strategi om nultolerance overfor corona, selvom de fleste lande i verden i dag lever med virus. Det skyldes blandt andet, at de ældste kinesere endnu ikke er færdigvaccineret, og at man ikke har fået opbygget flokimmunitet.

Resultatet er, at Kinas økonomi skranter, og millioner af mennesker i det store land er ramt af sporadiske nedlukninger og er underlagt hyppige tests og sundhedskoder for at kunne færdes i samfundet.

Det er ikke kun priserne på fødevarer, der er steget. Også antallet af butikstyverier har været i vækst.

De seneste tre måneder er der ifølge tal fra Rigspolitiet således blevet begået 25 procent flere tyverier i butikkerne sammenlignet med sidste år.

Det har fået blandt andre uddeler Jesper Hansen til at skærpe opmærksomheden i SuperBrugsen i Otterup.

Han ærgrer sig over stigningen, som er sket siden sommer.

- Vi kan se, at der er begyndt at forsvinde lidt varer.

- Det er pisseirriterende

Det er især de dyrere dagligvarer, som tyveknægtene har smag for. For eksempel oksemørbrad, men der forsvinder også varer, som har overrasket uddeleren.

- Ved et tilfælde opdagede vi, at vi manglede nogle af de store stykker ost.

Men overraskelserne stopper ikke der. Også barbergrej er åbenbart i høj kurs.

- Vi oplever, at æskerne bliver tømt, så indholdet er væk, fortæller han.

Tyverierne frustrerer Jesper Hansen så meget, at han må trække på de ucharmerende gloser.

- Det er pisseirriterende.

Han understreger, at hans medarbejdere sætter en ære i at fylde op og have varer på hylderne.

- Vi har stolthed bag det hele. Så når der kommer nogle og spolerer det, bliver vi pisseirriterede, slår Jesper Hansen fast.

Høje priser, mere tyveri

De forhøjede fødevarepriser frister nogle kunder til at begå tyveri. Det viser forskning udført af forskningsprofessor i kriminologi Lars Højgaard Andersen.

Jesper Hansen har dog valgt at gøre livet surt for tyvene. De varer, som er populære hos tyvene, fjernes ganske enkelt fra æskerne.

Desuden pakkes det dyre kød væk, når slagterpersonalet har fri.

- De tager meget af det dyre kød ind og sørger dermed for, at vi ikke får stjålet noget i de sene timer, hvor problemet typisk er.

Han ved godt, at langt de fleste kunder stadig betaler for deres dagligvarer, og han ønsker derfor heller ikke at pege fingre ad nogen.

- Vi går ikke rundt og tror, at alle folk stjæler. Klart størstedelen af vores kunder er jo ærlige mennesker, siger Jesper Hansen.

- Men vi skal være opmærksomme på den lille del, som er uærlige.

Det er ikke kun dagligvarer, der bliver stjålet mere af i øjeblikket. Også træpiller til fyret, brændstof til biler og brænde til brændeovnen er i høj kurs hos de langfingrede.

Mens priserne herhjemme fortsætter med at stige, er udviklingen samlet set vendt i USA.

Her begyndte prisstigningerne nemlig allerede at tabe fart i juli, hvor inflationen lå på 8,5 procent sammenlignet med året før.

Og nu viser dugfriske tal fra US Bureau of Labor Statistics, at den amerikanske inflation fortsatte nedad for tredje måned i træk til 8,2 procent i september.

Inflationen i USA er stadig skræmmende høj

Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank

Til gengæld er kerneinflationen, hvor man ser bort fra priserne på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steget med 0,6 procentpoint.

Ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen skyldes det, at USA langt fra er lige så hårdt ramt af høje gas- og benzinpriser, som vi er i Europa.

- I USA er det altså den underlæggende inflation i samfundet, der trækker op. Og det betyder, at det er så absolut nødvendigt at gøre noget ved det. Derfor er der mange flere renteforhøjelser på vej, især ovenpå sådan et tal som det her.

Højere renter på vej i Danmark

Som verdens største økonomi kan amerikanerne dårligt hoppe, uden at vi i Europa mærker jorden ryste. For eksempel er de danske renter tæt forbundet med den amerikanske centralbanks (FED) renter.

Og spørger man seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel, skal vi forvente stigende renter i USA.

- Inflationen i USA er stadig skræmmende høj, og det får FED til at levere flere store rentehop. Vi venter, at FED hæver renten næste gang 2. november med 0,75 procentpoint - få dage før midtvejsvalget i USA, skriver han i en skriftlig kommentar.

Hos Danske Bank er forventningen ifølge Las Olsen den samme. Derfor skal vi også stadig forvente højere renter herhjemme.

Derudover forventer Las Olsen i lyset af de amerikanske tal også, at den seneste tids uro på aktiemarkeder vil fortsætte.

- Noget af det, der virkelig kunne skabe noget stabilitet, var hvis vi fik tegn på det modsatte, altså at inflationen var ved at falde til ro i USA. Men det har vi så ikke fået, siger han.

I minutterne efter, at inflationstallene blev offentliggjort, faldt det danske C25-indeks med cirka 2 procent.

Dollaren vil blive endnu stærkere

Derudover er det også sandsynligt, at den amerikanske dollar vil fortsætte med at stige i værdi, forudser Las Olsen.

- Det kan være meget fint for danske virksomheder, der eksporterer til USA. Men det betyder også, at det bliver dyrere for os, når vi skal ud i verden, siger han.

Generelt set er der dog flere tegn på, at inflationen er ved at tabe pusten på den anden side af Atlanten, påpeger Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank:

- Men der kommer formentlig til at gå 4-6 måneder, før det for alvor slår igennem ude i butikkerne.

Venstre vil tilføre en milliard kroner årligt specifikt til at nedbringe ventelister i sundhedsvæsenet. Samtidig vil partiet afsætte 1,5 milliarder kroner årligt til at løfte sundhedsvæsenet.

Det oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på et pressemøde torsdag.

- Det er vores skyld som politikere, at vi ikke har formået at skabe et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen. Og det er vores ansvar at gøre noget ved det, siger han.

Andre elementer af sundhedsudspillet involverer at løfte psykiatrien med fire millarder kroner ekstra over de næste ti år, en investering i teknologiudvikling og etablering af en speciallægepraksis i de dele af landet, der har "langt til sygehuset".

Til stede ved pressemødet er også Venstres næstformand, Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner, samt partiets politiske ordfører, Sophie Løhde.

Dagens pressemøde, tror jeg ikke, flyttede mange vælgere

Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske Lange ventelister er "ikke i orden"

De lange ventelister på landets hospitaler og sygehuse skyldes i udpræget grad den store mangel på sygeplejersker.

Særligt en udtalt mangel på anæstesi- og operationssygeplejersker på de offentlige sygehuse fremhæves igen og igen som forklaring på, at mange danskere i disse år må vente på – eller helt undvære – de operationer, de har brug for.

- Det rammer den syge, der venter, siger Stephanie Lose på pressemødet.

- Men det rammer også de pårørende. Det er ikke i orden, og det er ikke meningen at man skal vente flere år på en operation.

Netop af den årsag skal den milliard, Venstre årligt vil sætte af til at bekæmpe de lange ventelister, i begyndelsen hovedsageligt gå til at "styrke operationskapaciteten".

Det skal blandt andet ske ved at fastholde mere personale ved at belønne dem med et fastholdelsestillæg og overarbejdstillæg.

Akut samfundsproblem

På pressemødet uddyber partiet også sit ønske om at tilføre psykiatrien fire milliarder kroner ekstra årligt.

De fire milliarder kroner ekstra skal gradvist indfases over de næste ti år og skal blandt andet gå til at "sikre en bedre indsats i forhold til unges mentale trivsel", investere i børne- og ungdomspsykiatrien for at nedbringe de lange ventelister og sørge for at få uddannet markant flere psykiatere i de kommende år.

For vi har et "akut samfundsproblem", mener Sophie Løhde, i psykiatriens tilstand i Danmark.

- For dem, som det hele i sidste ende handler om, er psykiatrien i dag præget af manglende sammenhæng, patienter, der bliver udskrevet for tidligt, fordi de mangler sengepladser, mange års underprioritering af psykiatrien, for dårlig kvalitet og store problemer med at rekruttere og fastholde personale, siger hun.

De psykiatriske afdelinger i hele landet er ramt af en voldsom mangel på psykiatere. En undersøgelse fra Overlægeforeningen har vist, at flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat.

I denne uge udkom Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med en bog om mistrivsel blandt unge. Den er baseret på interviews med godt 2.000 unge fra 16 til 25 år.

Næsten halvdelen – 44 procent – af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.

Kommer ikke til at flytte mange vælgere

'Hospitaler og sundhed' er ifølge en Megafon-undersøgelse for TV 2 og Politiken det, der fylder allermest hos danskerne, når de 1. november skal sætte deres kryds.

Derfor er emnet en "gigantisk politisk kampplads", mener Bent Winther, der er politisk kommentator for Berlingske.

- Mange oplever ventelister og et sundhedssystem, der ikke fungerer. Hvis et parti kan præsentere en overbevisende sundhedsplan, hvor folk kan se sig selv, så er der en del stemmer at hente, siger han.

Venstre evnede dog ifølge den politiske kommentator ikke at præsentere et udspil, der gav mening for den almindelige dansker. Kommunikationen blev for teknisk.

- Dagens pressemøde, tror jeg ikke, flyttede mange vælgere, siger Bent Winther.

Han mener, at Venstre med pressemødet gav vælgerne en fornemmelse af, at de ville gøre noget.

- Men om Venstre kan noget, de andre partier ikke kan, det har jeg svært ved at se, siger Bent Winther.

Et ungt menneske der ikke viser interesse for de ting, som før ville gøre dem glad. Eller en ung der klager over hovedpine eller ondt i maven, og som er mere indadvendt end normalt.

Det er nogle af de ting, man skal lægge særligt mærke til som forældre, hvis man mistænker, at en ung mistrives.

Det fortæller to eksperter i unges mentale helbred til TV 2. Et emne TV 2 sætter fokus på i forbindelse med torsdagens valgtræf i Esbjerg.

Her har de unge i lokalområdet i Esbjerg været med til at bestemme, hvilke emner der skal være i fokus under TV 2s valgtræf. Og netop psykisk mistrivsel blandt unge står højt på listen.

Tallene taler også sit eget klare sprog, når det kommer til unges mistrivsel i Danmark.

'Den nationale sundhedsprofil 2021' viste, at en tredjedel af kvinderne og hver femte mand i alderen 16-24 år, som er den yngste aldersgruppe i undersøgelsen, har et dårligt mentalt helbred. Lidt mere end hver anden unge kvinde føler sig stresset, og det samme gælder for hver tredje mand.

Ligeledes peger ny forskning fra Aalborg Universitet på, at rammerne for ungdomslivet i Danmark er med til, at flere og flere unge oplever mistrivsel. Blandt andet fordi danske unge i stigende grad oplever følelser af pres, stress og angst.

Men hvordan ved man som forælder eller voksen, at en ung er begyndt at mistrives? Og hvad skal man gøre, for at få den unge i tale?

Det har TV 2 spurgt rådgivningsfaglig konsulent i Børns Vilkår, Mirjam Westh, og national rådgivningschef i organisationen Headspace, Christian Lund, om. De arbejder begge til daglig med børn og unges mentale sundhed.

De påpeger, at det kan være svært at spotte, hvornår en ung mistrives. Blandt andet fordi det er helt normalt for unge at have humørsvingninger, løsrive sig fra familien og ændre sig – særligt i puberteten. Derudover har mange unge i dag den opfattelse, at de bør kunne løse alle deres problemer selv.

Der er dog visse ting, man skal være opmærksom på. Læs mere i listen herunder.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere, og der skal blandt andet diskuteres trivsel. Følg med på TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Angst, depression, søvnløshed og bekymringer for fremtiden er en del af hverdagen for et stigende antal danske unge.

Torsdag sætter TV 2 fokus på problematikken, når der afholdes valgtræf i Esbjerg.

Her har de unge i lokalområdet været med til at bestemme, hvilke emner der skal være i fokus. Og netop psykisk mistrivsel blandt unge står højt på listen.

Fra politisk hold fylder problemet også meget. Det fortæller TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.

- Det er virkelig et emne, der optager politikerne, og der er bred enighed om, at de unges trivsel skal styrkes og prioriteres. Politikerne er dog ikke helt enige om, hvor man skal sætte ind, og hvordan det skal finansieres.

TV 2 har spurgt samtlige 14 opstillingsberettigede partier, hvad deres mærkesag er, når det kommer til at afhjælpe unges mistrivsel.

Det kan du få overblikket over længere nede i artiklen.

Højeste prioritet hos SF og R

Selvom alle partier stempler ind i debatten nu, er børn og unge ikke en lige høj prioritet hos alle.

I forbindelse med udarbejdelsen af TV 2s store overblik over hvad partierne mener, har hvert parti skullet vælge hvilke tre temaer ud af 13 mulige, de prioriterer højst. Her var ”børn og unge” en mulighed.

4 partier ud de 14 har børn og unge i top 3. Det gælder Radikale Venstre og SF, der har børn og unge som prioritet nummer 1, Kristendemokraterne har det nummer 2 og Alternativet som nummer 3.

Læs her, hvad de enkelte partier vil.

Socialdemokratiet

Har ikke svaret.

Venstre

Alt for mange børn og unge mennesker mistrives, og mange har behov for egentlig psykiatrisk behandling. Forebyggelsen skal styrkes og behandlingskapaciteten øges. Får vi regeringsansvaret vil vi genindkalde til forhandlinger om en langsigtet tiårsplan for psykiatrien. Vi vil bruge fire milliarder kroner til at realisere den plan.

Det Konservative Folkeparti

Vi forslår, at der nedsættes en børne- og ungekommission, som skal belyse udviklingen og effekter af børn og unges mistrivsel. Alt for mange unge føler sig stressede og har ondt i livet. Børn og unges trivselsproblemer er mange og komplekse, og der er ingen nemme snuptagsløsninger. Det kræver mange fagligheder at få greb om årsager, forebyggelse, konsekvenser og behandling. Den faglighed ligger politikerne ikke inde med.

Radikale Venstre

Radikale Venstre vil have et nationalt kompromis for børn og unges trivsel. Mistrivslen er et af samfundets mest omfattende og komplekse problemer. Det skal kureres – ikke symptombehandles. Vi skal have en samlet og langsigtet plan, der omfatter alt fra flere lærere og pædagoger og mindre fokus på test og karakterer til massive investeringer i psykiatrien.

Socialistisk Folkeparti

En indsats mod mistrivsel blandt børn og unge er et centralt krav fra SF, hvis partiet skal støtte en Socialdemokratisk regering. SF vil afsætte i alt 39 milliarder til indsatsen. SF vil have en minister for børn og unges trivsel, der blandt andet skal have ansvar for en kommission med eksperter, organisationer, børn og unge, der får til opgave løbende at komme med forslag. SF vil sikre, at minimumsnormeringerne skal gælde i hver eneste institution, der skal være et klasseloft på maksimalt 24 elever, og folkeskolen skal have en frihedspulje. Derudover vil SF indføre en ret til hurtig hjælp for børn, der udviser tegn på mistrivsel samt forkorte ventelisterne til den gratis ret til psykologhjælp for unge markant.

Enhedslisten

Enhedslisten vil øge trivslen blandt børn og unge ved at fjerne karakterer i folkeskolen og det første år på ungdomsuddannelserne, sammen med en række andre tiltag. Vi vil indføre trivselsvejledere på alle ungdomsuddannelser. Vi vil bekæmpe ventelisterne hos psykologer ved at oprette offentlige, regionale psykologklinikker med gratis behandling til unge med angst og depression. Og vi vil gøre op med børnefattigdom. Derudover vil Enhedslisten oprette et ungeråd, hvor almindelige unge sammen med trivselseksperter kan komme med løsninger på trivselskrisen.

Liberal Alliance

Vi politikere skal virkelig passe på, hvad vi lover. Unges trivsel bliver ikke forbedret af, at de bliver mødt med færre forventninger. Det er sundt at præstere, det er sundt at blive god til noget. Men det er ikke sundt at tro, at man skal være perfekt. Ja tak til præstationskultur, nej tak til perfekthedskultur.

Dansk Folkeparti

Børn og unge har brug for at høre til og for at have et solidt fundament at vokse op i. Det skaber vi ved at stå fast på, at der er ting der er gode, sande og værd at kæmpe for. At det vigtigste i livet ikke er at ”skulle udleve sig selv” på lange rejser og i uddannelsessystemet. Men at det vigtigste er at skabe sig en familie, at få et job man er glad for, uanset titel. Derudover skal vi stoppe med at proppe de unge ind på gymnasierne, når de ville klare sig langt bedre som faglærte eller som erhvervsuddannede. Slutteligt skal vi holde fast i de små samfund, hvor man kommer hinanden ved.

Nye Borgerlige

I Nye Borgerlige gik vi til forhandlingerne om psykiatrien med tre punkter. En af dem var at genindføre cand.pæd.psych.-uddannelsen, så vi reelt kan få skolepsykologerne tilbage. Hvis skolerne havde deres egen skolepsykolog, kunne man langt hurtigere sætte ind ved mistrivsel og psykiske udfordringer.

Moderaterne

Vi skal styrke unges ressourcer, så livets krav rammer mindre hårdt. Det gør vi blandt andet ved at gøre det lettere at indgå i fællesskaber, leve sundt og gøre det sværere at blive afhængige af skærme. En anden vej er et løft af grundskolen, så alle børn mødes af en undervisning, der passer til dem, og som er fri for mobning.

Danmarksdemokraterne

Har ikke svaret.

Alternativet

Den største opgave bliver et opgør med præstationsræset i uddannelsessystemet. Det konstant pres på unge mennesker er dybt aflejret i institutionerne og er med til at lægge et meget hårdt pres på de unge mennesker. Alternativet vil blandt andet stoppe testkulturen i folkeskolen, og så skal vi gøre det nemmere at tilbyde senere mødetider på uddannelsesinstitutionerne.

Kristendemokraterne

At sikre nærværende voksne både hjemme, i skoler og på uddannelsessteder så den enkelte unge bliver værdsat, set og hørt, som dem de er i al deres forskellighed og uperfekthed. Det vil sige mere frihed til familierne til at prioritere tid med hinanden, mere frihed til at skabe en skole og uddannelse hvor der er fokus på trivsel hos både unge og medarbejdere, let tilgængelighed til at tale med en voksen før problemerne vokser sig alt for store, gode forbilleder der viser det uperfekte og giver plads til at fejle fremfor at fremme konkurrenceræset og perfekthedskulturen.

Frie Grønne

Det er særligt tempo og præstationspres, der spænder ben for unges trivsel. Derfor er en væsentlig løsning at indføre evalueringssamtaler i alle uddannelsesled i stedet for karakterer og droppe alle illusioner om hurtig fremdrift (drop fremdriftsreformen). Frie Grønne vil desuden tilføre PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) flere ressourcer til det forebyggende arbejde, så vi netop har øget fokus på mistrivsel allerede fra grundskolen.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere, og der skal blandt andet diskuteres trivsel. Følg med på TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Venstre vil tilføre psykiatrien fire milliarder kroner ekstra over de næste ti år.

Det oplyser partiets politiske ordfører, Sophie Løhde (V), til TV 2.

Samtidig kritiserer hun i heftige vendinger den psykiatri-aftale, Venstre selv skrev under på i september.

- Den lille psykiatriaftale, der blev lavet fem minutter i valgkamp, forslår som en skrædder et vist sted, siger hun og påpeger, at finansieringen i psykiatriaftalen fra september ifølge hende kun rækker til to år.

- Vi ville aldrig nogensinde have gjort det politisk, hvis det havde handlet om mennesker med kræft, og vi kan ikke være bekendt at behandle psykiatrien så dårligt, siger hun.

Et svigt af psykiatrien

De ekstra milliarder er en del af Venstres nye sundhedsudspil, som de vil præsentere på et pressemøde onsdag.

Udspillet er baseret på et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der indeholder 37 anbefalinger. Venstre ønsker i deres sundhedsudspil at følge hvert enkelt punkt.

Det samme oplæg fra Sundhedsstyrelsen udgjorde tilbage i september også det faglige grundlag for regeringens udspil til en tiårsplan for psykiatrien - dog uden at alle 37 punkter indgik i planen. Det udspil udmundede dengang i en bred psykiatriaftale, der blandt andet skulle løfte psykiatriområdet med cirka 500 millioner kroner om året de kommende 10 år.

Allerede dengang kaldte en samlet blå blok aftalen "utilstrækkelig". Og nu gentager Sophie Løhde, at der skal meget mere til for at løfte psykiatrien.

- Jeg synes, det er et kæmpe svigt af psykiatrien, at Socialdemokratiet i sidste valgkamp gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, og så to minutter i valgkamp kommer med finansiering til to år. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor mennesker med psykiske lidelser. Der er intet andet sundhedsområde, som var blevet behandlet på den måde, siger hun.

Hvorfor er I med i aftalen, hvis den er så dårlig?

- En lille aftale er bedre end ingen aftale.

I forhold til kritikken af, at psykiatriaftalen ikke er nok til for alvor at hjælpe den pressede psykiatri, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i september:

- Aftalen skal udbygges. Der står direkte i aftalen, at det her er første skridt. Så skal vi finde ud af sammen med eksperter og organisationer, hvad næste skridt skal være. Men det er et vigtigt første skridt.

Store konsekvenser

Psykiatrien er i disse år presset på ressourcer og behandlingskapacitet, hvilket medfører store konsekvenser for patienterne, der blandt andet oplever at blive afvist i døren eller udskrevet for hurtigt.

Samtidig er de psykiatriske afdelinger i hele landet ramt af en voldsom mangel på psykiatere. En undersøgelse fra Overlægeforeningen har vist, at flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat. Lokalt kan tallet være dobbelt så højt.

Venstre vil med deres sundhedsudspil "sikre en bedre indsats i forhold til unges mentale trivsel", investere i børne- og ungdomspsykiatrien for at nedbringe de lange ventelister og sørge for at få uddannet markant flere psykiatere i de kommende år.

De fire milliarder kroner ekstra til psykiatrien skal gradvist indfases over de næste ti år. Udspillet er ifølge Sophie Løhde fuldt finansieret i Venstres 2030-plan.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Netop psykiatriområdet og mistrivsel blandt unge sættes på dagsordenen, når TV 2 i dag afholder valgmøde i Esbjerg, hvor 13 partiledere og justitsminister Mattias Tesfaye vil debattere emnet. Det kan du følge med i på TV 2 og TV 2 PLAY fra klokken 15-19:30 i dag.