I Europa har flere lande denne sommer kæmpet med varme og tørke og deraf følgende naturbrande. Floder og søer er tørret ud, og desperate regeringer har indført forbud mod bilvask og havevanding og sågar gjort det ulovligt at fylde svømmepølen op.

I Spanien har flere hundrede landsbyer måttet lukke for vandet om natten for at spare på de dyrebare dråber.

Der er faldet 25 procent mindre regn end normalt, og de spanske vandreservoirer er kun omkring 30 procent fyldt. Sammen med en sommer, der ser ud til at blive den varmeste målt nogensinde i Spanien, giver det gigantiske problemer for landbruget og mange andre erhverv.

Vaskeri og frisør må lukke

I landsbyen Ribadavia, der ligger i det nordvestlige Spanien, har kommunen indført daglige restriktioner på vandet. Og Ramón Miguélez lukkede sit vaskeri, fordi der ikke var vand nok til at holde det kørende:

- Uden vand kan vi ingenting gøre, siger Miguélez til den spanske tv-station RTVE

Og situationen påvirker også andre erhvervsdrivende i byen.

Frisøren må vaske hår på klienterne med vand opbevaret i flasker. Og den lokale restaurant har måttet opgive at servere aftensmad, fordi vandet bliver stoppet klokken 22, og så kan der ikke blive ryddet op og vasket af.

Færre og mindre afgrøder

Formanden for landmændene i Zamora-provinsen i det nordlige Spanien, José Roales, er alarmeret over situationen. Manglende vand har givet en markant mindre kornproduktion.

- I 2022 har vi høstet omkring 70 procent mindre end et normalt år, vurderer José Roales.

Han frygter for konsekvenserne:

- Da der er en mindre produktion, vil der være mindre mad, og det vil være dyrere. Og der kan komme en dag, hvor mange mennesker ikke vil kunne købe basale fødevarer, lyder det fra José Roales i et interview med RTVE

Han peger på, at det ikke kun er kornproduktionen, der har problemer. Kvægavlerne kan ikke sende deres kreaturer på marken og græsse, fordi afgrøderne er udtørrede. Også det vil betyde stigende fødevarepriser. For slet ikke at nævne, hvad de stigende energipriser gør ved omkostningerne.

- Det er den perfekte storm, konstaterer Roales.

Minimeret vinproduktion

Og i Rioja, hvor det er tid til at høste vindruerne til både rød- og hvidvin, melder de også om en minimeret produktion. Den første varmebølge ramte Spanien allerede i foråret, hvor vinmarkerne blomstrede, og siden har et usædvanligt varmt og tørt år påvirket negativt.

- En del af bladene blev udtørret, og der kom færre frugter, hvilket igen betyder, at høsten bliver mindre, forklarer Abel Tores, der er direktør for Fincas Azabache.

Han vurderer, at de i år høster mellem 10 og 15 procent mindre end normalt.

Og længere sydpå i Spanien kæmper olivenproducenterne også med manglen på vand og ekstreme varmegrader. I Spanien produceres normalt halvdelen af verdens olivenolie, men eksperter frygter, at man i år vil høste over 35 procent færre oliven, når høsten begynder i næste måned.

- Vi er meget bekymrede, fortæller Manuel Heredia Halcón fra virksomheden Green Gold Olive Oil til CNN

Her i det sydlige Andalusien er varmegrader på 40 helt normalt, men ikke allerede i maj måned, som det skete i år, hvor oliventræerne var i gang med at blomstre. Og som konsekvens af det mistede virksomheden 15-20 procent af årets høst.

Siden kom den manglende nedbør, og nu frygter Manuel Heredia Halcón, at årets høst vil blive den værste i ti år. Og det vil kunne mærkes hos forbrugerne. Prisen på olivenolie er allerede steget med 14 procentpoint på verdensplan, og tørken vil blot få priserne til at stige yderligere.

Tomme vandreservoirer

Den lille landsby Vila Nova de Sau er pludselig kommet på verdenskortet, fordi det nærliggende vandreservoir nærmest er tørret helt ud. Og en landsbykirke, der siden 1964 har været dækket af vand, står nu fuldstændigt frit tilgængelig.

- Det er forfærdeligt. Turisterne strømmer til for at se kirken. Men i virkeligheden er det jo tegn på, at noget er helt galt. Det har ikke regnet, som det plejer, siden foråret 2021. Før troede man, at det kun var noget, de oplevede i Afrika, men nu sker det altså her hos os i Europa. Det er skræmmende, siger byens viceborgmester, Mila Martínez Adán, til TV 2.

Voldsomt efterår i vente

Efter et år med hedebølger og en lang tørkeperiode frygter mange spanske eksperter, at efteråret vil blive ramt af ekstremt vejr.

TV 2s egen meteorolog og vejrvært Peter Tanev er helt enig med sine spanske kollegaer.

- Efter sådan en periode her er Middelhavet meget varmt. Og når der så kommer kulde ned fra atmosfæren og møder det varme vand, er der skabt de perfekte betingelser for uvejr, forklarer Peter Tanev.

Han peger på, at vi allerede så det i sidste uge i Italien, hvor voldsomme regnskyl forårsagede oversvømmelser, og flere mennesker mistede livet.

- Faktisk er der en risiko for, at et tilsvarende ekstremt kraftigt uvejr rammer ferieøen Mallorca og Barcelona i weekenden, siger Peter Tanev.

TV 2s vejrvært forklarer også, at selvom der i den grad er brug for regn, er det faktisk et problem, når nedbøren kommer med uvejr og som skybrud.

Dels fordi det er svært at udnytte regn, der falder i store mængder på kort tid, dels fordi jorden efter tørken er blevet stenhård, og vandet ikke kan absorberes. I stedet er der stor risiko for oversvømmelser.

Klimaforandringer er årsagen

I Spanien diskuteres sammenhængen mellem dette års tørke og klimaforandringer. Spanske eksperter vurderer, at tørken og stadig flere varmebølger er et tydeligt tegn på, at klimaet forandrer sig.

Og Peter Tanev er meget enig.

- Der er en ret stor sandsynlighed for, at når vi ser ekstremt vejr i Europa i disse år, så har det noget med klimaforandringer at gøre. Det er præcis det, som vejrmodellerne siger. Nemlig at vores tørkeperioder og hedebølger kan blive længere, og at de også kan komme oftere, lyder det fra TV 2s meteorolog, som videre siger:

- Og så kan det godt være, at når vi står måske om 20 år og kigger tilbage og har haft 15 hedebølger og 15 tørkeperioder, at den ene af dem måske var kommet alligevel naturligt. Men det gør jo ikke problemet mindre.

Rigsrevisionen skal kulegrave ministres brug af betalingskort. Det blev besluttet på et møde hos Statsrevisorerne mandag.

Undersøgelsen omfatter alle ministre fra 2022 og tilbage til 2015.

Rigsrevisionen skal altså konkret have indsigt i kontoudtog fra både nuværende og tidligere ministres tjeneste-betalingskort.

Statsrevisorerne har blandt andet bedt om svar på, hvor udbredt det er, at ministre får et betalingskort – og om de bliver brugt i overensstemmelse med reglerne?

Prehn tog regningen

Undersøgelsen er sat i værk efter megen omtale af minister for landbrug, fiskeri og fødevarer Rasmus Prehns (S) brug af sit ministerkort.

Ekstra Bladet har beskrevet, at fødevareministeren har brugt sit ministerkort til at lægge ud for private værtshus- og restaurantbesøg. Han har tre gange tilbagebetalt beløbene fra sin private konto.

Mediet Frihedsbrevet har også beskrevet, at Prehn i sin tid som fungerende kulturminister i 2019 brugte sit tjenestekort til at betale 59 kroner for en tube superlim til at reparere sit knækkede brillestel.

Dem har ministeren også betalt tilbage.

Men det er altså i strid med reglerne, har Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, fastslået over for avisen.

- Der er ikke en mulighed for, at man giver en omgang øl på et værtshus og så betaler selv efterfølgende. Det er ikke meningen, at det offentlige skal agere bank eller kassekredit for offentligt ansatte, lød det fra professoren.

Erkender hjerneprut

Det er også kommet frem, at Rasmus Prehn har skrevet forkert navn på et bilag efter et restaurantbesøg i 2020.

På bilaget står journalist fra Nordjyske Stiftstidende Søren Wormslevs navn, men han har aldrig spist middag med ministeren, har han fastslået overfor Ekstra Bladet.

Rasmus Prehn har beklaget fejlen og kaldt den "en hjerneprut". Men han har ikke ønsket at svare på, hvem det så var, han spiste middag med.

Uklart hvilke regler omfatter ministre

Ifølge Ekstra Bladet har kun fire ministre i den nuværende regering fået udleveret et tjenestekort.

Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvor udbredt det er, at ministre udstyres med et betalingskort, hvorfor de får det, og hvor ofte det er blevet brugt til "ikke godkendte formål"?

De gældende regler på området omfatter ifølge Statsrevisorernes anmodning om en undersøgelse kun chefer og medarbejdere i staten. Det skal således også undersøges, hvilke regler der gælder for ministre.

Der står dog også, at "betalingskort kan udstedes til medarbejdere, der har behov herfor." Og at det er "den enkelte institution, der afgør, til hvilke medarbejdere der skal udstedes betalingskort".

Cirkulæret, der fastsætter reglerne, omfatter debet- og kreditkort og ikke benzinkort og den slags.

Statsrevisorer kan udtale kritik

Statsrevisorerne er seks politikere, der er udpeget af Folketingets partier, til at overvåge statens udgifter.

I øjeblikket er Klaus Frandsen (R), Frank Aaen (Ø), Henrik Thorup (DF), Mette Abildgaard (K), Leif Lahn Jensen (S) og Troels Lund Poulsen (V) statsrevisorer.

Det er dem, der på et møde mandag indstillede til Rigsrevisionen, at der skal foretages en undersøgelse.

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, der undersøger, om statens midler bruges effektivt, og som Folketinget har besluttet.

Undersøgelsen bliver sendt til Statsrevisorerne, som derefter skal vurdere, om den giver anledning til at udtale kritik.

Sådan en undersøgelse tager ofte mindst et halvt år at lave. Det er derfor ikke sandsynligt, at der vil komme et resultat før det forestående folketingsvalg.

Det har indtil videre ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.

I flere måneder har der været stille, når det gælder nye coronavarianter. Sommeren er blevet nydt, de hvide telte er mange steder taget ned, og danskerne har kunnet leve livet uden restriktioner.

Men nu ser det desværre ud til, at freden er ved at være forbi.

For ud over subvarianten BJ.1, som TV 2 tidligere har beskrevet, har flere eksperter nu også en anden bekymrende coronavariant i kikkerten: BA.2.75.2.

BA.2.75.2. ser nemlig ud til i højere grad end nogen anden variant indtil nu at kunne undslippe antistoffer fra både tidligere infektion og vaccination. Det skriver den svenske professor Benjamin Murrell ved Karolinska Institutet i Stockholm på Twitter.

Faktisk bruger han ordene ”ekstrem” om graden, som varianten ser ud til at kunne undslippe antistoffer.

Udmeldingen kommer på baggrund af et studie af prøver fra bloddonorer i Stockholm – et studie, som han selv er medforfatter på.

- Data giver anledning til bekymring for, at BA.2.75.2 effektivt kan unddrage sig immunitet i befolkningen, står der blandt andet i studiet, der 16. september blev offentliggjort på onlinetidsskriftet BioRxiv, og som ikke er fagfællebedømt endnu.

Studie: Det er uden fortilfælde

Studiet kom samme dag som et andet studie, der også blev offentliggjort på BioRxiv og altså heller ikke er fagfællebedømt.

Det studie har også fået en af medforfatterne til på Twitter at skrive, at BA.2.75 og BA.5 har genereret ”meget bekymrende varianter” som BA.2.75.2 og BJ.1.

Vi havde håbet, at coronavirussen til en vis grænse ville mutere sig selv ihjel

Allan Randrup Thomsen, professor

Af studiet fremgår det, at videreudviklingen af Omikron har ført til adskillige undervarianter, der ser ud til at have en fordel, når det gælder muligheden for at sprede sig i forhold til Omikron-varianten BA.5. Det er den variant, som denne sommer har ført til stigende smitte i mange lande. Også i Danmark.

- En så hurtigt og samtidig fremkomst af varianter med enorme fordele er uden fortilfælde, står der i studiet.

I det studie fremgår det dog også, at det endnu er uklart, hvilken betydning varianterne har i forhold til immunitet fra vacciner og tidligere smitte.

Eksperter tror, at BA.2.75.2 vil dominere til vinter

Mange andre eksperter har også noteret sig de to studier. Det gælder blandt andet den østrigske mutationsforsker, Ulrich Elling.

Han skriver på Twitter, at der er et hidtil uset antal ”meget divergerende varianter” på vej, og at undvigelsen af immunitet fra BA.2.75.2 ser ud til at være ”chokerende effektiv”.

Han forklarer det med, at SARS-CoV-2 – altså coronavirussen – har gennemgået så mange flugtrunder, at vi er ved at løbe tør for antistoffer, der kan neutralisere varianter som BA.2.75.2 og BJ.1.

- Nye højtmuterede varianter dukker op næsten hver uge, og der er ingen grund til at tro, at denne proces vil slutte.

Ifølge professoren er der allerede nu stigende smitte med coronavirus i flere lande. Det gælder også Danmark. De nye varianter står ikke bag stigningen, men de vil efter hans mening efter alt at dømme komme til at dominere den kommende vinter.

- Og hvis de faktisk undslipper antistofferne efter vaccination og gennembrudssmitte med Omikron, så bliver der også sat spørgsmålstegn ved vores nye vacciner, skriver han.

Den danske professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er enig.

Varianten kan igen give mange smittede

Han forklarer til TV 2, at andre varianter har haft mutationer, hvor varianten måske nok ser ud til bedre at kunne undvige immuniteten fra antistoffer, men at mutationerne samtidig er gået ud over dens evne til at smitte.

Men det ser ikke ud til at være tilfældet med BA.2.75.2, der kan begge dele.

- Det er ikke så godt. For hvis du har en variant, som i princippet er lige så smitsom og samtidig kan undslippe immunitet, så har den gode muligheder for at sprede selv i en højt vaccineret befolkning, siger han til TV 2.

Han siger desuden, at BA.2.75.2 ser ud til at reagere dårligere med antistoffer selv fra personer, der har haft smitte med varianten BA.5 på trods af vaccination. Og det er dårlig nyt for de nye varianttilpassede vacciner, fordi BA.5 er den drivende faktor i den ene af vaccinerne.

Flere eksperter fremhæver, at denne variant vil skabe stigende smitte til vinter. Er du enig?

- Ud fra det, jeg læser, kan jeg godt frygte, at det på sigt er tilfældet. Den kan give mange smittede igen.

Mutationer på næsten alle de kritiske steder

Allan Randrup Thomsen fremhæver dog stadig, at andre dele af immunforsvaret ud over antistoffer spiller en væsentlig rolle, når det gælder beskyttelse mod alvorlig sygdom, nemlig T-cellerne.

Derfor er det hans forventning, at immunitet ved vacciner og tidligere smitte stadig vil beskytte mod alvorlig sygdom.

Samtidig er der tale om en Omikron-subvariant, hvilket kan betyde, at BA.2.75.2. måske ikke forårsager lige så meget alvorlig sygdom, som det var tilfældet med de tidligere varianter Alfa og Delta.

Omvendt har varianten mutationer på næsten alle de kritiske steder.

- Det kan man ikke bare lige affærdige. Vi havde håbet, at coronavirussen til en vis grænse ville mutere sig selv ihjel, fordi mange mutationer kunne mindske virussens evne til at inficere vores celler. Det ser desværre ikke ud til at holde stik i det virkelige liv, siger han.

Andre eksperter skriver også, at de varianter, de er mest bekymrede for, er netop BA.2.75.2. og BJ.1 – det kan du se her, her og her.

BA.2.75.2 er også fundet i få prøver i Danmark

BA.2.75.2. er fundet i mange lande som eksempelvis Indien, USA, Storbritannien og Spanien. Den er de seneste uger også fundet i meget få tilfælde i Danmark, oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

BA.2.75 og undervarianter som BA.2.75.2 udgør lige nu mindre end 1 procent af de ugentlige prøver, der bliver sekventeret herhjemme.

I Indien er BA.2.75.2. den mest dominerende subvariant, og i Singapore har den en vækstfordel på 5 procent i forhold til BA.5 – den ser ifølge Mike Honey, der er en australsk dataspecialist, ud til at overhale BA.5 i oktober.

Der findes en historie, som hovedpersonen i denne artikel synes, at folk bør kende:

Egentlig skulle hun have været en abort.

Hvorfor satte jeg ild til vores hus, da jeg var tre år gammel?

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Hovedpersonens historie tager os tilbage til en klar forårsmorgen i Rom i 1976, hvor en 23-årig kvinde gik hen ad fortovet, mens hun bar på en tung beslutning.

Kvinden var gravid, og forholdet til faren var kompliceret.

Han ønskede ikke en baby mere, og han var på nippet til at forlade hende, det ufødte barn og den treårige datter, de havde sammen.

En fremtid som enlig mor med to børn i 1970'ernes Rom virkede dyster, så kvinden havde ladet sig overtale til at få en abort.

Lægerne havde bedt hende om at faste i forvejen, så hun havde skippet morgenmaden, inden hun tog afsted for at få foretaget indgrebet.

Men da kvinden nåede frem til klinikkens dør, kunne hun ikke få sig selv til at gå ind.

I stedet fik hun øje på en café på den modsatte side af gaden og gik derover.

- Godmorgen. En cappuccino og en croissant, tak, sagde hun.

Ingen skulle holde hende fra at få det barn.

Hovedpersonen

Graviditeten endte med en datter.

Det er hende, som er hovedperson i denne historie, og fortællingen om aborten stammer fra hendes selvbiografi.

Hovedpersonen hedder Giorgia Meloni, og hun er i skrivende stund favorit til at blive den første kvindelige premierminister i Italien.

Der er parlamentsvalg i landet 25. september, og i meningsmålinger fra august og september siger næsten hver fjerde, at de vil stemme på hende.

Jeg synes, at Mussolini var en god politiker

Giorgia Meloni, ungdomspolitiker, 1996

Giorgia Meloni er leder af partiet Italiens Brødre, og som du måske har gættet, er hun modstander af fri abort.

Samtidig er hun en af de mest kontroversielle skikkelser i italiensk – og nok også snart i europæisk – politik.

Fascismens kult

Modstanderne beskylder Giorgia Meloni for at være fascist og for at hente sin politiske inspiration fra dengang, hvor Benito Mussolini var diktator i Italien.

Men når man spørger Giorgia Meloni, siger hun, at hun er en helt almindelig højrefløjspolitiker, og hun vil ikke kaldes fascist.

Sådan har det dog ikke altid været.

- Jeg synes, at Mussolini var en god politiker. Alt, hvad han gjorde, gjorde han for Italien. I de seneste 50 år har der ikke været en politiker som ham, sagde en ung Giorgia Meloni for eksempel i 1996.

Hun var bare 15 år gammel, da hun meldte sig ind i den lokale gren af det nyfascistiske parti MSI.

Selvom Giorgia Meloni i dag forsikrer vælgerne om, at fascismen er fortid, er der mange italienere, som ikke er helt sikre.

Historien om morens beslutning foran abortklinikken en forårsmorgen i 1976 er der også flere, der tvivler på.

Ulykke efter ulykke

Men før vi kommer til det, skal vi se på, hvordan den unge kvinde blev fascist.

Historien om de begivenheder, som formede hende, har vi primært fra hendes selvbiografi 'Jeg er Giorgia'.

Men de italienske aviser har i løbet af de seneste år også skrevet flere artikler om hendes barndom og ungdom, og det er ikke altid, at avisernes oplysninger stemmer overens med bogen.

Alle er dog enige om, at det ikke lå i kortene, at Giorgia Meloni ville blive fascist, dengang hendes mor, Anna Paratore, ventede hende i 1976.

Moren boede i det respektable Camilluccia-kvarter i Rom sammen med sin datter og faren Fransesco Meloni, der var bogholder.

Udefra kunne det ligne en ægte italiensk kernefamilie.

Men Fransesco Meloni orkede ikke at være familiefar.

Vi tændte et stearinlys, lukkede døren og satte os ind for at se tegnefilm

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Han var kommunist fra den øvre del af middelklassen, mens moren kom fra en arbejderfamilie og var økonomisk afhængig af sin mand.

Fransesco Meloni ønskede ifølge Giorgia Meloni ikke barn nummer to, og han var en af årsagerne til, at hun næsten var endt som en abort.

Da babyen var blevet født, gad Fransesco Meloni ikke at hente moren og den nyfødte på hospitalet.

Familien gik langsomt i opløsning, og da Giorgia Meloni var bare to år gammel, stak faren til søs på et skib med det eksotiske navn Den Gale Hest.

Det første minde

Faren vendte ikke tilbage.

Men han afbrød heller ikke fuldstændig kontakten, og pigerne kom af og til på ferie hos ham.

Giorgia Meloni har selv fortalt, at den første ting, hun husker fra sin barndom, er fra en af ferierne hos sin far.

- Jeg er tre år gammel og er ved at drukne. Vandet lukker sig over mig. Min far havde efterladt os på en båd med en barnepige, der ikke kunne svømme, sagde Giorgia Meloni til avisen Corriere della Sera i 2021.

Hun overlevede og kom hjem til Rom igen.

Her forsøgte moren at holde fast i livet i det respektable Camilluccia-kvarter, men pengene var små, og en dag i 1981 gik det helt galt.

- Hvorfor satte jeg ild til vores hus, da jeg var tre år gammel? spurgte Giorgia Meloni i et interview med avisen Corriere della Sera i maj 2021.

Hun besvarede selv spørgsmålet.

- Det var også min søsters fejl. Altså, vi havde skilt Barbies hus ad for at lave det om til et rumskib. Vi var ikke tilfredse med det og besluttede os for at holde en fest bare os to, så vi tændte et stearinlys derinde, lukkede døren og satte os ind for at se tegnefilm. Der gik ild i dukkerne. Mor hørte en lyd, og da hun åbnede døren, var der flammer op til loftet, fortalte Giorgia Meloni til avisen.

Og så var den lille familie nødt til at flytte.

En fed familie

De måtte ud af Camilluccia-kvarteret og ind i det mere brogede Garbatella-kvarter, nær morens forældre, der de næste år hjalp med at passe de to piger.

Der var ikke tale om en opgradering.

Ifølge Giorgia Meloni var lejligheden på 38 kvadratmeter – ifølge avisen La Repubblica var den nærmere 45.

Her måtte søstrene dele en sammenklappelig seng i en smal gang, og Giorgia Meloni har selv beskrevet, hvordan pigerne jævnligt faldt i søvn foran fjernsynet, mens moren var i byen med sine venner.

Dette er min mor, Anna. Jeg skylder hende alt. Hun lider af fedme

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

I skolen var livet ikke nemt for den unge Giorgia.

Hun var fagligt dygtig, men hun beskriver selv, at hun blev mobbet, fordi hun var overvægtig og efter eget udsagn vejede 65 kilo som 9-årig.

Senere har Giorgia Meloni brugt historien om sin angivelige overvægt i den politiske debat i Italien.

For eksempel, da hun kom til at slå en video op på Twitter, hvor hun sagde, at unge burde dyrke sport for at undgå sociale afvigelser som "narkotika, rygning, alkohol, ludomani, selvskade, anoreksi, ensomhed, bandekriminalitet og fedme".

Sammenligningen mellem fedme, anoreksi og narkotika mødte så voldsom kritik, at Giorgia Meloni slettede opslaget og i stedet offentliggjorde et foto af sin overvægtige mor.

- Dette er min mor, Anna. Jeg skylder hende alt. Hun lider af fedme. Siden hun var ung, har hun lidt af en depression, fordi hun blev forladt og skulle opfostre to døtre uden et job, skrev Giorgia Meloni på Instagram, hvor hun forsikrede om, at hun om nogen forstod de overvægtiges vanskeligheder.

Den lykkelige barndom

På trods af de hårde tider i 1980'erne lykkedes det alligevel den enlige mor at opfostre sine to døtre.

Bedsteforældrene hjalp, og Anna Paratore tjente penge på at skrive romantiske noveller til ugeblade.

Ifølge Giorgia Meloni selv var det en lykkelig barndom.

- Jeg var vidne til, at man sagtens kan have en fuldstændig lykkelig opvækst i en familie, hvor den ene af forældrene fejler, skriver Giorgia Meloni i sin bog.

Faren var i øvrigt ikke færdig med at fejle.

Sidst i 1980'erne havde Fransesco Meloni fået nok af livet til søs, så han slog sig ned på De Canariske Øer og åbnede en restaurant.

Han forsvandt på sin båd og efterlod os hos hans partner

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Pigerne kom stadig på ferie hos ham af og til.

Men Fransesco Meloni skuffede gang på gang – og under et besøg i 1988 fik Giorgia Meloni nok.

- Jeg var 11 år gammel. Han forsvandt på sin båd og efterlod os hos sin partner, der ikke var begejstret. Da besluttede jeg, at jeg aldrig ville se ham igen, fortalte Giorgia Meloni i 2021.

Arven fra far

Faren blev fremmed for hende, og da han døde af leukæmi i 2014, var Giorgia Meloni ligeglad.

- Jeg følte hverken had eller ubehag over nyheden. Jeg følte intet. Det svarede til, at det var en person fra en tv-serie, der var død. Det må betyde, at et eller andet har gravet sig dybt ned i underbevidstheden hos den lille pige. Og det gør mig vred, sagde hun til Corriere Della Sera i 2018.

Men på trods af sit fravær påvirkede Fransesco Meloni måske alligevel sin datter.

- Mit konstante behov for at måle mig med andre, mit behov for at blive accepteret i et maskulint miljø og min rædsel for at skuffe alle, der tror på mig, kommer nok fra den mangel på kærlighed, min far nærede til os, skriver Giorgia Meloni i sin bog.

Det politiske kald

Politisk hørte faren til på den yderste venstrefløj, og da Giorgia Meloni begyndte at interessere sig for politik, søgte hun så langt ud på højrefløjen, som hun kunne komme.

Interessen blev vækket i 1992, da den sicilianske mafia dræbte de to kendte dommere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino ved to meget spektakulære bombeangreb.

Den 15-årige Giorgia Meloni syntes, at det var for galt.

Og med teenagerens trang til at gøre noget ringede hun til hovedkvarteret for den fascistiske bevægelse MSI.

En drengestemme præsenterede sig med pigenavnet "Marta".

Dengang benyttede alle bevægelsens medlemmer stadig falske navne, så de var sværere at spore.

Mange af dem, der omfavnede den militante form for politik, kom fra særlige familieforhold

Giorgia Meloni, politiker, Italiens Brødre

Hun har siden fortalt det britiske magasin The Spectator, at hun valgte MSI, fordi partiet efter hendes mening ikke var så handlingslammet og fordærvet af korruption som de øvrige partier i Italien.

Til gengæld var MSI fordærvet af noget andet, nemlig Italiens manglende opgør med fascismen efter Anden Verdenskrig.

Partiets første leder havde været kabinetschef i Benito Mussolinis kulturministerium og skribent ved det antisemitiske magasin La Difensa delle Razza – han hed Giorgio Almirante og stod i spidsen for partiet frem til 1988.

- Mange af dem, der omfavnede den militante form for politik, kom fra særlige familieforhold. Mange havde fraskilte forældre eller levede med andre problemer. De drenge, der var mest politisk dedikerede, ledte efter nogen at sammenligne sig med. De ønskede et sted at høre til, skriver Giorgia Meloni i sin selvbiografi.

Nye tider

Men fra 1995 kunne de ikke længere høre til i MSI – i hvert fald ikke på papiret.

Den neofascistiske bevægelse blev opløst, men en stor del af politikerne fulgte med over i et nyt parti ved navn Alleanza Nazionale.

Det nye part fremstod noget mindre rabiat, men det videreførte dog fascisternes gamle trefarvede flamme i sit logo.

Giorgia Meloni fulgte med over i det nye parti, og i 1996 blev hun formand for dets gymnasieorganisation.

Hun afsluttede gymnasiet i 1996 og havde ikke råd til at gå på universitetet, så Giorgia Meloni arbejdede i stedet med at passe børn, være bartender, bestyre markedsboder og skrive som freelancejournalist.

Den unge kvinde steg hurtigt i graderne i det nye parti, og i 1998 blev hun valgt som byrådsmedlem i Rom.

Men så kom der nye tider i partiet.

Lederen, Gianfranco Fini, der nu var vicepremierminister i Italien, ønskede et opgør med partiets fascistiske rødder.

Mussolini begik talrige fejltagelser

Giorgia Meloni, politiker, 2006

Han rejste til Jerusalem i 2003, og iført jødisk hovedbeklædning besøgte han byens holocaustmuseum og fordømte de ugerninger, som Mussolinis regime havde påført jøderne.

Det var også heromkring, at Giorgia Meloni siger, at hun skiftede mening.

Minister hos Berlusconi

Hun fortsatte med at stige i graderne i partiet og blev valgt ind i det italienske parlament i 2006.

Nu var hun mere nuanceret, når hun talte om Benito Mussolini.

- Mussolini begik talrige fejltagelser: racelovene mod jøderne, krigserklæringen og det autoritære styre. Historisk set gjorde han også gode ting, men det redder ham ikke, sagde hun i 2006 ifølge Magasinet The Spectator.

I 2008 blev Giorgia Meloni den yngste italienske minister nogensinde, da Silvio Berlusconi udnævnte hende til børne- og ungdomsminister i sin regering.

Da Silvio Berlusconis regering faldt i 2011, gik partiet Alleanza Nazionale i opløsning, og så dannede Giorgia Meloni sit eget parti

Flammen

Partiet hedder Fratelli d'Italia – eller på dansk Italiens Brødre – og i sit logo viderefører partiet den samme trefarvede flamme, som Benito Mussolinis neofascistiske arvtagere brugte som logo for deres organisation MSI lige efter Anden Verdenskrig.

Giorgia Melonis parti fik adresse samme sted, som MSI i sin tid havde hovedkvarter, og selvom Giorgia Meloni understreger, at fascismen er fortid, er flere af partiets medlemmer set hilse med strakt arm.

Et af de mest fremtrædende ansigter i partiet hedder i øvrigt Rachele Mussolini – hun er barnebarn til den berygtede italienske diktator, og hun har beholdt sit kontroversielle efternavn.

Så når Giorgia Meloni skriver i sin selvbiografi, 'Jeg er Giorgia', at hun "ikke tilhører fascismens kult", synes flere af hendes politiske modstandere, at det klinger hult.

Det politiske projekt

Hendes politiske venner rundt omkring i verden hører også til et godt stykke ude på den politiske højrefløj.

Her ses hun for eksempel med Donald Trumps tidligere rådgiver Steve Bannon.

Og her er hun på besøg hos Ungarns nationalistiske leder, Viktor Orban.

Og her er hun med den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen.

Giorgia Meloni deler også en stor del af sine politiske holdninger med de tre personer ovenfor.

I sine offentlige taler tordner Giorgia Meloni mod illegal immigration – hun ønsker en flådeblokade mod migranter – og vil skride hårdt ind over for kriminelle indvandrere.

Desuden er hun kritisk over for EU.

Hun vil ikke afskaffe unionen, men siger, at hun ønsker at skabe en konføderation af suveræne europæiske stater, hvor de enkelte nationer har mere magt.

Og så vil hun indføre et skattesystem i Italien, hvor alle betaler den samme procentdel af deres indkomst i skat, for at komme skattesvindel til livs.

Spørgsmålet om Rusland

Hvad angår forholdet til Rusland, er Giorgia Meloni en af de politikere på den yderste højrefløj i Europa, der offentligt har taget klart afstand til Vladimir Putins krig.

For eksempel advarede hun 4. september 2022 om, at de svageste lande i Vesteuropa risikerer at komme under kinesisk indflydelse, hvis Rusland vinder – og det ønsker hun ikke.

Men hvis det lykkes hende at blive Italiens første kvindelige premierminister, kommer Giorgia Meloni formentlig til at danne regering med Silvio Berlusconi og Matteo Salvini.

Begge politikere har et nært forhold til Rusland og Vladimir Putin.

Om Giorgia Meloni kan finde fælles fodslag med de to herrer omkring Rusland, hvis hun vinder valget, har vi endnu til gode at se.

Men hun deler et væsentligt synspunkt med Vladimir Putin.

Kvinde, mor, italiener og kristen

Giorgia Meloni er nemlig ligesom Vladimir Putin kraftigt imod, hvad hun kalder for woke-ideologi, og hun ønsker at begrænse homoseksuelles rettigheder.

- De ønsker at kalde os forælder et og forælder to, køn: LGBT og borger X med forskellige koder, men vi er ikke koder, sagde Giorgia Meloni i en tale i Rom i 2019.

Under samme tale kom hun i øvrigt helt uforvarende til at skabe et grundlaget for et ægte italiensk discohit.

- Jeg er Giorgia. Jeg er en kvinde. Jeg er mor. Jeg er Italiener. Jeg er kristen. Det får I ikke lov at tage fra mig, råbte hun.

Ordene dukkede efterfølgende op i et remix på Youtube, og nummeret er i skrivende stund afspillet næsten 12 millioner gange.

Siden er de fem sætninger blevet Giorgia Melonis varemærke. På videoen herunder kan du se – og ikke mindst høre – hende sige dem med eftertryk på spansk under et besøg hos det højrenationale spanske parti Vox.

Familien

Selvom Giorgia Meloni er varm fortaler for traditionelle familieværdier, praktiserer hun dem ikke fuldstændigt selv.

Hun er for eksempel ikke gift med den mand, der er far til hendes datter.

De to mødtes under optagelserne til en politisk tv-reklame.

- Jeg så ham i Mediasets studie med hovedtelefoner på. Smuk som Solen. Han lavede endda sjov med mig. Jeg spiste en banan under reklamen, og han kom for at hente skrællen og sagde: "Vi behøver kun at vise bananen", skriver Giorgia Meloni i sin bog.

Hun fik en af sine medarbejdere til at skaffe mandens nummer, så hun kunne skrive til ham.

Men det er aldrig blevet til et bryllup, fordi han ikke har været nede på knæ for at fri, siger hun til Corriere della Sera.

I dag har parret datteren Geneva sammen, og Giorgia Meloni bruger nu historien om sin egen graviditet til at understrege, at livet er en gave.

- Efter fødslen fik jeg en fertilitetstest, og de fortalte mig, at jeg nok ikke kunne få flere børn. Situationen var allerede sådan, da jeg blev gravid, så hun kom til verden mod alle odds. Geneva er en gave, og jeg håber, at hun bliver stolt af mig en dag, siger Giorgia Meloni til Corriere della Sera.

Den næste generation

At kvinder ikke bør kaste livets gave væk ved at få en abort, er en af Giorgia Melonis største mærkesager.

I Marche-regionen, hvor hendes parti står i spidsen for det lokale styre, er retten til fri abort blevet indskrænket.

- Vi ønsker at give kvinder en mulighed for at vælge noget andet end at få en abort, der alt for ofte påtvinges dem, siger Giorgia Meloni til avisen La Repubblica.

Og så er vi tilbage ved historien om aborten fra 1976, som indledte denne artikel.

Dengang den foregik, var der ikke fri abort i Italien.

Det kom der først 22. maj 1978, og indtil da skulle der være vægtige medicinske grunde til at få foretaget indgrebet.

Så hvordan kunne hendes mor få tid på en abortklink i Rom i foråret 1976?

Giorgia Meloni siger, at historien godt kan passe, fordi abort reelt ikke længere var strafbart efter en højesteretsdom i 1975.

Om historien passer, har vi kun Giorgia Melonis ord for.

Nu er hun selv blevet mor, og hun sagde sidste år til en italiensk avis, at hun godt ved, at hendes politiske karriere vil gå ud over datteren.

- Jeg håber, at hun vil tilgive mig for al den tid, jeg ikke får tilbragt sammen med hende, lød det fra Giorgia Meloni.

En loyal hest var blandt de utallige sørgende, der mandag så dronning Elizabeths begravelsesoptog gøre sin 40 kilometer lange rejse fra Westminster Abbey til Windsor Castle.

Den afdøde monarks elskede pony Carlton Lima Emma stod foran Windsor Castle, da dronning Elizabeths kiste passerede forbi på vej til St. George's Chapel, hvor dronningen blev stedt til hvile ved siden af sin mand, prins Philip.

Emma var dog ikke det eneste dyr, der viste respekt for den afdøde monark.

Dronningens to corgier Sandy og Muick hilste også på begravelsesoptoget på Windsor Castle forud for gudstjenesten i St. George's Chapel.

Havde over 100 heste

Dronningen, der døde 8. september i en alder af 96 år, havde en livslang kærlighed til heste og modtog sin første i en alder af fire år.

Hun deltog i hvert eneste Royal Windsor Horse Show, siden det startede i 1943, og dukkede endda op i maj i år på trods af helbredsproblemer. Så sent som i juni blev dronningen set ride en tur på Emma rundt på Windsor Castle.

Den afdøde monark red og ejede hundredvis af heste under sin regeringstid, men nogle få særlige efterlod et varigt indtryk.

I et 2020-interview med det britiske magasin Horse & Hound delte Terry Pendry, der har ansvaret for dronningens heste, at monarken regnede Emma som en af hendes yndlingsheste, og at dyret fungerede som en af dronningens rideponyer i årevis.

Hesten Emma deltog også i fejringen af dronningens platinjubilæum i hesteshowet "A Gallop Through History", en tv-transmitteret begivenhed om den afdøde monarks 70 år på tronen.

Corgier var hendes store kærlighed

Et andet dyr, som dronningen har en veldokumenteret kærlighed til, er hunderacen corgi. Dronning Elizabeth skulle efter sigende have sagt, at "mine corgier er familie".

i 18 års fødselsdagsgave fik hun sin første corgi med navnet Susan af sin far, George VI, der også var glad for racen.

Gennem sin levetid ejede hun flere end 30 corgier, hvor de fleste nedstammede fra hendes første. Den sidste corgi, der stammede fra Susan, døde i 2018.

I 2021 under coronanedlukningerne gav prins Andrew sin mor, dronningen, corgien Muick og dorgien - en blanding af en corgi og en gravhund, som dronningen er krediteret for at introducere - Fergus.

Da Fergus døde i maj 2021, blev han erstattet med en anden corgi, Sandy - en gave fra prinsesserne Beatrice og Eugenie til dronningens officielle 95-års fødselsdag.

Hundene, som Diana, prinsesse af Wales, kaldte "bevægelige tæpper", sov i deres eget corgi-værelse i flettede kurve foret med puder og blev efter sigende fodret med frisk kanin og oksekød af en gourmetkok.

Nogle af deres navne inkluderede: Whisky, Sherry, Sugar, Myth, Mint, Buzz, Brush, Geordie, Smoky, Dash, Dime, Disco og Dipper.

Dyrenes fremtid

Men hvordan ser fremtiden nu ud for dronning Elizabeths elskede dyr?

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med dronningens mange heste.

Ifølge Claudia Joseph, forfatter til flere royale biografer, forventes det dog, at de bliver i familien.

- Det er sandsynligt, at dronningens datter, prinsesse Anne, og hendes datter, som begge var olympiske ryttere og velkendte hesteelskere, vil være involveret i, hvad der sker med dronningens dyr, siger Claudia Joseph til New York Post.

Hvad fremtiden bringer for corgierne Sandy og Muick er allerede blevet besluttet.

Prins Andrew og hans ekskone, Sarah Ferguson, vil tage sig af de to hunde. Det bekræfter en talsmand for prins Andrew ifølge The Guardian.

Velkommen til dagens nyhedsoverblik, der starter i vores naboland mod vest.

Storbritanniens dronning gennem de seneste 70 år, dronning Elizabeth, bliver stedt til hvile. Det har mandag fyldt forsiden på alverdens medier.

TV 2 har dagen igennem skrevet korte opdateringer fra begivenhederne ved dronningens begravelse.

I et stort optog er dronningen blevet transporteret i kiste til kirken Westminister Abbey i London. Her var danske dronning Margrethe og kronprins Frederik blandt de godt 2000 gæster. Bagefter er kisten bragt videre til Windsor-slottet vest for London.

Først klokken 20.30 mandag aften bliver dronning Elizabeth stedt til hvile ved siden af sin far, mor, lillesøster og mand i St. George’s Kapel ved siden af slottet. Dermed slutter et langt kapitel for det britiske kongehus.

Joe Biden erklærer coronapandemien for ovre

Et andet kapitel er slut ifølge USA's præsident, Joe Biden. Han har erklæret coronapandemien for ovre i et interview med '60 Minutes' på tv-kanalen CBS.

- Vi har stadig et problem med covid-19. Der er stadig meget at arbejde med. Men pandemien er ovre, siger han.

Coronavirussens udbredelse i USA har haft mindre og mindre betydning, i takt med at amerikanerne har fået adgang til bedre behandling og flere vacciner.

FCK's pressechef sender "fuckfinger" til fans efter optøjer

En gruppe Brøndby-fans har tiltrukket sig negativ opmærksomhed, efter flere søndag affyrede pyroteknik på tribunen ved en superliga-kamp på udebane mod Viborg.

Søndag aften gik det også galt på en rasteplads på Fyn. Her holdt en stribe FCK-busser parkeret, og flere fans var udenfor, da de tilsyneladende umotiveret blev angrebet af en gruppe Brøndby-fans.

FCK tager skarpt afstand fra urolighederne, og FCK’s pressechef har på Twitter sendt en emoji med en fuckfinger til mændene bag optøjerne.

Ukraine har krydset vigtig flod og står tæt på Luhansk

Ukrainske styrker har nu kontrol med begge sider af den strategisk vigtige Oskil-flod i landets nordøstlige hjørne. Det skriver landets væbnede styrker på Telegram.

Floden løber blandt andet gennem byen Kupiansk, der nu efter sigende er på ukrainske hænder.

De russiske styrker har trukket sig tilbage fra floden til en ny forsvarslinje længere østpå. Den nye forsvarslinje ligger tæt på grænsen mellem Kharkiv-regionen og Luhansk-regionen. Luhansk er af Rusland anerkendt som den selvstændige nation Folkerepublikken Luhansk.

To unge anholdt efter dødsulykke

En 17-årig dreng og en 18-årig mand er blevet anholdt efter en bilulykke søndag på Vestsjælland, hvor en 60-årig kvinde mistede livet. To biler kørte frontalt sammen klokken 11.38 på Skovvejen nær Svebølle.

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger, om de to unge kan have kørt om kap inden ulykken.

I den ene bil sad den nu afdøde 60-årige kvinde og en 69-årig mand, der kom alvorligt til skade. I den anden bil, som var stjålet, sad den 18-årige mand. Han kom lettere til skade og er nu anholdt.

Forskere kræver totalforbud mod fluorstoffer i Danmark

Fluorstoffer med fællesbetegnelsen PFAS ophober sig i naturen, mennesker og dyr. De øger risikoen for kræft. De er hormonforstyrrende. Og de kan muligvis give fertilitetsproblemer.

Kort sagt kan PFAS være yderst skadelige for helbredet, men de findes alligevel i en lang række produkter.

Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk og en række af landets førende forskere inden for blandt andet miljømedicin til, at man indfører et totalforbud mod PFAS i Danmark.

De ophober sig i naturen, mennesker og dyr. De øger risikoen for kræft og kan svække immunforsvaret. De er hormonforstyrrende, kan føre til nedsat fødselsvægt hos babyer og muligvis give fertilitetsproblemer.

Fluorstofferne med fællesbetegnelsen PFAS kan være yderst skadelige for helbredet, men findes alligevel i en lang række produkter.

Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk og en række af landets førende forskere inden for blandt andet miljømedicin til, at man indfører et totalforbud mod PFAS i Danmark.

Opfordringen kommer de med i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

I Danmark blev PFAS forbudt i fødevareemballage af pap og papir i 2020 på grund af deres sundhedsskadelige virkning.

Men fluorstofferne findes stadig i produkter som makeup, cremer, maling, tandtråd, regntøj, tekstiler og køkkengrej.

Svært nedbrydelige

En af underskriverne på debatindlægget er Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk. Over for Ritzau fremhæver hun, at fluorstofferne ikke bare lige forsvinder, når de først er blevet anvendt.

- Stofferne er meget svært nedbrydelige. Det tager mange, mange år at nedbryde dem, og de bliver derfor også kaldt "evighedsstoffer". Derfor siger vi, at vi må se at få stoppet forureningen ved kilden.

- Dels kommer vi i kontakt med dem, fordi de bliver brugt i helt almindelige hverdagsprodukter, og dels kommer de ud i miljøet, når man producerer produkterne, siger Anja Philip.

Problemet med skadelige fluorstoffer blev understreget, da en række borgere sidste år viste sig at have alarmerende høje niveauer af fluorstoffet PFOS i blodet. Stoffet stammede fra kalvekød fra et lokalt kogræsserlaug.

Det fritgående kvæg havde græsset på arealer, som viste sig at være forurenet med PFOS. Forureningen stammede fra brandskum, som tidligere var blevet brugt i forbindelse med øvelser på en brandskole i området.

Netop PFOS er for længst forbudt, men er blevet ophobet i naturen.

Danmark har før været foregangsland

Anja Philip påpeger, at EU allerede har lavet en strategi for et forbud mod fluorstoffer. Men Danmark kan ikke vente på, at det bliver en realitet, mener hun og forskerne bag debatindlægget.

- Det tager for lang tid. Vi ved, at sundheds- og miljørisikoen er så stor, og derfor siger vi, at nu må vi bare handle. Danmark har før været foregangsland på kemikalieområdet, og så er EU heldigvis fulgt efter, siger hun.

Forbrugerrådet Tænk lægger ikke skjul på, at det vil kræve flere ressourcer til Miljøstyrelsen, som skal sikre, at der ikke importeres produkter fra udlandet, som indeholder fluorstoffer.

Bag opfordringen om et forbud står desuden Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og Harvard University, professor Xenia Trier fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og fire andre danske forskere.

Coronapandemien er ovre i USA.

Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, i et interview med "60 Minutes" på tv-kanalen CBS, som bliver vist søndag aften lokal tid i Washington D.C.

- Vi har stadig et problem med covid-19. Der er stadig meget at arbejde med. Men pandemien er ovre.

- Måske har I lagt mærke til, at ingen bærer mundbind. Alle virker til at være i god form. Så jeg tror, at det er ved at ændre sig, siger præsidenten.

Effekten af pandemien er blevet mindsket, i takt med at amerikanerne har fået adgang til bedre behandling og flere vacciner.

Men tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder viser, at flere hundrede amerikanere hver dag mister livet efter sygdom med covid-19.

Og på de statslige budgetter kan pandemien bestemt også stadig ses.

Præsidenten har bedt Kongressen om at godkende 22,4 milliarder dollar til at finansiere en potentiel efterårsstigning i antallet af smittetilfælde. Det svarer til cirka 167 milliarder kroner.

Tvunget i isolation

Både Joe Biden og hans hustru, Jill Biden, har været tvunget til at isolere sig, da de selv fik covid-19 i august. Begge kom igennem uden alvorlige sygdomsforløb. Det bærer ifølge præsidenten vidne om forbedringerne i sundhedssektoren under hans embede.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder bliver 59.856 personer i gennemsnit smittet hver dag. Det er et gennemsnit baseret på de seneste syv dage.

Der sker i gennemsnit 4371 hospitalsindlæggelser om dagen af folk, som har covid-19. Det er ligeledes et gennemsnit baseret på de seneste syv dage.

Interviewet med Joe Biden var en del af det politiske program "60 Minutes". I interviewet forsikrede Biden også Taiwan om, at USA vil komme til undsætning, hvis Kina skulle angribe. Han sagde desuden, at han endnu ikke havde bestemt sig for, om han vil genopstille til næste præsidentvalg i 2024.