De første fem sager, hvor patienter har søgt erstatning for fejlamputation i Region Midtjylland, er nu blevet afgjort af Patienterstatningen.

Tre ud af de fem patienter får tilkendt erstatning, mens Patienterstatningen har afvist to sager.

- På en meget trist baggrund er jeg tilfreds med, at vi har fået afgjort de første sager. Vi ved, at det er afgørende for patienterne og deres pårørende for at kunne komme videre i tilværelsen, siger direktør Karen-Inger Bast, Patienterstatningen.

Ignorerede advarsel

Sagen begyndte at rulle, da en ekstern rapport i foråret landede på bordet hos Region Midtjylland.

Den pegede på, at op mod 47 patienter om året muligvis kunne have undgået eller udskudt deres amputation, hvis de på et tidligere tidspunkt i forløbet havde fået den nødvendige behandling.

Det kom frem, at regionen ikke havde reageret på en advarsel fra et tværfagligt specialeråd om, at antallet af amputationer i regionen lå højt.

Sagen kostede daværende regionsdirektør Ole Thomsen jobbet.

Regionen gik herefter i gang med at gennemgå flere end 1800 patientjournaler for patienter, der i perioden 2012 til 2022 kunne have været udsat for unødige amputationer.

Regionen oplyste i august, at man havde sendt breve ud til 150 benamputerede og vejledt dem om at søge erstatning.

Op mod 400.000 i erstatning

Det er Patienterstatningen, der afgør, om amputationspatienten har krav på erstatning.

I de fem afgjorte sager har to af patienterne fået cirka 400.000 kroner i erstatning, og en patient har fået cirka 300.000 kroner i erstatning.

Beløbet dækker over godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte.

De tre patienter får erstatning, fordi deres behandling af forskellige årsager blev forsinket.

- Vi har vurderet, at den erfarne specialist ville have givet en karkirurgisk behandling, der med overvejende sandsynlighed ville have betydet, at de havde beholdt deres ben, siger Karen-Inger Bast.

De første sager siger noget om, hvordan niveauet for erstatningen bliver.

- Beløbsmæssigt så vil de fleste af de sager, der bliver anerkendt, ligge på det her niveau, siger Karen-Inger Bast.

Flest amputationer på Sjælland

En sammenligning af amputationer på tværs af regionerne har vist, at Region Sjælland faktisk har flest amputationer per 100.000 indbyggere.

Også her er regionen nu gået i gang med at gennemgå patientjournaler.

Samlet set har 159 personer på tværs af alle fem regioner søgt om erstatning på nuværende tidspunkt.

Det tager i gennemsnit ni måneder at behandle en sag, oplyser Patienterstatningen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender torsdag fra talerstolen til Folketingets åbningsdebat, at hun har begået flere fejl i håndteringen af både minksagen og coronakrisen.

Men det var "ikke en fejl at slå minkene ned i Danmark", fastholder hun.

Det sker i kølvandet på den byge af spørgsmål fra oppositionen om, hvorvidt Mette Frederiksen har begået fejl i minksagen, som er haglet ned over statsministeren og Socialdemokratiet i løbet af dagen.

Det var ikke forkert at slå minkene ned

Mette Frederiksen (S)

Spørgsmål, som ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren var et "koordineret angreb" fra de blå partier.

En liste med fejl

Da det sent ud på aftenen var Mette Frederiksens tur til at indtage talerstolen, valgte hun at opremse de fejl, hun mener, at hun har begået i sin regeringstid.

- Er der begået fejl undervejs? Ja. Og jeg skulle næsten til at tilføje et "selvfølgelig", siger hun og nævner som eksempel, at det var en fejl, at hun sagde, at "hverdagen ikke ville blive den samme igen", da coronavirus lukkede landet ned.

- For det er den. Jeg havde ikke ret i den forudsigelse.

Også ordene, som hun siden sidste år har fået meget kritik for at udtale på pressemøde om minksagen i november, var med på listen.

- Det var også en fejl, da jeg på et andet pressemøde sagde: "Lev med det". Det var tænkt i et forsøg på at forsvare nogle mennesker, som ikke kan forsvare sig selv i offentligheden, siger hun og adresserer så minksagen:

- Så ja, vi har begået fejl, og jeg har begået fejl. Men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke var en fejl at slå minkene ned i Danmark, siger hun.

Udover de to fejl, som Mette Frederiksen mener, at hun selv har begået, nævnte hun også, at "man" burde have fundet "bedre muligheder undervejs for, at mennesker kunne tage ordentligt afsked med hinanden".

Venstre kvitterer for "selverkendelse"

Mette Frederiksens erkendelser fik imidlertid ikke de blå partier til at droppe minkspørgsmålene.

Venstres formand, statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen, kvitterede ganske vist for "selverkendelsen". Men kun for spydigt at spørge, om ikke det føltes rart – og sende nok et spørgsmål afsted:

- Men mener statsministeren helt oprigtigt, at statsministeren ikke har begået fejl i forbindelse med minkskandalen?

Mette Frederiksen svarede:

- Der blev begået fejl omkring mink. Det siger sig selv. Regeringen skulle være gjort opmærksom på, at der ikke var hjemmel, og efterfølgende nedsættes så Minkkommissionen. Den siger klart, hvad angår statsministeren, at jeg ikke var vidende om, at der ikke var hjemmel.

Hun siger, at hun har overholdt sin sandhedspligt over for Folketinget.

- Det var ikke forkert at slå minkene ned af hensyn til folkesundheden.

Mens Mette Frederiksen altså er enig i kommissionens vurdering af, at hun ikke var vidende om manglende lovhjemmel, er hun uenig i, at der var tale om en "forceret proces".

Chefsygeplejerske Tom Jimmy Hansen tænder lyset i et sengeafsnit på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus og afslører fem tomme sygehussenge pakket ind i blå plastik.

Hele sengeafsnittet, der normalt har 14 sengepladser, står i øjeblikket mennesketomt. I stedet bruges lokalet til opbevaring.

Det skyldes, at sygehuset mangler sygeplejersker, fortæller Tom Jimmy Hansen. Derfor er hospitaler over hele landet nødsaget til at lukke senge- og operationslejer midlertidigt.

- Det er jo rigtig trist, for vi presser personalet til at yde en ekstra indsats og til at løbe ekstra hurtigt. Jeg mener stadig, at det, vi laver, er patientsikkert, men det går jo ud over servicen for vores patienter, siger han.

Det er meningen, at den samlede akutafdeling på Nykøbing Falster Sygehus skal have 42 disponible sengepladser. I øjeblikket har de 28.

Skaber dårlige oplevelser

Landets sygehuse og hospitaler er stærkt udfordrede på rekrutteringen, og tal fra juni 2022 viser, at knap halvdelen – 46 procent – af alle forsøg på at besætte en sygeplejerskestilling har været forgæves fra september 2021 til februar 2022.

Det er ikke kun i Nykøbing Falster, at sygeplejerskemangel medfører midlertidigt tomme senge.

Andre steder i landet bliver der også lukket sengepladser, hvilket i praksis betyder risiko for overbelægning – at der er flere patienter, end personalet er normeret til – og at der dermed er for få hænder til patienterne.

I midt august var hele 422 ud af i alt 3110 sengelejer i hovedstaden lukket. Det svarer til hver tiende seng.

På Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus er der lige nu lukket 28 ud af 944 senge. 20 af dem forventes lukket året ud som følge af personalemangel.

Selvom det ifølge chefsygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus, Tom Jimmy Hansen, ikke går ud over patienternes sikkerhed, skaber sygeplejerskemanglen både lange ventetider og medfører, at patienterne får en dårligere oplevelse i mødet med sygehusvæsenet. Omsorgsarbejde, som det at snakke med patienten eller at børste patientens tænder, er der ikke tid til, lyder det fra chefsygeplejersken.

Nogen må give sig

Tomme sengeafsnit på landets sygehuse er ikke den eneste udfordring, som sygeplejerskemanglen medfører.

På Regionshospitalet i Viborg vurderer de, at de i efteråret i gennemsnit vil lukke 11,5 ud af 57,5 operationslejer ugentligt, fordi der mangler anæstesisygeplejersker. Det svarer til 20 procent af operationslejerne.

Derfor kan patienter, der døjer med et dårligt knæ eller en dårlig hofte, risikere at få udskudt deres operationer. Det skyldes, at operationer på folk med akutte sygdomme, kræft og førlighedssygdomme bliver prioriteret højere.

Det fortæller Christina Dragsbæk Knudsen, der er chefsygeplejerske på Hospital Viborg. Hun anslår, at hospitalet mangler fem til syv narkosesygeplejersker.

- Det kræver et tættere samarbejde om, hvem der egentlig har mest brug for stuen. Og der er nogen, der må give sig i forhold til, hvilke patienter der haster mest, hvilke operationsstuer vi er nødt til at lukke i næste uge, og hvilke patienter der bedst kan tåle at vente, siger hun.

Regionshospitalet i Viborg er ikke alene om at mangle operationslejer. Ej heller går hospitalets ledelse alene med overvejelserne om at lukke endnu flere hospitalslejer.

På Regionshospitalet Gødstrup lyder vurderingen, at man i gennemsnit holder 30 procent af hospitalslejerne lukket hver uge på grund af mangel på operationssygeplejersker. På Aarhus Universitetshospital vil man i løbet af efteråret ugentligt holde 10 procent af operationslejerne lukket.

Går ud over personalet

Sygeplejerskemanglen kan få alvorlige konsekvenser for personalet, vurderer oversygeplejerske på Nykøbing F. Sygehus, Tom Jimmy Hansen.

- De har et hjerte, der banker for patienterne, og derfor kan man presse dem rigtigt langt. Og vi kan ikke leve med, at vi skal ringe til dem i tide og utide for at bede dem om at blive et par timer ekstra, fordi skidtet ikke hænger sammen, siger han.

Christina Dragsbæk Knudsen er enig.

- Når man mangler personale, skal man passe på, at man ikke kommer til at bede det personale, man har, om udelukkende at løbe hurtigt eller løse flere opgaver, siger hun.

På den første dag efter valgudskrivelsen og med en åbningsdebat oveni har politik fyldt lige så meget i nyhedsbilledet i dag, som valgplakater kommer til at fylde i gadebilledet på lørdag.

Valg og politik har derfor ikke overraskende sneget sig med i dagens overblik, men vi kommer også forbi Nordkorea og Nord Stream.

Velkommen til!

Elregningen afhænger af, hvor du bor

Politikerne er enige om, at det er et stort problem, at el- og varmeregningerne rammer skævt på tværs af landet.

En analyse, som Finans Danmark har udarbejdet for TV 2, viser, at danskere i provinsen er langt hårdere ramt af prisstigninger end befolkningen i de større byer.

Deres løsninger på problemet er dog forskellige.

Flere af de partiledere, TV 2 fangede til et interview efter onsdagens partilederdebat, kom med forslag om at hæve kørselsfradraget, sænke afgifterne på energikilder og hurtigere udrulning af grønne veje til varme og el.

Blå blok rottede sig sammen om minksagen

Ét emne stjal tidligt dagsordenen ved Folketingets åbningsdebat: Mette Frederiksens håndtering af minksagen.

Dagens første taler og Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, havde knap afsluttet sin tale, før det første spørgsmål om emnet kom fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Der er begået fejl, medgav Rasmus Stoklund, der mener, at regeringen har redegjort for fejlene.

Efterfølgende gentog både Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige det samme spørgsmål.

Mere og mere tyder på grov sabotage af Nord Stream

Mistanken om, at der ligger "grov sabotage" bag gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2, er blevet styrket.

For ifølge det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, viser gerningsstedsundersøgelser, at der har været detonationer på gasrørledningerne.

Efter undersøgelsen på selve gerningsstedet skal en række prøver analyseres og undersøges yderligere.

For mange venter for længe på en demensudredning

Hvert år bliver godt 9000 danske patienter udredt for demenssygdom. Omkring 85 procent af dem venter længere end udredningsgarantien på fire uger.

En af dem er Edel Svendsen. Der gik otte måneder fra hendes første lægebesøg med mistanken om alzheimers, til hun fik diagnosen.

Læs hendes og andre danske stemmers historier her.

Nordkorea affyrer syvende missil på 12 dage

Nordkorea har skruet op for affyringen af missiler, og de seneste 12 dage har det lukkede land således sendt syv missiler afsted.

Affyringerne eskalerede tirsdag, hvor Nordkorea affyrede et ballistisk missil, der fløj over Japan.

Som svar affyrede det sydkoreanske og amerikanske militær i fællesskab fire jord til jord-missiler fra Sydkoreas østkyst.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har "kæmpe medfølelse" med de danskere, der befinder sig på hospitalernes ventelister, som han kalder "et landsdækkende fænomen".

I kølvandet på TV 2s historie om 82-årige Edel Svendsen og hendes datter, Susanne Christensen, der i otte måneder ventede på en Alzheimer-diagnose, lover ministeren nu, at ventelisterne skal gøres kortere.

- Alt, hvad der skal til økonomisk set for at barbere de her ventelister ned, betaler vi fra fælleskassen, siger han til TV 2.

Ifølge ministeren skal ventetiderne tilbage på det niveau, som det lå på inden coronavirussen ramte og sendte det danske sundhedsvæsen i alarmberedskab, der var tæt på de fire ugers garanti.

- Og det skal ske i år, siger Magnus Heunicke, der understreger, at behandlings- og udredningsgarantien på 30 dage er sat, for at sikre, at både patienter og pårørende kan få behandling, en plan og aflastning.

Men opgaven med at få målsætningen til at blive til virkelighed ligger hos regionerne, lyder det.

- Det er vores regioners klare opgave at sikre, at det her bliver løst. Vi har leveret de midler, der skal til, for at få medarbejdere nok til det, og det er præcis det, der skal til, hvis der skal rettes op, siger han.

Susanne Christensen har mistet sin mor to gange

Da Edel Svendsen i juni fik sin Alzheimer-diagnose, otte måneder efter sin første samtale hos lægen, fik hun udskrevet medicin mod sygdommen. Men hendes Alzheimer var så fremskreden, at effekten var meget begrænset.

I dag er Edel Svendsen så dårlig, at mange hverdagsting er blevet umulige for hende. Hun glemmer, hvor hendes nøgler er. Hun er i tvivl, om hun er sulten eller mæt, så hun glemmer at spise. Og hun har glemt, hvordan hendes mand døde for fem år siden.

- Det har været forfærdeligt hårdt og ekstremt skræmmende at se, hvordan hun blev dårligere og dårligere, og hvor stærkt det er gået. Hun er her jo stadig i en skal, men det er jo ikke den mor, jeg har kunnet søge råd hos, regne med og kendte. Hende har jeg mistet, siger Susanne Christensen.

Hun sidder tilbage og ved, at hun kommer til at miste sin mor to gange i livet. Oveni i det har hun følelsen af, at hun kunne have haft sin mor længere, hvis ventetiden havde været kortere.

- Jeg stiller mig frem for at hjælpe andre. Det er derfor, jeg prøver at råbe op, siger Susanne Christensen.

Valgets vigtigste tema

Samtlige regioner overskrider udredningsgarantien på demens, og længst ventetid er der i Region Midtjylland, hvor den længste ventetid på demensudredning er 65 uger - altså 61 uger længere end garantien.

Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen, peger på en altoverskyggende årsag til ventetiden på demensområdet.

- Der mangler speciallæger i neurologi. Og der er ingen tvivl om, at personalemanglen udfordrer os i forhold til behandlingsgarantien. Vi kan slet ikke leve op til det, siger hun.

Danske Regioner fremlagde 14. september en samlet plan med indsatser for at forkorte ventelisterne. I den forbindelse sagde Danske Regioners formand Anders Kühnau, at der var "brug for at sætte alle sejl til for at forkorte ventelisterne."

- Lige nu og her er den centrale udfordring, at vi mangler arbejdskraft, og det går i sidste ende ud over de patienter, som venter på behandlinger, der er vigtige for deres livskvalitet. Det skal vi ikke acceptere. Vores plan afspejler mange af de ting, som regionerne er i fuld gang med allerede, men også de områder, hvor vi har brug for at forstærke indsatsen, lød det fra Anders Kühnau.

En ting er afgørende for at få bugt med ventelisterne

TV 2 har på valgkampens anden dag sat fokus på det tema, der er allervigtigst for de danske vælgere: Sundhedsvæsenet.

De lange ventelister er opstået som følge af en cocktail af forskellige omstændigheder: Vi bliver ældre, coronapandemien har presset sundhedsvæsenet, sygeplejerskerne har strejket, og så er der mangel på personale, der kan behandle køen af patienter.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), er en løsning på personalemanglen helt afgørende for at dirke op for mange af sundhedsvæsnets problemer.

- Hvis ikke der manglede personale, havde vi ikke ventelister, der ville være mere tid til patienterne, og vi kunne sikre bedre forhold for de ansatte og få mindre stresset personale, siger han til TV 2.

At Magnus Heunicke kalder ventelisteproblematikken for "et landsdækkende fænomen" bliver understøttet af en rundringning til flere sygehuse samt et træk fra databasen eSundhed, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2. På enkelte afdelinger er der flere års ventetid på behandling.

Du kan selv søge i listen herunder og se, hvor lang ventetiderne for tusindvis af behandlinger:

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Danske Regioner.

Kræftbehandling i en trailer tæt på patienternes hjem kan blive en del af fremtidens behandling.

Derfor har Regionshospitalet Gødstrup i denne uge opsat en trailer, som kan bruges til mobil kræftbehandling udenfor regionshospitalet.

- Sundhedsvæsnet er ved at slå en kolbøtte og finde nogle nye veje at gå, ikke mindst fordi vi er meget presset på patientflowet. Vi skal prøve at se, om vi kan holde patienterne ude af sygehuset og hjælpe dem på en god og kvalificeret måde derhjemme, forklarer cheflæge på kræftafdelingen i Gødstrup Hanne Linnet.

Ideen er, at nogle dele af behandlingen for en kræftpatient kan foregå fra en trailer forskellige steder tættere på patienter, som bor i de ydrekommuner i hospitalets optageområde.

- Og det kunne jo være forskellige former for behandlinger. blodtransfusion, væske eller hvad som helst. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for hvad det kan bruges til, siger cheflæge Hanne Linnet.

Belastende transporttid

Helle Dyrvig fra Herborg ved Videbæk ville have nydt godt af traileren under sit kræftforløb, fortæller hun.

Hun er inviteret med til de workshops, som skal foregå i traileren ved Gødstrup i løbet af ugen.

- Jeg tænker, det er en super ide. Det giver ro på i hverdagen. Du skal ikke tænke på en lang transport, behøver ikke have en med hver gang, fordi det er tæt på og i trygge omgivelser. Det er et super godt initiativ.

Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det

Bent Dyrvig, bestyrelsesmedlem, Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland

Da hun selv var i behandling for brystkræft måtte hun ofte tage turen fra hjemmet i Herborg til Viborg.

- Det var næsten 80 kilometer frem og tilbage hver anden dag. Det er jo lang tid at bruge, jeg brugte en halv dag hver gang. Og det fyldte meget. Jeg skulle hver gang have en til at køre mig derhen, fordi jeg rent psykisk ikke kunne tage sådan en tur alene. Så min mand eller én af mine børn skulle tage fri og tage med mig, fortæller Helle Dyrvig.

Flemming Poulsen er også med til workshoppen ved Gødstrup, som skal være med til at udforme ideen om mobil kræftbehandling.

Han er fortsat i et opfølgningsforløb, og den behandling vil han rigtig gerne kunne få i Struer fremfor at køre efter den.

- Så er det noget, man lige kan overskue, og klare i en håndevending, og så alligevel få en god dag ud af det, selvom man skal til behandling. Der er nok, der presser en, når man er i et behandlingsforløb. Det kan jeg godt skrive under på, siger han.

Mindre behandlingssted giver ro

I Helle Dyrvigs behandlingsforløb skulle hun ofte til enten Viborg eller Herning. Men ofte tog efterbehandlingen ikke mere end nogle minutter, så den kunne sagtens foregå et andet sted, mener hun.

I slutningen af sit forløb oplevede hun at få behandling på en satellit-klinik i Ringkøbing. Og det var en meget positiv oplevelse, fortæller hun.

- Da behandlingen blev flyttet til Ringkøbing, var der mere ro på. I Herning fik jeg en nål i armen og måtte så ellers passe mig selv indtil alamarne fortalte, at det var rendt igennem, Det nære, det tætte, hvor vi ikke er så mange, det gør bare en kæmpe forskel.

Ikke uden udfordringer

I ugens løb har Regionshospitalet i Gødstrup inviteret repræsentanter fra kommuner, region, Kræftens Bekæmpelse og Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland til workshop i traileren for at samle input til ideen om mobilt kræftbehandling.

Derfor er Bent Dyrvig, som er bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland, også på besøg i traileren, og han er umiddelbart positiv overfor ideen.

Men der kan også være udfordringer ved at flytte behandlingen væk fra sygehuset, mener han.

- Vi vil i hvert fald sikre os, at der ikke bliver gået på kompromis med fagligheden. Det skal vi være helt sikker på. Vi skal være på patientens side til enhver tid. Det er så vigtigt. Vi skal være helt sikker på, at man bruger den rigtige ekspertise på de rigtige steder, siger Bent Dyrvig fra Kræftens Bekæmpelse.

Og selvom det for mange patienter vil være en stor fordel at få efterbehandlinger og kontroller tæt på hjemmet, så er det ikke nødvendigvis en løsning for alle, påpeger han:

- Rigtig mange vil have glæde af det. Men jeg tror ikke, man skal presse nogen ind i det. Det er vigtigt, at det er et åbent tilbud til dem, som ønsker det, og vil være med til det. Så kan det være til gavn for rigtig mange.

Hospitaler og sundhed. Økonomi. Miljø og klima.

Det er de tre emner, som er vigtigst for danskerne, når de skal sætte kryds til folketingsvalget 1. november.

Det viser en måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Her har 28 procent af respondenterne svaret hospitaler og sundhed, 24 procent har svaret økonomi, og 23 procent har svaret miljø og klima. Hver respondent har fået lov at vælge de to emner, de mener, der er vigtigst.

Dermed er der sket noget med danskernes prioriteter siden sidste måling, som blev foretaget i juli.

Her var hospitaler og sundhed også nummer et, men miljø og klima var nummer to, mens økonomi var nummer tre.

Derudover pegede 12 procent på udenrigs- og forsvarspolitik som et af de to vigtigste emner for dem. Det tal er 19 procent i den seneste måling.

Kriserne rykker tæt på

At økonomi fylder mere for danskerne end for et par måneder siden, overrasker ikke TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Siden har inflationen nemlig for alvor fået greb i Danmark.

- Lige nu oplever vi alle sammen, at regningerne stiger på især el, varme og fødevarer, og der er mange familier, som virkelig skal vende hver en krone for at få budgettet til at gå op, siger han.

Heller ikke den øgede interesse for udenrigspolitik overrasker ham. Det skyldes blandt andet det nylige angreb på Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

- For kort tid siden så vi, at dansk infrastruktur også pludselig blev et mål. Derfor rykker det her spørgsmål naturligt meget tæt på. Tilsammen viser krigen i Ukraine og de øgede spændinger i Østersøen, at vi er meget sårbare.

Præger valgkampen

Det er ikke usædvanligt, at sundhed og økonomi fylder meget under et folketingsvalg, men denne gang vil politikerne formentlig have endnu mere fokus på de to emner, vurderer Jesper Vestergren.

Det blev bekræftet under onsdagens partilederdebat, som var den første efter valgudskrivelsen.

Her blev det blandt andet diskuteret, om sygeplejersker og sosu-medarbejdere skal have mere i løn.

Det mente 11 ud af 14 partiledere. De var dog langt fra enige om, hvordan det skal opnås.

Alle de røde partier ser gerne, at der decideret sættes flere lønningskroner af til de offentligt ansatte, mens flere af de blå partier, herunder Liberal Alliance, mener, at mere i løn skal opnås ved at lette skatten på arbejde.

Flygtningepolitik er stadig vigtig

Partilederne diskuterede også flygtningepolitik under debatten – et emne, der fortsat er vigtigt for danskerne.

I Megafon-målingen indtager flygtninge og indvandrere en femteplads. 11 procent af respondenterne har svaret, at det er et af de to vigtigste temaer for dem, når de skal sætte deres kryds.

Flygtningepolitik har tidligere været med til at afgøre valg, og selvom det måske ikke er helt så betændt et emne længere, vil det stadig komme til at fylde i valgkampen, vurderer Jesper Vestergren.

Tusindvis af fynske borgere risikerer at skulle rejse langt for at få efterårets covid-19- og influenza-vaccination.

Distributionen af vaccinerne sejler.

Det oplever de praktiserende læger, som sammen med Fyns to vaccinationscentre står for indsatsen.

- Det har været et kæmpe kaos. I min egen klinik har jeg oplevet, at vi har bestilt vacciner, som aldrig er kommet. Og ingen ved, hvor de er, siger Morten Svenning Nielsen, der er formand for de praktiserende læger i Odense.

Konsekvensen er ifølge Morten Svenning Nielsen, at en række fynboer må ud på en længere køretur for at få den vigtige vaccination.

- Hvis ens læge ikke har fået vacciner nok, er man nødt til at få sin vaccination på et af Fyns to vaccinationscentre – i henholdsvis Odense og Svendborg. Det er en lang og unødvendig rejse, når de lokale lægehuse sagtens kunne have klaret opgaven, hvis de havde modtaget vaccinerne, siger Morten Svenning Nielsen og tilføjer:

- Jeg synes, det er virkelig dårlig organisering af en samfundskritisk funktion. I værste fald risikerer vi, at lægehusene må kassere vacciner, fordi de ikke kan nå at få dem brugt, siger Morten Svenning Nielsen.

- Vi har slet ikke fået nogen

Flere læger fortæller samme historie som Morten Svenning Nielsen. Det fremgår af debattråden i et lukket lægeforum, som TV 2 Fyn har fået adgang til.

- I går stod der pludselig et bud med ekstra influenza- og covidvacciner, selvom vi allerede havde fået, skriver en læge i debattråden.

En anden skriver:

- Vi har også modtaget 950 flere influenzavacciner mere end de 600, vi bestilte. Og cirka det dobbelte af vores bestilling på covid. Det er ægte kaos!!!

Andre læger har slet ikke fået:

- Vi har ikke fået influenzavacciner overhovedet. Vi har kvittering på det bestilte – men regionen kan ikke finde den.

Sundhedsformand:

Mette With Hagensen, der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, erkender, at der er sket fejl.

- Vi har brug for at finde ud af, hvad der er op og ned i det her. Der er helt åbenlyst gået noget galt i distributionen, siger Mette With Hagensen (S).

Vaccineindsatsen er delt op imellem de praktiserende læger på den ene side og vaccinationscentrene på den anden. Der er to vaccinationscentre på Fyn. Ét i Svendborg og ét i Odense.

Men rammer de her leveringsproblemer til de praktiserende læger ikke netop de svageste borgere, som ikke lige har mulighed for lige at tage til Odense eller Svendborg efter en vaccine?

- Jo, lige præcis. Vi tog de praktiserende læger med i vaccineudrulningen for at sikre nærheden til patienterne, så netop de svageste borgere ikke behøvede at rejse langt for at få deres vaccine, siger Mette With Hagensen.

Så hvad gør du nu?

- Jeg tager fat i forvaltningen, så vi kan få løst det her.

Koncerndirektør: Der er sket fejl

I regionens forvaltning er det Kurt Espersen, koncerndirektør for Sundhed, der har det endelige ansvar.

- Der er nogle udfordringer, som vi er ved at hitte ud af. Nogle læger har fået for mange vacciner. Andre har fået for få. Det er os, der står med ansvaret. Nu prøver vi at se, om det er bestillingssystemet, der har fejlet, eller om det er Statens Serum Institut, der står for at levere vaccinerne, der har fejlet, siger Kurt Espersen.

Hvornår får I så styr på logistikken?

- Vi arbejder, så blodet springer ud af fingrene for at løse det her.

Udrulningen af det fjerde covid-stik begyndte efter sommerferien. De første, der fik vaccinen, var ældre over 85 år. Nu gælder tilbuddet alle over 50.