De Radikale vil genforhandle klimaloven og have et nyt mål med i den.

Det siger partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, og næstformand, Martin Lidegaard, til Politiken.

Det nye mål, som De Radikale vil have med i en genforhandlet klimalov, er, at Danmarks globale klimaaftryk i 2030 skal være reduceret med 60 procent.

Partiet mener derudover, at den eksisterende målsætning om at reducere Danmarks CO2-aftryk med 70 procent i 2030 skal skrues op til 80 procent, og at Danmark skal være klimaneutralt i 2040 i stedet for i 2050.

Danskeres indkøb skal ændres

Hvis man skal nå målet om at reducere det globale klimaaftryk, vil det kræve, at alle danskeres indkøb ændres, fordi det globale klimaaftryk hænger sammen med danskernes forbrug af importerede varer.

De Radikale har ikke en konkret plan klar til, hvordan det skal lykkes, men peger på, at det skal være dyrere at købe varer, der er dårlige for klimaet.

- Vi har ikke en færdig model, men et bud kunne være, at man sænker den generelle moms med fem procent, og så øger man punktafgifterne, alt efter hvor stor CO2-udledningen på en vare er, siger Martin Lidegaard til Politiken.

Socialt skævt

Der findes på nuværende tidspunkt ikke data, der ville gøre det muligt at fastlægge en afgift på fødevarevarer, og De Radikale medgiver, at det er en svær opgave at lave den data.

Forslaget om, at nogle fødevarer skal være dyrere at købe i supermarkedet, er blevet stillet før.

Det er dog ifølge Politiken blevet afvist af SF og Enhedslisten, fordi de mener, at det vil ramme socialt skævt.

Det er dog ikke en bekymring hos De Radikale, der dog indrømmer, at rige mennesker vil have bedre råd til at købe de fødevarer, der vil blive dyrere, hvis De Radikales plan bliver til virkelighed.

De Radikales krav til en ny klimalov er afgørende, men ikke ultimative, lyder det.

Tusindvis af danske patienter får hvert år operationer i knæ, skulder og ryg for at reducere deres smerter. Men der mangler gode alternativer til operationerne, mener Jan Hartvigsen, der er professor ved Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet.

- I Danmark er vi rigtig dårlige til at tilbyde alternativer til operationer.

Patienter bliver i dag tilbudt og opfordret til træning og fysioterapi i flere måneder, før de bliver anbefalet en operation, men det er ikke godt nok, mener Jan Hartvigsen.

- Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation, siger han.

Træning kan afhjælpe smerterne

Marthin Bundgaard fik i 2019 og 2020 en såkaldt stivgørende rygoperation, som knap 3500 danskere modtager hvert år.

De fleste patienter oplever, ifølge spørgeskemastudier foretaget af Dansk Rygkirurgisk Selskab, en forbedring af deres smerter og livskvalitet efter den operation, men Marthin Bundgaard var en af dem, som operationen ikke hjalp.

- Efter denne her operation så havde jeg bare endnu flere smerter, siger han.

Marthin Bundgaard forsøgte sig, efter samråd med læger, med fysioterapi og træning, inden han fik den stivgørende rygoperation. Men det var først efter operationen, at han blev henvist til et målrettet behandlingsforløb på Skagen Gigt- og Rygcenter.

Her opholder patienterne sig ofte i tre uger og gennemgår et intensivt forløb med træning og kognitiv terapi. Altså terapi, der hjælper dem med at håndtere og leve med deres smerter.

- De får styr på alle de småting omkring ens person. Jeg føler jo lidt, at jeg har fået livet tilbage, fortæller Marthin Bundgaard om hans oplevelse af forløbet på centret i Skagen.

I Danmark er vi rigtig dårlige til at tilbyde alternativer til operationer

Jan Hartvigsen, Professor ved Syddansk Universitet

- Det er især mindsettet, som er enormt vigtigt. Man skal fortælle, at smerter ikke er farligt, at det er sådan, du har det lige nu, og det vil blive bedre. Man må ikke være bange for at være aktiv eller træne, selvom man har ondt, forklarer Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.

Studie viste, at træning og terapi havde samme effekt som operation

For den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox er det ikke overraskende, at sådan et forløb har forbedret Marthin Bundgaards tilstand.

Ryglægen har gennemgået Marthin Bundgaards journal og scanninger, og mener, at hans tilstand ligner de patienter, der deltog i et studie fra 2009. Studiet fokuserede på en specifik patientgruppes effekt af stivgørende rygoperationer.

I studiet blev patienterne inddelt i to grupper, og resultatet viste, at den gruppe, der fik et tre-ugers forløb med træning og terapi, oplevede samme forbedring, som den gruppe, der blev opereret.

- Så bør sundhedsmyndighederne lægge forholdene til rette, så behandlingen med træning og terapi bliver så god som mulig, og begrænse antallet af operationer, siger Jens Ivar Brox.

Overordnet en god operation

Formanden for Dansk Rygkirurgisk Selskab og forskningslektor ved Aarhus Universitet, Mikkel Mylius Rasmussen, mener ikke, at der udføres for mange stivgørende rygoperationer i Danmark.

- Overordnet set er en stivgørende operation en god operation for de patienter, som vi udvælger til det. Blandt andet patienter med kræft i rygsøjlen eller med brud i ryggen, infektioner i ryggen eller skævheder i ryggen.

Mikkel Mylius Rasmussen erkender, at der for flere patientgrupper foregår en diskussion i Danmark om, hvorvidt brugen af den stivgørende rygoperation giver den bedste effekt for patienterne.

Jeg synes, det er en god debat, der er rejst her

Mangus Heunicke, Sundhedsminister Træning og terapi billigere

Skagen Gigt- og Rygcenter er et af de eneste steder i Danmark, der tilbyder den slags intensive forløb med træning og terapi.

- Vi kan se, at den typiske patient inden indlæggelsen oftest har et væsentligt reduceret funktionsniveau. Det, vi kan se i gennemsnit ved udslusning, er, at der er fremgang på alle parametre, og det er der også typisk når vi har en opfølgende måling nogle måneder senere, forklarer Markus Brasholt, som afdelingschef i rygcentret.

En stor del af patienterne på rygcentret kommer først derop efter de har fået en operation, og der er omkring et års ventetid.

Ifølge professor Jan Hartvigsen er der for få tilbud i Danmark, hvor smertepatienter kan få et videnskabeligt baseret alternativ til en operation.

- Det er virkelig et område, hvor vi har behov for at gøre meget mere arbejde, og hvor vi skal gøre det lettere for praktiserende læger at henvise til alternativer til operationer, hvor alternativet er ligeså godt eller bedre, siger han.

God debat

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener, det er vigtigt at diskutere operationers effekt, og om flere af sundhedsvæsenets ressourcer skal bruges på træning og smertehåndterings-terapi.

- Jeg synes, det er en god debat, der er rejst her. Der er ingen tvivl om, at det er redskaber, som skal være der, og om de skal længere frem i kassen, det må vores lægefaglige selskaber og Sundhedsstyrelsen vurdere.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener, at der god grund til at overveje om sundhedsvæsenets tilgang til smertepatienter er den rigtige.

- Kan det være, at vi skulle sende nogle flere patienter over i træningssystemet? Skal vi være lidt mere tålmodige i forhold til smerter, inden vi går til kirurg?

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis-Bach, mener også, at der skal tages en drøftelse om tilgangen til træning og terapi.

- Vi vil jo altid gerne gøre det, der giver mest værdi for patienterne, så jeg synes, det er en god diskussion at tage.

Skulle Marthin Bundgaard vælge i dag, så er han ikke i tvivl om, at han ville foretrække et intensivt forløb med træning og terapi, som det i Skagen, før en operation.

- Det er jo fantastisk et eller andet sted, at man kan flytte sig meget på 3 uger. Det har givet mere livskvalitet.

For to år siden forlod fire partimedlemmer Alternativet for at stifte Frie Grønne.

Men nu træder medstifteren Uffe Elbæk ud af partiet for at vende tilbage til Alternativet – et parti, som han stiftede tilbage i 2013.

Der er bare en ideologisk forskel, som er blevet tydeligere og tydeligere

Sikandar Siddique, politisk leder hos Frie Grønne

Og selvom timingen er uheldig, kommer det ikke som en overraskelse for Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique:

- Vi havde set det komme og håbede på, at han ville vente med at forlade partiet til efter et valg. For det vil skabe noget støj, siger han til TV 2.

Ideologiske uenigheder

Ifølge Sikandar Siddique bunder Uffe Elbæks beslutning i, at der har været ideologiske uenigheder mellem medstifteren og partiet.

Mens Uffe Elbæk er til den kompromis- og midtsøgende side, tilhører Frie Grønne den yderste venstrefløj, lyder det fra den politiske leder.

- Derfor har der igennem en længere periode været uoverensstemmelser i forhold til, hvor vi skulle ligge, siger han og understreger, at Uffe Elbæks valg var truffet selvstændigt.

Du siger, at I går ind for en kompromisløs linje. Har I alligevel været for kompromisløse, når der ikke er plads til en medstifter?

- Uffe Elbæk udspringer af de radikale, og der er bare en ideologisk forskel, som er blevet tydeligere og tydeligere i takt med, at tiden er gået, svarer Sikandar Siddique.

Nægter at fusionere

Tidligere på måneden opfordrede Uffe Elbæk i et interview med Information til, at Frie Grønne slår sig sammen med Alternativet og Grøn Alliance, som er en fusion mellem de grønne partier Veganerpartiet og De Grønne.

Men opfordringen blev afvist af Frie Grønne.

Som sådan betyder det ikke noget for Frie Grønne

Sikandar Siddique, politisk leder hos Frie Grønne

Over for TV 2 understreger Sikandar Siddique, at han ikke er skuffet over de uenigheder, han har haft med Uffe Elbæk. Men hvis nogen skal slå sig sammen, bør det være under Frie Grønnes faner, lyder det.

- Frie Grønne har aldrig nogensinde sagt nej til et samarbejde.

Vil ikke betyde noget for Frie Grønne

I 2020 meddelte Uffe Elbæk, at han ikke vil genopstille ved næste folketingsvalg, og det er endnu en årsag til, at beslutningen om at forlade partiet ikke kommer bag på Sikandar Siddique.

- Uffe Elbæk har praktisk talt været på vej ud af politik fra den dag, vi stiftede partiet Frie Grønne, og i foråret gav han sine ordførerskaber tilbage, fortæller han.

Den politiske leder tilføjer, at Uffe Elbæks exit ikke vil have en omfattende betydning for partiet:

- Uffe Elbæk har længe hverken været en del af vores ledelse eller organisation, så som sådan betyder det ikke noget for Frie Grønne, lyder det fra Sikandar Siddique.

Alligevel mener han, at hans tidligere partifælles beslutning i sidste ende er god for både Uffe Elbæk og for Frie Grønne.

Omkring 16.500 borgere har modtaget et brev fra Statens Serum Institut (SSI) med vaccineinvitationer, som er fejlbehæftede.

Det oplyser seruminstituttet, som også har udsendt en pressemeddelelse.

Fejlen består i, at der i emnefeltet har stået forkerte oplysninger om, hvilken vaccination de ville få tilbudt.

Men informationerne i selve brevet, som i de fleste tilfælde er landet i en virtuel indbakke, skulle være korrekte, oplyser SSI.

Der er desuden nye breve på vej.

Forkerte oplysninger

Det drejer sig om omkring 16.000 indbydelser til forældre om influenzavaccination af deres børn.

Og 500 indbydelser til borgere over 85 år med tilbud om vaccination mod coronavirus, influenza og Pneumokokker.

I invitationerne til forældrene står der i emnefeltet, at de er blevet indbudt til revaccination mod coronavirus, selvom invitationen kun går på vaccination mod influenza.

De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret

Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

I invitationerne til nogle borgere over 85 er de blevet indbudt til en vaccination mod pneumokokker, som de ikke skulle have fået et tilbud om.

Den fjerde vaccinationsrunde mod coronavirus – den såkaldte boostervaccination – startede torsdag. Her blev de første plejehjemsbeboere og borgere over 85 år tilbudt et boosterstik.

Fra den første oktober følger tilbuddet til den del af befolkningen, der har rundet 50 år.

For alle aldre er det vigtigt at booke tid, understregede vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst onsdag. Også selvom smitten er lav på nuværende tidspunkt.

- De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret, og før det sker, er det vigtigt at være på forkant. På den måde kan vi forebygge, at alt for mange bliver smittet, sagde hun.

Også en del personer under 50 år er berettiget til et ekstra vaccinestik. Nemlig dem, der på grund af eksempelvis deres arbejde eller sygdom anbefales at få det.

De får dog ingen indbydelse automatisk, men skal selv bestille tid.

En farlig hjælp, der fodrer hunden med dens egen hale.

Sådan beskriver paraplyorganisationen FødevareDanmark regeringens nye forslag om en låneordning til at afbøde de høje energipriser.

I en pressemeddelelse advarer organisationen virksomheder mod at benytte sig af regeringens hjælpepakke.

- De nuværende energipriser er livstruende for mange små og mellemstore fødevarevirksomheder, men det vil det også være at benytte sig af den hjælpepakke, som regeringen har lagt op til, lyder det.

Torsten Buhl, der er direktør i FødevareDanmark, fortæller til TV 2, at hjælpepakken er "farlig", fordi den fører virksomheder ud i gæld.

- Man bliver altid meget sårbar, når man stifter gæld. Og vi skal huske på, at det kun er virksomheder, der i forvejen er sårbare, der ville benytte sig af denne hjælp. Så det er jo bare en forøgelse af en i forvejen sårbar situation, siger han.

Kan ikke spare på strømmen

Ligesom resten af Danmark er fødevarebranchen hårdt ramt af de tårnhøje energipriser.

Et eksempel på dette fandt sted torsdag, hvor Danish Crown meddelte, at de fyrer 350 personer på deres slagterier på grund af rekordhøje omkostninger til foder og energi, som nu får mange landmænd til enten at skrue ned for produktionen eller lukke.

Ifølge Torsten Buhl er fødevarebranchen da også ekstra udsat for de høje energipriser.

Fødevarevirksomheder er nemlig meget energitunge, fortæller han.

Tilbuddet kan opfattes som et valg mellem pest og kolera

Torsten Buhl, direktør i FødevareDanmark

Det skyldes, at de ofte er underlagt særlige krav om temperaturer, både i diskene i butikkerne, i køle- og frostrum og under transport. Dertil kommer også et betydeligt forbrug af energi og brændstof hos de virksomheder, som lever af at levere fødevarer til eksempelvis butikker og restauranter, eller som transporterer levende dyr.

- Regeringen opfordrer til at spare på strømmen, men det kan vores virksomheder ikke, siger Torsten Buhl.

Netop derfor mener FødevareDanmark, at regeringen burde give disse virksomheder en ekstra håndsrækning.

Regeringen "må komme med nogle penge"

Ifølge Torsten Buhl har politikerne et særligt ansvar over for fødevarebranchen, fordi det er deres lovgivning, der er skyld i de høje energipriser.

- Når staten stiller krav til for eksempel temperaturer, så bør staten også vedgå sig et ansvar for, at disse regninger kan betales, siger han.

Derfor kan Torsten Buhl ikke se andre løsninger, end at regeringen "må komme med nogle penge".

Lige nu foreslår regeringen kun muligheden for at låne penge, og her er det vigtigt at huske på, at pengene derfor skal betales tilbage igen på et senere tidspunkt, påminder Torsten Buhl.

Han drager paralleller tilbage til coronanedlukningerne, hvor virksomheder fik muligheden for at udskyde betalingen af moms. Men da det kom til at tilbagebetale den, var der mange virksomheder, der var nødt til at kaste håndklædet i ringen og dreje nøglen om.

Torsten Buhl frygter det præcis samme resultat i denne situation.

- Tilbuddet kan opfattes som et valg mellem pest og kolera, konstaterer han.

Frygter ikke at skubbe til inflationen

Torsten Buhl håber, at politikerne inden alt for længe kommer med en mere brugbar løsning på "den meget alvorlige situation", som virksomhederne står i.

Han understreger igen, at den bedste løsning er at tilføre penge til branchen.

Der er jo stor bekymring for, hvad det vil betyde for inflationen at skyde penge i samfundet. Frygter I ikke, at det vil påvirke inflationen, hvis politikerne tilføre penge fødevarebranchen?

- Jeg har fuld forståelse for regeringens bekymring for inflationen. Men jeg tror ikke, at en tilførsel af penge til fødevarevirksomhederne vil rokke meget ved inflationen, fordi der er tale om et forholdsvist begrænset segment, siger han og tilføjer:

- Når staten stiller alle disse krav, må den også påtage sig et ansvar for, at det er muligt at efterleve dem. Det gør den ikke ved at tilbyde livstruende lån.

Folketingets partier forhandlede torsdag aften om en hjælp til danskernes energiregninger. Her drøftede de blandt andet regeringens forslag om at lade borgerne afdrage på deres energiregninger over en årrække.

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) var en mulig håndsrækning til de erhvervsdrivende også på dagsordenen.

Velkommen til overblikket på en dag, hvor især sundhedssektoren har sat sit præg på nyhedsstrømmen.

Energikrisen fylder dog forsat meget hos danskerne, og trods dæmpet belysning og andre sparetiltag er Danmarks ældste fungerende købmand, Min Købmand i Snekkersten, tæt på at dreje nøglen om.

Niels Erik Hansen overtog den over 170 år gamle købmandsforretning for 52 år siden, og han har aldrig betalt en højere elregning end sidste måned, hvor regningen lød på 94.000 kroner.

Vi begynder dog et andet sted, for det er igen sæson for coronavacciner i Danmark.

Efterårets vaccineprogram er i gang

En ny og opdateret boostervaccine, der er tilpasset Omikron-varianten, er klar til brug og bliver for alvor rullet ud fra torsdag.

Plejehjemsbeboere og alle, der er fyldt 85 år, står først i køen. De kan få en boostervaccination fra 15. september. Fra 1. oktober kan alle over 50 år få deres boostervaccine. Personer under 50 år, der har øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, får også tilbuddet.

Sundhedsmyndighederne forventer, at mange bliver smittet med coronavirus i løbet af efteråret og vinteren. For mange er det længe siden, at de sidst blev vaccineret, og effekten af vaccinerne aftager over tid.

Putin mødes med den kinesiske præsident under topmøde i Usbekistan

For første gang siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar mødtes den russiske præsident, Vladimir Putin, torsdag ansigt til ansigt med den kinesiske præsident, Xi Jinping, til et topmøde i Usbekistan, der varer frem til fredag.

Mødet bliver holdt af organisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO), der er et samarbejde mellem flere lande i regionen om at bekæmpe terror og islamisme. Mødet skal blandt andet handle om situationen i Afghanistan. Russiske regeringskilder fortæller, at mødet også skal bruges til at diskutere krigen i Ukraine.

Ifølge TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup, holder Vesten et skarpt øje med, hvad der foregår på mødet, fordi der spekuleres i, om SCO er ved at udvikle sig til et regulært modtræk til NATO.

Rapport fastslår, at håndteringen af corona har kostet millioner af liv

Håndteringen af coronapandemien har været for langsom, for dårlig og ikke solidarisk nok. Det slår over 200 forskere og eksperter fast i en rapport fra Lancet Covid-19-Kommissionen. Kommissionen har fulgt pandemien og håndteringen af den tæt siden juli 2020.

Eksperterne kritiserer i særdeleshed det manglende internationale samarbejde, som de har konstateret under pandemien. Kritikken går også på, at både regeringer og WHO var for langsomme til at erklære virussen som en sundhedskrise og til at koordinere tiltag som masker, teststrategier og dataindsamling.

Fejlene har ifølge rapporten "resulteret i millioner af undgåelige dødsfald".

Smitte med abekoppevirus falder

Antallet af nye smittetilfælde med abekopper er på verdensplan faldende. Det fremgår af data fra blandt andet WHO. I uge 35 – der er de seneste tal – er antallet af nye tilfælde faldet med 25,5 procent i forhold til uge 34.

Også i Danmark er det daglige antal af nye smittetilfælde faldende. Ifølge den seneste status fra Statens Serum Institut (SSI) er der lige nu i alt 183 bekræftede tilfælde i Danmark.

Det er en glædelig men overraskende nyhed, fortæller Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet. Han peger på, at vaccinationer og en ændret adfærd med færre seksuelle partnere har spillet en rolle i at dæmpe smittespredningen.

Tobaksindustrien skal betale for oprydning af cigaretskod

Flere millioner cigaretskod ender hvert år på gaden, stranden eller i skoven. De forsvinder ikke, før de bliver ryddet op og smidt ud. Og det skal tobaksindustrien fremover til at betale for, fortæller Miljøministeriet.

Fra 5. januar næste år træder det såkaldte oprydningsansvar i kraft i alle EU-lande. Det betyder, at tobaksproducenterne i Danmark hvert år skal betale 32 millioner kroner for oprydningsarbejdet.

Ansvaret for oprydning af skod er ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne "helt fint", da man gerne vil tage sin del af ansvaret. Det siger Tine Marie Daell, der er direktør for Tobaksproducenterne.

Langt størstedelen af én særlig rygoperation bliver lavet på Fyn og i Jylland. Der er tale om operationen kaldet vertebroplastik, hvor man sprøjter knoglecement ind i ryghvirvler hos patienter, der lider af knogleskørhed. Formålet med operationen er at reducere deres smerter.

94 procent bliver foretaget i det jyske eller fynske, mens bare seks procent af operationerne bliver lavet på Sjælland.

Jeg synes, det er en uholdbar situation

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Det er tegn på, at der mangler styring på området, mener Jan Hartvigsen, som er professor og forsker på Syddansk Universitet.

- Det er en vanvittig stor forskel. Det tyder på, at der er mangel på forskning, og at kirurgerne er fagligt uenige. Enten er der nogen, der opererer for lidt, eller også er der nogen, som opererer for meget, udtaler han.

Det er en "skidegod behandling"

Ét af de hospitaler, som udfører flest vertebroplastik-operationer, er Sygehus Lillebælt i Middelfart. De har fra 2012 til 2021 udført 1141 operationer. Mikkel Østerheden er professor i rygkirurgi på hospitalet, og han mener, at operationen burde være en del af standardplejen for patienter med knogleskørhed.

- Når vi snakker patienter med osteoporotiske frakturer (brud fra knogleskørhed, red.), så er det næsten den af de operationer, vi laver i Middelfart, der tilfører patienterne mest værdi, siger Mikkel Østerheden.

Da han tiltrådte som rygprofessor på Sygehus Lillebælt i 2021, holdt han et tiltrædelsesseminar, hvor han forklarede, at han godt nok ikke kan løfte evidensbyrden i forhold til effekten.

- Jeg synes stadig, at vertebroplastik er en skidegod behandling, men jeg er godt klar over, at der findes studier, der sætter spørgsmålstegn ved effekten, sagde han.

Operation X har vist udtalelserne fra tiltrædelsesseminaret til Karsten Juhl Jørgensen, der er professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som har til formål at samle og analysere sundhedsforskning.

- Det er jo lidt forstemmende at høre kollegaer sætte egen holdning over evidens. Vi skulle jo gerne være en videnskabelig funderet profession, siger han.

Der findes videnskabelige studier, som har testet effekten af vertebroplastik for netop de patienter, Mikkel Østerheden udtaler sig om, pointerer Karsten Juhl Jørgensen.

- Hvis vi ser overordnet på den her behandling, så er det ikke en behandling, man skal tilbyde til patienter med kroniske smerter i ryggen som følge af brud på rygsøjlen fra knogleskørhed, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Operation X ville gerne spørge Mikkel Østerheden, hvorfor han mener, at behandlingen bør være en del af standardplejen, når der er studier, som viser, at operationen har en tvivlsom effekt. Men Mikkel Østerheden har ikke ønsket at stille op til interview med Operation X. I stedet skriver han i en mail, at man på Sygehus Lillebælt har gode erfaringer med operationen.

- Vertebroplastik er en kontroversiel behandling, hvor vi har svært ved at løfte den traditionelle evidensbyrde. Samtidigt er vores erfaringer med behandlingen gode. Evidens for en behandling er ikke bare sort/hvid – der er mange gråtoner, skriver han.

Det kan være forvirrende for patienterne

Mikkel Mylius Rasmussen, kirurg og formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab, mener, at de store regionale forskelle kan skyldes, at studierne på området har nogle svagheder, som gør det svært at konkludere, om operationen har effekt.

- Når man ikke har tal og undersøgelser, der stærkt underbygger behandlingen, kan der jo være forskellige holdninger til det. De holdninger vil komme til udtryk ved, at de enkelte sygehuse eller afdelinger vælger lidt forskelligt i forhold til, om man tilbyder behandlingen eller ej, siger han.

De store forskelle i brugen af vertebroplastik tyder altså på, at det i høj grad afhænger af ens postnummer, om man bliver tilbudt operationen.

- Det er jo selvfølgelig ikke det mest hensigtsmæssige, og jeg kan udmærket se, at det for patienterne kan være lidt forvirrende, svarer Mikkel Mylius Rasmussen.

Han vil gerne understrege, at vertebroplastik kun er en behandling, man tilbyder patienter, når der ikke er andre behandlingsmuligheder tilbage.

Det bør ikke være et postnummerlotteri

Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark mener, at det er et problem, at vi ikke har ensartet behandling i hele landet. For det skal ikke være sådan, at nogle behandlinger bliver tilbudt et sted i landet og ikke et andet.

- Der skal være en form for central styring af, hvad der bliver tilbudt. Og den styring skal jo hvile på videnskab – den skal være så uvildig som muligt, uddyber han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet mener, at den lægefaglig uenighed er en uholdbar situation.

- Det bør ikke være sådan et postnummerlotteri. Hvis der er sundhedsmæssig evidens for at bruge en operation, så bør den evidens jo gælde uanset, hvor man bor i landet. Derfor vil jeg bede Sundhedsstyrelsen se på den her behandlingsform og vurdere, hvad vi har af evidens og være mere tydelige om hvilken anbefaling, vi har.

Region Nordjylland udfører operation tre gange så ofte

Det er ikke kun, når man ser på vertebroplastik, at der er regionale udsving. Ved stivgørende rygoperationer, som har til formål at stabilisere ryggen ved hjælp af skruer og titanium stave for at reducere patientens smerter, er der også forskelle i brugen på tværs af regioner.

En stivgørende rygoperation kan blandt andet bruges til patienter, der har forsnævring af rygmarvskanalen, såkaldt spinal stenose, som kan give smerter i ryg og ben. Men kigger man på brugen af operationen de seneste 16 år i hver af regionerne, er der store udsving.

Ifølge Jan Hartvigsen vil der altid være udsving i brugen, men han mener alligevel, at det her er en stor og tilfældig variation.

- Det tyder på, at der selv i den samme region er et element af tilfældighed i, om man bliver tilbudt en stivgørende operation eller ikke. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt over for patienterne, siger han.

I Region Nordjylland foretager de operationen tre gange så ofte for patienter med smerter på grund af rygmarvsforsnævring som Region Hovedstaden målt per 100.000 indbyggere.

- Det er en stor forskel, og det tyder på, at man blandt kirurgerne ikke er enige om, hvornår man skal tilbyde den operation, siger Jan Hartvigsen.

Han uddyber, at der ofte er sådanne forskelle, når der ikke er solid evidens på et område, eller når klinikere ikke følger de anbefalinger og retningslinjer, der er.

- Det giver ikke mening, at man i et lille land som Danmark ikke har ensartede behandlingstilbud.

I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt

Susanne Axelsen, klinisk lektor og formand for Vælg Klogt

Mikkel Mylius Rasmussen fra Dansk Rygkirurgisk Selskab er ikke enig i, at det skyldes uenighed blandt rygkirurgerne om, hvornår man skal tilbyde en operation. Han mener, at det kan forklares med, at der mangler rygkirurger, og derfor flytter behandlingsgarantien og fritvalgsordningen patienterne rundt i landet.

Tror du, det kan have noget at gøre med, at der sidder nogle kirurger et sted i landet, og tilbyder nogle behandlinger, som man ikke tilbyder i andre regioner?

- Nej, det tror jeg ikke. Som jeg er bekendt med det, så tilbyder vi patienterne lige adgang til en stivgørende rygoperation i hele landet, siger Mikkel Mylius Rasmussen.

20 procent unødvendigt

Susanne Axelsen er klinisk lektor på Aarhus Universitet og formand for Vælg Klogt, der er finansieret af Danske Regioner. Organisationens formål er at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer.

- I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt, og der er jo endda noget af det, som kan skade patienten. Patienten kan blive udsat for undersøgelser og operationer, så de får det værre, end de havde det før. Det er svært at få sundhedsvæsnet til at erkende, at det er unødvendigt, siger hun.

TV 2 har spurgt sundhedsministeren Magnus Heunicke, hvad han mener om, at 20 procent af behandlingerne i sundhedsvæsenet kan være unødvendige.

- Det, synes jeg, er et højt tal, og hvis det er rigtigt, så synes jeg, det er alt for højt. Og jeg vil nu bede Sundhedsstyrelsen om at vurdere de her oplysninger og forsøge at sige, hvordan kan vi handle på det, siger han.

Per Larsen, sundhedsordfører fra De konservative, mener, at det er på tide, at der bliver kigget på nogle af retningslinjerne på området.

- Jeg mener simpelthen, at man er nødt til at genbesøge, om vi kan gøre det her bedre. Man skal altid stille sig selv det spørgsmål i sundhedsvæsnet: Findes der nogle andre måder at hjælpe de her mennesker på end ved operation?