Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital (OUH) har udviklet en robot, der skal gøre det nemmere at få gigtpatienter hurtigt udredt.

De har lavet en ultralydsrobot, der kan skanne 11 led på en hånd og håndtere op til fire patienter i timen.

Robotten er netop blevet CE-godkendt og er klar til at blive sat i produktion.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

- Det glæder os, at robotten nu kan tages i brug. En fuldt automatiseret og objektiv undersøgelse for tidlige tegn for gigtbetændelse kan nemlig hjælpe rigtig mange patienter, siger overlæge Søren Andreas Just fra gigtambulatoriet på OUH i pressemeddelelsen. Han er den ene forsker bag projektet.

Vil afhjælpe problemer

Robotten består af en platform og en robotarm. Patienter skal lægge hånden på platformen, og så kan robotarmen med en ultralydskanner tjekke dem for sygdommen ud fra en række fastsatte standarder.

Den vil hjælpe sygehusene meget med de kapacitetsproblemer, der i forvejen er, mener lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital Bjarne Dahler-Eriksen.

- Der er ingen tvivl om, at det gør en forskel for os i sundhedsvæsenet, når vi kan få nye, innovative løsninger som robotten her til at løse dele af vores opgaver, siger han i pressemeddelelsen.

- Især når der er tale om en robot, der ikke kun overtager et manuelt arbejde, men også løser en højt specialiseret opgave, som ellers kræver medarbejdere med stor ekspertise og erfaring, hvilket jo i høj grad er en begrænset ressource.

Henvendelser fra flere lande

Robotten har været tre år undervejs. Den har fået navnet Arthur, et ordspil på den engelske ord for gigt, arthritis.

Den kan ikke blot skanne hænderne for gigt. Robotten analyserer også skanningsbillederne ved hjælp af en kunstig intelligensalgoritme.

Derefter sendes en rapport direkte til lægen og den elektroniske patientjournal.

Forskerne bag skulle have modtaget henvendelser fra flere hospitaler i Danmark, Tyskland og Canada om robotten. Den koster omkring 1,1 million kroner stykket.

Birgitte Warbergs datter, Sofie Stolk-Warberg, gjorde det meget klart, da hun efter to uger på psykiatrisk afdeling fik at vide, at hun skulle hjem på weekend.

Hun var ikke klar til at spise derhjemme og bad personalet, som hun netop havde fået tillid til, om at få lov til at blive.

Men hun blev sendt hjem, og Birgitte Warberg og hendes mand fik ansvaret for, at deres anoreksiramte datter skulle spise.

Som Sofie Stolk-Warberg frygtede, kunne hun ikke spise derhjemme, og mandag kom straffen på hospitalet.

- Da hun kom ind igen, skulle hun indhente alt det, hun ikke havde fået at spise derhjemme i sådan nogle ernæringsdrikke. Så hun lå hele mandagen med mavepine og kvalme, fortæller Birgitte Warberg i ’Go’ aften LIVE’.

Oplevelsen er bare en af mange, der har gjort, at Birgitte Warberg og Sofie Stolk-Warberg har mistet tilliden til systemet, og de er ikke de eneste.

I en ny bog ’At være menneske i et umenneskeligt system’ har Birgitte Warberg samlet beretninger fra en række familier, der har oplevet psykiatrien som et umenneskeligt sted at være menneske.

Behandlede ikke psyken

Sofie Stolk-Warberg var bare 11 år, da hun blev indlagt akut og kom i behandling for sin anoreksi.

Allerede fra start undrede Birgitte Warberg og hendes mand sig over, at behandlingen kun handlede om, at Sofie Stolk-Warberg skulle tage på, og ikke hvorfor hun var stoppet med at spise.

Når man kommer med en datter på 11 år, der vejer under 40 kilo, skal man så ikke gøre alt for at få hende op i vægt, så man kan arbejde med hendes psyke?

- Selvfølgelig skal der mad til og noget vægt på, men hvis det sker på bekostning af psyken, har det ikke nogen varig effekt, lyder det fra Birgitte Warberg.

Birgitte Warberg og hendes mand fik at vide, at der ville blive arbejdet med datterens psyke, når hun havde taget på, men da Sofie Stolk-Warberg kom op i vægt, blev der ifølge Birgitte Warberg sat gang i udskrivelsen i stedet.

Det kommer til at sætte gang i en spiral af genindlæggelser

Birgitte Warberg, sangunderviser

Men Sofie Stolk-Warberg var ikke rask, fordi hun havde taget på – tværtimod, vurderer Birgitte Warberg, der har snakket med andre forældre, der også har "tigget og bedt", som hun beskriver det, om psykologhjælp til deres børn.

- Så bliver det symptombehandling, og det kommer til at sætte gang i en spiral af genindlæggelser, hvor de unge mennesker har taget en masse kilo på med tvang, og så kommer de ud og taber det hele igen, lyder det.

Alle mennesker er forskellige

Peer Nøhr-Jensen er speciallæge i psykiatri, og han har tidligere været overlæge på blandt andet Børne- og Ungepsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital og Gentofte Hospital.

Og han er enig med Birgitte Warberg i, at psykiatrien er blevet et ”umenneskeligt sted”, hvor man behandler symptomer og ikke mennesker.

- Mange psykiatere siger, at det kan stort set ikke betale sig at snakke med patienterne, fordi de er kognitivt svækkede, når de ligger på en lav vægt, men det passer jo ikke, siger Peer Nøhr-Jensen.

Kan det ikke være lidt svært, når der ligger en pige og vejer 37 kilo og så begynde at tale om hendes følelser og sind, for der er man vel bare fokuseret på, at hun skal have noget mad, så hun ikke dør?

- Jeg siger ikke, at man bare skal snakke med patienten om hendes følelser og så lade stå til med hendes vægt. Man skal selvfølgelig adressere begge problemer, men problemet er nu, at man stort set kun adresserer symptomdelen af det, lyder speciallægens vurdering.

Et godt samarbejde med familierne er afgørende

Ulla Jørgensen, cheflæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

TV 2 har spurgt Ulla Jørgensen, der er cheflæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, hvorfor der er så stort fokus på det fysiske og ikke det psykiske, når patienter med anoreksi skal behandles.

I et skriftligt citat har hun svaret:

- En spiseforstyrrelse er en livsfarlig sygdom. Derfor er vores vigtigste opgave at sikre, at de børn og unge, der bliver indlagt, får den nødvendige næring for at kunne overleve. Og al forskning viser, at det er nødvendigt med en adfærdsændring for at blive rask – altså er vi nødt til at få patienterne i gang med at spise.

- Men vi arbejder også sideløbende med behandling for at lære både patienterne og deres familier at håndtere sygdommen. Et godt samarbejde med familierne er afgørende for, at behandlingen bliver en succes. Og det plejer vi at lykkes med.

Frygter genindlæggelse

Det er nu mere end et år siden, at Sofie Stolk-Warberg blev udskrevet fra afdeling B102 på Bispebjerg Hospital.

Til TV2 ØST har hun tidligere fortalt, hvordan hun blandt andet følte sig isoleret fra de andre patienter og straffet, når hun ikke kunne spise.

I dag er Sofie Stolk-Warberg 14 år. Efter at hun er blevet udskrevet, har hun det bedre, og derfor må hun også gå til gymnastik i fritiden.

Men det betyder ikke, at Birgitte Warberg vil sige, at behandlingen er lykkes.

Der mangler stadig en del arbejde med hendes sind, lyder det.

Hun har jo overlevet, og hun har det bedre. Har behandlingen så ikke været god nok?

- Der er to grunde til, at hun spiser. Den ene grund er, at hun rigtig gerne vil gå til gymnastik, fordi det giver hende enormt meget glæde. Den anden grund er, at hun er virkelig bange for at blive indlagt igen, der hvor hun var indlagt, slutter Birgitte Warberg.

Se hele interviewet med Birgitte Warberg og Peer Nøhr-Jensen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Antallet af nye smittetilfælde med abekopper er på verdensplan faldende. Det fremgår af data fra både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og statistikbureauet Our World in Data.

I uge 35 – der er de seneste tal – er antallet af nye tilfælde faldet med 25,5 procent i forhold til uge 34.

Også i Danmark er det daglige antal af nye smittetilfælde faldende. Ifølge den seneste status fra Statens Serum Institut (SSI) er der lige nu i alt 183 bekræftede tilfælde i Danmark.

Professor er overrasket over det hurtige fald

Det er en glædelig nyhed, men den er også overraskende, siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, til TV 2.

- Jeg havde ikke regnet med, at antallet af smittetilfælde allerede ville begynde at falde nu, når virussen havde spredt sig så meget, siger han.

Eskild Petersen peger på, at vaccinationer har spillet en rolle i at dæmpe smittespredningen, men han mener, at det er en ændret adfærd om færre seksuelle partnere, der har fået tallene til at falde så drastisk.

I den forbindelse viste et modelleringsstudie fra Emperial College London i England i juni, at det er antallet af seksuelle partnere, der driver smittespredningen i risikogrupper i vejret.

- Det betyder rigtig, rigtig meget, hvis personer i risikogruppen har begrænset antallet af seksuelle partnere for at undgå smitte, siger Eskild Petersen.

Det har også en betydning, fordi der har været mangel på vacciner, hvilket har fået USA til at bruge en svær vaccineteknik for at have doser nok.

Usædvanlig smittespredning uden for Vestafrika

De første tilfælde med abekoppevirus begyndte at blive rapporteret fra Spanien, Portugal og Storbritannien i maj. Det var usædvanligt, fordi abekopper ikke normalt spredte sig nemt mellem mennesker og oftest var relateret med rejser til Afrika.

Men pludselig blev der konstateret stigende smitte i flere europæiske lande på samme tid for første gang nogensinde. Og i nogle lande i en sådan grad, at smittekurven var stejlt opadgående som for eksempel i USA.

Siden har mange lande anbefalet vaccination mod abekopper til særligt udsatte grupper, fordi smitten især spredte sig mellem mænd, der har sex med mænd.

10 lande står for knap 88 procent af tilfældene

Siden 1. januar 2022 er der blevet rapporteret om knap 55.000 tilfælde med abekoppevirus fra 102 lande, herunder 18 dødsfald.

Det er især 10 lande, der tegner sig for de fleste antal tilfælde – faktisk står de 10 lande for 87,5 procent af de rapporterede tilfælde.

Størstedelen af landene er europæiske, og derfor vurderer WHO fortsat risikoen som høj i Europa, mens risikoen på verdensplan og i den afrikanske union er moderat.

Det er igen sæson for coronavacciner.

En ny opdateret boostervaccine, der er tilpasset Omikron-varianten, er klar til brug og bliver for alvor rullet ud fra torsdag.

Plejehjemsbeboere og alle, der er fyldt 85 år, står først i køen. De kan få en boostervaccination fra 15. september.

Fra 1. oktober kan alle over 50 år få deres booster.

Det er stik nummer fire, vi er nået til. Og til dig, der efterhånden har mistet overblikket, har TV 2 her samlet nogle af de vigtigste vaccinationsoplysninger.

Danske hospitaler foretager for mange operationer med tvivlsom effekt for at afhjælpe patienter med smerter.

Det mener eksperter, som Operation X har talt med.

En af dem er Karsten Jørgensen, der er professor ved forskningsinstituttet Cochrane Danmark, som har til formål at samle og analysere sundhedsforskning.

- Det er usandsynligt, at de her behandlinger har en væsentlig gavnlig effekt. Men som al anden medicinsk behandling har de væsentlige skadevirkninger, siger Karsten Jørgensen.

Det er særligt for operationer, der skal reducere eller fjerne patienters smerte, at videnskabelige studier tyder på, at effekten er tvivlsom over for visse patientgrupper.

Og spørger man Jan Hartvigsen, der er professor og forsker på Syddansk Universitet, er det problematisk, at der ikke bliver stillet dokumentationskrav til operationer, som der bliver gjort til medicin.

- Når man lancerer ny medicin, er der nogle meget strenge krav. Man skal vise, at medicinen er sikker, og man skal også dokumentere, at det gavner patienterne. Men sådan er det ikke, når man indfører nye kirurgiske procedurer, siger han.

20 procent er unødvendigt

Det er blandt andet såkaldte stivgørende rygoperationer, kikkertoperationer i knæet og indoperation af stenter i blodårer på patienter med smerter, som eksperterne mener, har tvivlsom effekt. Operationer, som vi samlet udfører over 10.000 af om året i Danmark.

Eksperterne mener, at det er for mange. De understreger, at en del af patienterne kan have gavn af operationerne, men at der er grund til at undersøge, hvem og hvor mange de bliver udført på.

- Det er klart, at de her kirurger vil det bedste for deres patienter, og de tilbyder operationerne, fordi de er overbeviste om, at de har en effekt. Men det er nødvendigt, at vi får set kritisk på nogle af de her behandlinger og vurderer, om det er noget, vi skal fortsætte med, eller om vi stiller alle bedre ved at bruge ressourcerne på noget andet, siger Karsten Jørgensen.

Overordnet set er en stivgørende operation en god operation

Mikkel Mylius Rasmussen, formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab

Den holdning deler Susanne Axelsen. Hun er klinisk lektor på Aarhus Universitet og formand for organisationen Vælg Klogt, der er finansieret af Danske Regioner. Organisationens formål er at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer.

- I hvert fald 20 procent af det, vi laver, er unødvendigt, og der er jo endda noget af det, som kan skade patienten. Patienten kan blive udsat for undersøgelser og operationer, så de får det værre, end de havde det før. Det er svært at få sundhedsvæsnet til at erkende, at det er unødvendigt, siger hun.

Færre operationer de seneste fem år

En af de operationer, eksperterne sætter spørgsmålstegn ved, er den stivgørende rygoperation. Den går ud på, at kirurgen ved hjælp af skruer og titaniumstave stabiliserer en del af rygsøjlen.

Formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab og forskningslektor ved Aarhus Universitet Mikkel Mylius Rasmussen mener ikke, at der udføres for mange stivgørende rygoperationer i Danmark.

- Overordnet set er en stivgørende rygoperation god for de patienter, vi udvælger til det. Blandt andet patienter med kræft i rygsøjlen eller med brud, infektioner eller skævheder i ryggen.

Han anerkender dog, at der over for en særlig gruppe patienter med rygsmerter som følge af såkaldte aldersrelaterede slidlidelser i ryggen er foretaget studier, som tyder på, at man skal være påpasselig med at tilbyde operationen.

- Vi har, efter at de her undersøgelser er kommet frem, selvfølgelig holdt øje med den samlede viden, der foreligger – og rettet ind efter det. Men det er en selekteret lille gruppe, vi snakker om her, siger han.

Så kursen har ændret sig, siger du, og fortsætter med at ændre sig?

- Der er jo ingen, der kan spå om fremtiden, men vi har set et fald over de sidste fem år inden for stivgørende operationer til de her aldersrelaterede slidlidelser, og særligt inden for gruppen af patienter med isolerede rygsmerter, siger Mikkel Mylius Rasmussen.

Mikkel Mylius Rasmussen erkender, at der for flere andre patientgrupper foregår en diskussion i Danmark om, hvorvidt brugen af den stivgørende rygoperation giver den bedste effekt for patienterne.

Træning og terapi havde samme effekt som operation

Et af de mere anerkendte studier om stivgørende rygoperationer blev publiceret i 2009 af den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox.

Studiet var et lodtrækningsforsøg, som inddelte patienter med kroniske rygsmerter i to grupper. Halvdelen fik operationen, og den anden halvdel fik et tre uger langt målrettet forløb med træning og smertehåndteringsterapi.

Resultatet var, at patienterne oplevede samme bedring af deres smerter, uanset om de fik operationen eller gennemgik forløbet med træning og terapi.

Mikkel Mylius Rasmussen fra Dansk Rygkirurgisk Selskab anerkender vigtigheden af lodtrækningsforsøg som det norske, men han understreger, at sådanne studier også har svagheder, da de fokuserer på specifikke patientgrupper, og dermed ikke er den endegyldige sandhed.

Han henviser til, at der findes andre undersøgelser af den stivgørende rygoperation, som tyder på, at den har god effekt.

Rygkirurgisk Selskab er selv med til at gennemføre spørgeskemaundersøgelser, der omfatter 80 procent af de danske patienter, der har fået rygoperationer.

- Selvfølgelig er der individer, som det ikke hjælper, og der er også individer, som får det dårligt af den operation. Men set over den gruppe af patienter, vi opererer, så reducerer vi deres smerter og forbedrer deres livskvalitet, siger Mikkel Mylius Ramussen.

Han anerkender, at den slags spørgeskemaundersøgelser også har en svaghed – nemlig at der mangler en såkaldt kontrolgruppe af patienter, som ikke bliver opereret.

Derfor kan man ikke vide med sikkerhed, om patienterne kunne have opnået samme forbedring uden operationen.

Patienter fik det bedre af snydeoperation

Problemet med at spørge patienter, om de selv oplever en forbedring af deres tilstand efter en operation, er blandt andet placeboeffekten.

- Hver gang du går til lægen, og de behandler dig godt, vil du være tilbøjelig til at føle dig bedre tilpas, og det skyldes placeboeffekten, forklarer hjertekirurgen Rasha Al-Lamee fra hospitalet Imperial College i London.

Hun har gennemført et studie af en af de smertereducerende operationer, som eksperter udpeger som tvivlsomme, og hun lod Operation X følge med, da hun foretog operationer til et nyt studie af samme operation rettet mod en anden patientgruppe.

Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat

Rasha Al-Lamee, forsker og hjertekirurg

Operationen går ud på at indsætte en lille metalstent i patientens blodårer for at øge gennemstrømningen, og derved skulle patientens smerter i brystet blive reduceret. I Danmark udføres den på op mod 2700 patienter om året.

Rasha Al-Lamee har selv udført hundredvis af den slags operationer, og i hendes studie var det vigtigt, at alle patienter blev gjort klar til operationen på præcis samme måde.

De blev lagt i bedøvelse og fik endda indført en slange i blodåren. Men så trak en computer lod og bestemte, om patienten skulle have indsat den lille metalstent eller ej.

Når patienterne vågnede, vidste de ikke, om de havde fået indsat stenten eller ej. I de følgende år blev de spurgt, om deres smerter var reduceret.

Et slag på tasken er, at en tredjedel falder ind i en gruppe, der kunne have gavn af medicinsk frem for kirurgisk behandling.

Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen

Studiet udkom i 2018 og viste, at der ikke var forskel på de to patientgrupper – begge oplevede samme forbedring af deres tilstand, uanset om de havde fået snydeoperationen eller den rigtige.

Studiet viste altså, at det ikke var selve operationen, der virkede – men patienternes forestilling om den.

- Det var et massivt chok. Jeg vidste, at der var mange hjertekirurger, der ikke ville blive glade for det resultat, fortæller Rasha Al-Lamee.

Hun fortæller om læger, der har råbt ad hende i lufthavne, efter at studiet udkom.

- Nogle gange kan det være meget svært at komme igennem med uvelkomne budskaber. Det kan være nogle erkendelser, som det kan være meget svært at nå frem til, forklarer Karsten Jørgensen fra Cochrane Danmark.

Omkring en tredjedel af operationerne kunne undgås

Forskningschef i Hjerteforeningen og professor i kardiologi Gunnar Gislason mener, at Rasha Al-Lamees studie af stentoperationer viser, hvor vigtigt det er at lave den slags studier og at være kritisk over for de operationer, vi tilbyder.

- Studiet har vist, at vi ikke behøver lave en operation med stent på alle patienter. Men det er svært at generalisere, da det er en selekteret gruppe, der indgår i studiet, og mange af de patienter, der bliver tilbudt denne operation, har komplicerede sygdomsforløb.

Gunnar Gislason mener, at en betragtelig del af de omkring 2700 stentoperationer mod smerter i brystet, der blev udført sidste år, kunne være undgået.

- Et slag på tasken er, at en tredjedel falder ind i en gruppe, der kunne have gavn af medicinsk frem for kirurgisk behandling. Min opfattelse er også, at mine kolleger tænker sig mere om, inden de tilbyder operationen, siger han.

Flere stivgørende rygoperationer end i vores nabolande

Sammenligner man tal fra Landspatientregistret og lignende nationale registre i de øvrige lande, vil man se, at der i Danmark bliver udført langt flere stivgørende rygoperationer end i vores nabolande.

Mikkel Mylius Rasmussen mener, at der er en vis usikkerhed forbundet med tallene fra de nationale registre.

- Jeg er ikke nødvendigvis hundrede procent sikker på, at forskellen er lige så stor, som den er, hvis man dykker ned i tallene. Vi ved for eksempel om Landspatientregistret, når vi laver andre undersøgelser, at ganske mange indtastninger kan være fejlbehæftede.

Jan Hartvigsen fra SDU er enig i, at de store nationale registre kan variere i kvalitet, men han mener ikke, at der er grund til at tro, at der er flere fejl i det danske register end de andre landes.

Han mener desuden, at troværdigheden af registrene er høj, og fortæller, at de bliver brugt til forskning, nationale statistikker og sundhedsplanlægning.

- Det ser ud til, at danske rygkirurger anvender stivgørende operationer betydeligt oftere end deres norske, svenske og finske kolleger, uden at der er en god forklaring på det.

Jan Hartvigsen mener, at der skal politisk handling til for at stille større krav til dokumentationen for de operationer, vi benytter i Danmark.

- Den bedste måde at løse den her problemstilling på er at italesætte det og have en åben og ærlig dialog mellem politikere, administratorer, klinikere i sundhedsvæsenet om, hvordan vi kan gøre det bedre. Så vi kan få mest mulig sundhed og størst mulig gavn af de penge, vi putter i sundhedsvæsenet.

Han var nødt til at gøre det. De havde lovet hinanden, at de aldrig ville lade den anden ende sådan her.

Jens Stein stod ved sengekanten og så på sit livs kærlighed. Hans kone og moren til hans to børn, Gitte Stein, var erklæret hjernedød og blev holdt i live af en respirator.

Han besluttede, at der skulle slukkes for den.

Syv dage forinden var 44-årige Gitte Stein blevet opereret i ryggen for at få lindret de smerter, hun havde som følge af en diskusprolaps og slid i ryggen.

En operation, der førte til, at hun mistede livet. Og som to ryglæger nu siger til Operation X, at Gitte Stein slet ikke burde have fået.

Gravid efter to måneder sammen

Jens Stein kyssede Gitte Stein første gang i 1993. To måneder senere ventede de sammen deres første barn.

- Gitte var min soulmate. Uden tvivl. Hun var et omfavnende og meget omsorgsfuldt menneske, siger Jens Stein.

Han var ikke i tvivl om, at han både ville have børn og leve resten af sit liv sammen med Gitte Stein. De var ikke altid enige om opdragelse og hverdagsting, men de var fælles om værdierne og tilgangen til livet. De var aktive sammen og nød især at gå lange ture.

Men da parret var midt i 30'erne, fik Gitte Stein ondt i ryggen. Det påvirkede deres aktive livsstil, og biografturene og koncerterne blev færre. I perioder kunne Gitte Stein holde smerterne nogenlunde i skak med fysisk træning og ved at gå lange ture med Jens og børnene, men i 2014 blev de daglige smerter så udtalte, at hverken motion eller smertestillende medicin hjalp længere.

En MR-scanning viste, at en diskusprolaps var grunden til Gitte Steins daglige smerter.

En ryglæge forklarede Gitte, at rygsmerterne kunne afhjælpes med en rygoperation. Men ifølge et journalnotat fra april 2014 vurderede lægen også, at hun skulle gå til fysioterapi og genoptræning, før at en operation skulle på tale. Gittes sygehistorik var nemlig for kort til, at man ville tilbyde hende en operation på daværende tidspunkt, fremgår det af journalnotatet.

Ved en opfølgende konsultation syv måneder senere blev Gitte Stein henvist til operation på Odense Universitetshospital.

Hendes mand var med til en af konsultationerne op til operationen, og han husker, at de fik fortalt, at der var "gode chancer" for, at den stivgørende rygoperation ville hjælpe Gitte Stein af med rygsmerterne.

Derfor var Jens Stein tryg ved, at hun takkede ja til operationen.

Operationen, der skulle afhjælpe Gitte Steins rygsmerter, er en såkaldt stivgørende rygoperation, hvor man stabiliserer eller stivgør ét eller flere af ryggens led med henblik på at lindre smerter og gøre ryggen mere stabil.

Sådan en operation modtog 3431 danskere sidste år.

Men flere eksperter mener, at det er for mange. For flere studier sætter spørgsmålstegn ved operationens effekt på patienter med "almindelige rygsmerter", lyder det blandt andet fra Jan Hartvigsen, som er professor og forskningsleder på Syddansk Universitet.

- Selvom folk har mange rygsmerter og har haft det i vældig lang tid, bør man ikke lave stivgørende rygoperationer på den type patient. Der er meget svag – om nogen – evidens for, at det hjælper patienterne, siger Jan Hartvigsen.

Han bakkes op af professor Karsten Jørgensen fra forskningsinstituttet Cochrane Danmark. De henviser begge til, at der er lavet såkaldte lodtrækningsforsøg af flere forskellige patientgrupper, som tyder på, at den stivgørende rygoperation ikke er bedre end ikkeoperative behandlinger eller mindre indgribende og risikable operationer.

Jeg ville ikke have opereret Gitte i dag. Måske for 20 år siden, men ikke i dag

Jens Ivar Brox, professor og forsker på Oslo Universitetshospital

Begge understreger, at en del af patienterne kan have gavn af operationerne, men at der er grund til at foretage en mere kritisk gennemgang af hvem og hvor mange, der bliver tilbudt operationerne.

Men knap 3500 operationer om året er ikke for mange. Det mener Mikkel Mylius Rasmussen, som er formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab.

- Hvis vi snakker om isoleret rygsmerter, er der ganske rigtigt nogle undersøgelser, der viser os, at det er en patientgruppe, vi skal være påpasselige med at tilbyde operation. Men det er en selekteret lille gruppe, vi snakker om her, siger Mikkel Mylius Rasmussen.

Ifølge ham er der enighed blandt fagfolk om, at den stivgørende rygoperation har god effekt for patienter, der har brækket ryggen, har kræft i ryggen eller skævheder i rygsøjlen.

Han erkender dog, at der også for andre grupper af patienter foregår en diskussion blandt ryglæger om, hvorvidt en stivgørende rygoperation er den bedste løsning.

Træning og terapi havde samme effekt som operation

I 2009 sammenlignede forskere den stivgørende rygoperation med fysioterapi og kognitiv terapi, altså smertehåndteringsterapi. Studiet viste, at patienter med kroniske rygsmerter opnåede samme resultater med træning og terapi som patienter, der fik foretaget operationen.

Det er et argument for at nedbringe antallet af operationer, mener den norske ortopædkirurg og forsker Jens Ivar Brox, som var med til at publicere studiet.

- Når vi ikke finder nogen forskel, er det lægefagligt mest etisk, at man vælger den konservative behandling og ikke den operative, siger Jens Ivar Brox.

Jan Hartvigsen fra SDU er ikke i tvivl om, at han selv ville vælge træning og kognitiv terapi frem for en rygoperation, hvis han var patient og fik tilbudt begge typer behandling

- En operation er et stort indgreb og forbundet med en risiko for en række bivirkninger, som kan være meget ubehagelige. Så jeg ville bestemt vælge træning og kognitiv terapi, siger Jan Hartvigsen.

Gitte Stein fik ikke noget at vide om studiet, fortæller Jens Stein.

- Jeg ved, at Gitte ville have valgt operationen fra, hvis hun havde vidst, at der lå studier, som satte spørgsmålstegn ved effekten. Det gør mig vred, siger Jens Stein.

Men Gitte Stein valgte operationen.

Følte sig som en bøddel

Det var en meget nervøs Gitte, Jens Stein sagde farvel til, da hun blev kørt fra sin stue mod operationsgangen. Selv kørte han på arbejde.

Men da han vendte tilbage til Gitte Steins stue på Odense Universitetshospital senere samme dag, blev han ikke hentet fra venteværelset, som han havde regnet med.

- En sygeplejerske kom og fortalte mig, at der havde været nogle komplikationer ved operationen, husker Jens Stein.

Der var opstået et hul på en af Gitte Steins bækkenblodårer under operationen. Derfor lå hun nu til opvågning på intensivafdelingen.

Sygeplejersken fulgte Jens Stein derned, så han kunne se sin kone. Og synet chokerede ham.

- Hun lå der med alle mulige instrumenter, som skulle måle puls og hjerteslag. Der fløj mange tanker gennem mit hoved, selvom personalet fortalte mig, at hun var stabil, husker han.

Men i dagene efter operationen klagede Gitte Stein over smerter i både benet, maven og i brystet. Hun følte sig svimmel, havde åndenød, og iltmætningen i hendes blod var faldende.

- Gittes mor havde en ophedet samtale med lægen, for vi følte ikke, at der blev lyttet, husker Jens Stein.

Lægegerning er ikke sort og hvid. Hvis du spørger én læge, kan du få ét svar, og hvis du spørger en anden læge, kan du få et modsatrettet svar

Lonnie Froberg, cheflæge på Odense Universitetshospital

Seks dage efter operationen fik Gitte Stein hjertestop som følge af en blodprop.

Det lykkedes lægerne at bringe Gitte Stein tilbage, men kort herefter blev hun erklæret hjernedød.

Og dagen efter stod Jens Stein ved sengekanten og tog valget om at slukke for respiratoren.

- Lige der følte jeg mig som en bøddel. Gitte var ikke færdig med at leve på nogen måde. Hun elskede livet. Og hun elskede sine børn. Og hun så så meget frem til, at de skulle vokse op og se dem komme ud i livet. Men jeg havde også et løfte om, at vi ikke skulle være grøntsager, siger han.

Der blev handlet "under lægefaglig standard"

Siden 2012 har 51 personer ud af omkring 30.000 patienter mistet livet inden for 7 dage efter en stivgørende rygoperation. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

- Når du nævner de tal, snakker vi om alle patienter med en stivgørende operation. Det vil sige, at i den her kategori af patienter har vi også inkluderet patienter med kræft i rygsøjlen eller svækkelse af anden sygdom, og vi ved, at når man er svækket af anden sygdom, er der en større risiko for også at dø af en operation, forklarer Mikkel Mylius Rasmussen.

Men ifølge Gunnar Gislason kunne Gittes død være undgået.

Han har læst afgørelsen af den klagesag, Jens Stein oprettede efter dødsfaldet, og som Styrelsen for Patientsikkerhed har behandlet.

- Der er en klar konklusion: der er handlet under lægefaglig standard. Hvis man havde reageret tidligere og undersøgt de symptomer, hun havde, så havde man kunnet konstatere en blodprop og sætte hende i behandling, siger Gunnar Gislason.

Var operationen nødvendig?

Spørger man Jens Ivar Brox, mener han ikke, at Gitte Stein skulle have haft operationen.

Hun har jo betalt den ultimative pris, siger han. Det var jo ikke kun en dårlig ryg, men et liv, der forsvandt

Jens Stein, Gittes enkemand

Jens Ivar Brox har gennemgået Gitte Steins journaler og scanningsbilleder. Og han mener, at Gitte som patient ville passe ind i den patientgruppe, som studiet fra 2009 undersøgte. Gitte Stein havde en diskusprolaps og slitageforandringer i lænderyggen, og den type patient har ikke gavn af en stivgørende rygoperation, forklarer Jens Ivar Brox.

- Jeg ville ikke have opereret Gitte i dag. Måske for 20 år siden, men ikke i dag, siger Jens Ivar Brox.

Men hvorfor tilbød Odense Universitetshospital så Gitte Stein operationen for at afhjælpe hendes rygsmerter?

Opereret for "ikke-væsentlige bensmerter"

Det afviser cheflæge Lonnie Froberg fra Odense Universitetshospital (OUH) også, at de gjorde. For på OUH opererer man ifølge hende aldrig patienter alene med rygsmerter.

Cheflægen vil ikke forholde sig konkret til Gitte Steins operation. Faktisk mener hun slet ikke, at Gitte Stein passer ind i den patientgruppe, Jens Ivar Brox’ studie har undersøgt.

- Fælles for de patienter, vi opererer, er, at de ikke kun skal have rygsmerter, de skal have nogle symptomer ud i benene. For vi ved, at den operation, vi laver, ikke giver nogen effekt på rygsmerter, den hjælper kun på bensmerterne, siger Lonnie Froberg.

At Gitte Stein ikke blev opereret for sine rygsmerter, er nyt for enkemanden Jens Stein. Han kan ikke huske, at nogen læge har nævnt, at Gitte Stein skulle opereres på grund af bensmerter.

- For Gitte var det rygsmerterne, der dominerede, siger Jens Stein.

To uger inden operationen er det noteret i Gitte Steins journal, at hun har "voldsomme rygsmerter", men "ingen specielle bensmerter". Dagen før hun blev indlagt, var der noteret "angiver ingen smerter i ben" i journalen.

Ifølge Jens Ivar Brox kan bensmerterne ikke bruges som argument for at operere, når der står "ingen væsentlige bensmerter" i Gitte Steins journal – så er operationen i stedet foretaget på baggrund af rygsmerterne, siger han.

- Hvis bensmerterne var problemet, var det formuleret på en helt anden måde, siger Jens Ivar Brox.

Cheflægen Lonnie Froberg fastholder, at Gitte Stein havde bensmerter, selvom hendes rygsmerter dominerede mest.

- At der står ingen væsentlige bensmerter, er jo det samme som, at der er nogle bensmerter, siger hun.

Ustabil ryg

Hun forklarer samtidig, at bensmerterne da heller ikke var den eneste årsag til, at Gitte Stein blev tilbudt en operation.

- Hun havde en ustabil ryg, og det betyder, at ryghvirvlerne kan bevæge sig i forhold til hinanden. Det står tydeligt i journalen, siger Lonnie Froberg

Men ingen steder i Gitte Steins journal står der, at hun har instabil ryg. Og når Jens Ivar Brox ser på hendes scanningsbilleder, kan han heller ikke se, at det skulle være tilfældet.

- Jeg er kliniker og har kigget på mange scanninger, så jeg mener, at jeg er ganske orienteret på dette område. Jeg har kigget på Gittes scanninger flere gange, og jeg kan ikke se nogen tegn på instabilitet i hendes ryg.

- Det giver overhovedet ingen mening

Ian Harris er ortopædkirurg og forsker på University of New South Wales i Australien. Han står bag et forsøg, der tester effekten af stivgørende rygoperationer, og heller ikke han kan finde årsagen til, at Gitte fik tilbudt en operation.

- Sandsynligheden for, at patienterne får det bedre med operation, er ikke større end sandsynligheden for, at de får det bedre uden operation eller med andre behandlinger – og operationen indebærer en betydelig risiko, siger Ian Harris.

Han er også uenig i vurderingen om, at Gitte Stein havde instabilitet i ryggen.

- Det giver overhovedet ingen mening for mig, baseret på scanningerne, at denne patient skulle have en stivgørende rygoperation på baggrund af instabilitet. Jeg kan ikke se det, siger han.

Men konfronteret med de to eksperters vurdering af Gitte Steins scanningsbilleder og journaler holder Lonnie Froberg fast i sin forklaring.

- Lægegerning er ikke sort og hvid. Hvis du spørger én læge, kan du få ét svar – og hvis du spørger en anden læge, kan du få et modsatrettet svar.

- Det er ikke én læge, men flere læger, der kollektivt har siddet og vurderet, at patienten skulle tilbydes en operation. Den måde håndterer vi patienter, der er i gråzonen – dem har vi på en indikationskonference, siger Lonnie Froberg og forklarer, at også to eksterne ryglæger blev taget med på råd, inden beslutningen om Gittes operation blev truffet.

En beslutning, som Jens Stein bliver vred over at tænke på i dag.

Han ville ønske, at hans kone havde fået tilbuddet om en målrettet træning og terapi som alternativ til operationen.

- Hun har jo betalt den ultimative pris, siger han. Det var jo ikke kun en dårlig ryg, men et liv, der forsvandt.

Du kan se 'Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.

Flere millioner cigaretskod ender hvert år på gaden, stranden eller i skoven. De forsvinder ikke, før de bliver ryddet op og smidt ud. Og det skal tobaksindustrien fremover til at betale for.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Fra den 5. januar næste år træder det såkaldte oprydningsansvar i kraft i alle EU-lande. Det betyder, at tobaksproducenterne i Danmark hvert år skal betale 32 millioner kroner for oprydningsarbejdet.

Og det er miljøminister Lea Wermelin (S) godt tilfreds med. Cigaretskod er nemlig den type affald, der bliver fundet mest af i naturen, fortæller hun i pressemeddelelsen.

- Vi skal have cigaretskod væk fra naturen, og det er kun rimeligt, at tobaksindustrien betaler for at rydde op, siger hun.

Pengene til oprydningen går til kommunerne, der står for oprydningsarbejdet. Udover de 32 millioner kroner skal industrien betale for cirka 5 millioner kroner om året til administration af ordningen og oplysningstiltag.

Det er "helt fint"

Ansvaret for oprydning af skod er ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne "helt fint", da man gerne vil tage sin del af ansvaret. Det siger Tine Marie Daell, der er direktør for Tobaksproducenterne.

- Der er for mange cigaretskod i vores natur og miljø. Og det er forkert at smide sit skod på gaden eller i naturen.

- Det vigtigste for os er, at der bliver søsat nogle initiativer, der er målrettet rygeren, så vi får oplyst om, at det er forkert at gøre. Så vi forhåbentlig får reduceret mængden af henkastede cigaretskod, siger hun.

Samtidig er det også vigtigt, at der er gennemsigtighed omkring omkostningerne, og at de er proportionelle med det direktiv, der ligger bag, fortæller Tine Marie Daell.

Forsvinder aldrig

Når et cigaretskod ender i naturen, tager det cirka ti år, før det er nedbrudt til mikroplast, der ikke forsvinder. Desuden afgiver det tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin, skriver ministeriet.

- Jeg tror, at mange ikke nødvendigvis ved, at cigaretskod er lavet af plastik, fordi det for eksempel ligner kork.

- Men det er plastik, og nu får tobaksindustrien både lov til at betale regningen for, at vi får ryddet op og for en oplysningskampagne, som Miljøstyrelsen står for, siger miljøministeren.

Hun håber, at tobaksindustrien i fremtiden vil tage ansvar og designe deres produkter, sådan at skoddene ikke ender i naturen.

Foreløbige analyser tyder på, at cigaretskod kan afgive stoffer, der udgør en miljørisiko for vandmiljøer og -kvaliteten.

Håndteringen af coronapandemien har været for langsom, for dårlig og for lidt solidarisk.

Det slår over 200 forskere og eksperter fast i en rapport fra Lancet Covid-19 Kommisionen. Det skriver Videnskab.dk.

Kommissionen har fulgt pandemien og håndteringen af den tæt siden juli 2020.

Eksperterne kritiserer i særdeleshed det manglende internationale samarbejde, som de har konstateret under pandemien.

Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet og videnskabelig direktør i Novo Nordisk Fonden, har læst rapporten.

Ifølge ham slår den fast, at et større internationalt samarbejde på sundhedsfronten er nødvendig.

- Rapporten understreger, at der ikke er noget land, der er sikker i forhold til at kunne bremse en pandemi eller reducere dens konsekvenser.

- Det er noget, vi skal gøre globalt koordineret. Vi skal gå ind og støtte de svage landes sundhedssystemer. Både for at beskytte os selv og for at beskytte de landes befolkninger, siger han.

Var uforberedte og for langsomme

Kritikken i rapporten går også på, at de fleste nationale regeringer og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var uforberedte og for langsomme til at erklære virussen som en sundhedskrise.

De var samtidig for langsomme til at koordinere tiltag som masker, teststrategier og dataindsamling, fremgår det.

Fejlene har ifølge rapporten "resulteret i millioner af undgåelige dødsfald".

Rapporten nævner ikke konkret, hvilke lande, der har håndteret pandemien enten dårligt eller godt.

Ifølge Flemming Konradsen har den danske håndtering dog været i den bedre ende.

- Når man læser rapporten, kan man bestemt tænke, at rigtigt mange af de kritikpunkter og udfordringer, der er lagt frem i rapporten, har Danmark heldigvis håndteret rigtig godt, siger han.

Plads til forbedringer

Han forklarer dog også, at der også i Danmark er plads til forbedringer.

- At sikre sårbare grupper, som vi kunne gøre endnu mere for at beskytte.

- Også hvor væsentligt det er at kunne kommunikere effektivt til sine borgere. Inklusiv nogle, som kan være svære at nå, fordi de måske er marginaliserede sprogligt eller kulturelt, siger han.

For at polstre verden bedre til en fremtidige epidemier foreslår kommissionen blandt andet at styrke WHO og involvere organisationen mere i statslige beslutningsprocesser.

60.000 kalkuner måtte lade livet i januar 2022 på grund af fugleinfluenza.

Nu er sygdommen dukket op igen på Sjælland, og derfor advarer Fødevarestyrelsen mod den smitsomme sygdom.

- Vi ser ind i en helt ny situation, fordi fugleinfluenzaen plejer kun at være her om vinteren, men nu kan vi konstatere, at den også har været i nogle vildtfugle henover sommeren. Det er bekymrende, siger veterinærudviklingschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen til TV2 ØST.

Sygdommen ses kun sjældent hos mennesker, men for fugle har sygdommen en dødelighed på op til 100 procent. Hvis danske erhvervsbesætninger rammes, skal dyr i tusindvis aflives af myndighederne. Det går ud over både dyrevelfærd og samfundsøkonomien.

Der er stor risiko for, at de kan slæbe smitten med ind i hønsegården eller produktionshallen

Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen

Det er ved Herlufmagle og Ruds Vedby på Sjælland, at Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza. I områderne tæt ved ligger flere store kalkunfarme.

Det var her, at Fødevarestyrelsen sammen med Beredskabsstyrelsen en af de første dage i januar 2022 rykkede ud og aflivede 60.000 kalkuner. Dyr i smittede besætninger aflives både for at forhindre smittespredning og for at undgå unødig lidelse. Samtidig lukker dansk eksport til lande uden for EU, når først Danmark erklærer fugleinfluenzaudbrud.

Derfor er opfordringen fra Fødevarestyrelsen klar:

- Alle, der har kontakt med både hobbyhøns og professionel fjerkræavl, skal tænke sig om, når de har været i naturen – enten på en gåtur, på jagt eller har håndteret fasaner til udsætning. Fordi der er stor risiko for, at de kan slæbe smitten med ind i hønsegården eller produktionshallen, meddeler veterinær udviklingschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen i en pressemeddelelse.

Hvis den alvorlige virus kommer ind i produktionshallerne, så kan udgifterne til myndighedernes aflivning af for eksempel høns, ænder og kalkuner, desinfektion af bygninger og tabet af eksportindtægter tælles i millioner af kroner.

Hvordan kan du undgå fugleinfluenza?

Det er Statens Serum Institut, der har vurderet, at den virusstamme, der lige nu findes i de vilde fugle, bed sig fast hen over sommeren. Normalt forsvinder den igen samtidig med fugletrækkene ud af landet i foråret, men virussen er altså blevet hængende.

Der er dog ikke grund til panik endnu.

- Vurderingen er nu, at vi ikke har et smittepres, som det var i sidste vinter, men vi frygter, at smittepresset stiger, når vi rammer oktober og november, siger Sten Mortensen.

Hvis du får mistanke om fugleinfluenza i dine dyr, det kan for eksempel være høj dødelighed og luftvejssymptomer, skal du kontakte en dyrlæge.

Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance bør gå sammen for at sikre en stærkere grøn stemme i dansk politik.

Det siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, onsdag ved et pressemøde, der bliver afholdt i forbindelse med partiets sommergruppemøde i København.

- Vi ønsker at udvide fællesskabet og invitere de øvrige grønne partier ind. For vi er nødt til at stå samlet nu. Vi er nødt til at fokusere på det, der samler os, fremfor det, der skiller os, siger hun.

- Fællesskabet har aldrig været vigtigere end nu. Sådan er det, hvis man vil overkomme klimakrisen. Hvis vi vil lykkes med den bæredygtige omstilling af vores samfund, og det skal vi.

- Indtil nu har Grøn Alliance budt sig til. Dem forhandler vi rigtig godt med lige nu, og det går godt. I hører mere om det meget snart, siger Franciska Rosenkilde.

Ingen af dem er over spærregrænsen

Siden fire af Alternativets dengang fem folketingsmedlemmer i marts 2020 forlod partiet i protest mod den daværende politiske leder, Josephine Fock, har partiet på intet tidspunkt været over spærregrænsen på to procent i de meningsmålinger, som analyseinstituttet Voxmeter foretager for Ritzau.

I den seneste meningsmåling, som blev offentliggjort mandag, stod Alternativet til en opbakning fra 1,4 procent af vælgerne.

Grøn Alliance, som er en fusion mellem Veganerpartiet og De Grønne, stod blot til 0,1 procents opbakning.

Frie Grønne, som har de tidligere Alternativet-medlemmer Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer som nuværende medlemmer af Folketinget, stod til at få 0,5 procent af stemmerne.

Det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje

Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at udskrive folketingsvalg i dette efterår.

Frie Grønne kommer med modtilbud

Alternativet og Frie Grønne har på skift inviteret hinanden inden for i folden, men uden resultat.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, har kaldt Alternativet for "et midterparti", og han giver da heller ikke meget for Alternativets udstrakte hånd.

Han opfordrer Alternativet til at nedlægge sig selv og blive en del af Frie Grønne.

- Vi står helt rent i den kompromisløse klimakamp, fordi vi fra start har sagt nej til samtlige uambitiøse klimaaftaler, siger han i en skriftlig kommentar.

- Vi er det største grønne parti med tre mandater i Folketinget, og så har vi en stærk antiracistisk og antikapitalistisk stemme. Derfor har jeg også fra starten sagt til Franciska og Alternativet, at det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje, siger Sikandar Siddique.