Energikrisen sætter fortsat sit præg på nyhedsstrømmen, og det er også tilfældet tirsdag.

Her advarer politiet blandt andet om, at der i øjeblikket svindles med køb og salg af brændsel – særligt online.

Vi begynder dog et andet sted, for præsident Putin lader til at stå mere svækket efter den seneste tid fremgang for Ukraine. Velkommen til dagens overblik.

Russiske politikere kræver Putins afgang

I takt med at de russiske styrker taber terræn i det østlige Ukraine, stiger presset på præsident Vladimir Putin internt i Rusland.

Nu har 18 ledere af kommunedistrikter i henholdsvis Moskva, Sankt Petersborg og Kolpino underskrevet en erklæring om, at Putin bør træde tilbage som præsident.

Det stigende pres på Putin får militærforsker til at frygte, at Ruslands næste skridt i krigen bliver blodigt.

Flere bliver nu anbefalet vaccine mod corona og influenza

Sundhedsstyrelsen har udvidet gruppen af personer, som bliver anbefalet en vaccine mod covid-19 fra 1. oktober, hvor vaccinationen af personer over 50 år begynder.

Det gælder blandt andet personer, der har en kronisk lungesygdom, en hjerte- og karsygdom eller sukkersyge.

Samtidig understreger Sundhedsstyrelsen, at det fortsat er vigtigt at undgå smitte med corona blandt andet på grund af eventuelle senfølger, der kan være alvorlige og langvarige.

Købmand slukker lyset og vil låne kunder lommelygter i stedet

De stigende elpriser skaber udfordringer for erhvervsdrivende såvel som privatpersoner.

Mens en husejer har droppet husets køkken til fordel for campingvognens, har en købmand på Mors besluttet at slukke lyset for at spare på strømmen. I stedet vil købmanden låne kunderne lommelygter.

Flere har også fravalgt årets juleudsmykning, og senest har Amager meldt ud, at de ikoniske julelys på Angolavej bliver droppet.

Radikale Venstre fremlægger krisepakke

Det går for langsomt med at løse den energikrise, der har ramt Danmark og resten af Europa.

Det mener de radikale, der tirsdag har fremlagt seks forslag i en krisepakke.

Partiet foreslår blandt andet at tilføje yderligere 270 millioner kroner i år til en fjernvarmepulje.

Sørgende stod i kø hele natten for at se dronningens kiste

Natten til tirsdag stod omkring 20.000 mennesker i kø for at se den afdøde dronning Elizabeths kiste i Edinburgh.

Dronningens kiste står midlertidigt i den skotske hovedstad, inden hun skal begraves mandag i London.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager alle i begravelsen, oplyser kongehuset tirsdag.

Sundhedsstyrelsen har udvidet gruppen af personer, som bliver anbefalet en vaccine mod covid-19 fra 1. oktober, hvor vaccinationen af personer over 50 år begynder.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Vaccinen mod coronavirus bliver fortsat ikke tilbudt til personer under 50 år - medmindre man er i øget risiko for et alvorligt forløb på grund af smitte med enten coronavirus eller influenza.

Sundhedsstyrelsen har tidligere nævnt personer i øget risiko, men det er først nu, at styrelsen præciserer, hvilke grupper der er tale om.

Det gælder blandt andet personer, der har en kronisk lungesygdom, har en hjerte- og karsygdom eller har sukkersyge. Du kan se hele listen længere nede i artiklen.

Anbefalingerne gælder også i forhold til vaccination mod den almindelige sæsoninfluenza.

Langt de fleste yngre personer er ikke i risiko

Sundhedsstyrelsen oplyser, at langt de fleste yngre personer ikke vil være i risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Men visse sygdomme og tilstande kan uanset alder øge risikoen for, at man kan blive alvorligt syg af covid-19.

- Hvis man er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af covid-19 eller af influenza, skal man vaccineres i begyndelsen af oktober, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Vicedirektøren fremhæver, at personer ved tvivl om, hvorvidt anbefalingen om vaccination gælder dem, kan tale med den læge, der behandler på sygehuset, eller sin praktiserende læge.

Se, om du er omfattet af den nye anbefaling

For influenza gælder anbefalingen for personer, der har sygdomme eller lidelser fra nummer et til ni i listen.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen kun influenza-vaccination for førtidspensionister. Den anbefaling gælder altså ikke vaccination mod coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at også personale i sundhedssektoren og ældreplejen samt dele af socialområdet bliver anbefalet en vaccine mod coronavirus.

Senfølger efter coronasmitte kan være alvorlige og langvarige.

Det viser flere studier, og det siger de læger, der dagligt har kontakt til de danskere, der er ramt af senfølger. Nogle er ramt i en sådan grad, at de ikke kan komme tilbage til den hverdag, de kendte, før de blev smittet med coronavirus.

Ifølge flere eksperter viser studier også, at vaccinerne har en effekt mod senfølgerne. Det kan du blandt andet læse mere om her og her.

Men der er lige nu to udfordringer, når det gælder senfølger, fortæller vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i et interview med TV 2:

Omikron-varianten, der har været den dominerende i Danmark siden vinter, og evidensen for, at vacciner forhindrer senfølger efter smitte med coronavirus.

Usikkert, om vacciner beskytter mod senfølger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nemlig stadig for få studier, der viser det ene eller det andet.

For selvom det eksempelvis kan se ud til, at antallet af senfølger er lavere efter smitte med Omikron-varianten, end det var tilfældet med Delta-varianten, er der endnu ikke nok videnskabelige beviser for, om Omikron-varianten forårsager færre eller flere.

Det samme gælder studier om vaccinernes beskyttelse mod senfølger:

- Vi står med ufuldstændig viden. Der er lige nu kun ét mindre studie, som har beskrevet senfølger blandt vaccinerede. Det er et studie, der bærer en vis usikkerhed, og derfor er vi enige om, at på nuværende tidspunkt kan vi simpelthen ikke konkludere, at vaccinerne kan forebygge senfølger, siger Helene Probst til TV 2.

Også de læger, som TV 2 har talt med, fremhæver, at det er usikkert, om det er Omikron, vaccinerne eller noget helt tredje, der er årsagen til, at færre relativt ser ud til at få senfølger nu på trods af det store antal, der har været smittet med Omikron.

Styrelsen har tre spor for at få mere viden om senfølger

Helene Probst forklarer, at Sundhedsstyrelsen har tre spor, når det gælder senfølger efter smitte med coronavirus.

- Det sker for at sikre, at vi får opsamlet viden på den ene side, og at vi kan tilbyde den bedst mulige behandling i forhold til senfølger på den anden side, siger hun.

Hun fremhæver senfølgeklinikkerne som et vigtigt redskab til blandt andet at opsamle den viden.

- Jeg er virkeligt glad for, at vi fik oprettet klinikkerne så hurtigt, fordi de er med til at sikre en ordentlig behandling af patienterne. Vi ved mere, men der er stadig meget, vi ikke ved, siger Helene Probst.

Så det tilbud kommer til at fortsætte, selvom det ser ud til, at Omikron giver færre senfølger?

- Ja, det fortsætter. Og vi kommer også til at opdatere vores anbefalinger, men vi venter på, at der kommer mere viden, sige hun.

Senfølger er stadig en grund til at undgå at blive smittet

Netop nyere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er blevet efterlyst af de læger, der behandler de senfølgeramte.

De seneste anbefalinger fra styrelsen er nemlig fra december 2021, og de er baseret på en litteraturgennemgang af perioden december 2020 til juli 2021 foretaget i september 2021.

Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke

Helene Probst, vicedirektør

Helene Probst henviser til, at vidensgrundlaget i forhold til senfølger er nævnt i Sundhedsstyrelsens notat om anbefalinger for efteråret og vinterens vaccinationsprogram.

- Vi står igen i et ukendt land. Det har vi i det hele taget gjort under corona. Og vi har den udfordring, at covid-19 muterer, vi får nye varianter, som også har ændret sygeligheden, symptomerne og formentlig også risikoen for senfølger. Det er det, vi hele tiden står med, siger hun.

Men.

Selvom der endnu ikke er nok data i forhold til den variant, der lige nu er den dominerende, og der heller ikke med Helene Probsts ord er en ”vægtig begrundelse for at vaccinere for at undgå senfølger”, er senfølger stadig en grund til at undgå at blive smittet.

Bliv hjemme, hvis du er syg

Vicedirektøren fremhæver, at langt de fleste, der bliver smittet, ikke får senfølger. Og at det for de fleste af de senfølgeramte ser ud til, at symptomerne forsvinder igen, selvom det kan tage tid.

- Men det er stadig ikke rart at få corona. Og det er meget ubehageligt for de mennesker, der får senfølger. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om vaccination er det rigtige, når det gælder senfølger, så skal vi ikke bare lade epidemien rase, så alle bliver smittet, siger Helene Probst.

Derfor er hendes budskab det samme, som det har været de sidste to vintre: Bliv hjemme ved sygdom, og husk håndhygiejnen og alle de andre gode hygiejneråd, som danskerne og resten af verden kender så godt.

Et budskab, der ifølge hende skal genoplives og understreges igen nu, hvor kalenderen siger efterår, og sæsonen med snot starter igen.

- Vi har snakket om gult, grønt og hvidt snot i forrige sæsoner, og det skal vi igen. Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke. Og selvom man er vaccineret og allerede har været smittet, så kan man jo stadig blive smittet, siger hun.

Og hvis man bliver smittet, er der altså også risiko for alvorlige og langvarige senfølger.

Når et stigende antal danskere tager brændeovne i brug og i vild hamstring opkøber alt brænde til salg i butikker som alternativ opvarmningskilde denne vinter, så venter der en miljømæssig slagside, der vil ramme et stort antal mennesker på helbredet.

Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, efter at TV 2 Lorry og andre medier de seneste dage har fortalt om et regulært boom i salg af brænde og brændeovne.

Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Mange er nemlig begyndt at opkøbe brænde og installere brændeovne – eller tage gamle af slagsen i brug – fordi de gruer for de stigende energipriser, der ser ud til at ramme privatøkonomien hos mange denne vinter.

Det er en bekymrende udvikling, mener eksperter.

For brændeovne er nemlig en af de allermest forurenende måder at varme et hjem op på, påpeger de. Og stigende brændefyring vil både gøre indhug i vores helbred og vores ambitioner om grøn omstilling, lyder advarslen.

Skidt for folkesundheden, skidt for klimaet

Torben Sigsgaard, der er læge og professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, peger på, at røg fra brændeovne er "en af de helt store kilder" til partikelforurening, som fører til øget risiko for blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, demens og diabetes.

- Det er en problematisk udvikling, for det betyder i sidste ende mere brænderøg i miljøet, som har en dokumenteret og meget negativ effekt på helbredet. Det er absolut bekymrende, hvis vi denne vinter kan se frem til endnu mere forurening fra brændeovne, siger han til TV 2 Lorry.

Han bakkes op af Steffen Loft, der er professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Brændeovne udleder langt mere partikelforurening end nærmest alle andre former for opvarmning. Så det er nok noget nær den mest uhensigtsmæssige måde at varme sin bolig op på.

- Hvis man gør det for at spare lidt på kontoen, så bør man genoverveje det – ikke kun for sit eget helbred, men også for sine naboer. Man har jo også et vist ansvar over for dem, man bor i nærheden af, siger Steffen Loft.

Skader mere end biltrafik

Luftforurening fra brændeovne er veldokumenteret og ikke nyt.

Tilbage i 2017 skrev Berlingske eksempelvis, at brændefyring af landets dengang omtrent 750.000 hjem med brændeovne stod for hele 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.

En undersøgelse har ligeledes vist, at de cirka 16.000 brændeovne, der findes i København, i løbet af årets kolde måneder udleder lige så mange fine partikler som den samlede biltrafik i hovedstaden på et helt år.

Og luftforurening med fine partikler er noget, vi som samfund meget gerne vil undgå. I 2020 viste en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, at luftforurening er skyld i, at cirka 4200 danskere hvert år dør for tidligt.

- Enhver grøn ildsjæls mareridt

Også i forhold til klimaindsatsen og nedbringelsen af CO₂-udslippet er danskernes hamstring af brænde og storkøb af brændeovne skidt nyt.

Det mener Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Han har med bekymring læst historierne om udsolgte hylder hos brændeforhandlere og ekstraordinær travlhed hos brændeovnsfabrikanter.

- Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Når du brænder træ af og sender røg op gennem skorstenen, så udleder det mere CO₂ end kul. Grøn omstilling handler om at lade være med at brænde ting af og holde CO₂ væk fra atmosfæren. Ved at skrue op for brændefyring gør vi det modsatte.

Mange forhandlere af både brænde og brændeovne skriver ellers på deres hjemmesider, at træ som fyringsmiddel er CO₂-neutralt. Kåre Press-Kristensen mener, at disse "skal have deres skolepenge igen".

- Det er fis og fandango at påstå det. Træ er kun CO₂-neutralt på betingelse af, at det genplantes bæredygtigt – og selv da er der et mangeårigt sigte i CO₂-neutraliteten, for nye træer skal jo bruge mange år på at optage den mængde CO₂, som det træ, man lige har brændt af, siger han.

Som at tisse i bukserne

TV 2 Lorry skrev i sidste uge om Britt Petersen fra Køge, der som tusindvis af andre med lys og lygte leder efter gode tilbud på brænde og briketter, som i takt med den stigende efterspørgsel også er eksploderet i pris.

Hun har egentlig en varmepumpe i huset, men fordi midlerne er knappe i hjemmet, leder hun efter et billigt alternativ.

- Min elregning er cirka tredoblet indtil videre. Og så frygter jeg, hvad vinteren bringer. Det efterlader mig i en rigtig dårlig situation, for vi ved ikke, hvor kold en vinter vi får, sagde Britt Petersen dengang.

Mandag har hun fortsat ikke haft held med at fremskaffe brændsel til brændeovnen, der ellers sjældent kommer i brug, oplyser hun til TV 2 Lorry.

Men hun leder – ligesom så mange andre – stadig efter brænde til sin ovn, så hun kan spare penge denne vinter.

I Rådet for Grøn Omstilling kan Kåre Press-Kristensen godt forstå, at udsigten til en potentielt stor energiregning til vinter får folk til at lede efter billige alternativer, men:

- Det er jo som at tisse i bukserne for at holde på varmen i frosttemperaturer. Du sætter dit eget og dine børns helbred på spil. Og nok er det billigt for den enkelte, men det er hamrende dyrt for samfundet, siger Kåre Press-Kristensen.

Det går for langsomt med at løse den energikrise, der har ramt Danmark og resten af Europa.

Det mener De Radikale, der fremlægger seks forslag i en krisepakke.

Partiets næstformand i folketingsgruppen, Martin Lidegaard, vil lade sig inspirere af tilgangen fra coronakrisen.

- Vi bliver nødt til at tage anderledes drastisk fat. Lidt ligesom vi gjorde med corona, hvor vi løbet af meget kort tid fik anskaffet materiel, vacciner og uddannede de testere, vi skulle bruge, siger Martin Lidegaard.

Han savner mere handling fra regeringen.

- Vi synes godt, at det kunne gå hurtigere. Det er ikke nogen hemmelighed.

- Vi synes, at når man tænker på, hvordan regeringen håndterede corona, og hvor langt man gik hvor hurtigt, så kunne vi godt tænke os samme form for resolut og hastig handling, siger den radikale næstformand.

Vil give saltvandssprøjte til allerede tømt pulje

Blandt De Radikales forslag i krisepakken er en hurtigere udrulning af fjernvarme på kort sigt.

Partiet foreslår at tilføje yderligere 270 millioner kroner i år til en fjernvarmepulje, hvor fjernvarmevirksomheder kan få tilskud til eksempelvis projekter, hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme.

Ifølge Dansk Fjernvarme blev puljen på 265 millioner kroner for 2022 tømt i august.

- Kommunerne står i kø for at udbygge deres fjernvarme. Det er helt gakket, at vi ikke fylder de puljer op nu, siger Martin Lidegaard.

I 2023 vil De Radikale desuden tilføje yderligere 200 millioner kroner til puljen.

Vil hjælpe 160.000 husstande

Et andet forslag lyder at give husholdninger med gas, olie og biomasse en "udstrakt hånd" til at købe en mindre varmepumpe. Den skal fungere som en supplerende varmekilde og skal gøres attraktiv at købe ved at reducere elafgiften fra 75 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time, hvis man har varmepumpe som supplerende varmekilde.

- Det vil betyde markant mindre energiregning for hundredtusindvis af kunder, der står i kø til fjernvarmen. De kan så vente i den kø uden at skulle gå fra hus til hjem på grund af for høj varmeregning.

Ifølge partiet kan tiltaget være relevant for omkring 160.000 husholdninger. En husstand kan spare omkring 5000 kroner om året og reducere sit olie- eller gasforbrug med 30 procent, vurderer De Radikale.

Vil udskyde projekter for at få råd

Martin Lidegaard fortæller, at den samlede pris for partiets seks forslag vil være "markant billigere" end at fjerne elafgiften, som eksempelvis Venstre ønsker, eller "de varmechecks, som de røde foreslår".

- De koster alle sammen milliarder af kroner. Det forventer vi ikke, at det her kommer op i. Men det kan godt være, at det koster en milliard kroner. Det kommer an på, hvor meget det bliver brugt, og hvordan vi skruer de præcise pakker sammen.

Finansieringen på kort sigt i 2022 og 2023 skal findes ved blandt andet udskydelse af anlægsprojekter og ved at erstatte grænsekontrollen med en teknologisk løsning.

Da Fedaa Person valgte at uddanne sig som socialrådgiver, var det med håbet om at gøre en forskel.

Men som ansat på et jobcenter i Haderslev Kommune i starten af 2020 oplevede hun en helt anden virkelighed.

- De indførte de her nye kriterier om, at alle borgere skal i virksomhedspraktik, men velvidende om, at der ikke var en arbejdsevne at udvikle på, fortæller hun.

Fedaa Person medvirker i TV 2-dokumentaren 'Håbløst arbejde'. Her fortæller hun om, hvordan hverdagen på jobcenteret opleves indefra.

I dokumentaren følger TV 2 en række borgere, der oplever at være for syge til at arbejde, men for raske til at få tildelt førtidspension.

Økonomien kom før mennesket

Siden første del af dokumentaren 'Håbløst arbejde' blev sendt i forrige uge, har TV 2 modtaget mere end 150 henvendelser fra danskere, der enten har oplevelser med eller har været ansat i jobcentre i hele landet.

Fedaa Person oplevede blandt andet, at hun skulle sende borgerne ud i jobprøvning og arbejde, uden at der blev taget højde for borgerens individuelle situation.

Ifølge lovgivningen skal sagsbehandling være individuel. Men i indsatsplanen for Haderslev Kommune stod der, at en borger skulle have været "aktiv sammen med jobformidler og en passende virksomhed i seks måneder", før de kunne få tilkendelse af førtidspension.

Jeg har taget den her uddannelse for at hjælpe nogle borgere, men det kunne jeg ikke

Fedaa Person, tidligere socialrådgiver i Haderslev Kommune

Og ifølge Fedaa Person handlede det mere om økonomi end om de enkelte mennesker.

- Det, vi lavede på jobcenteret, var jo ikke individuel sagsbehandling, fordi vi stillede krav til alle borgere. Alle borgere skulle i virksomhedspraktik. Det er kun for at fastholde dem i systemet, fordi det er billigere for kommunen at have dem på kontanthjælp, siger hun.

Tilbage i 2019 vedtog Haderslev Kommune, at der skulle spares penge på jobcentrene. I den forbindelse skulle man begrænse antallet af førtidspensioner til cirka fem om måneden, men det er ikke lovligt at begrænse antallet af førtidspensioner for at spare.

Borgmesteren i Haderslev Kommune har efterfølgende afvist, at ledige borgere bliver presset for hårdt, eller at der foregår noget ulovligt. Men det er langt fra Fedaa Persons oplevelse.

- Vi begik bevidst lovbrud. Vi blev påtvunget at tilsidesætte borgerens rettigheder. Jeg har læst lægeerklæringer, hvor lægen skriver, at det er helbredsforværrende at sende borgeren ud i virksomhedspraktik. Men det skulle vi, siger hun.

Flere oplever det

Derfor har Fedaa Person tidligere valgt at gå til jobcenterets ledelse og kommunens politikere med sin bekymring.

- Vi forklarede, at det var ulovligt, men vi fik direkte besked på af arbejdsmarkedschefen, at jobcentre skulle opfattes som en forening, og hvis man var utilfreds med det, foreningen tilbød, måtte man finde et andet sted, fortæller hun.

Og noget tyder på, at Fedaa Person ikke er alene med sin oplevelse.

Jeg håber ikke, at hun har efterlevet det. De skal støtte vores borgere

Jon Krongaard, formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev Kommune (DF)

En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i 2021 viser, at mere end hver tredje socialrådgiver "ofte" eller "indimellem" oplever kritisable forhold, som de mener, at offentligheden burde få kendskab til. Af dem forklarer 28 procent, at de er bekymrede for negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt.

Fedaa Persons udlægning er blevet bekræftet af en anden medarbejder, der også var på jobcenteret i samme periode, men som ikke har ønsket at stille op til interview.

Kommunen mener, at de overholdt loven

TV 2 har i dokumentaren forelagt kritikken for Jon Krongaard (DF), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev Kommune. Det er ikke hans oplevelse, at borgerne ikke fik individuel sagsbehandling.

- Det er jeg da rigtig ked af, hvis hun har haft den oplevelse, og jeg håber ikke, at hun har efterlevet det. De skal støtte vores borgere, siger han i dokumentaren.

Fik de en individuel sagsbehandling dengang i 2019?

- Jeg er jo ikke nede i hver enkelt borgersag, men det er jeg da fuldt overbevist om, at de gjorde.

I skriver i den her indsatsplan, som I vedtager, at i forsøget på at begrænse tilgangen til førtidspension håber I på at spare syv millioner kroner årligt. Lykkedes det?

- Der må jeg være dig et svar skyldig.

Så du ved ikke, om I sparede penge på at begrænse tilgangen til førtidspension?

- Jo, det har vi gjort, for der var jo et fald i tilkendelsen af førtidspension. Og jeg siger ikke, at vi ikke vil tilkende førtidspension, for det er meget vigtigt for mig at få sagt, at hele udvalget jo gerne vil tilkende dem, der måtte være berettiget til det. Men samtidig vil vi også prøve til hver en lejlighed at forsøge at teste borgernes arbejdsevne for at få dem ud i beskæftigelse, siger Jon Krongaard.

Da jobcenteret i Haderslev indførte spareplanen, faldt antallet af nye førtidspensioner til en tredjedel. Det lave niveau er fortsat indtil i dag.

Hvordan kan det være, at antallet af førtidspensioner stadig er lige så lavt? Hvis man kigger på landsgennemsnittet, ligger I væsentligt under. Hvordan forklarer du det?

- Det ved jeg ikke, om jeg kan forklare. Jeg tror, at det handler om den politiske tilgang, man har til at ville prøve borgernes arbejdsevne. Vi tror jo på, at det gode liv foregår på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt for mig at sige, at hvis man er berettiget til førtidspension, skal man selvfølgelig have den, siger han.

Kunne ikke stå inde for det

Fedaa Person oplevede, at hendes første tid på jobcenteret var markant anderledes end den virkelighed, som hun mødte i slutningen af sin tid som socialrådgiver.

- Vi budgetsagsbehandlede ikke. Borgerne fik det, de var berettiget til. Indtil kommunens økonomi ikke går som forventet. Og vi skal spare, og hvor skal vi spare? Ved de svageste i samfundet. Dem, der ikke råber højt? siger hun.

I dag arbejder Fedaa Person ikke længere som socialrådgiver. Til sidst kunne hun ikke stå inde for, hvordan jobcenteret fungerede.

- Jeg har taget den her uddannelse for at hjælpe nogle borgere, men det kunne jeg ikke, siger hun.

Se mere om jobcenterproblematikken i dokumentaren 'Håbløst arbejde' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Nets dropper dankort-app få år efter stor lancering. Børsnoteret spiludvikler annoncerer 3D-reklamer i deres spil. Microsoft og Novo Nordisk vil bruge AI og big data til at udvikle ny medicin.

De seneste coronatal viser et rundt nul, når det handler om, hvor mange danske patienter, der er i respirator på grund af coronavirus.

Og det kommer ikke bag på Claus Lund, der er ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

- Vi har ikke haft særlig travlt over sommeren, siger han til TV 2.

Det skyldes både sommervejret og danskernes immunitet fra tidligere smitte og coronavacciner. Men Claus Lund regner med, at situationen snart vil ændre sig.

- De næste måneder begynder det nok at stige igen. For bølge fire, den kommer, siger han.

Er begyndt at tale om forholdsregler

For på trods af beskyttelsen vil det være umuligt at undgå, at flere af os bliver alvorligt syge af coronavirussen, når vejret bliver koldere, mener Claus Lund.

Han peger på, at selv om Omikron har vist sig som en mindre alvorlig virusvariant end de tidligere versioner af coronavirussen, så er den til gengæld mere smitsom. Og jo flere, der bliver smittet, jo flere vil få behov for indlæggelse og respiratorbehandling for at slå virussen ned.

- Derfor er vi begyndt at diskutere forholdsregler til efteråret, siger Claus Lund.

Forholdsreglerne handler blandt andet om, hvornår hospitalet skal geare op, og hvordan patienterne skal behandles bedst, hvis presset stiger.

Han har dog svært ved at forestille sig, at presset bliver lige så slemt, som det har været de to seneste efterår- og vintre.

Ingen grund til bekymring, men corona er kommet for at blive

Samme vurdering har Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Da efterårets vaccinestrategi blev præsenteret på et pressemøde, sagde ministeren blandt andet, at hans forventning var, at samfundet forbliver åbent, selv om smitten stiger.

Kort forinden talte TV 2 med SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, om udsigterne for efteråret.

- Man skal ikke gå og bekymre sig om udviklingen nu, men samtidig skal man også være forberedt på, at virussen er kommet for at blive. Så man kan blive smittet over efteråret igen, men det vil ikke have de samme konsekvenser som tidligere, lød det fra hende.

På samme pressemøde fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at man kan opskalere antallet af respiratorer, hvis det bliver nødvendigt.

En joker i kulissen

Claus Lund peger dog på en joker, der være afgørende for presset på hospitalerne de kommende måneder: Influenzasæsonen, der ligger stort set samtidig med den forventede stigning i coronasmitten.

- Det kan være med til at presse os. For bliver man ramt af begge, så bliver man dobbeltsyg, kan man sige, siger han.

Efter mere end to år med restriktioner og hygiejnefokus, der har holdt antallet af influenzatilfælde nede, står vi nemlig et sårbart sted, når influenzasæsonen rammer, lyder det.

Og hvis der både er flere indlagte med influenza og coronavirus, vil det kunne mærkes på landets intensivafdelinger.

Derfor opfordrer Claus Lund alle, der får tilbuddet, til at takke ja til både influenza- og coronavaccinen.

- Vi står i et vindue nu, hvor det giver mening at vaccinere, så immuniteten får et nøk op igen, siger han.