Trods måneder med rekordhøj inflation, tog prisstigningerne i august endnu et nøk opad.

I august var inflationen i Danmark – opgjort som priserne på varer og tjenester i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks – nemlig 8,9 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

I juli lå stigningen 8,7 procent.

Sidst priserne i Danmark steg i samme tempo, som det sker i øjeblikket, var i 1983.

Hos Danske Bank kommer mandagens tal bag på cheføkonom Las Olsen. For selvom han kalder prisstigningerne "meget markante", havde han faktisk forventet, at inflationen ville være endnu højere

- Det er jo stadigvæk meget, meget høj inflation, og det er en stigende inflation. Så priserne stiger i et hurtigere tempo, og set med forbrugerøjne går det den forkerte vej, siger han til TV 2.

Høje elpriser trak inflationen i vejret

Ifølge Danmarks Statistik er det særligt priserne på fødevarer, el, gas og brændstof, som trækker prisindekset op.

Størst er stigningen for fødevarer, der samlet set er steget knap 16 procent i pris sammenlignet med sidste år.

Det er dog kategorien "boligbenyttelse, el og varme", der havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i august, fordi det også fylder meget i danskernes budgetter.

Isoleret set bidrog produktgruppen nemlig med 3 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Det skyldes i høj grad højere priser på elektricitet og andre energiformer.

- Det begynder at trække i den anden retning

Det er vigtigt at holde sig for øje, at inflation normalt måles ved at sammenligne de nuværende priser med sidste års priser.

Men ser man udelukkende på prisændringerne fra juli til august i år, er udviklingen faktisk 0 procent. Og gennem den seneste tid har flere økonomer forudsagt, at prisstigningerne snart vil begynde at tabe pusten.

Så sent som søndag vurderede Steen Jakobsen, der er cheføkonom for Saxo Bank, at "det simpelthen ikke kan blive meget værre".

Og spørger man Las Olsen fra Danske Bank, tyder de seneste tal også på, at der er lys i horisonten.

- Vi har en formodning om, at vi nu ikke er så langt fra toppen af inflationen. Det er meget drevet af energipriserne, for vi har kunnet se i september, at gas- og elpriserne er faldet lidt igen, og det begynder at trække lidt i den anden retning.

Hos Arbejdernes Landsbank mener cheføkonom Jeppe Juul Borre dog, at det bliver sværere og sværere at spå om inflationen de næste måneder. Det er fortsat mest sandsynligt med prisstigninger, vurderer han.

- Energipriserne hopper og danser og er i øjeblikket med til at definere inflationens retning, skriver han i en analyse.

- Der er desuden fortsat udsigt til brede prisstigninger for danskerne, hvor stadig mange virksomheder forventer at hæve priserne over den kommende tid.

Med fuld udrykning ramte en lægebil i april en 63-årig bilist på Tingvejen ved Årre nær Varde.

Bilisten fra Esbjerg mistede livet, og mandag kommer føreren af lægebilen for Retten i Esbjerg, hvor han er tiltalt for uagtsomt manddrab.

Sagens anklager vil kræve den 46-årige lægebilfører idømt en bøde samt en betinget frakendelse af førerretten.

Ulykken fandt sted den 28. april cirka klokken 14.55, hvor lægebilen kom kørende ad Tingvejen i nordøstlig retning med blink og sirene.

135 km i 80 km zone

Ifølge sagens anklageskrift havde lægebilen en fart på cirka 135 kilometer i timen, da føreren foretog en overhaling umiddelbart foran vejkrydset ved Siggårdsvej. Oversigten var desuden begrænset, lyder det.

Her ramte lægebilen en Kia Stonic, som blev ført af den 63-årige mand. Han var kørende fra samme retning og ved at dreje til venstre i krydset.

Politiets vagtchef oplyste efter ulykken, at personerne i lægebilen ydede akut førstehjælp til den 63-årige, der var alene i bilen.

Men det lykkedes ikke at redde mandens liv, og han døde klokken 15.13, fremgår det af anklageskriftet.

Personerne i lægebilen fik ikke umiddelbart alvorlige skader, oplyste politiet samme dag.

Anklagemyndigheden mener, at føreren af lægebilen ikke optrådte hensynsfuldt og udviste agtpågivenhed, og at han tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Ifølge JydskeVestkysten er der en hastighedsgrænse på 80 kilometer i timen på den strækning, hvor ulykken fandt sted.

Den pågældende lægebil, der også er blevet omtalt som en lægeambulancebil, er af mærket Mercedes-Benz GLE 350d og kører ikke med patienter.

Forskere over hele verden holder løbende øje med nye coronavarianter, men lige nu har især én bestemt Omikron-variant med navnet BJ.1 fanget eksperternes opmærksomhed.

Det skyldes, at varianten har mutationer, som den østrigske mutationsforsker Ulrich Elling kalder en ”virkelig grim kombination på kritiske steder.”

Også den danske professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har noteret sig varianten.

- BJ.1 – new kid on the block (en ny dreng i klassen, red.). Enig i, at denne subvariant kan noget, som end ikke BA.2.75 kan, skriver Jens Lundgren på Twitter som en kommentar til et tweet fra Ulrich Elling.

Til TV 2 oplyser Jens Lundgren, at variantens mutationer kan tyde på, at der er tale om flugtvariant.

BJ.1. har 14 mutationer i spikeproteinet

BJ.1 bliver også kaldt BA.2.10.1, og den er en subvariant af Omikron-varianten BA.2. Altså den variant, der i vinter lagde mange danskere på langs – og som i kombination med vacciner har skabt en høj grad af immunitet i den danske befolkning.

Det er for tidligt at sige, hvor meget det betyder i praksis.

Allan Randrup Thomsen, professor

Men dét, der har fået forskerne op ad stolen, er, at den nye subvariant har yderligere 14 mutationer i spikeproteinet i forhold til undervarianten BA.2. Spikeproteinet er de små pigge, der sidder uden på virussen, og som er karakteristiske på illustrationerne af corona.

Ifølge Ulrich Elling betyder mutationerne, at en signifikant undvigelse af immunitet er meget sandsynlig.

- Man kan kun håbe, at det kommer til have betydelige omkostninger for virussen med hensyn til smitteevne, skriver han.

Det betyder kort fortalt, at selvom BJ.1’s mutationer sidder på steder, der kan have betydning for den immunitet, der er opbygget gennem vacciner og tidligere smitte, så kan det også have betydning for variantens evne til at smitte.

- Det er for tidligt at sige, hvor meget det betyder i praksis. Varianten skal samlet klare sig i konkurrence med andre varianter, og det kan variere fra lokation til lokation, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, til TV 2.

Ifølge Jens Lundgren er BJ.1. endnu et eksempel på, at coronavirus stadig udvikler sig og er genetisk ustabil. Han fremhæver dog samtidig, at de fleste subvarianter er dead ends – altså at de bliver påvist, men forsvinder igen.

- Andre vil få en fordel. Enten ved at være mere smitsomme eller bedre til at undvige immunbeskyttelse – og derved få en fordel og sprede sig. Dermed ikke sagt, at BJ.1. har en sådan fordel. Det ved vi simpelthen ikke endnu, oplyser han til TV 2.

BJ.1 er fundet i USA og i Østrig

Varianten er stadig kun fundet i få prøver på verdensplan. Og det var den amerikanske forsker Raj Rajnarayanan, der allerede for en måned siden gjorde opmærksom på den, da den blev fundet i ni sekventerede prøver i den indiske delstat Vestbengalen.

Han er assisterende dekan for forskning på en Arkansas-afdeling af The New York Institute of Technologi College of Osteopathic Medicine (NYITCOM) i USA.

- Pas på BJ.1, skrev han blandt andet på Twitter 11. august.

Der er indtil videre fundet flere tilfælde i Indien, hvor der i juli også var smittespredning med den variant, som Jens Lundgren også nævner: BA.2.75

BA.2.75 blev efterfølgende fundet i flere lande, herunder også i Danmark, men den spredte sig aldrig voldsomt uden for Indien og holder sig ifølge Statens Serum Institut fortsat på et stabilt niveau i Danmark.

Det samme er ikke tilfældet med BJ.1. i Indien, hvor subvarianten ifølge både Raj Rajnarayanan og Mike Honey, der er en australsk dataspecialist, ser ud til at kunne overhale BA.2.75 i Vestbengalen.

BJ.1. er også fundet i USA – og inden for de seneste dage også i meget få prøver i Østrig.

Det er svært at få øje på det positive i, at priserne på madvarer, benzin og elektricitet stiger, men inflationen er faktisk en god ting. Det mener Steen Jakobsen, der er cheføkonom for Saxo Bank og har mere end 30 års erfaring med de finansielle markeder.

Først pandemien og så krigen i Ukraine. Det kan simpelthen ikke blive værre. Vi er meget tæt på bunden

Steen Jakobsen, cheføkonom for Saxo Bank

Han har i den seneste uge rejst rundt i Asien for at møde kunder og partnere og er mere positiv end nogensinde, når det gælder den økonomiske udsigt for verden. Mest af alt, fordi det kun kan blive bedre fra nu af.

- Først pandemien og så krigen i Ukraine. Det kan simpelthen ikke blive værre. Vi er meget tæt på bunden, siger han.

Aktierne skal ned

Det glade budskab luner ikke umiddelbart for dem, som har fået udhulet pensionsopsparingen af store fald på aktiemarkederne i den seneste tid. Men Steen Jakobsen er overbevist om, at det er en sund korrektion, der sker i øjeblikket.

Han mener nemlig, at 25 procent af aktierne er for dyre. Til gengæld er 75 procent for billige, og det giver muligheder for de investorer, der tør navigere aktivt i det aktuelle stormvejr.

- Vi kommer til at se et skifte i, hvilke virksomheder der klarer sig godt. Det bliver dem, der producerer fysiske produkter, som gør en reel forskel i verden. Pengene vil flyde derhen, hvor produktiviteten er høj.

Fokus på den fysiske verden

Det bringer os frem til, hvorfor inflation kan være sundt.

Vi er blevet tvunget til at kigge på den rigtige, fysiske verden

Steen Jakobsen, cheføkonom, Saxo Bank

- Hvis vi ikke havde inflation, ville vi stadig købe ejendomme til overpris og investere i tvivlsomme startups. Vi er blevet tvunget til at kigge på den rigtige, fysiske verden, siger Steen Jakobsen.

Hans pointe er, at den fysiske verden har været underinvesteret, og derfor er præget af begrænsede ressourcer. Det gælder for eksempel manglen på råstoffer og computerchips.

- Den fejl, mange økonomer begår, er, at de udelukkende kigger på efterspørgslen. Men det er meget vigtigere at kigge på udbuddet, og udbuddet er ikke stort nok, når det gælder for eksempel råstoffer og infrastruktur, siger han.

Derfor kommer vi til at se, at ”den rigtige industri” øger produktiviteten for at kunne følge med efterspørgslen. Modsat vil digitale forretningsmodeller og datavirksomheder få det sværere, når der er ressourceknaphed, mener cheføkonomen.

Tror ikke på recession

Mange frygter, at verdensøkonomien er på vej i recession, hvilket betyder, at den økonomiske aktivitet i samfundet falder to kvartaler i træk. Den bekymring deler Steen Jakobsen heller ikke. Blandt andet fordi verdens økonomiske tyngdekraft er rykket til Asien, hvor der i flere lande er tryk på kedlerne.

- Man har i mange år talt om, at Asien kommer. Men nu tror jeg rent faktisk på, at Asien kommer. Der er store muligheder, fordi Asien generelt er undervurderet, siger han.

Han er overbevist om, at udviklingen i Asien vil trække en stor del af den økonomiske vækst i de kommende år. Således ventes Vietnams økonomi at vokse 7 procent i år, mens Indonesiens ventes at vokse med 5,1 procent.

Begge lande er i fuld gang med at udvikle sig til nye produktionsbaser for internationale virksomheder, der ønsker et alternativ til Kina.

Kina vokser stadig

På den anden side giver Kina, som er verdens næststørste økonomi, anledning til panderynker mange steder. Både på grund af den kinesiske regerings strategi om nultolerance over for corona, som koster milliarder i testkapacitet, og hyppige nedlukninger af millionbyer.

Men også på grund af krisen på det kinesiske boligmarked, som udgør op mod 30 procent af landets bruttonationalprodukt.

Saxo Bank er delvist ejet af Geely Holding Group, som blandt andet står bag den kinesiske bilproducent Geely, der også ejer Volvo i Sverige. Men det er ikke årsagen til, at Steen Jakobsen hører til de økonomer, der ser mere positivt på Kinas økonomi.

Han er ikke i tvivl om, at Kinas økonomi kommer til at vokse langsommere end tidligere, men det betyder ikke, at lokomotivet går i stå. Han er overbevist om, at Kinas ambitiøse målsætninger inden for grøn omstilling vil blive en ny driver for økonomisk vækst i landet.

Geopolitiske risici

På den anden side bliver Kina mødt med en voksende skepsis i Europa og USA, som traditionelt har været Kinas største handelspartnere. Men her fremhæver Steen Jakobsen, at Kina kløgtigt har formået at dreje handlen mere i retning af Indien og Sydøstasien.

Han anerkender dog, at der er en risiko forbundet med situationen i Taiwan, hvor en eventuel invasion fra kinesisk side kan føre til en militær konfrontation mellem USA og Kina.

- Men der er jo ingen, der ønsker en krig, siger han.

Kina opfatter Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, der skal indlemmes i fastlandet, mens Taiwan opfatter sig selv om et selvstændigt land.

- Det er en spændende tid. De næste ti år bliver de mest spændende i verdenshistorien, og det kan ikke undgås, at der kommer nogle bølgeskvulp. Der er nogle store tektoniske plader, der rykker sig, siger han.

Providencia alcalifaciens.

Selvom ordene kan virke som volapyk, bør hundeejere formentlig huske de latinske gloser fremover.

Det er nemlig navnet på en ny bakterie, som i sidste uge tog livet af en ung hund i Helsingør. Ifølge Fødevarestyrelsen er bakterien ikke set i Danmark før.

Hunden blev indlagt på Nordkystens Dyrehospital, hvor dyrlægen Mogens Hansen gjorde alt, hvad han kunne for at holde hunden i live.

- Den kom ind og havde blodig diarré, og den var træt og sløv. Den vil ikke spise og drikke og har det rigtigt skidt, fortæller han.

Hos Nordkystens Dyrehospital fik hunden, der hedder Alma, taget blodprøver og afføringsprøver. Derudover gav de den medicin, men det var ikke nok for at holde hunden i live.

Alma døde efter to dages indlæggelse.

På dette tidspunkt var Mogens Hansen fortvivlet over, hvad der var sket med hunden. Men dagen efter kom svarene tilbage fra afføringsprøven.

- Det var pokkers, tænkte jeg. Den bakterie havde jeg aldrig set i mine svar før. Det drejer sig om Providencia alcalifaciens, men der er alligevel noget, der ringer i hovedet på mig, for i 2019 døde op mod 30 hunde nemlig af den her bakterie i Norge, forklarer Mogens Hansen.

Providencia alcalifaciens

Bakterien overføres via fækalt forurenede kilder såsom madvarer eller stillestående vand. Mogens Hansen har selv en teori om, hvad der sker i hundens mave, efter at den har indtaget bakterien.

- Min teori er, at den arbejder sammen med tarmens normalle bakterier. Providencia alcalifaciens nedbryder formentlig tarmens væg og derefter vil en af tarmens øvrige bakterier skabe infektion i tarmen. Derfor får hunden blodig diarré og opkast, fortæller han.

Det særlige ved bakterien er, at den er resistent over for de mest almindelige former for antibiotika, der bliver givet ved tarminfektioner, og det er bare endnu et problem ved den nyfundne bakterie.

- Det gør det meget svært at behandle, fordi så skal man først have den rette antibiotika også. Det skal gå meget hurtigt, for hunden kan dø efter blot to døgn, siger dyrlægen.

Derfor har han lavet et opslag på Facebook for at advare om bakterien. Opslaget kan du se herunder:

''Det er chokerende''

Facebook-opslaget har allerede nået vidt omkring, og derfor har nyheden om bakterien allerede sat sit præg på hundeejere i Helsingørområdet.

En af dem er Lone Arildsø, der ofte går tur med sin hund i Helsingør.

- Det er chokerende. Det bliver jeg noget bekymret over, fordi vi går meget i skoven og grønne steder, så det er jeg virkelig bekymret over, siger hun til TV 2 Lorry.

Også hundeejeren Fie Jacobsen tænker sig ekstra om, efter at hun er blevet bekendt med bakterien.

- Jeg bliver chokeret. Det må have været helt forfærdeligt for ejeren, siger hun.

Frygten for bakterien breder sig desuden længere syd fra Helsingør. I Frederiksberg Have er hundelufter Bettina Vig også bekymret.

- Jeg synes, det er meget skræmmende, siger hun.

Kommer det til at ændre din adfærd sammen med hunden?

- Når jeg får sådan noget at vide, så er jeg da altid ekstra påpasselig, svarer hun.

Vær opmærksom

Ifølge dyrlægen Mogens Hansen er det for tidligt at tale om en epidemi, men han har alligevel en vigtig besked til hundeejerne.

- Vær opmærksom på hunden, når I går tur. Hvis den viser symptomer som blodig diarré, så er det med at være hurtig med at ringe til dyrlægen. Derudover er det en god idé at få en afføringsprøve af hunden, siger han.

41-årige Malene Kjeldmand var netop kommet hjem til huset på Mårslet fra en frisk gåtur med sine tre børn, da hun fik et ildebefindende.

Mens hendes børn, 9-årige Ingrid, 13-årige Carl og 15-årige Oscar, sad i sofaen og ledte efter den film, de skulle til at se sammen, havde Malene Kjeldmand sat sig ved spisebordet for at kigge lidt i reklamer.

Men noget var galt.

Malene Kjeldmands hjerte bankede hurtigere og hurtigere, hun fik koldsved og vejrtrækningsproblemer. Hun kunne mærke, at det var alvorligt. Sådan havde hun aldrig haft det før.

- Vil I hente mig et stykke frugt, jeg er lidt utilpas, sagde hun til sine børn.

Hun fik et æble i hånden og tog en bid, men spyttede det hurtigt ud igen. Hun ville ikke risikere at få det galt i halsen, hvis hun faldt om lidt.

Malene Kjeldmand kunne mærke panikken brede sig. Hendes krop var ved at lukke ned, og hun var bange.

Løb ud ad døren

Hun satte sig på gulvet med ryggen mod sofaen, da hun tænkte, at det ville gøre det nemmere for børnene at lægge hende ned, hvis hun om lidt skulle genoplives. Hendes hjerte bankede faretruende hurtigt.

- Jeg har det ikke så godt. Jeg har brug for, at I løber hen til naboen efter hjælp, og I skal tage en hjertestarter med, sagde Malene Kjeldmand til sine børn så klart og tydeligt, som hun kunne.

Hun forsøgte at skjule, hvor bange hun var. Hun havde brug for, at de kunne handle.

15-årige Oscar var skeptisk. Han kunne se, at hans mor var syg, men hvorfor skulle de have fat i naboen?

Men han løb ud ad døren efter hjælp. Få øjeblikke senere faldt hans mor om.

Malene Kjeldmands tre børn er sammen med naboerne Marianne Vestergaard og Henrik Knudsen nomineret som ’Årets Hjerteredder’, der uddeles ved ’Hjertegalla’ lørdag 17. september på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY.

Naboer reagerede hurtigt

Marianne Vestergaard og Henrik Knudsen sad og drak eftermiddagskaffe i deres køkken, da det bankede på døren.

Marianne Vestergaard blev overrasket, da hun så, at det var 15-årige Oscar fra nabohuset, der bankede på.

- Min mor er rigtig dårlig og kan ikke trække vejret. I er nødt til at komme og hjælpe, sagde Oscar.

Den 15-årige dreng var rolig og fattet, men Marianne Vestergaard fangede alvoren og kaldte efter Henrik Knudsen. 9-årige Ingrid løb dem i møde for at sige, at de skulle skynde sig.

Jeg prøvede at bevare roen så godt, jeg kunne, men jeg var dybt urolig indeni

Marianne Vestergaard

Malene Kjeldmand lå på gulvet i stuen. Hendes læber var blå. Kort før at hun faldt om, havde hun forsøgt at ringe til sin læge, men 13-årige Carl havde taget over og ringet 112.

Ambulancen var på vej. Henrik Knudsen påbegyndte hjertemassagen.

- Tid er sådan en mærkelig størrelse i sådan en situation. Jeg har ingen fornemmelse af, hvor længe det stod på. Jeg har senere fået at vide, at hun var væk i 18 minutter, men jeg kan ikke huske det, fortæller Marianne Vestergaard.

De tre børn stod som forstenede og kiggede ned på deres mor, der var ved at blive genoplivet.

Marianne Vestergaard hev dem med ud i gangen for at få dem væk. De satte sig i en rundkreds på gulvet med dyner om sig og tog hinanden i hænderne. Familiens hund hoppede ind i midten af rundkredsen.

- Jeg prøvede at bevare roen så godt, jeg kunne, men jeg var dybt urolig indeni, fortæller Marianne Vestergaard.

Vågnede to døgn senere

Flere hjerteløbere ankom til huset og hjalp Henrik Knudsen, der stadig var i gang med at give hjertemassage. Ambulancen kom og aflastede ham.

Malene Kjeldmand fik fem stød med en hjertestarter, før hendes hjerte atter begyndte at slå.

To døgn senere vågnede Malene Kjeldmand på hospitalet og var forvirret over, hvor hun var. Hun så vinduerne på sin stue, de mindede hende om vinduerne i gæsteværelset hos sine forældre på Samsø.

- Jeg undrede mig over, hvad vi lavede på Samsø. Så så jeg, at der på væggen var en plakat, hvor der stod "Husk mundbind", og jeg tænkte, at det var da underligt, at mine forældre nu vil have mundbind på derhjemme, fortæller Malene Kjeldmand.

Realiteten meldte sig, da intensivsygeplejersken kom ind i hendes synsfelt og spurgte, om hun kunne huske sit navn.

Det hele vendte tilbage til hende.

Efter nogle dage på hospitalet kom lægerne frem til, at hjerteanfaldet skyldtes, at Malene Kjeldmand havde en ekstra ledningsforbindelse i hjertet – det såkaldte Wolff-Parkinson-White syndrom – og forbindelsen blev derfor brændt væk, så det ikke ville ske igen.

I dag er Malene Kjeldmand sund og rask.

- Det første, jeg sagde til mine børn, var, at nu står det 1-1: Jeg har givet dem liv, og de har givet mig liv, siger hun.

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde prisen som 'Årets Hjerteredder', ved at afgive din stemme her senest 12. september klokken 12.00.

Se 'Hjertegalla' lørdag 17. september på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY.

Ratko Mladic, der er tidligere øverstkommanderende i den bosnisk-serbiske hær, er indlagt på et hospital i Holland.

Det oplyser hans søn, Darko Mladic, til de serbiske medier Novosti og Republika.

- Hans tilstand er alvorlig, siger sønnen.

Ifølge Darko Mladic lider den 80-årige eksgeneral af lungebetændelse, vand i lungerne og hjertesygdom. Farens helbred er angiveligt forværret siden maj.

Kan ikke bevæge sig, siger søn

Ratko Mladic blev søndag overført fra sin fængselscelle i den hollandske by Scheveningen til et hospital, hvor han var indlagt i flere dage. Nu befinder han sig på et fængselshospital, meddeler sønnen.

- Han er i en svær situation, og det forekommer mig, at hans liv er i fare, siger Darko Mladic til Novosti.

Han tilføjer, at hans far ikke kan bevæge sig mere og bare kan sidde op eller ligge ned.

Ratko Mladic blev i 2017 idømt fængsel på livstid for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og andre krigsforbrydelser.

Gravede lig op for at skjule forbrydelsernes omfang

Mladic - der har tilnavnet "Slagteren fra Bosnien" - begik de alvorlige forbrydelser under krigen i Bosnien i 1992-95.

FN's særlige krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) efterlyste ham i 1996. Han blev først pågrebet i 2011 efter 15 år på flugt.

Hans forbrydelser omfattede massakren i Srebrenica. Her blev omkring 8000 bosniske drenge og mænd dræbt i løbet af få dage i juli 1995.

Det er den værste krigsforbrydelse, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig.

De mange ofre i Srebrenica blev begravet med bulldozer i massegrave.

Senere blev nogle af de døde gravet op igen og flyttet til fjerne bjergegne. Det skete for at skjule omfanget af forbrydelserne.

90 mennesker dømt i Haag

Det overordnede mål for Mladic var etnisk udrensning, har domstolen i Haag fastslået.

Han ønskede at tvinge alle bosniske muslimer, kroater og andre ikkeserbere ud af Bosnien for at danne et Storserbien. Det konkluderede ICTY i den oprindelige dom fra 2017.

Særdomstolen i Haag har fældet dom over 90 mennesker.

Blandt dem er også den tidligere serbiske præsident, Slobodan Milosevic, der døde i fængslet i Haag i 2006, inden han fik sin dom.

Radovan Karadzic, som var politisk leder for de bosniske serbere under krigen i Bosnien, blev i 2016 også dømt for folkedrab.

Dommerne i Haag fandt det bevist, at Mladic, Milosevic og Karadzic alle tre spillede hovedroller i den etniske udrensning af bosniske muslimer og andre ikkeserbere fra Bosnien.