New Yorks guvernør, Kathy Hochul, har fredag erklæret en nødsituation i et forsøg at accelerere indsatsen for at vaccinere delstatens indbyggere mod polio.

Det sker, efter at der er fundet poliovirus i spildevandsprøver i fire områder af delstaten.

I juli blev det første tilfælde af polio i et årti i USA fundet hos en voksen i Rockland i New York ifølge delstatens sundhedsdepartement.

- Når det kommer til polio, kan vi simpelthen ikke tage chancen, siger delstatens sundhedskommissær, Mary Basset, i en udtalelse.

- Hvis du eller dit barn er uvaccineret eller ikke er up to date med vaccinationer, er der en ægte risiko for lammende sygdom.

Påvirker primært børn

Polio kan forårsage uoprettelige lammelser i nogle tilfælde, men sygdommen kan forhindres med vaccination. Vaccinen mod polio blev tilgængelig i 1955.

Der er ingen kendt kur for polio, men tre injektioner af vaccinen mod virusset giver næsten 100 procent immunitet mod det.

Virusset er en trussel mod personer i alle aldre, men det påvirker primært børn, der er tre år eller yngre.

New Yorks myndigheder opfordrer voksne og børn, der er helt ned til to måneder gamle, til at blive vaccineret mod polio. Desuden opfordres de, der allerede er vaccineret, til at få en booster, der vil vare resten af deres liv.

Højest risiko i fem distrikter

Når delstatens guvernør har erklæret en nødsituation giver det paramedicinere, jordemødre og apotekere bemyndigelse til at administrere poliovacciner.

Erklæringen af nødsituation er gældende frem til 9. oktober, og delstatens sundhedsmyndigheder har et mål om, at 90 procent af delstatens indbyggere skal vaccineres.

Det er i distrikterne New York City, Rockland, Orange, Sullivan og Nassau, at der er den højeste risiko for polio.

De fire sidstnævnte er dem, hvor der er fundet polio i spildevandsprøver.

Blandt de fem distrikter er Orange det, hvor færrest er vaccineret. Her er færre end 59 procent vaccineret ifølge delstatens sundhedsdepartement.

Det er ikke gået ubemærket hen, at den engelske dronning Elizabeth 2. torsdag afgik ved døden. Også dagen derpå har den engelske monarks bortgang været et nyhedsmæssigt omdrejningspunkt.

Velkommen til dagens overblik.

Kongehuset laver flere ændringer i jubilæumsprogrammet

Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum bliver markeret i weekenden. Men ikke helt som planlagt.

Det sker i respekt for den britiske dronning Elizabeths bortgang, og det er den danske dronnings eget ønske, meddeler kongehuset.

14. januar i år havde dronningen været regent i Danmark i 50 år, men dér kom coronapandemien i vejen for fejringen.

Oprindeligt var det planen, at befolkningen ville kunne møde dronning Margrethe i løbet af førstkommende lørdag. Men både den planlagte hilsen på Amalienborg Slotsplads, karetturen gennem byen og den afsluttende royale vinken fra balkonen på Københavns Rådhus er altså aflyst.

Senfølger efter corona er meget reelle

Senfølger efter smitte med coronavirus er stadig en stor gåde. Men at der vitterligt er patienter, som er hårdt ramt længe efter ellers overstået sygdom, er der ikke nogen tvivl om.

Læger på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital ser mange eksempler på personer, som er præget af træthed samt åndenød, smerter i brystet, hjertebanken og muskelsmerter.

Fælles for de senfølgeramte er også, at de kan alt det, de plejer at kunne. Bare i meget kortere tid.

Danske eksperter sidder lige nu og kortlægger, hvor mange personer der helt præcist er ramt af coronasenfølger her i landet.

Søren Pape: - Min mand har sagt ting, som er forkert

Det Konservative Folkepartis statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, er kommet i både modvind og en troværdighedskrise.

Han beklager nu den seneste tids historier om sin mand, Josue Medina Vasquez Poulsen, der er kommet med misvisende forklaringer om sin familiebaggrund.

Pape undsiger sin mand i et opslag på Facebook – uden dog at komme nærmere ind på, hvad der er blevet løjet om.

Al fodbold i England udsat i weekenden

Hele 7. spillerunde i den engelske Premier League er blevet udsat som følge af dronning Elizabeths død.

Blandt de udsatte Premier-League kampe er topbraget mellem Manchester City og Tottenham, der henholdsvis ligger nummer to og tre i tabellen.

Det er endnu uvist, hvornår de ti Premier League-kampe så skal spilles.

På grund af den kommende VM-slutrunde i fodbold i Qatar til november og december er den internationale fodboldkalender i forvejen presset.

Fik kæmpetun på krogen i dansk farvand

Havets Formel 1. En svulmende muskel af kraft og fart under vandet.

Jo, tak, tunfisken er en fascinerende størrelse, og lige så vildt er det, at den nu optræder – igen – i danske farvande efter mere end 50 års fravær.

Et særligt udvalgt lystfiskerteam har netop landet en krabat på 311 kilo med en længde på 266 centimeter i Øresund.

Det er normalt ulovligt at fange den sjældne tun i Danmark.

Men Danmark har lavet en byttehandel med fiskekvoter med Spanien for andet år i træk. 35 tons makrelkvoter er sendt sydpå, og Danmark har fået fem tons tunkvoter.

***

Senfølger efter smitte med coronavirus er stadig en stor gåde. I en sådan grad, at selv eksperter er uenige om, hvorvidt de symptomer, som mange oplever, er reelle eller indbildte, kort- eller langvarige, milde eller alvorlige.

Eller om symptomerne i virkeligheden slet ikke har noget med coronavirus at gøre.

Det gælder dog ikke de læger og forskere, der dagligt ser de patienter, som ikke kan komme tilbage til den hverdag, de havde, før de blev smittet med coronavirus.

TV 2 har talt med tre af de eksperter, og hos dem er der ikke skyggen af tvivl: Symptomerne er reelle, kan være alvorlige, er ofte meget langvarige – og er uden tvivl indtruffet, efter at personen har været smittet med coronavirus.

- Jeg mener, at der er massiv dokumentation for, at der er tale om overhyppighed af symptomer efter smitte med coronavirus, siger Jane Agergaard, der er afdelingslæge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH), til TV 2.

Lektoren har fagligt ansvar i senfølgeklinikken på AUH og følger forskningen tæt. Hun fremhæver, at der er studier, hvor der er taget højde for symptomer hos de senfølgeramte før smitte med corona. Studier har også sammenlignet symptomer hos personer, der har haft influenza.

En stor gruppe kan ikke det samme som før coronasmitte

Berit Schiøttz-Christensen er professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. Hun fremhæver, at mange af symptomerne ved coronasenfølger er kendt efter smitte med andre virusser.

Det samme oplyser Karen Mølgaard Christiansen, afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH).

Men problemet er antallet af personer.

Vi ser mennesker, der mister deres arbejde

Berit Schiøttz-Christensen, professor

For imens det er en begrænset mængde, der hvert år bliver nysmittet for første gang med eksempelvis influenza, blev mange på meget kort tid smittet med coronavirus. Og derfor er der også flere, der på samme tid er ramt af senfølgerne.

- Jeg ved ikke, hvad coronasenfølger skyldes. Jeg aner det ikke. Det er der i virkeligheden ingen, der gør. Men faktum er, at der er en stor gruppe mennesker, som tidligere har været velfungerende, levet et liv og passet deres arbejde og familie, men som nu, efter at de har fået corona, simpelthen ikke kan det mere, lyder det fra Karen Mølgaard Christiansen.

Eller som Berit Schiøttz-Christensen siger:

- Vi har patienter, der ikke kan klare det arbejde, de havde, før de blev smittet med coronavirus. Vi ser mennesker, der mister deres arbejde. Om de nogensinde kommer tilbage i et andet arbejde, vil fremtiden vise os.

Jane Agergaard fremhæver, at der i Danmark er over 7000 patienter med en ny sygdom og et behov for sygehusundersøgelse på grund af senfølger efter coronasmitte.

- En ny sygdom bliver ikke traditionelt beskrevet ved at se på symptomer i den generelle befolkning, men ved at se på de patienter, vi står med. Vi beskriver jo eksempelvis heller ikke sygdommen leddegigt ved at se på patienter med mulige symptomer, der kunne give mistanke om leddegigt i befolkningen, siger hun.

Hvad er det så, de senfølgeramte oplever?

Udover fysiske symptomer som åndenød, smerter i brystet, hjertebanken og muskelsmerter fremhæver alle tre læger dét, som de kalder fatigue – voldsom træthed – som noget, der især gør sig gældende hos de senfølgeramte efter coronavirus.

En træthed, der måske bedst kan sammenlignes med en gammel mobiltelefon med et dårligt batteri, der ikke kan holde strøm.

Fordi de senfølgeramte kan normalt alt det, de plejer at kunne. Bare i meget kortere tid.

- Problemet er, når man bruger mere energi, end man har, og kommer til at presse sig selv. Det gør de fleste, for mennesker er ikke født med en batteriindikator. Så de opdager ikke, når de rammer grænsen, fordi de er så vant til at tage sig sammen, siger Karen Mølgaard Christiansen.

Og så rammer udtrætningssymptomerne. Eller det, som afdelingslægen kalder ”strafsymptomerne for at have brugt for meget energi”.

Symptomerne er vidt forskellige fra person til person, hvilket måske er noget af forklaringen på, at selv eksperterne er uenige om, hvorvidt der overhovedet er tale om deciderede coronasenfølger – og hvor alvorlige de er.

- Det kan have noget at gøre med, at det ikke kan måles og vejes. Det er mønstre, man ser, når man taler med mange patienter. Man kan ikke måle, hvor trætte folk er. Eller ud fra et spørgeskema se, om folk har sygemeldt sig, fordi de ikke vil eller ikke kan arbejde, siger Karen Mølgaard Christiansen.

Samtidig er listen over både fysiske og mentale symptomer lang, og forskerne har stadig ikke fundet klare tegn på, hvad der udløser dem.

- Det er desværre en indbygget del af lægevidenskaben, at hvis vores standardundersøgelser ikke viser, at der er noget abnormt, begynder der at være spekulationer om, hvorvidt det kan være rigtigt. Men jeg vil næsten tro, at tvivlen kun er hos dem, som ikke ser patienterne, siger Jane Agergaard.

Der er en del, der ikke får det bedre

Jane Agergaard

Billedet bliver desuden mudret af, at de fleste studier af senfølger er foretaget blandt patienter, der har været indlagt med alvorlig coronavirus. Men et alvorligt sygdomsforløb kan i sig selv udløse senfølger, alene fordi patienterne har været indlagt eller eksempelvis har været i respirator.

Coronasmittede med milde forløb får også senfølger, men en mulig sammenhæng er ikke i samme grad blevet undersøgt af den simple årsag, at de ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet, da de var syge.

Læger er overrasket over varigheden af senfølgerne

De tre læger står altså tilbage med konklusionen, at ingen på nuværende tidspunkt kan forudsige, hvem der får senfølger, og at alle kan være i risiko. For på senfølgeklinikkerne ser de alle slags mennesker. Og det gælder både vaccinerede og ikkevaccinerede.

Men dét, der især kommer bag på eksperterne, er, hvor langvarige symptomerne er. Der er nemlig stadig patienter på senfølgeklinikker fra første bølge, da pandemien brød ud i januar 2020.

- Jeg er vant til at se, at når noget opstår, forholder vi os til det, og så kommer folk for det meste tilbage på sporet igen. Når det gælder coronasenfølger, er der nogle, som har symptomer i meget, meget lang tid, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Det samme lyder fra Jane Agergaard, når hun kigger i data fra sine patienter:

- Der er en del, der ikke får det bedre.

For Karen Mølgaard Christiansen har det gjort indtryk, hvor mange der på grund af hverdagen og livet generelt bliver nødt til at fortsætte med det, der svarer til at løbe maraton på en brækket ankel.

Ifølge hende kan kroppen ofte hele sig selv, og symptomerne kan med tiden langsomt forsvinde. Men det kræver, at man for en periode skruer ned for det liv, man kendte før coronasmitte, siger hun:

- Dem, der bliver henvist til os, er dem, der har et liv, hvor de af mange årsager ikke bare kan skrue ned – de erhvervsaktive, småbørnsforældrene, selvstændigt erhvervsdrivende og så videre.

Færre med senfølger efter Omikron-smitte, men er det vaccinerne eller varianten?

Danske eksperter sidder lige nu og kortlægger, hvor mange personer der helt præcis er ramt af coronasenfølger i landet.

Det er sikkert, at færre relativt set har fået senfølger efter smitte med coronavarianten Omikron BA.2 i forhold til varianterne Alfa og Delta. Relativt set, fordi der er færre senfølgeramte i forhold til det store antal, der blev smittet med Omikron i vinter, når man sammenligner med Alfa og Delta.

- Men vi kan ikke være sikre på, at nye Omikron-varianter i samme mindre grad som Omikron BA.2 giver anledning til senfølger. Samtidig øges risikoen for senfølger for hver gang, at man bliver smittet, siger Jane Agergaard.

Hvorvidt det er vaccinerne eller Omikron-varianten, der er årsag til færre Omikron-senfølger, ved eksperterne ikke. Men der er studier, der viser, at vacciner reducerer risikoen, siger Jane Agergaard.

- Det er den samlede aktuelle viden, som gør, at vi taler meget for, at man skal sørge for at blive vaccineret, lige så snart man får tilbuddet, og i det hele taget prøve at undgå at blive smittet.

Med det in mente, hvad mener du så om myndighedernes vaccinestrategi for efteråret og vinteren, hvor kun personer over 50 år kan blive vaccineret?

- Fra mit synspunkt ville det være en god idé også at vaccinere dem under 50 år. Vi håber, at det data, der tyder på, at senfølger mindskes ved vacciner, bliver konsolideret (bekræftet, red.) af endnu mere data, så senfølger også bliver en del af vaccinebetragtningerne, siger hun og fremhæver samtidig, at hun er enig i, at de mest sårbare selvfølgelig har førsteprioritet til vaccinerne.

29-årige Naomi Skinner snøfter sagte, mens hun knuger en buket blomster med toner af den royale lilla farve og udser sig et sted i det blomsterhav, der er begyndt at sprede sig foran Buckingham Palace.

- Jeg ved godt, hun var gammel, men jeg havde troet, hun ville leve for evigt, siger hun, mens en ensom tåre triller ned af venstre kind.

Med en let rystende hånd tørrer hun den væk, mens hun taler.

- Jeg har stortudet siden i aftes, da jeg opdagede, hun var død, siger hun og griner undskyldende.

Dronning Elizabeth 2. er ikke bare en regent for hende - hun er som en ekstra bedstemor.

- Min bedstemor er også 96 år og fik corona samtidig med dronningen. I vores familie joker vi med, at de på en måde har fulgtes ad gennem livet, siger hun, mens hendes kæreste holder hende om skuldrene.

Tung tavshed over Buckingham

Og hun er langt fra den eneste, for hvem dronning Elizabeths død torsdag eftermiddag er som et skred under det fundament, deres liv og det britiske samfund er bygget på.

Det er slet, slet ikke til at fatte.

Albie Saxon, 26 år.

Siden solopgang er briter og borgere fra resten af verden strømmet til for at lægge blomster og vise deres dronning den sidste respekt.

Men trods de mange mennesker er der tavshed. Man kan høre snøft, sagte samtaler og endda en fejemaskine, der kører forbi i det fjerne.

Tavsheden brydes mest af journalister, der er igennem til deres hjemlande på forskellige sprog.

Dem, der er kommet herned for at vise respekt, står i tavshed og ser på blomsterne eller går langsomt og tankefuldt hen langs det lange blomsterhav, der er vokset støt morgenen igennem.

I den lokale kiosk rundt om hjørnet fra dronningens hjem og arbejdsplads er dagens aviser revet væk. Den sidste blev langet over disken, knap en halv time efter kiosken åbnede - og det har indehaveren aldrig oplevet før.

- Det er et chok for alle

Foran Buckingham Palace er flere briter mødt op på vej til arbejde.

En af dem er 26-årige Albie Saxon, der er elektriker og kan se slottet fra sin arbejdsplads. I dag er han kommet, en time før hans arbejdsdag starter, for at vise respekt og "tage det hele ind".

- Det er slet, slet ikke til at fatte. Det er et chok for alle, jeg kender, siger han med blanke øjne.

Dronning Elizabeth regerede i over 70 år, og det er derfor meget få briter, der kan huske en tid med en anden regent - og en tid, hvor deres konger og dronninger gik bort med jævne mellemrum.

Albie Saxon regner med, at han kommer hen på pladsen foran Buckingham Palace igen i frokostpausen. Det skal have lov at synke ind.

Derudover forventer han, at hans forældre beder ham lægge blomster for dem også.

- Jeg har aldrig kendt til andet end hende ved roret. Det er hende, man vender sig mod i krisetider. Selv mine forældre har aldrig kendt til andet, for de er i 60’erne. Det er vitterligt enden på en æra, siger han.

Kriserne står i kø for briterne

Det er det i den grad. Dronning Elizabeth var den længst regerende monark med 70 år på tronen.

I den tid har 15 premierministre stået i spidsen for hendes regering. Winston Churchill var den første og født i 1874. Liz Truss er den seneste og født i 1975.

Det er bare tre dage siden, at dronningen gav Liz Truss ansvaret for landets regering som sin sidste arbejdsopgave.

Og der er allerede nok at se til for Truss. For krisetider er netop, hvad briterne står over for.

Voldsomme priser på fødevarer og el, massevis af strejker og udsigten til Europas højeste energipriser.

For mange familier er det et valg mellem mad eller varme: At slukke for radiatoren - eller for køleskabet og komfuret.

Samtidig vakler det under unionen. Skotlands regerende SNP-parti rasler med sablen og arbejder for en folkeafstemning om selvstændighed i oktober 2023. Netop nu er der et flertal i det skotske parlament af partier, der blandt andet gik til valg på kampen for et selvstændigt Skotland.

- Hvem skal vi nu vende os mod?

Med de mange mørke skyer over Storbritanniens fremtid er savnet af dronning Elizabeth til at tage og føle på foran Buckingham Palace, hvor en kortvarig byge dryppede sagte og solidarisk med de sørgende.

Deres konstante klippe og "comforter in chief" (landets øverste trøstende favn, red.), som BBC har kaldt hende.

- Hvem skal vi nu vende os mod?, spørger en ældre dame og ser op på en af de mange betjente, der kun har tavshed som svar.

Jeg havde troet, hun ville leve for evigt.

Naomi Skinner, 29 år.

Kong Charles 3. er briternes regent nu. Pengesedler og postkasser, frimærker og det officielle brevpapir skal designes om. Selv nationalsangen skal skrives en smule om til "God Save Our King".

Kong Charles udråbes ved en ceremoni morgen lørdag. Og det er stadig svært at fatte for mange.

- Kong Charles? Det lyder stadig forkert, siger 46-årige Chris Malyan, der er brite, men bor i Australien.

Sammen med sin 46-årige hustru Tracy og 8-årige søn Noa fandt han vej til Buckingham Palace, før solen stod op.

Onsdag aften ankom de spændte på at se venner og familie. Nu er de knuste, men glade for, at de er hjemme i Storbritannien i sådan en skelsættende tid for alle, der havde Dronning Elizabeth som dronning.

- Alle dem, vi kender hjemme i Australien, er så kede af det og har afsindig meget hjemve. De ville ønske, de var her netop nu for selv at sige et sidste tak til dronningen, siger Tracy Malyan.

Mens andre sørger derhjemme på den anden siden af Jorden, er Storbritannien i landesorg.

Detaljerne om Dronning Elizabeth II's begravelse ventes annonceret senere fredag.

Vi går lige nu en mørk tid i møde, når det kommer til klimaet og den grønne omstilling – i hvert fald på den korte bane.

Sådan lyder det fra flere eksperter, som TV 2 har talt med.

Vi bliver måske mindre grønne over de kommende tre-fire år, fordi vi lige nu er tvunget til at tænke mere radikalt

Sebastian Mernild, klimaforsker

Det skyldes, at en lang række gasforbrugende danske virksomheder tynget af energikrisen har været nødt til at se sig om efter alternative energikilder.

For mange af dem er valget faldet på kul og olie i stedet for gas, og fordi det udleder mere CO₂ end gas under forbrænding, risikerer det nu at skubbe klimamålsætningen tilbage med op til flere år.

Det fortæller blandt andet Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet.

- Jeg er bekymret for, at vi nu på grund af energikrisen ikke får sat skub i de grønne tiltag, men i stedet får trukket klimaløsningerne i langdrag, siger han til TV 2.

DI-medlemmer skifter til olie

Gasprisen i Europa er steget med op mod 400 procent siden sidste år.

Meget af prisstigningen kan tilskrives krigen i Ukraine, der blandt andet har medført et stop i den russiske gastilførsel til Europa via rørledningen Nord Stream 1.

I første halvår af 2022 er gasforbruget i Danmark da også faldet med næsten en femtedel i forhold til 2021. Det viser en opgørelse fra det nationale gasdistributionsselskab Evida.

Flere af de store virksomheder i Danmark, der har et større gasforbrug til produktion, for eksempel producenter af fødevarer og byggematerialer, har siden krigens begyndelse "stået med ryggen mod muren".

Derfor har de følt sig nødsaget til at anvende olie og kul i deres produktion, fortæller Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri.

I en rundspørge foretaget blandt Dansk Industris mest gasforbrugende medlemmer svarer knap halvdelen af de 45 adspurgte virksomheder, at de har besluttet at tage en alternativ energikilde i brug på grund af krisen.

I en anden undersøgelse, hvori 38 virksomheder har deltaget, svarer 55 procent, at de enten har taget olie i brug i stedet for gas eller påtænker at gøre det. 3 procent har skiftet til kul.

Jeg vil gerne advare industrien mod at lade de midlertidige løsninger vare for længe

Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Troels Ranis understreger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men at den efter Dansk Industris opfattelse giver et retvisende billede af, hvordan det i øjeblikket ser ud i danske industrivirksomheder.

- Men det er vigtigt at sige, at det er midlertidige foranstaltninger. Virksomhedernes 2030-planer for klimaet er uændrede, og vi arbejder samlet stadig for at opnå 70 procents reduktionen, siger branchedirektøren til TV 2.

Men vil det ikke unægteligt forsinke processen, at virksomhederne nu skifter til olie og kul i højere grad? Eller er det vigtigere at holde hjulene i gang?

- Jamen, dansk erhvervsliv har brug for fortsat at kunne producere. Det er bedst for Danmark, for dansk økonomi og for grøn omstilling i fremtiden, siger Troels Ranis.

Tvunget til at tænke mere radikalt

Sebastian Mernild anerkender det dilemma, som virksomhederne står i på grund af krigen.

Han advarer dog imod, at de kortsigtede løsninger på krisen ender med at blive langvarige.

- Vi bliver måske mindre grønne over de kommende tre-fire år, fordi vi lige nu er tvunget til at tænke mere radikalt. Det er uheldigt, og det stritter imod den grønne omstilling, siger han.

Det samme mener Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, som understreger, at der er "risici for klimaet forbundet med at gå tilbage til olie og kul".

- Jeg har stor forståelse for, at industrien må finde midlertidige overgangsteknologier for at bevare produktionen. Men jeg vil gerne advare dem mod at lade de løsninger vare for længe, siger han.

Præcis hvor meget det vil koste på klimafronten, at gasforbrugende virksomheder i en overgang må benytte sig af andre energiformer, er der dog ingen af de to, der kan sige.

Kan være godt nyt på længere sigt

Både Sebastian Mernild og Christian Jarby understreger, at selvom energikrisen er "en streg i regningen" her og nu, kan den på længere sigt blive godt nyt for klimaet.

I hvert fald hvis det lykkes os at indhente det tabte, vriste os fri af russisk gas og tænke i nye, vedvarende energiløsninger.

- Selvom vi går en mørk tide i møde nu, tyder alt på, at der er en vilje til den grønne omstilling, og krisen har givet en enormt stor bevågenhed, når det kommer til energi, siger Sebastian Mernild.

Torsdag lancerede regeringen en række tiltag, der skal sænke det danske energiforbrug betragteligt i den kommende vinter.

Her lød det blandt andet fra Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, at store gasforbrugende virksomheder i løbet af vinteren kan få lukket for deres gasleverancer helt eller delvist i perioder med meget kulde.

Medlemmer af det britiske kongehus hastede torsdag til slottet Balmoral i det østlige Skotland for at tage afsked med dronning Elizabeth.

Det skete efter meldinger om, at dronningens læger havde udvist bekymring for hendes helbred.

Men ifølge britiske medier nåede dronningens barnebarn prins Harry, hertug af Sussex, ikke at tage afsked med sin farmor, inden den 96-årige monark lukkede sine øjne for sidste gang torsdag eftermiddag.

Prins Harrys fly landede først efter den officielle meddelelse om dronningens død, hvorefter han rejste med bil til Balmoral-slottet for at slutte sig til andre medlemmer af den kongelige familie.

Ankom halvanden time efter melding

Harry ankom som den sidste til Balmoral-slottet, hvor dronningen befandt sig, kort efter klokken 21 torsdag aften – næsten halvanden time efter meldingen om dronningens død.

Hans storebror, prins William, ankom med fly tidligere på dagen med sine onkler prins Andrew og prins Edward samt Edwards kone, Sophie, grevinde af Wessex.

Kong Charles og hans hustru, dronning-gemalinde Camilla, ankom ligeledes tidligere på dagen med en kongelig helikopter.

Det er stadig uklart, hvor mange medlemmer af kongefamilien der var til stede og fik taget afsked med dronningen, inden hun gik bort.

Så dronningen i juni

Både prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, var fløjet fra deres hjem i Los Angeles i USA til London i denne uge for at besøge en række af parrets velgørenhedsorganisationer. Men hertuginde Meghan rejste ikke videre med prins Harry til Skotland for at tage afsked med dronningen.

Ifølge Daily Mail var det ikke planlagt, at prins Harry og hertuginde Meghan skulle se andre medlemmer af den kongelige familie under deres besøg fra Californien i denne uge.

Sidste gang parret så dronningen var i juni midt i fejringen af ​​platinjubilæet, da de introducerede hende for deres datter, Lilibet, der er opkaldt til ære for Hendes Majestæts kælenavn, da hun var barn, skriver mediet.

Storbritannien forventes at erklære en periode med national landesorg forud for dronningens begravelse søndag 18. september, som ifølge traditionen vil blive afholdt i Westminster Abbey i London.

Den britiske dronning Elizabeth er død i en alder af 96 år.

Det oplyser store britiske medier som BBC og Sky News.

På Twitter skriver den royale familie, at dronningen døde fredfyldt denne torsdag eftermiddag:

Dronningen overtog tronen i 1952, og i juni 2022 kunne hun dermed fejre imponerende 70 år som regent. Hun efterfølges nu på tronen af sin ældste søn, Charles.

Torsdag eftermiddag og aften er royale familiemedlemmer rejst til slottet Balmoral i Skotland, hvor dronningen var i sine sidste timer.

Den nyslåede konge, Charles, og hans hustru, Camilla, bliver på slottet indtil i morgen, hvor de rejser til London, oplyser den royale familie.

Alle fire børn til stede

Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde den 96-årige dronning siden slutningen af ​​sidste år lidt af, hvad kongehuset har kaldt "episodiske mobilitetsproblemer".

Og tidligere torsdag oplyste kongehuset, at dronningen var syg, og at læger var bekymrede for hendes helbred.

- Efter nærmere undersøgelse denne morgen udtrykker dronningens læger bekymring for Hendes Majestæts helbred og har anbefalet, at hun fortsat er under lægeligt opsyn. Dronningen forbliver komfortabel på slottet Balmoral, lød det i en erklæring.

Næstlængst siddende regent nogensinde

Efter fejringen af 70-årsjubilæet i juni lød det fra dronningen, at hun var inspireret af den "venlighed og glæde, som har været så tydelig de seneste dage".

- Jeg håber, at denne genfundne følelse af sammenhold vil blive mærket i mange år i fremtiden, sagde hun.

Dronning Elizabeth er den regent, der har siddet næstlængst nogensinde. Hun blev kun overgået af den franske kong Ludvig 14., der fra 1643 til 1715 regerede i 72 år og 110 dage.

Hun var gift med prins Phillip, der døde 9. april sidste år i en alder af 99 år. De blev gift i 1947 og stod således ved hinandens side i mere end 73 år.

Her kan du se dronningens nekrolog:

Den britiske dronning Elizabeth 2. er syg og under medicinsk opsyn.

Det oplyser det britiske kongehus.

Dronningens læger er bekymrede for hendes tilstand og anbefaler, at hun forbliver under medicinsk opsyn.

Dronning Elizabeth befinder sig lige nu på det skotske slot Balmoral.

- Jeg tror, det er alvorligt

Ifølge TV 2s korrespondent, Ulla Terkelsen, er situationen omkring dronning Elizabeth alvorlig.

- Jeg tror, det er alvorligt, når de ruller det hele ud, som de gør nu. Speakeren i Underhuset siger noget, der er udtalelser fra partilederne, den nationale tv-station BBC er gået i konstant nyhedsdækning og endelig er hele familien på vej til Balmoral. Så det ser ud som om, at det er alvorligt, siger Ulla Terkelsen.

Vi plejer ikke at høre om de kongeliges helbred, så alene det at lægerne går ud og siger, de er bekymrede, er vel bekymrende i sig selv?

- Det er klart. Der har været tegn på det i nogen tid. Ved hendes jubilæum, som blev fejret fornylig, viste hun sig meget lidt og kom ud på balkonen på Buckingham Palace en enkelt gang. Du er meget svag, hvis du ikke kan gå ud på en balkon og vinke, siger Ulla Terkelsen.

Familien er samlet omkring dronningen

Meldingen fra Buckingham Palace kommer efter, at dronningen onsdag måtte aflyse et videomøde med en række ministre efter lægernes anbefaling.

Den nye britiske premierminister, Liz Truss, siger i en erklæring:

- Mine tanker - og hele den britiske befolknings tanker - er hos Hendes Majestæt Dronningen.

Den nærmeste familie er orienteret, og prins Charles og hertuginde Camilla samt prins William er torsdag rejst til Balmoral for at være hos dronningen.

- Prins Charles og Camilla er nu hos dronningen, rapporterede BBC lidt efter klokken 14 dansk tid.

Senere torsdag oplyser det britiske medie ITV, at alle dronningens fire børn er sammen med hende på slottet Balmoral.

Ny premierminister i audiens

Liz Truss var tirsdag eftermiddag til et 30 minutter langt ceremonielt møde med dronning Elizabeth på Balmoral, hvor hun blev anmodet om at danne regering. Truss blev dermed formelt ny premierminister.

Dronningen havde kort forinden accepteret Boris Johnsons afskedsbegæring.

Normalt sker et magtskifte på Buckingham Palace i det centrale London, hvor den afgående og den kommende premierminister foretager hurtige besøg hos dronningen.