Folketingsvalget er udskrevet, og forude venter flere uger med valgkamp og politiske debatter.

Men hvilke emner vil ligge højt på dagsordenen og optage danskerne?

Formentlig vil sundhed og økonomi fylde i valgkampen. Desuden vil energipolitik og udenrigs- og forsvarspolitik også være nogle af de emner, danskerne har fokus på.

Det vurderer Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen, der begge er professorer ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg tror, vi vil have sundhed øverst, for det plejer bare at ligge højt. Og der er stadig udfordringer i sundhedssektoren, selvom det ikke har været diskuteret helt så meget den seneste måned, siger Rune Stubager.

Meget er sket siden måling

I en meningsmåling, som Megafon lavede for TV 2 og Politiken i juli, svarede 33 procent, at de anser "hospitaler og sundhed" som det vigtigste emne, når de skal sætte deres kryds.

Syv procent af de adspurgte svarede, at energipolitik er det vigtigste emne, mens økonomi med 22 procent ligger på tredjepladsen over de emner, der optager danskerne mest.

Men målingen blev lavet, før inflationen for alvor fik greb om danskernes hverdag.

Eksempelvis er temperaturerne i statslige bygninger – blandt andet skoler – skruet ned til 19 grader, og vi er havnet i en regulær energikrise, som både optager danskerne og politikerne på Christiansborg.

Derfor vurderer TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, at energipriser kommer til at præge valgkampen.

- Jeg tror, det (energipriser, red.) bliver et af valgets helt store temaer, hvis ikke det største. Samtidig er der en reel frygt for, at vi kommer til at mangle energi i løbet af vinteren, forklarer Jesper Vestergren.

Opfattelse af et presset sundhedsvæsen

Til trods for den seneste tids øgede fokus på inflation, økonomi samt sikkerheds- og energipolitik mener Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen begge, at "hospitaler og sundhed" stadig ville ligge øverst, hvis man lavede en måling i dag.

Helt traditionelt er sundhed nemlig et område, som optager den danske befolkning, forklarer Christoffer Green-Pedersen.

- Der var ikke noget i sommer, som gav konkret anledning til, at sundhed skulle ligge så højt, så det skyldes nok mere en underliggende opfattelse af, at sundhedsvæsenet er presset.

- Så jeg vil egentlig nok forvente, at det stadig spiller en stor rolle. Det fylder åbenbart lidt mere i folks almindelige bevidsthed, end det fylder i det løbende mediebillede, siger Christoffer Green-Pedersen.

Mangler stadig sygeplejersker

Sundhed vil ofte være en vinderdagsorden for rød blok.

Alligevel tvivler Christoffer Green-Pedersen på, hvor meget de venstreorienterede partier vil vinde på det denne gang.

- Det er ikke et stærk ejet rødt emne. Og det er et emne, der altid vil give udfordringer, for man kan altid bruge penge på sundhedsvæsenet, siger han til TV 2.

Generelt er det en fordel for de borgerlige partier, at der kommer et fokus på økonomisk politik

Christoffer Green-Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Rune Stubager påpeger, at Socialdemokratiet i 2019 gik til valg på at skaffe flere sygeplejersker – et problem, der endnu ikke er løst.

- Derfor er det ikke givet, at det er en vindersag for socialdemokraterne. Omvendt plejer de at være så langt foran på emnet, at der virkelig skal rykkes meget for, at de ikke længere er foran, så det vil være min forventning, at de røde partier vinder det emne.

Afhænger af vinkler på emnerne

En valgkamp, der handler om energipriser og økonomi, kan vise sig at være en fordel for såvel rød som blå blok, selvom de borgerlige partier traditionelt har ejerskab over emnet økonomi.

- Vælgerne har den opfattelse, at en borgerlig regering er bedst til at håndtere det, når der er problemer på det område, forklarer Rune Stubager.

Men hvem der i sidste ende vinder på emnet, afhænger i høj grad af, hvordan der bliver talt om økonomien under valgkampen, og hvordan emnet bliver vinklet.

- Generelt er det en fordel for de borgerlige partier, at der kommer et fokus på økonomisk politik og økonomiske udfordringer i bred forstand.

- Men man kunne godt forestille sig, at der også opstår diskussioner om fattigdom og svage grupper, der bliver ramt af de stigende priser, og så bliver det en ulighedsdiskussion, som kan bruges af de røde partier, siger Christoffer Green-Pedersen.

Den, der vinder valget, vil formentlig være den, danskerne har største tiltro til

Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker

Netop de stigende priser og høje energiregninger er årsagen til, at Jesper Vestergren tror, emnerne vil ligge højest på dagsordenen.

- Generelt er priserne på fødevarer steget ganske betragteligt det seneste år. Det er både noget, som optager helt almindelige mennesker, men også noget, man er optaget af på Christiansborg, forklarer analytikeren.

Endnu en krise er en fordel for Mette Frederiksen

Han mener, at det bliver afgørende for, hvem der vinder valget, at man som statsministerkandidat har et klart og troværdigt bud på, om vi kan løse problemet og hvordan.

Og det er uanset, om statsministeren hedder Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape (K).

- Den, der vinder valget, vil formentlig være den, danskerne har største tiltro til, siger Jesper Vestergren.

Desuden pointerer han også, at indgangsvinklen spiller en stor rolle i forhold til valgets udfald.

Bliver økonomi indgangsvinklen, kan det blive de borgerliges emne. Anskuer man den nuværende situation som endnu en krise, kan det blive en fordel for Mette Frederiksen.

- Det skyldes, at hun under coronakrisen og krisehåndteringen af krigen i Ukraine har vist, at hun ikke er bange for at tage styringen og lede landet igennem kriser, lyder det fra Jesper Vestergren.

En 30-årig mandlig læge er blevet tiltalt for at have begået seksuelle overgreb og krænket patienter.

Det oplyser Østjyllands Politi onsdag.

Lægen tiltales for at have misbrugt sin stilling og for at have krænket to kvindelige patienter seksuelt og have krænket en tredje kvindes blufærdighed.

Overgrebene blev ifølge anklageskriftet begået i januar 2022 på Viborg Sygehus og i marts på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Ved begge lejligheder var det ifølge tiltalen i forbindelse med undersøgelse af patienterne, at lægen begik overgrebene.

Den 30-årige har siddet varetægtsfængslet i sagen siden 24. marts. Det er tidligere kommet frem, at han nægter sig skyldig.

Århus Stiftstidende har tidligere talt med en kvinde, som fortalte, hvordan hun var indlagt med over 40 i feber og blev opsøgt af lægen.

Skal for retten i december

Det skulle efterfølgende vise sig, at han slet ikke var tilknyttet den pågældende afdeling. Under påskud af at der skulle være tale om undersøgelser af kvinden, forgreb lægen sig på hende på forskellig vis, fortalte kvinden i april.

Umiddelbart efter episoden kontaktede kvinden afdelingens bagvagt, som fortalte, at lægen tilhørte en anden afdeling, og at han slet ikke var på vagt.

- Da stod det pludselig lysende klart for mig, at jeg havde været udsat for et overgreb, sagde kvinden til avisen.

Anklagemyndigheden går ind i sagen, efter at lægen frakendes retten til at udøve lægegerning indtil videre.

Sagen skal for Retten i Aarhus 13. december og er berammet til fire dage.

Det blev en lang næse – og ikke en influenzavaccine – der ventede 82-årige John Stær Andersen og hans kone hos lægen.

Pensionistparret fra Kokkedal mødte tirsdag op hos en praktiserende læge for at modtage det årlige stik mod influenza, som tilbydes alle over 65 år i influenzasæsonen fra 1. oktober til 15. januar.

Men lægen var løbet tør for influenzavacciner. Beskeden var, at parret måtte vente op mod tre uger på deres stik.

- Det er jeg temmelig forarget over. Vi ved jo, hvor farlig influenza kan være, og hvor mange der dør af det, siger John Stær Andersen til TV 2 Lorry.

John Stær Andersen har haft sygdommens konsekvenser meget tæt på, da en god ven gennem flere år døde af influenza på et lokalt plejehjem.

- Vi har altid været meget påpasselige, fordi jeg ved, hvor let det smitter, fortæller han og forklarer, hvordan han blandt andet bruger sin stok til at åbne døre med, for at undgå at blive smittet.

”Der er mangel på vacciner”

John Stær Andersen er langtfra den eneste, der kommer til at gå forgæves efter et stik hos egen læge.

For der er mangel på influenzavacciner denne sæson. Det bekræfter formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K):

- Der er mangel på vacciner. Lige nu har vi fået lov til at uddele 100 vacciner om ugen til praktiserende læger, og da vi spurgte, om der var nogle, der havde brug for flere, så var tilbagemeldingen overvældende, siger han til TV 2 Lorry.

Region Hovedstaden modtager et fastlagt antal influenzavacciner, der skal fordeles ud til vaccinationscentre, apoteker og praktiserende læger. Fra statslig side er det pålagt regionerne, at størstedelen af vaccinerne går til de store vaccinationscentre – og dermed kun 100 vacciner til de praktiserende læger om ugen i Hovedstaden.

Det ærgrer Christoffer Buster Reinhardt, at der ikke kommer flere influenzavacciner ud til de praktiserende læger og på apotekerne:

- Rent politisk vil jeg allerhelst nedlægge de her regionale vaccinationscentre. Det er ærgerligt, at vi tager en opgave fra apoteker og praktiserende læger, der jo repræsenterer nærheden i det danske sundhedsvæsen, siger Christoffer Buster Reinhardt.

Vil ikke i vaccinationscentret

Selvom influenzavaccinerne er blevet revet væk hos den praktiserende læge, så er det stadig muligt at booke en tid til en influenzavaccine i regionens vaccinationscentre.

Det kan være et tegn på, at man bør ændre fordelingen af vacciner, lyder det fra Christoffer Buster Reinhardt.

For John Stær Andersen ligger det nærmeste vaccinationscenter i Hillerød.

Og han vil hellere vente tre uger og gå hos til en praktiserende læge end at skulle forbi vaccinationscentret:

- Det ligger midt inde i byen og er svært at komme til, selv med bil, og jeg er dårligt gående, fortæller han.

- Hvis efterspørgslen ikke er der, så er det noget vi skal se på fremover, siger han.

TV2 Lorry har kontaktet Region Hovedstaden for at få svar på, hvor stor mangel der er på vacciner. De er ikke vendt tilbage inden deadline.

Russiske advokater siger, at de er overvældet af antallet af sager og henvendelser, hvor panikslagne mænd kæmper for at undgå at blive sendt i krig i Ukraine.

Hundredtusinder er flygtet til andre lande, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, gav ordre til en mobilisering af 300.000 soldater fra reserven. Flugten sker til lande som Kasakhstan, Georgien og Finland.

Mange flere er stadig i Rusland, hvor de gemmer sig for militæret eller håber at blive fritaget for at blive indkaldt.

- Vi arbejder døgnet rundt, siger Sergej Krivenko, som leder en advokatgruppe med en halv snes advokater, som kalder sig "Borger. Hær. Lov".

- De, der kommer til os, er i panik og forstår ikke, hvad der sker, siger Krivenko.

Spreder sig på sociale medier

Historier om, hvordan man kan undgå at blive indkaldt, bliver spredt med lynets hast på sociale medier.

- Folk er blevet revet ud af deres normale tilværelse. Der er tale om en mobilisering uden tidsbegrænsning under en krig. Det kan vare måneder eller år.

- Folk kommer måske ikke hjem igen. Det er praktisk talt umuligt at komme ud af hæren igen. Den eneste måde er ved at blive dræbt eller såret. Eller ved at desertere og blive fængslet, siger han.

Mobiliseringen gennemføres på en kaotisk måde. Selvom det officielt hedder sig, at kun mænd med militær kamperfaring og særlig træning sendes afsted, har der i praksis været mange eksempler på det modsatte.

Folk er blevet mobiliseret, uden at der er taget hensyn til erfaring, deres helbred, deres status som studerende – og end ikke deres alder.

Rådgav mandag 10.000

Guvernøren i den fjernøstlige region Khabarovsk sagde mandag, at den militære kommissær i området var blevet fyret, efter at halvdelen af de nyligt mobiliserede soldater var blevet sendt hjem igen, fordi de ikke levede op til de gældende kriterier.

Menneskeretsadvokaten Pavel Tsjikov siger, at han og hans team mandag rådgav 10.000 til, hvordan man kan undgå at blive indkaldt. Det skete ved webinarer. På to uger har de fået tredoblet antallet af følgere på det sociale medie Telegram til over 466.000.

Dmitrij Lutsenko, som er med i en rådgivningsgruppe for unge, siger, at man kan undgå at blive indkaldt ved at gemme sig og lade være med skrive under på en indkaldelsesordre.

- Straffen for ikke at tage afsted er kun en lille bøde, siger han.

Advokaten Alexei Tabalov siger på Facebook, at unge og kvinder beder om hjælp langt hyppigere end ældre mænd, som i højere grad er fatalistiske og lydige i forhold til myndighederne.

Han siger, at han får lyst til at skrige, når han ser mænd stille sig tålmodigt op i køer og vente på at blive sendt afsted.

- De venter og venter. Hvad venter de på?

Timingen for et folketingsvalg kunne være bedre.

Det mener regeringens støttepartier Enhedslisten og SF.

Alligevel er begge partiers ledere ikke i tvivl om, at valget bliver udskrevet enten i dag, tirsdag, eller i morgen, onsdag. Men partilederne er dog langtfra begejstrede for Radikale Venstres krav om et valg lige nu.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er det "uklogt" af Radikale Venstre at komme med et ultimatum om at udskrive valg mere end et halvt år inden, at det skulle udskrives.

- Set i lyset af at vi står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og at vi står med en inflation, som virkelig gør det svært for folk at komme igennem vinteren, frygter jeg, at vi både går ind i valgkamp, men også langstrakte regeringsforhandlinger, som betyder, at vi ikke kan lave nogen aftaler, siger hun til TV 2.

Klar til valgkamp

Hun siger videre, at Enhedslisten er klar til en valgkamp, og at de fleste har "pudset budskaberne af og strøget skjorterne".

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, giver udtryk for, at timingen for et folketingsvalg ikke er den bedste.

Det skyldes dels gaslækagen i Østersøen, men også den økonomiske krise, som Danmark står i med høje priser på fødevarer og energi, siger hun.

- Der kunne jeg godt tænke mig, at Folketinget kunne arbejde. Altså at vi kunne lave tiltag hele tiden som aftalt. Det bliver lidt sværere, når vi går i valgkamp, siger Pia Olsen Dyhr til TV 2.

Anerkender kriser

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, forventer, at valget bliver udskrevet onsdag.

Hun anerkender samtidig, at et valg kommer i "en svær tid", hvor kriserne "står i kø". Men:

- Der er også behov for at komme på den anden side (af en valgkamp, red.) og få samlet forhåbentlig en bred regering over midten, der kan løse kriserne, siger hun til TV 2.

Siden sommer har der hængt en valgtrussel over statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen fra de radikale på baggrund af Minkkommissionens beretning og statsministerens efterfølgende håndtering af den på et pressemøde.

Hvis Mette Frederiksen ikke udskriver valg enten tirsdag eller onsdag, vil Radikale Venstre stille mistillid ved åbningsdebatten på torsdag.

En stor del af fiskerne i Bælthavet skal fra næste år tage nye metoder i brug for at få deres net fyldt.

Fra 1. januar bliver det således forbudt at anvende den udbredte fiskemetode bundtrawling i vandene omkring Fyn, Langeland og de øvrige øer i Bælthavet.

Det er regeringen og partierne omkring sidste års finanslov blevet enige om i en bekendtgørelse, der mandag er blevet sendt til høring.

I den fremgår det, at fiskeri ved hjælp af bundtrawl, flydetrawl, snurrevod og skrabere forbydes i en zone, der blandt andet omhandler Lillebælt, Storebælt, Det Sydfynske Øhav, og hvis østlige grænse er Farøbroerne.

Naturfredningsforening er tilfreds

Formålet er at skabe et bedre havmiljø i Bælthavet.

- Vi er nødt til at passe på vores havmiljø og fiskebestand. Der er faldende kvoter. Det er sværere at fange fisk, og især torsken er hårdt presset. Så hvis vi ikke gør noget nu, så risikerer vi, at der er fiskearter, der forsvinder fuldstændig, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Forbuddet mod fiskeri med trawling skaber glæde hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en rigtig god dag for havnaturen i Bælthavet, der nu kan få fred og ro for bundslæbende fiskeredskaber, der igen og igen forstyrrer havbunden, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

- Torskebestanden i Bælthavet er truet og tæt på kollaps. Et trawlforbud i Bælthavet kan blive startskuddet til den store genrejsning af vores havnatur og dermed også af torskebestanden.

"Vi bliver nødt til at protestere"

Langt størstedelen af fiskeriet i Bælthavet foregår i dag med de metoder, der nu skal forbydes. Af samme grund vækker forbuddet langt fra begejstring hos Danmarks Fiskeriforening.

- Vi er overordentligt utilfredse og skuffede. Man laver et forbud, uden der er noget dokumentation for, at det virker. Det her er et "grønt bluff", siger næstformand Allan Buch.

- Med det mener jeg, at det jo ikke er fiskerne, der udleder kvælstofferne i havet. Fiskerne har fanget fisk inden for de kvoter, der er blevet os tilladt, og det følger vi til punkt og prikke.

Høringsprocessen for bekendtgørelsen om forbuddet løber frem til udgangen af oktober. I den periode kan Danmarks Fiskeriforening og andre relevante parter komme med input, til det der er aftalt i bekendtgørelsen.

- Vi bliver nødt til at protestere, alt det vi kan, og så bliver vi nødt til at gå ind og kigge på, hvorvidt der er tale om ekspropriation. Det mener vi, når man lukker en stor del af et erhverv i så stort et område, siger Allan Buch.

Hvis man er blandt de personer, som de seneste dage har været ude og blive vaccineret, så er der en vis chance for, at man har stået i en lang kø.

Fra weekenden af blev det muligt for personer over 50 år at få sit fjerde vaccinationsstik, men hos nogle af vaccinationsstederne har de ikke kunne følge med tempoet.

- Der har været nogle forskellige udfordringer med afviklingen på et par af vaccinationscentrene i weekenden, hvilket beklageligvis har resulteret i ekstra ventetid, siger Anders Cinicola, chefkonsulent ved Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

Det er blandt andet i Frederikshavn, at der har været timelange ventekøer, men der bliver arbejdet på, at der i de kommende dage ikke opstår ventetid.

- Vi følger op på, hvad der præcist er gået galt og vil bestræbe os på, at de fremtidige vaccinationsdage forløber bedre. Vi har naturligvis en ambition om, at borgerne skal opleve et effektivt vaccinationstilbud og kortest mulig ventetid, siger Anders Cinicola.

Regionen har sendt vaccineinvitationer gennem digital post til omkring 250.000 nordjyder.

"Komplet sindssygt", "en rigtig dårlig ide", "dybt godnat".

Region Midtjyllands mulige planer om at lukke akutklinikken i Grenaa i dagtimerne og indføre kortere åbningstider i weekenden bliver bestemt ikke taget godt imod på gaden i Grenaa.

- Har man behov for akut hjælp, så står man der og skal til Randers eller Aarhus, og det er jo ikke alle, der har bil eller kan køre, siger Ilse Tarnow fra Grenaa.

Det er jo et farvel til Grenaa

Alice Holst Brask, medlem af handicaprådet, Norddjurs

- Jeg ved, at der er mange, der meget nødigt vil undvære det, siger Ingolf Kristensen fra Grenaa.

- Ikke det rette tidspunkt

Fra politisk side tyder det da heller ikke på, at regionens direktions indstilling bare kommer til at glide igennem på mandagens møde i hospitalsudvalget.

- Personligt mener jeg ikke, at det er det rette tidspunkt at træffe sådan en beslutning, siger Else Højmark (S), der er formand for udvalget for nære sundhedstilbud.

Det giver ikke mening, hvis der ikke er noget andet at sætte i stedet

Else Højmark (S), formand for udvalget for nære sundhedstilbud

Der er også gang i flere ting på området, der skal spille sammen, fortæller formanden.

- Vi har også gang i en samlet plan på akutområdet og desuden nogle forhandlinger om modernisering af lægevagten og flere andre ting. For mig er det vigtigt, at de ting spiller sammen i en større helhed, siger Else Højmark.

Ifølge de konservatives Mette Guldberg er det dog nødvendigt at kigge ud i fremtiden.

- Jeg vil gerne have, at vi kigger langsigtet og ikke bare brandslukker, som jeg synes, vi gør for tiden, siger hun.

- Vi kan jo lige så godt være ærlige og sige, at vores udfordringer er rekruttering og at tiltrække sygeplejersker, siger Mette Guldberg.

For langt til Randers

Men mødes man af en lukket dør, kan det have store konsekvenser for ældre og handicappede.

- Det er lige præcis de ældre og handicappede, der har det svært, og dem, der er alene. At man skal skaffe sig en taxa til Randers og så hjem igen. Det tager lang, lang tid, og jeg er meget imod, at man skærer det sidste. Det duer bare ikke, siger Alice Holst Brask, der er medlem af handicaprådet i Norddjurs Kommune.

Skal være et alternativ

Det er en indstilling fra direktionen i Region Midtjylland, som foreslår de kortere åbningstider, og et af argumenterne er, at der kommer for få patienter.

Så giver det ikke mening at forkorte åbningstiderne?

- Det giver ikke mening, hvis der ikke er noget andet at sætte i stedet, lyder det fra udvalgsformanden.

Politikerne har punktet på dagsordenen til næste møde i hospitalsudvalget, der finder sted mandag. Direktionen indstiller, at akutklinikken i Silkeborg fremover er åben fra kl. 16.00-00.00 på alle hverdage og fra kl. 8.00-00.00 i weekender og på helligdage.