En særlig behandling kan give uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft en ny chance, hvis den nuværende standardbehandling ikke virker.

Det er resultatet af et nyt forskningsresultat fra Danmark og Holland, som er det første af sin art i verden.

- Det her er et gennembrud, som jeg aldrig har oplevet magen til. Det er kæmpestort for mig, og det er allerstørst for de patienter, der får gavn af det, siger overlæge og professor i immunterapi, Inge Marie Svane.

Hun er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi, og sammen med hollandske forskere står hun bag det bemærkelsesværdige forskningsresultat, som sidste weekend blev præsenteret ved den europæiske kræftkonference ESMO i Paris.

Gode resultater

Behandlingen hedder T-celleterapi. Her tager lægerne T-celler fra patientens kræftvæv og dyrker og opformerer dem i et laboratorie, så der er milliarder af friske T-celler.

Det store antal celler bliver så returneret til patienten gennem et drop, hvorefter de kan gå til kamp mod kræftcellerne.

Lægerne bruger med andre ord patienternes egne celler til at bekæmpe kræften. Det betyder også, at man ikke kan masseproducere behandlingen. Den skal laves ud fra hver enkelt patiens celler.

168 hollandske og danske patienter har medvirket i forsøget, som blev afsluttet i 2022.

Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er

Thorbjørn Patscheider, tidligere kræftpatient

Hos næsten halvdelen af patienterne blev metastaserne, altså spredningen af kræften, mindre, og hos hver femte patient forsvandt metastaserne fuldstændigt, og patienterne var kræftfri.

- Alt tyder på, at vi her har en behandling, som kan helbrede patienter, der indtil for nyligt var uhelbredeligt syge, siger Inge Marie Svane.

Thorbjørn er rask

En af de patienter er Thorbjørn Patscheider. Han var 24 år, da lægerne opdagede, at han havde modermærkekræft.

Da kræften blev ved med at sprede sig, selvom han fik behandling, blev han en del af forsøget på Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Det er et stort skridt

Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse

I dag er han fuldstændig rask. Faktisk er han så rask, at han i sidste uge besteg Matterhorn, en 4.478 meter høj bjergtinde mellem Schweiz og Italien.

- Det er svært at sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er for at have været med i forsøget. Jeg er glad for, at jeg har kunne bidrage til fremtidig forskning, siger han til TV 2.

Skal godkendes, før det kan blive taget i brug

Kræftens Bekæmpelse, der har støttet forskningen, melder sig i koret og kalder forskningsresultatet et gennembrud.

- Her er der patienter, som ellers ville dø, som i stedet bliver helbredt. Det er et stort skridt. Det er et forskningsresultat, der får os alle til at spærre øjnene op, siger Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, til TV 2.

Nu er næste skridt at få godkendt behandlingen. Og det kan tage tid.

- Vi satser absolut på, at det her kan føre til en godkendelse, men processen er lang, forklarer Inge Marie Svane.

Og det haster at finde en løsning.

- Vi har patienter hver dag, der kunne have gavn af behandlingen, siger hun.

Forskerne har dog søgt myndighederne i deres egne hjemlande om at give en tidlig adgang til behandling med T-celleterapi i Danmark og Holland, hvor faciliteterne til behandlingen allerede eksisterer, mens man arbejder på en godkendelse ved det europæiske lægemiddelagentur (EMA).

Henny Færge Rabjerg sad i sin røde Yaris på vej hjem fra sit arbejde på hospitalet i Holstebro. Hun havde kørt samme vej i tyve år, så ruten sad på rygraden.

Men da hun standsede i det første af de fire sædvanlige lyskryds, var noget anderledes.

Hun så op på lyset, der netop var skiftet, og blev i tvivl.

- Nu er der gult. Så skal jeg gøre mig klar, sagde hun og løftede forsigtigt foden fra koblingen.

Farven skiftede til grøn, og Henny Færge Rabjerg gentog for sig selv, at nu var det grønt, så hun kunne køre.

Hun vidste udmærket godt, hvad hun skulle gøre. Men hun kunne ikke. Den 57-årige kvinde, der var vant til at have 60 ansatte under sig som afdelingssygeplejerske, var ikke i stand til at aflæse og reagere på trafiklyset.

Først blev hun skræmt over, at den viden, hun aldrig tænkte over, var væk. Og så ramte mistanken hende.

Det her havde noget at gøre med den positive coronatest, som hun havde fået godt to måneder forinden.

En af de første tilkendelser

Coronavirus er blevet noget, vi skal "lære at leve med", en del af hverdagen, og for de fleste af os er en positiv test lig med en håndfuld sygedage og irriterende aflysninger. Men for et fåtal af danskerne har sygdommen fået langvarige konsekvenser i form af senfølger.

For dem bliver livet aldrig det samme. Og hvad stiller man så op?

Henny Færge Rabjerg blev smittet på sit arbejde som sygeplejerske 27. marts 2020, da den første smittebølge skyllede ind over Danmark. I dag døjer hun stadig med senfølger, og 24. juni 2022 fik hun tilkendt førtidspension på grund senfølgerne fra coronavirussen.

Hvor mange danskere, der har fået samme melding som Henny Færge Rabjerg, er umuligt at finde et præcist tal på. Men hun er sandsynligvis en af de første, der har fået papir på, at senfølgerne har gjort hende ude af stand til at arbejde.

TV 2 har hørt både kommuner, Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og fagforeningerne FOA og DSR, om de har et overblik over antallet af tilkendelser af førtidspension. Det har ingen af instanserne.

Alle lægger vægt på, at sager om førtidspension er komplekse, strækker sig over lang tid og sjældent skyldes én diagnose.

Men i Henny Færge Rabjergs tilfælde er der kun én årsag til hendes førtidspension: Hendes "kognitive funktioner er kompromitteret af senfølger efter covid-19", som der står i hendes tilkendelse, som TV 2 har set.

Evnen til at sætte tanker sammen forsvandt

Indtil for to og et halvt år siden arbejdede Henny Færge Rabjerg som afdelingssygeplejerske med 60 ansatte under sig på hospitalet i Holstebro.

Hun var "hurtig, frisk og skarp", arbejdede 50 timer om ugen, var aktiv i det lokale menighedsråd og inviterede tit sine tre børn og to søstre forbi til lasagne eller flæskesteg. Hun læste bøger, engagerede sig i debatter og gik lange ture i området, hvor hun bor.

- Jeg var sådan en, der fik ting gjort, siger hun.

Men de sidste to og et halvt år har Henny Færge Rabjerg hverken været på arbejde, en del af sognerådet eller læst, og hvis hun har gået en tur, har det været alene og ikke for langt for at spare på energien. Hun bliver udmattet af de mindste ting, og hovedpinen er blevet en "følgesvend".

På de dårlige dage kommer hun ikke længere end til at lægge løget på skærebrættet, når hun skal lave en lasagne.

- Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre, men jeg kan ikke få det omsat til virkelighed. For min evne til at sætte tanker sammen er ikke længere den samme som før, siger hun.

Batterierne bliver flade

Henny Færge Rabjergs symptomer stemmer overens med dem, som landets senfølgeklinikker har kortlagt det sidste halvandet år.

Det fortæller Jane Agergaard, der er afdelingslæge på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. I alt er godt 1000 patienter blevet henvist fra de praktiserende læger, og 10 procent af dem har været indlagt med coronavirussen. For 90 procent har forløbet været ret mildt.

- Man kan ikke sætte lighedstegn mellem et mildt sygdomsforløb og milde senfølger, siger Jane Agergaard.

Medianalderen for senfølgeklinikkernes patienter er 47 år, der er en overvægt af kvinder iblandt dem, og mange oplever hovedpine, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer og især en voldsom træthed, både fysisk og mentalt.

- Batterierne bliver rigtigt hurtigt flade, siger Jane Agergaard.

Mange af patienterne på senfølgeklinikkerne får det bedre, og deres symptomer kan blive mildere over tid med behandling fra fysio-, ergoterapeuter og psykologer.

Men for op mod en tredjedel af patienterne er tilstanden ikke bedre efter et år, og for en mindre gruppe er symptomerne det, Jane Agergaard kalder "stationære".

- I den gruppe vurderer vi, at det er usandsynligt, at de nogensinde vil kunne varetage et arbejde på samme niveau som tidligere, siger hun.

Fra balance til bunden

For patienterne på senfølgeklinikkerne er det, der står "allerøverst på listen", ifølge afdelingslægen, hvordan man tilpasser sit liv til senfølgerne.

Sådan havde Henny Færge Rabjerg det også. Hun ville gerne tilbage på arbejde men vidste godt, at det job, hun havde haft siden 1986, var uforeneligt med hendes træthed og hovedpine. Derfor fik hun en jobpraktik på to gange to timer om ugen på et hospice.

Hun var "optimistisk" og "i balance," da hun startede i sit nye job.

Men allerede efter et par uger vendte symptomerne tilbage. Der blev det tydeligt for hende, at hun ikke kom til at arbejde igen.

- Det slog virkelig hårdt, og jeg ramte bunden der. Der sad jeg i mit sofahjørne og havde ondt af mig selv. Det var en sorg, siger Henny Færge Rabjerg.

Erkendelsen af, at hun ikke kunne arbejde, var også en erkendelse af, at hun skulle miste en stor del af sig selv.

Mangler årsag, omfang og dokumentation

Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle coronasmittede døjer med senfølger.

Ifølge Jane Agergaard har et studie vist tegn på hjerneskrumpning blandt senfølgeramte, men hvorvidt det skyldes senfølgerne eller de manglende indtryk, der er en konsekvens af senfølgerne, ved man ikke. En anden teori er, at der sker forstyrrelser i kroppens mitokondrier – cellernes energifabrikker – og en tredje at det skyldes små blodpropper.

Når en eller flere symptomer opstået efter covid-19 opfylder WHOs meget brede definition af sygdommen, er det svært at få et nøjagtigt antal i de store befolkningsundersøgelser – især hvis der ikke er sammenlignet med symptomer før og ikke er sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har haft covid-19.

Det gør det både indviklet for de senfølgeramte at bevise, at de er ramt af senfølger, men det gør det omvendt også svært for systemet og lægerne at få overblik over, hvor alvorlige senfølgerne er.

- Der mangler nogle diagnostiske kriterier. Hvor mange symptomer skal man have? Hvilke symptomer skal man have? Og i hvilken grad man skal have dem for, at det bliver en reel senfølgesygdom, siger Jane Agergaard.

Derfor kan sagerne, hvor patienterne ender i kommunale forløb, fleksjob og førtidspensioner, være ekstra vigtige at følge, mener Jane Agergaard.

- Det er en måde at forstå, hvor alvorligt det her er, siger hun.

Lettelsen landede i e-boks

I januar 2022 satte Henny Færge Rabjerg, hendes ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, læge og sagsbehandler sig rundt om det samme bord.

De skulle gøre status på hendes tilstand, og de var enige: Hun havde gjort, hvad hun kunne. Men hun kunne ikke arbejde.

- Der var jeg faktisk klar til den melding. Jeg havde bearbejdet min sorg i det halvandet år, tror jeg, siger Henny Færge Rabjerg.

Da papiret, hvor Ringkjøbing-Skjern kommune tilkendte hende førtidspensionen, tikkede ind i Henny Færge Rabjergs e-boks, var det "en lettelse".

For førtidspensionen har gjort, at hun kan komme videre og i dag har fået stykket et liv sammen, der passer til det, hun kan.

Henny Færge Rabjerg er begyndt at læse igen.

Det går langsommere, og hun dvæler ved sproget i store klassikere i stedet for at tonse igennem for at få afsløret morderen i en krimi. Hun er blevet bidt af blomsterbinding, følger med i nyhedsstrømmen igen, og i sommer var hun i Slovenien med sin søn og svigerdatter.

Forleden lavede hun lasagne til sin familie. Hun lavede kødsaucen dagen før og samlede den dagen efter. Og efter den blev serveret, var det Henny Færge Rabjergs mand, der tog sig af køkkenet, så hun kunne bruge sin energi på at være sammen med sine børn.

- Jeg har øvet mig på det her i to år, og nu kan jeg begynde at genkende mig selv igen. Så selv om mit liv er diametralt anderledes end før, er det ikke et dårligt liv. Og jeg er på vej til at have balanceret det, siger hun.

New Yorks berømte teatergade Broadway tager om knap et halvt år afsked med en af dens mest kendte musicals, 'The Phantom of the Opera'.

Det skriver avisen The New York Times.

'The Phantom of the Opera' er den musical, der har spillet i længst tid på Broadway. Den når at runde et 35-årsjubilæum og ikke mindre end 13.952 forestillinger, inden tæppet går sidste gang 18. februar næste år.

Faldende billetsalg efter pandemi

Det er faldende billetsalg – særligt udløst af coronapandemien – der har tvunget den verdenskendte musical til at lukke.

Holdet bag musicalen blev fredag informeret om lukningen.

Musicalen handler om det mystiske, maskebærende fantom, der forfølger Pariseroperaen og forelsker sig i den unge sopran Christine.

Den blev første gang fremført på Broadway i januar 1988. Samme år modtog den syv Tony-priser – herunder prisen for Bedste Musical.

Når 'The Phantom of the Opera' lukker næste år, vil 'Chicago' og 'Løvernes konge' være de musicals, der har været i gang i længst tid på Broadway. De blev fremført for første gang i henholdsvis 1996 og 1997.

Spiller videre i resten af verden

Det er britiske Andrew Lloyd Webber, der har komponeret musikken til 'The Phantom of the Opera'. Musicalen blev for første gang vist i London i 1986.

Selvom musicalen inden længe lukker i New York, fortsætter forestillinger andre steder i verden. Det skriver The New York Times.

I London har man efter coronapandemien lavet en lidt mindre og knap så dyr opsætning af 'The Phantom of the Opera'.

I sidste måned blev en ny produktion åbnet i Australien, og der arbejdes også på et show både på kinesisk og på spansk. Den spanske skuespiller Antonio Banderas er involveret i den spanske opsætning.

Et hjerte, der er sundt, pumper både godt og regelmæssigt.

To ting, vi især sidestiller med unge mennesker, der er sunde og raske. Det er i langt højere grad den ældre del af befolkningen, vi omvendt sidestiller med hjerteproblemer.

Men et amerikansk studie viser nu, at det langt fra kun er den ældre målgruppe, der kan risikere hjerteproblemer.

Årsagen skal findes i luftforurening.

Hjerteforstyrrelser på blot et par timer

Det nye studie viser, at luftforurening kan kobles til problemer i hjerterytmen hos teenagere.

- Det er et både nyt og interessant studie. Men i min optik er det langt fra overraskende, siger Steffen Loft, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Hjerterytmeforstyrrelser er allerede velkendt blandt ældre befolkningsgrupper.

I det nye studie har man dog målt hjerteaktivitet og luftniveauet hos 322 sunde amerikanske teenagere. Det er sket over et 24 timers tidsinterval.

Studiet har her vist, at en større mængde af de små PM2.5-partikler, der findes i luftforurening, kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser inden for blot et par timer.

Studiet viser, hvor farlig partikelforurening er

Steffen Loft, professor

Steffen Loft, der også tidligere har forsket i luftforureningens konsekvenser for ældre befolkningsgrupper, hæfter sig især ved en ting ved studiet.

- Effekten er langt større, end jeg havde regnet med, når man tager målgruppen i betragtning, siger han til TV 2.

Her henviser han til, at partiklernes påvirkning på hjertet allerede kan ses indenfor 1-2 timer på de unge hjerter.

Risiko for hjerteproblemer

Helt konkret er der tale om de små PM2.5-partikler, der blandt andet stammer fra biler og fabrikkers forurening.

Når de inhaleres, kan de nå dybt ned i lungerne og blodårerne. Herefter reagerer hjertet nogle gange med for tidlige slag.

På kort sigt kan man blive dårlig og utilpas, fordi man pludselig mangler hjernekapacitet.

- I yderste konsekvens kan man risikere et hjertestop. Men her er der flere ting, der spiller ind, siger Steffen Loft.

I studiet beskrives det desuden, at hjertearytmi øger risikoen for blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og pludselig hjertedød senere i livet.

Steffen Loft understreger dog, at hjertestop hører til sjældenhederne. Særligt hos den unge målgruppe.

Flyver over lange afstande

Selvom studiet er lavet i USA, kan resultaterne ifølge professoren sagtens overføres til Danmark.

- Der er ingen grund til at tro, at vi ikke skulle få tilsvarende resultater herhjemme, siger han.

Danmarks mængde af partikler er nogenlunde på niveau med dem i det amerikanske studie.

Sammensætningen af PM2.5-partiklerne kan dog variere en smule landene imellem. USA har også en noget strengere politik, når det kommer til grænseværdien for de farlige partikler.

I EU ligger den maksimale grænseværdi på 25 mikrogram, mens den i USA ligger på 12. Tallet henviser til, hvor mange PM2.5-partikler der må være i luften per kubikmeter.

Forureningen kommer ifølge Steffen Loft flere forskellige steder fra. Både industri, trafik, landbrug og brændeovne spiller en rolle i udledningen.

- De små partikler kan transportere sig over afstande på flere hundrede kilometer, siger Steffen Loft.

Særligt når vinden kommer fra vest og sydvest, kan de europæiske landes små partikler blæse op mod Danmark.

Endnu et studie til bunken

Studiet understreger ifølge Steffen Loft vigtigheden af, at vi skal have nedbragt vores forureningsniveauer. Både i Danmark, men også på globalt plan.

- Studiet er blot endnu et eksempel i bunken af mange tidligere studier, der viser, hvor farlig partikelforurening er, siger Steffen Loft.

Siden efteråret 2021 har verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalet et partikelniveau på 5 mikrogram per kubikmeter. Her er der tale om et gennemsnit over hele året.

Hvis det skal implementeres i Danmark, har vi ifølge Steffen Loft et stort problem.

- Vores årsgennemsnit er over 10 de fleste steder, hvor folk bor. Så det er langt fra noget, der kan implementeres i morgen, siger han.

De Radikale vil genforhandle klimaloven og have et nyt mål med i den.

Det siger partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, og næstformand, Martin Lidegaard, til Politiken.

Det nye mål, som De Radikale vil have med i en genforhandlet klimalov, er, at Danmarks globale klimaaftryk i 2030 skal være reduceret med 60 procent.

Partiet mener derudover, at den eksisterende målsætning om at reducere Danmarks CO2-aftryk med 70 procent i 2030 skal skrues op til 80 procent, og at Danmark skal være klimaneutralt i 2040 i stedet for i 2050.

Danskeres indkøb skal ændres

Hvis man skal nå målet om at reducere det globale klimaaftryk, vil det kræve, at alle danskeres indkøb ændres, fordi det globale klimaaftryk hænger sammen med danskernes forbrug af importerede varer.

De Radikale har ikke en konkret plan klar til, hvordan det skal lykkes, men peger på, at det skal være dyrere at købe varer, der er dårlige for klimaet.

- Vi har ikke en færdig model, men et bud kunne være, at man sænker den generelle moms med fem procent, og så øger man punktafgifterne, alt efter hvor stor CO2-udledningen på en vare er, siger Martin Lidegaard til Politiken.

Socialt skævt

Der findes på nuværende tidspunkt ikke data, der ville gøre det muligt at fastlægge en afgift på fødevarevarer, og De Radikale medgiver, at det er en svær opgave at lave den data.

Forslaget om, at nogle fødevarer skal være dyrere at købe i supermarkedet, er blevet stillet før.

Det er dog ifølge Politiken blevet afvist af SF og Enhedslisten, fordi de mener, at det vil ramme socialt skævt.

Det er dog ikke en bekymring hos De Radikale, der dog indrømmer, at rige mennesker vil have bedre råd til at købe de fødevarer, der vil blive dyrere, hvis De Radikales plan bliver til virkelighed.

De Radikales krav til en ny klimalov er afgørende, men ikke ultimative, lyder det.

Tusindvis af danske patienter får hvert år operationer i knæ, skulder og ryg for at reducere deres smerter. Men der mangler gode alternativer til operationerne, mener Jan Hartvigsen, der er professor ved Forskningsenheden Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet.

- I Danmark er vi rigtig dårlige til at tilbyde alternativer til operationer.

Patienter bliver i dag tilbudt og opfordret til træning og fysioterapi i flere måneder, før de bliver anbefalet en operation, men det er ikke godt nok, mener Jan Hartvigsen.

- Problemet er, at der er for få alternativer til operation, der er tilrettelagt ud fra den bedste evidens. Der mangler strukturerede tilbud til patienter, der kan tilbydes tidligt i deres forløb, for at optimere chancerne for, at patienten får det bedre uden operation, siger han.

Træning kan afhjælpe smerterne

Marthin Bundgaard fik i 2019 og 2020 en såkaldt stivgørende rygoperation, som knap 3500 danskere modtager hvert år.

De fleste patienter oplever, ifølge spørgeskemastudier foretaget af Dansk Rygkirurgisk Selskab, en forbedring af deres smerter og livskvalitet efter den operation, men Marthin Bundgaard var en af dem, som operationen ikke hjalp.

- Efter denne her operation så havde jeg bare endnu flere smerter, siger han.

Marthin Bundgaard forsøgte sig, efter samråd med læger, med fysioterapi og træning, inden han fik den stivgørende rygoperation. Men det var først efter operationen, at han blev henvist til et målrettet behandlingsforløb på Skagen Gigt- og Rygcenter.

Her opholder patienterne sig ofte i tre uger og gennemgår et intensivt forløb med træning og kognitiv terapi. Altså terapi, der hjælper dem med at håndtere og leve med deres smerter.

- De får styr på alle de småting omkring ens person. Jeg føler jo lidt, at jeg har fået livet tilbage, fortæller Marthin Bundgaard om hans oplevelse af forløbet på centret i Skagen.

I Danmark er vi rigtig dårlige til at tilbyde alternativer til operationer

Jan Hartvigsen, Professor ved Syddansk Universitet

- Det er især mindsettet, som er enormt vigtigt. Man skal fortælle, at smerter ikke er farligt, at det er sådan, du har det lige nu, og det vil blive bedre. Man må ikke være bange for at være aktiv eller træne, selvom man har ondt, forklarer Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.

Studie viste, at træning og terapi havde samme effekt som operation

For den norske ryglæge og forsker Jens Ivar Brox er det ikke overraskende, at sådan et forløb har forbedret Marthin Bundgaards tilstand.

Ryglægen har gennemgået Marthin Bundgaards journal og scanninger, og mener, at hans tilstand ligner de patienter, der deltog i et studie fra 2009. Studiet fokuserede på en specifik patientgruppes effekt af stivgørende rygoperationer.

I studiet blev patienterne inddelt i to grupper, og resultatet viste, at den gruppe, der fik et tre-ugers forløb med træning og terapi, oplevede samme forbedring, som den gruppe, der blev opereret.

- Så bør sundhedsmyndighederne lægge forholdene til rette, så behandlingen med træning og terapi bliver så god som mulig, og begrænse antallet af operationer, siger Jens Ivar Brox.

Overordnet en god operation

Formanden for Dansk Rygkirurgisk Selskab og forskningslektor ved Aarhus Universitet, Mikkel Mylius Rasmussen, mener ikke, at der udføres for mange stivgørende rygoperationer i Danmark.

- Overordnet set er en stivgørende operation en god operation for de patienter, som vi udvælger til det. Blandt andet patienter med kræft i rygsøjlen eller med brud i ryggen, infektioner i ryggen eller skævheder i ryggen.

Mikkel Mylius Rasmussen erkender, at der for flere patientgrupper foregår en diskussion i Danmark om, hvorvidt brugen af den stivgørende rygoperation giver den bedste effekt for patienterne.

Jeg synes, det er en god debat, der er rejst her

Mangus Heunicke, Sundhedsminister Træning og terapi billigere

Skagen Gigt- og Rygcenter er et af de eneste steder i Danmark, der tilbyder den slags intensive forløb med træning og terapi.

- Vi kan se, at den typiske patient inden indlæggelsen oftest har et væsentligt reduceret funktionsniveau. Det, vi kan se i gennemsnit ved udslusning, er, at der er fremgang på alle parametre, og det er der også typisk når vi har en opfølgende måling nogle måneder senere, forklarer Markus Brasholt, som afdelingschef i rygcentret.

En stor del af patienterne på rygcentret kommer først derop efter de har fået en operation, og der er omkring et års ventetid.

Ifølge professor Jan Hartvigsen er der for få tilbud i Danmark, hvor smertepatienter kan få et videnskabeligt baseret alternativ til en operation.

- Det er virkelig et område, hvor vi har behov for at gøre meget mere arbejde, og hvor vi skal gøre det lettere for praktiserende læger at henvise til alternativer til operationer, hvor alternativet er ligeså godt eller bedre, siger han.

God debat

Sundhedsminister Magnus Heunicke mener, det er vigtigt at diskutere operationers effekt, og om flere af sundhedsvæsenets ressourcer skal bruges på træning og smertehåndterings-terapi.

- Jeg synes, det er en god debat, der er rejst her. Der er ingen tvivl om, at det er redskaber, som skal være der, og om de skal længere frem i kassen, det må vores lægefaglige selskaber og Sundhedsstyrelsen vurdere.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener, at der god grund til at overveje om sundhedsvæsenets tilgang til smertepatienter er den rigtige.

- Kan det være, at vi skulle sende nogle flere patienter over i træningssystemet? Skal vi være lidt mere tålmodige i forhold til smerter, inden vi går til kirurg?

Formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis-Bach, mener også, at der skal tages en drøftelse om tilgangen til træning og terapi.

- Vi vil jo altid gerne gøre det, der giver mest værdi for patienterne, så jeg synes, det er en god diskussion at tage.

Skulle Marthin Bundgaard vælge i dag, så er han ikke i tvivl om, at han ville foretrække et intensivt forløb med træning og terapi, som det i Skagen, før en operation.

- Det er jo fantastisk et eller andet sted, at man kan flytte sig meget på 3 uger. Det har givet mere livskvalitet.

For to år siden forlod fire partimedlemmer Alternativet for at stifte Frie Grønne.

Men nu træder medstifteren Uffe Elbæk ud af partiet for at vende tilbage til Alternativet – et parti, som han stiftede tilbage i 2013.

Der er bare en ideologisk forskel, som er blevet tydeligere og tydeligere

Sikandar Siddique, politisk leder hos Frie Grønne

Og selvom timingen er uheldig, kommer det ikke som en overraskelse for Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique:

- Vi havde set det komme og håbede på, at han ville vente med at forlade partiet til efter et valg. For det vil skabe noget støj, siger han til TV 2.

Ideologiske uenigheder

Ifølge Sikandar Siddique bunder Uffe Elbæks beslutning i, at der har været ideologiske uenigheder mellem medstifteren og partiet.

Mens Uffe Elbæk er til den kompromis- og midtsøgende side, tilhører Frie Grønne den yderste venstrefløj, lyder det fra den politiske leder.

- Derfor har der igennem en længere periode været uoverensstemmelser i forhold til, hvor vi skulle ligge, siger han og understreger, at Uffe Elbæks valg var truffet selvstændigt.

Du siger, at I går ind for en kompromisløs linje. Har I alligevel været for kompromisløse, når der ikke er plads til en medstifter?

- Uffe Elbæk udspringer af de radikale, og der er bare en ideologisk forskel, som er blevet tydeligere og tydeligere i takt med, at tiden er gået, svarer Sikandar Siddique.

Nægter at fusionere

Tidligere på måneden opfordrede Uffe Elbæk i et interview med Information til, at Frie Grønne slår sig sammen med Alternativet og Grøn Alliance, som er en fusion mellem de grønne partier Veganerpartiet og De Grønne.

Men opfordringen blev afvist af Frie Grønne.

Som sådan betyder det ikke noget for Frie Grønne

Sikandar Siddique, politisk leder hos Frie Grønne

Over for TV 2 understreger Sikandar Siddique, at han ikke er skuffet over de uenigheder, han har haft med Uffe Elbæk. Men hvis nogen skal slå sig sammen, bør det være under Frie Grønnes faner, lyder det.

- Frie Grønne har aldrig nogensinde sagt nej til et samarbejde.

Vil ikke betyde noget for Frie Grønne

I 2020 meddelte Uffe Elbæk, at han ikke vil genopstille ved næste folketingsvalg, og det er endnu en årsag til, at beslutningen om at forlade partiet ikke kommer bag på Sikandar Siddique.

- Uffe Elbæk har praktisk talt været på vej ud af politik fra den dag, vi stiftede partiet Frie Grønne, og i foråret gav han sine ordførerskaber tilbage, fortæller han.

Den politiske leder tilføjer, at Uffe Elbæks exit ikke vil have en omfattende betydning for partiet:

- Uffe Elbæk har længe hverken været en del af vores ledelse eller organisation, så som sådan betyder det ikke noget for Frie Grønne, lyder det fra Sikandar Siddique.

Alligevel mener han, at hans tidligere partifælles beslutning i sidste ende er god for både Uffe Elbæk og for Frie Grønne.

Omkring 16.500 borgere har modtaget et brev fra Statens Serum Institut (SSI) med vaccineinvitationer, som er fejlbehæftede.

Det oplyser seruminstituttet, som også har udsendt en pressemeddelelse.

Fejlen består i, at der i emnefeltet har stået forkerte oplysninger om, hvilken vaccination de ville få tilbudt.

Men informationerne i selve brevet, som i de fleste tilfælde er landet i en virtuel indbakke, skulle være korrekte, oplyser SSI.

Der er desuden nye breve på vej.

Forkerte oplysninger

Det drejer sig om omkring 16.000 indbydelser til forældre om influenzavaccination af deres børn.

Og 500 indbydelser til borgere over 85 år med tilbud om vaccination mod coronavirus, influenza og Pneumokokker.

I invitationerne til forældrene står der i emnefeltet, at de er blevet indbudt til revaccination mod coronavirus, selvom invitationen kun går på vaccination mod influenza.

De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret

Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

I invitationerne til nogle borgere over 85 er de blevet indbudt til en vaccination mod pneumokokker, som de ikke skulle have fået et tilbud om.

Den fjerde vaccinationsrunde mod coronavirus – den såkaldte boostervaccination – startede torsdag. Her blev de første plejehjemsbeboere og borgere over 85 år tilbudt et boosterstik.

Fra den første oktober følger tilbuddet til den del af befolkningen, der har rundet 50 år.

For alle aldre er det vigtigt at booke tid, understregede vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst onsdag. Også selvom smitten er lav på nuværende tidspunkt.

- De andre år med corona har vist os, at smitten blusser op om efteråret, og før det sker, er det vigtigt at være på forkant. På den måde kan vi forebygge, at alt for mange bliver smittet, sagde hun.

Også en del personer under 50 år er berettiget til et ekstra vaccinestik. Nemlig dem, der på grund af eksempelvis deres arbejde eller sygdom anbefales at få det.

De får dog ingen indbydelse automatisk, men skal selv bestille tid.