Flere millioner cigaretskod ender hvert år på gaden, stranden eller i skoven. De forsvinder ikke, før de bliver ryddet op og smidt ud. Og det skal tobaksindustrien fremover til at betale for.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Fra den 5. januar næste år træder det såkaldte oprydningsansvar i kraft i alle EU-lande. Det betyder, at tobaksproducenterne i Danmark hvert år skal betale 32 millioner kroner for oprydningsarbejdet.

Og det er miljøminister Lea Wermelin (S) godt tilfreds med. Cigaretskod er nemlig den type affald, der bliver fundet mest af i naturen, fortæller hun i pressemeddelelsen.

- Vi skal have cigaretskod væk fra naturen, og det er kun rimeligt, at tobaksindustrien betaler for at rydde op, siger hun.

Pengene til oprydningen går til kommunerne, der står for oprydningsarbejdet. Udover de 32 millioner kroner skal industrien betale for cirka 5 millioner kroner om året til administration af ordningen og oplysningstiltag.

Det er "helt fint"

Ansvaret for oprydning af skod er ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne "helt fint", da man gerne vil tage sin del af ansvaret. Det siger Tine Marie Daell, der er direktør for Tobaksproducenterne.

- Der er for mange cigaretskod i vores natur og miljø. Og det er forkert at smide sit skod på gaden eller i naturen.

- Det vigtigste for os er, at der bliver søsat nogle initiativer, der er målrettet rygeren, så vi får oplyst om, at det er forkert at gøre. Så vi forhåbentlig får reduceret mængden af henkastede cigaretskod, siger hun.

Samtidig er det også vigtigt, at der er gennemsigtighed omkring omkostningerne, og at de er proportionelle med det direktiv, der ligger bag, fortæller Tine Marie Daell.

Forsvinder aldrig

Når et cigaretskod ender i naturen, tager det cirka ti år, før det er nedbrudt til mikroplast, der ikke forsvinder. Desuden afgiver det tungmetaller som bly og cadmium, tjærestoffer og nikotin, skriver ministeriet.

- Jeg tror, at mange ikke nødvendigvis ved, at cigaretskod er lavet af plastik, fordi det for eksempel ligner kork.

- Men det er plastik, og nu får tobaksindustrien både lov til at betale regningen for, at vi får ryddet op og for en oplysningskampagne, som Miljøstyrelsen står for, siger miljøministeren.

Hun håber, at tobaksindustrien i fremtiden vil tage ansvar og designe deres produkter, sådan at skoddene ikke ender i naturen.

Foreløbige analyser tyder på, at cigaretskod kan afgive stoffer, der udgør en miljørisiko for vandmiljøer og -kvaliteten.

Håndteringen af coronapandemien har været for langsom, for dårlig og for lidt solidarisk.

Det slår over 200 forskere og eksperter fast i en rapport fra Lancet Covid-19 Kommisionen. Det skriver Videnskab.dk.

Kommissionen har fulgt pandemien og håndteringen af den tæt siden juli 2020.

Eksperterne kritiserer i særdeleshed det manglende internationale samarbejde, som de har konstateret under pandemien.

Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet og videnskabelig direktør i Novo Nordisk Fonden, har læst rapporten.

Ifølge ham slår den fast, at et større internationalt samarbejde på sundhedsfronten er nødvendig.

- Rapporten understreger, at der ikke er noget land, der er sikker i forhold til at kunne bremse en pandemi eller reducere dens konsekvenser.

- Det er noget, vi skal gøre globalt koordineret. Vi skal gå ind og støtte de svage landes sundhedssystemer. Både for at beskytte os selv og for at beskytte de landes befolkninger, siger han.

Var uforberedte og for langsomme

Kritikken i rapporten går også på, at de fleste nationale regeringer og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var uforberedte og for langsomme til at erklære virussen som en sundhedskrise.

De var samtidig for langsomme til at koordinere tiltag som masker, teststrategier og dataindsamling, fremgår det.

Fejlene har ifølge rapporten "resulteret i millioner af undgåelige dødsfald".

Rapporten nævner ikke konkret, hvilke lande, der har håndteret pandemien enten dårligt eller godt.

Ifølge Flemming Konradsen har den danske håndtering dog været i den bedre ende.

- Når man læser rapporten, kan man bestemt tænke, at rigtigt mange af de kritikpunkter og udfordringer, der er lagt frem i rapporten, har Danmark heldigvis håndteret rigtig godt, siger han.

Plads til forbedringer

Han forklarer dog også, at der også i Danmark er plads til forbedringer.

- At sikre sårbare grupper, som vi kunne gøre endnu mere for at beskytte.

- Også hvor væsentligt det er at kunne kommunikere effektivt til sine borgere. Inklusiv nogle, som kan være svære at nå, fordi de måske er marginaliserede sprogligt eller kulturelt, siger han.

For at polstre verden bedre til en fremtidige epidemier foreslår kommissionen blandt andet at styrke WHO og involvere organisationen mere i statslige beslutningsprocesser.

60.000 kalkuner måtte lade livet i januar 2022 på grund af fugleinfluenza.

Nu er sygdommen dukket op igen på Sjælland, og derfor advarer Fødevarestyrelsen mod den smitsomme sygdom.

- Vi ser ind i en helt ny situation, fordi fugleinfluenzaen plejer kun at være her om vinteren, men nu kan vi konstatere, at den også har været i nogle vildtfugle henover sommeren. Det er bekymrende, siger veterinærudviklingschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen til TV2 ØST.

Sygdommen ses kun sjældent hos mennesker, men for fugle har sygdommen en dødelighed på op til 100 procent. Hvis danske erhvervsbesætninger rammes, skal dyr i tusindvis aflives af myndighederne. Det går ud over både dyrevelfærd og samfundsøkonomien.

Der er stor risiko for, at de kan slæbe smitten med ind i hønsegården eller produktionshallen

Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen

Det er ved Herlufmagle og Ruds Vedby på Sjælland, at Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza. I områderne tæt ved ligger flere store kalkunfarme.

Det var her, at Fødevarestyrelsen sammen med Beredskabsstyrelsen en af de første dage i januar 2022 rykkede ud og aflivede 60.000 kalkuner. Dyr i smittede besætninger aflives både for at forhindre smittespredning og for at undgå unødig lidelse. Samtidig lukker dansk eksport til lande uden for EU, når først Danmark erklærer fugleinfluenzaudbrud.

Derfor er opfordringen fra Fødevarestyrelsen klar:

- Alle, der har kontakt med både hobbyhøns og professionel fjerkræavl, skal tænke sig om, når de har været i naturen – enten på en gåtur, på jagt eller har håndteret fasaner til udsætning. Fordi der er stor risiko for, at de kan slæbe smitten med ind i hønsegården eller produktionshallen, meddeler veterinær udviklingschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen i en pressemeddelelse.

Hvis den alvorlige virus kommer ind i produktionshallerne, så kan udgifterne til myndighedernes aflivning af for eksempel høns, ænder og kalkuner, desinfektion af bygninger og tabet af eksportindtægter tælles i millioner af kroner.

Hvordan kan du undgå fugleinfluenza?

Det er Statens Serum Institut, der har vurderet, at den virusstamme, der lige nu findes i de vilde fugle, bed sig fast hen over sommeren. Normalt forsvinder den igen samtidig med fugletrækkene ud af landet i foråret, men virussen er altså blevet hængende.

Der er dog ikke grund til panik endnu.

- Vurderingen er nu, at vi ikke har et smittepres, som det var i sidste vinter, men vi frygter, at smittepresset stiger, når vi rammer oktober og november, siger Sten Mortensen.

Hvis du får mistanke om fugleinfluenza i dine dyr, det kan for eksempel være høj dødelighed og luftvejssymptomer, skal du kontakte en dyrlæge.

Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance bør gå sammen for at sikre en stærkere grøn stemme i dansk politik.

Det siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, onsdag ved et pressemøde, der bliver afholdt i forbindelse med partiets sommergruppemøde i København.

- Vi ønsker at udvide fællesskabet og invitere de øvrige grønne partier ind. For vi er nødt til at stå samlet nu. Vi er nødt til at fokusere på det, der samler os, fremfor det, der skiller os, siger hun.

- Fællesskabet har aldrig været vigtigere end nu. Sådan er det, hvis man vil overkomme klimakrisen. Hvis vi vil lykkes med den bæredygtige omstilling af vores samfund, og det skal vi.

- Indtil nu har Grøn Alliance budt sig til. Dem forhandler vi rigtig godt med lige nu, og det går godt. I hører mere om det meget snart, siger Franciska Rosenkilde.

Ingen af dem er over spærregrænsen

Siden fire af Alternativets dengang fem folketingsmedlemmer i marts 2020 forlod partiet i protest mod den daværende politiske leder, Josephine Fock, har partiet på intet tidspunkt været over spærregrænsen på to procent i de meningsmålinger, som analyseinstituttet Voxmeter foretager for Ritzau.

I den seneste meningsmåling, som blev offentliggjort mandag, stod Alternativet til en opbakning fra 1,4 procent af vælgerne.

Grøn Alliance, som er en fusion mellem Veganerpartiet og De Grønne, stod blot til 0,1 procents opbakning.

Frie Grønne, som har de tidligere Alternativet-medlemmer Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer som nuværende medlemmer af Folketinget, stod til at få 0,5 procent af stemmerne.

Det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje

Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes at udskrive folketingsvalg i dette efterår.

Frie Grønne kommer med modtilbud

Alternativet og Frie Grønne har på skift inviteret hinanden inden for i folden, men uden resultat.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, har kaldt Alternativet for "et midterparti", og han giver da heller ikke meget for Alternativets udstrakte hånd.

Han opfordrer Alternativet til at nedlægge sig selv og blive en del af Frie Grønne.

- Vi står helt rent i den kompromisløse klimakamp, fordi vi fra start har sagt nej til samtlige uambitiøse klimaaftaler, siger han i en skriftlig kommentar.

- Vi er det største grønne parti med tre mandater i Folketinget, og så har vi en stærk antiracistisk og antikapitalistisk stemme. Derfor har jeg også fra starten sagt til Franciska og Alternativet, at det må være under Frie Grønnes faner, at den kompromisløse klimakamp kæmpes. De er mere end velkomne, hvis de kan stå inde for den linje, siger Sikandar Siddique.

Energikrisen sætter fortsat sit præg på nyhedsstrømmen, og det er også tilfældet tirsdag.

Her advarer politiet blandt andet om, at der i øjeblikket svindles med køb og salg af brændsel – særligt online.

Vi begynder dog et andet sted, for præsident Putin lader til at stå mere svækket efter den seneste tid fremgang for Ukraine. Velkommen til dagens overblik.

Russiske politikere kræver Putins afgang

I takt med at de russiske styrker taber terræn i det østlige Ukraine, stiger presset på præsident Vladimir Putin internt i Rusland.

Nu har 18 ledere af kommunedistrikter i henholdsvis Moskva, Sankt Petersborg og Kolpino underskrevet en erklæring om, at Putin bør træde tilbage som præsident.

Det stigende pres på Putin får militærforsker til at frygte, at Ruslands næste skridt i krigen bliver blodigt.

Flere bliver nu anbefalet vaccine mod corona og influenza

Sundhedsstyrelsen har udvidet gruppen af personer, som bliver anbefalet en vaccine mod covid-19 fra 1. oktober, hvor vaccinationen af personer over 50 år begynder.

Det gælder blandt andet personer, der har en kronisk lungesygdom, en hjerte- og karsygdom eller sukkersyge.

Samtidig understreger Sundhedsstyrelsen, at det fortsat er vigtigt at undgå smitte med corona blandt andet på grund af eventuelle senfølger, der kan være alvorlige og langvarige.

Købmand slukker lyset og vil låne kunder lommelygter i stedet

De stigende elpriser skaber udfordringer for erhvervsdrivende såvel som privatpersoner.

Mens en husejer har droppet husets køkken til fordel for campingvognens, har en købmand på Mors besluttet at slukke lyset for at spare på strømmen. I stedet vil købmanden låne kunderne lommelygter.

Flere har også fravalgt årets juleudsmykning, og senest har Amager meldt ud, at de ikoniske julelys på Angolavej bliver droppet.

Radikale Venstre fremlægger krisepakke

Det går for langsomt med at løse den energikrise, der har ramt Danmark og resten af Europa.

Det mener de radikale, der tirsdag har fremlagt seks forslag i en krisepakke.

Partiet foreslår blandt andet at tilføje yderligere 270 millioner kroner i år til en fjernvarmepulje.

Sørgende stod i kø hele natten for at se dronningens kiste

Natten til tirsdag stod omkring 20.000 mennesker i kø for at se den afdøde dronning Elizabeths kiste i Edinburgh.

Dronningens kiste står midlertidigt i den skotske hovedstad, inden hun skal begraves mandag i London.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager alle i begravelsen, oplyser kongehuset tirsdag.

Sundhedsstyrelsen har udvidet gruppen af personer, som bliver anbefalet en vaccine mod covid-19 fra 1. oktober, hvor vaccinationen af personer over 50 år begynder.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Vaccinen mod coronavirus bliver fortsat ikke tilbudt til personer under 50 år - medmindre man er i øget risiko for et alvorligt forløb på grund af smitte med enten coronavirus eller influenza.

Sundhedsstyrelsen har tidligere nævnt personer i øget risiko, men det er først nu, at styrelsen præciserer, hvilke grupper der er tale om.

Det gælder blandt andet personer, der har en kronisk lungesygdom, har en hjerte- og karsygdom eller har sukkersyge. Du kan se hele listen længere nede i artiklen.

Anbefalingerne gælder også i forhold til vaccination mod den almindelige sæsoninfluenza.

Langt de fleste yngre personer er ikke i risiko

Sundhedsstyrelsen oplyser, at langt de fleste yngre personer ikke vil være i risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Men visse sygdomme og tilstande kan uanset alder øge risikoen for, at man kan blive alvorligt syg af covid-19.

- Hvis man er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af covid-19 eller af influenza, skal man vaccineres i begyndelsen af oktober, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Vicedirektøren fremhæver, at personer ved tvivl om, hvorvidt anbefalingen om vaccination gælder dem, kan tale med den læge, der behandler på sygehuset, eller sin praktiserende læge.

Se, om du er omfattet af den nye anbefaling

For influenza gælder anbefalingen for personer, der har sygdomme eller lidelser fra nummer et til ni i listen.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen kun influenza-vaccination for førtidspensionister. Den anbefaling gælder altså ikke vaccination mod coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at også personale i sundhedssektoren og ældreplejen samt dele af socialområdet bliver anbefalet en vaccine mod coronavirus.

Senfølger efter coronasmitte kan være alvorlige og langvarige.

Det viser flere studier, og det siger de læger, der dagligt har kontakt til de danskere, der er ramt af senfølger. Nogle er ramt i en sådan grad, at de ikke kan komme tilbage til den hverdag, de kendte, før de blev smittet med coronavirus.

Ifølge flere eksperter viser studier også, at vaccinerne har en effekt mod senfølgerne. Det kan du blandt andet læse mere om her og her.

Men der er lige nu to udfordringer, når det gælder senfølger, fortæller vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i et interview med TV 2:

Omikron-varianten, der har været den dominerende i Danmark siden vinter, og evidensen for, at vacciner forhindrer senfølger efter smitte med coronavirus.

Usikkert, om vacciner beskytter mod senfølger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der nemlig stadig for få studier, der viser det ene eller det andet.

For selvom det eksempelvis kan se ud til, at antallet af senfølger er lavere efter smitte med Omikron-varianten, end det var tilfældet med Delta-varianten, er der endnu ikke nok videnskabelige beviser for, om Omikron-varianten forårsager færre eller flere.

Det samme gælder studier om vaccinernes beskyttelse mod senfølger:

- Vi står med ufuldstændig viden. Der er lige nu kun ét mindre studie, som har beskrevet senfølger blandt vaccinerede. Det er et studie, der bærer en vis usikkerhed, og derfor er vi enige om, at på nuværende tidspunkt kan vi simpelthen ikke konkludere, at vaccinerne kan forebygge senfølger, siger Helene Probst til TV 2.

Også de læger, som TV 2 har talt med, fremhæver, at det er usikkert, om det er Omikron, vaccinerne eller noget helt tredje, der er årsagen til, at færre relativt ser ud til at få senfølger nu på trods af det store antal, der har været smittet med Omikron.

Styrelsen har tre spor for at få mere viden om senfølger

Helene Probst forklarer, at Sundhedsstyrelsen har tre spor, når det gælder senfølger efter smitte med coronavirus.

- Det sker for at sikre, at vi får opsamlet viden på den ene side, og at vi kan tilbyde den bedst mulige behandling i forhold til senfølger på den anden side, siger hun.

Hun fremhæver senfølgeklinikkerne som et vigtigt redskab til blandt andet at opsamle den viden.

- Jeg er virkeligt glad for, at vi fik oprettet klinikkerne så hurtigt, fordi de er med til at sikre en ordentlig behandling af patienterne. Vi ved mere, men der er stadig meget, vi ikke ved, siger Helene Probst.

Så det tilbud kommer til at fortsætte, selvom det ser ud til, at Omikron giver færre senfølger?

- Ja, det fortsætter. Og vi kommer også til at opdatere vores anbefalinger, men vi venter på, at der kommer mere viden, sige hun.

Senfølger er stadig en grund til at undgå at blive smittet

Netop nyere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er blevet efterlyst af de læger, der behandler de senfølgeramte.

De seneste anbefalinger fra styrelsen er nemlig fra december 2021, og de er baseret på en litteraturgennemgang af perioden december 2020 til juli 2021 foretaget i september 2021.

Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke

Helene Probst, vicedirektør

Helene Probst henviser til, at vidensgrundlaget i forhold til senfølger er nævnt i Sundhedsstyrelsens notat om anbefalinger for efteråret og vinterens vaccinationsprogram.

- Vi står igen i et ukendt land. Det har vi i det hele taget gjort under corona. Og vi har den udfordring, at covid-19 muterer, vi får nye varianter, som også har ændret sygeligheden, symptomerne og formentlig også risikoen for senfølger. Det er det, vi hele tiden står med, siger hun.

Men.

Selvom der endnu ikke er nok data i forhold til den variant, der lige nu er den dominerende, og der heller ikke med Helene Probsts ord er en ”vægtig begrundelse for at vaccinere for at undgå senfølger”, er senfølger stadig en grund til at undgå at blive smittet.

Bliv hjemme, hvis du er syg

Vicedirektøren fremhæver, at langt de fleste, der bliver smittet, ikke får senfølger. Og at det for de fleste af de senfølgeramte ser ud til, at symptomerne forsvinder igen, selvom det kan tage tid.

- Men det er stadig ikke rart at få corona. Og det er meget ubehageligt for de mennesker, der får senfølger. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige, om vaccination er det rigtige, når det gælder senfølger, så skal vi ikke bare lade epidemien rase, så alle bliver smittet, siger Helene Probst.

Derfor er hendes budskab det samme, som det har været de sidste to vintre: Bliv hjemme ved sygdom, og husk håndhygiejnen og alle de andre gode hygiejneråd, som danskerne og resten af verden kender så godt.

Et budskab, der ifølge hende skal genoplives og understreges igen nu, hvor kalenderen siger efterår, og sæsonen med snot starter igen.

- Vi har snakket om gult, grønt og hvidt snot i forrige sæsoner, og det skal vi igen. Vi er blevet så vant til, at vaccinerne kan klare det hele, men det kan de altså ikke. Og selvom man er vaccineret og allerede har været smittet, så kan man jo stadig blive smittet, siger hun.

Og hvis man bliver smittet, er der altså også risiko for alvorlige og langvarige senfølger.

Når et stigende antal danskere tager brændeovne i brug og i vild hamstring opkøber alt brænde til salg i butikker som alternativ opvarmningskilde denne vinter, så venter der en miljømæssig slagside, der vil ramme et stort antal mennesker på helbredet.

Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, efter at TV 2 Lorry og andre medier de seneste dage har fortalt om et regulært boom i salg af brænde og brændeovne.

Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Mange er nemlig begyndt at opkøbe brænde og installere brændeovne – eller tage gamle af slagsen i brug – fordi de gruer for de stigende energipriser, der ser ud til at ramme privatøkonomien hos mange denne vinter.

Det er en bekymrende udvikling, mener eksperter.

For brændeovne er nemlig en af de allermest forurenende måder at varme et hjem op på, påpeger de. Og stigende brændefyring vil både gøre indhug i vores helbred og vores ambitioner om grøn omstilling, lyder advarslen.

Skidt for folkesundheden, skidt for klimaet

Torben Sigsgaard, der er læge og professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, peger på, at røg fra brændeovne er "en af de helt store kilder" til partikelforurening, som fører til øget risiko for blandt andet kræft, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, demens og diabetes.

- Det er en problematisk udvikling, for det betyder i sidste ende mere brænderøg i miljøet, som har en dokumenteret og meget negativ effekt på helbredet. Det er absolut bekymrende, hvis vi denne vinter kan se frem til endnu mere forurening fra brændeovne, siger han til TV 2 Lorry.

Han bakkes op af Steffen Loft, der er professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Brændeovne udleder langt mere partikelforurening end nærmest alle andre former for opvarmning. Så det er nok noget nær den mest uhensigtsmæssige måde at varme sin bolig op på.

- Hvis man gør det for at spare lidt på kontoen, så bør man genoverveje det – ikke kun for sit eget helbred, men også for sine naboer. Man har jo også et vist ansvar over for dem, man bor i nærheden af, siger Steffen Loft.

Skader mere end biltrafik

Luftforurening fra brændeovne er veldokumenteret og ikke nyt.

Tilbage i 2017 skrev Berlingske eksempelvis, at brændefyring af landets dengang omtrent 750.000 hjem med brændeovne stod for hele 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.

En undersøgelse har ligeledes vist, at de cirka 16.000 brændeovne, der findes i København, i løbet af årets kolde måneder udleder lige så mange fine partikler som den samlede biltrafik i hovedstaden på et helt år.

Og luftforurening med fine partikler er noget, vi som samfund meget gerne vil undgå. I 2020 viste en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, at luftforurening er skyld i, at cirka 4200 danskere hvert år dør for tidligt.

- Enhver grøn ildsjæls mareridt

Også i forhold til klimaindsatsen og nedbringelsen af CO₂-udslippet er danskernes hamstring af brænde og storkøb af brændeovne skidt nyt.

Det mener Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Han har med bekymring læst historierne om udsolgte hylder hos brændeforhandlere og ekstraordinær travlhed hos brændeovnsfabrikanter.

- Det er enhver grøn ildsjæls mareridt det her. Det er virkelig noget møg, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Når du brænder træ af og sender røg op gennem skorstenen, så udleder det mere CO₂ end kul. Grøn omstilling handler om at lade være med at brænde ting af og holde CO₂ væk fra atmosfæren. Ved at skrue op for brændefyring gør vi det modsatte.

Mange forhandlere af både brænde og brændeovne skriver ellers på deres hjemmesider, at træ som fyringsmiddel er CO₂-neutralt. Kåre Press-Kristensen mener, at disse "skal have deres skolepenge igen".

- Det er fis og fandango at påstå det. Træ er kun CO₂-neutralt på betingelse af, at det genplantes bæredygtigt – og selv da er der et mangeårigt sigte i CO₂-neutraliteten, for nye træer skal jo bruge mange år på at optage den mængde CO₂, som det træ, man lige har brændt af, siger han.

Som at tisse i bukserne

TV 2 Lorry skrev i sidste uge om Britt Petersen fra Køge, der som tusindvis af andre med lys og lygte leder efter gode tilbud på brænde og briketter, som i takt med den stigende efterspørgsel også er eksploderet i pris.

Hun har egentlig en varmepumpe i huset, men fordi midlerne er knappe i hjemmet, leder hun efter et billigt alternativ.

- Min elregning er cirka tredoblet indtil videre. Og så frygter jeg, hvad vinteren bringer. Det efterlader mig i en rigtig dårlig situation, for vi ved ikke, hvor kold en vinter vi får, sagde Britt Petersen dengang.

Mandag har hun fortsat ikke haft held med at fremskaffe brændsel til brændeovnen, der ellers sjældent kommer i brug, oplyser hun til TV 2 Lorry.

Men hun leder – ligesom så mange andre – stadig efter brænde til sin ovn, så hun kan spare penge denne vinter.

I Rådet for Grøn Omstilling kan Kåre Press-Kristensen godt forstå, at udsigten til en potentielt stor energiregning til vinter får folk til at lede efter billige alternativer, men:

- Det er jo som at tisse i bukserne for at holde på varmen i frosttemperaturer. Du sætter dit eget og dine børns helbred på spil. Og nok er det billigt for den enkelte, men det er hamrende dyrt for samfundet, siger Kåre Press-Kristensen.

Det går for langsomt med at løse den energikrise, der har ramt Danmark og resten af Europa.

Det mener De Radikale, der fremlægger seks forslag i en krisepakke.

Partiets næstformand i folketingsgruppen, Martin Lidegaard, vil lade sig inspirere af tilgangen fra coronakrisen.

- Vi bliver nødt til at tage anderledes drastisk fat. Lidt ligesom vi gjorde med corona, hvor vi løbet af meget kort tid fik anskaffet materiel, vacciner og uddannede de testere, vi skulle bruge, siger Martin Lidegaard.

Han savner mere handling fra regeringen.

- Vi synes godt, at det kunne gå hurtigere. Det er ikke nogen hemmelighed.

- Vi synes, at når man tænker på, hvordan regeringen håndterede corona, og hvor langt man gik hvor hurtigt, så kunne vi godt tænke os samme form for resolut og hastig handling, siger den radikale næstformand.

Vil give saltvandssprøjte til allerede tømt pulje

Blandt De Radikales forslag i krisepakken er en hurtigere udrulning af fjernvarme på kort sigt.

Partiet foreslår at tilføje yderligere 270 millioner kroner i år til en fjernvarmepulje, hvor fjernvarmevirksomheder kan få tilskud til eksempelvis projekter, hvor individuelle olie- og gasfyr konverteres til fjernvarme.

Ifølge Dansk Fjernvarme blev puljen på 265 millioner kroner for 2022 tømt i august.

- Kommunerne står i kø for at udbygge deres fjernvarme. Det er helt gakket, at vi ikke fylder de puljer op nu, siger Martin Lidegaard.

I 2023 vil De Radikale desuden tilføje yderligere 200 millioner kroner til puljen.

Vil hjælpe 160.000 husstande

Et andet forslag lyder at give husholdninger med gas, olie og biomasse en "udstrakt hånd" til at købe en mindre varmepumpe. Den skal fungere som en supplerende varmekilde og skal gøres attraktiv at købe ved at reducere elafgiften fra 75 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time, hvis man har varmepumpe som supplerende varmekilde.

- Det vil betyde markant mindre energiregning for hundredtusindvis af kunder, der står i kø til fjernvarmen. De kan så vente i den kø uden at skulle gå fra hus til hjem på grund af for høj varmeregning.

Ifølge partiet kan tiltaget være relevant for omkring 160.000 husholdninger. En husstand kan spare omkring 5000 kroner om året og reducere sit olie- eller gasforbrug med 30 procent, vurderer De Radikale.

Vil udskyde projekter for at få råd

Martin Lidegaard fortæller, at den samlede pris for partiets seks forslag vil være "markant billigere" end at fjerne elafgiften, som eksempelvis Venstre ønsker, eller "de varmechecks, som de røde foreslår".

- De koster alle sammen milliarder af kroner. Det forventer vi ikke, at det her kommer op i. Men det kan godt være, at det koster en milliard kroner. Det kommer an på, hvor meget det bliver brugt, og hvordan vi skruer de præcise pakker sammen.

Finansieringen på kort sigt i 2022 og 2023 skal findes ved blandt andet udskydelse af anlægsprojekter og ved at erstatte grænsekontrollen med en teknologisk løsning.