Da Marcus Kondrup Nielsens ludomani var allerværst, styrede det hele hans liv.

Han isolerede sig fra sociale fællesskaber, og mens hans selvværd blev lavere og lavere, fik han flere og flere depressive tanker.

- Jeg havde ikke lyst til at se andre mennesker. Jeg havde bare lyst til at være mig selv. Jeg kunne ikke se nogen fremtid. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle komme ud af de her problemer, fortæller Marcus Kondrup Nielsen i ’Go’ morgen Danmark’.

Når tingene var svære, flygtede han fra problemerne ved at spille, og når han så tabte, blev depressionen endnu værre.

På et tidspunkt kom Marcus Kondrup Nielsen så langt ud, at han ikke længere kunne se en løsning.

- Hen over et halvt år kommer den her trang til at gøre noget ved det, og den bliver større og større. Det bliver så uoverskueligt, at jeg til sidst ikke kan se nogen anden udvej end at tage mit eget liv, forklarer han.

Og Marcus Kondrup Nielsen er ikke alene.

En ny rapport fra Forskningsklinikken for Ludomani viser, at ludomaner i højere grad lider af depression, angst og skizofreni.

Ludomanien er sekundær

Thomas Marcussen er klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani, og han forklarer, at ludomani for mange er en måde at dulme de svære tanker og følelser:

- Hvis man er trist, bange eller har en masse ubehag i kroppen, kan de her aktiviteter gøre for en kort stund, at man ikke kan mærke sig selv og får lidt fred.

Forskningen peger på, at kvinder ofte får en depression af at spille, mens mænd ofte begynder at spille, fordi de har en depression.

Når Forskningsklinikken for Ludomani får nye ludomaner i behandling, bliver der derfor lavet en grundig udredning for andre psykiske lidelser.

Og det er vigtigt for behandlingen, at man bevæger sig i en retning, hvor fokus i højere grad er på de underliggende lidelser, forklarer Thomas Marcussen.

- Det er min klare fornemmelse, at ludomanien i de fleste tilfælde er sekundær. Der er en grundlidelse nedenunder, som er mere eller mindre alvorlig.

Begge problemer skulle løses

Marcus Kondrup Nielsen nåede heldigvis ikke at tage sit eget liv. I stedet fik han søgt om hjælp til sin ludomani, som viste sig at bygge på en depression, han dengang ikke vidste, at han havde.

Han spiller ikke længere, han har fået behandling mod depressionen, og i dag holder han foredrag om sin ludomani.

Jeg kunne ikke blive fri for begge ting ved kun at løse det ene problem

Marcus Kondrup Nielsen, forfatter og foredragsholder

Men han ville have ønsket, at der havde været mere fokus på depressionen, dengang han opsøgte hjælp for sit spilleproblem.

Det var nemlig på eget initiativ, at Marcus Kondrup Nielsen opsøgte psykologhjælp til sin depression.

- Jeg synes primært, at behandlingen omhandlede spilafhængigheden, men jeg kunne ikke blive fri for begge ting ved kun at løse det ene problem, siger han.

Se hele interviewet med Marcus Kondrup Nielsen og Thomas Marcussen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

På mange danske stationer har der i år været en betydelig stigning i antallet af såkaldte sporløbere, der skærer over skinnerne i stedet for at gå den lidt længere vej udenom.

Og mens det kan virke som en fiks idé i øjeblikket, følger der en alvorlig risiko med. I første halvår af 2022 blev der rapporteret 733 tilfælde af nærvedpåkørsler, hvor et tog er tæt på at ramme en person, meddeler Banedanmark.

Du skal have respekt for jernbanen

Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark

Det er næsten 200 flere tilfælde end året før, hvor der ovenikøbet var ekstraordinært mange tilfælde, lyder det.

Den udvikling bekymrer Martin Harrow, der er sikkerhedschef i Banedanmark.

- Du skal have respekt for jernbanen, men tallene viser desværre tydeligt, at ikke alle har den nødvendige respekt. Hver gang, vi har en hændelse, hvor det har været tæt på en ulykke, kunne det lige så godt være gået galt. På stationerne er du aldrig langt fra nærmeste lovlige krydsningssted, så der er ingen grund til at risikere livet for at forsøge at spare to minutter, siger han i en pressemeddelelse.

Desværre holder det sig ikke ved nærvedpåkørsler, for hvert år mister mellem tre og syv mennesker livet i en togpåkørsel, oplyser Banedanmark. Samtidig er personpåkørsler den type jernbaneulykke, der er skyld i flest tilskadekomster.

Alvorligt for lokomotivføreres psykiske helbred

Det er lokomotivførerne selv, der melder ind, hvis de opdager mennesker ved sporene. Det kan både gælde personer, der skyder genvej over skinnerne, er berusede, har tabt noget eller graffitimalere.

Og det er særlig farligt, fordi tog kører hurtigere, end man forventer, og samtidig støjer nutidens tog væsentligt mindre end tidligere, hvilket kan øge risikoen for en ubehagelig overraskelse for både lokomotivfører og personen på sporet.

Netop for lokomotivførerne er stigningen af sporløbere skræmmende, for det er en rystende oplevelse, der sætter sig psykisk hos førerne, hvis de er tæt på at slå et andet menneske ihjel.

Preben S. Pedersen, der er forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund, advarer mod at gamble med lokomotivførernes psykiske helbred.

- Det er ødelæggende for psyken, og hvert år er der kollegaer, der må stoppe som lokomotivfører efter ulykker eller nærvedulykker. Så bliv væk fra sporet. Det handler ikke kun om dit eget liv – det handler også om andre menneskers helbred, siger han i pressemeddelelsen.

Det er særligt mellem klokken 16.00 og 20.00, at folk krydser sporene.

En ting er, at man bringer sit eget liv i fare, men en anden ting er, at man skader andre mennesker

Transportminister Trine Bramsen (S) til TV 2 Fyn Kampagne skal modvirke sporløbere

For at modvirke tragiske ulykker og tilskadekomster har Banedanmark flere mulige tiltag. Det kan blandt andet være at opsætte hegn mellem sporene på en station, hvilket blev gjort på Østerport Station i 2020 og efterfølgende medvirkede til et fald i krydsninger.

Onsdag indleder Transportministeriet sammen med Banedanmark en kampagne på sociale medier og med plakater på stationer, som skal minde os om ikke at krydse skinnerne.

Med den kampagne håber transportminister Trine Bramsen (S), at vi bliver mere opmærksomme på problemet med sporløbere.

- Jeg håber også, at det kan blive noget, vi reagerer på, når vi ser nogen, der er på vej over sporene. En ting er, at man bringer sit eget liv i fare, men en anden ting er, at man skader andre mennesker. Både dem, der sidder i togene, og dem, der står og ser på. Det er meget, meget voldsomt, siger hun til TV 2 Fyn.

En tværfaglig gruppe i Banedanmark gennemgår hvert kvartal de stationer, hvor der er flest tilfælde, og hvor der er sket den største stigning, for at se, om man kan gennemføre tiltag, der afholder sporløberne fra at træde ned på skinnerne.

Sagen er hendes absolut største politiske problem lige nu, og den har vist sig at være svær at slippe af med.

Alligevel fortsætter statsminister Mette Frederiksen (S) med at nævne minksagen.

Senest torsdag, da statsministeren ved Dansk Erhvervs årsmøde i København adresserede den ulovlige aflivning af mink foran dansk erhvervsliv.

Her slog Mette Frederiksen endnu en gang fast med syvtommersøm, at beslutningen fra 4. november 2020 om at aflive alle mink i hendes øjne var den helt rigtige.

- Jeg er, som I ved, oprigtigt ked af, at der blev begået fejl. Men jeg står ved, at beslutningen var rigtig. At være statsminister i et land er også at have modet til at tage ansvar, lød det blandt andet.

Dansk eksport kunne være blevet "brændemærket"

Det er ikke mere end to dage siden, at Mette Frederiksen sidst tog fat i minksagen i forbindelse med et opslag på Facebook.

Efter en uges kritik af at statsministeren ikke ville kalde minksagen for en skandale, præciserede hun i opslaget, at den nok var en politisk skandale.

Hun mener altså ikke, at selve aflivningen af mink var en skandale. Heller ikke, selvom der manglede lovhjemmel til at udføre den.

- Ja. Det er en politisk skandale. Men er det en skandale, at minkene blev slået ned? Nej, det mener jeg ikke, at det er, skrev hun tirsdag.

Var beslutningen om at aflive millioner af mink ikke blevet taget, kunne konsekvenserne for folkesundheden, dansk økonomi og erhvervsliv potentielt have været tårnhøje, lød det ved årsmødet.

Særligt dansk eksport kunne være blevet "brændemærket" ude i verden, advarede Mette Frederiksen.

Brugte minksagen offensivt

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det bemærkelsesværdigt, at statsministeren igen fredag valgte at tage fat i sagen.

Særligt foran et erhvervsliv, der måtte lukke et helt erhverv ned under coronakrisen:

- Helt grundlæggende er minksagen jo Mette Frederiksens største problem lige nu, og hun har svært ved at komme fri af den. Alligevel bruger hun den ret offensivt i den her tale.

Det samme mener politisk kommentator Søs Marie Serup.

Hvor den hurtige løsning havde været at lægge sig ned og "æde lidt ydmygelse", valgte Mette Frederiksen altså endnu en gang at tage minksagen op, og det er bemærkelsesværdigt, siger kommentatoren:

- Der sidder jo også mennesker i den her sal, som ikke mener, at de var blevet brændemærket, men som tænker: "Hold da op, kan en regering bare med et fingerknips lukke et helt erhverv, uden at der er lovhjemmel til det?".

Ifølge Søs Marie Serup er torsdagens nye udtalelser om sagen et tegn på, at Mette Frederiksen er på vej ind i et folketingsvalg:

- Det viser, at statsministeren har ild i øjnene. Hun er virkelig gået i valgkamp, og hun har tænkt sig at forsvare det her til sidste blodsdråbe. Hun mener ikke, at hun har gjort noget forkert, og det stod helt klart i dag.

Hvornår folketingsvalget kommer, ved kun Mette Frederiksen. Valget skal senest afholdes 4. juni næste år, men Radikale Venstres formand, Sofie Carsten Nielsen, har flere gange truet med at vælte regeringen, hvis ikke Mette Frederiksen udskriver valget senest 4. oktober i forbindelse med Folketingets åbning.

Fredag afholder de danske sundhedsmyndigheder pressemøde om corona- og vaccinestrategien henover efteråret, hvor der også vil blive givet en status på coronavirussen i Danmark.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet tager han en tydelig strategi for de kommende måneder med på pressemødet, der finder sted klokken 12.30.

- Målet er helt klart: at beskytte de mest sårbare borgere i vores samfund, skriver Heunicke på Twitter.

Opdaterede vacciner tæt på europæisk blåstempling

Nyheden om pressemødet kom kort efter, at det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har offentliggjort, at man har indstillet to opdaterede coronavacciner til en EU-godkendelse.

Når godkendelsen – som forventes at lande hurtigt – er i hus, vil Danmark kunne benytte de opdaterede vacciner i vaccinationsprogrammet.

De to vacciner fra Pfizer og Moderna er baseret på samme mRNA-teknologi som de vacciner, der allerede er rullet ud i både Danmark og store dele af verden.

Men hvor den første version af vaccinerne var rettet mod den oprindelige coronavariant, der blev opdaget i kinesiske Wuhan, er de nye vacciner rettet mod både Wuhan-varianten og Omikron-varianten BA.1.

På den måde kan de nye vacciner ifølge EMA sikre en "bredere beskyttelse" mod de varianter, der lige nu dominerer smittelandskabet.

Men EMA understreger også, at de oprindelige vacciner stadig er effektive mod både alvorlig sygdom, indlæggelse og dødsfald på grund af coronavirus.

2,5 millioner mennesker får invitation

Magnus Heunicke henviser til EMA-indstillingen på sin Twitter, hvor han kalder den et "vigtigt skridt mod at sikre, at vi står bedst muligt rustet frem mod efteråret og vinteren".

I løbet af efterårsmånederne får 2,5 millioner danskere tilbudt endnu en vaccinedosis, og først i køen er landets plejehjemsbeboere, der fra omkring 15. september bliver inviteret til vaccination.

Derefter er det alle danskere over 50 år, der får en vaccineinvitation i e-Boks. Ifølge Sundhedsstyrelsen begynder den del af vaccinationsprogrammet 1. oktober.

Der vil også være et tilbud til dem, styrelsen kategoriserer som "helt særlige sårbare under 50 år". Det er blandt andet personer med svært nedsat immunforsvar, en læge har vurderet, der vil have gavn af vaccination.

Forventer stigende smitte, men færre restriktioner

Lige nu ligger coronasmittetallene på et lavt niveau, og den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut viser, at antallet af nye bekræftede tilfælde med coronavirus fortsætter med at falde.

Antallet af nye tilfælde faldt med 27 procent fra uge 33 til uge 34.

Men forventningen – både hos Magnus Heunicke, eksperter og Statens Serum Institut – er, at smitten med coronavirus vil stige gennem efteråret og vinteren, fordi virussen typisk spreder sig mere, når det bliver koldere.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, regner dog ikke med, at danskerne igen skal gennemgå flere måneder med restriktioner og nedlukninger.

- Man skal ikke gå og bekymre sig om udviklingen nu, men samtidig skal man også være forberedt på, at virussen er kommet for at blive. Så man kan blive smittet over efteråret igen, men det vil ikke have de samme konsekvenser som tidligere, siger hun til TV 2.

De færre konsekvenser hænger sammen med, at mange efterhånden er godt rustet mod virussen, fordi de har fået en, to eller tre vaccinestik og oveni måske har været smittet med coronavirussen.

Cirka 85 procent af danskerne over 40 år har fået mindst 3 vaccinedoser, mens SSI vurderer, at cirka 60 procent af befolkningen blev smittet under den store Omikron-bølge i vinteren 2021.

Samme bivirkninger som oprindelige vacciner

De opdaterede vacciner er beregnet til personer fra 12 år og ældre, der i forvejen som minimum har fået de to første stik.

Ud over forandringen i den komponent i vaccinen, der er rettet mod særlige virusvarianter, er sammensætningen i de opdaterede vacciner helt ens med de oprindelige versioner af Pfizer og Modernas vacciner, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Vaccinerne har heller ikke vist et anderledes bivirkningsbillede end det, man allerede kender, og blandt andet derfor går godkendelsen hurtigere end med en helt ny vaccine.

- De skal ikke godkendes på ny helt forfra, men kan godkendes i en kortere proces, hvor de godkendes med en såkaldt variation, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Også direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, direktør i Lægemiddelstyrelsen, Lars Bo Nielsen, og faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, vil deltage på fredagens pressemøde.

Politi og redningsmandskab måtte torsdag formiddag på arbejde lige uden for Moskvas store centralhospital, fordi en 67-årig mand var faldet ud af vinduet.

Vi opfordrer til, at den væbnede konflikt afbrydes snarest muligt

Erklæring fra Lukoil 3. marts

Manden var død af sine kvæstelser, og ifølge en række russiske medier er der tale om Ravil Maganov, som var bestyrelsesformand for olieselskabet Lukoil.

- Her til morgen faldt Maganov ud af vinduet på Centralhospitalet i Moskva. Han døde af sine kvæstelser, siger en kilde med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Det statslige nyhedsbureau RIA Novosti har talt med en kilde på hospitalet, der bekræfter, at oliechefen er død.

- Ja, vi kan bekræfte det. Myndighederne er nu ved at undersøge stedet for at finde frem til årsagen til hændelsen, siger kilden på hospitalet til RIA Novosti.

Olieselskabet Lukoil med Ravil Maganov i spidsen vakte opsigt i Rusland og resten af verden, da bestyrelsen udsendte en erklæring 3. marts.

- Bestyrelsen for Lukoil udtrykker hermed sin dybeste bekymring over de tragiske begivenheder i Ukraine. Vi opfordrer til, at den væbnede konflikt afbrydes snarest muligt, og vi udtrykker vores dybeste følelser for alle ofre, der er påvirket af denne tragedie, skrev Lukoils bestyrelse i erklæringen, der i skrivende stund stadig kan læses på Lukoils hjemmeside.

Hvorfor faldt han?

Hvordan kan bestyrelsesformanden i et af verdens største olieselskaber falde ud af et vindue på et hospital midt i Moskva?

Ifølge det statskontrollerede nyhedsbureau RIA Novosti siger kilder hos politiet i Moskva, at der formentlig er tale om et selvmord.

Olieselskabet Lukoil skriver noget andet på sin hjemmeside:

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Ravil Maganov, bestyrelsesformand for Lukoil, er død efter alvorlig sygdom.

Flere russisksprogede Telegram-kanaler spekulerer i, om Ravil Maganov mon led af en depression.

Skæbnens sære sammentræf

Mediet Baza, der dækker Moskva og omegn på en kanal på Telegram, skriver derimod, at Ravil Maganov muligvis faldt ud af vinduet ved et uheld, fordi han ville ryge.

Ifølge Baza er den side af hospitalsbygningens femte sal, hvorfra oliechefen faldt, under renovering.

Der er små balkoner uden for vinduerne, hvor patienter normalt ikke har adgang, og der er ifølge Baza desværre ingen overvågningskameraer på stedet, der kan afsløre, om og eventuelt hvordan Ravil Maganov kom derud.

Oliechefen var ifølge Baza på hospitalet, fordi han havde en hjertesygdom, men der var kun tale om et rutinetjek.

Mediet skriver, at Ravil Maganovs hustru opholdt sig i et lokale ved siden af, da han faldt, og at han ikke efterlod sig noget selvmordsbrev. Derimod lå der ifølge Baza en pakke cigaretter i vindueskarmen.

Ved et af skæbnens sære sammentræf fandt dødsfaldet sted, mens Lukoils direktør, Vagit Alekperov, fejrer sin 72-årsfødselsdag.

Og nede i centralhospitalets kapel lå liget af Sovjetunionens tidligere leder Mikhail Gorbatjov i en åben kiste, mens Ruslands nuværende præsident, Vladimir Putin, var forbi for at lægge en blomst.

Ravil Maganovs død er ottende gang i 2022, at en russisk rigmand er omkommet under mystiske omstændigheder, ifølge en opgørelse fra det tyske medie DW.

Efteråret på Danmarks Tekniske Museum byder blandt andet på cirkulære fødevarer og alt om cyklens historie.

I Storbritannien krydsede Det Konservative Partis to formandskandidater onsdag aften klinger i den sidste debat, inden en af dem skal vælges som partiets leder og dermed også premierminister.

Kandidaterne, Liz Truss og Rishi Sunak, indtog scenen på Wembley Arena i London foran tusindvis af partiets medlemmer. Her fik de begge et sidste skud i bøssen til at overbevise deres partifæller om, hvorfor de fortjener deres stemme.

- Vi ved alle, at vi står over for vanskelige tider. Vi har den frygtelige krig i Ukraine, startet af Putin. Vi har en energikrise, og vi har eftervirkningerne af covid-19. Og så har vi haft to årtier med forholdsvis lav vækst her i landet. Så vi kan ikke bare gøre, som vi plejer. Vi skal være modige, og vi skal gøre tingene anderledes. Det er det, jeg vil gøre, hvis jeg bliver valgt til jeres premierminister, lød det fra Liz Truss, inden aftenens debat blev skudt i gang.

Samtidig lovede Liz Truss – som hun løbende har gjort – skattelettelser. Skattelettelserne er af Sunak blevet kritiseret for at være en skødesløs vej at gå. Han hævder at stå for en mere ansvarlig retning.

En dynamisk debat

Forhenværende finansminister Rishi Sunak blev tidligere anset som favorit til at afløse Boris Johnson, men er den seneste måneds tid blevet overhalet i målingerne af Liz Truss.

- I har alle sammen set mig under pandemien, hvor jeg handlede beslutsomt for at sikre vores økonomi over for det største chok, vi havde oplevet i 300 år. Så I ved, at jeg har evnerne og erfaringen til sikkert at styre os igennem de storme, der venter os, sagde Sunak til de mange fremmødte partimedlemmer.

Det blev en meget dynamisk debat mellem de to britiske premierministerkandidater. Det siger TV 2s korrespondent, Lotte Mejlhede, som især lagde mærke til én ting under debatten onsdag aften.

- Liz Truss har ført stort i meningsmålingerne de sidste mange uger, men hvis man lyttede til, hvem der fik mest applaus, var det faktisk Rishi Sunak. Hans folk havde ændret hans video, så han nu bliver præsenteret som underdog, og det kan briterne rigtig godt lide. Og det gav også en kæmpe, kæmpe applaus, siger Lotte Mejlhede.

Liz Truss nåede ifølge Lotte Mejlhede ikke helt samme niveau som Rishi Sunak under aftenens debat i Wembley Arena.

Vinderen offentliggøres mandag

Storbritannien har ifølge nyhedsbureauet AFP den højeste inflation blandt de magtfulde G7-lande med over 10 procent på årsbasis.

Investeringsbanken Goldman Sachs har i en prognose advaret om, at inflationen kan blive op til 22,4 procent næste år, hvis energipriserne fortsætter med at stige.

De omkring 200.000 konservative medlemmer kan stemme per brev eller online frem til fredag klokken 18.00. Mandag offentliggøres vinderen. Tirsdag kan den konservative vinder begynde arbejdet i Downing Street.

Boris Johnson blev tvunget til at gå af, da en lang række ministre gik af i protest mod en række skandaler og fejl – især i forbindelse med fester i Downing Street, som var i strid med Storbritanniens covid-19-regler.