En ny geopolitisk orden i Europa. Sammenstød mellem supermagter i Stillehavet. Ustabilitet i nøgleregioner og klimakrise.

Listen er lang, og læsningen er dyster, påpeger flere eksperter.

Lang tid inden den russiske invasion af Ukraine – helt tilbage i 2020 – nedsatte S-regeringen en arbejdsgruppe under Udenrigsministeriet, der under ledelse af den erfarne Michael Zilmer-Johns skulle udarbejde en "grundig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation".

Rapporten skal danne grundlaget for diskussionen om det nye forsvarsforlig, hvor der tilføres et historisk milliardbeløb til det danske forsvar.

TV 2 er kommet i besiddelse af et gennemarbejdet udkast til rapporten, der forventes at blive offentliggjort senere i september.

Og selvom der er tale om et udkast, tegner rapporten et sort billede af de forsvars- og sikkerhedspolitiske trusler mod dansk sikkerhed.

RUSLAND Selv en svækket Putin er en farlig fjende

Vladimir Putins beslutning om at kaste rygraden af sin krigsmaskine ind i nabolandet Ukraine har vendt op og ned på trusselsbilledet set fra Danmark.

Selvom krigen i Ukraine slet ikke går, som den russiske præsident havde håbet, og Ruslands ellers frygtede hærstyrker ifølge trusselsrapporten er "mindre effektive end forventet", skal man ikke kimse ad den russiske bjørn.

I udkastet til rapporten skrives det tilmed, at trods massive sanktioner og en svækket økonomi vil Rusland fortsat de næste mange år "kunne understøtte en genopbygning af det russiske militær" og med især sin atomslagstyrke kunne true europæisk sikkerhed.

- Det svækkede Rusland vil ikke være et mindre farligt Rusland – tværtimod, konkluderes det i udkastet.

KINA Den kinesiske tiger bliver mere utilregnelig

Kina står på spring. I 2035 vil Kina være verdens suverænt største økonomi og tilmed teknologisk på højde med USA.

Samtidig lyder forventningen i udkastet til trusselsrapporten, at Kina til den tid vil have skabt "intern handlefrihed" med sine nære partnere – herunder Rusland – og dermed "være immun over for økonomisk og politisk pres fra Vesten", lyder analysen.

I et "konfrontationsscenarie", det kunne eksempelvis være med USA over Taiwan-spørgsmålet, ville Kina altså ikke lade sig hverken afskrække eller knægte.

Selvom en sådan konflikt ville udspille sig langt fra Danmarks og Europas grænser, vil det med rapportens ord "få voldsomme, globale konsekvenser".

Frem mod 2035 forventes det også, at Kina udbygger og udvikler sit militær fra et i forvejen højt niveau. I dag råder Kina allerede over en moderne flåde og har over 1000 kort- og mellemdistancemissiler og vil om få år råde over 1000 atomsprænghoveder.

TERROR Skrøbelige stater giver terrorismen gode vilkår

Truslen fra terrorbevægelser er ikke mindsket, selvom Danmark har været med i front i krigen mod global terrorisme.

Både Islamisk Stat og Al-Qaeda vil fortsat forsøge at ramme mål i Vesten, herunder Danmark, lyder det i udkastet til Zilmer-rapporten, ligesom skrøbelige stater i det såkaldte Sahel-område i Nordafrika giver grobund for terrorgrupper.

Udkastet til Zilmer-rapporten nævner også den øgede ustabilitet i Afghanistan efter den vestlige koalitions tilbagetrækning og Taliban-bevægelsens efterfølgende magtovertagelse.

I udkastet står der direkte, at det frem mod 2035 er sandsynligt, at "en serie af alvorlige terrorangreb i Europa eller en islamistisk magtovertagelse i et eller flere af nøglelandene i Middelhavsområdet vil kræve yderligere anvendelse af militære magtmidler for at beskytte Europa".

GLOBAL OPVARMNING Klimaflygtninge og smuldrende fundamenter

Stigende temperaturer og ekstreme vejrforhold truer dansk forsvar og sikkerhed på en lang række fronter, lyder det i udkastet.

Klimaforandringerne rammer især befolkningerne i fattige lande, og det kan føre til tørke, fødevarekatastrofer, hungersnød og deraf nye flygtningestrømme – samtidig med øget politisk ustabilitet i i forvejen ustabile stater i blandt andet Nordafrika. Og mangel på fødevarer og gødning som følge af krigen i Ukraine forværrer denne udvikling.

Det kræver et nyt fokus og gentænkning af militære operationer i disse regioner.

Samtidig påvirker havvandsstigninger Danmarks suverænitetshåndhævelse i Arktis, lyder det i udkastet. Helt konkret er store dele af dansk forsvars "fysiske infrastruktur" helt mod nord bygget på permafrost, der med selv de mest optimistiske fremskrivninger står til at smelte.

- Det kan påvirke mulighederne for militær afskrækkelse, lyder det i udkastet til Zilmer-rapporten.

CYBERSPACE Internettet er arnested for fremtidens fjender

Udkastet til Zilmer-rapporten slår entydigt fast, at truslen fra cyberspace ikke må undervurderes.

Fremtidens fjender vil i stigende grad benytte sig af hackerangreb mod de mest centrale dele af samfundets infrastruktur og såkaldte hybride trusler med cyberangreb og misinformation i forbindelse med valg.

Lige siden russiske hackeres angreb på Det Demokratiske Parti under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 har stormagter i stigende grad været i "direkte kontakt", lyder det i trusselsrapporten.

Kina og Rusland identificeres som de primære trusler, da de to stormagter ikke viger tilbage for at bruge "destruktive cyberangreb", der allerede har kostet milliarder i skade – herunder også store tab for danske virksomheder, lyder den foreløbige vurdering.

Det kan ramme Danmark, da vi som et af de mest digitaliserede samfund på kloden er eksponeret for angreb, der kan gøre stor skade på "kritiske statslige eller private it-systemer" blandt andet i energi- og sundhedssektoren.

Udkastet til Zilmer-rapporten konkluderer dog, at Danmark generelt har investeret massivt i cybersikkerhed løbende:

- Danmark har dermed et godt udgangspunkt for at styrke cybersikkerheden yderligere i takt med, at udviklingen i trusselsbilledet tilsiger det, lyder analysen.

IRAN og NORDKOREA Pariastater med atomdrømme

Nederst på listen finder vi to gamle kendinge, Iran og Nordkorea.

Siden Donald Trump i 2017 opsagde atomaftalen med Iran, har truslen fra Teherans jagt på atomkraft udgjort en stigende trussel mod Europa og Danmark.

Nordkoreas erhvervelse af atomvåben har ikke gjort den eksisterende trussel mindre.

Men det er de to landes "destabiliserende rolle" i deres respektive regioner, Mellemøsten og Nordøstasien, der er udslagsgivende, står der i det ufærdige udkast.

Her er forventningen, at de to lande, der i årevis har været udeladt af det gode selskab på den internationale scene, frem mod 2035 vil "påvirke vores sikkerhed negativt".

Hvorfor tog chaufføren en omvej hjem?

Kørte nogen ind i bilen?

Og hvorfor tog det halvanden time at få prinsesse Diana på hospitalet?

Det er spørgsmål som disse, der har medført, at der i dag – 25 år efter prinsesse Dianas død – fortsat florerer konspirationsteorier omkring bilulykken i Paris, der kostede hende livet.

For da briterne 31. august 1997 stod op til nyheden om, at deres elskede prinsesse var død, havde mange svært ved at tro det. Og det har de faktisk stadigvæk.

Således har en lang række meningsmålinger gennem årene vist, at en stor del af briterne ikke tror, at bilulykken var et uheld.

I 2013 viste en meningsmåling lavet af Yougov eksempelvis, at 38 procent af briterne ikke mente, at det var et tilfældigt uheld, der forårsagede ulykken. Men at nogen stod bag.

Og det er ikke så underligt, forklarer lektor Hildegunn Juulsgaard Johannesen på University College Syd.

Vi mennesker har nemlig brug for at skabe en sammenhængende fortælling om verden omkring os. Især når der sker noget voldsomt.

- Vi forstår ofte verden igennem en klassisk fortælling, hvor der er gode og onde kræfter. Og vi har svært ved at begribe, at en tilfældighed kan være afgørende for, om en person som Diana for eksempel dør, siger hun.

I en ny dokumentar ’Dianas død - jagten på sandheden’ går man igen helt tæt på ulykken for at se på nogle af de mange anklager, myter og konspirationsteorier, der stadig florerer i dag.

I denne artikel gennemgår vi nogle af de besynderlige omstændigheder, der fortsat holder liv i konspirationsteorierne om prinsesse Dianas død.

1. Det store lys

Flere vidner mente, at de så blinkende lys strømme ud fra tunnelen, da bilen med Diana kørte galt.

Konspirationsteorien:

Denne teori går ud på, at nogle med vilje blændede chaufføren af Dianas bil og fik ham til at køre galt.

Teorien blev yderligere forstærket, da en britisk soldat fra luftvåbnet hævdede, at han havde været med til at slå Diana ihjel ved netop at blænde chaufføren. Et mord, der angiveligt skulle være blevet bestilt af den britiske efterretningstjeneste. Det påstod han, da han i anden forbindelse blev anholdt for våbenbesiddelse.

Her er forklaringen:

Politiet har dog undersøgt teorien og har ikke kunnet finde nogen beviser for, at der skulle have været et stort blinkende lys nede i tunnelen, der forårsagede, at chaufføren blev blændet og kørte galt.

Undersøgelser af blandt andet hjulspor viste nemlig, at chaufføren Henri Paul allerede var begyndt at miste føringen af bilen, inden han kom helt ind i tunnelen. Det skriver newsweek.com.

2. Bilen blev påkørt

Da ulykken skete, fortalte flere vidner, at de havde set en hvid bil komme op fra tunnelen, lige efter at ulykken skete.

Konspirationsteorien:

Konspirationsteoretikere mente, at en person, der muligvis var i ledtog med en efterretningstjeneste, det britiske kongehus eller andre magthavere, havde påkørt bilen og dermed forårsaget ulykken.

Her er forklaringen:

Teorien er ikke taget helt ud af den blå luft. For efterforskningen viste faktisk, at en hvid Fiat Uno havde snittet højre forside af den Mercedes, Diana og Dodi Al-Fayed kørte i.

Men undersøgelser viste også, at det var chaufføren af Dianas bil, Henri Paul, der lige akkurat havde snittet bagenden af Fiat Unoen.

Den lette kollision kan ikke udelukkes at have haft indflydelse på uheldet. Det forklarer den franske politichef, der stod i spidsen for efterforskningen, i programmet ’Dianas død - jagten på sandheden’.

- Han (Dianas chauffør, red.) rammer nok bilen og bliver overrasket, laver et sving væk og kører så ind i væggen, som er på venstre hånd, siger politichef Martine Monteil.

Politiet efterlyste faktisk ejeren af en Fiat Uno, og i lang tid var en fransk paparazzifotograf med en hvid Fiat Uno i søgelyset. Han havde dog et alibi, og politiet fandt aldrig chaufføren.

Men ifølge chefefterforskeren var det altså chaufføren af Dianas bil, der var ansvarlig for det lette sammenstød.

3. Den mystiske chauffør

Rigtig mange konspirationsteorier kredser om chaufføren af bilen, Henri Paul, der også mistede livet samme aften.

Han var sikkerhedschef på Hotel Ritz i Paris, hvor prinsesse Diana og hendes kæreste Dodi Al-Fayed spiste den aften. Og han havde til opgave at køre dem tilbage til den lejlighed, de skulle overnatte i.

Men der var flere besynderlige omstændigheder omkring Henri Paul, der efterfølgende fik folk til at undre sig.

For eksempel tog han en omvej hen til Dodi Al-Fayed og prinsesse Dianas lejlighed, da han kørte under tunnelen den aften.

Samtidig havde Henri Paul 9000 kroner i kontanter liggende derhjemme – og et stort beløb på sin bankkonto, der ikke helt svarede til hans løbende lønindkomst.

Konspirationsteorien:

Konspirationsteorien var derfor, at Henri Paul skulle være blevet betalt af en efterretningstjeneste eller andre magthavere for at køre galt med bilen i tunnelen og slå prinsesse Diana ihjel.

Teorien blev yderligere forstærket af, at det viste sig, at Henri Paul havde været i kontakt med forskellige efterretningstjenester i løbet af årene.

Her er forklaringen:

Men der er faktisk logiske forklaringer på det hele.

Den hurtigste rute fra restauranten til parrets hotel havde været op ad den parisiske hovedgade Champs-Élysées. Her havde man givetvis holdt i kø og skullet køre langsomt. Det havde betydet, at paparazzifotograferne, der fulgte efter parret, kunne have taget masser af billeder, som parret helst ville undgå.

Derfor tog Henri Paul med stor sandsynlighed en omvej, så han kunne speede op til 150 kilometer i timen, skønt den tilladte hastighed var 50 kilometer.

Der var også en logisk forklaring på de kontanter, han havde derhjemme, forklarer politichef Martine Monteil.

Ifølge hende var det helt normalt, at sikkerhedscheferne på de store franske hoteller fik betydelige kontantbeløb i tillæg af deres kunder.

Desuden var det, ifølge hende, ikke unormalt, at sikkerhedschefen på et hotel som Ritz gav løbende informationer til efterretningstjenester.

Politiet konkluderede derfor, at der ikke var noget omkring Henri Paul og hans opførsel, der antydede, at han skulle være i ledtog med nogen.

Det blev til gengæld konkluderet, at Henri Paul bar ansvaret for ulykken, idet han havde en promille på 1,7 og kørte alt for stærkt.

4. Lægerne undlod at behandle Diana

Der gik halvanden time fra ulykken indtraf, til prinsesse Diana kom på hospitalet.

Det var her, at lægerne opdagede, at hun havde fået en flænge i den ene lungepulsåre, der havde forårsaget en indre blødning. Og det var den skade, der endte med at koste hende livet en time senere.

Konspirationsteorien:

Hvis skaden var blevet opdaget hurtigere, havde man måske kunnet redde Dianas liv. Det forklarer Thomas Treasure, der er professor i kardiologi, i programmet ’Dianas død - jagten på sandheden’.

Derfor er en af konspirationsteorierne, at lægerne bevist undlod at behandle prinsesse Diana i tide, så hun døde af sine kvæstelser.

Her er forklaringen:

Men der er forskel på, hvordan læger behandlede trafikofre i England og Frankrig i 1997.

I Frankrig havde redningsfolk en praksis, der handler om at behandle ofre på stedet, før de bringer dem til hospitalet. I England var den normale praksis at få patienten hurtigt frem til hospitalet. Det skriver The Independent.

Desuden måtte ambulancen stoppe to gange undervejs, da Diana fik hjertestop. Hvilket også forsinkede turen til hospitalet.

5. Paparazzifotograferne slog hende ihjel

En gruppe paparazzifotografer fulgte efter prinsesse Dianas bil fra Hotel Ritz i håbet om at få gode billeder af parret, som de senere kunne sælge.

Konspirationsteorien:

Fotograferne forsøgte med vilje at køre tæt på – og måske endda ind i – bilen og forårsage et uheld.

Teorien blev forstærket af, at prinsesse Diana året før havde fået et polititilhold imod en af fotograferne, da han – ifølge hende – havde forsøgt at køre ind i deres bil for at skade dem.

Her er forklaringen:

Otte paparazzifotografer blev anholdt ved ulykken. Undersøgelser viste dog, at ingen af dem var nået ind i tunnelen, da ulykken skete. Politiet konkluderede derfor, at de ikke var skyld i ulykken.

Dog mente politiet, at chaufføren Henri Paul sandsynligvis havde kørt for stærkt for at undslippe dem.

Efterforskning af ulykken

Ulykken er blevet efterforsket af både fransk og britisk politi, og flere gange har man genåbnet sagen, når der kom nye påstande frem.

Hver gang har politiet dog konkluderet, at det var en ulykke, der skete på baggrund af chaufføren Henri Pauls "uforsvarlige kørsel".

Du kan se 'Dianas død - jagten på sandheden' torsdag klokken 22.25 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Selvom kalenderen officielt har vendt sin sidste sommerside, fortsætter sommerens kaos for det tyske luftfartsselskab Lufthansa.

En talsmand for piloternes fagforening Vereinigung Cockpit (VC) oplyser til det tyske nyhedsbureau dpa, at piloterne fredag iværksætter en heldagsstrejke, som kommer til at ramme alle tyske Lufthansa-afgange.

Strejken kommer i kølvandet på længere tids forhandlinger, hvor piloterne har krævet en lønstigning på 5,5 procent i år og automatiske lønstigninger i takt med inflationen fra og med næste år.

Oprettede datterselskab

Desuden er der bekymringer for, hvordan Lufthansas piloter fremover ansættes.

VC havde fået lovning på, at 325 fly fra Lufthansas flåde kun skulle flyves af de omtrent 5000 piloter og andenpiloter, som er dækket af overenskomst.

Men under coronapandemien opsagde Lufthansa aftalen og oprettede et datterselskab med mindre løn til de ansatte piloter.

Planen for datterselskabet, som i Lufthansa er kendt som Cityline 2, er, at dets piloter med tiden skal overtage en lang række europæiske flyvninger, som normalt varetages af piloter, som er ansat i selve Lufthansa.

Kraftig mangel på medarbejdere

I sommerferieperioden døjede Lufthansa også med strejker og aflyste afgange.

I slutningen af juli var det Lufthansas ansatte i lufthavnene, som krævede en inflationssvarende løn.

Dermed måtte 134.000 passagerer lægge deres rejseplaner om, da de omtrent 20.000 ansatte med en enkelt dags varsel indledte en strejke, der aflyste flere end 1000 afgange.

Lufthansa er Tysklands største luftfartsselskab og fløj i 2021 godt 46 millioner passagerer på i alt 456.000 afgange. Selskabet har i alt cirka 60.500 ansatte i Tyskland. Tallene kommer fra Lufthansas egen hjemmeside.

Tysklands luftfartsindustri har ligesom mange andre luftfartsindustrier i verden oplevet en kraftig mangel på medarbejdere i løbet af sommeren, fordi mange fandt arbejde i andre sektorer, da efterspørgslen på flyrejser kollapsede under pandemien.

Boligpriserne i især hovedstadsområdet har været på himmelflugt de seneste år, men nu får inflation og højere renter boligpriserne til at falde, hvis man skal tro en ny prognose fra Finansministeriet.

Det er nemlig blevet markant dyrere at finansiere et boligkøb, så købere spås at være mindre sultne efter de dyre kvadratmeter.

En beregning fra realkreditinstituttet Nordea Kredit viser, at en førstegangskøber af et gennemsnitligt hus skal lægge flere tusinde kroner ekstra hver måned i dag sammenlignet med før coronakrisen.

Det skyldes alene højere boligpriser og den seneste tids rentestigning. For boligkøbere kommer hertil den stigende inflation, der i dag udhuler husholdningsbudgettet med højere udgifter til eksempelvis varme, el og fødevarer.

- Vores beregning viser, at den månedlige udgift til bank og realkreditinstitut er steget med 47 procent siden starten af coronakrisen, fortæller Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom for Nordea Kredit.

Stigning på over 3000 kroner

Eksemplet fra realkreditinstituttet lyder som følger:

I marts 2020 kunne en førstegangskøber købe et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter til 2.050.000 kroner med et realkreditlån på 1 procent i rente.

Dengang skulle førstegangskøberen betale 6810 kroner om måneden efter skat til afdrag og renter.

Eksemplet tager udgangspunkt i, at førstegangskøberen finansierer købet med 80 procent realkreditlån, 15 procent banklån, og at køberen kan betale de sidste 5 procent kontant.

I dag er det samme gennemsnitlige hus i grove træk steget til en pris på 2.480.000 kroner, mens renten på et realkreditlån samtidig er steget til 4 procent.

Det betyder, at førstegangskøberen med samme finansiering nu skal betale 10.000 kroner om måneden.

Den månedlige udgift til bank og realkreditinstitut er altså steget med 3190 kroner.

Prisfald efter himmelflugt

Mens det er blevet dyrere at finansiere et boligkøb, er potentielle købere også ramt af den generelle inflation.

Det får Finansministeriet til at spå, at huspriser vil falde med 4,8 procent i 2023 i den nye prognose omtalt i ministeriets økonomiske redegørelse, der er blevet fremlagt sammen med regeringens finanslovsforslag onsdag.

Det er dårligt nyt for de nuværende boligejere, men Lise Nytoft Bergmann påpeger, at prisfaldet kommer efter en markant prisstigning under coronakrisen.

- Inden boligejere bliver alt for dystre omkring den tid, vi kigger ind i, skal de huske, at huspriserne jo er steget med 21 procent på landsplan, siden coronaen lukkede landet ned. Får man først 20 procent i gevinst og skærer 5 procent fra, står man stadig med en gevinst. Man skærer bare toppen af gevinsten, påpeger hun i et interview med TV 2.

Regeringen har onsdag fremlagt dens fulde finanslovsudspil, og det har tiltrukket en del opmærksomhed på Christiansborg.

Det er fjollet, at man først kræver mange penge i skat og så vil give penge tilbage

Rasmus Jarlov, finansordfører hos de konservative

Heriblandt fra Radikale Venstre, de konservative og Venstre.

- Der er nogle meget store, sorte skyer hen over dansk økonomi. Det er meget bekymrende, når vi ser ind i de udfordringer, som mange danskere og virksomheder har i forhold til at få økonomien til at hænge sammen, lyder det fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Vil forværre inflationen

På dagens pressemøde i Finansministeriet meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen vil sætte to milliarder kroner af til inflationshjælp i finansloven for 2023.

Pengene bliver ikke øremærket en bestemt gruppe på forhånd, men skal gå til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser.

Og det er både "uretfærdigt" og "økonomisk uhensigtsmæssigt", mener Rasmus Jarlov, finansordfører hos de konservative.

- De vil give en masse penge ud til udvalgte grupper, og det, synes vi, lyder som en gavebod. Vi mener ikke, at man skal dele checks ud før et valg. Regeringen vil bare have, at de (beløbsmodtagerne, red.) stemmer på dem, siger han til TV 2.

Derudover frygter Rasmus Jarlov, at regeringen vil forværre inflationen, hvis den vælger at dele penge ud til danskerne.

Derfor ser han gerne, at regeringen i stedet sænker elafgiften.

- Det ville hjælpe en masse folk og ville være mindre bureaukratisk og simpelt. Vi synes, at det er fjollet, at man først kræver mange penge i skat og så vil give penge tilbage, lyder det fra Rasmus Jarlov.

Brug for nytænkning

Troels Lund Poulsen fra Venstre mener ligesom regeringen, at der skal gives penge tilbage til danskerne, men han mener ikke, at pengene skal komme direkte fra statskassen.

De skal derimod komme fra besparelser på de offentlige udgifter – mere specifikt VE-støtten, som blandt andet går til at støtte produktionen af el.

- I øjeblikket skal der ikke bruges mange penge på at sørge for, at vindenergi, biogas og meget andet er konkurrencedygtigt, fordi energiprisen er så høj, så de penge, vi sparer, kan vi vælge at bruge på noget andet, fortæller han til TV 2.

Hos de radikale bliver der ikke set ned på finanslovsforslaget, da det ifølge partiets finansordfører, Andreas Steenberg, er "ansvarligt", hvis man tager udgangspunkt i finanslovsbudgettet og samfundets ressourcer.

Alligevel er forslaget ikke godt nok til at løse de økonomiske kriser, som danskerne står overfor. Derfor er der behov for, at der bliver tænkt nyt.

- Hvis vi skal gøre noget ved for eksempel psykiatrien og have vækst i erhvervslivet, så skal der ske noget. Vi skal lave reformer, siger Andreas Steenberg og fortsætter:

- Ifølge os skal vi have folketingsvalg igangsat om en måneds tid, og der skal vi se, om vi kan få et folketing, som tør lave reformer og forandre. Hvis ikke vi gør det, så får vi ti år med en finanslov som denne her, hvor der ikke er noget at rutte med.

Tvivler på invitation til forhandlinger

I 2023 vil den såkaldte forhandlingsreserve – det beløb, Folketingets partier kan forhandle om – blive på 550 millioner kroner. Tallet stiger til 1 milliard kroner i 2024.

Regeringen foreslår, at de penge går til sundhed – herunder ældre og psykiatri.

Jeg synes, man er en smule tonedøv overfor de store udfordringer i vores velfærd

Pia Olsen Dyhr, formand i SF

Og det forslag ser Venstre positivt på.

- Vi peger målrettet på, at de (pengene, red.) skal gå til at forbedre vores psykiatri og så selvfølgelig på de udfordringer, der er på både ældreområdet og børne- og ungeområdet, siger Troels Lund Poulsen.

Hos de konservative mener man også, at reserven skal gå til sundheds- og ældreområdet. Men ifølge Rasmus Jarlov er det usandsynligt, at partiet bliver inviteret til forhandlingsbordet.

Støttepartier kritiserer regeringen

Udover Radikale Venstre mener også andre støttepartier, at regeringens udspil har mangler. Et af dem er SF.

- Jeg synes, man er en smule tonedøv over for de store udfordringer i vores velfærd. Så hvis vi ikke skal svigte børnene, patienterne i psykiatrien og de ældre, så må regeringen finde flere penge, lyder det fra partiets formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.

Og hvor pengene skal findes, har hun også et svar på.

SF foreslår nemlig en skat på en halv procent på den del af en persons nettoformue, der overstiger fem millioner kroner.

Også Enhedslisten langer ud efter regeringen for ikke at have flere penge i finanslovsudspillet, som de kalder for "en tynd omgang".

- Imens regningerne stiger for almindelige mennesker i hele Danmark, skovler flere store virksomheder gigantoverskud i kassen. Derfor foreslår vi, at akuthjælpen mod prisstigningerne bliver finansieret ved et samfundsbidrag fra de virksomheder, som tjener fedt på inflationen, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Det danske drikkevand er truet af de såkaldte evighedskemikalier – også kendt under betegnelsen PFAS.

Danske Regioner har udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor mulige PFAS-forureninger kan ende i drikkevandet.

På Fanø blev situationen i sommer sat på spidsen, da beboere og turister ryddede hylderne i den lokale Superbrugsen for flaskevand, fordi det kom frem, at øens drikkevand var forurenet med PFAS.

Fanø er den første kommune i Danmark, hvor det ikke længere er muligt at få rent vand ud af hanerne. Samtlige drikkevandsboringer i ø-kommunen er forurenet med PFAS på et niveau, der ligger over de nye skrappere krav på maksimalt to nanogram PFAS per liter drikkevand.

For at undgå at drikke PFAS-forurenet vand valgte mange på Fanø at erstatte postevandet med vand på flaske fra supermarkederne. Men spørgsmålet rejste sig hurtigt – var det nu et fornuftigt valg? For kunne flaskevandet ikke lige så vel risikere at indeholde PFAS som postevandet?

For at undersøge sagen købte TV 2 ti flasker med vand i forskellige supermarkeder og sendte dem til analyse hos Eurofins-laboratorierne. De blev alle testet for 22 forskellige PFAS-stoffer.

Resultatet var, at der ikke blev fundet PFAS i nogen af produkterne.

Kan roligt drikke flaskevand

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet har i årevis beskæftiget sig med effekterne af PFAS.

- Som forbruger kan man trygt drikke flaskevand – specielt fordi vi nu ved, at ti af de hyppigst anvendte mærker herhjemme ikke indeholdt PFAS, siger professoren.

Han henviser til, at PFAS ikke er akut giftige stoffer, men stoffer der akkumuleres i kroppen gennem hele livet og kan have en negativ helbredsmæssig effekt.

- Så man kan tage det helt roligt, hvis man alligevel skulle komme for skade at indtage en mindre mængde PFAS fra flaskevand, forklarer Philippe Grandjean.

Han vil dog ikke helt udelukke risikoen ved at drikke flaskevand.

PFAS-tests er vigtige

En amerikansk undersøgelse foretaget ved Johns Hopkins School of Public Health i 2021 fandt PFAS i 39 ud af 101 flasker med vand.

- Der fandt man faktisk PFAS i nogle typer flaskevand. Vandet bliver tappet fra grundvand og der kan jo ske grundvandforureninger, siger Philippe Grandjean.

Derfor er løbende tests ifølge professoren vigtige.

- Det giver sig selv, at dette her er en reel risiko. Jeg behøver bare sige "Fanø". En forurening kan sagtens opstå ganske uventet. Det eneste man kan gøre, er at teste løbende, siger Philippe Grandjean.

Jeg behøver bare sige "Fanø"

Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin, SDU

Han mener, at det er et problem, som producenterne er nødt til at håndtere.

- Det duer ikke, at vi tester drikkevandet og alt muligt andet, men lader flaskevandproducenterne slippe fri.

Intet krav om PFAS-tests

Ifølge Fødevarestyrelsen er der forskellige regler alt afhængig af, om der er tale om drikkevand, kildevand eller naturligt mineralvand, som er den hyppigst forekommende type vand på flaske.

Kildevand og drikkevand på flaske skal leve op til Miljøstyrelsens krav til drikkevand, men det skal naturligt mineralvand ikke. Derfor er der ikke et udtrykkeligt krav om, at naturligt mineralvand skal testes for PFAS.

Der er dog et krav om, at naturligt mineralvand ikke må indeholde målbare mængder af kemisk forurening.

- Producenten er forpligtet til at have en egenkontrol, der sikrer, at vandet overholder denne regel – også selvom der ikke er et specifikt krav om tests for PFAS i vandet, oplyser miljøkemiker Charlotte Legind fra Fødevarestyrelsen.

Der er ikke et specifikt krav om tests for PFAS i vandet.

Charlotte Legind, miljøkemiker i Fødevarestyrelsen.

Hun tilføjer, at producenterne desuden skal have en risikoanalyse, der tager stilling til eventuelle forureninger af vandet.

Carlsberg testede ikke

Carlsberg er en af de producenter, der ikke har testet sit naturlige mineralvand for PFAS.

- Til vores Kildevæld-produkter borer vi vand op i Saltum og tester det i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Heri er PFAS ikke inkluderet, oplyser Carlsberg Danmark.

Bryggeriet tilføjer dog, at man grundet den seneste tids dækning og debat om PFAS har bestilt en PFAS-test.

Kildevæld var en del af TV 2s test af drikkevand – og Eurofins-laboratorierne fandt ingen PFAS i vandet.

Fornuftigt at teste

Hos en anden producent af naturligt mineralvand, Royal Unibrew, der sælger vand under mærket Egekilde, har man en anden tilgang. Her tester man for PFAS, selvom det ikke er et specifikt krav fra myndighedernes side.

- Vi tester for PFAS-forbindelser i vandet til Egekilde. Vi følger de retningslinjer, som gælder for almindeligt drikkevand fra vandforsyninger. Vi mener, at det er fornuftigt at teste for PFAS, uanset om det er et gældende krav eller ej, siger Henriette Øllgaard, der er CSR-direktør for Royal Unibrew.

Egekilde var også en del af TV 2s test, og der blev ikke fundet PFAS i mineralvandet.

De seneste 34 år har danske mænd og kvinder fået flere centimeter i toppen og flere kilo på sidebenene.

Voksne mænd i Danmark er i gennemsnit blevet 2,8 centimeter højere og 9,4 kilo tungere. For voksne kvinder er det 1,6 centimeter og 9,1 kilo i samme periode.

Det viser resultater fra befolkningsundersøgelserne Sundheds-og sygelighedsundersøgelserne og Danskernes Sundhed.

Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har siden 1987 indsamlet data om borgernes vægt og højde hvert fjerde år.

Ifølge forskningschef Anne Illemann Christensen skal forklaringen på den stigende gennemsnitshøjde findes i bedre ernæring.

- Det gælder for fosteret i morens mave, men også gennem opvæksten. Det er over 30 år, vi har målt, men ser man endnu længere tid tilbage, er højden steget gennem mange år, og ernæringsforholdene er generelt blevet bedre.

- Ernæring skal også ses i sammenhæng med, at vi får mad nok. For mange år siden var der nogle, som sultede, men gradvist blev alle mætte og fik mad nok, og så blev sammensætningen af mad bedre og bedre, forklarer hun.

Vægten bekymrer

Mens en voksen mand i 1987 i gennemsnit vejede 77 kilo, viser vægten nu 86,4 kilo. I højden er den gennemsnitlige mand vokset fra 177,4 centimeter i 1987 til 180,2 centimeter i dag.

For kvinderne er gennemsnitsvægten steget fra 62,3 til 71,4 kilo, mens gennemsnitshøjden er steget fra 165,1 til 166,7 centimeter.

Anne Illemann Christensen ser det som positivt, at fejlernæring ikke længere spænder ben for, at vi bliver højere.

Høje mennesker kan været plaget af rygproblemer, men ellers er der ikke som sådan noget i vejen for, at gennemsnitshøjden stiger, forklarer hun.

Men vægten bekymrer forskningschefen.

- Man skal se det i sammenhæng med udviklingen i højde. Vægten er ikke steget proportionalt med udviklingen i højden, særligt blandt kvinder.

- Det er mere problematisk, fordi det medfører, at flere og flere er blevet overvægtige. Det øger risikoen for en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.

Forklaringen skal findes i en række både individuelle og samfundsmæssige faktorer. For eksempel billig og usund mad, for lidt motion og for meget stillesiddende arbejde.

Med til historien hører, at det er de adspurgte i undersøgelsen, der selv har rapporteret data.

Anne Illemann Christensen siger, at man ved, at mænd ofte mener, at de er højere, end de reelt er, mens kvinder har tendens til at undervurdere, hvad de vejer.

- Men data er indsamlet på samme måde alle år, så er der en fejlkilde, er den systematisk og har ikke betydning for konklusionen.