Statsminister Mette Frederiksen (S) præciserer nu sin udmelding om, at hun gerne ville diskutere om minksagen var en skandale.

I et opslag på Facebook kalder statsministeren nu sagen for "en politisk skandale".

- Når en minister går af, der igangsættes en kommissionsundersøgelse, og regeringen får kritik. Er det så en skandale? Ja. Det er en politisk skandale, skriver hun.

Vakte stor opsigt

I sidste uge vakte det ellers opsigt, da statsministeren sagde, at hun "gerne ville diskutere", om minksagen overhovedet kunne beskrives som en skandale.

- Jeg mener ikke, at der er nogen skurk i det her spørgsmål omkring mink og vil sådan set også gerne diskutere, om der er tale om en skandale, lød det fra Mette Frederiksen.

Over for TV 2 har to eksperter dog vurderet, at der klart var tale om en skandale.

- Objektivt er det en skandale. Hvis man sammenligner med, hvad vi ellers har kaldt en skandale i dansk politik, så er det her da en skandale, fastslog Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet (KU).

- Hun er næsten tvunget

Og ifølge TV 2's politiske analytiker, Jesper Vestergren, har statsministerens udmelding da også affødt så meget kritik, at hun ikke har andet valg end at trække lidt i land.

- Hun er næsten tvunget til at komme med den her præcisering, for ellers ville hun næsten virke som komiske Ali, siger Jesper Vestergren.

Sagen er ved at blive så betændt for regeringen, at statsministeren længe har haft brug for at få den lukket ned igen. Hendes udmelding har nemlig haft den modsatte effekt - med god grund, vurderer analytikeren.

- Nu siger hun, at det er en politisk skandale, og det er det også på mange måder. Der er en minister, der er gået af, en statsminister, der har fået en næse, voldsom kritik i kommissionsundersøgelse, embedsmænd der er hjemsendt og har fået advarsler på baggrund af den her sag, så det er langt fra hverdagskost i Danmark. Det er derfor, hun får så stor kritik for at sige, det ikke er en skandale.

Fortryder ikke, minkene blev slået ned

Men selvom Mette Frederiksen nu præciserer, at hun mener, der var tale om en slags skandale, så fortryder hun ikke, at minkene blev slået ned. Det skriver hun længere nede i sit Facebook-opslag.

- Men er det en skandale, at minkene blev slået ned? Nej, det mener jeg ikke, det er, lyder det.

Mette Frederiksen holder stadig fast i, at minkene skulle aflives, fordi regeringen havde modtaget en risikovurdering om, at fortsat minkavl ville udgøre en "betydelig risiko" for folkesundheden. Hun erkender dog, at der er blevet begået fejl undervejs:

- Der manglede lovhjemmel til en beslutning, der var nødvendig, skriver statsministeren på Facebook.

Statsministeren skriver dog ikke ordret, at det er en skandale, men kalder det i stedet for en "politisk skandale". Og det er langt fra en tilfældig overvejelse, mener Jesper Vestergren. Det taler nemlig ind i regeringens fortælling om, at de gjorde, hvad der var nødvendigt i situationen.

- Det, som Socialdemokratiet forsøger nu, er at få det skilt ad og sige: Ja, det var en politisk skandale, hvor der er begået fejl, men det var ikke en fejl at slå dyrene ihjel, siger han.

- Det er en balance, hun balancerer, hvor hun holder fast i, at beslutningen var rigtig, men håndteringen forkert.

I Minkkommissionens, der blev nedsat til at undersøge sagen, beretning, konkluderede kommissionen, at Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt i forløbet".

Mette Frederiksen fik også hård kritik af kommissionen for at vildlede groft på pressemødet, men der blev lagt til grund, at hun ikke vidste, at der ikke var lovgrundlag for at kræve de mange millioner mink aflivet.

Priserne i Tyskland bliver ved med at stige.

Tirsdag er nye tal for inflationen i landet blevet offentliggjort. De viser, at inflationen i august er på 7,9 procent.

Det er 0,4 procentpoint højere end i juli, hvor tallet lå på 7,5 procent.

Ifølge Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, er det noget, de tyske forbrugere kan mærke.

- Tallene viser, at der stadig er et meget stort pres på forbrugerpriserne i Tyskland. Det er med til at udhule købekraften hos den tyske forbruger, siger han.

Konsekvenser i Danmark

Det er dog ikke kun de tyske forbrugere, der bliver ramt af den høje inflation i landet. Også i Danmark vil man kunne mærke, at tyskerne skal betale mere for deres indkøb.

- Tyskland er vores vigtigste samhandelspartner. De tyske forbrugere køber både direkte og af omveje masser af danske varer og tjenester.

- Tyskere er dem, vi har flest af i turismen herhjemme. Så det er klart bekymrende for Danmark, når de tyske forbrugere kommer under pres, siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Energi og fødevarer er den primære kilde til den høje inflation i Tyskland. Det er til trods for, at den tyske regering har lavet flere tiltag for at beskytte forbrugerne fra de stigende energipriser.

Forventning om yderligere stigning

Bjørn Tangaa Sillemann fortæller, at forventningen er, at inflationen vil stige yderligere den kommende tid.

- Vi har ikke set toppen endnu. Det er der flere årsager til. Det skyldes blandt andet de meget kraftige el- og gaspriser, som vi har set på det seneste.

- Dem har tyskerne ikke mærket det fulde til endnu, og det er klart vores forventning, at inflationen skal væsentligt højere op og vil toppe engang i andet halvår, siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Hos Dansk Erhverv håber man, at man snart ser toppen af inflationen. Det fortæller Kristian Skriver, der er seniorøkonom.

- Vi tror og håber på, at vi snart kommer til at se toppen af inflationen. Men man må også bare sige, at der er et voldsomt stort underlæggende prispres, og det er svært at vide, hvor vi kommer hen herfra, siger han.

Tirsdag var miljøminister Lea Wermelin (S) kaldt i samråd om de sundhedsskadelige stoffer PFAS.

Her blev hun blandt andet bedt redegøre for, hvad den nationale handlingsplan, som ministeren for to uger siden meddelte, at regeringen vil have, skal indeholde.

Men havde man håbet på at blive klogere, måtte ministeren skuffe.

- Det siger sig selv, at vi skal samle de indsatser, der allerede er i gang, men det skal også være en strategi, der tager højde for nye initiativer, lød det fra ministeren – nøjagtig det samme sagde hun til TV 2 for to uger siden.

Heller ikke, om der følger penge med den nationale strategi, var ministeren blevet mere klar på:

- Rækkefølgen må være, at vi først finder ud af, hvilke initiativer der er behov for, og så må vi kigge på finansieringen bagefter.

Vil sætte en frist

Det var Anni Matthiesen, medlem af Miljø- og Fødevareudvalget for Venstre, der havde indkaldt miljøministeren til samråd – blandt andet på baggrund af TV 2s dækning af sagen.

I slutningen af juli kunne TV 2 eksempelvis fortælle, at eksperter er lodret uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at PFAS-udsatte kvinder trygt kan blive gravide og amme. De mener nemlig, at det er langt farligere, end myndighederne giver udtryk for.

Eksperterne har også kritiseret myndighederne for ikke at have overblik over problemets omfang.

Under samrådet blev miljøministeren spurgt ind til en konkret artikel bragt på TV2.DK 1. august. Den handler om, at danske vandværker mangler overblik over, hvor drikkevandet kan være forgiftet med PFAS.

- Danske vandværker har meldt ud, at de ikke har et overblik over forureningen endnu. Jeg vil sætte en frist for, hvornår alle vandværker skal have testet, om vandet er forurenet, sagde Lea Wermelin under samrådet.

Hvornår, kunne ministeren ikke svare på:

- Beslutningen er ikke taget endnu. Vi er i gang med at finde ud af, hvor hurtigt man kan gøre det, lød det fra Lea Wermelin.

Der findes intet "quickfix"

Selvom miljøministeren ikke kunne fortælle noget nyt om den nationale handlingsplan, understregede hun endnu en gang, at regeringen tager forureningen med PFAS "dybt alvorligt".

- Stofferne findes desværre alle steder, vi leder efter dem, og jeg ser med stor alvor på fundene.

Lea Wermelin uddybede, at alle relevante myndigheder arbejder hårdt på at få det fornødne overblik og afsøge muligheder for at løse problemerne, men at der desværre ikke er noget "quickfix".

Aktuelt mistænkes 15.000 steder for at være forurenet med PFAS. Alle stederne skal undersøges, ligesom myndighederne blandt andet undersøger spildevand, drikkevand, havvand og slam.

Har ikke ro i maven

Venstres Anni Matthiesen ser positivt på, at regeringen vil lave en national handlingsplan, men alligevel har hun ikke ro i maven efter samrådet.

- Jeg synes, at det er dødirriterende, at vi ikke blev klogere. Rent ud sagt, siger hun.

Anni Matthiesen så gerne, at miljøministeren indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om indholdet af handlingsplanen og afsættelse af midler.

Det afviste miljøministeren på samrådet.

For få dage siden tilbød Alternativet i et debatindlæg i Politiken, at Frie Grønne og et andet grønt parti, Grøn Alliance, kunne blive en del af Alternativet.

Det afviste Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, prompte. Den afvisning uddyber han tirsdag, hvor hans parti afholder sommergruppemøde på Christiansborg.

- Alternativet er et midterparti. Frie Grønne er et venstrefløjsparti, siger han.

Han henviser til, at Alternativet er en del af klimaloven.

- Klimaloven, der baserer sig på økonomisk vækst, som vi i Frie Grønne aldrig nogensinde vil acceptere.

- Derfor fremsatte vi forslag om en klimalov 2.0, som Alternativet i øvrigt ikke har stemt for i Folketingssalen, siger Sikandar Siddique.

Fire eks-medlemmer fra Alternativet

Grøn Alliance afskriver han som "et borgerligt parti, der går ind for økonomisk vækst".

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter foretog for Ritzau, stod Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance tilsammen til at få to procent af stemmerne. Det er identisk med spærregrænsen.

Frie Grønne blev til, efter at fire medlemmer af Alternativets folketingsgruppe på fem personer forlod partiet i marts 2020.

Uffe Elbæk, Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Rasmus Nordqvist sagde farvel, fordi de ikke kunne enes med Josephine Fock, som Alternativets medlemmer kort forinden havde valgt som politisk leder på et ekstraordinært landsmøde.

Mens Rasmus Nordqvist skiftede til SF, dannede de tre andre frafaldne et fællesskab, som senere blev til Frie Grønne.

Siddique er "fuldstændig overbevist" om, at partiet kommer i Folketinget

Siden har hverken Alternativet eller Frie Grønne været over spærregrænsen på to procent i de politiske meningsmålinger, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Især Frie Grønne har haft det svært i målingerne. Partiets højeste måling på 0,8 procent blev foretaget i juni i år.

Heller ikke Grøn Alliance, som er en sammenlægning af Veganerpartiet og De Grønne, nyder stor opbakning hos vælgerne.

Sikandar Siddique lader sig dog ikke slå ud.

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at Frie Grønne kommer i Folketinget. Det er jeg fuldstændig overbevist om.

- Men uanset hvad resultatet bliver, er der et Frie Grønne efter folketingsvalget, fordi Danmark har brug for det, siger han.

Sult har taget livet af halvdelen af Hodan Mahmoud Ismaels geder, og inden den også begynder at tage livet af hendes børn, skal hun væk fra sin jord.

Tørke og sult spreder sig på Afrikas Horn, og FN’s Fødevareprogram advarer om, at antallet af sultende kan runde 22 millioner mennesker i denne uge. I juli var tallet 20 millioner og i starten af året 13 millioner.

- Vi får et eller to måltider om dagen. Det er brød eller ris, siger Hodan Mahmoud Ismael, der bor i Somaliland.

Hun har stadig lidt at give sine børn, men som langt de fleste i Somaliland lever hun af dyrehold, og når de dør, forsvinder hendes eneste måde at tjene penge på. Derfor skal hun se at komme vestpå.

Hendes mand har været afsted i tre dage for at lede efter steder, dyrene kan græsse, og han har fundet et. Så nu har familien sammen med fire naboer lejet en lastbil, der kan køre dyrene og dem selv afsted.

Normalt ville regntider to gange om året sikre, at der var græs til, at hendes dyr kunne få nok at spise, så hun, for hver to geder hun sælger, kan købe mad til familien til en hel måned.

Men intet er normalt her.

Regnen banker ned

Tørkeperioderne varer længere og kommer hyppigere, og de seneste fire år har regnen svigtet – den er kommet for sent, for hårdt og for lidt.

Manglen på mad gør dyrene tyndere og svagere, og i dagens marked kræver det fem geder at brødføde familien i en måned.

Et par timers kørsel vest for Hodan Mahmoud Ismaels sprækkede og golde jord falder regnen pludseligt og hårdt.

I flere timer banker dråberne ned i den stenhårde, brune jord.

For hvert barn, der ligger her, er der ni, der ikke får hjælp

Naima Elmi, hospitalsdirektør

Men selvom den vil få græs til at spire, er det en stakket frist, fortæller en embedsmand fra byen Gabiley.

For regntiden er snart slut, og selvom der trods alt er samlet lidt vand bag en nærliggende dæmning, er der ikke afvanding nok til at holde dyr og planter i live til den næste regnsæson, der plejer at begynde i april.

- Vi har til en måned mere, siger han.

De svageste bukker under først

På Gabileys hospital ligger fire fejlernærede børn på under ét år.

I morges var der fem børn på afdelingen, men en baby på tre måneder overlevede ikke og er sendt hjem til sin landsby til begravelse. Mødre og tanter sidder på sengene og vifter fluer væk fra sovende børn.

Når tørke fører til fejlernæring, er det de svageste hos både dyr og mennesker, der bukker under først. De fire børn, der ligger her, og ham, der døde i morges, er her, fordi de ud over fejlernæring også lider af andre ting som lungebetændelse, fortæller hospitalets direktør, Naima Elmi.

Men det er de færreste ofre, der overhovedet kommer i behandling.

- For hvert barn, der ligger her, er der ni, der ikke får hjælp, siger direktøren.

- Problemet er, at forældrene ikke lægger mærke til tegnene på fejlernæring, fordi de selv er fejlernærede.

Hvis vores dyr får det bedre, bliver vores liv bedre

Hodan Mahmoud Ismael, indbygger, Somaliland

Sulten på Afrikas Horn er blevet forværret af krigen i Ukraine. Ligesom i resten af verden er fødevarepriserne i Somaliland eksploderet, og så lider landet under, at 90 procent af hvedeimporten plejede at komme fra Rusland og Ukraine.

Oven i sult, tørke og pandemi er det for meget, sukker minister i Somalilands regering Shukri Ismail Mohamoud.

- Krigen har kastet brænde på bålet, siger hun.

Ved ikke, hvad der venter

Ude hos Hodan Mahmoud Ismael og gederne skal der pakkes sammen, men når børn og dyr er læsset på bilen, er der ikke plads til andet end nogle få ejendele.

Den farvestrålende hytte, de bor i, må de lade stå, så i stedet ruller de en orange presenning sammen.

- Vi kan bruge den som telt, når vi kommer frem, siger hun.

Hvad der præcis venter, ved hun ikke, men hun håber på græs nok, så hun kan holde fast i det i forvejen spinkle grundlag for familiens liv.

- Hvis vores dyr får det bedre, bliver vores liv bedre.

Men det gør de nok ikke, lyder den dystre forudsigelse fra FN’s Fødevareprograms øverste chef. Ifølge David Beasley er der nemlig “ingen ende på tørkekrisen i sigte”.

​Abekoppeepidemien fortsætter med at sprede sig i Europa, og fra myndighederne i Paris er der rapporteret om et tilfælde, hvor en hund er smittet af to abekoppepatienter. Hermed har det vist sig, at virussygdommen kan smitte hunde og måske andre dyr ved tæt kontakt.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Lige nu ser vi en kraftig stigning i antallet af mennesker, der bliver smittet med abekopper i Europa og de vestlige lande. Dyr spiller ikke en rolle i smittespredningen, men for at forebygge at sygdommen spreder sig blandt dyr, indfører vi nu en pligt til at anmelde mistanke om abekoppesmitte til os, siger Sten Mortensen, veterinær udviklingschef i Fødevarestyrelsen.

Hvis du får mistanke om, at dit dyr har abekopper, skal du kontakte en dyrlæge, og dyret skal holdes i hjemmeisolation, indtil mistanken er afkræftet.

Dyrlæger skal desuden være særligt opmærksomme, når de skal undersøge dyr, som er eller har været i tæt kontakt med en abekoppepatient.

- Lige nu ser vi kun smitte blandt mennesker, og hvis det forbliver sådan, så bliver det nemmere at kontrollere sygdommen, end hvis der også foregår smitte blandt dyr, siger Sten Mortensen.

Dyrlæge og ejer kan anmelde mistanke

Fødevarestyrelsen gør opmærksom på, at det er dyrlægens opgave at anmelde mistanke om abekopper hos dyr, men ejeren kan også anmelde mistanke om abekopper hos dyr til Fødevarestyrelsen.

Styrelsen kan også give råd om, hvordan man holder sit dyr i hjemmeisolation.

Abekoppevirus er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke meget smitsom, men smitte kan ske mellem mennesker og dyr, og derfor anbefales effektiv smittebeskyttelse.

Feber er et typisk første tegn på smitte med abekopper hos dyr, men symptomer varierer og kendes ikke med sikkerhed. Vær altid opmærksom på risiko for abekoppeinfektion, hvis et dyr har været i kontakt med en abekoppepatient og bliver syg, lyder opfordringen fra styrelsen.

173 tilfælde i Danmark

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med abekopper er lav for alle grupper med undtagelse af gravide, børn og immunsupprimerede.

17. august blev den første kvinde i Danmark konstateret smittet med abekopper.

I andre lande er der også set enkelte tilfælde af abekopper hos kvinder. Onsdag 17. august meddelte WHO, at 176 kvinder i Europa er eller har været smittet med abekopper i 2022. Det svarer til cirka 1,1 procent.

9. august udvidede Sundhedsstyrelsen målgruppen for vaccinen, så det ikke kun er nære kontakter til smittede, som tilbydes den.

Den bliver nu også tilbudt til mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere.

Målgruppen, der er i risiko for smitte, og som derfor tilbydes vaccinen, omfatter nu op mod 5000 personer, skriver ministeriet.

SSI vurderer dog fortsat, at der er "meget lav risiko for smitte i den brede befolkning".

Der er i alt konstateret 173 tilfælde af abekopper i Danmark.

Hanelefanten Plaisak er død af herpesvirus i Zoologisk Have i København.

Det skriver haven på Facebook.

- Obduktionen og de indledende laboratorieprøver viser desværre, at der er tale om den frygtede elefantherpes EEHV, som er ansvarlig for rigtig mange dødsfald hos unge elefanter, lyder det.

Et problem i fangenskab

Ifølge Zoologisk Have lider omkring halvdelen af alle elefantunger i fangenskab samme skæbne inden for de første otte-ti leveår.

- Også i naturen er problemet stigende - sandsynligvis, fordi der bliver færre og færre vilde elefanter, og de på den måde ikke mødes og smitter hinanden ofte nok til at udvikle antistoffer, skriver haven.

Plaisak blev født i Zoologisk Have i 2017.

- Han var en utrolig rar og rolig elefant, som især vil blive savnet af de dyrepassere, der gennem tiden har haft fornøjelsen af at arbejde med ham.

Tre døde i Zürich

I slutningen af juli døde tre asiatiske elefanter i en zoologisk have i Schweiz' største by, Zürich. Årsagen var også i det tilfælde herpesvirus.

I 2014 måtte zoo i København aflive den knap to år gamle hanelefant Khao Sok. Den var også ramt af EEHV.

Trods væske- og antivirusbehandling samt en blodtransfusion måtte den aflives.

Zoologisk Have beskriver sygdommen som "enormt kompleks og aggressiv".

Virussen angriber celler i lymfekar og blodkar og giver blødninger i de indre organer.

Der er forhåbninger om at udvikle en kur på sigt, skriver haven.

- Vi er stadig langt fra målet om en effektiv behandling, men den massive internationale forskning på området, som vi har deltaget i siden 2015, giver håb for udviklingen af en vaccine på sigt, lyder det på Facebook.

Bestanden halveret

En af USA's ældste zoologiske haver National Zoo i Washington D.C., som er en del af Smithsonian-institutionen, har et særligt laboratorium til forskning i elefantherpes.

Ifølge forskerne udgør EEHV ikke en sundhedsrisiko for mennesker.

Plaisak var en asiatisk elefant, og de kan blive op mod 70 år.

Der er de seneste 100 år sket et stort fald i bestanden af asiatiske elefanter.

Ifølge Verdensnaturfonden, WWF, var der i begyndelsen af det 20. århundrede omkring 100.000 individer i naturen. Bestanden er siden faldet til mellem 45.000 og 53.000.