Samarbejdet fungerer ikke i Enhedslistens byrådsgruppe i Aarhus.

Det bekræfter byrådsgruppen i en fælles udsendt pressemeddelelse mandag eftermiddag.

- Det er fremgået af pressen, at der er samarbejdsudfordringer i Enhedslistens byrådsgruppe i Århus. Dette er korrekt, og bestyrelsen i Århus har derfor anmodet Enhedslistens forretningsudvalg om at iværksætte et konflikthåndteringsforløb, skriver de tre byrådsmedlemmer Thure Hastrup, Katrine Vinther Nielsen og Solveig Munk, der altså ikke kan enes.

Det er blot få uger siden, at TV2 ØSTJYLLAND kunne fortælle, hvordan Enhedslistens byrådsmedlem Laura Bryhl først vendte tilbage til byrådet efter længere tids sygdom, men efter blot ni dage tilbage som blandt andet formand for Teknisk Udvalg måtte hun igen trække sig med stresssymptomer – og denne gang blev det et permanent farvel til byrådet.

Det skyldtes især, fortalte hun, at hun var modtager af meget kritik og en ubehagelig, hård tone fra dele af sit eget partis lokalafdeling i Aarhus.

Det fik tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten Lone Norlander til over for TV2 ØSTJYLLAND at erklære sig enig i, at der er noget galt i Enhedslisten i Aarhus.

- Der er ikke blevet taget ordentlig fat om mobnings- og chikanekulturen. Der blev taget fat på sexchikanen, og det var også relevant. Men vi var flere, der påpegede, at det handlede om mere end sexchikane, så det var ikke nok, siger hun med henvisning til en sag om ekskludering af det tidligere byrådsmedlem Viggo Jonassen.

Vil have ro til konfliktforløbet

Nu skal samarbejdsproblemerne i byrådsgruppen løses, er de tre medlemmer altså enige om.

- Alle tre byrådsmedlemmer ønsker at indgå konstruktivt i dette, og vi tror på, at vi ved en fælles indsats kan finde det fælles fodslag. Det er vigtigt, fordi vi har virkelig mange politiske mål, som vi gerne vil nå, til gavn for byens borgere og klimaet, skriver de tre byrådsmedlemmer.

De tilføjer, at de ikke yderligere vil udtale sig om konflikthåndteringsforløbet. Til gengæld vil de gerne bede om ro til at arbejde sig frem mod et samarbejde.

Sideløbende er Aarhus Byråd på borgmester Jacob Bundsgaards foranledning i gang med at undersøge, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres for de folkevalgte.

Det sker, efter to af de fire største stemmeslugere ved kommunalvalget sidste år på få dage meddelte deres afsked – først den konservative rådmand Steen Stavnsbo og kort derefter Enhedslistens Laura Bryhl.

- Når to markante politikere i samme uge vælger at stoppe deres politiske arbejde i byrådet, giver det anledning til refleksion, sagde borgmesteren i en skriftlig kommentar tidligere i august, hvorefter han indkaldte partiernes gruppeformænd til en snak om blandt andet arbejdsmiljø.

De enorme oversvømmelser i Pakistan har nu kostet over 1000 menneskeliv.

Den pakistanske klimaminister, Sherry Rehman, kalder det ”en alvorlig klimakatastrofe, en af de værste i dette årti”, skriver nyhedsbureauet AP.

De store vandmasser vælter fortsat gennem Pakistan fra bjergene i nord til de lavereliggende områder i syd, og undervejs går floderne over deres bredder og ødelægger byer, veje og broer på sin vej.

Der er to primære grunde til de ekstraordinære vandmasser.

For det første er den årlige monsunregn begyndt usædvanligt tidligt i år og har været meget voldsom. Provinsen Sindh – den sydligste af Pakistans fire provinser – har således fået otte gange så meget regn som normalt i løbet af august.

Den anden grund er, at de store gletsjere i Himalaya-bjergene i nord smelter i rekordfart og sender store mængder smeltevand sydpå. Først og fremmest gennem floden Indus, der løber gennem hele Pakistan fra nord til syd.

"Total ødelæggelse"

- Jeg har aldrig set magen til oversvømmelser. Vi står over for total ødelæggelse, sagde Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, da han i weekenden besøgte landets vestlige provins Balochistan.

Her vurderes det, at mindst 75 procent af provinsens areal er påvirket af oversvømmelserne, skriver The Guardian.

Klimaminister Sherry Rehman vurderer, at når monsunregnen engang holder op, så kan Pakistan stå i den situation, at en fjerdedel eller en tredjedel af hele landet står under vand.

- Vi står lige nu i centrum for en række ekstreme vejrfænomener. Et ustoppeligt væld af hedebølger, skovbrande, pludselige oversvømmelser, smeltefloder fra gletsjersøer og nu årtiers mest voldsomme monsunregn, der skaber konstante ødelæggelser i hele landet, siger hun i en videomeddelelse.

Frygt for vigtig dæmning

Konsekvenserne er allerede overvældende.

Flere end 30 millioner indbyggere er ramt af oversvømmelserne.

Den pakistanske avis The Express Tribune skriver, at landets katastrofeberedskab, NDMA, har opgjort skaderne alene for de seneste 24 timer således: Næsten en million huse er blevet oversvømmet, og knap 300.000 af dem er blevet ødelagt, mens mere end 3000 kilometer hovedvej og 149 broer er blevet vasket væk af vandmasserne.

Som om det ikke er nok, så truer situationen med at blive endnu værre, skriver avisen.

Den mest konkrete frygt handler om den store Sukkur-dæmning. Den opdæmmer Indus-floden og store dele af vandet ud gennem næsten 10.000 kilometer kanaler til kunstvanding i hele den sydlige Sindh-provins.

Nettet af kanaler er et af verdens største kunstvandingsanlæg og afgørende for at kontrollere vandmasserne i Indus-floden.

Men nu er frygten, at Sukkur-dæmningen måske ikke kan holde vandet tilbage.

- Lige nu er vandstanden i Indus på sit højeste, siger den øverste chef for dæmningsadministrationen, Aziz Soomro, til avisen.

Og meldingen er, at der endnu større vandmængder på vej ned gennem floden. De forventes at nå Sindh-provinsen – og dermed dæmningen – i løbet af de næste par dage, skriver The Express Tribune.

Sygdomme truer

En anden frygt er, at de mange ofre for oversvømmelserne bliver ramt af en bølge af sygdomme. Lokale sundhedseksperter advarer om udbrud af sygdomme som malaria, denguefeber, tyfus og diarré, blandt andet fordi folk er overladt til at drikke forurenet vand.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Sindh-provinsen er der allerede mere end 50.000 indbyggere her, der har fået diarré.

Samtidig fortæller generalsekretæren i de pakistanske lægers sammenslutning i provinshovedstaden Karachi, doktor Abdul Ghafoor Shoro, at malaria har bredt sig i den ramte befolkning.

- Der er moskitoer her, og over 80 procent af vores patienter har fået bekræftet diagnosen malaria, siger han til avisen.

Normalt er der 2257 hospitaler og sundhedsklinikker i provinsen, men ifølge sundhedsmyndighederne er der kun 200 af dem, der stadig fungerer.

"Det er enormt unfair"

Oversvømmelser er ikke usædvanlige i Pakistan, der er afhængig af den årlige monsunregn – men også sårbar i de år, hvor monsunregnen er særlig voldsom.

Derudover er Pakistan det land i verden, der har flest gletsjere, nemlig mere end 7000, der nu smelter i rekordtempo på grund af klimaforandringerne.

I det hele taget er Pakistan et af de lande i verden, der er mest udsat for konsekvenserne af de globale klimaforandringer, skriver The Guardian.

Så sent som i april var Pakistan ramt af en hedebølge med op til 49 graders varme og en omfattende tørke.

Og nu er landet næsten druknet i vand.

- Det er enormt unfair, at et land, der kun bidrager med én procent af de globale CO₂-udledninger, skal blive så hårdt ramt af klimakatastrofen, som den pakistanske senator Mustafa Nawaz Khokhar siger til avisen.

Artiklen er opdateret, efter medarbejderne i Bornholms Lufthavn har genoptaget arbejdet mandag eftermiddag.

Bornholms borgmester, Jacob Trøst (K), kan næsten ikke finde ord for, hvor ærgerlig han er over en overenskomststridig strejke i lufthavnen på klippeøen.

Strejken har haft konsekvenser både for almindelige pendlere, for patienter og læger, der flyver mellem Bornholms Hospital og hovedstadens hospitaler, samt et stort anlagt klimatopmøde, der skulle have været afholdt på Hammerhus tirsdag.

- Timingen kunne ikke være dårligere. Jeg vil ikke bruge ordet "katastrofe", men det er tæt på, siger borgmesteren.

Medarbejdere i lufthavnens afdeling for bagagehåndtering og security nedlagde fredag arbejdet i protest over fastkørte lønforhandlinger.

Det førte til aflyste fly i weekenden, mens det var meningen, at et nødberedskab skulle sikre adskillige flyafgange mandag. Men det lykkedes ikke Trafikstyrelsen at gennemføre nødberedskabet.

Mandag eftermiddag har medarbejderne dog genoptaget arbejdet efter et møde i Arbejdsretten, oplyser medarbejdernes tillidsrepræsentant, Christina Lintrup.

Men konflikten har allerede haft store konsekvenser.

- Lufthavnen er vital for hele Bornholms funktion og udvikling. Det her ødelægger billedet af mobilitet og muligheder på øen, og jeg bange for, at det kan skræmme nogle fra at planlægge ting på Bornholm i fremtiden, når vi er så sårbare, siger Jacob Trøst.

Et historisk topmøde

Tirsdag skulle Bornholm have været vært for et klimatopmøde med statsminister Mette Frederiksen (S), EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen og fem stats- og regeringschefer fra Østersøregionen. På dagsordenen er grøn omstilling og muligheder for at frigøre Østersøregionen fra russisk energiforsyning.

Mødelokationen på Hammershus synes oplagt med planerne om at gøre Bornholm til en energiø i Østersøen fra 2030 med store havvindmølleparker syd for øen.

Men på grund af lufthavnsstrejken er mødet blevet flyttet til statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København.

- Topmødet er en kæmpe begivenhed, som kunne have sat Bornholm i fokus både i forhold til energiøen, men også for hele verdenspressen. Og den har vi forpasset, siger Jacob Trøst.

60-70 patienter i klemme

På Bornholms Hospital i Rønne har der også været stor frustration over strejken i lufthavnen. De aflyste flyafgange mandag har berørt omkring 60-70 patienter, fortæller pressechef Pernille Gjede.

- De berørte patienter er kede af det. Vi hjælper dem selvfølgelig med at finde andre veje. Men for os kan det hurtigt blive kritisk, sagde Pernille Gjede, før det blev kendt, at medarbejderne i lufthavnen ville genoptage arbejdet mandag eftermiddag.

Flyruten fra Bornholm bruges både af patienter, der skal til undersøgelse eller behandling på hospitaler i hovedstadsområdet, af speciallæger fra hovedstadsområdet, der har vagter i sundhedsvæsenet på Bornholm, og til transport af blodprøver.

Pernille Gjede fortæller, at hospitalet på Bornholm har været i løbende dialog med Trafikstyrelsen, og at Hospitalet for en sikkerheds skyld allerede har købt færgebilletter til flere patienter, der har flybilletter til og fra øen tirsdag.

- Vi ser med alvor på situationen, fordi det handler om at sikre lige adgang til sundhed for borgere på Bornholm, lyder det.

Beskyldninger om chikane

Bornholms Lufthavn er landets eneste statsdrevne lufthavn. Den spiller en afgørende rolle for øen og vil derfor også normalvist blive drevet via et nødberedskab i tilfælde af en arbejdskonflikt, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.

Trafikstyrelsen, der ejer og driver lufthavnen, havde da også forberedt et nødberedskab mandag, fortæller Trafikstyrelsens presseansvarlige, Frederik Roed.

Men medarbejderne i nødberedskabet mødte ikke ind mandag morgen, da de er blevet "chikaneret og presset", fortæller han uden at ville uddybe, hvad chikanen konkret har bestået af.

Medarbejdernes tillidsrepræsentant, Christina Lintrup, har afvist anklager om chikane.

- Vi er blevet beskyldt for at mobbe, chikanere og sabotere, hvilket absolut ikke er tilfældet, siger hun.

Hvordan kan du afvise, at nogle af dine medlemmer har chikaneret?

- Jeg har talt med dem, og de har fortalt mig, at de ikke på nogen måde har gjort noget, svarer hun.

Medarbejderne har nedlagt arbejdet i protest over lønforhandlinger. Tillidsrepræsentanten fortæller, at medarbejderne kræver en lønforhøjelse, så de ligger på niveau med resten af landet på de poster, som ligner posterne i andre lufthavne. Poster som bagagehåndtering og security.

- I Bornholms Lufthavn har vi flere kasketter på, så vi står også for rengøring, udenomsarealer, af-isning af fly, brand og redning. Der er mange store poster, som gør, at man ikke synes, at lønnen følger med landets øvrige lufthavne, siger hun.

Mødet i Arbejdsretten

Over 2.000 passagerer er blevet berørt af strejken, oplyser flyselskabet DAT (Danish Air Transport), der flyver fra Bornholm, og kommerciel direktør, Robert Rungholm, har kaldt situationen "totalt kritisk".

Men mandag klokken 14.30 startede et møde i Arbejdsretten, og det har nu fået medarbejderne til at genoptage arbejdet fra mandag klokken 16.

Det bekræfter Trafikstyrelsen presseansvarlige, Frederik Roed:

- Vi er rigtig glade for, at medarbejderne har valgt at genoptage arbejdet i lufthavnen, siger han.

Hos borgmesteren på Bornholm giver konflikten anledning til at tænke over, hvordan beboere på øen kan undgå et lignende scenarie i fremtiden.

- Jeg vil selvfølgelig tage det her op i forhold til Trafikstyrelsen. Hvordan vi kan sikre os imod at sådan noget sker igen, for det er vitalt for Bornholm, at vi har adgang til resten af Danmark, siger borgmester Jacob Trøst.

Historierne om den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har været mange under krigen.

Det tætte forhold til præsident Putin med fælles jagt- og fisketure har stået for nogle af overskrifterne. Hans pludselige forsvinden nogle andre.

Men nu begynder historier om hans vaklende militære lederskab at overtage.

Ifølge flere uafhængige russiske medier er han ligefrem blevet sat på sidelinjen, når det gælder briefingerne af præsident Putin om krigens forløb.

Det skriver det britiske forsvarsministerium i sin daglige efterretningsopdatering om situationen i Ukraine.

Hånet for et cv uden krigserfaring

Den britiske efterretningstjeneste skriver, at russiske officerer og soldater med førstehåndserfaring fra krigen sandsynligvis ”rutinemæssigt” latterliggør Sjojgu for hans ”ineffektive” lederskab, mens den russiske fremgang er stagneret i Ukraine.

Forsvarsministeren har brugt meget af karrieren i byggesektoren og har – trods han ofte trækker i tungt besmykkede militæruniformer – ikke skyggen af krigserfaring på cv’et.

En kendsgerning, der ikke just har hjulpet på omdømmet:

- Sjojgu har derfor formentligt længe kæmpet for at overvinde sit ry, lyder det i opdateringen.

Størst indflydelse på Putin

Sergej Sjojgu var blandt krigens helt centrale figurer, da Rusland i slutningen af februar startede invasionen af Ukraine.

Sammen med lederen af de væbnede styrker, Valerij Gerasimov, blev han opfattet som en del af den meget lille inderkreds, som Putin rådførte sig med.

Sjojgu menes også at have været med i beslutningsprocessen i forberedelserne til krigen i Ukraine, og han er ifølge BBC blevet anset som den person, der har allerstørst indflydelse på præsidenten.

Derfor blev det også bemærket, da forsvarsministeren i krigens spæde start pludselig ikke blev set i knap to uger.

Rygterne gik blandt andet på, at han havde dårligt helbred og hjerteproblemer, men Kreml understregede, at det intet havde på sig.

Forklaringen på den russiske forsvarsministers fravær i offentligheden skulle alene findes i hans engagement i krigen, lød det fra Kremls talsmand, Dmitrij Peskov.

- Forsvarsministeren har mange bekymringer lige nu, som I må forstå. En særlig militæroperation er i gang. Derfor er der selvfølgelig ikke tid til at være i medierne, sagde han ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

Med vilje med russisk tilbagegang

Siden er Sergej Sjojgu da også vendt tilbage i rampelyset.

Eksempelvis har han deltaget i store militærparader i Moskva og udstedt ordrer til de russiske militære enheder i Ukraine om at styrke krigsindsatsen.

Han har også solgt kovendinger i russiske strategier som sejre, og senest proklamerede han for få dage siden, at det er med vilje, at russerne rykker langsommere frem i Ukraine.

Men ifølge den britiske efterretningstjeneste er han altså nu sat på bænken i forhold til at fortælle præsident Putin om, hvordan krigen går.

De sidste to år har efterårs- og vintermånederne været ekstra lange, fordi coronasmittetallene er stukket af, og en række restriktioner har begrænset os.

Men skal vi være bekymrede for, hvordan efterårsmånederne og coronavirus spiller sammen i år?

Ifølge fire eksperter, som TV 2 har talt med, er der ingen grund til panik, selvom de alle forventer, at smitten vil stige.

- Det er et helt andet scenarie end sidste og forrige år, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Danmark ligger i top

Den største forskel er, at mange af os efterhånden er ret solidt rustede mod smitte.

Vores immunitet består både af beskyttelse fra vacciner, og at mange oveni er blevet smittet af virussen, så vores immunforsvar har dannet antistoffer. Den kombination kaldes for hybridimmunitet, og den er robust, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det giver en ro i maven, for jo mere robust samfundet er, jo sværere er det for en virus at finde et hul. Så det taler for, at efterårsbølgen bliver mere afdæmpet denne gang, siger han.

Cirka 85 procent af danskerne over 40 år har fået mindst 3 vaccinedoser, mens SSI vurderer, at cirka 60 procent af befolkningen blev smittet under den store Omikron-bølge i vinteren 2021.

Hvis der kommer en rigtig gamechanger-variant, så skal vi reagere hurtigt

Lone Simonsen, professor i epidemiologi

Ifølge Lone Simonsen, der er leder af Pandemic Center på Roskilde Universitet, gør den cocktail, at vi står et godt sted.

- Målt på hybridimmunitet er Danmark helt i top, siger hun.

Alligevel kan især én gruppe danskeres immunitet blive bedre, mener Lone Simonsen og Jan Pravsgaard Christensen – det er de ældre, der også fylder mest i smittestatistikkerne.

2,5 millioner danskere får invitation

Så når der 15. september bliver taget hul på endnu en vaccinationsudrulning, hvor først plejehjemsbeboere og senere alle over 50 år får tilbudt endnu en vaccinedosis, er det ifølge Lone Simonsen "helt fornuftigt".

I alt drejer det sig om 2,5 millioner danskere, der får en vaccineinvitation i e-Boks.

- Alvorligheden af efteråret kommer meget an på, hvor mange der tager imod tilbuddet om at blive revaccineret. For immuniteten varer ikke evigt, især ikke for de ældste grupper, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, regner med, at opbakningen til vaccineprogrammet vil være "meget høj".

- Vi forventer en dækning på samme niveau som i efteråret, for jeg vil tro, at villigheden er lige så stor nu som sidste efterår, siger hun til TV 2.

Men kan coronavirussen ikke være gledet ud af bevidstheden hos mange, som så ikke vil takke ja til tilbuddet?

- Det er rigtigt nok, at bevidstheden om coronavirus er blevet mindre over sommeren. Men den kan vækkes igen, når vi ser stigende smitte. Og jeg vil tro, at folk også vil ønske at lade sig vaccinere for at undgå de situationer, de har været i i tidligere vintre.

Måske skal ny vaccine i brug

Det er ikke fastlagt endnu, hvilken type vaccine der er i kanylerne. For lige nu har Storbritannien godkendt en ny Moderna-vaccine, der er rettet halvt mod Omikron-varianten og halvt mod den originale virusstamme.

Men vaccinen er ikke blåstemplet i EU's lægemiddelagentur, EMA – endnu.

- Det er klart min forventning, at de bliver godkendt til september. Jeg kan ikke se, hvorfor EU ikke når det, siger Camilla Foged, der sidder med i Vaccinationsrådet, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccinationsstrategien.

Ifølge hende er fordelen ved den splittede vaccine, at den beskytter bredere end den originale vaccine, som kun er baseret på den virus, der opstod i Wuhan. Men ellers er den både sikkerheds- og bivirkningsmæssigt helt lig den vaccine, som Danmark har rullet ud.

Ny strategi får betydning

Det kommer også til at spille en rolle for forløbet i efterårsmånederne, at de danske myndigheder har skiftet strategi, når det gælder coronavirus: I stedet for at målet er, at vaccinationerne skal forebygge smittespredning og dæmpe smittetrykket, skal de nu forebygge alvorlig sygdom og indlæggelser.

Den nye strategi gør det usandsynligt, at vi endnu en gang skal igennem nedlukninger, begrænse antallet af sociale kontakter og arbejde hjemmefra, mener Tyra Grove Krause. Også selv om SSI "helt klart" forventer smittestigninger.

- Man skal ikke gå og bekymre sig om udviklingen nu, men samtidig skal man også være forberedt på, at virussen er kommet for at blive. Så man kan blive smittet over efteråret igen, men det vil ikke have de samme konsekvenser som tidligere, siger hun.

Jan Pravsgaard Christensen er enig.

- Der vil være en øget smitte – måske især i den yngre aldersgruppe – men der forventer man ikke alvorlig sygdom, så de klarer sig med den immunitet, de har, selvom samfundet er åbent, siger han.

Han tror dog godt, at der kan dukke elementer fra de tidligere coronaefterår op.

- Men jeg tror i højere grad, at det kan blive sådan noget som anbefalinger om at tage en hurtigtest, inden folk vader ind over dørtrinnet på plejehjem eller hospitaler, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den store joker

Når vejret bliver koldere, bliver smittetallene højere, og de tre eksperter regner alle med, at smitten vil stige de kommende måneder, ligesom den gør det for andre virusser – for eksempel influenzavirussen.

Men hvorfor det sker, er usikkert. Måske er smitten lavere i sommermånederne, fordi uv-strålingen fra solen ødelægger virussen, eller måske skyldes det, at en højere luftfugtighed er dårligere for den. Oven i det er vi ofte tættere sammen indenfor, når det er koldt, hvilket giver virussen bedre forudsætninger.

Nu skal vi lære at leve med coronavirussen – også selvom det er efterår og vinter

Lone Simonsen, professor i epidemiologi

Uanset hvad vil der sandsynligvis også komme flere indlagte og alvorligt syge de kommende måneder, forventer både SSI Jan Pravsgaard Christensen.

- Men det er ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe, som situationen er nu, siger han.

Det kan det til gengæld få, hvis en flugtvariant af virussen dukker op og viser sig i stand til at undvige den immunitet, vi har opbygget.

- Så bliver de sårbare mere sårbare, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Sker det, at en rigtig "skrappert" dukker op, skal Danmark være klar til at skrue hurtigt op for overvågning, vaccinering og kapacitet på hospitalerne, mener Lone Simonsen.

- Hvis der kommer en rigtig gamechanger-variant, så skal vi reagere hurtigt, siger hun.

Gode udsigter i det store perspektiv

Selvom flugtvarianter altid kan dukke op, er der ikke nogen truende varianter i horisonten, vurderer Tyra Grove Krause.

- Vi holder meget øje med de nye varianter, og lige nu ser det fredeligt ud, siger hun.

WHO's liste over "bekymrende virusvarianter" består kun af én variant: Omikron. Og hverken Sydafrika eller Indien er ramt af smittebølger, som man ellers tidligere har set, inden samme varianter har lagt store dele af resten af verden ned.

- Hvis man ser ud over verden lige nu, ser man et mønster med kæmpebølger, men det er, som om alting går nedad lige nu. Så jeg regner med, at vi har det værste af pandemien bag os, siger Lone Simonsen.

Når hun er optimist, skyldes det også den måde, pandemier har udviklet sig gennem historien. Flere børnesygdomme, mæslinger og influenza er alle endt som sæsonvirusser. Hun tror, at coronavirus følger det samme mønster.

- Det er derfor, at pandemier ender. Så nu skal vi lære at leve med coronavirussen – også selvom det er efterår og vinter, siger hun.

- I dag er du lidt sur, Ellen.

Sådan fik Ellen Sølgaard ofte af vide af sin lillesøster om morgenen. Det var nemlig ikke ligefrem hendes favorittid på dagen.

- Jeg kan godt blive rigtigt gnaven, hvis jeg ikke får min søvn, forklarer hun.

Og hun er langtfra den eneste. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed får cirka halvdelen af unge i Danmark for lidt søvn.

Men i det nye skoleår er morgentrætheden lagt på hylden for Ellen Sølgaard.

De ældste elever på Th. Langs Skole i Silkeborg er nemlig forsøgspersoner i nyt projekt, der skal gøre op med teenagetrætheden. Eleverne skal møde klokken 09.00 om morgenen i stedet for 08.00. Og det er – indtil videre – et hit blandt eleverne.

- Jeg føler virkelig, at jeg har fået nogle gode rutiner om morgenen. Jeg er bare sådan mere glad i det, fortæller Ellen Sølgaard, der går i 7. klasse.

Mere sociale elever

TV 2 ØSTJYLLAND har tidligere fortalt om forsøget på Th. Langs Skole. Skolen kæmpede med elever, der især var uoplagte i de første timer af skoledagen.

Efter den første måned af det nye skoleår har billedet ændret sig.

- Nu kan man godt få et glad “godmorgen” og et smil på læben. Og det er nok der, hvor jeg tydeligst kan se, at der er sket noget i forhold til glæden og samværet i klassen, siger Jimmie Marud, der er klasselærer for 7. klasse på Th. Langs Skole, og fortsætter:

- De sidder ikke bare med telefonen og kører hele morgenen, fordi de skal vågne op. De kommunikerer også lidt indbyrdes, når man kommer ind. Så det er dejligt at se.

Og et lignende billede bliver tegnet af eleverne, der blandt andet nævner, at de sidder mindre på deres mobiltelefon fra morgenstunden.

Mere overskud

Den ekstra times nattesøvn har, ifølge eleverne selv, givet dem mere overskud i hverdagen.

- Lige her for tiden, der er skolen bare rigtigt god. Og det har nok også noget at gøre med, at vi møder senere. Så vi får mere søvn og er mere klar til dagen, siger Jack Brandt fra 7. klasse.

Sigrid Baattrup, der også går i 7. klasse, fortæller, at hun er blevet bedre til at hjælpe sine klassekammerater i undervisningen efter de nye mødetider.

- Jeg kan mærke, at jeg har mere overskud om morgenen, fortæller hun.

Og det er præcis det resultat, som Th. Langs Skole havde håbet på. Den kalder de nye mødetider for et dannelsesprojekt.

- Jeg har en idé om, at når man trives rigtigt godt, så lærer man også mere. Det er hele projektets idé, siger skoleleder Tine Kristensen.

Skolen afprøver de senere mødetider i en periode på tre år.

De store mængder nedbør i weekenden har betydet et stort antal henvendelser til flere forsikringsselskaber.

Både Topdanmark, Alm. Brand og Codan fortæller om mange opkald fra kunder.

Alene Topdanmark har modtaget omkring 200 henvendelser i løbet af weekenden.

Det er det højeste antal i år, fortæller Helene Vogt Ibsen, skadeschef i Topdanmark Forsikring.

Det er særligt borgere med kældre, som er blevet hårdt ramt af nedbøren, siger hun.

- Der, hvor det er værst, har man fået vand ind. Det er særligt folk med kældre. Det er simpelthen, fordi vandet ikke kan få naturligt afløb, når der kommer så meget på en gang.

Allerværst er det de steder, hvor kloakvand er kommet ind.

- Det er decideret sundhedsskadeligt, og noget man har brug for hjælp til at få renset væk, siger Helene Vogt Ibsen.

Hundredevis af henvendelser i et andet selskab

Hos Alm. Brand Group, som omfatter selskaberne Alm. Brand og Codan, ligner situationen den, Topdanmark står med.

Det fortæller presseansvarlig i Alm. Brand Mikael Winkler.

- Vi har modtaget omkring 200 henvendelser indtil nu.

- Halvdelen er relativt akutte henvendelser, hvor vi har været ude allerede nu, men situationen udvikler sig. Vi får formentlig flere anmeldelser i løbet af dagen, siger han.

Henvendelserne begyndte at vælte ind allerede fredag hos Topdanmark. Der var det særligt henvendelser fra Nord- og Midtjylland.

Lørdag var det Sjælland – særligt Roskilde-området – hvor borgerne ringede ind på grund af vandskader.

- Det medfører, at vi sender akut skadeservice ud, som hjælper vores kunder med at pumpe vand ud af kældre, få sat affugtning i gang og hjælper med at redde deres inventar, siger Helene Vogt Ibsen.