På 2,5 måned er der blevet registreret 123 tilfælde af abekopper i Danmark.

Men antallet af smittede er sandsynligvis "betydeligt højere", lyder det fra Statens Serum Institut (SSI), der netop har udgivet en ny risikovurdering af sygdommen.

- Vi har klart en mistanke om, at vi ikke fanger alle tilfælde, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, til TV 2.

Mistanken om mørketallet bygger på flere ting.

Først og fremmest en meget høj positivprocent – godt halvdelen af de, der er blevet testet, er positive. Derudover er symptomerne på abekopper ikke lige voldsomme hos alle, så mens nogle får mange blærer på kroppen og tydeligt hævede lymfeknuder, er der andre, der slet ikke har tegn på huden eller hævede lymfeknuder.

Og oveni viser erfaring fra andre seksuelt overførte sygdomme, at de typisk bliver underdiagnosticeret, fordi folk ikke går til lægen med det.

- Derfor er det vigtigt for os at understrege, at alle i princippet kan blive ramt og bør være opmærksomme på det, siger Tyra Grove Krause.

Arbejder på at få 10.000 nye vaccinedoser

Den nye risikovurdering kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en ny, bredere vaccinationsstrategi, hvor mænd, der har sex med mænd og flere skiftende partnere, får tilbudt to vaccinedoser af typen Imvanex.

Den har Danmark lige nu 2700 doser af på SSI's lager. Flere er på vej, lyder det fra Tyra Grove Krause.

- Der bliver arbejdet på at skaffe yderligere 10.000 doser i løbet af de næste uger, siger hun.

Dem kan der blive brug for. For SSI og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vurderer, at godt 3000 til 5000 personer er i høj risiko for smitte og udgør den målgruppe, der får tilbudt vaccinen.

Usandsynligt at inddæmme smitte på verdensplan

Grunden til den nye strategi og risikovurdering er, at der er sket et "tydeligt skift" i epidemien, fortæller Tyra Grove Krause.

- Størstedelen af dem, der bliver smittet, bliver smittet herhjemme nu, og på globalt plan ser vi en meget større udbredelse end tidligere, siger hun.

3. august var der rapporteret 25.864 tilfælde af abekopper på verdensplan, hvor europæiske lande står for næsten to tredjedele. I USA har myndighederne registreret 8934 tilfælde af sygdommen.

Ifølge SSI er det på nuværende tidspunkt ikke sandsynligt, at man får inddæmmet udbruddet af abekopper på globalt plan – hverken på kort eller langt sigt

- Men i Danmark kan vi godt forestille os, at vi kan lykkes med at begrænse smitten, siger Tyra Grove Krause.

Hvem bliver smittet?

Alle 123 danske tilfælde af abekopper har været mænd, der har sex med mænd.

Alligevel skriver Seruminstituttet i risikovurderingen, at "sandsynligheden for, at abekopper spreder sig til andre med mange seksuelle kontakter end MSM (mænd, der har sex med mænd, red.)", er høj.

Det er blandt andet derfor, at vaccinationerne skal rulles ud til flere, lyder det fra Tyra Grove Krause. For mænd, der har sex med mænd, kan også have sex med kvinder. Derudover peger SSI på prostitutionsmiljøet og i swingerklubber, der er præget af, at "man har mange forskellige sexpartnere".

- Der kan man sagtens forestille sig, at smitten kommer ind, hvis stigningen fortsætter. Og vi er alle sammen i risiko for at blive smittet, hvis vi har direkte hudkontakt med en, der er smittet, siger hun.

Hvorfor tilbyder man så ikke vaccinen til flere?

- Indtil videre har vi ikke dokumentation for, at det rammer andre. Og så længe vi holder fokus på kontaktopsporing og bliver ved med at tilbyde vaccinen til nære kontakter, bør vi kunne forebygge, at smitten spreder sig til at andre grupper, siger Tyra Grove Krause.

Ikke evidens for seksuel overførsel

Alle de nære kontakter, der er blevet smittet i Danmark, har haft seksuel kontakt med en smittet. Og undersøgelser blandt smittede har vist, at en del havde virus i sædvæsken. Men hvilken betydning, det har for smitten, er uklart.

- Der er ikke evidens for at sige, at det her er en seksuelt overført sygdom. Måske finder vi ud af det hen ad vejen, men lige nu ved vi det ikke med sikkerhed. Så vi kan sige, at det er en sygdom, der smitter ved tæt kontakt, som man jo har ved sex, siger Tyra Grove Krause.

Hvad er forklaringen på, at det udelukkende er mænd, der har sex med mænd, der er blevet smittet?

- Det er jo særligt i de grupper af mænd, der har sex med mænd, der har mange og vekslende partnere, og når udslættet særligt sidder omkring kønsorganer og anus, så er der gode betingelser for spredning. Det er også der, at vi har fokus på at teste nu, så det er der, vi finder tilfældene.

Genetiske ændringer

Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men symptomerne i det nye udbrud er anderledes.

Blærerne, som er den primære smittevej, sidder i det nuværende udbrud primært ved kønsorganerne og analområdet i modsætning til de traditionelle udbrud af abekopper, hvor smittede også får udslæt i ansigtet og generelt har flere – op til hundredevis af – blærer på kroppen.

Tyra Grove Krause har ikke en klar forklaring på, hvorfor abekoppernes symptombillede er anderledes.

- Der er sket nogle genetiske ændringer i virus, men hvad det præcis betyder er usikkert. Det til gengæld sikkert, at det gør den sværere at diagnosticere, så derfor skal alle være ekstra opmærksomme, siger hun.

Problematisk, hvis dyr bliver smittet

Ifølge SSI stiger risikoen for, at den øvrige befolkning bliver smittet, hvis smitten blandt risikogruppen øges. Og det kan have store konsekvenser.

- Hvis smitten spreder sig, kan man forestille sig, at virussen udvikler sig – måske kan smitsomheden ændre sig, og der er også en lille risiko for, at den bliver mere alvorlig, siger Tyra Grove Krause.

Derudover kan det blive problematisk, hvis smitten spreder sig blandt for mange mennesker, for det øger risikoen for at give sygdommen videre til grupper af dyr med risiko for at udvikle såkaldte smittereservoirer, hvor nye mutationer kan udvikles for igen at sprede sig til mennesker.

SSI-direktøren understreger dog, at abekopper er en relativt mild sygdom i sin nuværende form, der indtil videre kun har krævet hospitalsbehandling for ganske få danskere. I forhold til en anden virus, der har trukket overskrifter de sidste år, er der ikke grund til panik.

- Abekopper er langt mindre smitsomt end coronavirus, og det er langt lettere at bryde smittekæderne, siger Tyra Grove Krause.

Bor du til leje hos en privat udlejer? Så kan det være en rigtig god idé at tjekke din lejekontrakt.

På grund af den tårnhøje inflation risikerer mindst 180.000 danske lejere ifølge Lejernes Landsorganisation at få sat deres husleje markant op. Nogle har måske allerede oplevet en huslejestigning, mens mange kan vente en ubehagelig overraskelse til årsskiftet.

I mange lejekontrakter står der nemlig, at huslejen kan reguleres efter de generelle forbrugerpriser.

Og med de seneste måneders rekordhøje inflation kan det blive en dyr omgang for mange danskere. Det fortæller blandt andre Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder ved Danske Lejere.

- Det er blevet et voldsomt problem, som rammer en masse mennesker. Det her går galt, siger han til TV 2.

Hos Lejernes Landsorganisation er chefjurist Anders Svendsen også bekymret for udviklingen.

- Jeg frygter, at det endnu ikke er gået op for alle lejere, hvor stor en huslejestigning der venter, siger han.

Huslejen følger inflationen

Huslejestigninger, der følger inflationen, blev indført i 2015 som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Men ifølge flere lejerorganisationer er løsningen på trappelejeordningen blevet til et nyt problem.

Hvis vi skal betale så meget ekstra både i husleje og for energi, så har vi ikke længere råd til at bo her

Christina Gamholdt, lejer

Nu kan udlejerne nemlig lade lejen stige, så den følger udviklingen i det såkaldte nettoprisindeks, som er et udtryk for forbrugerprisudviklingen.

Indekset viser den gennemsnitlige udvikling i priserne på en række varer og tjenester, der indgår i de danske husholdningers forbrug – for eksempel dagligvarer, brændstof og energipriser.

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen. Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

Der kan dog være stor forskel på, hvor store huslejestigninger lejerne oplever.

Stor forskel på stigninger

Huslejestigningerne kan tage udgangspunkt i inflationens niveau på forskellige tidspunkter. Udlejeren fastsætter nemlig selv i lejekontrakten, hvilken måned udviklingen i nettoprisindekset skal måles efter.

Og der kan være procentvis forskel fra måned til måned.

Reguleres din leje eksempelvis efter udviklingen i nettoprisindekset for april, sammenlignes forbrugerpriserne fra april sidste år til april i år.

Her er der sket en stigning på 6,5 procent, og derfor kan huslejen sættes op med samme procentsats.

Reguleres huslejen derimod først med udgangspunkt i nettoindekset for juni, risikerer man at skulle betale hele 8,1 procent mere i husleje, fordi inflationen på det tidspunkt var højere.

Samtidig bestemmer udlejeren også selv, hvornår reguleringer af huslejen træder i kraft. Derfor vil nogle lejere allerede have oplevet de inflationsdrevne huslejestigninger i år, mens mange andre kan se frem til en ubehagelig overraskelse ved årsskiftet.

Bliver inflationen endnu højere, frygter flere lejerforeninger, at man kan se ind i huslejestigninger på helt op imod 8-10 procent.

Men det er ikke kun den månedlige husleje, der kræver flere penge op af lommen på lejere.

Depositum følger med

Mange udlejere vil også opkræve ekstra penge til indskud og forudbetalt husleje, så de matcher den nye husleje, fortæller forbrugerøkonom hos Nordea Ida Marie Moesby.

Det kan blive rigtigt mange penge, som ikke alle kan finde

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom

De penge vil blive opkrævet sammen med betaling af huslejen, hvilket kan presse danskernes økonomi yderligere.

- Læg dertil, at økonomien i forvejen er stram på grund af prisstigninger på dagligvarer, brændstof og energi. Det kan blive rigtigt mange penge, som ikke alle kan finde, fortæller Ida Marie Moesby,

Ligesom lejerforeningerne frygter forbrugerøkonomen, at de ekstra udgifter kan tvinge nogle til at flytte til en billigere bolig. Og det er ikke let i en tid, hvor der særligt i de store byer er stort pres på boligmarkedet.

En af de lejere, der er bekymret for de kommende huslejestigninger, er 50-årige Christina Gamholdt.

Hun og hendes mand, 56-årige Peter Gamholdt, arbejder begge som ambulancereddere og bor sammen med det ene af parrets to børn i en lejebolig lidt uden for Slagelse.

Lige nu koster den 114 kvadratmeter store lejlighed 9600 kroner om måneden plus forbrug. Men med den kommende huslejeregulering frygter familien at skulle betale op mod 12.000 kroner mere i husleje om året.

Samtidig har de stigende priser på både dagligvarer, energi og brændstof presset familiens forbrug gevaldigt op. Så udsigten til en stor huslejestigning per 1. januar kan få alvorlige konsekvenser.

- Hvis vi skal betale så meget ekstra både i husleje og for energi, så har vi ikke længere råd til at bo her. Så ender vi med at skulle flytte, fortæller Christina Gamholdt.

Det er helt urimeligt, at lejerne betaler højere husleje på baggrund af nogle prisstigninger, som de allerede har betalt for én gang

Anders Svendsen, Lejernes Landsorganisation

Faktisk ender lejerne med at måtte betale dobbelt for de stigende energi- og forbrugspriser. Det vurderer både lejerforeninger og forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Betaler dobbelt

Først betaler lejerne nemlig ekstra for at varme deres bolig op og få strøm i stikkontakten. Dernæst er de stigende energipriser også med i udregningen af nettoprisindekset, som resulterer i højere husleje.

- Det er helt urimeligt, at lejerne betaler højere husleje på baggrund af nogle prisstigninger, som de allerede har betalt for én gang, mener Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation.

Og det er særligt problematisk, fordi huslejestigningerne rammer en gruppe mennesker, der oftest har det svært økonomisk i forvejen. Det mener både lejerforeningerne og forbrugerøkonomen.

- De, der bor til leje, er typisk dem, der ligger lidt lavere indtægtsmæssigt og dermed ikke har råd til at eje. Derfor rammer de her huslejestigninger nogle, der i forvejen ikke har en særligt stærk økonomi, siger Ida Marie Moesby.

Det er eksempelvis tilfældet for Christina Gamholdt og hendes mand.

Samtidig peger Anders Svendsen på, at huslejen på nyere lejeboliger i forvejen er høj, fordi private udlejningsboliger opført efter 1991 har ”fri lejefastsættelse”. Det betyder kort fortalt, at udlejeren frit kan bestemme huslejen.

Og selvom udlejer kan sætte huslejen op ved en stigning i nettoprisindekset, er der ikke noget krav om, at udlejer skal sætte huslejen ned igen, såfremt det skulle gå den modsatte vej.

Jeg er opmærksom på, at prisstigningerne rammer mange lejere hårdt

Christian Rabjerg Madsen, indenrigs- og boligminister

Alt i alt er det en farlig cocktail, som kan få alvorlige konsekvenser for lejerne af de mindst 180.000 boliger med huslejeregulering, der følger inflationen.

Kræver politisk handling

Både lejerforeningerne og Christina Gamholdt har forgæves forsøgt at råbe politikerne op.

- Vi mener, at man fra regeringens side er nødt til at gribe ind og beskytte lejerne mod pludselige store huslejeprisstigninger, siger Anders Svendsen, der blandt andet foreslår en midlertidig suspendering af huslejestigninger på grund af de ekstraordinære omstændigheder.

Også Danske Lejere ønsker, at politikerne kommer lejerne til undsætning – eksempelvis ved at kigge på, hvilke elementer der indgår i udregningen af nettoprisindekset, så man ikke betaler dobbelt for eksempelvis stigende energipriser.

TV 2 ville gerne have forholdt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen problemstillingen. Han ønsker dog ikke at stille op til interview, men sender i stedet en skriftlig udtalelse.

- Jeg er opmærksom på, at prisstigningerne rammer mange lejere hårdt. Derfor har jeg stort fokus på problemstillingen, og jeg vil i den kommende tid følge udviklingen tæt.

Om det betyder, at ministeren også vil undersøge mulige løsninger på problemet, vil ministeren dog ikke uddybe.

Stiger din husleje også? Her kan du se, hvordan du selv tjekker.

Nu bliver danske mænd, der har sex med mænd, tilbudt vaccination mod abekopper.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- I det aktuelle udbrud er mænd, som har sex med mænd, og som har flere og skiftende partnere, i en særlig risiko for at blive smittet. Derfor bliver de tilbudt vaccination, lyder det fra styrelsen.

Vaccinationer mod abekopper er indtil nu blevet tilbudt til danskere, som er nær kontakt til en smittet. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det stadig være muligt at blive vaccineret, hvis man er nær kontakt til en person, som er smittet med abekopper, selvom den nye vaccinestrategi er blevet bredt ud.

To vaccinedoser for fuld effekt

Vaccinen, Imvanex, skal gives i to doser med mindst 28 dages mellemrum. Og uanset om man er vaccineret nul, en eller to gange, bør man stadig være opmærksom på symptomerne for abekopper, lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsen.

- Vaccination mod abekopper giver den enkelte en individuel beskyttelse. Der er først fuld effekt af vaccinen efter andet stik, men vi forventer, at der allerede en uge efter første stik vil være effekt af vaccinen, og man derfor får et mildere sygdomsforløb, hvis man bliver smittet, siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

De første symptomer på abekopper er typisk en sygdomsfølelse med kulderystninger, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Derefter kommer små blærer, som kan minde om skoldkopper. Sygdommen vil i langt de fleste tilfælde være mild og går over af sig selv inden for to-fire uger.

Men sygdommen kan dog godt gøre ondt og give smerter – især ved udslæt i og omkring endetarmen, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside. Man kan også få ar, når blærerne heler.

Sundhedspersonale også omfattet

Ifølge Sundhedsstyrelsen er risikoen for smitte med abekopper ikke knyttet til køn eller seksualitet, men til et kontaktmønster med hyppig, tæt kontakt. Abekopperne smitter oftest gennem direkte kontakt med de små blærer på huden. Men aktuelt ses udbruddet primært hos mænd, der har sex med mænd.

Styrelsen skriver, at en stor del af dem, der både i Danmark og Europa er blevet smittet med abekopper, er i forebyggende PrEP-behandling mod hiv. Derfor bliver mænd, der er i PrEP-behandling, også tilbudt vaccinen.

Hvis man ikke er i PrEP-behandling, kan man ifølge Sundhedsstyrelsen blive tilbudt vaccination, hvis man opfylder et af følgende kriterier:

Er en mand, som har sex med mænd og har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere inde for de sidste 12 uger. Fast kendt hiv-negativ partner tælles ikke med. Er en mand, som har sex med mænd og har haft syfilis inden for de sidste 24 uger. Er en mand, som har sex med mænd og har haft klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.

Derudover kan personer, der er i "jævnlig tæt fysisk kontakt med en smittet", få vaccinen – for eksempel hvis man bor sammen. Også sundhedspersonale, som har haft tæt fysisk kontakt til en smittet med symptomer og blandt andet udført procedurer med risiko for smitte uden brug af relevante værnemidler, kan få vaccinen.

Sundhedsstyrelsen skriver, at "såfremt der skulle være kvinder eller transpersoner, der indgår i de samme netværk som MSM (mænd, der har sex med mænd, red.) i høj risiko med et tilsvarende kontaktmønster, vil disse kunne have tilsvarende gavn af forebyggende vaccination".

Den vurdering er individuel og bliver foretaget af læger.

21 dages selvisolation

Hvis man er smittet med abekopper, anbefaler de danske myndigheder, at man går i selvisolation i 21 dage. Det gælder også personer, der er vaccineret mod kopper og abekopper; hvis de bliver bekræftet smittet med abekopper eller som mistænkt smittet med abekopper, bør de også gå i isolation.

Sundhedsstyrelsen er nu ved at lægge sidste hånd på udformningen af vaccinationsudrulningen.

- Vi regner med, at vi kan begynde vaccinationen i slutningen af ugen, og der kommer mere information fra os om, hvordan det bliver organiseret, siger Helene Probst.

8. august er der rapporteret om to dødsfald blandt mere end 10.000 abekoppesmittede i det aktuelle udbrud i Europa.

I USA har myndighederne registreret 8934 tilfælde af sygdommen.

Landet over er mejetærskerne så småt begyndt at rulle ud på de danske marker.

Mens landmænd i nogle dele af landet stadig skæver utålmodigt til vejrudsigten, er blandt andre Torben Hansen allerede godt i gang med at hive høsten i hus.

Udover at være formand for planteavlssektionen i Landbrug og Fødevarer driver han også et landbrug på 250 hektar ved Køge. Og her forventer han i år en ganske pæn fortjeneste.

Vi høster nok to tons mere per hektar end sidste år

Torben Hansen, landmand og formand for planteavlssektionen i Landbrug og Fødevarer

Blandt andet krigen i Ukraine har nemlig fået priserne på en lang række fødevarer til at skyde i vejret – ikke mindst hveden på Torben Hansens marker.

- Vi er godt i gang med hveden, og jeg kigger personligt ind i en god høst. Hvis vejret arter sig de næste ti dage, så får vi faktisk en god gennemsnitlig høst på hele planteavlsområdet, fortæller han til TV 2.

Men landmændene har måske god grund til at holde på pengene.

Putin smed benzin på bålet

Rusland og Ukraine er begge blandt verdens største kornproducerende lande, men allerede inden krigen brød ud, var priserne trykket i vejret efter flere år med lav produktion.

Det fortæller Palle Jakobsen, som er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

- Oveni det kom Putin så og smed en dunk benzin på et bål, der allerede brændte rigtig godt, og så eksploderede det hele, fortæller han.

I løbet af krigens første måneder skød hvedepriserne i vejret med omkring 50 procent til knap 300 kroner for 100 kilo.

Og selvom blandt andet de første forsigtige udskibninger hvede fra Ukraine har fået priserne til at falde igen, ligger de stadig over 200 kroner. Til sammenligning var prisen for et år siden kun cirka 150 kroner.

- Så lige nu er markedet ekstremt nervøst, for man er jo i tvivl, om vi skal tilbage mod de 300 kroner eller ned mod de 150, vi havde for nogle år tilbage, siger Palle Jakobsen.

- Det skal jo give et godt resultat

På trods af nervøsiteten står de danske landmænd stadig til at tjene godt, når de formentlig om ganske kort tid har fået høsten i hus.

Udover de høje hvedepriser har afgrøder verden over nemlig også været ramt af varmt og tørt vejr hen over sommeren.

Men de danske landmænd er i store træk gået fri, og derfor forventer Palle Jakobsen også en ”rigtig god høst” i Danmark i år.

- Vi mangler bare noget godt vejr, som holder, for mange bønder står stadig og kigger ud ad porten på maskinhuset hver anden time og håber på, at de snart kan komme i gang, fortæller han.

Hos Torben Hansen er begejstringen for årets høst da heller ikke svær at spore – særligt efter en noget skuffende høst i 2021.

- Vi høster nok to tons mere per hektar end sidste år. Og når vi samtidig har en pris, der ligger 50 procent højere end dengang, skal det jo give et godt resultat, siger Torben Hansen.

2023 kan blive ”et rigtig møgår”

Spørger man Palle Jakobsen, kommer de danske landmænd dog ikke til at gå grinende i banken med årets fortjeneste.

Godt nok blev størstedelen af årets høst sået sidste efterår, da landmændenes udgifter til både brændstof og gødning stadig var relativt lave.

Men siden da har Ruslands invasion af Ukraine fået priserne på begge dele til at skyde i vejret ligesom fødevarepriserne.

Dermed bliver det formentlig en usædvanligt dyr fornøjelse, når landmændene om ganske få måneder skal så næste års høst.

Og samtidig forventer markedsanalytikeren, at hvedepriserne om et år til halvandet vil være tilbage på niveauet fra før krigen.

- De skal saftsusemen sørge for at gemme pengene. For jeg kunne godt se, at kornproducenterne havner i en situation, hvor 2023 bliver et rigtigt møgår, hvor især omkostningerne smadrer deres økonomi, siger Palle Jakobsen.

Efter en top kommer ofte en bund

På sin gård udenfor Køge lader Torben Hansen sig dog ikke ryste.

Med sine 61 år har han nemlig drevet landbrug længe nok til at have ro i maven, selvom markedet går op og ned, fortæller landmanden.

Men alligevel er han enig med Palle Jakobsen i, at tiden ikke er til ”ikke-givtige investeringer”.

- Vi skal være lige så benhårde, som vi er i et lavprismarked, på at lave bundlinje og beholde den. For erfaringen er, at når man har en høj top, så får man mange gange en dyb bund bagefter.

De bliver kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde og vil være på jorden i hundrede eller tusindvis af år, når de ledes ud i naturen.

Og nu tyder flere studier på, at de såkaldte PFAS-stoffer kan forringe kroppens evne til at stå imod coronavirussen.

Et af dem er et dansk studie, der er lavet i slutningen af 2020, som fandt en "klar sammenhæng" mellem et fluorstof og patienters mere alvorlige coronaforløb.

- Det her kan ikke rigtig være tilfældigt, og der er en meget plausibel sammenhæng mellem stoffet og sygdomsforløbets alvorlighed, siger Phillipe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og var leder af forskningsprojektet.

Undersøgte 323 smittede danskere

Opdagelsen blev gjort via blod.

Forskerne på Syddansk Universitet fik blodprøver fra blandt andet Statens Serum Institut fra 323 coronasmittede personer mellem 30 og 70 år. Herefter krydstjekkede de, om patienterne var indlagt, i så fald om det var på intensiv eller i respirator, hvor længe, og om patienterne var døde.

108 af dem var ikke indlagt, 162 var indlagt i enten kortere eller længere tid og 53 - hvoraf 17 af dem døde - var indlagt på intensiv afdeling.

Forskerne sammenlignede dataen med fem forskellige PFAS-fluorstoffer. Fire af dem kunne forskerne ikke se en sikker sammenhæng med.

- Men der var én, hvor vi kunne se en virkelig stærk sammenhæng med en øget risiko for værre symptomer og dødsfald, siger Philippe Grandjean.

Blev anset som mindre skadeligt

Stoffet, der skilte sig ud, går under betegnelsen PFBA. Det opstår, når PFAS-stoffer, der bliver brugt til at gøre blandt andet emballage og regntøj vandafvisende, bliver nedbrudt.

Tidligere har man troet, at PFBA kunne erstatte de mest farlige fluorstoffer, fordi det ser ud til at forsvinde relativt hurtigt fra blodet. Men det danske studie kan være med at så tvivl om det, siger Phillipe Grandjean.

For til gengæld sætter PFBA sig i lungerne, og det "kan give et fingerpeg om", hvorfor fluorstoffet ser ud til at have betydning for coronaforløbene, lyder det i studiet.

- Det er jo ekstra interessant, når man taler om coronavirus, for det går netop i lungerne, siger Philippe Grandjean.

En mulig forklaring på, hvorfor PFAS-stofferne forringer immunforsvaret, er, at de påvirker vores kroppe til at danne færre eller mindre effektive celler, der bliver til såkaldte plasmaceller. Det er plasmacellerne, der danner antistoffer, som hjælper til at bekæmpe infektioner, og PFAS-forbindelserne ser ud til at påvirke disse "nøglemolekyler" i den proces, fortæller Phillipe Grandjean.

"Klar evidens" fra svensk by

Ud over det danske studie har tre andre hold forskere fra henholdsvis Sverige, Kina og Italien undersøgt, hvilken betydning PFAS-forurening har for risikoen for at blive smittet og syg med covid-19.

I svenske Ronneby, hvor godt en tredjedel af byens 30.000 indbyggere har drukket PFAS-forurenet vand, og alle indbyggere har forhøjede PFAS-værdier, undersøgte et forskerhold infektionsraten i pandemiens første år. Og sammenlignet med en naboby, hvor vandet ikke var forurenet, lå Ronnebys infektionsrate 19 procent højere.

Ifølge Christel Nielsen, der er lektor i epidemiologi ved Lunds universitet og en af hovedforfatterne på studiet, er der "klar evidens for", at vores immunologiske respons og PFAS-stofferne er forbundet. Derfor har resultatet fra Ronneby også grund til yderligere forskning, siger hun til The Guardian.

I Kina undersøgte et forskerhold sidste år blod- og urinprøver fra 160 indbyggere i to kinesiske provinser, som er hårdt ramt af PFAS-forurening. 80 af personerne havde været smittet med coronavirus, mens 80 ikke havde været det.

Studiets konklusion var, at der var "betydeligt højere risiko" for covid-infektion for personer med højere PFAS-niveau.

Derudover har en italiensk undersøgelse blandt en befolkning på 200.000 mennesker vist, at de, der var udsat for høje niveauer af PFAS - blandt andet PFBA - havde en 27 procent højere covid-dødelighed.

De endnu ubekendte

Selv om studierne peger i samme retning, er det stadig mange ubekendte i spørgsmålet om, hvordan og hvorfor de evige kemikalier påvirker coronaforløbene, ligesom der er visse forbehold i de forskellige studier, påpeger Phillippe Grandjean.

Blandt andet kan det være forskellige immunfunktioner, der afgør, hvor alvorligt et sygdomsforløb bliver, ligesom de regionale smitteforskelle kan bunde i andet end niveauet af de forurenende stoffer.

- Det kan jo være, at der faktisk forekommer mere smitte i de områder, hvor der er mere PFAS-forurening, måske fordi folk bor tættere, siger Phillippe Grandjean.

Flere særligt sårbare?

Phillippe Grandjean mener, at hypoteserne kan få betydning for fremtidens coronastrategi og måske medvirke til, at risikogrupperne - de ældste og særligt sårbare - måske bør udvides.

- Man vil gerne beskytte særlige grupper bedst muligt mod covid-19. Og hvis der videnskabeligt belæg for det, så kunne der også være folk med eksponering for PFAS, der skulle beskyttes særligt, siger han.

Fluorstoffernes effekt på vores immunforsvar kan også forandre noget udenfor Danmarks grænser, mener han. For når man i EU godkender nye kemiske stoffer, tester man ikke, om de skader vores immunsystem.

- Det indgår ikke i pakken af dyreforsøg, men fremover kunne det nok betale sig at teste bredere og gå mere i detaljen, siger Phillippe Grandjean.

Ukraines atomagentur, Energoatom, beskylder nu russerne for åbenlyst at "afpresse hele verdenssamfundet" ved at true med at sprænge Europas største atomkraftværk ved byen Zaporizjzja i luften.

Det skriver Sky News.

Ukrainerne hævder, at russerne har anbragt sprængstoffer i atomkraftværket, der ligger i en del af det sydlige Ukraine, der er under russisk kontrol.

Ifølge atomagenturet har chefen for de russiske forsvarsstyrker med speciale i radioaktivitet og biologiske og kemiske våben, generalmajor Valerij Vasilijev, truet med, at området omkring atomkraftværket enten "vil blive russisk land eller et øde ørkenområde".

- Som I ved, har vi mineret alle vigtige faciliteter på atomkraftværket ved Zaporizjzja. Vi skjuler det ikke for fjenden, og vi har advaret dem. Fjenden ved, at kraftværket enten bliver vores eller ingens, har den russiske generalmajor sagt ifølge Energoatom.

Opfordrer til militærfri zone

Petro Kotin, som står i spidsen for Energoatom, har mandag opfordret til at oprette en militærfri zone ved atomkraftværket ved Zaporizjzja.

Den ukrainske atomchef vil desuden have et hold af fredsbevarende styrker indsat ved anlægget for at undgå potentielt alvorlige ulykker.

Petro Kotin frygter blandt andet, at beholdere med atomaffald bliver ramt.

- Hvis én beholder med atomaffald ødelægges, så vil der opstå en lokal ulykke ved anlægget og det nærmeste område, siger han og fortsætter:

- Hvis der er tale om to eller tre beholdere, så vil det være meget mere omfattende. Det er umuligt at opgøre sådan en katastrofes skala.

Frygter omfattende katastrofe

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der er FN's atomvagthund, slog lørdag alarm om en mulig katastrofe ved anlægget.

Det skete efter bombardementer, som Ukraine og Rusland beskylder hinanden for at stå bag.

- Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk, sagde FN-agenturets chef, Rafael Grossi, lørdag.

- Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds, fortsatte han.

Ukraine kritiserer FN's atomvagthund

Den ukrainske atomchef kritiserer mandag IAEA for at have handlet for langsomt i forhold til at sikre kraftværket ved Zaporizjzja.

Han ser dog også fremskridt fra FN-agenturets side.

- Nu er der bevægelse i forhold til dets holdning, og vi håber, at situationen bliver overtaget af internationale organisationer, siger Petro Kotin.

Ifølge Kotin befinder der sig 500 russiske soldater og 50 forskellige slags tungt bevæbnet maskineri – herunder kampvogne – ved atomkraftværket ved Zaporizjzja.

Anklager Ukraine for planer om atomart angreb

Mandag siger den russiske repræsentant i IAEA, at Rusland er klar til at facilitere et besøg fra agenturet til Zaporizjzja.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Det russiskvenlige civile styre, der er sat ind i regionen, beskylder Ukraines regering og præsident Volodymyr Zelenskyj for at blokere for IAEA's adgang.

- Et hold fra IAEA burde foretage en inspektion, men af en eller anden grund er Zelenskyj-regimet tøvende med at lade IAEA komme ind, siger Vladimir Rogov fra det regionale styre ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han tilføjer, at Ukraine vil forsøge "at foretage et atomart terrorangreb og give Rusland skylden".

Den danske filminstruktør Lars von Trier har fået konstateret Parkinsons syge.

Det skriver Zentropa efter aftale med von Trier i en pressemeddelelse.

Filmselskabet skriver, at nyheden kommer ud for at imødegå eventuelle spekulationer om den 66-årige Lars von Triers helbred frem mod premieren på 'Riget exodus'.

- Lars er ved godt mod og er i behandling for sine symptomer, og arbejdet med at færdiggøre 'Riget exodus' forsætter som planlagt, lyder det.

Ramt af kronisk lidelse

Parkinsons syge er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager.

Det er muligt at leve med sygdommen i mange år, men der findes endnu ingen helbredende behandling.

Sygdommen betyder dog, at den verdensberømte danske filminstruktør kun i begrænset omfang kan deltage i interviews op til premieren senere på året.

Verdenspremieren på 'Riget exodus' er planlagt til at finde sted på filmfestivalen i Venedig 31. august.

Venter på efterfølger til 'Riget'

Den længe ventede tv-serie 'Riget exodus', som er tredje sæson af 'Riget', er på i alt fem afsnit. Tv-serien skal efter planen få dansk premiere i 2022, men tidspunktet er endnu ikke offentliggjort.

Det er en selvstændig efterfølger til de populære sæsoner af 'Riget', der blev produceret i henholdsvis 1994 og 1997.

Lars von Triers film er berømte verden over, og den danske filminstruktør har vundet talrige priser.

I 2000 vandt han Den Gyldne Palme for filmen 'Dancer in the dark' med islandske Björk i hovedrollen. Filmen blev både nomineret til en Oscar og en Golden Globe, dog uden at vinde nogen af de to eftertragtede filmpriser.

Lars von Trier har desuden vundet flere Bodil- og Robertpriser for sine film.

Sammen med filminstruktørerne Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jacobsen skabte han manifestet Dogme95, der førte til de danske dogmefilm, heriblandt 'Festen'.

Mandag er første skoledag efter sommerferien på landets folkeskoler.

Eleverne vender tilbage, efter at SF i sidste uge besluttede sig for at opsige det forlig, der ligger bag skolereformen fra 2014. Dermed kan den blive skrottet, hvis der er flertal for det efter det kommende valg.

Ifølge SF sker det for at give skolerne mere frihed og færre undervisningstimer, men over for TV 2 udviser eksperter i stedet bekymring over for udsigten til en politisk ændring af skolereformen.

Ændringen frygtes at skabe konsekvenser for både folkeskoleelevernes indlæring og daglige fysiske aktivitet.

Det er altid et problem, når skolepolitik bliver en kampplads

Hans Christian Quvang Jørgensen, ekspert i socialpædagogik, folkeskole og inklusion ved UC Syd Færre timer, flere tabte børn

Med skolereformen indførte man tiltag som lektiehjælp, længere skoledage og mere motion i dagligdagen i håbet om at skabe et fagligt løft.

Hans Christian Quvang Jørgensen, ekspert i socialpædagogik, folkeskole og inklusion ved UC Syd, mener, at der er en risiko for, at folkeskolerne taber de børn, der hidtil har fået mest ud af de ekstra timer i klasseværelset.

Det er blandt andet børn med faglige, kognitive eller sociale vanskeligheder.

- Vi ved, at udsatte børn har behov for ekstra tid til at lære det, de skal i skolen. Så er det jo en stor udfordring, at man vil forkorte skoledagen, siger han til TV 2.

Reformen blev i sin tid lavet ud fra ønsket om netop at løfte alle typer af elever gennem varieret undervisning. Ifølge Hans Christian Quvang Jørgensen mangler der i dag den korrekte basis og viden til at foretage ændringer.

- Det er altid et problem, når skolepolitik bliver en kampplads for de politiske partier. Som forsker synes jeg, at vi bør basere ændringer i folkeskolen med viden. Den mangler jeg her.

Fastholde folkets folkeskole

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, mener, at frihed til folkeskolerne kan være en god idé. På den måde bliver beslutningerne truffet tættest muligt på de elever, som det rent faktisk drejer sig om.

Dog er det ifølge ham også vigtigt at holde fast i, at vi i dag har en folkeskole, som kan udbyde et ensartet tilbud, uafhængigt af hvor i landet skoleeleverne bor.

Det risikerer man at ændre på ved at give skolerne mere frihed og selvbestemmelse.

- Man kan tænke sig til, at nogle skoler får så stor grad af frihed, at de sløjfer nogle fag. Vi mangler simpelthen at diskutere, hvad skolerne skal have frihed fra og til, siger han til TV 2.

Løser ikke alt

En rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet tilbage i juni viste, at tre ud af fire af folkeskolens mål ikke var blevet indfriet.

Der var blandt andet tale om, at elevernes trivsel skulle øges, og at mindst 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne.

Eksperterne er da også klar over, at folkeskolen, som den ser ud i dag, langtfra lykkes med alle dens opgaver.

- Skolen kan rigtig meget. Den kan løse mange opgaver. Men den kan ikke alt, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

Han understreger dog, at man stadig bør holde fast i folkeskolen, som vi kender den i dag. Den udfører ifølge ham en række vigtige opgaver, herunder netop at løfte de ressourcesvage grupper.

Målet er ikke frihed

I sidste uge var der opbakning til SF fra Danmarks Lærerforening, men der er andre toner fra skolelederne.

Her er man ligesom eksperterne skeptisk.

Den større frihed og selvstyret ude på skolerne er positivt, lyder det fra Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen. Samtidig understreger han dog, at frihed ude på skolerne ikke i sig selv er et mål for folkeskolerne.

- Målet er at gøre folkeskoleeleverne dygtigere, skabe bedre trivsel og bryde den negative sociale arv.

Ifølge Claus Hjortdal er der en masse godt i folkeskolereformen, som kan risikere at blive ødelagt.

- Politikerne kigger måske kun på de lange skoledage og tænker, at det er helt forfærdeligt. Det, synes jeg, er trist.

Der bør oprettes en militærfri zone ved atomkraftværket i Zaporizjzja.

Sådan lyder opfordringen mandag fra Petro Kotin, der står i spidsen Ukraines statslige atomkraftselskab Energoatom.

Den ukrainske atomchef vil desuden have et hold af fredsbevarende styrker indsat ved anlægget for at undgå potentielt alvorlige ulykker.

Petro Kotin frygter blandt andet, at beholdere med atomaffald bliver ramt.

- Hvis én beholder med atomaffald ødelægges, så vil der opstå en lokal ulykke ved anlægget og det nærmeste område, siger han og fortsætter:

- Hvis der er tale om to eller tre beholdere, så vil det være meget mere omfattende. Det er umuligt at opgøre sådan en katastrofes skala.

Atomkraftværket i Zaporizjzja er det største af sin slags i Europa. Det ligger i det sydlige Ukraine, hvor Rusland har kontrollen.

FN-chef ekstremt bekymret

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der er FN's atomvagthund, slog lørdag alarm om en mulig katastrofe ved anlægget. Det skete efter bombardementer, som Ukraine og Rusland beskylder hinanden for at stå bag.

- Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk, sagde FN-agenturets chef, Rafael Grossi, lørdag.

- Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds, lød det.

Mandag siger den russiske repræsentant i IAEA, at Rusland er klar til at facilitere et besøg fra agenturet til Zaporizjzja.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Det russiskvenlige civile styre, der er sat ind i regionen, beskylder Ukraines regering og præsident Volodymyr Zelenskyj for at blokere for IAEA's adgang.

- Et hold fra IAEA burde foretage en inspektion, men af en eller anden grund er Zelenskyj-regimet tøvende med at lade IAEA komme ind, siger Vladimir Rogov fra det regionale styre ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han tilføjer, at Ukraine vil forsøge "at foretage et atomart terrorangreb og give Rusland skylden".

Ser fremskridt

Begge sider beskylder hinanden for at beskyde atomkraftværket.

Ukraines atomchef kritiserer mandag IAEA for at have handlet for langsomt i forhold til at sikre kraftværket ved Zaporizjzja.

Han ser dog også fremskridt fra FN-agenturets side.

- Nu er der bevægelse i forhold til dets holdning, og vi håber, at situationen bliver overtaget af internationale organisationer, siger Petro Kotin.

Ifølge Kotin befinder der sig 500 russiske soldater og 50 forskellige slags tungt bevæbnet maskineri - herunder kampvogne - ved kraftværket.