Valgtrommerne buldrer så småt i det fjerne - men hvad sker der egentlig, hvis statsminister Mette Frederiksen vælger at ignorere truslen fra de Radikale om at vælte hende? Det ser vi nærmere på senere.

Men vi starter dagens overblik med en boligejer, der er meget træt af, at belønningen for at gøre alt for at spare på varmen derhjemme var, at varmechecken udeblev.

Boligejere føler sig straffet og til grin for at have sparet på varmen

Først forstod Steen Korsgaard ikke, hvorfor han ikke havde modtaget en varmecheck. Men efter at have undersøgt sagen nærmere gik det op for ham.

Hans hjem i Ajstrup nær Hadsund er opvarmet med elektricitet, og han havde simpelthen ikke brugt strøm nok.

På grund af en i forvejen presset økonomi og de allerede stigende energipriser havde 69-årige Steen Korsgaard og hans ægtefælle nemlig forsøgt at spare på forbruget. Han er ramt af sklerose og pensionist, mens ægtefællen har gensidig forsørgerpligt, og parret har normalt et rådighedsbeløb på omkring 4000 kroner hver måned.

- Vi skruede ned for varmen, så meget vi kunne, og begrænsede forbruget af elektroniske produkter. Alternativet var, at vi ikke kunne betale vores regninger og blev sat på gaden. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at politikerne ikke støtter dem, der virkelig har behov for hjælp, siger Steen Korsgaard.

Ellemann slår fast: Støjberg kan blive minister

Jakob Ellemann-Jensen slår på et pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde fast, at Inger Støjberg kan blive minister i en Venstre-ledet regering, selvom hun er dømt ved Rigsretten.

- Du spørger, om Støjberg kan blive minister? Ja, det kan hun, siger han.

På sommergruppemødet foreslår Venstre, at personer, der er deltidsansatte på velfærdsområdet i landets kommuner, skal kunne gå op på fuldtid i stedet, hvis de ønsker det.

- Vi har en massiv mangel på medarbejdere i ældreplejen, sundhedsvæsenet og daginstitutioner, så vi præsenterer det her forslag, så vi kan få flere varme hænder og hoveder, så flere deltidsansatte kan gå op på fuldtid, siger Sophie Løhde, politisk ordfører i Venstre.

Hvad sker der, hvis Mette Frederiksen ikke udskriver valg inden 4. oktober?

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) ikke udskriver valg senest ved Folketingets åbning 4. oktober, vil Radikale Venstre gøre det for hende.

Det har hele sommeren været den klare melding fra støttepartiet, der også udgør en del af regeringens parlamentariske grundlag.

Tiden er altså ved at rinde ud for Danmarks regering, hvis Radikale Venstre gør alvor af truslen, som formand Sofie Carsten Nielsen senest i august har understreget, at de vil.

Men hvad sker der egentlig, hvis Mette Frederiksen ikke gør, som de radikale kræver - og hvad sker der, hvis hun gør? Det kan du læse TV 2s politiske analytikers bud på her.

Første kvinde smittet med abekopper i Danmark

Indtil fredag var abekopper i Danmark kun blevet konstateret blandt mænd, der har sex med mænd.

Men nu kan Sundhedsministeriet oplyse, at den første kvinde i landet er blevet smittet med virussen.

Det er Statens Serum Instituts vurdering, at man kan forvente enkelte smittetilfælde uden for risikogruppen, meddeler de.

- Vi ser nu det første tilfælde af abekopper uden for den kendte risikogruppe i Danmark. Der er tale om et isoleret tilfælde af smitte hos en kvinde, som Styrelsen for Patientsikkerhed er ved at smitteopspore, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Festvideo tvinger Finlands statsminister til at tale om privatliv

En lækket video fra en privatfest med den finske statsminister Sanna Marin har vakt politisk opsigt i Finland.

Det skyldes ikke mindst, at der på en af videoerne antageligt bliver sagt ordet ”pulverbande”, hvilket leder tankerne hen på hårde stoffer. Det kan dog også lyde som et andet finsk ord, der minder om det, som snarere henviser til hård spiritus. Det skriver Hufvudstadsbladet.

På trods af tvivlen mener Riikka Purra, der er leder af det nationalkonservative oppositionsparti De Sande Finner, at Sanna Marin bør tage en narkotikatest. Forslaget møder opbakning fra Mikko Kärnä fra Centerpartiet, der sidder i Sanna Marins regering.

På et pressemøde fredag oplyste Sanna Marin, at hun nu har taget en narkotest, og at resultatet vil foreligge om en uges tid. Men Marin er træt af situationen, da den stjæler fokus fra vigtigere problemer, vurderer TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck.

Den første kvinde i Danmark er blevet smittet med abekopper.

Det oplyser Sundhedsministeriet, som skriver, at Styrelsen for Patientsikkerhed laver smitteopsporing og identifikation af de nære kontakter, som rådgives til isolation og får tilbudt vaccination.

Sygdommen har indtil videre kun været fundet hos mænd. Det seneste døgn er der konstateret fem nye smittede.

17. august 2022, blev kvinden testet positiv med abekopper. Kvindens prøve er testet tre gange og er positiv, oplyser Statens Serum Institut.

- Vi ser nu det første tilfælde af abekopper uden for den kendte risikogruppe i Danmark. Der er tale om et isoleret tilfælde af smitte hos en kvinde, som Styrelsen for Patientsikkerhed er ved at smitteopspore, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med abekopper er lav for alle grupper med undtagelse af gravide, børn og immunsupprimerede.

- Med den udvikling, der har været i Danmark og internationalt, er det ikke overraskende, at vi ser det første smittetilfælde hos en kvinde. Det ændrer ikke ved vores vurdering af, at de mest udsatte er mænd, der har sex med mænd. Det er fortsat her, vi skal have fokus på forebyggelse. Men tilfældet viser, at abekopper principielt kan ramme alle grupper i samfundet, siger direktør SSI's direktør Henrik Ullum i en pressemeddelelse.

I andre lande er der også set enkelte tilfælde af abekopper hos kvinder. Onsdag 17. august meddelte WHO, at 176 kvinder i Europa er eller har været smittet med abekopper i 2022 . Det svarer til ca. 1,1 procent.

Egentlig har den finske statsminister nok at tænke på for tiden.

Landet oplever stigende energipriser. Er nabo til Rusland. Og er, om alt går vel, på vej mod et NATO-medlemsskab.

Men torsdag var det nogle helt andre ting, Sanna Marin skulle svare på, da hun mødte den finske presse.

Forinden var lækkede optagelser af en festende statsminister dukket op på internettet.

Det er ikke noget, hun har lyst til at snakke om

Jesper Zølck, nordisk korrespondent, TV 2

Nu ville pressen vide, om der blev anvendt "stimulerende midler" til festen?

Om der blev taget stoffer?

Og om statsministeren ved, hvad en ”pulverbande” er?

En stor historie

Svarene lød for øvrigt: Ja, der blev drukket alkohol. Der blev ikke taget stoffer, så vidt hun ved. Og nej, Sanna Marin kender ikke til nogen ”pulverbande”.

Men den socialdemokratiske statsminister hæftede sig først og fremmest ved, at det er private videoer, optaget på privat område.

- Jeg er vred over, at de er blevet spredt til offentligheden. Jeg tilbragte en aften sammen med venner, hvor vi festede, ret livligt, dansede og sang, sagde hun.

Alligevel er videoerne blevet en stor historie i ikke bare finske, men også store internationale medier.

Det skyldes ikke mindst, at der på en af videoerne antageligt bliver sagt ordet ”pulverbande”, hvilket leder tankerne hen på hårde stoffer. Det kan dog også lyde som et andet finsk ord, der minder om det, som snarere henviser til hård spiritus. Det skriver Hufvudstadsbladet.

På trods af tvivlen mener Riikka Purra, der er leder af det nationalkonservative oppositionsparti De Sande Finner, at Sanna Marin bør tage en narkotikatest. Forslaget møder opbakning fra Mikko Kärnä fra Centerpartiet, der sidder i Sanna Marins regering.

Folk burde danse mere

Hanna Kosonen, parlamentsmedlem, Centerpartiet

Statsministeren afviser ikke, at hun vil følge opfordringen. Alligevel er der nok ingen tvivl om, at hun er træt af situationen, da den stjæler fokus fra vigtigere problemer, vurderer TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck.

- Det er ikke noget, hun har lyst til at snakke om. Hun har ikke nogen interesse i at have private festbilleder florerende, hun vil gerne tale politik, siger han.

Blandt andet har den finske regering netop besluttet at afvise 90 procent af alle visumansøgninger fra russere fra september, og i næste uge venter et vigtigt møde med Sverige og Tyrkiet om optagelsen i NATO.

En cool statsminister

Men det er svært at slippe udenom festvideoerne, når først historien har vokset sig udover Finlands grænser. BBC og CNN er blandt de store internationale medier, der skriver om sagen.

Og det er ikke første gang, at Finlands 36-årige statsminister skaber overskrifter og debat for andet end politisk substans. Det skete for eksempel, da hun poserede på forsiden af et modemagasin i en blazer med synlig kavalergang.

Senest pådrog hun sig mediernes opmærksomhed, da hun blev fotograferet til rockfestivalen Ruisrock på øen Ruissalo, hvor hun var iklædt en læderjakke.

- Det er ikke slips og jakkesæt. Det er en cool, ung statsminister, der er med til en rockfestival. Og det giver en personlighed og en aura omkring statsministeren, som resten af verden er begyndt at opdage, forklarer Jesper Zølck.

Blandt andet har det tyske magasin Bild så sent som søndag udråbt den finske statsminister som "verdens mest cool politiker".

Hjemme i Finland har den festlige side af statsministeren dog også ført til kritik.

I december sidste år festede hun for eksempel på en natklub midt i coronapandemien, selvom hun var nærkontakt til den finske udenrigsminister, som var testet positiv for coronavirus.

Efterfølgende erkendte hun, at hun burde være blevet hjemme, og undskyldte sin opførsel.

- Det er klart, det giver også en åbning for dem, der vil pege på hende og sige, at hun ikke er seriøs. At hun ikke tager problemerne i Finland seriøst, fordi hun er optaget af alt muligt andet. Og det er det skisma, de nu står i igen med de her optagelser, siger Jesper Zølck.

Hockeyspillere fulgte minister hjem

Men også denne gang er der mange, der er støtter Sanna Marin og forsvarer hendes ret til at feste i sit privatliv.

- Folk burde danse mere, skriver for eksempel tidligere minister i Sanna Marins regering Hanna Kosonen fra Centerpartiet slet og ret på Twitter.

Public service-mediet YLE har brugt anledningen til at kigge tilbage på andre politikere, der røg en tur i mediemøllen for at feste – måske lidt for vildt.

Jeg har et familieliv, jeg har et arbejdsliv, og jeg har fritid, som jeg kan bruge med mine venner

Sanna Marin, statsminister, Finland

YLE nævner blandt andre tidligere sportsminister fra Venstreforbundet Paavo Arhinmäki, der efter det finske ishockeylandsholds bronzemedaljer ved vinter-OL i 2014 festede så længe, at nogle af spillerne til sidst måtte hjælpe ham tilbage til hans hotelværelse.

Den daværende formand for De Grønne, Touko Aalto, blev i 2018 fotograferet, mens han festede i bar overkrop og tilsyneladende smækkede en foroverbøjet person bagi. Det førte også til en debat om, hvad der er passende opførsel for politikere.

Nu er det Sanna Marins dømmekraft, der igen er til debat i medierne. Selv ser den 36-årige statsminister imidlertid ikke nogen grund til at ændre sig.

- Jeg har et familieliv, jeg har et arbejdsliv, og jeg har fritid, som jeg kan bruge med mine venner. Ligesom mange andre på min alder, siger hun ifølge BBC.

Forskere har muligvis fundet frem til et gennembrud i kampen mod de giftige PFAS-stoffer.

De svært nedbrydelige kemikalier kan nemlig med en ny teknik opløses langt nemmere og billigere end tidligere.

Det viser et videnskabeligt studie i det anerkendte, amerikanske tidsskrift Science.

PFAS-stoffer går også under navnet "evighedskemikalier" på grund af deres store modstandsdygtighed over for de fleste biologiske og kemiske nedbrydningsprocesser.

Men studiet, ledet af forskeren Brittany Trang, har fundet frem til et svagt punkt i de miljøskadelige stoffer.

Falder fra hinanden

Studiet identificerede en ny mekanisme til at nedbryde PFAS-stofferne ved brug af det kendte kemikalie natriumhydroxid, som er en stærk base, der også bruges i husholdningsprodukter som sæbe.

Processen fik så at sige PFAS-stofferne til at falde fra hinanden og efterlod kun et harmløst produkt.

Resultaterne viste også, at en stor gruppe af PFAS-stoffer kan nedbrydes ved relativt lave temperaturer på 80 til 120 grader celsius.

Tidligere har det krævet langt højere temperaturer på op imod 400 grader for at opløse de giftige stoffer.

Løser ikke alle problemer

Forskerne bag studiet mener, at løsningen kan være et effektivt middel i bestræbelserne på at komme de meget skadelige kemikalier til livs.

Men før jublen bryder løs, er der dog visse forbehold, som man bør tage.

Hvis du vil løse problemet med selve forureningerne, hjælper det ikke rigtigt

Kristoffer Almdal, professor på DTU

Det påpeger to danske eksperter, som begge fastslår, at udfordringerne med PFAS-stofferne ikke er løst med forskernes nye fund.

Kristoffer Almdal er professor i polymerer på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han peger på, at den nye metode til at opløse kemikalierne er nemmere end de tidligere kendte.

- Men hvis du vil løse problemet med selve forureningerne, hjælper det ikke rigtigt, siger han til Videnskab.dk.

Det videnskabelige studie kommer ikke med svar på, hvordan kemikalierne i praksis kan fjernes fra naturen, så deres forurening i fremtiden kan undgås.

En vigtig brik

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknolog mener heller ikke, at studiet uden videre kan løse problemerne med hensyn til PFAS-stoffernes forurening.

Koncentrationen af de sundhedsskadelige kemikalier i det videnskabelige studie er nemlig langt fra de mængder, som vurderes som sundhedsfarlige.

- Derfor hjælper den nye metode ikke meget i forhold til eksempelvis ved strandene eller ved drikkevandet, siger Hans-Jørgen Albrechtsen til Videnskab.dk.

Professoren mener, at det nye fund kan være relevant, når der er tale om PFAS-stoffer i høje koncentrationer – eksempelvis ved kemikaliedepoter.

De to eksperter er dog enige om, at det videnskabelige studie er vigtigt.

Al forskning, som kan være en del af løsningen til at opklare problemerne med de giftige PFAS-stoffer, er relevant, lyder det.

Hormonforstyrrende stoffer

PFAS-stofferne findes en lang række steder i det danske samfund.

De fluorholdige, miljøskadelige kemikalier har været brugt herhjemme siden begyndelsen af 1950'erne i produkter som eksempelvis fødevareemballage, brandslukningsskum, regntøj, maling samt make-up.

PFAS-stoffernes store modstandsdygtighed over for vand og olie gør dem yderst anvendelige – ikke mindst på stegepanders overflader.

Stofferne kan ophobe sig i blodet samt organerne, og de mistænkes for at være hormonforstyrrende og forbundet med alvorlige sygdomme som blandt andet kræft.

I Japan vil myndighederne have unge mennesker til at drikke mere alkohol. Det skriver flere internationale medier, herunder CNN.

Japanere drikker nemlig mindre, end de tidligere har gjort, og det har sat sit præg på de skatteindtægterne i verdens tredje største økonomi.

Der følger nemlig mange penge med alkoholsalget - både når det kommer til barernes omsætning og særskat på alkohol.

Derfor er kampagnen "Sake Viva!" blevet skudt i gang af skattemyndighederne. Den opfordrer borgere mellem 20 og 39 år til at indsende idéer til, hvordan man kan opfordre til mere druk.

Og der er præmier på højkant til den bedste idé. Konkurrencen løber frem til 9. september.

Vækker vrede

Det faldende alkoholforbrug forklares med, at mange har ændret deres livsstil under coronanedlukningen. De unge drikker mindre. En anden årsag er demografiske ændringer. Der fødes færre børn og folk bliver ældre.

Det årlige alkoholforbrug i Japan er faldet fra 100 liter per person i 1995 til 75 liter per person i 2020, oplyser skattemyndighederne ifølge mediet The Guardian.

Sundhedsmyndighederne siger, at de håber, at folk husker kun at drikke en "passende mængde af alkohol", skriver The Guardian.

Kampagnen har vakt vrede flere steder på internettet.

- Er det her for sjov?, skriver en Twitter-bruger ifølge CNN.

- Det er en god idé at holde sig væk fra alkohol.

Andre påpeger, at det er upassende, at offentlige myndigheder opfordrer druk, ligesom der i kampagnen ikke er taget højde for sundhedsrisici og unges sårbarhed over for alkoholisme.

I Danmark er alkoholforbruget blandt unge steget de seneste fem år, viser en nylig udgivet undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Herhjemme kom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger til danskernes alkohol forbrug i marts. Styrelsen fraråder nu personer under 18 år at drikke alkohol.

Beboerne i den ukrainske by Nikopol oplever daglige raketangreb på deres by.

Bygninger på tværs af byen bliver lagt i ruiner, mens venner og familiemedlemmer bliver dræbt.

- Vi levede et roligt liv og gjorde ikke nogen fortræd. Og så angreb de os. De slår vores børn og bedsteforældre ihjel, siger Pavel Sjisjkina til TV 2.

Hans egen far døde, da en raket midt om natten slog ned i det værelse, hvor faren lå og sov.

I dag er der kun et stort krater og murbrokkerne tilbage, hvor værelset engang lå.

Men selvom de russiske styrker, der står bag raketangrebene, kun befinder sig få kilometer væk, på den anden side af floden Dnepr, er der ikke meget, ukrainerne kan gøre for at stoppe beskydningen.

På den modsatte flodbred ligger nemlig Europas største atomkraftværk, og ifølge ukrainerne er det herfra, at det russiske militær angriber.

- Ukraines væbnede styrker kan ikke besvare angrebene, fordi de befinder sig på et atomanlæg, siger Jevhen Jevtusjenko, chef for den militære efterretningstjeneste i Nikopol, til TV 2.

Frygt for atomkatastrofe

Det store Zaporizjzja-atomkraftværk i byen Energodar i det sydøstlige Ukraine har siden marts været under russisk kontrol.

Ukraine beskylder Rusland for at have gjort værket til base for hundredvis af russiske soldater og for at opbevare våben der.

De to lande har gentagne gange beskyldt hinanden for angreb nær kraftværket og dermed at skabe risiko for en atomkatastrofe. Men begge parter afviser beskyldningerne mod dem selv.

FN's atomenergiagentur (IAEA) ønsker adgang til at inspicere atomkraftværket, hvilket Rusland ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax har lovet vil ske "i nærmeste fremtid":

Fra ukrainsk og Vestens side har det været krav om, at russerne skal forlade atomkraftværket og skabe en demilitariseret zone i området.

- Kun total gennemsigtighed og kontrol med situationen på og omkring anlægget kan sikre gradvis tilbagevenden til normal atomsikkerhed. Den russiske hær skal trække sig væk fra atomkraftværkets område og tage sit militære udstyr med, siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Men det nægter russerne.

- Forslagene om en demilitariseret zone omkring Zaporizjzja-atomkraftværket er uacceptable. Det vil gøre kraftværket endnu mere sårbart, sagde Ivan Netjaev fra Ruslands udenrigsministerium torsdag ifølge Interfax.

Indbyggere håber ikke på modangreb

I Nikopol følger de nervøst udviklingen.

For selvom situationen med daglige raketangreb er slem, er tanken om en atomkatastrofe få kilometer derfra værre.

Ulykken på Tjernobyl-atomkraftværket i 1986 i det nordige Ukraine skræmmer stadig her mange år efter.

- Zaporizjzja-anlægget er meget større end atomkraftværket i Tjernobyl. Hvis en reaktor eksploderer, vil det tilintetgøre Europa, lyder bekymringen fra fader Illarion, der er præst i Nikopol.

- Jeg håber ikke, at det sker. Der er trods alt mennesker derovre, og jeg håber, at vi fra vores side heller ikke vil angribe, siger han til TV 2.

I tilfælde af en ulykke på kraftværket kan radioaktivt materiale ifølge Ruslands forsvarsministerium sprede sig til både Tyskland, Polen og Slovakiet.

Tidligere på måneden advarede generaldirektøren IAEA, Rafael Grossi, ligeledes om, at "der en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds".

Seniorforsker emeritus ved Risø DTU Erik Nonbøl har dog tidligere over for TV 2 vurderet, at situationen ikke er helt så akut.

- Reaktorerne er af rimeligt moderne russisk design, så de burde kunne modstå mange typer uheld. Vi snakker ikke om Tjernobyl-reaktorer. De her er mere moderne og af en helt anden type, forklarede han.

Ingen tilflugtssteder

Men ukrainerne er begyndt at forberede sig på det værste.

I byen Zaporizjzja – omkring 50 kilometer fra atomkraftværket – har man netop gennemført redningsøvelser i tilfælde af en atomkatastrofe.

- I praksis ved vi nu, at alle scenarier omkring kraftværket er mulige. Derfor vil vi sikre, at styrker og midler er klar til at reagere på situationen, siger Ukraines indenrigsminister, Denys Monastyrskyj.

Bekymringen ved at besvare de russiske angreb betyder, at raketangrebene over Nikopol fortsætter. Før krigen i Ukraine havde byen over 100.000 indbyggere.

De, der stadig er her, ved, at de risikerer at dø.

Heriblandt Ljudmila Sjisjkina, som overlevede det angreb, der kostede hendes mand livet. Men det er ikke sikkert, at det går sådan næste gang, siger hun til TV 2.

- Vi dør nok også. Vi har ingen tilflugtssteder fra de mange angreb.

Da ni ungdomspolitikere i juni lagde navn til et debatindlæg i Berlingske, hvor de sammen gik imod et forslag om forhøjet aldersgrænse på cigaretter, var den oprindelige forfatter ikke at finde i indlægget.

Uagtet politikernes underskrifter var det nemlig lobbyister fra danske Grace, der var blevet hyret af tobaks-konglomeratet British American Tobacco, som havde forfattet hele indlægget.

Alligevel har daværende formand for Radikal Ungdom Jacob Robsøe ingen fortrydelse i forhold til at have sat navn bag brevet, han ikke selv havde skrevet.

- Vi kunne sagtens have skrevet det selv, men nu var det allerede forfattet, og vi kunne godt se en enighed i det og synes faktisk, der var nogle fine vinkler, siger han i Go’ aften Live.

Efter regeringen kom med forslaget om, at aldersgrænsen for køb af tobaks- og nikotinprodukter over sigt skulle ændres fra 18 til 25 år, tog British American Tobacco gennem lobbyistbureauet Grace kontakt til politikerne.

- Hey Guys! I forlængelse af den fælles kampagne har vi skrevet et udkast til et fælles indlæg om forslaget om en aldersgrænse på 25 år, som vi håber, at I vil være afsendere på, står der i udkastet ifølge Jyllands-Posten.

Benægter at kende til lobbyistforbindelse

Men det er ikke alle underskriverne, der vil stå ved deres støtte til debatindlægget.

For SF Ungdoms landsformand, Alexander Blavnsfeldt, siger, at han slet ikke kendte til, at British American Tobacco skulle have været inde over skriveriet.

- Jeg fik det egentlig bare og blev spurgt, om jeg kunne skrive under. Fordi SFU er enige, skrev vi under. Jeg vidste ikke, at det var forfattet af tobaksindustrien, siger han til Jyllands-Posten.

Radikale Jacob Robsøe mener dog, at alle underskriverne fik udleveret det samme materiale, og derfor burde alle have kendskab til, hvem der havde skrevet indlægget.

- Alle, der har været med i den her del, har fået at vide, at det er British American Tobacco, som lobbyistfirmaet arbejdede for. Det er viden, der har været tilgængelig, og det var tydeligt for mig og alle de andre implicerede, der har fået samme beskeder.

Heller ikke stifteren af lobbyistbureauet Grace kan genkende Blavnsfeldts udgave af hændelsesforløbet. Han siger, at der har været fuld gennemsigtighed omkring forbindelsen til tobaksindustrien.

- Det er vi meget overraskede over. Vi har kommunikeret både åbent og aktivt om dette forhold i vores dialog med de unge politikere, siger han til Jyllands-Posten.

Havde redigeringsret, men slettede kun en linje

Selvom det først og fremmest er vigtigt for Robsøe at fremhæve, at han står inde for at skrive under på et indlæg, som han er enig i, hæfter han sig også ved, at ungdomspolitikerne havde redigeringsret.

- Vi havde fuld redigeringsret til indlægget, og jeg var inde og slette og redigere noget, siger han.

Det var dog kun en enkelt linje, der blev slettet, vedkender han.

Han har dog noget betænkelighed i forhold til den mistro, det kan have skabt, at et lobbyistfirma og British American Tobacco ikke blev varedeklareret.

- Jeg fortryder, at jeg ikke var mere opmærksom på at få sat foden ned og sagt, at de skulle være medunderskrivere.

Af den årsag har Radikal Ungdom startet en proces om at skabe endnu mere tydelighed i samarbejde med firmaer og organisationer, når de skriver under på politiske budskaber, fortæller han.

- Det har vi gjort i Radikal Ungdom i weekenden, så vi kan sikre, at det her ikke er et issue, der bliver ved med at ske, lyder det.

Sagen om tobakslobbyisme ligner i høj grad en tidligere sag, hvor ungdomspolitikere kæmpede imod en hævet aldersgrænse for køb af alkohol.

Her kom det i juli frem, at Bryggeriforeningen havde betalt for ungdomspolitikernes kamp imod aldersgrænsen.

Varmen fortsætter herhjemme - og det samme gør den i Kina.

Derfor skal vi rundt om deres spektakulære forsøg på at vinde over naturens kræfter.

Velkommen til dagens overblik.

Kina sigter efter skyerne for at få regn

Den længste hedebølge i 61 år har lagt sig over Kina og skabt enorm tørke i sådan en grad, at floder udtømmes, millioner er uden strøm, og flere af landets vandreservoirer er på kritisk lave niveauer.

Nu tager kineserne drastiske metoder i brug og angriber selveste skyerne med kemikaliefyldte raketter, der måske/måske ikke kan skabe regn.

Med andre ord forsøger Kina at vinde over naturens kræfter, selvom det ifølge forskere verden over er tvivlsomt, om det, at skyde raketter efter skyerne, overhovedet virker.

Det fortæller TV 2s Kina-korrespondent Christina Boutrup.

80-årig sigtet for drabsforsøg

Torsdag morgen udspillede en ”alvorlig hændelse” sig i Odense, da en 80-årig mand blev anholdt og en 75-årig kvinde hastet på Odense Universitetshospital.

Den ældre herre er blevet sigtet for forsøg på manddrab ved at stikke kvinden med en kniv.

Hun er alvorligt såret, men hendes tilstand betegnes som stabil, oplyser politiet.

Politiet arbejder på gerningsstedet, hvor de forsøger at kortlægge, hvad der er sket.

S-forslag får verbale tæsk af radikale

Socialdemokratiet vil meget gerne have et loft over, hvor meget private udlejere må lade huslejerne stige, men det er ikke alle, der er lige begejstret for deres forslag.

Loftet får således verbale tæsk fra de radikale, der kalder det valgflæsk.

De mener ikke, at det giver mening at lade udlejerne betale for Socialdemokratiets ”valgløfter”, lyder det fra partiets boligordfører Susan Kronborg.

De øvrige støttepartier er dog mere positivt stemte for forslaget.

Tysk dronepilot skabt flykaos i Karup

I næsten 100 meters højde fløj en drone rundt blot få kilometer fra Flyvestation Karup og skabte regulært kaos i luften.

Flere fly fik besked om at holde sig i luften, fordi en farlig situation kunne opstå med dronen så tæt på.

Det fik politiet til at sætte ind og anholde en 55-årig tysk mand, der sigtes for at overtræde bekendtgørelsen om droneflyvning og kan forvente et erstatningskrav fra de fly, der måtte blive i luften.

Han fik desuden også en straksbøde af politiet.

Dansk mor skaber international coronadebat

Et opslag på Twitter fra en dansk mor har skabt heftig debat blandt politikere, immunologer og professorer både herhjemme og i udlandet.

Moren kritiserede, at børn ikke længere kunne blive vaccineret mod coronavirus, hvilket hun mener er at ”nægte” børn adgang til vaccinen.

Og så skal vi ellers love for, at snebolden rullede.

Professorer fra danske sygehuse og universiteter, Sundhedsstyrelsen, Oxford-professoren Astrid Iversen og flere til endte med at kommentere i tråden, hvor der opstod stor uenighed.

Lande verden over er ved at rulle vacciner ud til blandt andet børn og unge for at beskytte dem mod coronavirus.

Men det gælder ikke Danmark, der går den direkte modsatte vej.

For midt i en pandemi har de danske sundhedsmyndigheder besluttet, at børn og unge under 18 år ikke længere kan blive vaccineret mod coronavirus. Indtil videre indgår denne gruppe heller ikke i vaccineplanen for efteråret, som Sundhedsstyrelsens fremlagde i juni.

Det sker på trods af, at smitten nu ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er stigende blandt børn.

Og det sker ifølge flere eksperter også i modstrid med de internationale anbefalinger, sådan som de danske sundhedsmyndigheder bliver kritiseret for i en heftig debat på Twitter.

Så hvorfor går Danmark den modsatte vej?

Danmark har en anden historie end andre lande

Ifølge Anton Pottegård, der er professor og farmaceut på Syddansk Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsråd, spiller videnskabelige data ”selvfølgelig” en stor rolle.

Men han påpeger videre, at de enkelte landes coronahistorie også spiller ind, når det gælder strategier for blandt andet vaccination. Også selv om landene kigger på de samme data.

Eksempelvis har de danske børn – i modsætning til situationen i USA – klaret sig rigtig godt gennem pandemien, uden at størstedelen blev alvorligt syge, fremhæver Anton Pottegård.

Der er ikke noget specielt ved danskere eller Danmark

Astrid Iversen, professor

Samtidig er tilslutningen til vaccination i Danmark høj, og mange børn blev smittet med Omikron under den store bølge i vinter.

Det betyder ifølge professoren, at mange i den danske befolkning har en god immunitet, herunder også krydsimmunitet fra både vaccination og smitte.

- Den grundlæggende forståelse af, at vi er i samme situation som andre lande, men gør noget helt andet, holder altså ikke. Vi har en anden situation, et andet udgangspunkt og en anden historik – udover at vi selvfølgelig kigger på de danske tal, siger han til TV 2.

Det lyder på dig som om Danmarks situation er helt unik i forhold til andre lande?

- Det er måske at stramme den, men det er da ikke langt fra, siger Anton Pottegård.

Du fremhæver, at en af grundene til, at vi i Danmark står et godt sted, er krydsimmunitet gennem vaccination og smitte. Men mange børn er ikke blevet vaccineret – der er for eksempel nu en hel årgang, som ikke kan få vaccinen. De har ikke krydsimmunitet og er derfor ikke lige så godt beskyttet som de voksne.

- Men de bliver jo ikke syge. Selv om der er et teoretisk argument for at krydsimmunitet er bedre, så ændrer det ikke på det faktum, at vi ikke har mange alvorligt syge børn.

Professorens argumenter er andre eksperter dog ikke enige i – som den heftige diskussion på Twitter er et eksempel på.

Det gælder blandt andet Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England, og Mike Bogetofte Barnkob, der er læge på klinisk immunologisk afdeling på Odense Universitetshospital og post.doc. på Syddansk Universitet/University of Oxford med fokus i immunologi.

Det er biologi - data gælder også Danmark og danskere

Ifølge Astrid Iversen styres coronavirussen og -pandemien af biologiske principper.

- Der er ikke noget specielt ved danskere eller Danmark, som gør, at coronainfektionen skulle være så anderledes hos danskere. Det er biologi. Derfor gælder de internationale data, vi har, også Danmark og danskerne, siger hun til TV 2.

Der er derimod ifølge professoren gode og solide data på, hvordan smitten bliver spredt, hvad risikoen ved infektion er, vaccinernes effektivitet og deres bivirkninger.

- Hvis man kan sikre, at børnene får et mildere sygdomsforløb og lavere risiko for at få senfølger ved at vaccinere dem med en sikker vaccine. Hvorfor så ikke gøre det, spørger hun.

Ingen kan forudsige, hvilke varianter der er på vej

Også Mike Bogetofte Barnkob kalder det en fejl, at børn og unge under 18 år ikke længere kan blive vaccineret.

- Med de varianter, der kommer nu, kan vi se, at hvis en person er vaccineret og Omikron-smittet, så har man flere antistoffer, der kan angribe virus, end hvis man kun har været smittet, siger han.

Det skyldes, at immunsystemet bliver bedre uddannet og i stand til at genkende nye varianter. Og det betyder ifølge Mike Bogetofte Barnkob også, at smittespredningen bliver mindsket – hvilket store studier i anerkendte tidsskrifter ifølge ham løbende har vist.

Og netop også af disse grunde er det ifølge Astrid Iversen godt at have den basisbeskyttelse, som vaccinerne giver. Al data tyder ifølge professoren også på, at det ikke er en god ide at blive smittet igen og igen. Især fordi ingen endnu ved eller kan forudsige, hvilke coronavarianter der er på vej.

- Når man fratager dem muligheden for at blive vaccineret, så siger man også, at så må de blive smittet igen og igen. Er det sundt for børnene? Vi kan lige nu ikke forhindre, at de bliver smittet, men det mindste vi kan gøre for børnene er, at forsøge at give dem en basisbeskyttelse, før de møder de her varianter, siger Astrid Iversen.

Reaktionen fra Anton Pottegård giver et fingerpeg om, hvorfor eksperterne er så uenige.

- At der ikke er et argument for at lade være er ikke et argument

Han fremhæver, at der er tale om et puslespil bestående af mange forskellige studier, fordi der ikke er ét studie, der indeholder svaret, når det blandt andet gælder vaccination af børn, immunitet og fremtidige varianter.

Det giver ifølge ham plads til fortolkning, hvilket også er en af årsagerne til diskussionen mellem eksperterne.

- Men vi kan jo for søren ikke give anbefalinger til store befolkningsgrupper på basis af, hvad vi potentielt tror, at der en dag måske kan ske. Sådan fungerer sundhedsvæsenet ikke, og sådan behandler vi ikke mennesker.

Flere eksperter fremhæver, at der ikke er data, der viser, at det ikke er en god ide at vaccinere børnene. Tværtimod er der data for det modsatte?

- Vi kan jo ikke hænge en anbefaling for vaccination af børn og unge op på, at der ikke er noget argument for at lade være. Der skal være et argument for at gøre det. Det er rigtigt, at der kan komme nye varianter, men så må man forholde sig til det på dét tidspunkt.

Men det er for sent at handle, når en ny variant først er her, siger Astrid Iversen:

- Vi har set, hvor hurtigt indlæggelsestallene kan stige. Hvis vi har lært noget af de sidste halvandet år med vacciner, så er det netop at forebyggelse er vigtig, uanset hvilken alder man har.

Kritikere efterspørger data

Selv om eksperterne er dybt uenige, så er det ifølge alle de eksperter, som TV 2 har talt med til denne artikel, overordnet positivt med en god diskussion.

Problemet er – fremhæver flere, herunder Astrid Iversen og Mike Bogetofte Barnkob – at datagrundlaget ser ud til at mangle. De efterlyser derfor indsigt i de data, som beslutningen er truffet på baggrund af.

- Man kan være enig eller uenig i den beslutning, der er taget, men for at have en god diskussion skal det ske på baggrund af data eller ideer om, hvordan det her udvikler sig. Og det kan jeg ikke se har været tilfældet, siger Mike Bogetofte Barnkob.

Eller som Astrid Iversen fremhæver: Sundhedsstyrelsen har valgt anbefalinger, der strider med, hvordan sundhedsfaglige eksperter og -myndigheder i andre lande har rådgivet deres regeringer. Og det strider mod de internationale anbefalinger.

- De har valgt en meget anderledes tilgang og uden at begrunde den fagligt.

Men heller ikke her er eksperterne enige - og både Anton Pottegård og Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin og også medlem af vaccinationsrådet, afviser, at Danmark går mod internationale anbefalinger.

Jens Lundgren: Planen er foreløbig

For mens Anton Pottegård medgiver, at anbefalingen også beror på rundbordssnak mellem eksperterne i vaccinationsrådet, så mener han ikke, at der er en grund til at skelne mellem fagpersoners viden på den ene side og data og studier på den anden.

- Fagpersoners viden beror jo netop på data – og informationer fra myndighedsnetværk og kontakter til andre forskere ude i verden.

Han bliver bakket op af Jens Lundgren.

Han kalder det ”notorisk forkert”, at der ikke er fremlagt dokumentation og henviser til et længere videnskabeligt dokument, der blev fremlagt i juni i forbindelse med udmeldingen om vaccineplanen.

Og derfor er debatten, som startede på Twitter, om vaccination til børn ifølge ham afsporet:

- Man kan kritisere dokumentet, men så har vi en debat, som vi kan tage udgangspunkt i, for så taler vi om det samme, siger Jens Lundgren.

Det er derfor, vaccineplanen er foreløbig

Jens Lundgren, professor

Jens Lundgren oplyser desuden, at det både i dokumenterne og på pressemødet, hvor strategien blev fremlagt, flere gange bliver og blev understreget, at der er tale om en foreløbig vurdering. Og at det også fremgår, at der vil blive taget endelig stilling i august på baggrund af en samlet viden og nye studier om vacciner.

- Sundhedsstyrelsen blev nødt til at lægge en plan frem inden sommerferien, så regionerne kunne begynde at gøre klar til efterårets vaccinationer, siger han.

Både Astrid Iversen og Mike Bogetofte Barnkob fremhæver, at børn kun er nævnt i en sætning i det fremlagte dokument.

TV 2 har forelagt Sundhedsstyrelsen kritikken fra eksperterne. Du kan se styrelsens svar i faktaboksen.

Hvad så nu? Der er en 'dark horse'

Der er dog også en anden grund til, at vaccinationsplanen er foreløbig: De varianttilpassede vacciner også kaldt 2. generationsvaccinerne.

Ifølge Jens Lundgren viser flere studier offentliggjort i løbet af sommeren, at Omikron er en flugtvariant. Det har betydning for den immunitet, som vaccinerede får fra de vacciner, vi har nu: Altså 1. generationsvaccinerne.

Men der er 2. generationsvacciner på vej, og da de er tilpasset Omikron-varianten tyder alt på, at de både vil forhindre alvorlig sygdom, men også smitte.

- Det betyder, at man skal beslutte sig for, hvorfor man vaccinerer. For at beskytte mod smitte og derfor reducere smittetrykket i befolkningen? Eller for at beskytte mod alvorlig sygdom?

Så når det gælder blandt andet børnene, venter I på 2. generationsvaccinerne?

- Ja. Potentiel set. Vacciner, der også har en effekt i forhold til at dæmpe smittespredningen.

Udviklingen i forhold til de varianttilpassede vacciner går lige nu stærkt og er ifølge Jens Lundgren den helt store "dark horse."

Storbritannien har tirsdag godkendt en ny varianttilpasset vaccine mod den første Omikron-variant, og det er forventningen at vaccination vil starte i september. Også Pfizer er på vej med en tilpasset vaccine.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har oplyst, at en varianttilpasset vaccine kan blive godkendt allerede i september, og EMA vil ved et møde 1. september vurdere de nye vacciner.

Hvis der ved dette møde bliver givet en godkendelse, vil det ifølge Jens Lundgren være op til de enkelte lande, hvor hurtigt de vil indføre de nye vacciner. Tempoet afhænger af, om EU eller de enkelte EU-lande allerede har indgået en forkøbsret - og i så fald hvor hurtigt og i hvor store mængder, vaccinerne kan fordeles indenfor EU.

- Det vil potentielt ændre de foreløbige planer for udrulningen af vacciner i medlemslandene, herunder i Danmark, siger han.

Der er desuden i løbet af sommeren kommet data, der tyder på, at varigheden ved et boosterstik er længere, end det var tilfældet efter første og anden vaccination. Det gør sig måske også gældende i forhold til 2. generationsvaccinerne.

- Det er blandt andet af disse grunde, at vaccineplanen er foreløbig, siger Jens Lundgren.