Fødevarer trækker inflationen op – her er dem, der er steget mest i pris

Inflationen banker stadig opad, og det er særligt priserne på mad, der er årsagen.

I juli var priserne på fødevarer nemlig generelt set steget med hele 14,6 procent sammenlignet med året før. Og det er en af de vigtigste årsager til, at inflationen samlet set er så høj.

Faktisk var der i sidste måned kun én type fødevare i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, som generelt faldt i pris – nemlig alkoholiske læskedrikke.

Men der er store forskelle på, hvor meget resten af madvarerne er steget i pris.

Mens smør var hele 51 procent dyrere i juli end på samme tidspunkt sidste år, var prisen på grøntsager kun steget med knap 7 procent.

Mens kød og smør stiger, holder slik og grøntsager prisen

Men hvor meget hver enkelt varetype er steget, kommer ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby an på en lang række faktorer:

Hvor i verden varen er produceret, hvilke råvarer der indgår i produktionen, hvor vigtig varen er for almindelige forbrugere, og hvor hård konkurrencen er mellem forhandlerne, påvirker nemlig alt sammen prisudviklingen.

Blandt de fødevarer, der er steget mest i pris, finder man både oksekød, kaffe og æg. Men særligt mejeriprodukter går igen blandt de største prishop.

For eksempel er mælk og ost blevet cirka en fjerdedel dyrere siden sidste år.

- Noget af det, der har ramt rigtig hårdt, er de høje kornpriser. For korn er også foder til køer og grise. Men energipriserne har også meget at skulle have sagt, for det kræver meget energi at drive et landbrug, siger Ida Marie Moesby.

Samtidig er for eksempel mælk, æg, ost og smør varer, som mange danskere kun meget nødigt vil spare væk. Derfor har detailhandlen også lettere ved at hæve priserne uden at miste for meget omsætning.

I den modsatte ende af listen over prisstigninger finder man blandt andet grøntsager og frugter, men også eksempelvis slik, chokolade og is.

Her er det ifølge Ida Marie Moesby den modsatte mekanisme, der gør sig gældende:

- De har ikke været lige så hårdt ramt af stigende råvarepriser, og så kan det være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Sparer vi for eksempel på slik og grøntsager, kan producenterne ikke få solgt deres varer

Gå udenom kød og hold øje med kiloprisen

Selvom alle typer fødevarer generelt set er steget i pris, er der stadig noget, man kan gøre for at undgå de værste prisstigninger i supermarkedet.

- Hvis man kan gå udenom de animalske varer som æg, mælk og kød og finde alternativer som grøntsager, er der mange penge at spare. Også fordi det er nogle af de varer, der i forvejen var ret dyre, fortæller Ida Marie Moesby.

Samtidig er det ifølge forbrugerøkonomen en god ide at læse det med småt på prisskiltet.

Der kan nemlig være gode penge at spare, hvis man holder øje med kilo- og literprisen. For ofte er det billigere at købe store mængder – især hvis det er en vare som madolie, der kan holde sig i lang tid.

Derudover er det en god ide at undgå ulvetimen, fortæller Ida Marie Moesby:

- Hvis det kan lade sig gøre, er det en god ide at købe ind, når man ikke er sulten, og lave sig en indkøbsliste. Så er det nemlig lettere at styre uden om de dyre fristelser, siger hun.

Sidst, men ikke mindst, er det naturligvis en god ide at holde øje med tilbud på de varer, man køber meget af.

Alarm efter fund af polio-virus i engelsk spildevand

De engelske myndigheder har slået alarm efter fund af mere end 100 tilfælde af polio-virus i Londons spildevand siden februar.

Derfor vil alle børn i alderen et til ni år nu blive tilbudt vaccine for at undgå, at virussen risikere at mutere yderligere, skriver BBC.

Det britiske sundhedsagentur UK Health Security Agency (UKHSA) fortæller, at virusset højst sandsynligt er kommet til Londons kloaker gennem en person, som er blevet vaccineret mod sygdommen i et oversøisk land.

Lav risiko

Selvom risikoen er lav, skal forældre i risikoområdet alligevel sikre sig, at deres børn er fuldstændig immune over for sygdommen.

Vanessa Saliba, der er epidemiolog hos UKHSA, opfordrer alle børn i London og omegn uanset status til at lade sig vaccinere.

- Alle børn i alderen et til ni år i London skal have en dosis poliovaccine nu - uanset om det er en ekstra boosterdosis eller bare for at indhente deres rutinevaccinationer, siger hun ifølge BBC.

Første alarm i juni

Sundhedsagenturet siger, at genetisk analyse af prøverne tyder på, at spredningen af ​​virussen "er nået længere ud end et tæt netværk af få individer".

Derfor iværksætter man nu en større immuniseringskampagne hos op imod en million børn.

Alarmen blev først slået i juni efter en række tests på Beckton Sewage Works, som betjener det nordlige og østlige London.

Polio var normalt i 1950’ernes Storbritannien, men blev færdigbekæmpet i 2003, hvor Europa samlet blev erklæret frit for den frygtede børnesygdom.

Danmark var blandt de første

Danmark var blandt de første lande i verden til at indføre poliovaccine i 1955. Sidste tilfælde herhjemme blev fundet i 1976.

Vaccination er en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har siden 1988 haft som mål at udrydde sygdommen globalt.

Antallet af tilfælde på verdensplan er faldet med mere end 99 procent fra 350.000 tilfælde i 125 lande i 1988 til kun 33 tilfælde forårsaget af vild poliovirus i to lande i 2018.

Rasende minkavlere udvandrer fra møde

Der var mildest talt ingen tilfredshed at spore hos formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, da han onsdag afbrød og udvandrede fra et møde i Fødevareministeriet om minkavlens fremtid i Danmark.

- Det er skudt helt over målet. Det er nogle tiltag, der er helt vanvittige, i forhold til hvordan resten af samfundet fungerer, siger han.

Minkbranchen var ellers inviteret til et møde, hvor en model for eventuel genindførelse af minkavl i 2023 var på dagsordenen. Herunder en række retningslinjer og tiltag.

- Resten af samfundet må færdes frit og tage til store arrangementer, men hvis en håndfuld minkavlere vil i gang igen i 2023, vil man indføre nogle fuldstændig vanvittige testregimer, siger Tage Pedersen.

Vi vil ikke tages som gidsler i det her

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere Maske og daglig tests

Ifølge formanden for Danske Minkavlere består tiltagene blandt andet i, at de personer, der arbejder med mink, både skal testes dagligt, ligesom de skal bære FFP3-maske.

- Vi kan godt gå med almindelige kirurgiske masker, men den slags voldsomme masker, som myndighederne foreslår, kan man ikke arbejde fysisk med.

Derudover vil der ifølge Tage Pedersen også være en række testkrav på både døde og levende mink.

- Det er en umulig opgave og en kæmpe økonomisk opgave for de få, som gerne vil i gang med hvervet igen.

Ordren om at slå alle mink ned kom under coronanedlukningen i slutningen af 2020.

1 procent af minkavlere vil genoptage

15 minkavlere har efterfølgende valgt at søge om dvalekompensation, hvilket vil sige, at de har mulighed for at genstarte minkproduktionen. Det svarer til omkring 1 procent af minkavlerne før november 2020.

Da Tage Pedersen trådte ind i Fødevareministeriet, havde han regnet med, at ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn (S), også ville tage del i mødet. Det var dog ikke tilfældet.

- Det havde ministeren åbenbart hverken lyst eller tid til. Vi troede, at det her var en stor sag, men den er åbenbart lille for regeringen, siger Tage Pedersen.

- Vi vil ikke tages som gidsler i det her, og vi vil gerne forhandle med regeringen om, hvorvidt det kan lade sig gøre at genåbne minkhvervet i praksis i forhold til folkesundheden, slutter formanden for Danske Minkavlere.

Rasmus Prehn varslede i maj, at det var "ambitionen" at give de tilbageværende minkavlere en afklaring "inden sommerferien".

Hvidhval er død efter stor redningsaktion i Seinen

En hvidhval, der onsdag blev reddet op af den franske flod Seinen, er død blot få timer efter den omfattende redningsaktion.

Det oplyser de lokale myndigheder i det franske område Calvados.

Hvalen blev tidligt onsdag morgen løftet op i et net ved hjælp af kran.

Herefter blev den placeret i en nedkølet lastbil, der efter planen skulle køre den til kystbyen Ouistreham. Men den døde altså, inden det nåede så vidt.

80 mennesker indgik i redningsaktion

Hvidhvalen er en fredet dyreart. Den lever normalt i kolde arktiske farvande.

Hvalen blev spottet for en uge siden på vej mod den franske hovedstad, Paris, og befandt sig tirsdag omkring 130 kilometer inde i landet.

Redningsaktionen involverede omkring 80 mennesker. Herunder 40 brandmænd og mange politibetjente, som hjalp med at sikre området.

Hvalens helbred var forringet, og den var også holdt op med at spise.

Derfor var der allerede tidligt tvivl om, hvorvidt hvalen ville overleve, siger Isabelle Dorliat-Pouzet, generalsekretær i Eure-departementet i Normandiet.

- Dyrlægerne er ikke nødvendigvis særlig optimistiske i forhold til hvidhvalens helbred. Den er forfærdeligt tynd, og det lover ikke godt for dens forventede levetid, sagde hun få timer inden hvalens død.

Wammen efter ny inflationsrekord: – Det er desværre ikke muligt at kompensere alle danskerne

De nye inflationstal får ikke finansministeren til at række ud efter statens checkhæfte.

Inflationen gør efterhånden ondt på de fleste, og det kan regeringen "desværre" ikke afbøde, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen (S), efter at inflationen endnu en gang er steget.

- Putins krig har økonomiske konsekvenser for hele verdensøkonomien og for Danmark. Herhjemme udfordres vi af stigende priser i kølvandet på krigen. Det er desværre ikke muligt at kompensere for så store slag, som danskerne oplever, siger finansministeren i en skriftlig kommentar.

Svær situation for mange danskere

Inflationen i Danmark nåede i juli sit højeste niveau siden februar 1983.

Sammenlignet med sidste år var forbrugerpriserne i juli nemlig steget med 8,7 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nicolai Wammen anerkender, at "det er en svær situation for rigtig mange danskere."

- Derfor har vi også givet en håndsrækning til nogle af de danskere, som er hårdt ramt af de stigende priser, siger han og nævner varmechecken, der blev aftalt i marts.

En midlertidig støtte på 6000 kroner til cirka 400.000 husstande, der netop er blevet udbetalt, meddeler Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

Derudover blev et politisk flertal i juni enige om at give en håndsrækning til blandt andet folkepensionister, som modtager ældrecheck, som kan se frem til samlet 5000 kroner skattefrit fordelt på en check i år og en i 2023.

Voldsomme prisstigninger på dagligvarer

Normalt sigter centralbankerne efter en inflation på cirka 2 procent om året. Men lige nu er den ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen "overraskende høj".

Det skyldes særligt prisstigninger på varer som fødevarer, el, brændstof og gas. Men ifølge cheføkonomen er det først og fremmest de høje priser på fødevarer, der trækker inflationen op.

- Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år, skriver Las Olsen i en kommentar.

Ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby betyder prisstigningerne, at en almindelig børnefamilie får ekstraudgifter på omkring 35.000 kroner om året, hvis de fastholder deres hidtidige forbrug.

Professor langer ud efter ny strategi mod abekopper: Det er ikke nok

Tirsdag præsenterede Sundhedsstyrelsen en ny strategi mod abekopper, hvor mænd, der har sex med mænd, fra nu af skal tilbydes en vaccine.

Den såkaldte risikogruppe omfatter omkring 3-5000 mennesker, vurderer sundhedsmyndighederne, men tiltaget er langt fra nok.

Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

- Man burde have lavet ringen større, så man havde inkluderet flere for at komme i mål og være på forkant med epidemien, siger han til TV 2.

Burde inkludere to-tre gange flere

Tidligere blev vaccinationen kun tilbudt danskere, der var nære kontakter til en smittet med abekopper.

Men de aktuelle smitteudbrud har været grundlag for at udvide målgruppen for vacciner, lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen.

Jan Pravsgaard Christensen kvitterer for den nye værktøjskasse.

- Indtil videre har vi været på bagkant, fordi vi har ventet på, at folk blev nære kontakter. Nu prøver man at komme lidt på forkant ved at vaccinere folk tidligere.

Men Sundhedsstyrelsen skulle ifølge professoren have givet endnu flere mulighed for at blive vaccineret.

- Man burde have set ud over den nuværende risikogruppe, så man havde inkluderet to-tre gange flere, siger han til TV 2.

De aktuelle smittetal i Danmark har passeret 120 tilfælde, og de ses altså især hos mænd, der har sex med mænd, og som har flere og skiftende partnere.

Men ifølge Jan Pravsgaard Christensen er det langt fra usandsynligt, at smitten spreder sig til andre grupperinger i samfundet. Eksempelvis yngre årgange.

- Her er man lidt mere promiskuøse, end når man kommer længere hen i livet. Så det skal vi helst undgå, siger han.

Kø hos producenterne

På nuværende tidspunkt har Danmark omkring 2700 vaccinedoser på Statens Serum Instituts (SSI's) lager. Men ifølge instituttet er der 10.000 doser mere på vej i løbet af de næste uger.

Vaccinen mod abekopper skal gives i to doser med mindst 28 dages mellemrum. Dermed vil de nuværende 2700 enkeltdoser kunne færdigvaccinere 1350 personer.

Derfor er vi langt bagud på vaccinefronten, hvis vi – som Jan Pravsgaard Christensen anbefaler – både skal færdigvaccinere risikogruppen og derudover udvide den.

- Det er en udfordring. Vaccineproducenterne laver dem så hurtigt, de kan, men vi er ikke de eneste, der står i kø til de her vacciner, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at smittetallene højst sandsynligt vil blive ved med at stige de næste uger. Selv med den nye strategi.

- Det første stik giver lidt beskyttelse, men ikke den fulde. Så jeg tror, vi skal en måned hen for at se den fulde effekt af det, vi er ved at lave nu. Og hvis man så udvider mere, så koster det jo mere tid, før man får den fulde effekt, siger han.

SSI ser ikke dokumentation på andre grupper

Statens Serum Institut skriver i sin risikovurdering, at sandsynligheden er "høj" for, at abekopper spreder sig til andre med mange seksuelle kontakter end kun mænd, der har sex med mænd.

Derfor forklarede Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, tirsdag, at vaccinationerne skal rulles ud til flere. For mænd, der har sex med mænd, kan også have sex med kvinder. Og derudover peger SSI på prostitutionsmiljøet og i swingerklubber, der er præget af, at "man har mange forskellige sexpartnere".

- Der kan man sagtens forestille sig, at smitten kommer ind, hvis stigningen fortsætter. Og vi er alle sammen i risiko for at blive smittet, hvis vi har direkte hudkontakt med en, der er smittet, sagde hun til TV 2.

Hvorfor tilbyder man så ikke vaccinen til flere?

- Indtil videre har vi ikke dokumentation for, at det rammer andre. Og så længe vi holder fokus på kontaktopsporing og bliver ved med at tilbyde vaccinen til nære kontakter, bør vi kunne forebygge, at smitten spreder sig til at andre grupper, sagde Tyra Grove Krause.

Inflationen stiger til det højeste niveau siden 1983: – Nogle kan simpelthen ikke følge med

Inflationen i Danmark nåede i juli sit højeste niveau siden februar 1983.

Sammenlignet med sidste år var forbrugerpriserne i juli nemlig steget med 8,7 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Med andre ord er danskernes penge – ligesom det også er tilfældet i store dele af resten af verden – blevet endnu mindre værd.

Normalt sigter centralbankerne efter en inflation på cirka 2 procent om året. Men lige nu er den ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen "overraskende høj".

Det skyldes særligt prisstigninger på varer som fødevarer, el, brændstof og gas. Men ifølge cheføkonomen er det først og fremmest de høje priser på fødevarer, der trækker inflationen op.

- Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år, skriver Las Olsen i en kommentar.

- Nogle kan simpelthen ikke følge med

Ifølge Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea, er flere danskere nu begyndt at spare på pengene.

- Det er virkelig noget, der kan mærkes. Og det er klart, at vi ser en tendens til, at vi begynder at skære ned mange steder. For eksempel når vi tanker bilen eller går ned i supermarkedet, siger hun til TV 2.

Ifølge forbrugerøkonomen betyder prisstigningerne nemlig, at en almindelig børnefamilie får ekstraudgifter på omkring 35.000 kroner om året, hvis de ikke skærer ned på deres forbrug.

Men det er bestemt ikke alle, der har den mulighed.

I første halvdel af 2022 steg antallet af danskere i gældsregisteret RKI nemlig for første gang i otte år. Det oplyser Experian, der driver RKI-registeret.

- Det er bare rigtig trist, og det er selvfølgelig også en konsekvens af, at priserne er så høje, at der er nogle, der simpelthen ikke kan følge med, siger Ida Marie Moesby.

Høj inflation har lange udsigter

Ifølge Las Olsen skyldes den høje inflation, at for mange mennesker simpelthen har for mange penge på hænderne, som de forsøger at bruge.

Det hænger ifølge cheføkonomen sammen med coronakrisens mange hjælpepakker – for eksempel udbetalingen af indefrosne feriepenge – og set i bakspejlet ”blev der gjort mere end nødvendigt”, lyder det.

Dertil kommer problemer med forsyningen af blandt andet energi efter Ruslands invasion af Ukraine samt et efterslæb med at genopbygge udbuddet efter corona.

Derfor forventer man hos Danske Bank også, at den høje inflation har lange udsigter.

- Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med energipriser, som vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer, siger Las Olsen.

Kran løfter hvidhval op af Seinen i første redningsetape

En hvidhval, som har været strandet i floden Seinen i det nordlige Frankrig, er tidligt onsdag morgen blevet hejst op af vandet i den første del af en stor redningsaktion.

Det oplyser en journalist fra det franske nyhedsbureau AFP, som er på stedet.

Efter næsten seks timers arbejde lykkedes det redningsarbejdere at løfte den 800 kilo tunge hval op af Seinen ved hjælp af et net og en kran.

Den ambitiøse plan for at redde den syge hval blev iværksat af franske marineeksperter tirsdag. Eksperterne skal sørge for, at den kommer tilbage til havet.

Hvidhvalen er en fredet dyreart. Den lever normalt i kolde arktiske farvande.

Hejst over på en lastbil

Hvalen blev spottet for en uge siden på vej mod Paris og befandt sig tirsdag omkring 130 kilometer inde i landet.

- Det er en langstrakt og meget teknisk redningsaktion, som kræver mange færdigheder, sagde Isabelle Dorliat-Pouzet, som er generalsekretær i Eure-departementet i Normandiet, til journalister tirsdag.

Redningsaktionen involverer ifølge generalsekretæren omkring 80 mennesker. Herunder 40 brandmænd og mange politibetjente, som skal sikre området.

Under første del af redningsaktionen bliver det store dyr hejst fra vandet over på en lastbil, der skal transportere det ud til havet.

- Lastbilen vil være kølet ned til en temperatur, der passer til dyret, siger Isabelle Dorliat-Pouzet.

Hvalens helbred er blevet forringet på det seneste, og den er stoppet med at spise.

Bedring i kølevogn

Et af de marinehold, der er sendt til området for at hjælpe, er fra dyreparken Marineland i det sydlige Frankrig.

- Det, der er usædvanligt her, er, at Seinens bredder ikke er tilgængelige for køretøjer, så alt skal foregå med håndkraft, siger Isabelle Brasseur fra Marineland.

Eksperterne håber, at de vil være i stand til at give hvalen behandling i kølevognen i nogle dage, før de sætter den fri i havet.

Den vildfarne hval er den blot anden hvidhval, der nogensinde er blevet spottet i Frankrig. Den første blev trukket ud af mundingen på Loire-floden i et fiskenet i 1948.

Dagens overblik: Tusindvis af boliger får store huslejestigninger

Mens både skoleklasser og voksne er kommet tilbage fra ferien, kan vi se frem til flere dage med meget høje temperaturer sidst på ugen.

Sommeren er altså ikke forbi endnu – og heller ikke fløjet afsted.

Velkommen til dagens overblik.

Flere hundredtusinder risikerer høje huslejestigninger

Det bliver dyrere at være dansker. Og det er ikke bare smørret, der gør 'et.

Mange vil kunne se frem til stigende husleje som følge af den generelle prisudvikling, der altså også smitter af på prisen for at bo.

Mindst 180.000 danskere risikerer ifølge Lejernes Landsorganisation at få sat deres husleje markant op som følge af inflationen.

Der er dog stor forskel på, hvordan niveauet for husleje er skruet sammen, fordi nogle lejefastsættelser følger det generelle prisindeks.

Stor forskel på antallet af benamputationer

For nogle måneder siden kom det frem, at der var foretaget amputationer i Region Midtjylland, som kunne være undgået.

Det har ført til en rapport, som viser markante forskelle i frekvensen af amputationer fra region til region.

Regionernes Kliniske Kvalitetsbaser (RKKP) har haft amputationer fra de seneste seks år under lup.

Forskellen kan være op til dobbelt så hyppig fra den ene region til den næste. Og årsagen til den praksis skal nu undersøges nærmere.

Risikogruppe bliver tilbudt abekoppevaccine

Nu bliver danske mænd, der har sex med mænd, tilbudt vaccination mod abekopper.

Vaccinationen skal gives i to omgange med fire ugers mellemrum.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at der vil være effekt allerede en uge efter første stik.

Abekopperne smitter oftest gennem direkte kontakt med de små blærer på huden. Men aktuelt ses udbruddet primært hos mænd, der har haft seksuel kontakt med eget køn og mange partnere.

Dødsfald som følge af abekopper er yderst sjældne.

Rusland suspenderer aftale om a-våbeninspektion

Rusland suspenderer nu en aftale med USA om muligheden for at besøge og inspicere hinandens atomvåbenfaciliteter.

Inspektionerne har i forvejen været sat på pause på grund af coronapandemien. Men som følge af krigen i Ukraine vil russiske inspektører på grund af internationale sanktioner ikke kunne rejse til USA og gennemføre deres del af den gensidige aftale.

Russerne understreger, at der er tale om et midlertidigt tiltag, mens USA indtil videre ikke har kommenteret udviklingen.

Massive tørkeproblemer i Europa er en forsmag på fremtidens klima

Europa har denne sommer været ramt af tørke, som har fået nogle af de mest vandrige floder som for eksempel Rhinen til at lukke for skibstrafik.

Ifølge Det Europæiske Tørkeobservatorium er hele 45 procent af kontinentet ramt af tørke. Og det kan blive fremtidens klima på vores breddegrader.

Tallene for Europas knastørre sommer er nu gjort op. Klimamodeller forudsiger, at især den sydlige del af kontinentet generelt får voksende problemer med tørke.

Danmark fik målt varmerekord 20. juli på 35,9 grader øst for Nakskov.

***