Mandag er første skoledag efter sommerferien på landets folkeskoler.

Eleverne vender tilbage, efter at SF i sidste uge besluttede sig for at opsige det forlig, der ligger bag skolereformen fra 2014. Dermed kan den blive skrottet, hvis der er flertal for det efter det kommende valg.

Ifølge SF sker det for at give skolerne mere frihed og færre undervisningstimer, men over for TV 2 udviser eksperter i stedet bekymring over for udsigten til en politisk ændring af skolereformen.

Ændringen frygtes at skabe konsekvenser for både folkeskoleelevernes indlæring og daglige fysiske aktivitet.

Det er altid et problem, når skolepolitik bliver en kampplads

Hans Christian Quvang Jørgensen, ekspert i socialpædagogik, folkeskole og inklusion ved UC Syd Færre timer, flere tabte børn

Med skolereformen indførte man tiltag som lektiehjælp, længere skoledage og mere motion i dagligdagen i håbet om at skabe et fagligt løft.

Hans Christian Quvang Jørgensen, ekspert i socialpædagogik, folkeskole og inklusion ved UC Syd, mener, at der er en risiko for, at folkeskolerne taber de børn, der hidtil har fået mest ud af de ekstra timer i klasseværelset.

Det er blandt andet børn med faglige, kognitive eller sociale vanskeligheder.

- Vi ved, at udsatte børn har behov for ekstra tid til at lære det, de skal i skolen. Så er det jo en stor udfordring, at man vil forkorte skoledagen, siger han til TV 2.

Reformen blev i sin tid lavet ud fra ønsket om netop at løfte alle typer af elever gennem varieret undervisning. Ifølge Hans Christian Quvang Jørgensen mangler der i dag den korrekte basis og viden til at foretage ændringer.

- Det er altid et problem, når skolepolitik bliver en kampplads for de politiske partier. Som forsker synes jeg, at vi bør basere ændringer i folkeskolen med viden. Den mangler jeg her.

Fastholde folkets folkeskole

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, mener, at frihed til folkeskolerne kan være en god idé. På den måde bliver beslutningerne truffet tættest muligt på de elever, som det rent faktisk drejer sig om.

Dog er det ifølge ham også vigtigt at holde fast i, at vi i dag har en folkeskole, som kan udbyde et ensartet tilbud, uafhængigt af hvor i landet skoleeleverne bor.

Det risikerer man at ændre på ved at give skolerne mere frihed og selvbestemmelse.

- Man kan tænke sig til, at nogle skoler får så stor grad af frihed, at de sløjfer nogle fag. Vi mangler simpelthen at diskutere, hvad skolerne skal have frihed fra og til, siger han til TV 2.

Løser ikke alt

En rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet tilbage i juni viste, at tre ud af fire af folkeskolens mål ikke var blevet indfriet.

Der var blandt andet tale om, at elevernes trivsel skulle øges, og at mindst 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne.

Eksperterne er da også klar over, at folkeskolen, som den ser ud i dag, langtfra lykkes med alle dens opgaver.

- Skolen kan rigtig meget. Den kan løse mange opgaver. Men den kan ikke alt, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

Han understreger dog, at man stadig bør holde fast i folkeskolen, som vi kender den i dag. Den udfører ifølge ham en række vigtige opgaver, herunder netop at løfte de ressourcesvage grupper.

Målet er ikke frihed

I sidste uge var der opbakning til SF fra Danmarks Lærerforening, men der er andre toner fra skolelederne.

Her er man ligesom eksperterne skeptisk.

Den større frihed og selvstyret ude på skolerne er positivt, lyder det fra Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen. Samtidig understreger han dog, at frihed ude på skolerne ikke i sig selv er et mål for folkeskolerne.

- Målet er at gøre folkeskoleeleverne dygtigere, skabe bedre trivsel og bryde den negative sociale arv.

Ifølge Claus Hjortdal er der en masse godt i folkeskolereformen, som kan risikere at blive ødelagt.

- Politikerne kigger måske kun på de lange skoledage og tænker, at det er helt forfærdeligt. Det, synes jeg, er trist.

Der bør oprettes en militærfri zone ved atomkraftværket i Zaporizjzja.

Sådan lyder opfordringen mandag fra Petro Kotin, der står i spidsen Ukraines statslige atomkraftselskab Energoatom.

Den ukrainske atomchef vil desuden have et hold af fredsbevarende styrker indsat ved anlægget for at undgå potentielt alvorlige ulykker.

Petro Kotin frygter blandt andet, at beholdere med atomaffald bliver ramt.

- Hvis én beholder med atomaffald ødelægges, så vil der opstå en lokal ulykke ved anlægget og det nærmeste område, siger han og fortsætter:

- Hvis der er tale om to eller tre beholdere, så vil det være meget mere omfattende. Det er umuligt at opgøre sådan en katastrofes skala.

Atomkraftværket i Zaporizjzja er det største af sin slags i Europa. Det ligger i det sydlige Ukraine, hvor Rusland har kontrollen.

FN-chef ekstremt bekymret

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der er FN's atomvagthund, slog lørdag alarm om en mulig katastrofe ved anlægget. Det skete efter bombardementer, som Ukraine og Rusland beskylder hinanden for at stå bag.

- Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk, sagde FN-agenturets chef, Rafael Grossi, lørdag.

- Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds, lød det.

Mandag siger den russiske repræsentant i IAEA, at Rusland er klar til at facilitere et besøg fra agenturet til Zaporizjzja.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Det russiskvenlige civile styre, der er sat ind i regionen, beskylder Ukraines regering og præsident Volodymyr Zelenskyj for at blokere for IAEA's adgang.

- Et hold fra IAEA burde foretage en inspektion, men af en eller anden grund er Zelenskyj-regimet tøvende med at lade IAEA komme ind, siger Vladimir Rogov fra det regionale styre ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han tilføjer, at Ukraine vil forsøge "at foretage et atomart terrorangreb og give Rusland skylden".

Ser fremskridt

Begge sider beskylder hinanden for at beskyde atomkraftværket.

Ukraines atomchef kritiserer mandag IAEA for at have handlet for langsomt i forhold til at sikre kraftværket ved Zaporizjzja.

Han ser dog også fremskridt fra FN-agenturets side.

- Nu er der bevægelse i forhold til dets holdning, og vi håber, at situationen bliver overtaget af internationale organisationer, siger Petro Kotin.

Ifølge Kotin befinder der sig 500 russiske soldater og 50 forskellige slags tungt bevæbnet maskineri - herunder kampvogne - ved kraftværket.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordrer det internationale samfund til at reagere endnu stærkere over for det, han kalder Ruslands "atomterror".

Det sker efter meldinger om nye angreb på Europas største atomkraftværk, Zaporizjzja, nær den ukrainske by Enerhodar i løbet af søndagen, hvor en ansat er blevet såret og flere sensorer beskadiget.

Fredag aften ramte russiske raketter ifølge det ukrainske atomselskab Energoatom en del af værket, hvor der opbevares 174 beholdere med brugt atombrændsel.

- Som konsekvens heraf er det endnu ikke muligt rettidigt at opdage og reagere i tilfælde af en forværring af strålingssituationen eller radioaktivt læk fra beholdere med brugt atombrændsel, meddeler Energoatom.

Præsident forlanger sanktioner

I en telefonsamtale med formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har Zelenskyj forlangt sanktioner mod den russiske atomindustri. Det skriver Zelenskyj på Twitter.

Ifølge generaldirektør i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Rafael Grossi, hersker der en reel risiko for, at situationen ved atomkraftværket i ukrainske Zaporizjzja udvikler sig til en regulær atomkatastrofe.

- Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk. Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds, sagde han lørdag.

Kan modstå flystyrt

Seniorforsker emeritus ved på Nationallaboratoriet for bæredygtig energi Erik Nonbøl mener dog ikke, at situationen er så akut, som IAEA udtrykker det.

- Reaktorerne er af rimeligt moderne russisk design, så de burde kunne modstå mange typer uheld. Vi snakker ikke om Tjernobyl-reaktorer. De her er mere moderne og af en helt anden type, siger han til TV 2.

Ifølge Erik Nonbøl er kraftværket konstrueret til at kunne modstå flystyrt.

Rusland påstår imidlertid, at angrebet på atomkraftværket er iscenesat af Ukraine.

- De to parter beskylder hinanden for at stå bag beskydningerne. Desuden siger ukrainerne, at russerne har tropper og raketaffyringsanlæg stillet op rundt omkring værket, siger TV 2s korrespondent i Ukraine, Benjamin Kürstein.

Et forældrepar i 30´erne fra København fik sig en meget ubehagelig overraskelse, da de lørdag havde haft deres ni måneder gamle baby i bad.

Da Isabella Andersens 35-årige kæreste ville tømme badekarret med badelegetøj for vand, stak han sig til sin store overraskelse på det ene badedyr.

- Han råbte 'av', og jeg undrede mig meget over, hvorfor han mon reagerede sådan, siger Isabella Andersen til TV 2.

Datterens badelegetøj kunne indeholde vand, og da kæresten efterfølgende sprættede det turkise badedyr op, kunne parret nærmest ikke tro deres egne øjne.

Inde i badedyret fandt parret til deres store overraskelse en kanyle.

- Vi var begge meget chokerede, og jeg tænkte straks, om der var sket noget med vores datter, fortæller Isabella Andersen.

Deres ni måneder gamle datter havde under legen haft badedyret både i munden og i hænderne, men hun havde til alt held ikke stukket sig på kanylen i badelegetøjet.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor galt det kunne være gået, siger den 31-årige mor.

Hendes kæreste har efterfølgende både fået taget blodprøver og givet en vaccine, for at være sikker på, at han ikke har fået noget i kroppen, som han ikke kan tåle.

Badedyrene var købt i Netto og beregnet til babyer fra fire måneders alderen.

Det er en gåde, hvordan kanylen er havnet i badedyret

Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group Deler budskab på Facebook

Isabella Andersen har i et Facebook-opslag delt sin kedelige og overraskende oplevelse med datterens badedyr.

Her opfordrer hun til, at hendes opslag deles, så budskabet om de potentielt farlige badedyr kan komme ud til som mange børnefamilier som muligt.

- Det, der er sket, er helt forfærdeligt. Heldigvis skete der ikke noget, men det kunne være endt meget værre, siger hun.

Opfordringen er i den grad blevet fulgt, for hendes opslag er i skrivende stund blevet delt mere end 1200 gange.

Isabella Andersen forklarer til TV 2, at hendes opråb også er blevet delt i mange andre Facebook-grupper.

Badedyr bliver fjernet fra hylderne

Salling Group, der ejer Netto, undersøger nu fejlen i badelegetøjet.

Isabella Andersen har søndag aften hørt fra Nettos kommercielle chef, der har været i kontakt med leverandøren. Men ingen kan forklare, hvordan kanylen er endt inde i badedyret.

- Det her må bare ikke kunne ske, fastslår Isabella Andersen.

TV 2 har talt med Henrik Vinther Olesen, der er kommunikationsdirektør i Salling Group.

Han beklager sagen, som virksomheden er meget ked af.

- Det ærgrer os meget, og det er en gåde, hvordan kanylen er havnet i badedyret, siger Henrik Vinther Olesen.

Kommunikationsdirektøren forklarer, at man er i dialog med leverandøren.

De pågældende badedyr bliver for en sikkerheds skyld nu fjernet fra hylderne hurtigst muligt, lyder det.

Det begyndte ganske uskyldigt.

Jeppe og en fyr havde fået et godt øje til hinanden. De var kommet i kontakt via datingappen Grindr, og efter en bytur tog de hjem sammen.

Det var i starten af juni i år, og skønt virussen abekopper allerede i nogle måneder havde løbet sine omgange i medierne, var sygdommen – også på dette tidspunkt – meget sjælden. Især i Danmark, som så sit første smittetilfælde i slutningen af maj.

Den smerte, det forvolder, er den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet

Jeppe

Det var ikke ikke noget, der fyldte i Jeppes bevidsthed. Han drømte ikke om, at han efter mødet skulle tælle i en statistik som en af de få smittede.

- Vi tog hjem og var sammen hjemme hos mig. Cirka fem dage efter fik jeg en besked om, at han havde været nærkontakt til en, som havde symptomer på abekopper, siger Jeppe.

Jeppe optræder i denne artikel kun med sit fornavn. Han ønsker ikke, at enhver fremtidig søgning på Google – måske af potentielle arbejdsgivere – hæfter ham til en sygdom, som for nuværende er omgærdet af stigmatisering.

TV 2 har valgt at efterkomme Jeppes ønske om delvis anonymitet for at kunne fortælle hans historie og er bekendt med hans fulde navn.

Først kom feberen

Efter beskeden fra den anden fyr tog Jeppe straks fat i sin praktiserende læge og fik at vide, at han skulle slå koldt vand i blodet og tage det roligt. For sygdommen var sjælden, og man smitter først, hvis man får symptomer.

Så Jeppe købte et termometer og tjekkede flittigt sin temperatur.

Stadig ingen symptomer.

To dage senere var han taget til en fødselsdagsfest for en veninde på Fyn.

- Da jeg var der, begyndte jeg at få symptomer. Jeg var meget stresset over, om jeg havde smittet nogen til den her fødselsdagsfest. På det tidspunkt var det også meget usikkert, hvornår det smitter og hvordan, siger han.

Termometeret viste nu 38,5. Feber er som regel et af abekoppers første symptomer sammen med sygdomsfølelse, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed.

Jeppe smittede aldrig de andre til festen, og det var han lettet over, men feberen var kun starten på et sygdomsforløb, der skulle blive meget værre.

- Sygdomsmæssigt er det noget af det værste, jeg har prøvet.

Besvimede af smerte

Det mest synlige tegn på sygdommen er kopperne – pusfyldte blærer på huden, der ofte begynder omkring kønsorganerne og endetarmen. De symptomer skulle Jeppe senere opleve på egen krop.

- Det var nærmest umuligt at gå på toilettet. Da jeg endelig blev nødt til det, besvimede jeg ude på toilettet af smerte. Bagefter kunne jeg se, at der var blod i kummen, fortæller Jeppe:

- Det kan lyde lidt underligt, når det bare er nogle knopper omkring endetarmsåbningen, men den smerte, det forvolder, er den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet.

I to nætter sov Jeppe ikke. Smerterne var så intense, at det var umuligt.

- Efter anden nat, hvor jeg ikke havde sovet, ringede jeg til min læge og fik udskrevet morfin, siger han.

I skrivende stund er der 114 laboratoriebekræftede tilfælde af sygdommen i Danmark.

Eksperter undrer sig

18. maj opdagede sundhedsmyndighederne i USA et tilfælde af abekopper, og samme dato opdagede Sverige sit første tilfælde. Det fik sundhedsmyndighederne til at spærre øjnene op, da det er usædvanligt, at sygdommen blusser op i flere lande på samme tid.

Oftest relaterer smitten sig til rejser i Afrika.

Flere end 80 lande har fundet tilfælde af abekopper, og 23. juli erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at virussen nu var en national sundhedskrise.

Eksperter verden over kløede sig i håret, for det er usædvanligt, at en sådan virus spreder sig steder, hvor den ikke er endemisk. Det vil sige i områder, hvor den ikke er kendt for at have en stabil vedvarende forekomst.

Men eksperterne fandt flere fællestræk.

Stigmatisering og grine-emoji

De seneste måneders smitte med abekopper forekommer i overvejende grad blandt mænd, der har sex med mænd – det, sundhedsmyndigheder forkorter "MSM".

Medier var hurtige til at hoppe på vinklen og bragte historier om de specifikke steder, hvor smitte mentes at have spredt sig. "Saunaer" i Spanien, hvor homoseksuelle og biseksuelle mænd mødes for at have samleje, og festivaler i Holland.

Abekopper skeler ikke til seksuel orientering, men kan smitte alle og enhver. WHO råder imidlertid mænd, der har sex med mænd, til at begrænse antallet af sexpartnere, og de amerikanske sundhedsmyndigheder opfordrer til at være varsom med at deltage i "sexfester".

I kommentarsporene på sociale medier har Jeppe lagt mærke til, at der blandt mange hersker en opfattelse af, at bliver man smittet, må det være, fordi man er frivol og letlevende.

- Jeg har fulgt lidt med på Twitter og på TikTok, og jeg har lagt mærke til, hvad der bliver skrevet om abekopper i udlandet. Jeg har lagt mærke til, at der er en stigmatisering, og at hvis man får abekopper, er det noget, man selv har bedt om, siger Jeppe.

Selv har han hverken været i "sauna" eller deltaget i sexfester. Han fik et godt øje til en mand, som fik et godt øje til ham.

- Jeg føler ikke, at jeg har gjort noget, som mine heteroseksuelle venner ikke også kunne finde på. Det er normal adfærd i vores samfund at tage med nogen hjem fra byen. Jeg kan mærke, at det irriterer mig, når jeg læser om det på nettet.

Vacciner er en god idé

Stigmatiseringen er problem, som myndigheder i flere lande er bekymret over. Ifølge Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, er stigmatisering særdeles problematisk, da smittede risikerer at føle sig tilbøjelig til ikke at opsøge læge, hvis de har symptomer.

Sundhedsstyrelsen er ligeledes meget opmærksomme på problemet og har i ledtog med blandt andre HIV Danmark lavet oplysningskampagner på Grindr. For ikke at "puste" til en allerede ophedet debat, udelod styrelsen imidlertid sit eget navn fra kampagnen – en manøvre, som ifølge en ekspert juridisk set var et godt stykke uden for skiven.

Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre presser nu på for, at der skal udrulles langt flere vacciner. I øjeblikket er det kun nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine.

Jeppe, der er nogle, som mener, at det ville være stigmatiserende, hvis man tilbyder vaccinen kun til mænd, der har sex med mænd – hvad tænker du om det?

- Jeg tænker ikke, at det er stigmatiserende, hvis der er et grundlag for at tilbyde den til mænd, der har sex med mænd, og det er der. Hvis man kun tilbød den baseret på en formodning om, at det var gruppen, hvor det spreder sig mest, ville det være anderledes, siger han.

Jeppe er i dag rask, men de omtrent tre ugers smerter har han langtfra glemt, og han tjekker stadig ofte sin krop for knopper og feber.

Hvorfor vil du gerne fortælle om din oplevelse?

- Jeg tror, at det er lidt en kombination af symptomerne, men også, at der er stigmatisering af, at dem, der får abekopper, nok har haft det lidt for sjovt, siger Jeppe.

Beskydninger ved Europas største atomkraftværk i Ukraine har skabt stor bekymring i FN.

Lørdag advarede generaldirektøren i FN’s atomenergiagentur (IAEA), Rafael Grossi, om, at "der en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds".

Seniorforsker emeritus ved Risø DTU Erik Nonbøl mener dog ikke, at situationen er så akut, som IAEA udtrykker det.

- Reaktorerne er af rimeligt moderne russisk design, så de burde kunne modstå mange typer uheld. Vi snakker ikke om Tjernobyl-reaktorer. De her er mere moderne og af en helt anden type, siger han til TV 2.

Ifølge ham bør danskerne ikke frygte et atomudslip.

Skrækscenariet

Beskydningen fandt fredag sted ved Zaporizjzja-kraftværket nær den ukrainske by Enerhodar.

Her blev en højspændingsledning til værket ramt, og det har fået de ukrainske teknikere og arbejdere på kraftværket til at lukke ned for tre af værkets seks reaktorer. En nødgenerator er startet for at kunne tilføre strøm til værket.

Erik Nonbøl peger blandt andet på, at en vigtig sikkerhed ved kraftværket netop er de nødgeneratorer, der starter op af sig selv ved svigt.

Der findes ikke megen information om, hvordan kraftværket helt specifikt er bygget op.

Erik Nonbøl vurderer dog, at så længe bomber og beskydning sker med en rimelig afstand til kraftværket, er der ingen fare. Tilmed vurderer han, at Zaporizjzjas reaktorer kan modstå flystyrt.

Det eneste scenarie, vi skal være rigtigt bekymrede for, er, hvis der falder bomber direkte ned i kraftværket.

- Det ville kunne ødelægge hjælpeudstyret rundt om reaktorerne, siger Erik Nonbøl.

Parterne beskylder hinanden

TV 2s korrespondent i Ukraine fortæller, at både ukrainerne og russerne fralægger sig ansvaret for beskydningerne ved værket.

- De to parter beskylder hinanden for at stå bag beskydningerne. Desuden siger ukrainerne, at russerne har tropper og raketaffyringsanlæg stillet op rundt omkring værket, fortæller Benjamin Kürstein.

Russerne mener derimod, at angrebet er iscenesat fra ukrainsk side for at få opmærksomhed fra omverdenen.

Der er endnu ingen uafhængige organisationer, der har kunnet komme ind og kontrollere, hvad der er sket på kraftværket.

Ukraine har meddelt IAEA, at der ikke er nogen skader på selve reaktorerne, at der ikke er udslip, og at ingen er kommet til skade.

En kvinde fødte lørdag aften en lille dreng ombord på en af Molslinjens færger mellem Sjællands Odde og Aarhus.

Det bekræfter Molslinjen over for TV2 ØSTJYLLAND.

Det var kort efter afgangen fra Sjællands Odde klokken 21.40, at kvinden pludselig gik i fødsel.

Kaptajnen kaldte hurtigt over skibets højtaleranlæg og spurgte, om der var nogen, der kunne hjælpe.

- Og som det næsten altid er, når vi har mange mennesker med, var der også nogen. Så to læger og en jordemoder meldte sig med det samme, fortæller Jesper Maack, kommunikationschef for Molslinjen.

Allerede ti minutter senere, klokken 21.50, var fødslen overstået, og en lille dreng var kommet til verden.

Fødslen var tilsyneladende gået godt, og sammen med lægerne og jordemoderen blev det besluttet, at færgen bare skulle fortsætte mod Jylland.

På havnen i Aarhus blev der i mellemtiden skaffet en ambulance til den lille familie, som blev kørt direkte på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Indsatsen på havnen blev blandt andet koordineret af andre medarbejdere fra Molslinjen, der var kommet i land med en anden færge.

Kommunikationschef Jesper Maack er ikke bekendt med, at der tidligere er sket fødsler ombord på en af Molslinjens færger.

- Men det er superskønt, når sådan noget går godt, siger han.

I Frankrig har en hvidhval helt usædvanligt forvildet sig ind i floden Seinen med kurs mod hovedstaden, Paris.

Og den har skabt bekymring hos de franske myndigheder, fordi den er underernæret, skriver The Guardian og BBC.

- Den er ret afmagret og ser ud til at have problemer med at spise, fortalte Isabelle Dorliat-Pouzet under et pressemøde lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun er en embedsmand fra Eure, som ligger i regionen Normandiet, og er en af dem, der fører tilsyn med redningsaktionen af hvalen.

Hun tilføjer, at flere redningsfolk tidligere har forsøgt at fodre havdyret med frosne sild og levende ørreder, men den har ikke villet tage imod fiskeføden.

Derfor har myndighederne i Frankrig besluttet sig for at tage nye midler i brug. Lørdag valgte de nemlig at sprøjte vitaminer i hvidhvalen i håb om at stimulere dens appetit.

Kunne ikke lede hvalen til havet

Hvidhvalen blev opdaget i Seinen-floden tirsdag 2. august, og siden har den udviklet små pletter på huden.

Forskere har endnu ikke fundet frem til, om de er opstået som en reaktion på, at hvalen nu svømmer i ferskvand i stedet for saltvand, som den er vant til, eller om pletterne er et tegn på sundhedsproblemer.

Ifølge BBC har redningsfolkene også forsøgt at lede den fire meter lange hvidhval mod Den Engelske Kanal, så den efterfølgende selv kan finde vej til sit arktiske levested, men heller ikke det er lykkedes.

Ved at indsprøjte den med vitaminer håber myndighederne, at hvalen vil få energi nok til at vende om og svømme hjem.

I øjeblikket er den cirka 70 kilometer nord for Paris.

Langvejs hjemmefra

Særligt hvidhvalens opførsel har vakt bekymring hos forskerne.

Den kommer kun kortvarigt til overfladen og laver færre lyde end forventet af en hvidhval, fortæller Gerard Mauger ifølge The Guardian. Han er viceleder af den franske forskningsgruppe for havpattedyr, Cotentin Cetacean Study Group (GECC).

Forskerne undrer sig desuden over, hvordan hvalen har formået at forvilde sig så langt væk fra sit naturlige habitat i Arktis og Subarktis.

Det er ikke nyt, at hvidhvaler drager sydpå i efteråret, når der dannes is i de arktiske områder, men at de vover sig så langt, er nærmest uhørt.

Også i maj blev franskmændene mødt af et usædvanligt syn i Seinen. Her var en spækhugger kommet på afveje, men heller ikke her lykkedes det redningsfolkene at lede havdyret tilbage til havet.

Den blev fundet død et par uger senere.

I flere måneder har det været et mysterium blandt verdens forskere.

Hvorfor er flere børn på verdensplan blevet ramt af akut leverbetændelse under coronaviruspandemien?

Nu har to studier måske bragt os tættere på svaret. Og studierne tyder på, at der ikke er én, men tre årsager til, at flere børn er blevet syge med hepatitis.

I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde

Anders Koch, overlæge, SSI

De to studier er små og endnu ikke bedømt af fagfæller. Men de kan alligevel godt blive afgørende for at løse gåden, lyder det fra Jan Gerstoft, der er klinisk professor i infektionsmedicin.

- Det er et ret epokegørende fund, siger han til TV 2.

Snyltervirus på spil

Det første studie er lavet i Skotland, hvor forskerne har undersøgt 9 børn, der var ramt af den uforklarlige hepatitis, og sammenlignet dem med en kontrolgruppe på 58 børn.

Ved hjælp af analyser af blodprøver og vævsprøver fra leveren fandt forskerne frem til, hvilke virusser der var i blandt andet børnenes blod og lever. Og hos alle ni børn var den såkaldte adeno-associerede virus AAV2 til stede i blodet, mens de fire af børnene, hvis lever blev testet, også indeholdt virussen.

Det skotske resultat flugter med et britisk studie, hvor forskere i London har undersøgt prøver fra 28 børn, der er ramt af den uforklarlige hepatitis. Deres niveau af AAV2 var også højt, ligesom man fandt en anden virus, adenovirus eller herpesvirus, i en del af prøverne.

I kontrolgrupperne havde ingen af børnene AAV2, som Jan Gerstoft kalder for en "snyltervirus."

- Den kan ikke klare sig og gennemføre et angreb alene, fordi den mangler nogle gener. Derfor skal den alliere sig med en anden virus og låne fra den, siger han.

Prøverne viste også, at børnene var smittede med en anden, almindelig forkølelsesvirus, som kan have fungeret som allieret for AAV2.

Derfor konstaterer både de britiske og skotske forskere, at stigningen i antallet af hepatitistilfælde kan skyldes kombinationen af tre ting, der arbejder sammen:

En almindelig adeno- eller herpesvirus, snyltervirussen AAV2 og så en underliggende genetisk disponering for sygdommen.

For mange af de undersøgte børn havde også en relativt usædvanlig version af et gen, der spiller en vigtig rolle i immunresponset. I det britiske studie var det fire ud af fem undersøgte børn, mens det gjorde sig gældende for otte ud af de ni skotske børn.

Årsag eller følgevirkning?

Fundene i de to studier tyder på, at enten en adenovirus eller herpesvirus fungerer som samarbejdspartner for AVV2. Og at de tilsammen kan angribe kroppen og nedbryde leveren. For selvom virussen som regel kun giver milde symptomer, kan den, hvis den kommer i leveren, i sjældne tilfælde forårsage hepatitis.

Jan Gerstoft peger på, at det stadig er en ny hypotese baseret på få børn fra kun en del af verden, men at de to studier peger ind i det samme og bygger på avancerede prøver.

- Det er ikke noget, der er fikst og færdigt, men det ser lovende ud, siger han.

Anders Koch, der er overlæge hos Statens Serum Institut, er også positiv over for studiernes resultater. Men der er stadig en stor ubekendt.

- Det her er et vigtigt fund, der kan vise, at AAV2 spiller en rolle. Men er AAV2 årsagen? Eller er det en følgevirkning af, at børnene er ramt af hepatitis? Det ved vi stadig ikke, siger han.

Selvom der er få børn med i studierne, er det ifølge Anders Koch stadig "særligt interessant", fordi de er britiske og skotske. For det er især der, at man har oplevet en stigning af de uforklarlige leverbetændelsestilfælde.

Danske forældre skal ikke bekymre sig

På verdensplan har man registreret mere end 1000 tilfælde af det, WHO kalder "uforklarlige, akutte hepatitisinfektioner" siden 5. april. Godt halvdelen er indrapporteret i europæiske lande, og godt en fjerdedel i Storbritannien. I hele verden er 22 børn døde af sygdommen, ligesom 5 procent af de syge havde behov for en levertransplantation.

I Danmark har SSI konstateret otte tilfælde af uforklarlig hepatitis blandt børn siden januar 2022.

Ingen af børnene, der i gennemsnit er tre år, har været så syge, at de har haft behov for en levertransplantation, men enkelte har fået mekanisk hjælp til at rense blodet. Og nogle af børnene, men ikke alle, havde også AAV2-virussen.

Ifølge Anders Koch er der ikke grund til, at danske forældre bekymrer sig om hepatitis.

- I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde. Så som forælder er der ikke noget, man skal gøre, andet end som altid at være opmærksom på generel sygdom hos sit barn, siger han.

Alligevel er det væsentligt at finde forklaringen på, hvorfor leverbetændelsen opstår. For det gør, at man hurtigere kan identificere sygdommen og finde effektive behandlinger, der kan standse sygdommens udvikling.

Nedlukninger kan have spillet rolle

De seneste måneder har der været spekuleret i, om coronavirussen eller coronavaccinen kunne være en del af forklaringen på stigningen i hepatitistilfælde.

- Det kan vi godt mane i jorden, for de her børn adskiller sig ikke fra andre børn i forhold til covid, siger Anders Koch.

De nye studier peger til gengæld i en anden retning. Ifølge forskerne kan nedlukningerne i forbindelse med coronavirus have spillet en rolle i, at børnene er blevet smittet med hepatitis. For restriktioner og lukkede skoler og institutioner kan have gjort, at børnene ikke er blevet smittet med de sæsonvirusser, som de ellers ville være.

Dermed har de ikke dannet antistoffer, og når samfundet så er genåbnet, har virussen fået frit løb mellem de meget lidt immune børn.

- Det kan have givet rum til, at man har været smittet med adenovirus. Det er også stadig en hypotese, men på den måde har pandemien måske været indirekte medvirkende årsag til hepatitistilfældene, siger Jan Gerstoft.

Overvågningen af nye tilfælde af hepatitis af ukendt årsag blandt børn fortsætter i Danmark, og børneafdelingerne anmelder eventuelle nye tilfælde til Statens Serum Institut.

Voldsomme smerter ved menstruation og samleje og problemer med at blive gravid.

Sygdommen endometriose rammer op mod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder, og den koster samfundet en formue i sygedage og behandlinger.

Men kun 1,6 procent af kvinderne får den rette diagnose, viser et stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.

Op mod 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder vurderes at lide af sygdommen.

Den indebærer, at væv af samme type som slimhinden i livmoderen også kan sidde uden for livmoderen rundt i kvinders underliv og udløse store blødninger og vilde smerter.

Men langt de fleste kvinder med sygdommen får aldrig stillet en diagnose, eller også får de den først efter mange år.

- I mange år tog lægerne det slet ikke alvorligt

Siden hun fik menstruation første gang, har den nu 47-årige Linda Tosti fra Hjortshøj ved Aarhus været igennem ni operationer relateret til endometriose.

- Allerede som teenager havde jeg så ondt, at jeg på trods af pinligheden ved det i den alder gik til familielægen og fik en underlivsundersøgelse, som han så slog hen med, at det var helt normalt, siger hun.

Som 18-årig var hun så medtaget, at hun opsøgte lægen for at høre, hvor gammel man skulle være for helt at få fjernet sit underliv.

Har man månedligt flere dage, hvor man må opgive at gå på arbejde eller bliver hjemme fra skole på grund af smerter, så skal man gå til lægen

Anne Hovmøller, administrerende leder i Endometriose Foreningen

Det var begyndelsen på en op mod 25 år lang sygehistorie med utallige lægebesøg og behandlinger. Mens hun stadig passede sit arbejde.

- I mange år tog lægerne det slet ikke alvorligt. Meldingen var, at det gør ondt at være kvinde.

Ifølge Dorte Rytter, lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet, er der sket en stigning i årene 1990 til 2017 i hyppigheden af diagnosticeret endometriose.

Kvinder skal ikke bare acceptere underlivssmerter

Et internationalt studie fra 2011 viste, at kvinder med endometriose i snit mister 11 timers produktivitet på en arbejdsuge. Dermed har sygdommen også vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser.

Anne Hovmøller er administrerende leder i Endometriose Foreningen, som i mere end to årtier har kæmpet for større synlighed.

- Kvinders underliv, når de forbindes med smerter og voldsomme blødninger, er ikke det mest hotte samtaleemne. Det her er en b-sygdom sammenlignet med kræft og hjerter, som der er prestige forbundet med at forske i, siger hun.

Ifølge Dorte Rytter er det bedste råd, at kvinder skal gå til lægen meget før.

- Har man månedligt flere dage, hvor man må opgive at gå på arbejde eller bliver hjemme fra skole på grund af smerter, så skal man gå til lægen. For sådan skal man ikke acceptere, at det er at være kvinde.