Den Kinesiske Købmand tilbagekalder et parti tangsalat, fordi der er risiko for, at produktet er forurenet med hepatitis E. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

Der er tale om tangsalat af mærket Asian Choice.

Kronisk i sjældne tilfælde

Hepatitis E giver leverbetændelse med hepatitis E-virus. Sygdommen i forbindelse med virusinfektionen vil være forbipasserende hos de fleste mennesker, men i sjældne tilfælde kan den blive kronisk.

Symptomerne vil typisk minde om influenza, men mange viser slet ikke tegn på, at de er ramt af virussen.

Den kan ifølge sundhed.dk føre til dødeligt leversvigt hos gravide, men det er der ikke set tilfælde af i Danmark.

Virussen ses typisk i subtropiske lande i Asien, Afrika og Central- og Sydamerika.

Danmark bør gå forrest og indføre et nationalt forbud mod PFAS.

Det mener Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, der nu forslår et dansk forbud mod alle produkter med PFAS.

- Det her er stærkt bekymrende. Vi kan se, at eksponeringen af PFAS er meget høj, og vi ved, at fluorstoffer som PFAS er meget, meget skadelige for mennesker, dyr og miljø, siger Mads Reinholdt, direktør for Forbrugerrådet Tænk.

Debatten om PFAS er i den seneste tid blusset op. Flere eksperter har blandt andet kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende kvinder, hvor man blandt andet anbefaler kvinder at amme deres børn de første 4-6 måneder - selv om de har været udsat for en høj eksponering af PFAS.

Fælles forbud kan være på vej

Der er PFAS i en lang række produkter, for eksempel maling, tandtråd, regnjakker, og kosmetik. EU er i øjeblikket ved at forberede et fælles forbud for alle EU-landene mod PFAS.

Det mener Mads Reinholdt dog ikke, at Danmark skal vente på.

En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2019 viste, at såkaldt "fluorerede stoffer", herunder PFAS, koster mellem 750 og 1250 nordiske borgere livet om året.

- Der er ikke tid til at vente på, at EU får samlet sig og får lavet det her forbud. Danmark er nødt til at gå foran, og vi er nødt til at få et nationalt forbud for at få de her stoffer væk fra os forbrugere, siger Mads Reinholdt.

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, bakker op om kravet om et dansk forbud mod PFAS nu, selvom hun anerkender, at EU har fokus på sagen.

- Vi ved bare, at der er rigtigt mange parter, der skal høres i et EU-system. Vi ved historisk, at de her forbud på EU-niveau tager rigtigt mange år, siger Lone Mikkelsen.

De såkaldte PFAS-stoffer er blevet konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.

På nuværende tidspunkt mistænkes 15.000 steder i Danmark at være forurenet med stoffet.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er.

- Det kan påvirke immunsystemet og stofskiftet, så man får tendens til at udvikle sukkersyge. Man kan blive overvægtig, og der kan være påvirkninger af skjoldbruskkirtlen, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Forbrugerråd: Forbud kan håndhæves

Selv om Forbrugerrådet Tænk har slået fast, at som det er nu er det næsten umuligt for forbrugerne at undgå PFAS, mener organisationen godt, det kan lade sig gøre at håndhæve et dansk forbud mod at producere PFAS. Også selv om produkter med PFAS så stadig vil kunne blive produceret i andre EU-lande og altså kan ende l Danmark.

- Der findes jo i dag mærkninger, for eksempel "fri for fluorstoffer" eller "PFC-fri", så man kan se, at produktet ikke indeholder fluorstoffer. Så der findes produkter derude, hvor man har innoveret sig ud af det. Det er jeg sikker på, at man også kan klare her, siger Mads Reinholdt.

Enhedslisten (EL) bakker op om forslaget.

- Vi bakker fuldstændig op om det forslag. Vi bør have et dansk forbud, der kan bremse den udvikling, hvor PFAS er et stigende problem, siger Peder Hvelplund, miljøordfører for EL.

Regeringen har tidligere slået fast, at den arbejder for et forbud på EU-plan, men i et svar i Folketinget på et specifikt spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) om et forbud mod PFAS i tøj, har miljøminister Lea Wermelin tidligere åbnet mulighed for der kunne indføres et midlertidigt forbud i Danmark.

- Når vi gennem det fælles arbejde på EU-forbuddet har tilstrækkeligt fagligt grundlag, vil jeg vurdere muligheden for et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS i tøj i perioden, indtil EU-forbuddet kan træde i kraft, skriver hun i november 2020 i svaret.

Overvågningen af spildevand blev udråbt til at have "potentiale til at blive et centralt redskab i smitteovervågningen", og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldte det en af måderne, hvorpå vi kunne komme til at leve uden at mærke noget til coronavirussen.

Derfor har man det seneste år analyseret spildevandsprøver fra 230 forskellige steder i Danmark.

Men nu indsamler man kun spildevandsprøver fra 83 rensningsanlæg – der dækker 70 procent af befolkningen – fordi man har skåret rensningsanlæg fra i de tyndest befolkede områder i landet.

Det er regeringen, der har truffet beslutningen om at nedskalere, og ifølge Sundhedsministeriet er det baseret på en anbefaling fra Statens Serum Institut.

- SSIs vurdering er, at dette er tilstrækkeligt for at følge den nationale og regionale smitteudvikling, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet til TV 2.

Men når halvdelen af rensningsanlæggene forsvinder fra overvågningen, mister man noget, mener Jesper Gams, der er direktør for Eurofins Miljø i Danmark, som tester det danske spildevand for udbrud af covid-19.

- Man kan ikke undgå, at noget af præcisionen ryger, siger han.

Til gengæld sparer man penge: Den forhenværende model for spildevandsovervågning, der fungerede fra sommeren 2021 til og med juni 2022, kostede cirka 8,4 millioner kroner per måned, oplyser Sundhedsministeriet. Den nuværende model for spildevandsovervågning, der har fungeret siden juli måned, koster cirka 2,4 millioner kroner per måned.

I foråret 2021 brugte den danske stat to milliarder kroner månedligt på kvik- og pcr-tests, viste et lækket notat, Berlingske kom i besiddelse af.

Svært at finde lokale hotspots

Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet forsker i mikroorganismer, og han er enig i regeringens beslutning om at skære i antallet af rensningsanlæg, man tager prøver fra. Det skyldes dog ikke pengene, men derimod at der er en meget lille gevinst at hente ved at overvåge alle rensningsanlæg.

- Den økonomiske besparelse er sekundær, siger han til TV 2.

Per Halkjær Nielsen var en af dem, der i begyndelsen af 2021 pressede på for at få igangsat overvågningen af spildevandsprøverne. Han var "meget forundret" over, at det tog myndighederne så lang tid at gå i gang med at analysere det danske spildevand og bruge det som et redskab i coronabekæmpelsen.

Men nu han har selv været med til at anbefale SSI, at man skar ned på antallet af rensningsanlæg.

- Jeg var med til at starte det hele op, og dengang troede vi, at vi lokalt kunne finde hotspots. Men det har vist sig svært. Så som alting er nu, får man ikke nok ud af besværet ved at have alle 230 steder med, siger Per Halkjær Nielsen.

Byfest og idrætsarrangementer kan bonne ud

De mere end 100 rensningsanlæg, der er skåret fra i den nye overvågningsplan, ligger i tyndere befolkede områder i Danmark.

Ærø, Nykøbing Falster, Langeland, Djursland er nogle af de steder, der ikke længere får analyseret spildevandet. Og ifølge Per Halkjær Nielsen har det været mindre pålidelige data, der er kommet fra de egne af landet.

- De mindre steder kan resultaterne være mere tilfældige. Der kan være en fest eller noget i den lokale idrætsklub, der påvirker spildevandet. Så selvom man mister lidt ved at skære dem fra, er det ikke det store, for det var i forvejen svært at bruge, siger han.

Men kan man ikke risikere at overse en ny variant eller et udbrud, hvis man ikke har det fulde billede af spildevandet?

- Jo, man ser selvfølgelig mindre, men hvis der der en ny variant på vej ind på markedet, så vil vi opdage den, siger han.

Per Halkjær Nielsen peger på, at det har ændret situationen, at størstedelen af danskerne er blevet vaccineret mod virussen, så smitteudbruddene ikke i samme grad presser sundhedsvæsnet.

- Så det her er en naturlig tilpasning. Men man skal også kunne skrue op igen, siger han og anslår, at det vil tage to uger at få overvågningen tilbage på fuld tryk.

Stort set samtidig med, at man nedskalerede, steg smittetallene. Er det ikke et problem?

- Det er jo fuldstændig tilfældigt, så det er bare bad luck. Beslutningen blev taget en del før, hvor man ikke kunne vide, at smitten ville stige, siger han.

Et våben mod fremtidens virusser

Spildevandet er stadig central i en velfungerende overvågning af epidemien, mener Per Halkjær Nielsen. Faktisk er det lige nu en af de bedste indikatorer på, hvordan smitten udvikler sig.

- Det er det store generelle overblik, og især nu, når så få bliver testet er det en måde at kende tilstanden og se, om smitten går op eller ned, siger han.

Hverken Jesper Gamst eller Per Halkjær Nielsen mener, at man kan erstatte persontest med spildevandsovervågningen. De to ting bør spille sammen, så der både er de store linjer i spildevandet, og pcr-testene, der kan give et mere præcist billede af smitteudviklingen.

Men Jesper Gams mener, at man generelt har været "mere skeptisk" over for at bruge spildevandstesten fremfor mange andre værktøjer, der har været anvendt under coronapandemien. Og den håber han vil forsvinde.

- Jeg tror, at vi er udfordret af, at dem, der arbejder med de her ting, er læger, der arbejder med kliniske prøver. Nu skal de se på noget lort for at sige det rent ud. Men jeg mener, at man skal turde lade spildevandet være det, vi navigerer efter, siger Jesper Gams.

Per Halkjær Nielsen fremhæver, at spildevandsanalysernes perspektiv rækker ud over coronavirussen. En del andre sygdomme kan nemlig overvåges på samme måde, for eksempel polio og salmonella. Og hans håb er, at fremtidige virusser kan blive opdaget og fulgt via spildevandet.

- Der er meget information i spildevandet, men det har ikke været systematisk brugt – før nu, siger han.

TV 2 ville gerne have talt med SSI om, hvilke overvejelser og erfaringer man har gjort sig, mens overvågningen stod på, og spurgt til, hvorfor man anbefalede den modererede model. Men Seruminstituttet oplyser, at man ikke kan tale om anbefalingerne.

TV 2 ville også gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorfor man traf beslutningen om at skalere ned, om økonomien har vejet tungt, og hvad der skulle til, hvis man igen ville inddrage alle rensningsanlæg i overvågningen. Men sundhedsministeren er på ferie.

USA har torsdag erklæret sygdommen abekopper for en national sundhedskrise.

Det siger Xavier Becerra, der er sundhedsminister i USA.

Erklæringen ventes at tilføre flere penge og værktøjer til at bekæmpe sygdommen.

Onsdag nåede antallet af tilfælde med abekopper i USA op på 6600. Stort set alle tilfældene findes blandt mænd, der har sex med mænd.

- Vi er klar til at tage vores svar på denne sygdom til det næste niveau, og vi opfordrer alle amerikanere til at tage abekopper alvorligt, siger sundhedsministeren på et pressemøde.

Den amerikanske regering er kommet under pres på grund af håndteringen af sygdommen.

Spredningen af abekopper uden for Afrika begyndte i Europa, inden den kom til USA, der nu har det højeste antal tilfælde i verden.

Der har været mangel på vacciner og behandling, og det er i flere tilfælde blevet overladt til underfinansierede klinikker for seksuelt overførte sygdomme at stå for behandlingen.

Global sundhedskrise

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede i slutningen af juli abekopper for en global sundhedskrise. Det er organisationens højeste alarmniveau.

Den amerikanske regering har distribueret 600.000 doser af en vaccine fra det danske selskab Bavarian Nordic og 14.000 vacciner fra selskabet Siga Technologies, siger amerikanske embedsmænd.

Hvor mange der er blevet vaccineret, oplyses ikke.

Rochelle Walensky, der er chef i USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC), siger, at regeringen går efter at vaccinere 1,6 millioner personer, der er i høj risiko.

USA's præsident, Joe Biden, har desuden udpeget to embedsmænd, der skal koordinere indsatsen mod abekopper, efter at staterne Californien, Illinois og New York erklærede udbruddene for sundhedskriser.

Anthony Fauci, der er Bidens chefrådgiver på sundhedsområdet, siger til Reuters, at det er vigtigt at få toneangivende personer i det homoseksuelle miljø til at tage del i indsatsen med at tøjle udbruddet.

Han advarer dog også mod at stigmatisere befolkningsgruppens livsstil.

Meta og store amerikanske hospitaler har overtrådt love om medicinsk privatliv med et sporingsværktøj, der sender helbredsoplysninger til Facebook, hævder to foreslåede gruppesøgsmål. Det oplyser The Verge. Retssagerne, der blev anlagt i det nordlige distrikt i Californien i juni og juli, fokuserer på Meta Pixel-sporingsværktøjet. Værktøjet kan installeres på hjemmesider med henblik at give analyser […]

Der er meget om PFAS, vi stadig ikke ved. Men det estimeres, at alle danskere har det i kroppen.

- Vi har analyseret massevis af blodprøver, og vi har aldrig mødt en blodprøve, der ikke indeholdt PFAS. Nogle er lave, men vi møder også blodprøver, der indeholder forhøjede værdier, lyder det fra Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Nogle har mere end andre, hvis de har været mere i kontakt med genstande eller midler, der indeholder de giftige fluorstoffer.

For eksempel har personer, der har stået på ski og brugt skivoks, muligvis været udsat i højere grad end andre. I mange år brugte man nemlig PFAS til at smøre under skiene.

- Det har givet store problemer, blandt andet i Norge, hvor nogle af dalene under skiløjperne er kraftigt forurenede, fortæller professoren.

TV 2 har skrevet en række artikler det seneste stykke tid om emnet, da en række eksperter kritiserer Sundhedsstyrelsens anbefalinger for gravide og ammende, der har været udsat for PFAS.

Ifølge forskere kan PFAS-stoffer være hormonforstyrrende, mindske chancerne for at kunne reproducere og øge risikoen for ufrivillige aborter hos kvinder.

Og hvad skal vi så gøre med den information, hvis vi alle har stofferne i kroppen?

Jo mere PFAS, desto værre

PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorstoffer, der ikke er akut farlige, hvis man indtager dem eller på anden måde kommer i kontakt med dem, men der er langsigtede risici.

Halveringstiden er lang for stofferne, så når de er i kroppen, er der visse af dem, der er lang tid om at blive nedbrudt. Samtidig kan kroppen selv kun udskille dem meget langsomt.

Det er derfor, de hober sig op.

Men hvornår, man når kritiske niveauer, er ikke til at sige.

- Det er jo en skala. Jo mere, desto værre, siger Philippe Grandjean og peger på, at man i Tyskland har lavet nogle skøn for, hvornår man har nået en farlig mængde, når det kommer til de mest hyppige af PFAS-stofferne, PFOS og PFOA. Men han understreger, at det er skøn.

Professoren kan altså ikke sige, hvornår niveauet af PFAS-stofferne er farligt. Men der skal mindre til, at niveauet bliver kritisk for kvinder i den fødedygtige alder, lyder det.

- Man ved, at der er risiko for forskellige sygdomme, men især hos helt små børn, altså i fosterstadiet og nyfødte, da de er særligt sårbare over for PFAS, siger Philippe Grandjean.

Globalt problem

I 2021 importerede virksomheder i Danmark i alt mere end fem ton PFAS-stoffer – fraregnet det ene stof PTFE, der af Arbejdstilsynet beskrives som "stabilt" og "uden faremærkning".

- Det svarer cirka til et gram per dansker om året – og det er nok til at forurene rigtig meget grundvand, siger Philippe Grandjean.

Udover skivoks og i drikkevandet flere steder i Danmark, findes PFAS også i en lang række produkter, som vi alle bruger dagligt. Kosmetik, tandtråd, stegepander og guitarstrenge for eksempel.

Problemet er ikke kun dansk. I hele verden er der PFAS-forekomst.

Mange år før stofferne er udskilt

Men spørgsmålet – nemlig hvad skal vi gøre ved det – melder sig igen, og svaret er ikke entydigt.

Det er i vores kroppe, indtil det er blevet langsomt udskilt, og Philippe Grandjean peger på den lange halveringstid.

- Det stof, der hedder PFHxS, som er den tredjehyppigste, bliver i kroppen i rigtig mange år. Standser du eksponeringen helt, tager det otte år, før halvdelen af stoffet er forsvundet, og 16 år før der er en fjerdedel, siger Philippe Grandjean.

Man kan ikke gøre noget for at skille stofferne ud, og der findes ikke dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

Og svaret på, om professoren kan forestille sig en fremtid, hvor vi er fri fra PFAS, er, at det kan han godt.

Men:

- Der går mange år, siger han.

Derudover skal man også begrænse forekomsten. For eksempel tog det 99 år at udfase bly fra benzin, og sidste år blev det sidste brugt op i Algeriet, der havde den sidste last.

En række lande, heriblandt Danmark, har stillet forslag i EU om helt at udfase PFAS.

Der er store penge at tjene på at hjælpe folk med at blive mindre.

Onsdag eftermiddag offentliggjorde den danske medicinalgigant Novo Nordisk sit halvårsregnskab med både et overskud på 27,5 milliarder kroner og en opjustering af forventningerne til resten af året.

Overskuddet er 11 procent højere end første halvår 2021, og selv forklarer Novo en del af væksten med en fordobling af deres forretning med slankeprodukter.

Her er der blandt andet tale om lægemidlet Wegovy, der som det første i en ny generation af mere effektiv vægttabsmedicin er blevet kaldt både "et gennembrud sammenlignet med tidligere midler" og ”starten på en ny æra”.

Men produktet er også fra flere sider blevet kritiseret for at være alt for dyrt.

Det er måske ikke de mest velhavende, der har overvægtsproblemerne

Ole Sørensen, salgsassistent Kan sætte "mere skub i tingene"

Sidste år fik Novo Nordisk Wegovy godkendt til brug i USA, og her er lægemidlet allerede en succes.

Indtil videre har sprøjterne solgt for knap 2,6 milliarder danske kroner i år – til trods for, at produktionsproblemer hos en underleverandør har gjort det svært at følge med efterspørgslen.

I januar blev lægemidlet også godkendt i EU, og det forventes snart at blive lanceret i Europa.

Til den tid håber Ole Sørensen, der på grund af sin overvægt må nøjes med et flexjob som salgsassistent, at han får mulighed for at prøve det af.

På grund af slidgigt i knæet har han nemlig svært ved at bevæge sig nok til for alvor at tabe sig uden medicinsk hjælp. Men indtil videre har bivirkninger fået ham til at droppe vægttabsmidlerne igen.

- Jeg har lige tabt 10-15 kilo, men skal man have lidt mere skub og fart i tingene og eventuelt undgå en fedmeoperation, kunne det kunne være interessant med det her middel, fortæller han til TV 2.

Ifølge næstformand i Adipositasforeningen, der repræsenterer personer med svær overvægt, Carina Jørgensen, er produkter som Wegovy da også et vigtigt redskab for svært overvægtige.

Når først man er svært overvægtig, vil kroppen nemlig ”kæmpe imod” de store vægttab, siger hun:

- Det betyder rigtig meget, for når man har en vægt som Oles, er det rigtig meget, man skal tabe sig, hvis man skal undgå livsstilssygdomme. Og det kan man ikke på egen hånd.

Høj pris kan ikke retfærdiggøres

Vil man i behandling med Wegovy i USA, er det dog ifølge Financial Times til en månedlig listepris på 1350 dollar – svarende til knap 10.000 danske kroner.

Den pris er blevet kritiseret af blandt andre det uafhængige amerikanske forskningsinstitut The Institute for Clinical and Economic Review.

I et udkast til en rapport skriver instituttet ifølge Medwatch, at prisen ligger i den høje ende og ikke kan retfærdiggøres.

Folk faktisk køber ind til den fordel, der er, og synes, at det er prisen værd

Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk

Selvom blandt andet Storbritannien og Holland har besluttet at give offentligt tilskud til lægemidlet, har det danske Medicintilskudsnævn under Lægemiddelstyrelsen afvist at gøre det samme, når Wegovy kommer i handlen herhjemme.

Den behandlingsmæssige værdi af lægemidlet står nemlig ikke ”i et rimeligt forhold til prisen”, lyder det.

Derfor tror Ole Sørensen heller ikke, at ret mange overvægtige som ham selv får råd til Novos nye slankemedicin.

- Det er jo meget væsentligt, for det er måske ikke de mest velhavende, der har overvægtsproblemerne. Det er folk med en lidt skrantende økonomi, siger han.

Ifølge Carina Jørgensen fra Adipositasforeningen er det da også ofte de mindrebemidlede danskere, der kæmper med svær overvægt.

Derfor mener hun også, at prisen skal ”arbejdes ned”, hvis Wegovy for alvor skal komme hendes medlemmer til gode.

- Skal man fange den her målgruppe, er man nødt til at få det ned i et leje, hvor de kan være med. Og ellers bliver man nødt til at få noget tilskud, siger hun.

En "attraktiv betalingscase"

Hos Novo Nordisk selv mener man dog ikke, at Wegovy er prissat for dyrt.

Det siger selskabets administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen til TV 2:

- Vi mener sådan set, at når man kigger på, hvad sådan et produkt giver i form af vægttab, og hvad det forbedrer af sundhedstilstand og livskvalitet for sådan en patient, så er der faktisk også er en rigtig attraktiv betalingscase i det.

Samtidig understreger Lars Fruergaard Jørgensen, at Wegovy er resultatet af 20 års investeringer i forskning og udvikling.

Direktøren peger på, at flere lande allerede har besluttet at tildele lægemidlet offentlig støtte, når det kommer på det europæiske marked.

Så nu er det ifølge Lars Fruergaard Jørgensen Novos opgave at sørge for, at ”alle forstår værdien af det".

- Når man kigger på vores væksttal, så er det jo en massiv vækst i salget af de her produkter. Så det betyder, at folk faktisk køber ind til den fordel, der er, og synes, at det er prisen værd, siger han.

Udbruddet af abekopper er nu en national sundhedskrise i USA, siger landets sundhedsminister Xavier Becerra torsdag aften dansk tid.

Antallet af smittede i USA fordobles hver 8. dag og rammer først og fremmest homoseksuelle mænd, men ikke kun dem.

Også heteroseksuelle voksne og børn er meldt smittede, siger de amerikanske myndigheder, ifølge The Washington Post.

Lettere adgang til vacciner

Med beslutningen om at erklære en national sundhedskrise får regeringen mulighed for at øge opmærksomheden om smittefaren i offentligheden og frigive flere ressourcer til bekæmpelse og inddæmning hurtigere.

For eksempel vil myndighederne nu få lettere ved at godkende og distribuere vacciner til risikogrupper.

Siden USA fandt landets første smittede 18. maj, er der fundet 6.600 smittede, heraf fem børn, som menes at være blevet smittet i hjemmet.

Globalt er 18.000 mennesker i 78 lande konstateret smittede, og det har også fået Verdenssundhedsorganisationen WHO til at erklære smittespredningen for en sundhedskrise, der giver anledning til ”international bekymring”.

- Vi har et udbrud, der har spredt sig over verden hurtigt, gennem nye former for smitte og som vi ved for lidt om, sagde WHO's generaldirekør Tedros Ghebreyesus i sidste måned.

Danmark vil også gøre mere

Antallet af danske smittede er 101 personer, og Sundhedsstyrelsen har fået kritik for ikke endnu at tilbyde vacciner til borgere i særlig risiko.

Men det kan nu være på vej, lød det tirsdag fra styrelsen.

- Det er klart, at når vi så ser en stigning, så er der et eller andet, som vi ikke gør godt nok. Så det skal vi finde ud af at gøre bedre, sagde Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Bilsted Probst, til Ritzau.

3.000 vacciner i Danmark

Blandt andet kigges der nu på, om flere end blot nærkontakter skal tilbydes en vaccination mod abekopper.

- I lyset af den stigning, som vi nu ser, så er vi i gang med at vurdere, om man skal tilbyde vaccination til nogen, som er i en helt særlig risiko for smitte, men ikke været nærkontakt, siger hun.

Danmark har indtil videre købt 3.000 vaccinedoser og brugt anslået 150 af dem.

Fem er døde af sygdommen

Abekopper er i familie med skoldkopper og smitter ved tæt hudkontakt.

I de fleste tilfælde er sygdomsforløbet ufarligt, men kan give gener i form af blandt andet feber, blister og lymfeknudesvulster. I fem tilfælde globalt vurderes sygdommen dog at have ført til dødsfald.

Velkommen til dagens overblik, der tager os hele verden rundt – lige fra Danmark, hvor debatten om PFAS raser, og videre til det store udland, hvor et af verdens syv vidundere har vist sig særdeles modstandsdygtigt.

Vi begynder dog et noget andet sted – nemlig i en retssal i USA, hvor en konspirationsteoretiker trækker i land.

Konspirationsteoretiker må æde sine ord om massakre

Sandy Hook-massakren er aldrig sket, slog konspirationsteoretikeren Alex Jones fast for 10 år siden. Senere påstod han, at et forældrepar løj om at have holdt deres døde søn i armene efter massakren.

Påstandene har haft alvorlige konsekvenser for parret, der mistede deres seksårige søn i det tragiske skoleskyderi i 2012, og derfor sad Jones tirsdag ansigt til ansigt med forældreparret i en retssal i delstaten Texas.

Forældreparret har nemlig krævet 150 millioner dollars i erstatning fra Alex Jones’ firma, fordi de siden massakren er blevet truet af fremmede, mens der er blevet skudt mod deres hjem.

Og i retten måtte Alex Jones æde sin egen konspirationsteori:

- Det er 100 procent ægte, sagde han om skoleskyderiet.

Nu skal dommeren og en jury tage stilling til, hvor meget den yderst kontroversielle konspirationsteoretiker skal betale de efterladte i erstatning for bagvaskelse.

Kinesisk militær omringer Taiwan under øvelse

Øen Taiwan blev torsdag morgen omringet af kinesisk militær. Det er en del af en øvelse, som Taiwan dog kalder et "irrationelt træk for at udfordre den internationale orden".

Øvelsen sker nemlig i kølvandet på, at den amerikanske toppolitiker og leder af Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi besøgte Taiwan. Besøget vakte vrede i Beijing, fordi Kina ser visittet som en legitimering af Taiwan, der anser sig som selvstændigt.

Militærøvelsen har fået EU til at fordømme Kinas reaktion på Pelosis visit. Øvelsen varer frem til 7. august, lyder det.

Svært at undgå PFAS-stoffer i dagligdagen

Der er skadelige PFAS-stoffer i hele miljøet, og ifølge Forbrugerrådet Tænk er det svært helt at undgå at indtage fluorstofferne.

Og som om det ikke er svært nok i forvejen at undgå stofferne, viser det sig, at producenterne slet ikke har pligt til at oplyse om PFAS-stoffer i deres produkter.

De skadelige stoffer er nok en gang kommet på dagsordenen, efter at flere forskere har kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, som har været udsatte for PFAS.

Organisation: Ukrainske styrker har udsat egen befolkning for fare

Amnesty International mener at have beviser for, at ukrainske styrker udførte angreb fra beboede områder og civile bygninger – og det har kostet civile liv.

Det er blot nogle af anklagerne, som organisationen har samlet i en rapport, der snart lander på bordet hos den Internationale Straffedomstol i Haag med henblik på et retsopgør efter krigen i Ukraine.

For hvis der er hold i anklagerne, bryder Ukraine reglerne om beskyttelse af civile i krigstid, som blandt andet lyder, at man så vidt muligt skal undgå at udsætte civile i fare og operere fra militærbaser.

Spektakulært rev er stærkere end som så

Prognoserne for havvidunderet Great Barrier Reef har i årevis været dystre. Varmere temperaturer i havet har stresset korallerne, der består af kolonier af bittesmå levende dyr, og har medført blegninger i det spektakulære rev.

Noget tyder dog på, at koralrevet, der løber 2300 kilometer langs Australiens nordøstlige kyst, er stærkere end som så.

En ny rapport slår nemlig fast, at de nordlige og centrale dele af Great Barrier Reef er kommet sig hurtigere end ventet efter at have taget skade, og det indikerer, at revet kan “overleve, hvis det får chancen,” lyder det nu.