Smitten med abekopper i Danmark stiger, og en række organisationer frygter nu, at Copenhagen Pride i næste uge kan få smitten til at sprede sig yderligere.

Det får flere partier på Christiansborg til at presse på for, at flere skal have tilbudt en vaccine mod abekopper.

- Vi ved, at vacciner virker fantastisk som et forebyggende redskab, siger sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund til Ritzau.

- Derfor er jeg også lidt uforstående over for, at man ikke allerede har revurderet vaccinationsstrategien med den udvikling i smitte, vi har set de seneste dage og uger.

- Vi må anerkende, at der er stor utryghed

Smitten med abekopper har vist sig særligt at sprede sig blandt mænd, der har sex med mænd.

LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Copenhagen Pride frygter, at den festlige begivenhed kan få smitten til at løbe løbsk.

I øjeblikket er det kun nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine. Abekopper smitter kun, når man har symptomer.

Tidligere på ugen lød det fra Sundhedsstyrelsen, at den vil revurdere vaccinationsindsatsen, men der er ikke meldt noget ud endnu.

- Det haster med at få meldt de nye retningslinjer ud, så vi netop kan komme i gang med at vaccinere risikogrupperne, for vi må anerkende, at der er en stor utryghed i miljøet, siger Peder Hvelplund.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, forstår bekymringen og mener, at det er vigtigt at gå langt mere effektivt til værks.

- Det haster på grund af den stigende smitte og Pride lige om hjørnet. Så hvis ikke der sker noget, vil jeg tage fat i ministeren og arbejde for, at vi i Danmark kommer i gang med forebyggende vaccinering, siger han i en skriftlig kommentar.

Vaccine nedsætter risiko

Sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti Per Larsen mener ligesom Peder Hvelplund, at det haster med at få udrullet flere vacciner.

- Som udgangspunkt synes jeg, at man bør udvide målgruppen, så folk i risikogruppen kan blive vaccineret, fordi vi har set, at antallet er noget større, end man måske havde forventet, siger han til Ritzau.

Ifølge Statens Serum Institut kan vaccinen nedsætte risikoen for abekopper, hvis den gives inden for fire dage.

Den kan desuden forebygge alvorlig sygdom, når den gives, mellem 4-14 dage efter at man har været udsat for smitte.

Copenhagen Pride begynder 13. august.

Titusindvis af mennesker fra hele verden samles snart om regnbueflaget i Københavns gader for at fejre Copenhagen Pride.

Men det kan gå dårligt i spænd med, at abekoppevirus hastigt spreder sig blandt især mænd, der har sex med mænd - samtidig med, at det kun er nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine i Danmark. Det mener tre organisationer.

Vi kan ikke se nogen grund til, at man venter

Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-fondet.

LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Priden, Copenhagen Pride, frygter, at den festlige begivenhed kan udvikle sig til et supersprederevent.

Det kalder på handling fra Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlige for vaccinestrategien, mener de.

- Der, hvor mange mennesker er sammen og fester, er der større intimkontakt. Derfor ønsker vi generelt, at der udrulles et vaccinationstilbud nu. Det synes vi, situationen kalder på, fastslår Lars Henriksen, der er politisk forperson i netop Copenhagen Pride.

- Det er nølende, at vi har et Copenhagen Pride, der starter om 10 dage, hvor der kommer masser af folk til byen, der er fest og farver, men at alle ikke kan blive vaccineret, siger Susanne Brenner, der er sekretariatschef hos LGBT+ Danmark.

- Vi ved fra dem, vi har kontakt med, at de gerne vil tage imod vaccinen, så vi kan ikke se nogen grund til, at man venter, siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-fondet.

Opfordrer til tålmodighed

Sundhedsstyrelsen har ellers manet til ro.

Tirsdag meddelte de, at de ville revurdere målgruppen til vaccinerne og opfordrede til tålmodighed, men det giver Susanne Brenner ikke meget for.

- Nu har USA netop erklæret abekopper som en sundhedskrise, så jeg synes ikke, at situationen kalder på tålmodighed, jeg synes faktisk, den kalder på handling, siger hun.

I USA fordobles antallet af smittede med abekopper lige nu hver 8. dag, og landet har erklæret national sundhedskrise. Også Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret smittespredningen for en sundhedskrise.

Der ses en klar overvægt af smittede blandt mænd, der har sex med mænd, men abekopper er ikke en kønssygdom, og virussen kan i princippet ramme alle.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har dog tidligere sagt, at 98 procent af smitten med abekopper er blevet konstateret hos netop mænd, der har sex med mænd.

Sundhedsstyrelsen har travlt, hvis et revurderet vaccineprogram skal nå at gøre en forskel for de titusindvis af deltagere til Copenhagen Pride.

For vaccinen forventes at nedsætte risikoen for abekopper, hvis den bliver givet inden for fire dage. Copehagen Pride begynder den 13. august og varer en uge frem.

Lidt over 100 danskere er indtil nu konstateret smittet med abekopper.

Velkommen til dagens overblik.

En 19-årig universitetselev er ene ansvarlig for, at en række kendte og rige ejere af privatfly har fået ørerne i maskinen på grund af deres forbrug af privatfly. Danmark har afsat 100 millioner til at genopbygge en ukrainsk by - og så vil to organisationer have nedsat et dansk forbud mod PFAS.

Det er der, vi begynder.

Vil have forbud mod PFAS

Der er “ikke tid til at vente på, at EU får samlet sig” og får lavet et fælles forbud for alle EU-landene mod PFAS. Det mener de to organisationer Forbrugerrådet Tænk og Grøn Omstilling.

De foreslår nu, at Danmark selv skal gå i spidsen og indføre et nationalt forbud mod det skadelige stof, som man kan finde i en lang række produkter, for eksempel maling, tandtråd, regnjakker, og kosmetik.

Regeringen arbejder for et forbud på EU-plan, men miljøminister Lea Wermelin åbnede i november 2020 for muligheden for “et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS i tøj i perioden, indtil EU-forbuddet kan træde i kraft”.

Enorme flammer kan ses fra Finland

Man kan se dem fra Finland.

Flammer, der har brændt på den russiske side af grænsen i ugevis. Siden 17. juni har satelitbilleder registreret flammerne ved den russiske kompressorstation Portovaja. Stationen er ejet af det statslige russiske gasselskab Gazprom, hvorfra russisk gas pumpes videre til Tyskland via gasledningen Nord Stream 1.

Ifølge det finske medie Yle er det muligt, at flammerne er en bevidst afbrænding af gas uden nyttiggørelse. Hvis det er rigtigt, betyder det, at Rusland begyndte at afbrænde gas, samtidig med, at landet i midten af juni kraftigt reducerede sine gasleverancer til Europa via Nord Stream 1.

Der er ingen tvivl om, at den reducerede gasleverance har en sammenhæng med krigen i Ukraine, mener Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, men det kan Rusland ikke sige åbent, da det vil være et kontraktbrud om gasforsyningen.

Danmark skal genopbygge ukrainsk by

Det er især vand, varme og vinduer, der mangler i den ukrainske havneby Mykolajiv, der den seneste tid er blevet ramt af adskillige angreb.

Og det er Danmarks opgave at hjælpe med at løse det problem, for når krigen engang er slut, skal vi assistere ukrainerne i at genopbygge byen, der er lidt mindre end København.

Genopbygningen, som udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) kalder “en historisk stor og kompliceret opgave”, skal ske i et samarbejde mellem regeringen og en række erhvervsorganisationer.

Til det formål har Danmark i første omgang afsat 100 millioner kroner, et beløb, der uundgåeligt vil stige, fastslår udviklingsministeren.

Ny strategi sparer Danmark millioner

Fra 230 til 83. Selvom spildevandsprøver blev forudset til potentielt at være et “centralt redskab” i sporingen af coronavirus, så bliver antallet af rensningsanlæg, man tager prøver fra, mere end halveret.

En strategi, der sparer Danmark omkring 6 millioner kroner, men som også koster coronaopsporingen sin “præcision,” mener Jesper Gams, der er direktør for Eurofins Miljø i Danmark.

Omvendt mener Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet, der forsker i mikroorganismer, at det er “naturlig tilpasning” at nedskalere nu, hvor størstedelen af danskerne er blevet vaccineret. Han fastholder, at man stadig kan opdage udbrud med nye varianter, selvom man måler færre steder.

Teenager afslører kendtes forbrug af privatfly

Kendte som Oprah Winfrey, Taylor Swift og Steven Speilberg kan takke en 19-årig dreng fra Florida for, at deres privatflys gøren og laden nu kan gås efter i sømmene af alle og enhver.

Gennem data fra flyenes kommunikation med satellitter sporer Jack Sweeney, som den 19-årige hedder, de rige og kendtes privatfy. Oplysningerne samler han på Twitter-profiler, der er dedikeret til formålet - eksempelvis på @Celebjets.

Flere rige og kendte har da også fået ørerne i maskinen, efter at deres privatflys aktiviteter er blevet offentliggjort. Kritikere mener ifølge The Guardian, at kendisserne med deres mange flyvninger udviser "komplet ligegyldighed over for planeten".

Den seneste tid er de sundhedsskadelige evighedskemikalier PFAS igen kommet på dagsordenen.

Dog kæmper de danske myndigheder stadig med at danne sig et overblik over, hvor de kræftfremkaldende stoffer kan befinde sig.

Ansvaret for at udpege grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS, ligger hos de danske regioner, der tidligere i år har udpeget næsten 15.000 potentielle PFAS-grunde. En liste, som vel at mærke ikke er komplet.

Ud af de 15.000 grunde var knap 1100 i maj blevet testet for PFAS, viser de seneste tal fra Danske Regioner.

På 82 procent af disse lokaliteter er der påvist et eller flere PFAS-stoffer.

Regionernes kortlægning af risikogrunde giver et indtryk af, hvor omfattende et problem landets miljø- og sundhedsmyndigheder står over for.

Herunder kan du se det fulde Danmarkskort, hvor hver rød prik er en grund, der mistænkes for at have huset virksomheder eller aktiviteter, der muligvis har anvendt PFAS-forbindelser.

Det er ikke muligt for regionerne at udlevere de præcise lokationer, da det ville kræve samtykke fra samtlige grundejere, oplyser Region Hovedstaden til TV 2.

Du kan se overblikskort for de enkelte regioner i bunden af artiklen.

TV 2 har tidligere dokumenteret, at der er målt forhøjede værdier i drikkevandet i otte kommuner. Et tal, som direktøren i Danske Vandværker frygter, kun er ”toppen af isbjerget”.

Opgørelsen over de 15.000 risikogrunde er ikke en udtømmelig liste.

Den omfatter udelukkende de grunde, hvor regionerne har indsats på grund af risiko for boliger og eller grundvand. De grunde, hvor regionerne ikke har indsats, eller hvor der kan være risiko for vandmiljø, er ikke med i opgørelsen, skriver Danske Regioner.

Derudover er tallene et øjebliksbillede, da der løbende foregår nye registreringer og kommer ny viden om erhvervslivets anvendelse af PFAS, oplyser Region Sjælland til TV 2.

Herunder kan du se, hvor mange grunde der er fundet for høje PFAS-værdier på i din kommune, og hvor mange grunde der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS.

Ikke akut farligt

Skulle det vise sig, at en grund er forurenet med PFAS-stoffer, er det ikke akut farligt, forklarer Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til TV 2.

De farlige – og stort set unedbrydelige – PFAS-stoffer optages ikke gennem huden, men i de fødevarer og det drikkevand vi indtager.

Hvis der på en grund ligger PFAS i form af eksempelvis kasseret produktionsmateriale eller brandskum, vil det kunne blive opløst af regnvand og sive ned i grundvandet.

Det kan også komme i omløb gennem det slam, spildevandsanlæggene sender videre til jordforbedringer af vores landsbrugsmarker.

Derfra kommer det ud i korn, grøntsager og kød, som vi mennesker spiser. I Belgien er PFAS-stoffer endda fundet i hønseæg.

Da PFAS ikke er akut giftigt, er det afgørende, hvor meget vi optager i kroppen gennem årene, forklarer Philippe Grandjean.

TV 2 har spurgt Danske Regioner, hvor mange grunde de forventer at kunne undersøge om året, og hvornår de forventer, at de 15.000 risikogrunde alle er testet.

Det har dog ikke været muligt for Danske Regioner at fremskaffe et svar inden udgivelsen af denne artikel.

Regionerne prioriterer lige nu deres undersøgelser ud fra en "risikobaseret tilgang", fremgår det af et folketingssvar 15. juni fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Det betyder, at regionerne prioriterer at undersøge de grunde, de forventer, der vil kunne udgøre den største risiko for mennesker og miljø.

Herunder kan du se alle de grunde, der mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS i din region.

15 af USA’s førende forskere i de giftige fluorstoffer PFAS har netop afleveret deres anbefalinger til det amerikanske sundhedsministerium.

Forskerne anbefaler blandt andet, at amerikanske læger skal tilbyde tests af indhold af PFAS i blodet til patienter, som med stor sandsynlighed har været særligt udsat for PFAS-forurening.

Samtidig opstiller de amerikanske forskere konkrete forslag til, hvilke typer undersøgelser og behandling læger skal tilbyde efter konstateringen af forhøjet PFAS-indhold i patienten.

Anbefalingerne adskiller sig fra de retningslinjer, som Danmark i øjeblikket praktiserer, og derfor opfordrer en Danmarks førende PFAS-forskere til, at man ændrer de danske retningslinjer.

- Man bør kraftigt overveje at lade sig inspirere af de nye anbefalinger fra USA, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

Han har sammen med en række andre forskere i PFAS været med til at bedømme rapporten bag de amerikanske forskeres anbefalinger.

- Det er de fremmeste forskere, der uafhængigt har gennemgået litteraturen på området. De har virkelig været grundige, og derfor synes jeg, at vi bør skele til, hvad amerikanerne er nået frem til, siger Philippe Grandjean.

Det er rimeligt for de udsatte danskere at få at vide, hvor meget forurening de er blevet udsat for

Philippe Grandjean, professor En etisk vurdering af, hvad vi skal gøre

Henover sommeren er debatten om de fluorholdige og skadelige PFAS-stoffer igen blusset op, efter at tre forskere, heriblandt Philippe Grandjean, er gået i rette med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende kvinder.

Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår det, at gravide og ammende, som har været udsat for PFAS, ikke skal bekymre sig.

Men der er ifølge forskerne grund til bekymring, hvis man tilhører denne gruppe, fordi PFAS overføres til fosteret og det ammende barn, hvilket ifølge forskningen kan medføre sygdom hos barnet.

Derfor mener forskerne – som selv sidder i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe – at ordlyden i anbefalingerne bør ændres.

Efter kritikken har Sundhedsstyrelsen indkaldt til et nyt møde med ekspertgruppen sidst i august.

Men det er altså ikke det eneste, der bør ændres i Danmarks tilgang til opsporing og behandling af PFAS-forgiftning, hvis det står til Philippe Grandjean.

Som det er i dag, er det nemlig ikke en ret for danskere, der formodes at have været udsat for PFAS-forurening, at få tilbudt en blodprøve, så eventuelt forhøjede PFAS-niveauer kan konstateres.

- Det er jo også en etisk vurdering af, hvad vi skal gøre, når en befolkning uden at vide det og uden deres tilladelse er blevet udsat for giftstoffer. Jeg mener ligesom de amerikanske forskere, at det er rimeligt for de udsatte danskere at få at vide, hvor meget forurening de er blevet udsat for, siger Philippe Grandjean.

Borgere skal tilbydes opfølgning, mener professor

De amerikanske forskeres anbefalinger indeholder ligeledes et forslag om en fast procedure for, hvad sundhedsvæsenet skal tilbyde den enkelte patient med for høje PFAS-værdier – alt efter hvor højt niveauet er.

Lignende, standardiserede procedurer bør man også indføre i Danmark, mener Philippe Grandjean.

- Man er nødt til at tilbyde en form for opfølgning, alt efter hvilket niveau man har i kroppen, siger han og foreslår i tråd med sine amerikanske kollegaer, at opfølgningen eksempelvis kan bestå i en test for forhøjet kolesterol.

PFAS kan nemlig forårsage forhøjet kolesterol selv hos yngre og børn, selvom det er en tilstand, der oftest ses hos ældre mennesker.

Samtidig peger Philippe Grandjean på, at man ved at teste de udsatte borgere for PFAS kan skabe sig et bedre overblik over, hvor udbredt PFAS-forureningen er.

- Så finder man måske ud af, at det er borgere i et bestemt område, der er mest udsatte, og dermed kan vi undersøge kilden nærmere. Så det kan også komme befolkningen til gode mere generelt at indkredse forureningen via blodprøver, siger han.

Hvad kan borgerne forvente af staten?

Philippe Grandjean håber, at debatten om PFAS-forurening giver anledning til, at der kommer bedre generelle procedurer for, hvordan man håndterer udfordringer med forurening og gift i miljøet, der havner i mennesker.

For sagen om PFAS-forurening er langt fra enkeltstående i Danmarkshistorien, påpeger han og nævner konkret forureningerne med pesticider og asbest. Derfor er der brug for en national strategi, mener han.

- Der kan sagtens komme tilsvarende problemer i fremtiden, og der skal vi være helt skarpe på, hvilke myndigheder der gør hvad, når vi begår en brøler og tillader at belaste befolkningen med giftstoffer, siger Philippe Grandjean.

Han medgiver, at det kan blive en kompliceret og kostelig affære for staten på sigt.

- Men det må jo vurderes administrativt og politisk, hvad man som borger i en velfærdsstat som Danmark kan forvente af myndigheder og sundhedsvæsen, når man uforvarende sættes i en sådan ulykkelig situation, hvor myndighederne desværre ikke har været hurtigt nok ude, siger Philippe Grandjean.

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan man ser på de amerikanske forskeres anbefalinger, og om det er nogle, man kan forestille sig at lade sig inspirere af i Danmark.

- Vi er opmærksomme på disse nye anbefalinger, der er skrevet af en række amerikanske forskere, og vil diskutere dem med ekspertgruppen på det møde, som er aftalt sidst i august, lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen.

Den Kinesiske Købmand tilbagekalder et parti tangsalat, fordi der er risiko for, at produktet er forurenet med hepatitis E. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

Der er tale om tangsalat af mærket Asian Choice.

Kronisk i sjældne tilfælde

Hepatitis E giver leverbetændelse med hepatitis E-virus. Sygdommen i forbindelse med virusinfektionen vil være forbipasserende hos de fleste mennesker, men i sjældne tilfælde kan den blive kronisk.

Symptomerne vil typisk minde om influenza, men mange viser slet ikke tegn på, at de er ramt af virussen.

Den kan ifølge sundhed.dk føre til dødeligt leversvigt hos gravide, men det er der ikke set tilfælde af i Danmark.

Virussen ses typisk i subtropiske lande i Asien, Afrika og Central- og Sydamerika.

Danmark bør gå forrest og indføre et nationalt forbud mod PFAS.

Det mener Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, der nu forslår et dansk forbud mod alle produkter med PFAS.

- Det her er stærkt bekymrende. Vi kan se, at eksponeringen af PFAS er meget høj, og vi ved, at fluorstoffer som PFAS er meget, meget skadelige for mennesker, dyr og miljø, siger Mads Reinholdt, direktør for Forbrugerrådet Tænk.

Debatten om PFAS er i den seneste tid blusset op. Flere eksperter har blandt andet kritiseret Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende kvinder, hvor man blandt andet anbefaler kvinder at amme deres børn de første 4-6 måneder - selv om de har været udsat for en høj eksponering af PFAS.

Fælles forbud kan være på vej

Der er PFAS i en lang række produkter, for eksempel maling, tandtråd, regnjakker, og kosmetik. EU er i øjeblikket ved at forberede et fælles forbud for alle EU-landene mod PFAS.

Det mener Mads Reinholdt dog ikke, at Danmark skal vente på.

En rapport udgivet af Nordisk Ministerråd i 2019 viste, at såkaldt "fluorerede stoffer", herunder PFAS, koster mellem 750 og 1250 nordiske borgere livet om året.

- Der er ikke tid til at vente på, at EU får samlet sig og får lavet det her forbud. Danmark er nødt til at gå foran, og vi er nødt til at få et nationalt forbud for at få de her stoffer væk fra os forbrugere, siger Mads Reinholdt.

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, bakker op om kravet om et dansk forbud mod PFAS nu, selvom hun anerkender, at EU har fokus på sagen.

- Vi ved bare, at der er rigtigt mange parter, der skal høres i et EU-system. Vi ved historisk, at de her forbud på EU-niveau tager rigtigt mange år, siger Lone Mikkelsen.

De såkaldte PFAS-stoffer er blevet konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.

På nuværende tidspunkt mistænkes 15.000 steder i Danmark at være forurenet med stoffet.

- De her stoffer har eksisteret i årtier, og det er først inden for de sidste 10-20 år, at vi er blevet opmærksomme på, at de er så farlige, som de er.

- Det kan påvirke immunsystemet og stofskiftet, så man får tendens til at udvikle sukkersyge. Man kan blive overvægtig, og der kan være påvirkninger af skjoldbruskkirtlen, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Forbrugerråd: Forbud kan håndhæves

Selv om Forbrugerrådet Tænk har slået fast, at som det er nu er det næsten umuligt for forbrugerne at undgå PFAS, mener organisationen godt, det kan lade sig gøre at håndhæve et dansk forbud mod at producere PFAS. Også selv om produkter med PFAS så stadig vil kunne blive produceret i andre EU-lande og altså kan ende l Danmark.

- Der findes jo i dag mærkninger, for eksempel "fri for fluorstoffer" eller "PFC-fri", så man kan se, at produktet ikke indeholder fluorstoffer. Så der findes produkter derude, hvor man har innoveret sig ud af det. Det er jeg sikker på, at man også kan klare her, siger Mads Reinholdt.

Enhedslisten (EL) bakker op om forslaget.

- Vi bakker fuldstændig op om det forslag. Vi bør have et dansk forbud, der kan bremse den udvikling, hvor PFAS er et stigende problem, siger Peder Hvelplund, miljøordfører for EL.

Regeringen har tidligere slået fast, at den arbejder for et forbud på EU-plan, men i et svar i Folketinget på et specifikt spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) om et forbud mod PFAS i tøj, har miljøminister Lea Wermelin tidligere åbnet mulighed for der kunne indføres et midlertidigt forbud i Danmark.

- Når vi gennem det fælles arbejde på EU-forbuddet har tilstrækkeligt fagligt grundlag, vil jeg vurdere muligheden for et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS i tøj i perioden, indtil EU-forbuddet kan træde i kraft, skriver hun i november 2020 i svaret.

Overvågningen af spildevand blev udråbt til at have "potentiale til at blive et centralt redskab i smitteovervågningen", og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldte det en af måderne, hvorpå vi kunne komme til at leve uden at mærke noget til coronavirussen.

Derfor har man det seneste år analyseret spildevandsprøver fra 230 forskellige steder i Danmark.

Men nu indsamler man kun spildevandsprøver fra 83 rensningsanlæg – der dækker 70 procent af befolkningen – fordi man har skåret rensningsanlæg fra i de tyndest befolkede områder i landet.

Det er regeringen, der har truffet beslutningen om at nedskalere, og ifølge Sundhedsministeriet er det baseret på en anbefaling fra Statens Serum Institut.

- SSIs vurdering er, at dette er tilstrækkeligt for at følge den nationale og regionale smitteudvikling, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet til TV 2.

Men når halvdelen af rensningsanlæggene forsvinder fra overvågningen, mister man noget, mener Jesper Gams, der er direktør for Eurofins Miljø i Danmark, som tester det danske spildevand for udbrud af covid-19.

- Man kan ikke undgå, at noget af præcisionen ryger, siger han.

Til gengæld sparer man penge: Den forhenværende model for spildevandsovervågning, der fungerede fra sommeren 2021 til og med juni 2022, kostede cirka 8,4 millioner kroner per måned, oplyser Sundhedsministeriet. Den nuværende model for spildevandsovervågning, der har fungeret siden juli måned, koster cirka 2,4 millioner kroner per måned.

I foråret 2021 brugte den danske stat to milliarder kroner månedligt på kvik- og pcr-tests, viste et lækket notat, Berlingske kom i besiddelse af.

Svært at finde lokale hotspots

Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet forsker i mikroorganismer, og han er enig i regeringens beslutning om at skære i antallet af rensningsanlæg, man tager prøver fra. Det skyldes dog ikke pengene, men derimod at der er en meget lille gevinst at hente ved at overvåge alle rensningsanlæg.

- Den økonomiske besparelse er sekundær, siger han til TV 2.

Per Halkjær Nielsen var en af dem, der i begyndelsen af 2021 pressede på for at få igangsat overvågningen af spildevandsprøverne. Han var "meget forundret" over, at det tog myndighederne så lang tid at gå i gang med at analysere det danske spildevand og bruge det som et redskab i coronabekæmpelsen.

Men nu han har selv været med til at anbefale SSI, at man skar ned på antallet af rensningsanlæg.

- Jeg var med til at starte det hele op, og dengang troede vi, at vi lokalt kunne finde hotspots. Men det har vist sig svært. Så som alting er nu, får man ikke nok ud af besværet ved at have alle 230 steder med, siger Per Halkjær Nielsen.

Byfest og idrætsarrangementer kan bonne ud

De mere end 100 rensningsanlæg, der er skåret fra i den nye overvågningsplan, ligger i tyndere befolkede områder i Danmark.

Ærø, Nykøbing Falster, Langeland, Djursland er nogle af de steder, der ikke længere får analyseret spildevandet. Og ifølge Per Halkjær Nielsen har det været mindre pålidelige data, der er kommet fra de egne af landet.

- De mindre steder kan resultaterne være mere tilfældige. Der kan være en fest eller noget i den lokale idrætsklub, der påvirker spildevandet. Så selvom man mister lidt ved at skære dem fra, er det ikke det store, for det var i forvejen svært at bruge, siger han.

Men kan man ikke risikere at overse en ny variant eller et udbrud, hvis man ikke har det fulde billede af spildevandet?

- Jo, man ser selvfølgelig mindre, men hvis der der en ny variant på vej ind på markedet, så vil vi opdage den, siger han.

Per Halkjær Nielsen peger på, at det har ændret situationen, at størstedelen af danskerne er blevet vaccineret mod virussen, så smitteudbruddene ikke i samme grad presser sundhedsvæsnet.

- Så det her er en naturlig tilpasning. Men man skal også kunne skrue op igen, siger han og anslår, at det vil tage to uger at få overvågningen tilbage på fuld tryk.

Stort set samtidig med, at man nedskalerede, steg smittetallene. Er det ikke et problem?

- Det er jo fuldstændig tilfældigt, så det er bare bad luck. Beslutningen blev taget en del før, hvor man ikke kunne vide, at smitten ville stige, siger han.

Et våben mod fremtidens virusser

Spildevandet er stadig central i en velfungerende overvågning af epidemien, mener Per Halkjær Nielsen. Faktisk er det lige nu en af de bedste indikatorer på, hvordan smitten udvikler sig.

- Det er det store generelle overblik, og især nu, når så få bliver testet er det en måde at kende tilstanden og se, om smitten går op eller ned, siger han.

Hverken Jesper Gamst eller Per Halkjær Nielsen mener, at man kan erstatte persontest med spildevandsovervågningen. De to ting bør spille sammen, så der både er de store linjer i spildevandet, og pcr-testene, der kan give et mere præcist billede af smitteudviklingen.

Men Jesper Gams mener, at man generelt har været "mere skeptisk" over for at bruge spildevandstesten fremfor mange andre værktøjer, der har været anvendt under coronapandemien. Og den håber han vil forsvinde.

- Jeg tror, at vi er udfordret af, at dem, der arbejder med de her ting, er læger, der arbejder med kliniske prøver. Nu skal de se på noget lort for at sige det rent ud. Men jeg mener, at man skal turde lade spildevandet være det, vi navigerer efter, siger Jesper Gams.

Per Halkjær Nielsen fremhæver, at spildevandsanalysernes perspektiv rækker ud over coronavirussen. En del andre sygdomme kan nemlig overvåges på samme måde, for eksempel polio og salmonella. Og hans håb er, at fremtidige virusser kan blive opdaget og fulgt via spildevandet.

- Der er meget information i spildevandet, men det har ikke været systematisk brugt – før nu, siger han.

TV 2 ville gerne have talt med SSI om, hvilke overvejelser og erfaringer man har gjort sig, mens overvågningen stod på, og spurgt til, hvorfor man anbefalede den modererede model. Men Seruminstituttet oplyser, at man ikke kan tale om anbefalingerne.

TV 2 ville også gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvorfor man traf beslutningen om at skalere ned, om økonomien har vejet tungt, og hvad der skulle til, hvis man igen ville inddrage alle rensningsanlæg i overvågningen. Men sundhedsministeren er på ferie.

USA har torsdag erklæret sygdommen abekopper for en national sundhedskrise.

Det siger Xavier Becerra, der er sundhedsminister i USA.

Erklæringen ventes at tilføre flere penge og værktøjer til at bekæmpe sygdommen.

Onsdag nåede antallet af tilfælde med abekopper i USA op på 6600. Stort set alle tilfældene findes blandt mænd, der har sex med mænd.

- Vi er klar til at tage vores svar på denne sygdom til det næste niveau, og vi opfordrer alle amerikanere til at tage abekopper alvorligt, siger sundhedsministeren på et pressemøde.

Den amerikanske regering er kommet under pres på grund af håndteringen af sygdommen.

Spredningen af abekopper uden for Afrika begyndte i Europa, inden den kom til USA, der nu har det højeste antal tilfælde i verden.

Der har været mangel på vacciner og behandling, og det er i flere tilfælde blevet overladt til underfinansierede klinikker for seksuelt overførte sygdomme at stå for behandlingen.

Global sundhedskrise

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede i slutningen af juli abekopper for en global sundhedskrise. Det er organisationens højeste alarmniveau.

Den amerikanske regering har distribueret 600.000 doser af en vaccine fra det danske selskab Bavarian Nordic og 14.000 vacciner fra selskabet Siga Technologies, siger amerikanske embedsmænd.

Hvor mange der er blevet vaccineret, oplyses ikke.

Rochelle Walensky, der er chef i USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC), siger, at regeringen går efter at vaccinere 1,6 millioner personer, der er i høj risiko.

USA's præsident, Joe Biden, har desuden udpeget to embedsmænd, der skal koordinere indsatsen mod abekopper, efter at staterne Californien, Illinois og New York erklærede udbruddene for sundhedskriser.

Anthony Fauci, der er Bidens chefrådgiver på sundhedsområdet, siger til Reuters, at det er vigtigt at få toneangivende personer i det homoseksuelle miljø til at tage del i indsatsen med at tøjle udbruddet.

Han advarer dog også mod at stigmatisere befolkningsgruppens livsstil.