Det begyndte ganske uskyldigt.

Jeppe og en fyr havde fået et godt øje til hinanden. De var kommet i kontakt via datingappen Grindr, og efter en bytur tog de hjem sammen.

Det var i starten af juni i år, og skønt virussen abekopper allerede i nogle måneder havde løbet sine omgange i medierne, var sygdommen – også på dette tidspunkt – meget sjælden. Især i Danmark, som så sit første smittetilfælde i slutningen af maj.

Den smerte, det forvolder, er den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet

Jeppe

Det var ikke ikke noget, der fyldte i Jeppes bevidsthed. Han drømte ikke om, at han efter mødet skulle tælle i en statistik som en af de få smittede.

- Vi tog hjem og var sammen hjemme hos mig. Cirka fem dage efter fik jeg en besked om, at han havde været nærkontakt til en, som havde symptomer på abekopper, siger Jeppe.

Jeppe optræder i denne artikel kun med sit fornavn. Han ønsker ikke, at enhver fremtidig søgning på Google – måske af potentielle arbejdsgivere – hæfter ham til en sygdom, som for nuværende er omgærdet af stigmatisering.

TV 2 har valgt at efterkomme Jeppes ønske om delvis anonymitet for at kunne fortælle hans historie og er bekendt med hans fulde navn.

Først kom feberen

Efter beskeden fra den anden fyr tog Jeppe straks fat i sin praktiserende læge og fik at vide, at han skulle slå koldt vand i blodet og tage det roligt. For sygdommen var sjælden, og man smitter først, hvis man får symptomer.

Så Jeppe købte et termometer og tjekkede flittigt sin temperatur.

Stadig ingen symptomer.

To dage senere var han taget til en fødselsdagsfest for en veninde på Fyn.

- Da jeg var der, begyndte jeg at få symptomer. Jeg var meget stresset over, om jeg havde smittet nogen til den her fødselsdagsfest. På det tidspunkt var det også meget usikkert, hvornår det smitter og hvordan, siger han.

Termometeret viste nu 38,5. Feber er som regel et af abekoppers første symptomer sammen med sygdomsfølelse, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed.

Jeppe smittede aldrig de andre til festen, og det var han lettet over, men feberen var kun starten på et sygdomsforløb, der skulle blive meget værre.

- Sygdomsmæssigt er det noget af det værste, jeg har prøvet.

Besvimede af smerte

Det mest synlige tegn på sygdommen er kopperne – pusfyldte blærer på huden, der ofte begynder omkring kønsorganerne og endetarmen. De symptomer skulle Jeppe senere opleve på egen krop.

- Det var nærmest umuligt at gå på toilettet. Da jeg endelig blev nødt til det, besvimede jeg ude på toilettet af smerte. Bagefter kunne jeg se, at der var blod i kummen, fortæller Jeppe:

- Det kan lyde lidt underligt, når det bare er nogle knopper omkring endetarmsåbningen, men den smerte, det forvolder, er den værste smerte, jeg nogensinde har oplevet.

I to nætter sov Jeppe ikke. Smerterne var så intense, at det var umuligt.

- Efter anden nat, hvor jeg ikke havde sovet, ringede jeg til min læge og fik udskrevet morfin, siger han.

I skrivende stund er der 114 laboratoriebekræftede tilfælde af sygdommen i Danmark.

Eksperter undrer sig

18. maj opdagede sundhedsmyndighederne i USA et tilfælde af abekopper, og samme dato opdagede Sverige sit første tilfælde. Det fik sundhedsmyndighederne til at spærre øjnene op, da det er usædvanligt, at sygdommen blusser op i flere lande på samme tid.

Oftest relaterer smitten sig til rejser i Afrika.

Flere end 80 lande har fundet tilfælde af abekopper, og 23. juli erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at virussen nu var en national sundhedskrise.

Eksperter verden over kløede sig i håret, for det er usædvanligt, at en sådan virus spreder sig steder, hvor den ikke er endemisk. Det vil sige i områder, hvor den ikke er kendt for at have en stabil vedvarende forekomst.

Men eksperterne fandt flere fællestræk.

Stigmatisering og grine-emoji

De seneste måneders smitte med abekopper forekommer i overvejende grad blandt mænd, der har sex med mænd – det, sundhedsmyndigheder forkorter "MSM".

Medier var hurtige til at hoppe på vinklen og bragte historier om de specifikke steder, hvor smitte mentes at have spredt sig. "Saunaer" i Spanien, hvor homoseksuelle og biseksuelle mænd mødes for at have samleje, og festivaler i Holland.

Abekopper skeler ikke til seksuel orientering, men kan smitte alle og enhver. WHO råder imidlertid mænd, der har sex med mænd, til at begrænse antallet af sexpartnere, og de amerikanske sundhedsmyndigheder opfordrer til at være varsom med at deltage i "sexfester".

I kommentarsporene på sociale medier har Jeppe lagt mærke til, at der blandt mange hersker en opfattelse af, at bliver man smittet, må det være, fordi man er frivol og letlevende.

- Jeg har fulgt lidt med på Twitter og på TikTok, og jeg har lagt mærke til, hvad der bliver skrevet om abekopper i udlandet. Jeg har lagt mærke til, at der er en stigmatisering, og at hvis man får abekopper, er det noget, man selv har bedt om, siger Jeppe.

Selv har han hverken været i "sauna" eller deltaget i sexfester. Han fik et godt øje til en mand, som fik et godt øje til ham.

- Jeg føler ikke, at jeg har gjort noget, som mine heteroseksuelle venner ikke også kunne finde på. Det er normal adfærd i vores samfund at tage med nogen hjem fra byen. Jeg kan mærke, at det irriterer mig, når jeg læser om det på nettet.

Vacciner er en god idé

Stigmatiseringen er problem, som myndigheder i flere lande er bekymret over. Ifølge Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, er stigmatisering særdeles problematisk, da smittede risikerer at føle sig tilbøjelig til ikke at opsøge læge, hvis de har symptomer.

Sundhedsstyrelsen er ligeledes meget opmærksomme på problemet og har i ledtog med blandt andre HIV Danmark lavet oplysningskampagner på Grindr. For ikke at "puste" til en allerede ophedet debat, udelod styrelsen imidlertid sit eget navn fra kampagnen – en manøvre, som ifølge en ekspert juridisk set var et godt stykke uden for skiven.

Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre presser nu på for, at der skal udrulles langt flere vacciner. I øjeblikket er det kun nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine.

Jeppe, der er nogle, som mener, at det ville være stigmatiserende, hvis man tilbyder vaccinen kun til mænd, der har sex med mænd – hvad tænker du om det?

- Jeg tænker ikke, at det er stigmatiserende, hvis der er et grundlag for at tilbyde den til mænd, der har sex med mænd, og det er der. Hvis man kun tilbød den baseret på en formodning om, at det var gruppen, hvor det spreder sig mest, ville det være anderledes, siger han.

Jeppe er i dag rask, men de omtrent tre ugers smerter har han langtfra glemt, og han tjekker stadig ofte sin krop for knopper og feber.

Hvorfor vil du gerne fortælle om din oplevelse?

- Jeg tror, at det er lidt en kombination af symptomerne, men også, at der er stigmatisering af, at dem, der får abekopper, nok har haft det lidt for sjovt, siger Jeppe.

Beskydninger ved Europas største atomkraftværk i Ukraine har skabt stor bekymring i FN.

Lørdag advarede generaldirektøren i FN’s atomenergiagentur (IAEA), Rafael Grossi, om, at "der en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds".

Seniorforsker emeritus ved Risø DTU Erik Nonbøl mener dog ikke, at situationen er så akut, som IAEA udtrykker det.

- Reaktorerne er af rimeligt moderne russisk design, så de burde kunne modstå mange typer uheld. Vi snakker ikke om Tjernobyl-reaktorer. De her er mere moderne og af en helt anden type, siger han til TV 2.

Ifølge ham bør danskerne ikke frygte et atomudslip.

Skrækscenariet

Beskydningen fandt fredag sted ved Zaporizjzja-kraftværket nær den ukrainske by Enerhodar.

Her blev en højspændingsledning til værket ramt, og det har fået de ukrainske teknikere og arbejdere på kraftværket til at lukke ned for tre af værkets seks reaktorer. En nødgenerator er startet for at kunne tilføre strøm til værket.

Erik Nonbøl peger blandt andet på, at en vigtig sikkerhed ved kraftværket netop er de nødgeneratorer, der starter op af sig selv ved svigt.

Der findes ikke megen information om, hvordan kraftværket helt specifikt er bygget op.

Erik Nonbøl vurderer dog, at så længe bomber og beskydning sker med en rimelig afstand til kraftværket, er der ingen fare. Tilmed vurderer han, at Zaporizjzjas reaktorer kan modstå flystyrt.

Det eneste scenarie, vi skal være rigtigt bekymrede for, er, hvis der falder bomber direkte ned i kraftværket.

- Det ville kunne ødelægge hjælpeudstyret rundt om reaktorerne, siger Erik Nonbøl.

Parterne beskylder hinanden

TV 2s korrespondent i Ukraine fortæller, at både ukrainerne og russerne fralægger sig ansvaret for beskydningerne ved værket.

- De to parter beskylder hinanden for at stå bag beskydningerne. Desuden siger ukrainerne, at russerne har tropper og raketaffyringsanlæg stillet op rundt omkring værket, fortæller Benjamin Kürstein.

Russerne mener derimod, at angrebet er iscenesat fra ukrainsk side for at få opmærksomhed fra omverdenen.

Der er endnu ingen uafhængige organisationer, der har kunnet komme ind og kontrollere, hvad der er sket på kraftværket.

Ukraine har meddelt IAEA, at der ikke er nogen skader på selve reaktorerne, at der ikke er udslip, og at ingen er kommet til skade.

En kvinde fødte lørdag aften en lille dreng ombord på en af Molslinjens færger mellem Sjællands Odde og Aarhus.

Det bekræfter Molslinjen over for TV2 ØSTJYLLAND.

Det var kort efter afgangen fra Sjællands Odde klokken 21.40, at kvinden pludselig gik i fødsel.

Kaptajnen kaldte hurtigt over skibets højtaleranlæg og spurgte, om der var nogen, der kunne hjælpe.

- Og som det næsten altid er, når vi har mange mennesker med, var der også nogen. Så to læger og en jordemoder meldte sig med det samme, fortæller Jesper Maack, kommunikationschef for Molslinjen.

Allerede ti minutter senere, klokken 21.50, var fødslen overstået, og en lille dreng var kommet til verden.

Fødslen var tilsyneladende gået godt, og sammen med lægerne og jordemoderen blev det besluttet, at færgen bare skulle fortsætte mod Jylland.

På havnen i Aarhus blev der i mellemtiden skaffet en ambulance til den lille familie, som blev kørt direkte på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Indsatsen på havnen blev blandt andet koordineret af andre medarbejdere fra Molslinjen, der var kommet i land med en anden færge.

Kommunikationschef Jesper Maack er ikke bekendt med, at der tidligere er sket fødsler ombord på en af Molslinjens færger.

- Men det er superskønt, når sådan noget går godt, siger han.

I Frankrig har en hvidhval helt usædvanligt forvildet sig ind i floden Seinen med kurs mod hovedstaden, Paris.

Og den har skabt bekymring hos de franske myndigheder, fordi den er underernæret, skriver The Guardian og BBC.

- Den er ret afmagret og ser ud til at have problemer med at spise, fortalte Isabelle Dorliat-Pouzet under et pressemøde lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun er en embedsmand fra Eure, som ligger i regionen Normandiet, og er en af dem, der fører tilsyn med redningsaktionen af hvalen.

Hun tilføjer, at flere redningsfolk tidligere har forsøgt at fodre havdyret med frosne sild og levende ørreder, men den har ikke villet tage imod fiskeføden.

Derfor har myndighederne i Frankrig besluttet sig for at tage nye midler i brug. Lørdag valgte de nemlig at sprøjte vitaminer i hvidhvalen i håb om at stimulere dens appetit.

Kunne ikke lede hvalen til havet

Hvidhvalen blev opdaget i Seinen-floden tirsdag 2. august, og siden har den udviklet små pletter på huden.

Forskere har endnu ikke fundet frem til, om de er opstået som en reaktion på, at hvalen nu svømmer i ferskvand i stedet for saltvand, som den er vant til, eller om pletterne er et tegn på sundhedsproblemer.

Ifølge BBC har redningsfolkene også forsøgt at lede den fire meter lange hvidhval mod Den Engelske Kanal, så den efterfølgende selv kan finde vej til sit arktiske levested, men heller ikke det er lykkedes.

Ved at indsprøjte den med vitaminer håber myndighederne, at hvalen vil få energi nok til at vende om og svømme hjem.

I øjeblikket er den cirka 70 kilometer nord for Paris.

Langvejs hjemmefra

Særligt hvidhvalens opførsel har vakt bekymring hos forskerne.

Den kommer kun kortvarigt til overfladen og laver færre lyde end forventet af en hvidhval, fortæller Gerard Mauger ifølge The Guardian. Han er viceleder af den franske forskningsgruppe for havpattedyr, Cotentin Cetacean Study Group (GECC).

Forskerne undrer sig desuden over, hvordan hvalen har formået at forvilde sig så langt væk fra sit naturlige habitat i Arktis og Subarktis.

Det er ikke nyt, at hvidhvaler drager sydpå i efteråret, når der dannes is i de arktiske områder, men at de vover sig så langt, er nærmest uhørt.

Også i maj blev franskmændene mødt af et usædvanligt syn i Seinen. Her var en spækhugger kommet på afveje, men heller ikke her lykkedes det redningsfolkene at lede havdyret tilbage til havet.

Den blev fundet død et par uger senere.

I flere måneder har det været et mysterium blandt verdens forskere.

Hvorfor er flere børn på verdensplan blevet ramt af akut leverbetændelse under coronaviruspandemien?

Nu har to studier måske bragt os tættere på svaret. Og studierne tyder på, at der ikke er én, men tre årsager til, at flere børn er blevet syge med hepatitis.

I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde

Anders Koch, overlæge, SSI

De to studier er små og endnu ikke bedømt af fagfæller. Men de kan alligevel godt blive afgørende for at løse gåden, lyder det fra Jan Gerstoft, der er klinisk professor i infektionsmedicin.

- Det er et ret epokegørende fund, siger han til TV 2.

Snyltervirus på spil

Det første studie er lavet i Skotland, hvor forskerne har undersøgt 9 børn, der var ramt af den uforklarlige hepatitis, og sammenlignet dem med en kontrolgruppe på 58 børn.

Ved hjælp af analyser af blodprøver og vævsprøver fra leveren fandt forskerne frem til, hvilke virusser der var i blandt andet børnenes blod og lever. Og hos alle ni børn var den såkaldte adeno-associerede virus AAV2 til stede i blodet, mens de fire af børnene, hvis lever blev testet, også indeholdt virussen.

Det skotske resultat flugter med et britisk studie, hvor forskere i London har undersøgt prøver fra 28 børn, der er ramt af den uforklarlige hepatitis. Deres niveau af AAV2 var også højt, ligesom man fandt en anden virus, adenovirus eller herpesvirus, i en del af prøverne.

I kontrolgrupperne havde ingen af børnene AAV2, som Jan Gerstoft kalder for en "snyltervirus."

- Den kan ikke klare sig og gennemføre et angreb alene, fordi den mangler nogle gener. Derfor skal den alliere sig med en anden virus og låne fra den, siger han.

Prøverne viste også, at børnene var smittede med en anden, almindelig forkølelsesvirus, som kan have fungeret som allieret for AAV2.

Derfor konstaterer både de britiske og skotske forskere, at stigningen i antallet af hepatitistilfælde kan skyldes kombinationen af tre ting, der arbejder sammen:

En almindelig adeno- eller herpesvirus, snyltervirussen AAV2 og så en underliggende genetisk disponering for sygdommen.

For mange af de undersøgte børn havde også en relativt usædvanlig version af et gen, der spiller en vigtig rolle i immunresponset. I det britiske studie var det fire ud af fem undersøgte børn, mens det gjorde sig gældende for otte ud af de ni skotske børn.

Årsag eller følgevirkning?

Fundene i de to studier tyder på, at enten en adenovirus eller herpesvirus fungerer som samarbejdspartner for AVV2. Og at de tilsammen kan angribe kroppen og nedbryde leveren. For selvom virussen som regel kun giver milde symptomer, kan den, hvis den kommer i leveren, i sjældne tilfælde forårsage hepatitis.

Jan Gerstoft peger på, at det stadig er en ny hypotese baseret på få børn fra kun en del af verden, men at de to studier peger ind i det samme og bygger på avancerede prøver.

- Det er ikke noget, der er fikst og færdigt, men det ser lovende ud, siger han.

Anders Koch, der er overlæge hos Statens Serum Institut, er også positiv over for studiernes resultater. Men der er stadig en stor ubekendt.

- Det her er et vigtigt fund, der kan vise, at AAV2 spiller en rolle. Men er AAV2 årsagen? Eller er det en følgevirkning af, at børnene er ramt af hepatitis? Det ved vi stadig ikke, siger han.

Selvom der er få børn med i studierne, er det ifølge Anders Koch stadig "særligt interessant", fordi de er britiske og skotske. For det er især der, at man har oplevet en stigning af de uforklarlige leverbetændelsestilfælde.

Danske forældre skal ikke bekymre sig

På verdensplan har man registreret mere end 1000 tilfælde af det, WHO kalder "uforklarlige, akutte hepatitisinfektioner" siden 5. april. Godt halvdelen er indrapporteret i europæiske lande, og godt en fjerdedel i Storbritannien. I hele verden er 22 børn døde af sygdommen, ligesom 5 procent af de syge havde behov for en levertransplantation.

I Danmark har SSI konstateret otte tilfælde af uforklarlig hepatitis blandt børn siden januar 2022.

Ingen af børnene, der i gennemsnit er tre år, har været så syge, at de har haft behov for en levertransplantation, men enkelte har fået mekanisk hjælp til at rense blodet. Og nogle af børnene, men ikke alle, havde også AAV2-virussen.

Ifølge Anders Koch er der ikke grund til, at danske forældre bekymrer sig om hepatitis.

- I Skotland og England har man set en stigning, men herhjemme har vi ikke set en stigning i antallet af de uforklarlige tilfælde. Så som forælder er der ikke noget, man skal gøre, andet end som altid at være opmærksom på generel sygdom hos sit barn, siger han.

Alligevel er det væsentligt at finde forklaringen på, hvorfor leverbetændelsen opstår. For det gør, at man hurtigere kan identificere sygdommen og finde effektive behandlinger, der kan standse sygdommens udvikling.

Nedlukninger kan have spillet rolle

De seneste måneder har der været spekuleret i, om coronavirussen eller coronavaccinen kunne være en del af forklaringen på stigningen i hepatitistilfælde.

- Det kan vi godt mane i jorden, for de her børn adskiller sig ikke fra andre børn i forhold til covid, siger Anders Koch.

De nye studier peger til gengæld i en anden retning. Ifølge forskerne kan nedlukningerne i forbindelse med coronavirus have spillet en rolle i, at børnene er blevet smittet med hepatitis. For restriktioner og lukkede skoler og institutioner kan have gjort, at børnene ikke er blevet smittet med de sæsonvirusser, som de ellers ville være.

Dermed har de ikke dannet antistoffer, og når samfundet så er genåbnet, har virussen fået frit løb mellem de meget lidt immune børn.

- Det kan have givet rum til, at man har været smittet med adenovirus. Det er også stadig en hypotese, men på den måde har pandemien måske været indirekte medvirkende årsag til hepatitistilfældene, siger Jan Gerstoft.

Overvågningen af nye tilfælde af hepatitis af ukendt årsag blandt børn fortsætter i Danmark, og børneafdelingerne anmelder eventuelle nye tilfælde til Statens Serum Institut.

Voldsomme smerter ved menstruation og samleje og problemer med at blive gravid.

Sygdommen endometriose rammer op mod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder, og den koster samfundet en formue i sygedage og behandlinger.

Men kun 1,6 procent af kvinderne får den rette diagnose, viser et stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.

Op mod 10 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder vurderes at lide af sygdommen.

Den indebærer, at væv af samme type som slimhinden i livmoderen også kan sidde uden for livmoderen rundt i kvinders underliv og udløse store blødninger og vilde smerter.

Men langt de fleste kvinder med sygdommen får aldrig stillet en diagnose, eller også får de den først efter mange år.

- I mange år tog lægerne det slet ikke alvorligt

Siden hun fik menstruation første gang, har den nu 47-årige Linda Tosti fra Hjortshøj ved Aarhus været igennem ni operationer relateret til endometriose.

- Allerede som teenager havde jeg så ondt, at jeg på trods af pinligheden ved det i den alder gik til familielægen og fik en underlivsundersøgelse, som han så slog hen med, at det var helt normalt, siger hun.

Som 18-årig var hun så medtaget, at hun opsøgte lægen for at høre, hvor gammel man skulle være for helt at få fjernet sit underliv.

Har man månedligt flere dage, hvor man må opgive at gå på arbejde eller bliver hjemme fra skole på grund af smerter, så skal man gå til lægen

Anne Hovmøller, administrerende leder i Endometriose Foreningen

Det var begyndelsen på en op mod 25 år lang sygehistorie med utallige lægebesøg og behandlinger. Mens hun stadig passede sit arbejde.

- I mange år tog lægerne det slet ikke alvorligt. Meldingen var, at det gør ondt at være kvinde.

Ifølge Dorte Rytter, lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet, er der sket en stigning i årene 1990 til 2017 i hyppigheden af diagnosticeret endometriose.

Kvinder skal ikke bare acceptere underlivssmerter

Et internationalt studie fra 2011 viste, at kvinder med endometriose i snit mister 11 timers produktivitet på en arbejdsuge. Dermed har sygdommen også vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser.

Anne Hovmøller er administrerende leder i Endometriose Foreningen, som i mere end to årtier har kæmpet for større synlighed.

- Kvinders underliv, når de forbindes med smerter og voldsomme blødninger, er ikke det mest hotte samtaleemne. Det her er en b-sygdom sammenlignet med kræft og hjerter, som der er prestige forbundet med at forske i, siger hun.

Ifølge Dorte Rytter er det bedste råd, at kvinder skal gå til lægen meget før.

- Har man månedligt flere dage, hvor man må opgive at gå på arbejde eller bliver hjemme fra skole på grund af smerter, så skal man gå til lægen. For sådan skal man ikke acceptere, at det er at være kvinde.

I den sydlige del af Ukraine er kampene på det seneste intensiveret mellem de lokale styrker og russiske soldater.

Prybuzke er blandt de byer, der er centrum for de hårde kampe, og som konstant bliver mindet om krigens gru i form af bombardementer og eksplosioner.

Hvis ikke jeg kan høre det, kan jeg ikke sove

Sergiy Padalo, indbygger i Prybuzke om de konstante bombardementer

Det fortæller en af de få indbyggere, der er tilbage.

- Der er hele tiden nogen, der prøver at tilintetgøre os. Nat og dag, siger Sergiy Padalo til TV 2s korrespondent Benjamin Kürstein, der har besøgt den ukrainske landsby tæt på frontlinjen.

Indbyggerne flygter

Ifølge Sergiy Padalo er Prybuzke det seneste døgn blevet ramt blev af talrige angreb. De fandt sted både fra morgenstunden klokken 05, igen om eftermiddagen og slutteligt ved midnat.

- Vi oplever konstant bombardementer. Jeg er blevet så vant til det, at hvis ikke jeg kan høre det, kan jeg ikke sove, siger han.

Landsbyen Prybuzke ligger tæt på storbyen Mykolajiv, der grænser op til naboregionen Kherson, som siden krigens start har været besat af russiske tropper.

Benjamin Kürstein fortæller, at man i Ukraine forbereder sig på, at de russiske styrker meget snart kan indlede en storoffensiv i den sydlige del af landet, da Rusland på det seneste har opbygget sine styrker netop her.

Nabolandsbyen Pravdyne, som ligger blot fem kilometer sydøst for Prybuzke, er kommet under russisk kontrol, og de hårde kampe er efterhånden blevet hverdagskost i området.

Selvfølgelig er jeg bange. Kun en tåbe er ikke bange

Sergiy Padalo, indbygger i Prybuzke

Før krigen boede der omkring 1500 mennesker i Prybuzke, men de fleste har efterhånden forladt landsbyen, og nu er der kun omkring 25 tilbage.

Sergiy Padalo indrømmer, at de mange bombardementer påvirker ham.

- Selvfølgelig er jeg bange. Kun en tåbe er ikke bange. Vi er alle bange, siger han.

Lever under konstant stress

Fra Prybuzke kan ukrainske soldater beskyde de russiske tropper, som svarer igen med nye angreb.

Landsbyformanden, Sergiy Aldabaev, forklarer til TV 2, at de tilbageværende indbyggere lever under heftig beskydning fra russisk artilleri.

- Folk lever under konstant stress og beskydning. Men de vil ikke forlade landsbyen, siger han.

De 25 indbyggere i Prybuzke får hver søndag besøg af deres landsmænd, som kommer med mad til dem.

- Vi spørger, om der er nogen, der vil væk derfra. Desværre sætter de helbredet over styr og vælger at blive, lyder det landsbyformanden.

Storby indfører udgangsforbud

Benjamin Kürstein befinder sig i den sydlige del af Ukraine, og ifølge ham er det tydeligt at se, at de militære operationer er optrappet hos begge parter.

Under korrespondentens besøg i landsbyen oplevede han ved selvsyn, at kanonerne konstant bragede løs.

Han fortæller, at der i storbyen Mykolajiv er indført udgangsforbud i denne weekend som følge af de hårde kampe.

Og ukrainerne forbereder sig på, at kampene kan intensiveres yderligere i og omkring den vigtige by.

- Det er næste skridt i forhold til, hvor russerne er nu. Hvis de angriber, så bliver det voldsomt for de mennesker, der er blevet tilbage, siger Benjamin Kürstein.

En umulig situation

Der er flere udfordringer forbundet ved at bo helt tæt på frontlinjen i Ukraine.

Ifølge Røde Kors kan det være svært at skaffe mad, vand og medicin til indbyggerne i de ukrainske byer. Det fortæller Jakob Harbo, der er landechef for Røde Kors i Ukraine, til TV 2.

- Det gælder virkelige om at have reserverne i behold. Og have kældre eller lignende, hvor man kan gemme sig, lyder det.

Jakob Harbo befinder sig i Ukraines hovedstad, Kyiv. Han kalder det for en noget nær "umulig" situation for indbyggerne i en landsby som Prybuzke beliggende ved fronten.

De frivillige fra Røde Kors i Ukraine forsøger derfor primært at hjælpe de lokale væk fra frontlinjen.

- Civile har generelt ikke særlig mange chancer. Vi vil helst have, at de trækker sig væk, hvis de kan, siger han.

Copenhagen Pride er lige om hjørnet, og selvom begivenheden byder på glæde og fest hos deltagerne, giver den anledning til bekymring hos andre i kølvandet på spredningen af abekopper.

Fredag sagde organisationerne LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Priden, Copenhagen Pride, at de frygter, at Copenhagen Pride kan blive en superspreder uden en vaccine.

Alene det, at man deler sengetøj og har tæt kropslig kontakt, kan også føre til overførsel af smitte

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Nu har bekymringen spredt sig til Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Hvis organisationerne, som er involverede i Priden, selv er nervøse – og de ved mere om mulighederne for at få implementeret adfærdsændringer – så bliver jeg også bekymret, siger han til TV 2.

God idé at ændre adfærd

I øjeblikket spreder smitten med abekopper sig særligt blandt mænd, som har sex med mænd.

Derfor mener Allan Randrup Thomsen, at det er nødvendigt, at deltagerne er opmærksomme på deres adfærd for at undgå smittespredning.

- Man bliver nødt til at henstille til, at folk opfører sig exceptionelt fornuftigt i forbindelse med Priden og så vidt muligt undgår mange partnere – især dem, som man ikke har tillid til og hvis smittestatus, man ikke kender.

De danske myndigheder har købt 3000 vacciner mod abekopper, og det er kun nærkontakter til smittede, som får tilbudt et stik.

Men ikke engang de indkøbte doser er nok til at forhindre et smitteudbrud til Copenhagen Pride, som strækker sig fra 13. august til 21. august, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Det er umuligt med det antal vacciner og tidsrammen at kunne inddæmme det her problem, inden vi kommer til Priden, siger han.

Ønsker bedre vaccinestrategi

LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og Copenhagen Pride har kaldt på en revurdering af vaccinestrategien. De mener ikke, at de kun skal være nærkontakter, som kan blive vaccineret.

Også Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, og sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, ønsker en udvidelse af målgruppen.

Siden smitten med abekopper er steget til 101 i begyndelsen af august, er Sundhedsstyrelsen gået i gang med at revurdere strategien.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er vaccineudrulningen i øjeblikket optimal, da smittespredningen er begrænset. Men det samme kan højst sandsynligt ikke siges næste uge.

- Når vi ser ind i næste uge, hvor Priden kommer, der er det klart, at der bliver åbnet for en større spredning af epidemien, og så ville det være hensigtsmæssigt at indtænke vaccination, fortæller han.

Virologen tilføjer, at han vil være bekymret for en accelererende smittespredning, hvis eksempelvis 500 personer bliver registreret smittet. Han understreger dog, at langt de fleste smittede ikke bliver alvorligt syge.

Kan også ramme kvinder

Indtil videre er alle de 101 smittede mænd.

Men det er ikke ensbetydende med, at smitten ikke kan sprede sig til kvinder, siger Allan Randrup Thomsen.

- Alene det, at man deler sengetøj og har tæt kropslig kontakt, kan også føre til overførsel af smitte.

Ifølge Statens Serum Institut kan smitte også sprede sig gennem luftveje.

Der er en reel risiko for, at situationen ved atomkraftværket i ukrainske Zaporizjzja udvikler sig til en regulær atomkatastrofe.

Sådan lyder det lørdag fra FN's atomchef, Rafael Grossi.

Meldingen kommer, efter at der fredag var nye bombardementer ved kraftværket, der er det største af sin slags i Europa.

- Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk. Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds, siger han.

Zelenskyj: Åbenlys forbrydelse og terrorhandling

Grossi er generaldirektør i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Agenturet, der har hovedsæde i Wien, er FN's atomvagthund.

Bombardementerne fredag var ifølge Grossi "de seneste i en lang række af mere og mere alarmerende meldinger" fra Zaporizjzja

Ukraine og Rusland beskyldte fredag hinanden for angrebet mod kraftværket.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, anklagede Rusland for at stå bag den skade, der var sket ved det store kraftværk.

- Ethvert angreb på dette atomkraftværk er en åbenlys forbrydelse og en terrorhandling, lød det fra Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En højspændingsledning ved Zaporizjzja-værket blev ramt fredag. Det fik teknikere på værket til at lukke en reaktor ned.

Der var dog ikke meldinger om noget radioaktivt læk.

Overtaget af russere, drives af ukrainere

Ruslands forsvarsministerium har beskyldt ukrainske styrker for at have skudt mod atomkraftværket. Det russiske ministerium mener, at det er rent held, at der ikke har været et radioaktivt udslip.

Kampene i nærheden af atomkraftværket har vakt stor bekymring.

USA beskylder Rusland for at bruge det som et skjold i kampene mod ukrainske styrker. Værket blev overtaget af russiske styrker allerede i marts, men det drives stadig af ukrainske teknikere.

IAEA har bedt om at få adgang til værket.

Den 12-årige britiske dreng Archie Battersbee er død, efter at der lørdag er blevet slukket for hans respirator.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Sky News.

Ifølge drengens mor, Hollie Dance, døde hjerneskadede Archie Battersbee klokken 12.15 lokal tid på Royal London Hospital.

Hollie Dance udtaler, at hun var "den stolteste mor i verden".

- Archie var sådan en smuk lille dreng, og han kæmpede lige til det sidste, siger hun.

Den livsforlængende behandling til Archie Battersbee blev stoppet lørdag formiddag klokken ti britisk tid.

I løbet af de efterfølgende timer blev den 12-årige dreng til sidst blå i hovedet, lyder det fra moren.

- Der er absolut intet værdigt ved at se et familiemedlem eller et barn blive kvalt. Ingen familie bør nogensinde skulle igennem det, som vi har været igennem, det er barbarisk, siger Hollie Dance til mediet Daily Mail.

I et følelsesladet interview med Sky News ude foran hospitalet forklarer moren, at Archies sygdomsforløb har været ufatteligt hårdt at stå igennem.

- På trods af mit hårde ydre og min fremtoning foran kameraerne indtil nu har jeg været helt knust, indrømmer Hollie Dance.

Nederlag på nederlag

7. april i år fandt moren ham bevidstløs i familiens hjem i Southend i Essex.

Siden den dag har Archie Battersbee kun været i stand til at trække vejret ved hjælp af en respirator.

Han led af svære hjerneskader, og ifølge lægerne har den 12-årige dreng været uden hjerneaktivitet siden slutningen af maj 2022.

Familien har kæmpet med alt, hvad de kunne, for at forlænge Archie Battersbees liv.

De nægtede at acceptere lægernes ønske om at stoppe den livsforlængende behandling, og derfor har sagen været igennem flere instanser af det britiske retssystem og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hver gang har familien dog lidt nederlag.

Blev erklæret død i maj

Historien om den britiske dreng og familiens kamp for at holde ham i live har de seneste uger trukket overskrifter i både britiske og internationale medier.

Sagen har udløst en debat om, hvem der har retten til at bestemme over liv og død.

En britisk dommer fastslog i juni, at Battersbee var at betragte som død 31. maj.

- Han har ingen glæde af livet, og hans hjerneskade er uoprettelig. Hans tilstand vil ikke blive bedre, sagde dommeren i sin afgørelse, der gav hospitalet lov til at slukke for respiratoren.

Familien argumenterede omvendt for, at det "højst sandsynligt" var for tyndt et grundlag til at erklære deres dreng død.

Hollie Dance har sagt, at hun fortsat kunne mærke sin dreng, og behandlingen ikke burde stoppes, før det var "uden for enhver tvivl", at alt håb var ude.

Den britiske familie håbede på et mirakel, som da en 20-årig dansk kvinde i 2011 vågnede fra koma efter en alvorlig bilulykke, selvom lægerne havde afskrevet hende.

Hendes historie blev i 2012 fortalt i DR-dokumentaren 'Pigen, der ikke ville dø'.

Kvælningsleg kan være skyld i død

Egentlig var det allerede torsdag planen, at Archie Battersbees livsforlængende behandling skulle stoppes.

Men i sidste øjeblik benyttede hans forældre sig af muligheden for at anmode om at få ham overført til et hospice, så han kunne tage afsked med livet "med værdighed" frem for at dø på hospitalet.

Men også det blev afvist af det britiske retssystem ad to omgange fredag.

Dermed måtte familien fredag aften acceptere, at der ikke var mere at stille op. Hospitalet i London meddelte, at lægerne ville stoppe behandlingen klokken ti lørdag formiddag lokal tid, hvilket de også gjorde.

- Jeg har gjort alt, hvad jeg lovede min lille dreng, at jeg ville gøre, sagde Hollie Dance i den forbindelse til Sky News.

Det er ikke kommet frem, hvad der førte til ulykken 7. april, men moren har tidligere fortalt til britiske medier, at ulykken kan have forbindelse til en "kvælningsleg" blandt unge på internettet.

Stop for behandling har før vakt debat

Historien om Archie Battersbee kommer, efter at to lignende sager fra Storbritannien har trukket overskrifter de seneste år.

Det drejer sig om den 11 måneder gamle uhelbredeligt syge dreng Charlie Gard og den ligeledes uhelbredeligt syge Alfie Evans på to år.

I begge tilfælde fastslog en domstol – mod familiernes ønske – at den livsforlængende behandling skulle indstilles og drengene dø.

I begge tilfælde vakte afgørelserne stor debat, men dommene stod ved magt.

De to små drenge døde i henholdsvis 2017 og 2018.

Forældrene til Charlie Gard har siden presset på for at indføre "Charlies lov" – en foreslået lovændring, der skal styrke forældres rettigheder, når der er er tvister om behandlingen af børn.