Præsident Joe Bidens temperatur er normal igen efter at være steget torsdag aften lokal tid, og han er generelt i bedring.

Det oplyser den amerikanske præsidents læge i et brev fra Det Hvide Hus.

Bidens temperatur ramte 37,4 grader, fremgår det af brevet fra læge Kevin O'Connor. Herefter blev han behandlet med det febernedsættende lægemiddel paracetamol.

Torsdag aften dansk tid blev den 79-årige Joe Biden testet positiv for coronavirus. Her lød det, at han havde "meget milde symptomer".

Fortsætter med lægemiddel

Dagen inden den positive test begyndte Biden at opleve træthed samt en løbende næse og en tør hoste fra tid til anden. De symptomer oplever han fortsat, lyder det fredag.

Videre siger lægen, at præsidenten reagerer godt på sin behandling. Han vil fortsat tage lægemidlet Paxlovid.

Det forventes at give ham ekstra beskyttelse mod mere alvorlige symptomer og er et antiviralt middel udviklet af Pfizer.

Joe Biden er vaccineret mod coronavirus og har fået to boosterstik.

Han har siden den positive test været i isolation, hvorfra han fortsat arbejder.

- Vi forsøger at give ham en pause en gang imellem, men jeg ved, at han gerne vil have en travl dag, siger Ashish Jha, Det Hvide Hus' covid-koordinator, til mediet MSNBC.

Trump var indlagt med corona

Præsidentens hustru, Jill Biden, blev torsdag morgen lokal tid testet negativ for virusset.

Også Bidens forgænger, Donald Trump, blev testet positiv for corona i sin tid i Det Hvide Hus.

Han fik corona i oktober 2020. Den dengang 74-årige præsident var kortvarigt indlagt, men kom sig igen og drog ud og førte valgkamp kort efter.

Fredag eftermiddag har Ukraine og Rusland indgået en aftale, som skal give ukrainske fragtskibe lov til at eksportere korn igen.

Det er sket under en ceremoni i Istanbul i Tyrkiet, hvor også den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, og FN's generalsekretær, António Guterres, er til stede.

Ifølge generalsekretæren skal aftalen hjælpe ulande, som "er på grænsen til konkurs, og hvor de mest sårbare mennesker er på grænsen til hungersnød".

Faktum er, at ukrainerne ikke stoler på russerne

Claus Borg Reinholdt, TV 2s korrespondent Åbner korneksport fra tre havnebyer

Erdogan har i samarbejde med FN ageret mægler under forhandlingerne, som fandt sted i sidste uge i Tyrkiet. Aftalen har dog været undervejs i to uger.

Den vil betyde, at der bliver åbnet for korneksport fra havnebyerne Tjernomorsk, Pivdennyj og Odesa. I den sidstnævnte by står der i øjeblikket 20 millioner ton korn, som venter på at blive skibet ud. Det har hobet sig op, siden krigen begyndte, og russiske krigsskibe blokerede eksporten fra de ukrainske havne ved Sortehavet.

Korneksporten vil ifølge CNN foregå således, at skibene med korn ombord vil sejle igennem en korridor i Sortehavet og derefter passere Bosporusstrædet for at nå ud til verdensmarkedet.

Udover den tyrkiske præsident og FN's generalsekretær er også Ukraines minister for infrastruktur, Oleksandr Kubrakov, og den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, tilstede ved underskrivningsceremonien.

Guterres kalder kornaftalen for "en aftale for verden", mens Erdogan håber, at den vil hjælpe med at kontrollere inflationen, som de seneste par måneder har sendt priserne på blandt andet fødevarer og brændstof til vejrs.

- Vi er stolte af at være medvirkende til et initiativ, som vil spille en stor rolle i at løse den globale fødevarekrise, som har været på dagsordenen længe, tilføjer præsidenten.

Vil ikke underskrive samme dokumenter

Under ceremonien sad repræsentanterne fra Ukraine og Rusland ikke ved samme bord på samme tid.

Mykhaylo Podolyak, som er politisk rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev forinden på Twitter, at Ukraine ikke vil underskrive kornaftalen direkte med Rusland.

- Ukraine underskriver ingen dokumenter med Rusland. Vi vil underskrive en aftale med Tyrkiet og FN, lød det.

Derfor skrev Rusland først under sammen med den tyrkiske forsvarsminister, Hulusi Akar. Derefter blev det ukrainernes tur til at skrive under sammen med Tyrkiet.

Forhandlinger præget af mistillid

Allerede før ceremonien har man kunnet fornemme kold luft mellem parterne.

Forhandlingerne har nemlig været præget af mistillid, lyder det fra TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, som har fulgt processen fra Odesa.

Han tilføjer, at ukrainerne har ønsket en garanti fra FN, Tyrkiet og Rusland om, at "russiske krigsskibe ikke vil udnytte situationen og angribe".

- Faktum er, at ukrainerne ikke stoler på russerne, og derfor har de lagt søminer ud i farvandene uden for havnebyerne for at forhindre, at de russiske krigsskibe kan angribe og lave en invasion.

I aftalen står der, at hverken Ukraine eller Rusland må angribe skibe, som er en del af initiativet. Hvis det skulle ske, vil søkoordineringstjenesten Joint Coordination Center (JCC) træde til.

JCC vil blive etableret i Istanbul og har til opgave at overvåge skibene. Den vil inkludere repræsentanter fra Ukraine, Rusland, Tyrkiet og FN og skal desuden sikre, at fartøjerne ikke bringer våben med hjem fra udlandet.

Derudover har russerne haft et krav om, at fragtskibene ikke må indeholde våben fra Vesten, når de vender tilbage til havnene, siger korrespondenten.

Kan ikke følge med efterspørgslen

Før krigen eksporterede Ukraine fem millioner ton korn om måneden, men det tal er faldet til 600.000, oplyste Ritzau i sidste måned.

Selvom det er positivt, at Ukraine fortsat eksporterer korn, er det ikke nok, fortæller Claus Borg Reinholdt.

- Man har fragtet det (kornet, red.) via floder og togvogne, men det kan ikke følge med efterspørgslen. Derfor er det vigtigt, at man går i gang med ophævelsen af blokaderne, siger han.

På nuværende tidspunkt ligger der op mod 25 millioner ton korn på ukrainske lagre, som venter på at blive eksporteret.

Der ligger omkring 25 millioner tons korn på lager i Ukraine.

Det har hobet sig op, siden krigen begyndte og russiske krigsskibe blokerede eksporten fra de ukrainske havne ved Sortehavet.

Det ukrainske korn er savnet i resten af verden, hvor priserne er steget eller der er opstået mangel på visse fødevarer.

Verdensbanken anslår, at verdens fødevarepriser i gennemsnit vil stige 20 procent i løbet af i år.

FN’s fødevareprogram WFP er storindkøber af hvede, som organisationen uddeler som fødevarehjælp. Organisationen, der i normale år køber omkring halvdelen af sin hvede i Ukraine, vurderer, at man nu betaler over 50 procent mere for hveden, end man gjorde for et år siden.

Men nu lysner det muligvis, når Rusland, Ukraine og FN efter planen samles i Tyrkiet for at skrive under på en aftale om at genoptage eksporten af korn fra de ukrainske havne.

Det er imidlertid stadig for tidligt at tale om, hvad det vil betyde for fødevarepriserne. Det kommer an på, hvor meget korn der rent faktisk kan komme ud fra Ukraine.

- Fem millioner ekstra tons vil ikke have den store betydning, men hvis der kommer fuld gang i eksporten, så betyder det en hel del, og så begynder det at kunne presse priserne ned, siger Leif Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer.

To af de største producenter

Ukraine er en betydelig aktør på det globale fødevaremarked, der sidder på afgørende andele af verdenshandlen på en række fødevarer. Det er majs (13 procent af verdenshandlen), raps (10 procent), byg (11 procent), hvede (9 procent) og solsikkeolie og -frø (36 procent).

Krigens anden part, Rusland, spiller en lige så stor rolle på verdens fødevaremarked. De tilsvarende russiske tal er majs (1 procent), raps (6 procent), byg (12 procent), hvede (18 procent) og solsikkeolie og -frø (17 procent). Den russiske eksport er dog ikke forstyrret af krigen i samme grad som den ukrainske.

Betydningen af de to landes samlede fødevareproduktion sættes i relief af, at det USA-baserede Food Policy Research Institute har beregnet, at de tilsammen står for 12 procent af alle de kalorier, der handles i hele verden.

Det er da også derfor, at FN har lagt så stor vægt på at få genoptaget den ukrainske eksport, at det er generalsekretær Antonio Guterres i egen person, der er rejst til Tyrkiet for at være medunderskriver på aftalen.

- Den skal sikre fuld global adgang til ukrainske fødevarer, siger han ifølge New York Times.

Gang i eksporten

Leif Nielsen fra Dansk Industri Fødevarer siger, at det nu er vigtigt, at eksporten kommer hurtigt i gang:

- Det er meget vigtigt, at det går relativt stærkt med at få flyttet den mængde korn ud. Samlet set vil det lægge et pres på prisen i nedadgående retning, når udbuddet stiger på verdensmarkedet, siger han.

Og der er også en rent praktisk grund til, at det skal gå stærkt.

- Det er et kæmpe problem, at det ikke er kommet ud. Alene af den grund at der ikke er plads til den nye høst, som er på vej til at blive høstet i de her uger. Så det er meget vigtigt, siger Leif Nielsen.

Egyptiske fladbrød

For Danmark spiller den ukrainske fødevareeksport ikke den store rolle.

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark kornprodukter for mindre end ti millioner kroner fra Ukraine sidste år.

Men for andre lande er importen af helt anderledes betydning.

Egypten er for eksempel verdens største hvedeimportør og fik tidligere 80 procent af sin hvede fra Ukraine og Rusland.

Hveden bruges til de traditionelle baladi-fladbrød, der er så vigtige i den egyptiske husholdning, at brødpriserne bliver understøttet med solide subsidier fra den egyptiske stat.

Ifølge Washington Post nyder mere end 70 millioner ud af Egyptens 102 millioner indbyggere godt af disse statslige tilskud til køb af brød.

David Laborde fra Food Policy Research Institute siger til avisen, at den store udgift betyder, at de stigende hvedepriser giver anledning til alvorlig bekymring i landet.

- Det handler om regeringens udgifter til at fastholde de sociale programmer (med støtte til brødpriserne, red.) og om at undgå nogen form for politisk uro, siger han.

Amerikanske sportsstjerner går nu forrest i kampen for at få deres landsmand, den 31-årige basketballspiller Brittney Griner, løsladt fra et russisk fængsel.

- Mens vi håber på det bedste, opfordrer vi hele det internationale sportssamfund til fortsat at kæmpe for hende, sagde NBA-stjernen Steph Curry ifølge CNN, da han deltog i en prisceremoni, ESPY Awards, som er sportskanalen ESPN's årlige prisuddeling.

Steph Curry, der er firdobbelt NBA-mester fik tilslutning fra to kvindelige basketballstjerner, Nneka Ogumike og Skylar Diggnis-Smith, på scenen.

Og da Megan Rapinoe, der er fodboldspiller med 192 kampe på det amerikanske landshold og OL-guldvinder, fik en pris for sine præstationer i amerikansk klubfodbold, understregede hun i sin takketale hvor vigtigt det er, at sportsstjernerne holder sammen for at få Griner løsladt.

- Jeg mener helt ærligt, at det vi har set her i aften, er vigtigheden af sport, og hvor meget vi kan give, og hvor meget vi kan få gjort med vores samlede magt, sagde Megan Rapinoe blandt andet.

Anholdt i februar i år

Brittney Griner blev anholdt 17. februar i år – en uge før den russiske invasion af Ukraine – i en lufthavn i Moskva.

De russiske myndigheder sagde, de havde fundet cannabis i hendes bagage. Griner, som spiller i den russiske liga, når den amerikanske basketballliga for kvinder, WNBA, holder pause, har siden siddet fængslet, anklaget for narkotikahandel.

Det amerikanske udenrigsministerium har erklæret, at tilbageholdelsen af Griner er forkert. Hun har dog erklæret sig skyldig i sigtelser om narkotikabesiddelse og risikerer op til ti års fængsel.

Megan Rapinoe, der også er aktiv i kampen for ligestilling, sagde, at sportsstjernerne kan være med til at presse den amerikanske regering.

- Hver gang vi siger hendes navn, lægger vi pres på alle. Pres på regeringen, pres på Rusland. Det mest alarmerende er, at BG (Brittney Griner, red.) ikke er her. Hun fortjener at være fri. Vi kan støtte hende mere og fortælle, at vi elsker hende højt, sagde Megan Rapinoe, der tidligere har hyldet Griner.

Da Rapinoe for 14 dage siden fik Præsidentens Medalje for Frihed – den højest civile udmærkelse i USA – var hun iført en cremefarvet blazer på med initialerne BG i forbindelse med begivenheden. Rapinoe havde dog ikke blazeren på, da hun fik prisen overrakt af præsident Joe Biden.

En anden sportslegende, det amerikanske tennis- og ligestillingsikon Billie Jean King, nævnte også Brittney Griner ved prisudddelingen.

- For det første, få BG hjem, sagde Bille Jean King bare.

I sidste uge gav Brittney Griners hold af forsvarere ved et retsmøde et brev fra en amerikansk sundhedsmyndighed til retten i Moskva. Brevet er en tilladelse i Arizona fra 2020 til brugen af medicinsk cannabis, som den amerikanske basketballspiller bruger til behandling af smerter i forbindelse med sportsskader.

Retssagen mod Griner er nu blevet udsat til 26. juli – på tirsdag – efter Griners forsvarere har bedt om mere tid at forberede de næste skridt.

Det er som om, at spekulationerne ikke vil dø.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar har Vladimir Putin været genstand for utallige rygter om sit helbred. Historier om, at den russiske leder skulle være syg med kræft eller anden alvorlig sygdom.

Den russiske regering har pure afvist, at der skulle være noget om snakken, men på et pressemøde torsdag måtte Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, igen svare på spørgsmål om emnet.

Her gentog han, at alle historier i medierne om Vladimir Putins helbred er usande.

- Han har det godt. Alt er fint med hans helbred, sagde Peskov.

Da Vladimir Putin onsdag deltog ved et diskussionsforum i Moskva, blev der bidt mærke i, at han hostede gentagne gange, når han talte fra scenen. Men over for det russiske nyhedsbureau Interfax undskyldte Putin sig efterfølgende med, at han blot havde raget en mindre forkølelse til sig under sit besøg i Iran dagen forinden.

- Det var meget varmt i Teheran i går, over 38 grader, og airconditionen var meget kraftig dernede, forklarede Putin.

CIA-chef: Putin er for rask

I Vesten bliver de mange forlydender om Ruslands præsident også fulgt tæt.

Men ifølge chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, er der ingen beviser for, at Putin skulle have problemer med helbredet.

Det fortalte CIA-direktør William Burns onsdag, da han deltog ved konferencen Aspen Security Forum i Colorado.

Her svarede han "nej" på et spørgsmål om, hvorvidt man kan beskrive Putin som værende ved dårligt helbred.

- Der er mange rygter om Putins helbred, men så vidt vi kan se, er han ved alt for godt helbred, svarede CIA-chefen jokende ifølge Politico.

Han skyndte sig at understrege, at hans kommentar ikke skulle ses som en formel efterretningsvurdering.

Rygter, påstande og gætterier

Rygterne om den 69-årige præsidents svækkede helbred har floreret i årevis, men de har for alvor fået ny næring i vestlige medier under krigen i Ukraine.

Det har både handlet om påståede adfærdsændringer og ændringer i Putins fysiske fremtoning.

Putins frygt for at blive smittet med coronavirus – som er kommet til udtryk ved lange borde med stor afstand til udenlandske statsoverhoveder og egne militærledere – satte ligeledes gang i spekulationer om, hvorvidt præsidenten var sårbar.

I april hævdede en gruppe russiske journalister at have beviser for, at Putin i flere år har fået behandling for kræft, mens en tidligere agent fra den britiske efterretningstjeneste MI6, Christopher Steele, i maj hævdede, at den russiske præsident "konstant er omgivet af et hold af læger".

Den ukrainske efterretningschef Kyrylo Budanov har i et interview med Ukrajinska Pravda udtalt, at ukrainerne kan bekræfte informationerne – uden dog at give nogen beviser for påstanden.

- Han (Putin, red.) har flere alvorlige sygdomme, hvoraf den ene er kræft. Men det er ikke værd at håbe, at Putin vil dø i morgen. Han har stadig mindst nogle få år tilbage, hævdede Budanov i maj.

Afviser igen og igen

Men Rusland og regeringen i Kreml afviser altså alle påstandene.

Talsmanden Dmitrij Peskov har over for den russiske nyhedsside Pravda kaldt meldingerne om, at Putin har kræft, for usande.

I slutningen af maj valgte regeringen selv at kommentere direkte på rygterne.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se eller finde tegn på sygdom hos præsidenten. Det må de mennesker, som spreder den slags løgne, tage på deres egen samvittighed, lød det fra udenrigsminister Sergej Lavrov.

Vladimir Putin har også selv forholdt sig til spekulationerne om sit helbred. Det skete i juni, da han han ifølge The Guardian citerede forfatteren Mark Twain, der af amerikanske dagspresse i 1897 blev erklæret død.

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, lød det fra Putin.

Coronasmitten forsætter med at stige på de danske plejehjem, ligesom antallet af smittede blandt plejepersonalet er i vækst.

Det viser en ny rapport fra Statens Serum Institut, der fastslår, at antallet af bekræftede coronatilfælde på danske plejehjem er steget fra 113 i uge 27 til 262 i uge 28.

- Samlet set er der en markant øget forekomst blandt plejehjemsbeboere, står der blandt andet i rapporten.

Antallet af indlagte er steget med 29 procent i løbet af en uge, og de indlagte er primært ældre aldersgrupper over 60 år, hvoraf de 70-89-årige udgør den største andel. Der var 39 indlagte plejehjemsbeboere i uge 28, hvilket er syv flere end ugen før.

"Helt tåbeligt" at vente

Sundhedsstyrelsens plan er, at plejehjemsbeboerne får tilbudt et fjerde vaccinestik til september. Men Ældresagen frygter, at myndighederne "taber plejehjemsbeboerne på gulvet", hvis ikke vaccinationsplanen rykkes frem.

- Vi burde være mere proaktive med boosterstikket til plejehjemsbeboerne. For hver gang, der har været en ny bølge, har vi været for langsomme - og den fejl skal vi ikke begå igen, siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældresagen.

Dorthe Laursen, der er leder af friplejehjemmet Højbo i Arnborg, mener også, at september er "alt for sent".

På Højbo er otte beboere testet positive for virussen, mens fem af plejehjemmets ansatte er blevet sendt hjem i isolation.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at få boosterstikket nu. Det er helt tåbeligt og stemmer ikke overens med alle restriktionerne og budskabet om, at vi skal passe på de ældre, at vi skal vente flere måneder, siger hun til TV 2.

Generelt har coronaudbruddet været "skånsomt", fortæller Dorthe Laursen.

- Det er lykkedes os at begrænse smitten, og symptomerne er generelt milde, men vi har været bekymrede, siger hun.

En stor del af bekymringen bunder i, at smitten sætter gang i "hele møllen" af coronarestriktioner: De ansatte går igen med mundbind og visir, smittet personale bliver hjemsendt i fire døgn, og der har været en testlastbil forbi plejehjemmet.

- Det er virkelig omstændigt, siger Dorthe Laursen.

Bedre at beholde vaccinen i baghånden

Coronaudviklingen giver dog hverken Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, dybe panderynker eller argumenter for, at man ændrer i vaccinekalenderen.

- Overordnet set ser det roligt ud, og situationen er stabil. Derfor er der ingen grund til at gøre noget lige her og nu andet end at sikre, at overvågningen fungerer, og at vaccinerne er klar, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen peger på, at det stigende antal smittede plejehjemsbeboere skal læses i lyset af, at antallet af test også er steget. Og så mener han, at den fjerde dosis kan gøre større gavn senere.

- Det er vigtigt, at de ældre er optimalt beskyttet til efteråret, hvor vi forventer en helt anden alvorlig smittestigning lige nu. Derfor mener jeg, at vi skal holde igen nu. For vi skal undgå den perfekte storm, og en måde at gøre det på er ved at have vaccinen i baghånden, siger han.

Ingen panik

Det, der bekymrer Allan Randrup Thomsen mest i rapporten er, at der blandt personale i socialsektoren fortsat er en stigning i antallet nye tilfælde - fra 662 til 733. Den udvikling kan også mærkes på friplejehjemmet i Midtjylland.

- Det presser os på personale, når et udbrud rammer i ferien. Det er 11. dag i streg, jeg er på arbejde, siger Dorthe Laursen.

Hos FOA, hvor en stor del af medlemmerne er plejehjemsansatte, følger sektorformand Torben Klitmøller Hollmann udviklingen af smitten blandt både personale og beboere på plejehjemmene nøje.

- Vi ser på det med bekymring, men vi er ikke i panik, siger han til TV 2.

15. oktober, cirka en måned efter plejehjemsbeboerne, bliver danskere ældre end 50 år inviteret til at få endnu vaccinedosis. Frontpersonalet - deriblandt personalet på plejehjemmene - er ikke en del af vaccinationskalenderen. Det undrer Dorthe Laursen, men ikke Torben Klitmøller Hollmann.

- Det er vi egentlig ok med, for stikket forhindrer jo i mindre grad smitte. Til gengæld er det meget vigtigt for os, at vi får en ordentlig teststrategi op at køre, så vores medlemmer enten kan teste sig selv eller ikke skal køre i timevis for at få en test, siger han.

Åbne vinduer er ikke længere nok

Friplejehjemmet var senest ramt af smitte i januar, men Dorthe Laursen havde ikke forventet, at endnu et udbrud ville ramme i sommerferien.

- Det er kommet fuldstændig bag på os, at vi er blevet ramt her midt på sommeren, hvor vi har vinduer og døre åbne og lufter ud konstant. Det burde jo mindske risikoen, siger hun.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen er vi nødt til at vænne os til, at smitten kan bryde ud og sprede sig henover sommeren, fordi den såkaldte sæsoneffekt vil blive mindre udtalt.

– Sæsoneffekten er relativ konstant – jo mere smitsom virusvarianten er, desto mindre vil årstiden dæmpe den. Alligevel vil jeg mene, at det er vinteren, vi skal være bekymrede for, siger han.

Professoren hæfter sig slutteligt ved en del af rapporten, der understøtter det gode sommerhumør: Målingerne af spildevandet i hovedstaden, som viser, at smitten falder.

- Det er typisk i de store byer, at smitten først spreder sig og tilsvarende hurtigst brænder ud. Så det kunne se ud til, at epidemien er ved at have toppet for nu, siger Allan Randrup Thomsen.

Et passagertomt fly med 1000 kufferter fløj i sidste uge over Atlanten.

Det er en direkte konsekvens af det stigende bagagekaos, der rammer flere lufthavne rundt om i verden midt i en af årets travleste måneder.

Det var flyselskabet Delta Airlines, der fik nok af kaosset i Heathrow lufthavn i London. Det amerikanske selskab tog derfor sagen i egen hånd og tog, hvad de selv kalder et "kreativt" skridt for at løse det massive problem med ophobet, strandet bagage.

Det skriver CNN.

Delta Airlines fløj derfor et mennesketomt fly fyldt med kufferter fra London til selskabets base i Detroit for at forene bagagen med dets ejermænd i USA.

Heathrow er en af mange lufthavne, der den seneste tid har kæmpet med flyforsinkelser og -aflysninger, lange køer ved check-in og sikkerhedskontrollen samt enorme mængder strandet bagage i terminalerne.

Den mistede bagages sommer

Efter titusindvis af piloter, kabinepersonale og lufthavnsarbejdere over hele verden blev afskediget på grund af forbud mod internationale rejser under pandemien, har rejseindustrien været langsom med at genansætte.

Nu stiger flyselskabernes passagertal måned for måned, og den store efterspørgsel på flyrejser og en underbemandet lufthavn er en farlig cocktail, som både flyselskaberne og passagerne mærker konsekvenserne af.

Efterhånden som passagerne vender tilbage, stiger mængden af bagage, der går tabt hos flyselskaber, også støt.

Flere medier har kaldt det den mistede bagages sommer, og der er dagligt historier om bagagebånd, der bugner af kufferter.

Antallet af rejsende, der har rapporteret om strandet bagage indtil videre denne sommer, er steget med 30 procent siden 2019, ifølge det spanske forsikringsselskab Mapfre SA.

Allerede i april oversteg antallet af bagage, der er blevet forkert behandlet, niveauet før corona. I Australien mister det førende flyselskab, Qantas, op mod én ud af 10 kufferter i lufthavnen i Sydney.

Kaos bliver kaldt "airmageddon"

De massive problemer har fået Heathrow - som en af flere lufthavne - til at begrænse det daglige antal afrejsende passagerer til 100.000, ligesom flyselskaberne er blevet anmodet om at indstille billetsalget til rejser denne sommer.

Det store lufthavnskaos i Heathrow er blevet døbt "airmageddon" (en sammenblanding af ordene air og armageddon, der betyder henholdsvis luft og dommedag) af flyselskabet Emirates, der i sidste uge kaldte lufthavnen "inkompetent", efter det indførte begrænsningerne.

Ifølge Heathrow er det dog ikke lufthavnen, der er skyld i de mange problemer.

De skubber i stedet skylden over på flyselskabernes banehalvdel og anklager ifølge The Guardian luftfartsselskaberne for at "sætte profit over sikre og pålidelige passagerrejser" ved ikke at ansætte mere personale til at arbejde i lufthavnen til at organisere bagagen.

Heathrow var inden coronapandemien Europas mest travle lufthavn med 80,9 millioner passagerer i 2019. Sidste år var storlufthavnen blot den ottendestørste i Europa med et passagerantal på 19,4 millioner passagerer.

København har også haft problemer

Københavns Lufthavn har også oplevet udfordringer med personalemangel og som konsekvens af det, har der været lange køer i sikkerhedskontrollen.

Men ifølge lufthavnen er der nu ved at være dæmmet op for problemet, og de har ingen planer om at sætte begrænsninger på antallet af passagerer eller fly hen over sommeren.

Lufthavnen råder dog passagerer til at komme i god tid – især hvis de skal rejse på travle dage, hvilket typisk er i weekenderne i sommerferien. Tommelfingerreglen er at møde op i lufthavnen to timer inden afrejse inden for Europa og tre timer, hvis rejsedestinationen er uden for Europa.

Desuden opfordrer Københavns Lufthavn passagererne til at pakke deres bagage korrekt for at blive hurtigt ekspederet gennem sikkerhedskontrollen.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, er testet positiv for covid-19.

Det oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse torsdag.

- Her til morgen er præsident Biden testet positiv for covid-19. Han er færdigvaccineret, har fået to boosterstik og har meget milde symptomer, står der.

For kun tre dage siden kom den 79-årige præsident hjem fra en rejse til Mellemøsten, hvor han blandt andet mødtes med Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas, Israels premierminister, Yair Lapid, og Saudi Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Vil arbejde under isolationen

Joe Biden vil isolere sig i Det Hvide Hus, hvor han fortsat vil udføre sine pligter og deltage i møder virtuelt.

Derudover bliver han behandlet med lægemidlet Paxlovid, som skal reducere virussens evne til at formere sig i kroppen.

Det Hvide Hus oplyser desuden, at de dagligt vil udgive opdateringer om præsidentens tilstand.

De fortæller også, at Joe Bidens nærkontakter, som inkluderer kongresmedlemmer og pressefolk, vil blive kontaktet.

Flere positive coronaprøver

Den amerikanske præsident modtog sine første to Pfizer-BioNTech-vacciner tilbage i december 2020 og januar 2021.

Senere fik han sine boosterstik i henholdsvis september 2021 og marts 2022.

For bare tre måneder siden testede vicepræsident Kamala Harris også positiv for covid-19, og henover de seneste måneder er det samme sket for flere medlemmer af Kongressen, skriver Insider.

Det er ikke første gang, at den amerikansk præsident får konstateret covid-19. Den foregående præsident, Donald Trump, blev kortvarigt indlagt i oktober 2021, da han fik coronavirus.

Undervariant spreder sig

Smittekurven i USA er i sommerperioden begyndt at bevæge sig opad, og ifølge USA Today er det undervarianten af Omikron, BA. 5, som dominerer.

Næsten 80 procent af de coronasmittede er nemlig testet positive med BA. 5, men det er fortsat ukendt, om det er den, som Joe Biden er smittet med.

Varianten ser ud til at være mere smitsom og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de forrige varianter.

Men der er ikke tegn på, at den giver mere alvorlige sygdomsforløb, vurderer Statens Serum Institut (SSI).

Italiens premierminister, den 74-årige Mario Draghi, har torsdag indgivet sin afskedsbegæring til præsident Sergio Mattarella.

Præsidenten har "noteret sig" fratrædelsen og anmodet Draghi om at fortsætte som fungerende premierminister.

Det oplyser det italienske præsidentpalads ifølge Reuters.

Præsidenten meddeler, at han skal mødes med formændene for det italienske parlaments over- og underhus torsdag eftermiddag.

I en tale til parlamentets underhus torsdag formiddag meddelte Draghi, at han ville gå til præsidenten.

Det sker, efter at tre partier i den italienske regeringskoalition onsdag aften afviste at stemme ved en tillidsafstemning om hans regering.

Godt nok vandt Draghi afstemningen med 95 mod 38 stemmer, men han havde insisteret på, at han kun ville fortsætte på baggrund af en ny stærk tillidspagt med regeringspartierne.

Præsidenten sagde nej til afskedsbegæring

Premierministeren indgav allerede i sidste uge en afskedsbegæring til præsidenten.

Beslutningen kom, efter et af partierne fra Draghis samlingsregering, Femstjernebevægelsen, samme dag afstod fra at stemme under en vigtig afstemning i det italienske senat.

Præsidenten afviste dog på daværende tidspunkt at acceptere afskedsbegæringen og insisterede på, at Draghi skulle fortsætte som premierminister og finde et nyt regeringsgrundlag.

Draghi, der ikke tilhører noget parti, er fra flere sider blevet opfordret til at fortsætte på premierministerposten.

Det understregede han også selv, da han onsdag erklærede i senatet, at han var parat til at fortsætte, hvis han havde et flertal bag sig.

- Folkets støtte til regeringen er uden sidestykke og kan ikke ignoreres, sagde Draghi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sjette premierminister på 10 år

Den politiske krise i landet er brudt ud på et tidspunkt, hvor det forgældede Italien, som er den tredjestørste økonomi i eurozonen efter Tyskland og Frankrig, har problemer med den stigende rente.

Draghi, som er tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, blev i 2021 valgt som Italiens regeringsleder, da landets økonomiske krise eskalerede under pandemien.

Han er blevet opfattet som en garant for, at italienerne ville respektere de gældende betingelser for lån og afdragsaftaler. Hvis han forsvinder fra regeringskontorerne, kan det skabe ny usikkerhed – ikke kun i Italien, men i hele Europa.

Italien har haft adskillige politiske kriser de seneste år. Den siddende samlingsregering med i alt syv partier består af alle partier undtaget Italiens Brødre, der er et parti langt ude på højrefløjen.

Draghi er Italiens sjette premierminister på et årti.